Enestegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Litteratur: +1 |
småret |
||
Linje 338:
En stor del af enestegårdene lå i skovområder, og de havde som regel alsædebrug.<ref>Frandsen (1983), s. 102, 103</ref><ref name="St 1980 17">Stoklund (1980), s. 17</ref> Markfelterne lå som rydninger i skoven. Driften med alsædebrug var betinget af et stort kvæghold i skovområder<ref>Skrubbeltrang (1944), s. 279</ref>, der sikrede stor mængder af gødning således, at jorden kunne dyrkes hvert år uden at blive udpint. Andre lysninger i skoven blev anvendt til stævningsdrift, græsning og høslet.<ref name="St 2006 33"/> Skoven var desuden forsyningskilde for træ til bygningstømmer, redskaber, brændsel og andre formål.<ref name="St 2006 33">Stoklund (2006), s. 33</ref> Mange skovbønder havde en binæring ved siden af deres landbrugsdrift.<ref name="St 1998 14ff">Stoklund (1998), s. 14-26</ref>
De mange små markfelter skyldtes til dels, at terrænet var bakket, undertiden også mere sumpet end ellers. Jorden var som regel lige så frugtbar som ved agerbrug i åbne områder og bestod af muld- og lerjord.<ref name="EP 2006 16">Porsmose (2006), s. 16</ref> Man skelnede mellem overskov, der omfattede de store træer med de olden som de producerede, og underskov, som omfattede hassel, tjørn og anden kratvækst.<ref name="St 1980 16">Stoklund (1980), s. 16</ref> Skovene leverede store mængder af olden til gavn for svineholdet. I skoven fandtes kohaver, kalvehaver og hestehaver, der var indhegnede lysninger til græsning<ref name="St 1980 17"/>, mens enghaver blev anvendt til høslet. Disse indelukker kunne på skift bleve anvendt til ager og eng. Et stort antal indelukker, som bønderne selv kunne råde over, blev anvendt til at fremme produktionen af træ til særlige formål fx tøndebånd, hjulmageri, fremstilling af træsko, træ til kulsvidning og så videre.<ref name="St 1980 18">Stoklund (1980), s. 18</ref><ref>Stoklund (1996), s. 71</ref> Overgangen fra lysåben skov til kratbevoksede men ellers åbne overdrev var glidende.<ref>Stoklund (1996), s. 70</ref> På samme måde som skove blev takserede til svins olden blev overdrev takserede til høveders græsning.<ref name="St 1980 17"/>
Stævningsskove blev drevet ved, at de blev opdelt i 15-25 parceller, idet man hvert år udnyttede en parcel. Træerne blev stævnede i rodhøjde således, at de skød igen fra stubben med et stort antal nye grene, blandt hvilke der kunne tyndes ud og de afskårne stykker anvendes til ris og staver til gærder.<ref>Worsøe (1979), s. 9, 25-26, 36-38</ref> Der lodes 1-2 stammer tilbage, som efter 15-25 år kunne bruges til gavntræ eller brændselsformål. Ved denne behandling fremkom lysninger i skoven, hvilket gavner græsvæksten, og stævningsskove kunne derfor også tjene til kreaturgræsning<ref>Worsøe (1979), s. 21-24</ref> og til høslet.<ref>Worsøe (1979), s. 14</ref> De græssende husdyr æder selvsåede unge træer, og der sker derfor kun en begrænset opvækst af overskov, hvilket over tid kan føre til mangler på træ til byggeformål og lignende.
| |||