Diskussion:Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse

I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: Det Bebyggede Land; Politikens Forlag 1970; ISBN 87-567-1269-3 tager Viggo Hansen s. 11 udgangspunkt i den klassiske historiske antagelse, at de ældste dele af den faste bebyggelse skete omkring år 500, og at det ældste stednavnelag skulle henvise til bebyggelser oprettede i folkevandringstiden og senere være suppleret med nye bebyggelser i vikingetid og middelalder til trods for, at Aksel E. Christensen i Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; Akademisk Forlag 1977; ISBN 87-500-1732-2 (i realiteten et genoptryk af den originale udgave fra 1969) allerede havde påpeget, at denne antagelse ikke havde støtte i de arkæologiske udgravninger. Teorien blev tilsyneladende for alvor undergravet af de nye arkæologiske undersøgelser foretaget af Grøngaard Jeppensen og Porsmose i 1970-erne og af udgravninger foreståede af Steen Hvass i Vorbasse og Hodde på samme tid, men den er i fornyet form blevet genfremsat af Jesper Hansen på et mere omfattende arkæologisk grundlagt. Efter min vurdering rokker de nye udgravninger ikke ved det afgørende princip om omlægning af landsbyerne i 1000-tallet, men udviklingen kræver nu en landbrugsgeografisk uddybning, og det er den, jeg her har forsøgt.

Tilbage til siden »Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse«.