Versionen fra 18. okt. 2021, 08:33 redigér Sven Halfdan Nielsen (diskussion \| bidrag) 4.679 edits sprogret ← Forrige ændring		Versionen fra 18. okt. 2021, 09:31 redigér fjern redigering Sven Halfdan Nielsen (diskussion \| bidrag) 4.679 edits udvidet en smule Næste ændring →
Linje 331: == Driftsformer == Det står klart, at der var en sammenhæng mellem enkeltgårde og en landbrugsdrift med hovedvægten på husdyrhold. Driften var ikke indrettet på samme måde overalt men måtte være tilpasset de stedlige landskabelige forhold. Man kan således skelne mellem skovbaseret landbrug, ådalsbrug (hedebrug), klitbrug, engbrug, marskbrug og slettebrug. Fælles for alle driftsformer var de fem ressourcer, som var afgørende for driften. Vigtigst var adgangen til ferskvand, enten i form af en sø, en å, et kildevæld eller grundvand hentet i en brønd. Dernæst fulgte adgangen til græsningsarealer for husdyrene, hvis gødning var af betydning for agre, der blev anvendt til dyrkning af afgrøder. Dernæst fulgte adgangen til brændsel og endelig adgang til bygningsmaterialer.<ref>Hansen (1970), s. 14</ref> Det er blevet sagt, at størrelse og fordeling af agre og eng var de bestemmende faktorer for, om landbrug lå samlede i landsbyer eller spredt som enkeltgårde.<ref>Hansen (1970), s. 15</ref> === Det skovbaserede enkeltbrug === Line 370 ⟶ 372: I Sønderjylland blev landskabet delt i tre hovedområder: marsken, gesten og østlandet.<ref name="CPR 2006 43">Porskrog Rasmussen (2006), s. 43</ref> Østlandet var morænelandskab. Gesten omfattede bakkeøer og hedeslette mens marsken, skabt af tidevandsaflejringer, lå ud mod Vadehavet.<ref name="CPR 2006 43"/> Bebyggelsen i dette områder var beliggende dels på gestranden, hvor der kunne ligge samlede landsbyer og med agerjord på gesten og eng i marken<ref name="CPR 2006 45">Porskrog Rasmussen (2006), s. 45</ref>, dels på verfter beliggende ude i marsken og Vadehavet. Disse verfter var kunstigt opførte forhøjninger, der skulle være højere end højvandet i Vadehavet. Sådanne verfter var som regel ikke større end, at de kun kunne rumme en enkelt gård, og dermed var den spredte enkeltbebyggelse på forhånd givet. Af samme grund fandtes her intet driftsfællesskab.<ref name="CPR 2006 51">Porskrog Rasmussen (2006), s. 51</ref> Marsken er særlig frugtbar og bestod af lerjorde og endda svære lerjorde med 25-45% ler.<ref name="KR 1986 6f">Rasmussen (1986), s. 6-7</ref> Lerindholdet sikrede marsken en særlig evne til at fastholde såvel vand som næringsstoffer.<ref name="CPR 2006 43"/> De store mængder af nedbør sikrede samtidig, at der aldrig manglede vand.<ref name="CPR 2006 43"/> Marsken blev som regel inddiget i ~~kog~~koge, det vil sige felter der var delvist beskyttede mod højvandet. Disse ~~kog~~koge kunne anvendes både til agerdyrkning, især for de lidt højere liggende deles vedkommende, og til græsning.<ref name="CPR 2006 43"/> Kornavlen var sammensat og omfattede byg, havre, ærter og bønner, i Ejdersted tillige rug og havre.<ref name="CPR 2006 57">Porskrog Rasmussen (2006), s. 57</ref> Marskens vigtigste rolle var dog at sikre et omfattende husdyrhold, ikke mindst af malkekvæg.<ref name="CPR 2006 59">Porskrog Rasmussen (2006), s. 59</ref> I studehandelens tid spillede marsken tillige en rolle for opfedning af de stude, der blev solgte i de nederlandske og tyske byer. Forholdene betød, at marskområder som Ejdersted på samme tid kunne producere og sælge korn, kvæg, smør og ost.<ref name="MJ 1961 79">Jespersen (1961), s. 79</ref> Dyrkningsformen på gestranden var alsædebrug som følge af de store gødningsmængder, der måtte tilskrives det omfattende kvæghold, som atter skyldtes de særligt gode græsningsmuligheder.<ref name="KEF 1983 219">Frandsen (1983), s. 219</ref> === Slettebruget === Det er næppe tilfældigt, at enkeltgårde fortrinsvis fandtes i de landskaber, der ikke udgjordes at store let kuperede moræneflader, idet disse var helt dominerede af små og store samlede landsbyer, men der var undtagelser. == Historie ==

Enestegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner