Enestegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
indsat noter |
||
Linje 336:
=== Det skovbaserede enkeltbrug ===
En stor del af enestegårdene lå i skovområder, og de havde som regel alsædebrug.<ref>Frandsen (1983), s. 102, 103</ref><ref name="St 1980 17">Stoklund (1980), s. 17</ref> Markfelterne lå som rydninger i skoven. Driften med alsædebrug var betinget af et stort kvæghold i skovområder<ref>Skrubbeltrang (1944), s. 279</ref>, der sikrede stor mængder af gødning således, at jorden kunne dyrkes hvert år uden at blive udpint. Andre lysninger i skoven blev anvendt til stævningsdrift, græsning og høslet.<ref name="St 2006 33"/> Skoven var desuden forsyningskilde for træ til bygningstømmer, redskaber, brændsel og andre formål.<ref name="St 2006 33">Stoklund (2006), s. 33</ref> Mange skovbønder havde en binæring ved siden af deres landbrugsdrift.<ref name="St 1998 14ff">Stoklund (1998), s. 14-26</ref>
De mange små markfelter skyldtes til dels, at terrænet var bakket, undertiden også mere sumpet. Jorden var som regel lige så frugtbar som ved agerbrug i åbne områder og bestod af muld- og lerjord.<ref name="EP 2006 16">Porsmose (2006), s. 16</ref> Man skelnede mellem overskov, der omfattede de store træer med de olden som de producerede, og underskov, som omfattede hassel, tjørn og anden kratvækst.<ref name="St 1980 16">Stoklund (1980), s. 16</ref> Skovene leverede store mængder af olden til gavn for svineholdet. I skoven fandtes kohaver, kalvehaver og hestehaver, der var indhegnede lysninger til græsning<ref name="St 1980 17"/>, mens enghaver blev anvendt til høslet. Disse indelukker kunne på skift bleve anvendt til ager og eng. Et stort antal indelukker, som bønderne selv kunne råde over, blev anvendt til at fremme produktionen af træ til særlige formål fx tøndebånd, hjulmageri, fremstilling af træsko, træ til kulsvidning og så videre.<ref name="St 1980 18">Stoklund (1980), s. 18</ref><ref>Stoklund (1996), s. 71</ref> Overgangen fra lysåben skov til kratbevoksede men ellers åbne overdrev var glidende.<ref>Stoklund (1996), s. 70</ref> På samme måde som skove blev takserede til svins olden blev overdrev takserede til høveders græsning.<ref name="St 1980 17"/>
| |||