Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprogret |
udvidet en smule |
||
Linje 376:
Udviklingen, der ikke skete samtidig overalt og måtte være tilpasset de stedlige forhold, må i hovedsagen være foregået ved, enten at der skete en ny bosættelse i de mest kystnære områder eller ved at landbobefolkningen først fiskede i fiskesæsonen fra midlertidige lejer. Gradvist valgte en del husmænd at forblive på lejet hele året og udnytte fiskemulighederne også uden for de store fiskesæsoner.
I ældre middelalder blev landsbyerne øjensynligt lagt i en vis afstand fra kysten. Dette skyldtes næppe frygt for venderoverfald<ref name="VH 58f">Hansen (1970), s. 58-59</ref>, idet befolkningen i de mest udsatte områder på Falster, Lolland, Langeland, Ærø og Als søgte at sikre sig ved at oprette folkeborge, det vil sige tilflugtsborge, hvor de kunne søge ly i tilfælde af angreb; sådanne borge lå ofte nær de senere herredsgrænser, således Virket på Falster, Østerborg og Vesteborg på Lolland, Guldborg på Langeland. I lange perioder var venderne allierede med danskerne, hvilket blandt andet afspejles i danske kongers ægteskaber med vendiske fyrstedøtre, og flere steder i det sydlige Danmark synes at være sket en fredelig
Den anden mulighed var, at midlertidige middelalderlige fiskelejer efterhånden fik en fastboende befolkning af fiskere.<ref>Stenstrup (1905), s. 141-171. Denne skelnen mellem midlertidige fiskelejer og helårsbeboede fiskerlejer er taget op af Bjarne Stoklund (Stoklund: "Fiskeläge. Danmark" i ''KLNM'', sp. 317 og Stoklund (2000), s. 116 og 174-181). Når Ole Mortensøn vil imødegå dette med henvisning til betegnelserne for Sandhagen og Bagenkop i Lensregnskaberne (Berg et al. 1981, s. 159), så overser han, at formen "fiskelejer" forekommer til og med 1611, der efter "fiskerlejer". Dette ''kan'' opfattes således, at man fra hidtil at have betragtet dem som sæsonvise bosættelser nu anser dem for helårsbeboede. Jeg er derfor enig i, at eksemplerne er "dolumentation for form- og betydningsændringerne på overgangen fra middelalder til nyere tid" (Stoklund (2000), s. 177).</ref> Tisvildeleje hed oprindelig, i en skrivelse fra 1560, Saltbodleje, et navn der menes at henvise til midlertidige boder, hvor nedsaltning af fanget fisk skete.<ref name="DS 2 67f">Frederiksborg Amts Stednavne (1929), s. 67f</ref> Det samme gælder Boderne ved Hellebæk.<ref name="DS 2 15">Frederiksborg Amts Stednavne (1929), s. 15</ref> Disse fastboende har sikkert i stort omfang været stedlige jordløse husmænd (herunder håndværkere), der i helårsfiskeri og søfart så en mulighed for at forbedre deres tilværelse. At fiskerlejerne ikke kun bestod af stedlige tilflyttere bevidnes for Humlebæks vedkommende, første gang omtalt i lensregnskaberne 1582-83<ref name="DS 2 17">Frederiksborg Amts Stednavne (1929), s. 17</ref> idet de ældste mandtal angiver omkring halvdelen af indbyggerne med tilnavnet "jyde".<ref name="AS 1971 26">schmelling (1971), s. 26</ref> Lignende sammenblanding af stedlige og fremmede kendes også andre steder i landet.<ref name="Be 158">Berg et al, s. 158</ref>
==== ''Bornholm'' ====
|