Maskinstrikning/Strikkeprøver

Strikkeprøver

Hvis man strikker på maskine, kan man hurtigt købe sig fattig i garn, hvis ikke man benytter sig af udsalg og billige tilbud. Det behøver ikke at være dårlige kvaliteter. Men hvis man køber garn med opskriftservice til, skal der også betales for det. Skal man have glæde af en strikkemaskine, må man ikke være afhængig af opskrifter, man må selv kunne lave dem. Derfor er denne bog en lærebog i, hvordan man selv laver sine opskrifter og udregner garnforbruget.

Det kan gøres uhyre simpelt, men man kan også gøre mere ud af det. Under alle omstændigheder kræves der to ting:

1. At man kan tage de rigtige mål.
2. At man kan opnå de mål, man er kommet frem til.

Det sidste er ikke altid ligetil. Maskinstrikning opfører sig ikke som håndstrikning. Man kan ikke måle, mens man strikker, da strikningen er spændt ud på maskinen. Bredden afhænger derfor af nåleafstanden og har ikke noget at gøre med den bredde, strikningen får, når den bliver taget af maskinen. Længden bliver også kortere, når den er spændt ud på maskinen. Derfor må man altid lave en lille prøve, før man begynder at strikke, men det er ikke lige meget, hvordan man laver den. Man kan ikke bare lave en prøve, tage den af maskinen, og måle den, og så strikke efter målet.

Hvis man måler længden, så snart man har taget prøven af maskinen, vil den være for kort, og det færdige strikketøj vil blive alt for langt, fordi der går for mange rækker pr. cm, da strikningen har været spændt ud på maskinen. Derfor må man altid trække prøven i længden og lade den ligge til næste dag og finde sin facon. Men når man har trukket prøven, kan man risikere, at der nu går for få rækker pr. cm. I de fleste tilfælde skal man måle kanten, som er lidt kortere, fordi den er lidt strammere. Det forudsætter, at man ikke har brugt opslagskam og lodder, for så vil kanten få samme længde, som resten af strikningen. Men i andre tilfælde skal man måle længden på midten. Det kommer an på materialet. Uelastisk garn, som fx Bomuld, skal måles på midten.

Bredden skal som regel måles på midten, men først efter at man har trukket prøven i længden, og den har ligget til næste dag.

Opslagsmetoder til strikkeprøver

1. Hvis du har vævebørster, slår du dem til. Skub nålene op i strikkestilling og hver anden op i hvilestilling, men sådan at de bliver strikket med. (Se i maskinens brugsanvisning, hvordan det gøres). Tråd så maskinen og læg tråden henover nålene, idet du ruller den en gang rundt om første og sidste nål. stil rækketælleren på 0. Hold i tråden, og strik en række. Strik nogle rækker inden du slår vævebørsterne fra. Du skal ikke tage dig af, at strikningen ruller indad, det sker der ikke noget ved, for det retter sig, når du har taget prøven af og trukket den. Man slutter altid af med en 4-5 rækker med en lille rest af en anden farve (kontrastfarve). Derefter kan man bare køre slæden henover uden garn, så maskerne falder af. Senere, når man måler prøven, måler man til bunden af første kontrastfarvemaske.
2. En anden metode er løs opslagning med en tråd igennem maskerne: Skub nålene op i strikkestilling og hver anden nål i hvilestilling, slå tomgangen til og strik en række. Stil rækketælleren på 0 og udløs tomgangen. Læg en nylontråd eller anden glat tråd inden for gitteret, hold begge ender stramt med den ene hånd, strik en 4-5 rækker inden du trækker nylontråden ud og strikker videre. Når man måler prøven, må man trække i begyndelsestråden, som ellers sidder i buer, og så måle fra første række og op til bunden af første kontrastfarvemaske.
3. Man kan også starte med nogle rækker kontrastfarve og derefter strikke en række med en nylontråd eller anden glat tråd. Man måler så fra bunden af første grundfarvemaske, d.v.s. den farve som prøven er strikket i, til bunden af første kontrastfarvemaske. Senere kan man trække den glatte tråd ud.

Her er opskriften på en glatstrikket strikkeprøve

Når du har fundet frem til en passende maskestørrelse, slår du 40 masker op efter en af ovenstående metoder, uden opslagskam eller lodder, og strikker 60 rækker. Strik 4-5 rækker kontrastfarve, og kør maskerne af. Rul prøven sammen fra siden som en pølse, og giv den et ryk. Rul den ud igen, og lad den ligge ca. 24 timer. Næste dag hæfter man prøvens sider fast på et strygebræt med knappenåle. Den skal glattes ud, uden at stramme. Mål så bredden henover midten med millimeters nøjagtighed. Det er nemmest at måle bredden med vrangen opad, fordi siderne vil rulle den vej. Nu skal vi have målt længden. Det er bedst med retten opad, for så kan man bedre se, hvor maskerne begynder og slutter.

Hvis det drejer sig om bomuldsgarn, måles der på midten af prøven.

Også en blanding af bomuld og acryl skal måles på midten. Prøver af disse garner behøver ikke at ligge til næste dag, men kan måles efter at have ligget en times tid. Husk i øvrigt at bomuldsgarn kryber ca. 5 %. Læg derfor 5 % til alle mål, når du strikker i bomuld. Hvis der på garnets banderole er angivet "krympebehandlet" eller "formfast" kan man også måle længden på midten. Man kan komme ud for garn, hvor der ikke står noget på banderolen, men hvor det vil vise sig, at der alligevel skal måles på midten. Forklaringen må være, at fabrikken har givet det en eller anden behandling.

Drejer det sig derimod om uld eller kunststof, måles i kanten. Dog først efter at man har trukket kanten lidt, men ikke for meget. Hold ud i begyndelsestråden og mål fra den og op til bunden af første kontrastfarvemaske. Man må hæfte kanten med knappenåle hele vejen op. Forneden ved begyndelsestråden vil kanten bue lidt. Man skal ikke rette den bue, men måle ligeud. Hvis man, i stedet for, måler på midten, hæfter man knappenåle foroven og forneden på midten af prøven. Her skal man måle helt fra bunden af maskerne og op til bunden af første kontrastfarvemaske. For at kunne måle nøjagtigt må retten vende opad.

Selvom man ikke bruger kam og lodder til strikkeprøven, kan man godt bruge dem til det færdige arbejde, hvis man synes, det er lettere at have med at gøre.

Om strikkeprøver til mønsterstrikning: Se kapitlet om mønsterstrikning.

Hvis det garn, man strikker med, er lidt for tykt eller lidt hårdt at trække, må man paraffinere det. Det gøres ved at vinde det på garnnøglevinderen, samtidig med at man lader det glide på en stump stearinlys. En garnnøglevinder følger ikke altid med, når man køber en strikkemaskine, men den er næsten uundværlig. Det paraffinerede garn glider lettere og giver en lidt løsere strikning. Det rækker længere, så hvis man parafinerer sit garn, må man også lave strikkeprøven i paraffineret garn. Med nogle maskiner følger et stykke paraffin, som kan sidde på maskinen, så garnet kan glide langs med det, men efter min erfaring hjælper det ikke nok.

Når vi nu har målt strikkeprøven så nøjagtigt som muligt, skal vi udregne maske- og rækkeantal pr. cm. Der er 40 masker, så vi tager en lommeregner og dividerer 40 med antallet af cm i bredden, med mindst 1 decimal. Notér tallet, og regn så rækkeantallet pr. cm ud på samme måde ved at dividere længden i cm op i 60 rækker. Dette noteres ligeledes. Hvis man har valgt en passende maskestørrelse, vil man opdage at det passer nogenlunde med den strikkefasthed, der er opgivet på garnets banderole.

Eksempel: Vi har en strikkeprøve. Maskestørrelsen er 7, der er 40 masker og 60 rækker. Bredden er 14,6 cm og længden er 15,0 cm.

40 masker / 14,6 cm = 2,74 masker pr. cm.

60 rækker / 15 cm = 4,0 rækker pr. cm.

Nu er det nemt at gange ethvert mål, man skal bruge i henholdsvis bredden eller længden med et af disse to tal.

Strikkeleder

BROTHER's strikkeleder er baseret på, hvor meget 40 masker og 60 rækker fylder. Det er nemt, hvis man har lavet sin strikkeprøve som ovenfor nævnt, så bruger man bare strikkeprøvens mål. Men har man kun maske- og række-antal pr. cm, må man regne den anden vej. 40 masker / (maskeantal pr. cm), 60 ækker / (rækkeantal pr. cm).

ROYALs strikkeleder er baseret på en strikkeprøve på 10 × 10 cm. Hvis man har udregnet maske- og rækkeantal pr. cm, kan man bare flytte kommaet. Man skal bruge halv størrelse. Her kan man meget bekvemt bruge et stykke ternet papir, med tern på ½ cm, og så regne 1 tern for 1 cm. Så tegner man mønsteret med de mål, man skal bruge, og bagefter lægger man rullen med pergamentpapir over og tegner mønsteret på det.

Strikkeprøven er altså grundlaget for alt, hvad du laver, hvad enten du bruger strikkeleder eller bare tegner en skitse, som du strikker efter.

Har du en bluse, der passer dig godt, kan du bruge målene på den, og gange dem med målene fra din strikkeprøve.

Vil du strikke efter en opskrift, kan du i princippet godt regne den om efter din strikkeprøve, da der altid er angivet, hvor mange masker der går, fx. på 10 cm, men sjældent hvor mange pinde. Der vil som regel kun være angivet cm i højden, og det kan somme tider give problemer. Det er heldigvis blevet mere almindeligt, at der er en lille snitmønstertegning med mål på.

Udvidet strikkeprøve

Hvis man vil strikke noget, der skal sidde tæt til kroppen, fx. undertøj eller overtræksbukser, der ikke må fylde for meget, kan man ikke bare slå færre masker op end ens mål kræver, for så vil strikningen udvide sig, når man tager det på, og derved går der færre masker og flere rækker pr. cm, og det strikkede vil blive for kort. Så må man lave en udvidet strikkeprøve. D.v.s. man hæfter sin strikkeprøve fast i den ene side, og foreløbigt et par knappenåle i den anden side. Hvis man nu fx. beslutter, at man vil udvide prøven 20 %, anbringer man en eller flere knappenåle, der hvor prøven skal udvides til. Så udvider man prøven hen til knappenålene, og hæfter prøven fast hele vejen rundt. Nu kan man måle længden og bredden og udregne maske- og rækkeantal pr. cm. Man må dog altid sørge for at måle prøven, inden man udvider den, for det er sjældent, at en strikning udvider sig alle steder, der vil næsten altid være nogle steder, hvor man skal bruge en almindelig strikkeprøve.

Sådan beregner man hvor meget garn der skal bruges

Når man har lavet en strikkeprøve, kan man gange længde og bredde, hvorved man får prøvens areal. Vi regner stadig med det føromtalte acryl, hvor strikkeprøvens mål var 14,6 cm × 15 cm. Vi ganger højde og bredde og får så 219 cm². Så piller man kontrastfarven af, og vejer prøven på en brevvægt. Den vejer 6 gram. Nu dividerer vi arealet op i vægten:

6 g / 219 cm² = 0,027 g pr. cm².

Udregner man nu arealet af den bluse, man skal strikke, kan man se, hvor meget garn garn der skal bruges.

Arealet af kroppen udregnes ved at gange brystvidden med ryglængden.

Arealet af ærmerne får man ved at gange (overarmsvidde + håndledsvidde) med ærmelængden fra skulder. Hvis man kun havde et ærme, skulle man tage overarmsvidde + håndledsvidde og dividere med 2, så man fik den gennemsnitlige bredde. Men da vi har 2 ærmer, undlader vi at dividere med 2. Nu lægger man kroppens og ærmernes areal sammen, så man får hele blusens areal. Målene er naturligvis kun omtrentlige, og man må sørge for at have en margen. Fx. går der mere til ribborter, og måske skal man have en halskant. Har man lagt noget til brystvidden, må man naturligvis bruge det mål, man skal strikke efter.

Lad os tage et eksempel: Vi har en rest af det omtalte garn, og vil gerne vide om der er nok til en bluse til en 4-årig. Brystvidden er 68 cm, blusens længde 39 cm.

68 cm × 39 cm = 2652 cm².

Overrarmsvidden er 28 cm, håndledsvidden er 20 cm, ærmelængden er 37cm.

28 cm + 20 cm = 48 cm.

48 cm × 37 cm = 1776 cm².

Kroppens areal 2652 cm² + ærmernes areal 1776 cm² = 4428 cm². Vægt pr. cm² er 0,027 g.

0,027 g × 4428 cm² = 119,56 g.

D.v.s. vi skal have 3 nøgler à 50 g. eller evt. 2 nøgler + en rest. Er der for lidt, har man måske nogle rester, man kan sætte ind som striber eller mønster.

Strikkeprøve på KNITTAX

KNITTAX findes ikke mere i handelen, men da der er mange brugte maskiner rundt omkring, vil jeg alligevel prøve at beskrive en metode til strikkeprøve. Den adskiller sig nemlig fra alle andre maskiner på flere punkter. For det første har nålene en anden strikkestilling, den samme som intarsia-slæder, dog med den forskel at maskerne sidder bag nåletungerne. Det muliggør, at man kan lægge tråden med hånden, hvad man iøvrigt var nødt til på de ældste maskiner. De havde slet ikke garnfører. For den, der er interresseret i intarsia-strik, er den ideel. Som den eneste maskine kan den nemlig strikke intarsia-strik og farvemønstre samtidig, ikke automatisk, men man kan gå tom tilbage og hente næste farve. En anden forskel er platinerne, som holder på strikningen, så man ikke behøver lodder. Der findes ikke lodder til KNITTAX. Det gør den nem at strikke på. Og endelig har den større nåleafstand ca. 5 mm.

Dengang jeg strikkede på KNITTAX, måtte jeg pille alting op 3 gange. Det passede aldrig. Til sidst vænnede jeg mig til at slå 100 m op og strikke et nøgle op, trække det og lade det ligge til næste dag. Det passede nogenlunde, men ikke helt. Det var altid lidt for stort på begge ledder, mest i længden, som var den sværeste at få til at passe. Først efter at jeg begyndte at strikke på andre maskiner og i flere år havde eksperimenteret med strikkeprøver, fandt jeg ud af en metode, som nok er lidt akavet, men effektiv.

Når jeg laver strikkeprøven, lægger jeg tråden med hånden, og for hver række forhindrer jeg den i at gå ned om en platin i kanten. Derved bliver den yderste nål ikke rigtigt strikket, men så må jeg strikke den manuelt. Sådan får jeg den faste kant, som andre maskiner giver, hvis man ikke har brugt lodder, og ved at måle den efter at have trukket prøven får jeg den rigtige længde. Med hensyn til bredden, skal den måles ca. 1 - 2 cm. under kontrastfarven, forudsat, at man har strikket 4 - 5 rækker kontrastfarve, og kørt maskerne af, så de står løse.

Har man en maskine med en anden nåleafstand og med et andet afstrygersystem end de japanske maskiner, vil jeg anbefale, at man selv eksperimenterer med, hvordan strikkeprøverne skal laves. Man kan gemme strikkeprøven til man har strikket et færdigt stykke, fx. en ryg, som har ligget et døgn, og sammenligne det med strikkeprøven. Derved kan man måske lære noget om, hvordan man skal måle strikkeprøven.

Forhold mellem masker og rækker

Det er en god ide at gøre sig klart, hvordan forholdet er mellem masker og rækker pr. cm. På en normal, glatstrikket prøve vil forholdet være et sted mellem 2 : 3 og 3 : 4. Dette vil jeg for fremtiden betegne som "normalt forhold mellem masker og rækker". Det kan dog godt falde lidt udenfor, uden at det gør nogen særlig forskel, men det har betydning, når man skal tage ud eller ind, fx. når man skal tage ind til ærmegab, eller skrå et ærme. Hvis forholdet mellem masker og rækker er nogenlunde ens, er det ligegyldigt, om man strikker med tykt eller tyndt garn, og hvilken maskestørrelse man bruger. Skråningerne vil blive ens, og man kan altid tage ind til ærmegab på samme måde, eller tage ud eller ind med samme antal rækker imellem. Det er især vigtigt, når man strikker ærmekuppel, såfremt man strikker ærmet i. Det samme gælder, hvis man lukker en skulder med fx. 7 masker ad gangen. Det kan man også gøre hver gang, hvis forholdet mellem masker og rækker er normalt. Hvis der derimod går mange rækker i forhold til masker, skal der være længere imellem ind- og udtagningerne, og lukkes for færre masker ad gangen på skulderen. På nogle mønsterstrikninger går der flere rækker i forhold til masker, fx. tuck, og til farvemønstre kan det omvendte være tilfældet, især hvis man strikker på store maskestørrelser. Så må man have færre rækker imellem ind- og udtagningerne, og lukke for flere masker ad gangen. Hvis man strikker meget fast, går der flere rækker i forhold til masker, men det skal også være meget, før det kan mærkes. Det gælder nok mest på små maskestørrelser under 5. Omvendt hvis man strikker meget løst, vil maske- og rækkeantal pr. cm nærme sig hinanden, fx. hvis man strikker på hver anden nål, selvom garnet ikke er tykt.

Hvis man slår mange masker op og strikker få rækker, fx. på forkanter, vil strikningen udvide sig, hvorved der går færre masker og flere rækker pr. cm. Omvendt hvis man slår få masker op og strikker mange rækker fx. til seler, bælter eller bånd, vil strikningen trække sig lang og smal, især selvfølgelig, hvis man hænger et lod i.

Hvis forholdet mellem masker og rækker afviger meget fra det normale, kan det være et fingerpeg om, at man har målt strikkeprøven forkert. Måske har man ikke ladet den ligge længe nok eller ikke trukket den, men det kan også være, fordi man har strikket for løst eller for fast. Det kan især være svært, hvis man strikker med fint garn på små maskestørrelser. I det tilfælde er det en god ide at lave prøven større. Strik er jo noget levende noget, og hvis man ikke har prøvet at måle en strikkeprøve før, kan det være svært. Ved at kontrollere forholdet mellem masker og rækker, har man en rettesnor. Hvis man gemmer strikkeprøven til man har strikket et færdigt stykke, som har ligget til næste dag, kan man sammenligne stykket og prøven. Hvis de er meget forskellige, må man finde ud af, hvordan man skulle have målt.

Her er er nogle eksempler på, hvordan man udregner forholdet mellem masker og rækker:

Perleacryl maskestørrelse 7: masker pr. cm: 2,74; rækker pr. cm: 4,0. Vi prøver først som 2 til 3:

Hvis vi siger 2,74 / 2 = 1,37.

1,37 × 3 = 4.11.

Rækkeantallet er 4.0, så der er altså lidt større afstand end på prøven. Så prøver vi som 3 til 4:

2,74 / 3 = 0.91.

0,91 × 4 = 3,65.

Nu er afstanden mindre end på prøven, d.v.s. prøven ligger altså imellem de 2 forhold, og er nærmere som 2 til 3 end som 3 til 4.

Brugsens strømpegarn maskestørrelse 8 1/3: 2,65 masker og 3,65 rækker pr. cm.

2,65 / 2 =1,325.

1,325 × 3 = 3,975.

Altså lidt for langt.

2,65 / 3 = 0,88.

0,88 × 4 = 3,52.

Altså lidt for kort. Denne prøve ligger også imellem som 2 til 3 og som 3 til 4.

En anden prøve af perleacryl, strikket lidt fastere i forhold til tykkelsen: Her går der 2,68 masker og 4,29 rækker pr. cm.

2,68 / 2 = 1,34.

1,34 × 3 = 4,02.

Den er altså lidt nærmere end som 2 til 3. Så prøver vi som 3 til 5:

2,68 / 3 = 0.89.

0,89 × 5 = 4.47.

Den ligger altså imellem som 3 til 5 og som 2 til 3.

Vinkeltabel

Hvis du har tegnet dit mønster op på ternet papir i de rigtige forhold, fx. halv eller kvart størrelse, og sørger for at blyanten er spids, så det bliver så nøjagtigt som muligt, kan du, i stedet for at regne ud hvor tit du skal tage ud eller ind, måle skråningens vinkel med lodret, og aflæse i nedenstående skema, hvor tit du skal tage ud eller ind, også hvis du har et andet forhold mellem masker og rækker end det normale. Tegningen viser, hvordan man måler vinklen på en ærmeskråning.

Vinkel i grader

masker/rækker	Tag ind eller ud i hver:
	2den	3die	4de	5te	6te	7ne	8ne	9ne	10ne	11te	12te	13de	14de	15de	16de
2/5	51,3	39,8	32,0	26,6	22,6	19,7	17,4	15,5	14,0	12,8	11,8	10,9	10,1	9,5	8,9
1/2	45,0	34,1	26,6	21,8	18,4	15,9	14,0	12,5	11,3	10,3	9,5	8,7	8,1	7,6	7,1
3/5	39,8	29,1	22,6	18,4	15,5	13,4	11,8	10,5	9,5	8,6	7,9	7,3	6,8	6,3	6,0
2/3	36,9	26,6	20,6	16,7	14,0	12,1	10,6	9,5	8,5	7,8	7,1	6,6	6,1	5,7	5,4
3/4	33,7	24,0	18,4	14,9	12,5	10,8	9,5	8,4	7,5	6,9	6,3	5,9	5,4	5,1	4,8
4/5	32,0	22,6	17,4	14,0	11,8	10,1	8,9	7,9	7,1	6,5	6,0	5,5	5,1	4,8	4,5
1/1	26,6	18,4	14,0	11,3	9,5	8,1	7,0	6,3	5,7	5,2	4,8	4,4	4,1	3,8	3,6

Vinkel i grader: Hvis man fx strikker med udvidet strikkeprøve, bliver forholdet mellem masker og rækker meget forandret. Så er det en fordel at kunne bruge vinkelskemaet. Ligeledes kan forskellige mønsterstrikninger give et andet forhold, men selvfølgelig kan man altid regne det ud i stedet for, hvis man synes det er nemmere.

Det kan også være en fordel, hvis man vil strikke en raglan-bluse og vil lave mønsteret sådan, at man skal tage ind i hver anden, så kan man finde ud af, hvordan man skal tegne skråningen til ærmegabet. Hvis man har det normale forhold mellem masker og rækker må man altså regne med et tal mellem som 2 til 3 og som 3 til 4, og hvis man kikker efter i vinkelskemaet bliver det mellem 36,9° og 33,7° og så siger vi 35°. Det er den vinkel skråningen skal danne med lodret. Man kan ikke altid finde et nøjagtigt tal, men så tager man det nærmeste (se skemaet). Raglan er beskrevet i kapitlet Pasform og grundmønster.

Næste kapitel: Mål og snitmønster