Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
indsat note |
udvidet en smule |
||
Linje 400:
Undersøgelser af knoglemateriale fra en udgravning i Gilleleje har vist, at størstedelen stammede fra torskefisk i alle størrelser fra små op til 70-80 cm lange, men desuden fra kuller og hvilling. Den næsthyppigste gruppe udgjordes af fladfisk, især rødspætter, men også tunge, pighvar, slethvar, skrubbe og ising synes at være repræsenteret. Sild synes ligeledes at være almindelige, mens andre arter, herunder ål, grå knurhane, gedde, hornfisk og makrel kun forekommer beskedent i knoglematerialet. Desuden blev fundet knogler af knogler af sæl og rådyr, så kystboerne har måske også drevet jagt både til vands og til lands. Knoglematerialet viser også, at indbyggerne har holdt svin, får og/eller ged, kvæg, gæs, ænder og høns. Det bekræfter oplysninger fra matriklen 1682, at der til husene har hørt en større eller mindre jordlod.<ref>Appel & Frandsen, s. 157</ref> Et lignende billede tegner sig for Krogskilde.<ref>Appel & Frandsen, s. 161</ref>
==== ''Fyn'' ====
På Fyn langs øens østkyst ud mod Storebælt fremkom en række kystbebyggelser, der bestod af blandede gårde og huse, således Agetved (Nordenhuse) i Avnslev sogn, der i 1688 omfattede 3 gårde, 6 huse med jord og 3 huse uden jord, Skårupøre i Skårup sogn, der i 1572 bestod af 1 gård og 8 småbrug<ref>Porsmose (1987), s. 150</ref> samt Kogstved, der oprindelig var blevet anlagt som en blandet bebyggelse men i 1588 bestod af 18 fiskerhuse<ref>Porsmose (1987), s. 127</ref>, alle sat i forbindelse med drivgarnsfiskeri efter sild i Storebælt.<ref>Stoklund (2000), s. 119</ref>
==== ''Langeland'' ====
| |||