Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogret
sprogret
Linje 77:
Vandets temperatur og saltholdighed er meget uregelmæssig fordelt, såvel vandret som lodret fra overfladen til bunden. Ligeledes er svingningerne i løbet af året betydelige. Vandets temperatur er højere end luftens men følger dennes svingninger, især i farvandets midterste del. Vind og lufttemperatur er væsentlig bestemmende for vandets bevægelse og temperatur lige til bunden.<ref name="Salmonsen 31"/>
 
Saltholdigheden er ikke underkastet så store svingninger som temperaturen og henviser derfor sikrere på vandets herkomst fra Atlanterhavet. Det tungeste, saltestemest salte vand findes i farvandets nordlige, dybe del. Saltholdigheden er her 3,56-3,52 %. I den midterste del er saltholdigheden 3,52-3,48 %, og syd for Dogger Banke atter noget større.<ref name="Salmonsen 31"/>
 
Af stor betydning for forholdene i farvandet er de svingninger i høj- og lavvande, som indtræder dagligt med 12 timers mellemrum, og som kan forstærkes under indtryk af storme. Tidevandet spreder sig omtrent som en bølge, der først rammer farvandet mellem Norge og Orkneyøerne, dernæst fortsætter ned langs den engelske østkyst, herfra øst over langs den hollandske kyst og endelig nord over langs vadehavskysten og den jyske vestkyst. Særlige forhold gør sig gældende i Den engelske Kanal, hvor to tidevandsbølger mødes.<ref name="FH 35">Hermann (1969), s. 35</ref> Højdeforskellen mellem lavvande og højvande varierer fra 0,25 m sydvest for den norske kyst til 7 m ved den engelske kyst; i Vadehavet er den 1-3 m<ref name="FH 35"/>, men ved storm kan vindstuvning bevirke langt større udsving: ved Højer er den højeste vandstand målt til 4,36 m over daglig vande<ref name="FH 37">Hermann (1969), s. 37</ref>, men det er beregnet, at vandstanden under stormen i 1634 nåede 5,8 m over daglig vande.<ref name="FH 36">Hermann (1969), s. 36</ref>