Enestegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner

Det kan være svært at belyse forskellen mellem landsbyer og enkeltgårde i skovområder, da variationen ifølge sagens natur kunne være stor fra sted til sted og over tid, men hvis man fx. i det skovrige Kalvehave Sogn på Sydsjælland sammenligner de to enkeltgårde Ellebrødgård og Rødsbjerggård med landsbyerne i sognet, hvor der ligeledes overvejende blev drevet alsædebrug<ref>Frandsen (1983), s. 110 og bilagskort</ref>, så finder man for 1719, at den gennemsnitlige besætning for heste var 5,1 i landsbyerne men 7 på enestegårdene, for kvæg var 2,5 i landsbyerne og 3 på enestegårdene, for ungnød var 1,8 i landsbyerne og 3 på enestegårdene, for får var 5,6 i landsbyerne og 6 på enestegårdene (oplysninger for svin er ikke bevaret), altså større besætninger på enestegårdene, den gennemsnitlige græsning var 8,8 høveder i landsbyerne og 13,5 på enestegårdene, høavlen var 5,2 læs for landsbyerne og 6 læs for enestegårdene, den årlige udsædning af rug var 3,1 tønde for landsbyerne og 4,25 tønde for enestegårdene, af byg 3,6 tønde for landsbyerne og 5 tønder for enestegårdene, af havre 2,25 tønde for landsbyerne og 1,25 tønde for enestegårdene, ialt 9 tønder udsæd pr gård i landsbyerne og 10,5 tønde udsæd pr gård for enestegårdene.<ref>Munk (1955), s. 298f</ref> Et lignende billede tegner sig i nabosognet Øster Egesborg ved sammenligning mellem landsbyerne på den ene side og Eskebjerggård på den anden.<ref>Munk (1955), s. 302f</ref><ref>Det er i denne sammenhæng mindre vigtigt, om tællingen så angiver lavere tal end ved skifteforretninger før og senere som påpeget af Skrubbeltrang (Skrubbeltrang (1954-56), s. 267), idet en manipulation - hvis der er tale om en sådan - i givet fald må forventes at være af samme størrelsesorden for alle gårde. Det er derimod ikke helt uden betydning, hvis man vil forsøge at lave et stof- og energikredsløb for et skovbaseret landbrug under "normale" forhold.</ref>

 

 

=== Ådalsbruget (hedebruget) ===