Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner

Fiskeriets fremgang på Bornholm indtraf i 1500-tallet og afspejles ved, at en lang række fiskerlejer på Bornholm først omtales på denne tid.<ref>Stoklund (2000), s. 60</ref> På Bornholm kendes enkelte steder, som senere kendes som fiskerlejer, allerede i middelalderen: Hasle omtalt 1335<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 31</ref>, Nexø omtalt 1346<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 85</ref>, Listed omtalt 1379<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 384</ref> og Årsdale omtalt 1410<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 378</ref>. Men størstedelen af de bornholmske fiskerlejer kendes først fra anden halvdel af 1500-tallet: Boderne omtalt 1516<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 379</ref>, Gudhjem omtalt 1547<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 335</ref>, Arnager omtalt 1552<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 175</ref>, Snogebek omtalt 1555<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 446</ref>, Tejn omtalt 1569<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 268</ref>, Melsted omtalt 1569<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 336</ref>, Helligpeder, Vang og Kås omtalt 1570<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 235</ref>, Saltuna omtalt 1584<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 356</ref>. Kun to fiskerlejer kendes først langt senere: Bølshavn omtalt 1697<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 346</ref> og Ypnestad omtalt 1700<ref>''Bornholms Stednavne'', s. 360</ref> Dette tyder på, at væksten i egentlige fiskerlejer skete rundt om i Danmark på tværs af de landskabelige forskelligheder. Fiskeriet skete øjensynligt fortrinsvis efter sild og torsk, idet disse gentagne gange nævnes som afgifter for fiskerlejerne.<ref>Hübertz (1852), s. 356, 360, 429, 540</ref> Men fiskeriet var ikke altid lige godt, og tidvis svigtede det helt. Fogden Ketting oplyser i en skrivelse dateret 14. februar 1573: "''Ich hebbe nu dussenn Wintter na oldem gebrucke datt Schatte Bock geklarett, vund inn 16 Jarenn nichtt so vell hinderstelliges Schattes gehatt. Orsake is ditt, de Lude sintt vörarmett, der velenn Schattinge haluenn, vund de Vischerie, welcker busses Landes de bestte Naringe plach thosinde, is gans wech, kein herinck gefangen''", med andre ord: befolkningen er forarmet og skatteskyldnernes antal er vokset til det højeste i 16 år som følge af et svigtende fiskeri.<ref>Hübertz (1852), s. 394</ref>