Enestegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner

De mange små markfelter skyldtes til dels, at terrænet var bakket, undertiden også mere sumpet end ellers. Jorden var som regel lige så frugtbar som ved agerbrug i åbne områder og bestod af muld- og lerjord.<ref name="EP 2006 16">Porsmose (2006), s. 16</ref> Man skelnede mellem overskov, der omfattede de store træer med de olden som de producerede, og underskov, som omfattede hassel, tjørn og anden kratvækst.<ref name="St 1980 16">Stoklund (1980), s. 16</ref> Skovene leverede store mængder af olden til gavn for svineholdet. I skoven fandtes kohaver, kalvehaver og hestehaver, der var indhegnede lysninger til græsning<ref name="St 1980 17"/>, mens enghaver blev anvendt til høslet. Disse indelukker kunne på skift blive anvendt til ager og eng. Et stort antal indelukker, som bønderne selv kunne råde over, blev anvendt til at fremme produktionen af træ til særlige formål fx tøndebånd, hjulmageri, fremstilling af træsko, træ til kulsvidning og så videre.<ref name="St 1980 18">Stoklund (1980), s. 18</ref><ref>Stoklund (1996), s. 71</ref> Overgangen fra lysåben skov til kratbevoksede men ellers åbne overdrev var glidende.<ref>Stoklund (1996), s. 70</ref> På samme måde som skove blev takserede til svins olden blev overdrev takserede til høveders græsning.<ref name="St 1980 17"/>

 

 

Det kan være svært at belyse forskellen mellem landsbyer og enkeltgårde i skovområder, da variationen ifølge sagens natur kunne være stor fra sted til sted og over tid, men hvis man fx. i det skovrige Kalvehave Sogn på Sydsjælland sammenligner de to enkeltgårde Ellebrødgård og Rødsbjerggård med landsbyerne i sognet, hvor der ligeledes overvejende blev drevet alsædebrug<ref>Frandsen (1983), s. 110 og bilagskort</ref>, så finder man for 1719, at den gennemsnitlige besætning for heste var 5,1 i landsbyerne men 7 på enestegårdene, for kvæg var 2,5 i landsbyerne og 3 på enestegårdene, for ungnød var 1,8 i landsbyerne og 3 på enestegårdene, for får var 5,6 i landsbyerne og 6 på enestegårdene (oplysninger for svin er ikke bevaret), altså større besætninger på enestegårdene, den gennemsnitlige græsning var 8,8 høveder i landsbyerne og 13,5 på enestegårdene, høavlen var 5,2 læs for landsbyerne og 6 læs for enestegårdene, den årlige udsædning af rug var 3,1 tønde for landsbyerne og 4,25 tønde for enestegårdene, af byg 3,6 tønde for landsbyerne og 5 tønder for enestegårdene, af havre 2,25 tønde for landsbyerne og 1,25 tønde for enestegårdene, ialt 9 tønder udsæd pr gård i landsbyerne og 10,5 tønde udsæd pr gård for enestegårdene.<ref>Munk (1955), s. 298f</ref> Et lignende billede tegner sig i nabosognet Øster Egesborg ved sammenligning mellem landsbyerne på den ene side og Eskebjerggård på den anden.<ref>Munk (1955), s. 302f</ref><ref>Det er i denne sammenhæng mindre vigtigt, om tællingen så angiver lavere tal end ved skifteforretninger før og senere som påpeget af Skrubbeltrang (Skrubbeltrang (1954-56), s. 267), idet en manipulation - hvis der er tale om en sådan - i givet fald må forventes at være af samme størrelsesorden for alle gårde. Det er derimod ikke helt uden betydning, hvis man vil forsøge at lave et stof- og energikredsløb for et skovbaseret landbrug under "normale" forhold.</ref>