Enestegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogret
udvidet en smule
Linje 371:
 
Marsken er særlig frugtbar og bestod af lerjorde og endda svære lerjorde med 25-45% ler.<ref name="KR 1986 6f">Rasmussen (1986), s. 6-7</ref> Lerindholdet sikrede marsken en særlig evne til at fastholde såvel vand som næringsstoffer. De store mængder af nedbør sikrede samtidig, at der aldrig manglede vand.<ref name="CPR 2006 43"/> Marsken blev som regel inddiget i kog, der var delvist beskyttede mod højvandet. Disse kog kunne anvendes både til agerdyrkning, især for de lidt højere liggende deles vedkommende, og til græsning.<ref name="CPR 2006 43"/> Kornavlen var sammensat og omfattede byg, havre, ærter og bønner, i Ejdersted tillige rug og havre.<ref name="CPR 2006 57">Porskrog Rasmussen (2006), s. 57</ref> Marskens vigtigste rolle var dog at sikre et omfattende husdyrhold, ikke mindst af malkekvæg.<ref name="CPR 2006 59">Porskrog Rasmussen (2006), s. 59</ref> I studehandelens tid spillede marsken tillige en rolle for opfedning af de stude, der blev solgte i de nederlandske og tyske byer. Forholdene betød, at marskområder som Ejdersted på samme tid kunne producere og sælge korn, kvæg, smør og ost.<ref name="MJ 1961 79">Jespersen (1961), s. 79</ref>
 
Dyrkningsformen på gestranden var alsædebrug som følge af de store gødningsmængder, der måtte tilskrives det omfattende kvæghold, som atter skyldtes de gode græsningsmuligheder.<ref name="KEF 1983 219">Frandsen (1983), s. 219</ref>
 
== Historie ==