Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprogret |
småret |
||
Linje 152:
Et fiskegarn udgøres af et rektangulært net af tråde, ofte af hør,<ref name="BS 2000 32">Stoklund (2000), s. 32</ref> der kunne have to udformninger: det kunne bestå af et netværk af lige store masker, som fisken blev fanget i ved at jage hovedet gennem en maske og blive hængende i gællerne, eller det kunne være et toggergarn og bestå af to netværk, hvoraf det ene var stort og groft, men ind i dette var en tyndere og finere netværk af små masker, og fisken blev her fanget i en netpose.<ref name="BS 2000 89">Stoklund (2000), s. 89</ref> For at holde garnet udspændt i vandet blev fastgjort ''flåd'' på ''oversimen'' eller ''-tellen'' og ''synk'' eller ''sænkesten'' på ''undersimen'' eller ''-tellen''.<ref name="BS 2000 32f">Stoklund (2000), s. 32f</ref> En variant bestod i, at flåddene blev placeret på 1/2-1 m lange reb, kaldet ''hanke'', forbundne med oversimen. Den første type blev kaldt for ''næring'' eller ''nedgarn'', den anden ''manser'' eller ''hankegarn''.<ref name="BS 2000 32"/>
Garnene kunne anvendes på to måder: som ''sættegarn'' eller som ''drivgarn''. Sættegarn blev anvendt på ret lavt vand og på steder med begrænset strøm nær ved kysten. De blev forankrede til havbunden ved hjælp af sten eller stenankre, kaldet ''krabber''. Stenankrene bestod af en korsformet konstruktion, hvorpå blev placeret en stor sten, der blev fastholdt ved hjælp af reb i fire retninger nemlig hver sit ben på korset.<ref name="BS 2000 39">Stoklund (2000), s. 39</ref> For at markere garnenes placering, blev de på havets overflade markerede med vager.<ref name="BS 2000 32"/> Sættegarn skulle ''røgtes'' eller tømmes i dagtimerne. Når fisken var taget ud af garnene, blev disse rensede og tørrede, hvilket forudsatte en tørreplads på land.<ref name="BS 2000 33">Stoklund (2000), s. 33</ref> Drivgarn blev derimod anvendt ude på det åbne hav om natten og som regel i områder med stærk strøm. Drivgarnsfiskerne, kaldet vragerne, lod udsætte deres garn med en vager i den ene ende fra en båd. Garnene blev under udsættelsen forbundet således, at de udgjorde et samle net, idet strømforholdene til stadighed holdt det samlede garnnet udstrakt fra båden til vageren. Under udsættelsen kunne ikke blot vager og garn men også selve båden drive med strømmen.<ref name="BS 2000 34">Stoklund (2000), s. 34</ref> Om morgenen blev garnene så hevet ind i båden igen og tømt for deres fangst.<ref name="BS 2000 36">Stoklund (2000), s. 36</ref>
Garnfiskeri skete blandt andet i det sydøstlige Kattegat, og i forbindelse hermed findes en skildring af garnet som følger:
| |||