Landmåling/Opstilling i et kendt punkt

Ved opstilling i et kendt punkt kender man på forhånd koordinaterne til opstillingen, og man kan starte med indmålingen og beregningen af koordinater til detailpunkterne.

Når man vælger et kendt punkt at opstille i, bør man overveje, hvorvidt man vil være i stand til at indmåle de detailpunkter, som man ønsker. Er det ikke muligt at indmåle de ønskede detailpunkter fra opstillingen, bør man enten finde et andet kendt punkt at stille op over eller planlægge sin måling sådan, at man kan stille op i to eller flere kendte punkter, hvorfra man så fra hver opstillingspunkt kan indmåle de punkter, som man kan se.

Endvidere skal det være muligt at kunne måle en udgangsretning til et andet kendt punkt for at få nulpunktet på instrumentets horisontalkreds orienteret i forhold til nord – herom senere. Er det muligt at måle til flere kendte punkter, bør man i hvert fald indmåle mindst to udgangsretninger. Laves der en grov fejl ved måling af udgangsretningen, vil alle efterfølgende målinger få forkerte koordinater. Ved at indmåle minimum to udgangsretninger, kan vi konstatere, hvorvidt der er lavet en grov fejl ved indmåling af udgangsretningen. Ofte vil det først ved indmåling af tre udgangsretninger være muligt at kunne udpege den fejlbehæftede måling.

Den bedste nøjagtighed opnås, når udgangsretningen er så lang som mulig, og detailpunktssigterne er så korte som muligt. Endvidere bør udgangssigtet være lige så langt eller længere end det længste detailpunktssigte.