Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
sprogret
Linje 145:
=== Fiskerimetoder ===
 
Kendetegnende for det førindustrielle fiskeri var mangfoldighed og opfindsomhed. Det gjaldt om at kunne fange og udnytte flest mulige slags fisk, og dette stillede atter krav om at udvikle et bredt spekterregister af både fiskeredskaber og fiskemetoder. I nogle tilfælde kunne dele af dette udstyr være så bekosteligt, at der måtte hentes finansiering udefra, fra købmænd eller andre, og det kunne bringe fiskerne i et vist afhængighedsforhold, men fiskerne forsøgte i videst mulige omfang selv at fremstillede deres redskaber og udstyr. Fleksibiliteten gjaldt også årsrytmen. Karakteristisk var, at fiskeriet efter visse arter havde sæsonpræg. Det måtte finde sted, når de enkelte fiskestimer indfandt sig. I nogle tilfælde betød det, at fiskerne kun var bierhvervsfiskere eller sæsonfiskere, men for fuldtidsfiskere gjaldt det om at udnytte også de fiskemuligheder, der var uden for fiskesæsonerne. Gik det helt galt, kunne fiskere som supplement eller midlertidigt dyrke en mindre jordlod eller tage andet arbejde.<ref>Rasmussen (1975), s. 6</ref> Ofte kunne samme redskaber eller fiskemetoder bruges på forskellige arter, og under alle omstændigheder var der tale om en tilpasning til stedlige forhold.
 
De vigtigste fiskemetoder var garnfiskeri, vodfiskeri, fiskeri med line og krog samt fiskeri med bundgarn og ruse. Mere specielle fiskemetoder var lyster, brejl, glib og kranje.<ref>Lundbæk (1975)</ref> Nogle redskaber blev anvendt ved fiskeri af flere fiskearter, andre redskaber var beregnede på fiskeri af en enkelt fiskeart. Eksempelvis skelnede Jonas Collin i sin beskrivelse af fiskeriet i Aalsgaarde, Boderne og Ellekilde ved Kattegats sydøstlige kyst fra 1874 mellem garnfiskeri, der blev drevet efter rødspætter, tors og kuller, og næringsfiskeri, der blev drevet efter sild og makrel.<ref name="JC 1874 11">Collin (1874), s. 11</ref> Metoder og Redskaber var de samme i forskellige egne, dog tilpassede i udformning og anvendelse de stedlige forhold. De og deres anvendelse var udviklede over flere hundrede år under hensyn til de erfaringer, der var gjort. Forholdene i anden halvdel af 1800-tallet udgjorde derfor afslutningen på en lang udvikling.