Hertugdømmet Holsten: Forskelle mellem versioner

# [[RendsborgRendsburg Amt]]

# [[PlønPlön Amt]]

# [[ArensbøkArensbök Amt]]

I henhold til en folketælling i [[1803]] havde Hertugdømmet Holsten 325.743 indbyggere, hvoraf 267.708 i landdistrikterne, 58.035 i byerne<ref>Thaarup, s. 68</ref>. hvilket frem til [[1840]] voksede til 455.093, hvoraf 331.789 i landdistrikterne, 123.304 i byerne<ref name="Bergsøe, s. 409">Bergsøe, s. 409</ref>, i [[1845]] til 476.838 indbyggere<ref name="Trap, s.49">Trap, s.49</ref>, i [[1855]] 523.528 indbyggere<ref name="Trap, s.49"/> og i 1864 til 560.640 indbyggere. Flertallet boede i landdistrikterne, endnu i [[1845]] boede kun ca. 18% i byerne. 1845 havde [[Glückstadt]] som hertugdømmets hovedstad 5.884 indbyggere, mens [[Altona]] havde 32.200 indbyggere, [[Kiel]] 13.572 indbyggere og [[RendsborgRendsburg]] 10.338 indbyggere; de øvrige byer havde under 10.000 indbyggere. Den altovervejende del af befolkningen tilhørte dette år den [[luthersk]]-evangelske kirke, 735 var [[reformerte]], 885 [[katolik]]ker, 199 [[mennonitter]], 19 medlemmer af den [[anglikansk]]e kirke, 3.384 jøder – fortrinsvis i [[Altona]]; skønt [[jøde]]r i kongeriget var blevet ligestillede borgere i [[1814]], skete dette først i [[1863]] i Hertugdømmet Holsten.

! [[PlønPlön Amt|PlønPlön amt]]

! [[RendsborgRendsburg amt]]

! [[RendsborgRendsburg]]

Et industrielt fremskridt skete ved oprettelsen af en klædefabrik ved brødrene Renck i Neumünster, der i [[1824]] anskaffede den første [[dampmaskine]], samt ved den i [[1827]] af Marcus Hartwig Holler jernværks- og maskinfabrik [[Carlshütte]] i [[Büdelsdorf]] ved [[RendsborgRendsburg]]<ref>Bergsøe II, s. 451ff</ref>. I [[1867]] fandtes 19 jernværker og 45 maskinfabrikker i hertugdømmet, fortrinsvis i [[Altona]], [[Neumünster]], [[Kiel]], hvor Schwessels jernstøberi havde 125 ansatte, Wandsbek<ref>Bergsøe II, s. 454</ref> og [[Rendsborg]]<ref>Bergsøe II, s. 459</ref>. Skibsbyggeri spillede en betydelig rolle i [[Altona]], [[Kiel]], [[Itzehoe]], [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]] samt [[Schulau]] ved [[Blankenese]]<ref>Bergsøe II, s. 610</ref>.

[[Saltraffinaderi]]er fandtes i Itzehoe og RendsborgRendsburg.<ref name=autogeneret1 />

Handelen var præget af udførsel af landbrugsprodukter som [[korn]], [[smør]], [[spæk]] og [[kvæg]], mens råvarer som [[kul]], [[jern]], bomulds- og [[uldtøj]]er samt luksusvarer som [[the]], [[kaffe]], [[vin]] og [[sukker]] vejede til blandt indførselsvarerne. Vigtige handelscentre var [[Altona]], [[Glückstadt]] og [[Itzehoe]] samt [[Kiel]], blandt indlandsbyer var [[RendsborgRendsburg]] ene om en vis betydning som handelsby.

# Vejen fra Itzehoe til RendsborgRendsburg

Fra [[1830]] til [[1832]] anlagdes en [[chaussé]] fra [[Altona]] til [[Kiel]], [[1838]] strækningen fra [[Lübeck]] til [[Altona]] (med forbindelse til [[Hamborg]]), indtil [[1848]] strækningerne [[Elmshorn]]-[[Itzehoe]]-[[RendsborgRendsburg]], [[Kiel]]-[[Egernførde]], [[Kiel]]-[[Preetz]], [[Altona]]-[[Segeberg]]-[[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]], [[Ahrensburg]]-[[Wandsbek]], [[1858]] chausseen fra [[Itzehoe]] gennem [[Wilster Marsch]] og [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] til [[Wedel (adelsslægt)|Wedel]], [[Uetersen]] og [[Glückstadt]].

Jernbanerne blev anlagte af private aktieselskaber. Der anlagdes tre jernbaner: den [[18. september]] [[1844]] åbnedes "[[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft|Christian den 8.s Østersøbane]]" mellem [[Altona]] og [[Kiel]] over [[Elmshorn]], [[Wrist]] og [[Neumünster]] som den første banestrækning i Helstaten.<ref name=autogeneret4>Bergsøe II, s. 632</ref> Den 19. juli 1845 åbnedes sidebanen [[Elmshorn]]-[[Glückstadt]] og den 18. september 1845 åbnedes [[Neumünster]]-[[RendsborgRendsburg]]<ref name=autogeneret5>Bergsøe II, s. 633</ref> og i [[1857]] åbnedes [[Glückstadt]]-[[Itzehoe]].

De vigtigste havne var Brunsbüttel, [[Glückstadt]]<ref>Bergsøe II, s. 614</ref>, [[Burg (Ditmarsken)|Burg]], [[Büsum]] og [[Altona]] i vest, [[Kiel]], [[Orth]], [[Heiligenhafen]] og [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]]<ref>Bergsøe II, s. 616</ref> ved [[Østersøen]]; desuden var [[RensborgRendsburg]]s havn ved Kielerkanalen betydelig.

Videregående skoler fandtes i [[1855]] i [[Altona]], [[Glückstadt]], [[Kiel]], [[Meldorf]], [[Plön]] og [[RendsborgRendsburg]].<ref>Schröder I, s. 33</ref>

Det slesvig-holstenske ridderskab spillede en betydelig rolle som murbryder for indførelsen af de rådgivende [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i [[1834]], hvoraf den for Holsten fik hjemsted i [[Itzehoe]]. Som landsherre for Hertugdømmerne Holsten og [[Sachsen-Lauenburg|LauenborgLauenburg]] var den danske konge medlem af forbundsrådet for det [[Tyske Forbund]], hvor Holsten og LauenborgLauenburg tilsammen havde 3 stemmer, i "Engeren Rat" dog 1 stemme.