Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
stilret |
udvidet en smule |
||
Linje 379:
==== ''Øresund'' ====
Dragør udviklede sig til et fiskerleje allerede i middelalderen. Efter, at Valdemar Atterdag for en tid havde måttet afstå Skåne og dermed Skanørmarkedet til Magnus Smek, forsøgte han at få en del af skånemarkedet flyttet til Amager. I den forbindelse lod han i 1342 udstede to privilegier til hansebyerne Stralsund og Kampen.<ref>Liebgott, s. 4</ref> En kortvarig tid klarede man sig med formodentlig midlertidigt teltdække over et lergulv på omkring 2 x 3 m, hvilket fase indtraf omkring midten af 1300-tallet.<ref>Liebgott, s. 4f</ref> I 1422 gav Erik af Pommern tilladelse til, at de midlertidige boder måtte blive stående vinteren over, og selvom skånemarkedet fortsat kun indtraf om efteråret, betød det en vedvarende bebyggelse formentlig af skure samt et system af "gader".<ref>Liebgott, s. 7f</ref> Det betød også, at det nu blev muligt at handle med disse jordlodder.<ref>Liebgott, s. 8</ref> Formodentlig under Grevens Fejde blev Dragør ramt af en brand, men efter branden blev der opført nye huse med lerpudsede vægge med kalkmalede dekorationer i form af blomsterranker og vinduer med glasmalerier.<ref>Liebgott, s. 9</ref> Den bebyggelse, der således udviklede sig under renæssancen, var ikke stor: i 1611 opgjorde skattelister 20 fastboede huse. På dette tidspunkt var sæsonfiskeriet ophørt, og Dragør havde udviklet sig til et fiskerleje på linje med andre, der dukkede op ved Øresund.<ref>Liebgott, s. 10</ref>
Fremkomsten af faste helårsbeboede fiskerlejer må være sket ved et forløb, hvor befolkningen først fiskede i fiskesæsonen fra midlertidige lejer. Dernæst valgte en del husmænd at forblive på lejet hele året og udnytte fiskemulighederne også uden for de store fiskesæsoner. Som vidnesbyrd, der kan sandsynliggøre et sådant forløb, kan nævnes, at Hornbæk, der oprindeligt bestod af gårde, i 1497 skulle yde fisk i landgilde<ref name="EKJ 266">Nielsen (1880-81), s. 266</ref>, men husmænd på stedet kan først godtgøres i 1500-tallet. Espergærde udviklede sig på forstranden neden for kystskrænten nær landsbyen Esperød, der lå oven for kystskrænten ud mod Øresund, og som formodentlig selv var en udflytterbebyggelse fra landsbyen Mørdrup. Fiskerlejet Sletten hed oprindelig Dageløkke Slet, måske en henvisning til den landsby, hvorfra de første tilflyttere stammede. At fiskerlejerne ikke kun bestod af stedlige tilflyttere bevidnes for Humlebæks vedkommende, idet de ældste mandtal angiver omkring halvdelen af indbyggerne med tilnavnet "jyde". Lignende sammenblanding af stedlige og fremmede kendes også andre steder i landet. Både fra stranden ved Espergærde og fra Dageløkke Slette skete udskibning af træ, og det kan måske bidrage til at forklare valget af beliggenhed: velegnede naturgivne landingsforhold.
Ved Øresundskysten omtales i jordebogen for Kronborg og Frederiksborg len 1582-83 følgende steder udelukkende eller overvejende beboet af fiskere: Humlebæk (7 fiskere), Sletten (11 fiskere), Nivå (9 fiskere), Rungsted (14 fiskere), Smidstrup (8 fiskere)<ref name="St 119">Stoklund (2000), s. 119f</ref> Espergærde omtales 1555<ref>''Kancelliets Brevbøger'' 5. marts 1555</ref> og 1561<ref>''Kancelliets Brevbøger'' 1561</ref> som udskibningssted for træ men 1560 tales om overdragelse af 3 gårde i Esperødgierde, Søbæk mølle og fire bundgarnsstader "der under landet".<ref>''Kancelliets Brevbøger'' 20. juli 1560</ref> Dagelykke Slette (Sletten) nævnes første gang i 1562 ligeledes som ladested for træ.<ref>''Kancelliets Brevbøger'' 1562</ref> Snekkersten omtales første gang i 1582, hvor Frederik II skænker Helsingørs hospital et bundgarnsstade på kronens grund ud for fiskerlejet. Tårbæk er nævnt første gang i 1613 som Thorbech.
| |||