Maskinstrikning/Pasform
Pasform og grundmønster redigér
Pasform redigér
Når man strikker, har man den fordel fremfor i syning, at man kan strikke alle former ind, så man ikke behøver at klippe og sy indsnit. Vandrette indsnit, som fx. brystindsnit i siden, kan strikkes med forkortede rækker. Lodrette indsnit fx. talje eller skulderindsnit må derimod tages ind med dækkerkam. Det kræver lidt øvelse, og man må flytte maskerne á flere gange, da indsnittet som regel sidder længere inde på strikningen end dækkerkammens bredde, og det er noget, der tager tid. Men mange lodrette indsnit kan laves om til vandrette, fx. et skulderindsnit. Hvis man fra bunden af indsnittet tegner en vandret linje ud til ærmegabet, kan man klippe i stregen ind til indsnittet, dreje det løse stykke indtil indsnittet går sammen, så der i stedet for fremkommer et indsnit foroven i ærmegabet. Det kan man så strikke med forkortede rækker. Det bliver dog pænest, hvis man fordeler det lidt, så man strikker 2 eller 4 forkortede rækker ad gangen med 4 - 6 rækker imellem. Skuldersømmen bliver da lige eller buer lidt opad.
Hvis man strikker mønsterstrikning, kan man i stedet for at strikke forkortede rækker, strikke ærmegabet tilsvarende højere, og når man så senere sætter ærmegabet på maskinen for at strikke ærme, tager man masker op med større mellemrum foroven. Hvis en ryg runder lidt, eller især hvis den runder meget, er det vigtigt, at man på denne måde strikker den længere, ellers vil den ikke bare blive for kort bagpå, men også trække skrå folder og svippe ud forneden.
Hvis man vil have et ærme til at sidde virkelig pænt, kan man strikke brystvidden ind i ærmegabet, ikke med indsnit, men ved at tage masker op med større mellemrum. Man lægger brystets mål til i siden som omtalt i kapitlet mål og snitmønster, derved får man et dybere ærmegab. Det skal desuden strikkes højere, ca. 3 cm. eller mere, hvis man har en stor buste. Halsen skal så også begynde 3 cm. højere oppe. Når man har syet skulderen sammen og tager masker op til ærmet, gøres det på følgende måde: Træk de to 1 nåle op ca. 1 cm. foran skuldersømmen. Derved får ærmet den rigtige drejning. Sæt bunden af ærmegabet på det nålenummer, du har udregnet til overarmsvidden. I det første stykke af ærmegabet som er lige, tager man op i hver maske. Derefter tager man op med passende mellemrum, indtil man når midt på det skrå stykke. Herfra begynder man så at tage op med store mellemrum, til ca. halvvejs op på det lige stykke. Nu kan man fordele resten af maskerne ligeligt op til skulderen. Bagpå har man nu et lidt længere stykke, derfor kan man for oven tage op med lidt større mellemrum bagved skulderen, men ikke så store som foran. På den måde får man også lidt vidde over ryggen. Dette er naturligvis ikke noget, man skal begynde med, første gang man strikker et ærme i. Men man kan gøre det efterhånden som man har fået fornemmelsen af, hvor lang afstanden skal være mellem maskerne, når man tager op til ærme, og føler sig fortrolig med det.
Jeg har en tommelfingerregel, når jeg tager masker op på tværs af rækkerne: Jeg springer to gange en række over, og tager 1 gang den ved siden af. Det er en forudsætning, at forholdet mellem masker og rækker er normalt, og det gælder kun på det lige stykke. På det skrå stykke tager jeg op i hver række.
Strikkegrundmønster redigér
Man kan konstruere et grundmønster, som man kan strikke efter med strikkeleder, eller blot udregne efter tegningen hvordan man skal strikke. Brug det almindelige mønster i kapitlet mål og snitmønster.
Sådan konstruerer du bryst indsnittet redigér
Hertil skal du bruge ½ forskel mellem overvidde og brystvidde. Lad os sige ½ forskel er 3 cm. For at finde ud af hvor bryst indsnittet skal være skal du måle brysthøjden. Den måler du fra nakkeknoglen. Derfra hvor du også har målt ryglængden og HS. Men denne gang fører du målebåndet rundt om nakken og ned foran til brystets tykkeste sted.
Nu tegner du et mønster på ternet papir, hvor ternerne er ½ cm. Du kan enten regne 1 tern for 1 cm. eller 1 tern for 2 cm. Så får du henholdsvis halv eller kvart størrelse. Tegn nakkepunktet som vist på tegningen. Læg så målebåndet på højkant, og mål det halve eller det kvarte af brysthøjden fra nakkepunktet og rundt om halsen og lodret ned foran, men træk 3 cm. fra (brystets mål). Ellers kommer indsnittet for langt ned. Her tegner du en vandret linje (brystlinjen). Fra brystlinjen tegner du en lodret linje ned til taljen, vinkelret på talje og brystlinje, fra det sted, hvortil du målte brysthøjden (brystpunktet). På ærmegabet finder du et punkt, som er nogenlunde udfor det sted, hvor brystet begynder. Herfra tegner du en skrå linje ned til brystpunktet. Nu er mønstret delt i 4 stykker. Skriv 1 - 2 - 3 - 4 på som på tegningen. Klip nu mønstret ud og klip de 4 stykker fra hinanden. Læg dem på et andet stykke ternet papir, og tegn uden om stykkerne idet du lægger dem på følgende måde: Stk. 1 bliver på sin plads, stk. 2 flyttes 3 cm ned, (det er grunden til, at man skal trække 3 cm. fra brysthøjden.) Stk. 3 flyttes foreløbig 3 cm. ud, men tegn ikke udenom det endnu. Stk. 4 drejes med centrum i ærmegabspunktet til det rammer stk. 3. Derefter flyttes stk. 3 så langt ned at hjørnerne mødes, og der dannes et indsnit i siden. Stk. 2 og stk. 3 er nu ikke ud for hinanden forneden. Her tegner man en skrå linje fra siden af stk. 3 til midt i mellemrummet mellem stk. 2 og stk. 3. Hvis man strikker en bluse, der går ned til hoften, (som tegningen) eller længere, behøver man ikke at tage hensyn til det, men man kan strikke nogle forkortede rækker, hvis det er meget. Kun hvis det er et mønster, der skal gå til taljen, er det en god ide at gøre det. Mellemrummet mellem stk. 2 og 3 svarer til talje-indsnittet, hvis man skal strikke i figur, men i det tilfælde må man også skrå siden ind.
Hvis du har en strikkeleder, kan du tegne det op i fuld størrelse, eller halv størrelse hvis du har ROYAL. Men man kan også godt strikke efter det lille mønster, hvis man sætter mål og maske og rækkeantal på, hvortil indsnittet skal gå, hvor højt det skal være, og regne ud hvor mange nåle der skal sættes i hvilestilling ad gangen. På ærmegabet måler du også, hvortil du skal tage ind og hvor højt oppe.
Husk at de forkortede rækker ikke skal tælles med, man må enten slå rækketælleren fra, eller stille den tilbage for hver gang, man har strikket forkortede rækker.
Dette mønster falder vældig pænt, med mindre man har et meget lavtsiddende bryst.
Sådan flytter du indsnit redigér
Når du nu har lavet et grundmønster med brystindsnit, kan du flytte rundt med indsnittet, som du har brug for. På den første tegning er det bare skrået ned i stedet for op, så du kan få et lidt større ærmegab, men det har stadig retning mod brystpunktet. Den punkterede linje angiver, hvor indsnittet på grundmønstret var. Det betyder, at i stedet for først at sætte alle indsnittets nåle i hvilestilling og så bagefter tage dem ned efterhånden, gør du det modsatte, tager dem op efterhånden og sætter dem ned på en gang.
På den anden tegning er indsnittet flyttet op i skuldersømmen. Det er beregnet til, hvis du vil strikke sidelæns. Den punkterede linje angiver også her grundmønstrets oprindelige facon. Det laves på følgende måde:
Tegn et ekstra grundmønster. Tegn det over på et stykke pergamentpapir og klip det ud. Sæt en streg der, hvor du vil have det nye indsnit, både på mønsteret og på det gennemsigtige papir. Læg det gennemsigtige grundmønster oven på det andet. Anbring blyantens spids i brystpunktet, som på fig. 3, og drej pergamentmønstret så langt nedad, at side indsnittet går sammen. Sæt en streg på skulderen på grundmønstret, der hvor pergamentpapirets mærke nu er drejet hen, og tegn udenom pergamentmønstret fra mærket og ned til det gamle indsnit. Tegn derefter fra de to mærker i skulderen og ned til brystpunktet, så der dannes et nyt indsnit i skulderen.
På denne måde kan du flytte indsnittet, hvorhen du vil, ved først at sætte et mærke på begge mønstre og dreje med blyantsspidsen i brystpunktet, sætte mærket der hvor pergamentpapiret rammer, når det gamle indsnit er klappet sammen, og tegne rundt om det fra det nye indsnit til det gamle. Man må sørge for at spidse sin blyant, så man kan tegne nøjagtigt, og helst bruge en hård blyant.
Skal du fx. strikke et stramt liv med taljeindsnit, kan det også drejes væk. Brystindsnittet bliver derved større, og taljen buer nedad.
Man begynder så med forkortede rækker, og samtidig tager man ud i sidesømmen, til man når bryst indsnittet, hvor man igen strikker forkortede rækker. De punkterede linjer viser mønstret, inden det blev drejet.
Ud- og indtagninger med dækkerkam: Åbn alle nåletungerne og sæt dækkerkammen på de nåle, der har masker, der skal flyttes. Træk nålene fremad, så maskerne glider bag nåletungerne. Skub nålene tilbage igen, så maskerne glider ud over nåletungerne og over på dækkerkammen. Men inden du løfter dækkerkammen af, bruger du den til at skubbe nåletungerne tilbage, så de er klar til at modtage dækkerkammen igen, når du har flyttet den.
Raglan redigér
Når man strikker raglan, er det nemmest, hvis skråningen har en retning, så det passer med, at man tager ind i hver anden (d.v.s. i begyndelsen af hver række.) Det opnår man, (hvis forholdet mellem masker og rækker er normalt), ved at den vinkel, som skråningen danner med lodret, er ca. 35°. Man tegner sit mønster op på ternet papir, så det passer med ens mål i halv eller kvart størrelse.
Ryg og forstykke skal være lige brede, og man tegner dem oveni hinanden. Nu kan man tegne den skrå linje, som skal begynde lidt længere nede end ærmegabet og ende på halsen, et lille stykke under skulderen, og man fortsætter den op til nakken. Man kan tegne en streg ud til sidesømmen et lille stykke oppe, hvis man vil starte med at tage nogle masker ind på én gang.
Derfra hvor nakken og halsen støder sammen, tegner man en vandret linje. Det er midterlinjen på ærmet. På den afsætter du HS., for at du kan vide, hvorfra du skal måle ærmelængden. For at få det stykke af halslinjen som hører til ærmet, folder man omkring skulderlinjen og prikker nakkelinjen igennem i forlængelse af halslinjen. Ærmets skråning skal også være 35°. Det øverste af ærmet er vist med punkteret linje i forlængelse af hals og nakkelinjen. Når man tegner ærmet, begynder man med midterlinjen. Overfør så det punkterede stykke, husk skulderpunktet! Forsiden af ærmet skal have samme længde som skråningen fra halsen og ned til ærmegabet, og den bagerste del skal have samme længde som skråningen fra nakken til ærmegabet, altså lidt længere end forsiden. Det øverste af ærmet må så strikkes med forkortede rækker. Nu kan du tegne ærmet færdigt. Hvis du har lavet en vandret linje ud til sidesømmen, hvor du vil tage nogle masker ind på én gang, må du også tegne den på begge sider af ærmemønsteret, men her går den udad, derved får man lidt mere vidde under armen. Ærmelængden måler du fra skulderpunktet (HS.), som du har afsat på midterlinjen. I raglan vil skulderrundingen stjæle noget af længden, derfor må du enten lægge 2 cm. til ærmelængden, eller evt. strikke nogle forkortede rækker omkring skulderpunktet. Derfor skal du vide nøjagtigt, hvor skulderpunktet er, ellers ser det grimt ud.
Raglan med hulrække redigér
Også raglanærmer kan strikkes i. Det kan gøres ved at sætte nåle i hvilestilling i stedet for at lave indtagninger. Derved fremkommer en skrå hulrække i hver side. Det kan give en smuk effekt på tyndere bluser.
Begynd med forstykket. Når du er nået til ærmegabet, kan du starte med at sætte fx. 4 nåle i hvilestilling i slutningen af rækken, 1 gang i hver side. Nu fortsætter du med at sætte 1 nål ad gangen i hvilestilling i slutningen af hver række, indtil du når halsen. Noter nu hvilket nr. nål, du har sat i hvilestilling sidst, foruden rækkenummeret. Nu sætter du halvdelen af nålene i hvilestilling og runder halsen i den ene side, samtidig med at du stadig sætter en nål i hvilestilling i ærmegabs-siden. Men i halssiden sætter du hver gang en ekstra nål op på hjemvejen, for at undgå huller. Når der er 1 nål tilbage, noterer du rækkeantallet, tager alle nåle ned og strikker over til den anden side. Sæt nålene i den færdige side op igen, stil rækketælleren tilbage til det rækkeantal, du har noteret og strik den anden side færdig, idet du sætter nålene i hvilestilling i siden, indtil det nålenummer, du har noteret. Strik den anden side magen til den første. Strik kontrastfarve ind på halsen for sig, og de to sider hver for sig. Den frie maske, der er tilbage, hører til halsen. Du skal ikke tage dig af, at siderne rynker, når kontrastfarven er strikket på, for den kommer af igen, når vi strikker ærmerne. Når du strikker ryggen, strikker du på samme måde, indtil du når samme rækkeantal som foran + nogle rækker mere, som du kan se på mønsteret, så du også får flere huller bagpå. Nakken skal ikke rundes, men bare være lige, og når man er færdig, strikker man igen kontrastfarve ind på nakken for sig, og ærmegabene for sig.
Ærmerne redigér
Beregn nu hvor mange masker du skal have til overarmsvidden. Det antal masker du har i hulrækkerne, skal suppleres med de masker, du mangler for at få ærmet bredt nok, med nogle masker i midten, som kommer til at høre til halsen. Slå dette antal masker op med lukket opslagning på midten. Tag så den ene side af ryggen og den anden side af forstykket og sæt dem på maskinen, på hver side af midtermaskerne, ved at trække nålene op i hvilestilling igennem den sidste grundfarve maske, og pil kontrastfarven af. Nålene bliver i hvilestilling. Strik nu én gang hen over midtermaskerne, idet du tager 1 nål ned i hver side. Herefter skal du strikke ærmet lidt højere bagpå med så mange gange 2 forkortede rækker, som du har flere masker bag end for, samtidig med at du tager en nål ned ad gangen bagpå. Nu skal du have lige mange nåle i hvilestilling for og bag. Fortsæt så med at tage en nål ned i slutningen af hver række, til der er 4 tilbage i hver side; dem tager du ned på én gang. Men regn ud hvor langt, du skal strikke, før du kommer til HS. og sæt så rækketælleren på 0 derfra. Strik nu ærmelængden. Den skal være et par cm. længere end normalt, fordi skulderrundingen tager noget af længden. Men du kan også strikke nogle forkortede rækker, når du har nået HS., men så må du notere, hvilke nålenumre du sidst satte i hvilestilling ved ærmegabet, så du kan fortsætte derfra, når du er færdig med de forkortede rækker.
Som man kan se af tegningen, bliver ærmegabet kortere, jo flere masker man lukker, inden man begynder på skråningen. Men ærmet bliver ikke smallere, fordi man, på ærmet, lægger det samme antal masker til, som man trak fra på blusen. Man kan altså lade være med at begynde med at sætte 4 nåle i hvilestilling, og så begynde længere nede, eller man kan begynde med at sætte flere nåle i hvilestilling og begynde højere oppe.
Nederdele redigér
Mål:
- Taljevidde.
- Hoftevidde.
- Hoftehøjde.
- Længde.
En af de mange måder man kan strikke nederdele på er som figuren her i 4 baner. Figur 1 forestiller en kvart nederdel. Den kan naturligvis strikkes med mere eller mindre vidde forneden. Jo mere vidde, jo mere skal den runde både i taljen og forneden. Hvis man ikke vil have ret meget vidde, må man enten strikke indsnit, eller rynke den lidt i taljen (Se også figur 2 og 3).
Man kan undgå at få søm midt for, hvis man strikker halvrundt. Det kræver, at man har ribapparat, men det er godt nok lidt besværligt, fordi man skal skifte mellem tomgangsknapperne hele tiden. Man tager ind i begge sider både på ribapparatet og hovedapparatet. Når man kommer op til taljen, kan man tage lidt ind jævnt henover det hele, inden man strikker en linning, som skal være dobbelt, og eventuelt maskes ned. Inden i den kan man have et bæltebånd eller en bred elastik. Hvis man bruger elastik, behøver man ikke at tage ind.
Man kan også strikke nederdele sidelæns med forkortede rækker. Hvor mange forkortede rækker man skal have afhænger af hvor meget vidde, man vil have i nederdelen. Man kan strikke den som en hel eller halv sol om man vil. Så mange gange, som taljemålet går op i vidden forneden, så mange forkortede rækker skal man strikke. Fig. 2 viser en halv nederdel (et forstykke eller en ryg). Det bliver i alt til en halv sol, men der er ikke noget i vejen for, at man kan strikke den ud i ét (uden sidesøm). Fig. 3.
Bagefter kan man samle masker op i taljen og strikke en linning, eller evt. en overdel til en kjole. Man skal altid have taljen vid nok til at man kan holde nederdelen lidt til linningen.
Hvis du vil vide, hvor meget garn der går til, må du udregne arealet af mønsteret. Det gøres ved at forlænge sidesømmene ved taljen, så de støder sammen. Derved får du en kvart cirkel. Hvis du ganger radius2 med 22/7 (π), får du arealet af hele cirklen, men du skal kun bruge det halve. Derfra skal trækkes arealet af den lille cirkel, der er fremkommet over taljen, den regnes ud på samme måde, og også her skal du kun have den halve. Nu kan du veje din strikkeprøve, som beskrevet i kap. 1, og udregne vægt pr cm2, som du så ganger med arealet. For nemheds skyld, kan du lade være at udregne arealet af den lille cirkel, så har du lidt at løbe på; det drejer sig ikke om så meget.
En nederdel kan naturligvis også strikkes som et lige stykke, som så rynkes mere eller mindre i taljen. Fx. kan man slå dobbelt så mange masker op, som taljemålet kræver. Når man når til taljen, kan man tage maskerne af på en hjælpepind (stor sikkerhedsnål), man kan tage halvdelen ad gangen, og så sætte to masker på hver nål.
Hvis man har ribapparat, kan man lave plissé på følgende måde: Brug tyndt garn, og slå op på alle nåle, d.v.s. fuld rib. Tag så fx. hver niende nål ud af funktion, idet du sætter masken over på nabonålen, og sætter den tomme nål ned i udgangsstilling, først på det ene apparat, og derefter på det andet, men forskudt for det første, så de tomme nåle på det ene apparat kommer ud for midten af mellemrummet mellem de tomme nåle på det andet apparat. Derved fremkommer en plissé effekt, som bedst kan ses, når kam og lodder kommer af. Man må lave nogle prøver med forskellige maskestørrelser og forskellige mellemrum mellem hullerne, så man kan se, hvad der virker pænest med det pågældende garn.
Nederdelsgrundmønster redigér
Hvis man vil strikke en stram nederdel, kan man tage sit talje- og hoftemål, men det er klogt at lægge lidt til, mindst 6-7 cm, for at det strikkede ikke skal slå ind under mave og hale, desuden skal man have afstanden fra taljen til hoften så man ved hvor langt nede, man skal afsætte hoftevidden. Og endelig skal man have nederdelslængden. Til taljemålet lægger man ca. 3 cm. til indsnit, som man må tage ind med dækkerkam. I siden tegner man en buet linje fra taljen til hoften. Som regel skal taljelinjen bue en lille smule opad i siden, så det er klogt at strikke et par forkortede rækker. Inden man strikker en linning, eller måske foretrækker man at sy et bæltebånd på. Det vil nok også være en god ide at sy et fór i.
Når man nu har tegnet et nederdelsgrundmønster, kan man ud fra det lave forskellige faconer, som vist på figur 4 og 5. Man kan tegne en lodret linje ned igennem indsnittet og ned til underkanten, klippe op, og dreje stykkerne fra hinanden, så man får mere vidde.
På figur 4 er stykkerne drejet så det halve af indsnittet og hofterundingen forsvinder. Desuden er der givet lidt ekstra vidde ved at skrå nederdelen ud foran og i siden. Det stykke, man skrår den ud midt for og i siden, må kun være halvt så stort, som det ved indsnittet, da de to stykker jo bliver fordoblet.
På figur 5 er indsnittet klappet helt sammen, og hofterundingen er også væk. Mønstrene skal nok strikkes i fire baner, for at kunne være på maskinen.
Man slår hele bredden op forneden og strikker et par rækker, inden man begynder på forkortede rækker. Hvis man begynder med en rib-bort, begynder man først på de forkortede rækker efter den, men den skal så ikke være alt for bred. Kun hvis man strikker i uld, kan man tillade sig at strikke en lidt bredere bort forneden, og eventuelt en mønsterbort, fordi man så kan presse i facon.
| Næste kapitel: Montering |