Vandring

En vandring er i demografisk henseende en bopælsflytning. Man kan skelne mellem tilvandring fra andre steder og afvandring til andre steder (hvis vandringen sker over en statsgrænse tales om henholdsvis indvandring og udvandring).

De statistikker, der er blevet offentliggjort om indre vandringer i Danmark under overskriften "Befolkningens Bevægelser", giver kun få muligheder for en undersøgelse af vandringsstrømmenes geografiske mønster. De geografiske begreber, denne statistisk anvender, bliver behandlet isoleret; oplysningerne er samlede tal for fødte, døde og til- og fravandrede, og siger intet om vandringsveje og -afstande, udvekslingen områderne imellem og lignende. I forbindelse med folketællinger hvert tiende år op til 1940 blev der offentliggjort tabeller over befolkningen fordelt efter opholdsamt, fødestedsamt, land hhv. by og køn. På grundlag af folketællingen i 1911 foreligger dog en opgørelse over befolkningens fordeling efter afstand mellem fødested og opholdssted (mellem befolkningernes tyngdepunkter i fødestedsamt og opholdsamt).

Der foreligger dog en række undersøgelser om vandringsforhold til bestemte byer, således blandt andet Esbjerg og Grindsted. Disse undersøgelser viser sammensatte vandringsmønstre med følgende træk:

1. vandringernes intensitet aftager med voksende afstand fra vandringsmålet,
2. vandringer sker først og fremmest blandt yngre befolkningsgrupper (15-25 år),
3. indtil omkring 1970 skete vandringer først og fremmest fra landdistrikter mod bymæssige bebyggelser (men meget uens for de enkelte byer), fra 1950 og fremefter suppleret af vandringer fra byer til omgivende områder (kaldet "suburbanisering", hvis de sker til forstæder, og "desurbanisering", hvis de sker til landdistrikter).

Man kan skelne mellem etableringsvandringer, hvor unge og ugifte skifter bopæl som følge af uddannelses- og erhvervsmuligheder og/eller ægteskab, og karrierevandringer for embedsfolk og lignende.

Litteratur

• Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; ISBN 87-89104-00-5 (s. 291-335)

Eksterne henvisninger

• Aage Aagesen: "Oprindelsen af Esbjergs Befolkning" (Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944)
• Hans Skifter Andersen: Når teltpælene rykkes op. Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager; Center for Bolig og Velfærd 2010
• Louise Glerup Aner: "Udflytninger fra København. Børnefamiliers udflytninger og bostedsvalg i et hverdagslivsperspektiv" (Ph.d.-afhandling; DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET; Afleveret den: 15/05/09)
• K.Antonsen: "Tekstilarbejderne i Hammerum herred i 1940" (Geografisk Tidsskrift, Bind 52; 1952)
• Henning Mørch: "Fødesteds- og indflytningsfeltet for Grindsted by 1964" (Geografisk Tidsskrift, Bind 67; 1968)
• Henning Mørch: "En aldersgruppes vandringer" (Geografisk Tidsskrift, Bind 67; 1968)
• Lene Leth Nielsen: "Analyse af de indre vandringer i Danmark, belyst ved en stikprøve og et regionalt eksempel" (Geografisk Tidsskrift, Bind 66; 1967)