SpejderLeksikon/Kommunikation

Kommunikation foregår på mange måder, i dag er de store medier telefon og computer, men også ældre systemer bruges stadig. Morse er stadig i brug i skibsfarten, da det somme tider er eneste mulighed for at komme igennem på grund af støj i atmosfæren.

Semafor bruges nu kun af den amerikanske flåde som middel til kommunikation mellem skibe der ligger tæt sammen.

Morse

Det til dato nok mest udbredte signalsystem er morsealfabetet. Det er opkaldt efter opfinderen Samuel Morse (USA), der konstrurerede det til brug for den elektriske telegraf.

Morsekoderne har igennem mange år været det foretrukne kommunikationsmiddel inden for søfart, og således også inden for maritime enheder verden over, men er i dag for det meste afløst af kommunikation via telefoni eller data.

Tegnet for hvert bogstav eller tal sammensættes af prikker og streger. Ved signalering med lyd eller lys eller elektriske signaler, erstates "prik" af en kort tone, et kort lysglimt eller et kort elektrisk impuls, mens "streg" erstattes af længerevarende toner, lysglimt hhv. elektriske impulser.

Følgende tabel viser morsekoderne for bogstaverne i det danske alfabet:

A: · —	E: ·	J: · — — —	O: — — —	T: —	Y: — · — —	1: · — — — —	6: — · · · ·
B: — · · ·	F: · · — ·	K: — · —	P: · — — ·	U: · · —	Z: — — · ·	2: · · — — —	7: — — · · ·
C: — · — ·	G: — — ·	L: · — · ·	Q: — — · —	V: · · · —	Æ: · — · —	3: · · · — —	8: — — — · ·
CH: — — — —	H: · · · ·	M: — —	R: · — ·	W: · — —	Ø: — — — ·	4: · · · · —	9: — — — — ·
D: — · ·	I: · ·	N: — ·	S: · · ·	X: — · · —	Å: · — — · —	5: · · · · ·	0: — — — — —

Der er ikke sat absolutte værdier på hvor længe de enkelte prikker og streger skal være - det overordnede tempo må bero på rutinen hos de operatører der bruger systemet, samt af kvaliteten af den forbindelse man sender morsetegnene over.
For at kunne skelne prikker, streger, bogstaver og ord i den meddelelse der sendes, opererer man med følgende konventioner:

• Signalet for en streg varer 3 gange så længe som prik-signalet.
• Mellem de enkelte prikker og streger skal der være en pause svarende til varigheden af et prik-signal
• Mellem morsetegnene for de enkelte bogstaver/tal skal der være en pause med en varighed som en streg
• Mellemrum mellem ord markeres med en pause der er 3 gange så lang som et streg-signal

Dertil findes et par "rette-signaler:

• Se bort fra det sidste bogstav jeg sendte: · · · · · · · · (8 prikker)
• Se bort fra det sidste ord jeg sendte: · · · · · · · · · (9 prikker)

Nyt tegn
@ fik pr. 3. maj 2004 sin egen kode i systemet med · — — · — · Det var den første tilføjelse af tegn i morsealfabetet i 60 år.

Semafore

Semafor er det græske udtryk for signalbærer. Enkelte danske bøger bruger stavemåden semafore.

• Signalsystem med flag, hvor der kan sendes hurtigt, idet der kun skal vises et tegn for hvert bogstav, og der er ingen pauser mellem bogstaverne. For at sende et bogstav skal man holde armene præsist i den viste stilling et øjeblik og derefter umiddelbart skifte til næste bogstav. Før og efter man sender tal viser man "CCC" (for ciffer).

Semafore alfabetet

Hvile position	Cifre / Numre	Opmærksomhedssignal	Annuller
A / 1	B / 2	C / 3 / Ack	D / 4	E / 5 / Error 9x's	F / 6
G / 7	H / 8	I / 9	J / Bogstaver	K / 0
L	M	N	O	P
Q	R	S	T	U
V	W	X	Y	Z

Koder

En kode er inden for kryptologien en metode til at omforme en besked til en ulæselig form, med den intention at forhindre de der ikke kender koden fra at forstå det transmitterede indhold. Den sædvanlige metode er at have en kodebog med en liste over almindeligt anvendte ord og de tilsvarende kodeord.

Ord som kode og kodning bruges ofte synonymt med såvel kryptosystem som krypteringsalgoritme. Der er dog en vigtig teknisk forskel mellem koder og krypteringsalgoritmer; nemlig omfanget af tranformationen. Koder arbejder på "betydningsniveauet", dvs. med ord eller sætninger. Kryptografiske algoritmer arbejder derimod på "tegnniveauet", dvs. på de enkelte bogstaver, eller i moderne kryptologi på de enkelte bits som bogstaverne repræsenteres af. Således kunne en kode tænkes at transformere "analogi" til "CVGDK" eller "dagligstue", kunne en kryptografisk algoritme tænkes at konvertere det første "a" til "Q", "n" til "f", det andet "a" til "3", osv. Kryptografiske algoritmer er mere bekvemme end koder i visse situationer, da der ikke er brug for en kodebog.

I lang tid mentes koder at være sikrere end kryptografiske algoritmer, da der ikke (hvis den der havde fremstillet koden var dygtig nok) var noget mønster der kunne opdages. Siden indførelsen af automatiseret kryptoanalyse (oprindelig med mekaniske maskiner, senere via computer), har kryptografiske algoritmer domineret eller helt overtaget billedet.

A-Z Ord-koden