Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner

Bundforholdene er betingede af strømmenes og bølgernes indflydelse: jo stærkere strøm, desto større partikler kan vandet føre med sig. Det betyder, at ved stor strøm vil alle løse partikler blive ført med af strømmen og efterlade bunden hård og bar. I områder med svagere strøm vil sand og grus blive efterladt tilbage på bunden, og hvor strømmen er mindst vil der ske en blanding af sand og finkornet mudder. Langs den norske kyst forekommer en stærk vestgående strøm af overfladevand fra Kattegat, mens en mindre stærk strøm ved den jyske kyst løber mod øst. Takket være den ret dybe Norske Rende består den indad gående strøm overvejende af atlantisk bundvand, hvorimod overfladevandet højere oppe er opblandet med baltisk vand. Strømmen er stærkest i de dybere, østlige dele af Kattegat, og den fremherskende strøm er i sydlig retning og medførende koldt og salt vand fra Vesterhavet og Skagerak, som når helt frem til den nordlige del af Storebælt og Øresund. Højere oppe i vandlaget vil strømmen overvejende være nordgående og medføre blandet brakvand fra Østersøen. Omkring grænsen for de to fremherskende strømretninger kan der ske en blanding af bund- og overfladevand, hvilket er af betydning for vandets iltning. Sammenblandingen er størst, når temperaturen i de to vandlag er omtrent den samme, men sammenblandingen modvirkes i nogen grad af foskelleneforskellene i saltholdighed, og resultatet er, især i den østlige dybere rende, dannelse af adskilte springlag. I den sydlige del af Kattegat er bundforholdene yderst varierende med lavninger, højere grunde og ret dybe strømførende løb, hvilket danner komplicerede bundforhold mod sydvest ned mod Lillebælt og Storebælt.