Landmåling/Detailpunkter og kendte punkter

I landmåling anvendes forskellige typer for punkter.

Detailpunkter

Detailpunkter er de punkter, som indmåles og vises på f.eks. et kort. Et detailpunkt kan være et hushjørne, brønddæksel, skelrør el.lign.

Disse punkter indmåles oftest med en totalstation, men kan lige så godt indmåles med et målebånd eller et nivelleringsinstrument.

Kendte punkter

For at kunne indmåle detailpunkterne og beregne koordinater til disse, må man orientere et måleinstrument i forhold til et eller flere kendte punkter. Et kendt punkt er et punkt, som man kender koordinaterne til i et givet koordinatsystem – f.eks. UTM.

Kendte punkter kan opdeles i 2 grupper: fikspunkter og hovedpunkter.

Fikspunkter

Et fikspunkt kan igen opdeles i 2 grupper: GI-punkter og MV-punkter.

GI-punkter

GI-punkter er punkter, der etableres af Kort & Matrikelstyrelsen. Der er i alt ca. 22.000 GI-punkter spredt ud over hele landet. De fleste punkter er etableret som fikspunktsblokke, der ofte er placeret i markskel eller på en forhøjning i landskabet – f.eks. gravhøj, bavnehøj el.lign., hvor punkterne kan ligge i fred.

En række af punkterne er placeret på eksisterende bygninger f.eks. kirkespir eller spidsen af galvtrekanten på nordre eller vestre gavl på kirketårnet, andre tårne, skorstene eller TV-antenner.

GI-punkternes nøjagtighed forventes at være ca. 1-2 cm pr. km (middelfejlen).

GI-punkterne nummereres på følgende måde: • Herredsnr. - sognenr. - løbenr., hvor løbenr.’et for GI-punkter er i intervallet fra 1-10 og fra 801-1000 f.eks. 107-07-002 • I de gamle købstæder tildeles punktnre. efter følgende princip: K (eller 200) - købstadsnr. - løbenr. F.eks. K-64-010

Oplysninger om disse punkters koordinater kan fås hos Kort & Matrikelstyrelsen enten ved opslag i Valdemar på styrelsens hjemmeside eller ved at kontakte styrelsen pr. brev eller telefon.

Punkternes placering kan også ses på matrikelkortet, hvor punkterne er vist med en dobbeltkreds.

Postament

Nedenstående billede viser et postament. Et postament har dimensionerne 34 cm i længde og bredde, og er ca. 1 m høj. Under jordoverfladen er den nedstøbt i et betonfundament på 1 m3.

På et postament er der opsat en fredningsplade, der fortæller, at punktet og området omkring punktet er fredet. Specielt forbydes det at tænde ild ved postamentet.

Postamenter er ofte placeret på bakketoppe, gravhøje og lignende, hvor der er frit udsyn flere kilometer væk. Dette skyldes, at mange af postamenterne udgør 1. ordens nettet, som er den overordnede triangulering af Danmark.

Punktets koordinater refererer til midten af toppen af postamentet, hvor der er en markering. Et postament har både koordinater i planen og en kote.

Universalkalot

En universalkalot har en diameter på 30 cm og er malet rød. Farven kan imidlertid være opløst, hvis punktet har ligget i jorden i mange år. I centrum af universalkalotten er punktets nummer indgraveret.

Punktet ligger i jordoverfladen og har en dybte på 1 m.

Punktets plankoordinater refererer til markeringen midt på universalkalotten, hvorimod koten refererer til toppen af den knop, der er placeret mellem HØJDE og MÆRKE.

Fikspunktsblok

Nedenstående billede viser en fikspunktsblok. En fikspunktsblok har en dimensioner á 15 cm i længde og bredde. På blokken er placeret en bronzeplade, hvori punktets nummer er indgraveret.

Punktet er placeret i jordoverfladen og har en dybte af 1 m.

Punktet har kun koordinater i planen, og disse refererer til markeringen i punktets centrum.

Højdefikspunkter

Postamenter og universalkalotter har foruden plankoordinaten også en kote. Der findes også højdefikspunkter, der ikke har plankoordinater. Disse punkter er typisk muret ind i eksisterende bygninger. Nedenstående billede viser et højdefikspunkt, som kaldes en bolt. Punktets kote refererer til toppen af knoppen midt på punktet.

På de fleste kirker er der indmuret et højdefikspunkt. Desuden kan nivellementsbolte findes på ældre bygninger og broer.

I byområderne er der maksimalt 1 km mellem punkterne, men ofte er de placeret med få hundrede meters afstand. På landet og nye byområder (de har jo indtil for nyligt været landområde) er der ofte længere mellem punkterne.

Punkterne nummereres på sammen måde, som de øvrige GI-punkter, med et herredsnummer - sognenummer og et løbenummer. Dette løbenummer starter ved 9000. Punkterne vises ikke på matrikelkortet, men oplysningerne om punkterne kan findes på Valdemar. Alternativt kan man kontakte Kort & Matrikelstyrelsen telefonisk for at få oplyst højdefikspunkternes placering og kote.

Ofte har kommunerne også informationer om højdefikspunkternes placering og kote.

MV-punkter

MV-punkter er fikspunkter etableret af landinspektørfirmaerne i forbindelse med udførelse af matrikulært arbejde. Disse punkter er ofte etableret langs vejene i rabatterne eller i fortovet. Der er i alt ca. 330.000 punkter fordelt over hele landet, men ca. 1/3 af disse punkter forventes at være tabtgået, idet punkterne nemt forsvinder i forbindelse med, at der graves kloakledninger, elledninger mv. ned langs vejene, eller vejene bliver udvidet.

MV-punkterne er kun planfikspunkter og har generelt en dårligere nøjagtighed end GI-punkterne. Generelt forventer man, at MV-punkterne har en nøjagtighed på 6-7 cm (middelfejl).

MV-punkterne nummereres på samme måde som GI-punkterne med den forskel, at intervallet for MV-punkternes løbenr. er fra 11-800 og fra 1001-5000.

Oplysninger om punkternes koordinater kan fås hos Kort & Matrikelstyrelsen på samme måde, som med GI-punkterne. MV-punkterne er også vist på matrikelkortet som en dobbeltkreds.

Hovedpunkter

Da der ofte er flere hundrede meter mellem fikspunkterne (dvs. både MV- og GI-punkterne), og da disse ofte ikke er placeret hensigtsmæssigt for en konkret måleopgave, er landmåleren ofte nødt til selv at etablere nogle punkter i forbindelse med en måleopgave, som opmålingen kan foregå ud fra. Disse punkter kaldes for hovedpunkter. Hovedpunkterne etableres med en afmærkning, der svarer til den tid, hvor de forventes at skulle bruges. Hvis en måleopgave kun forventes at tage en eftermiddag, vil hovedpunkterne ofte blive afmærket med en markeringspæl eller måske et hul i jorden lavet af en landmålerstok. Skal punktet derimod bruges over flere måneder eller måske år, afmærkes det som et jernrør, der bankes ned i jorden evt. med en galge rundt om. Eller punktet etableres som et rustfrit søm banket ned mellem to fliser eller i asfalten på en vej.

Da hovedpunkterne er grundlaget for detailmålingen (indmålingen af detailpunkterne), indmåles disse med en stor omhu, idet en målefejl ved indmålingen af et hovedpunkt vil medføre, at der beregnes forkerte koordinater til dette punkt. Når punktet derefter bruges til at indmåle detailpunkterne, vil alle detailpunkterne fra den opstilling få beregnet forkerte koordinater.

Derfor indmåles hovedpunkter i et form for net eller polygon, hvor punkterne overbestemmes således, at eventuelle målefejl opdages i forbindelse med beregning af hovedpunkternes koordinater.