Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner

 

== Søfartsnationen ==

 

Danmark-Norge må først og fremmest forstås som en ''søfartsnation''. Flere forhold gjorde sig gældende: For det første var der selve rigets udstrækning og form. Danmark-Norge var yderst langstrakt og med en forholdsvis stor kystlinje. Kun få steder var der mere end 50 km til kysten – i Danmark var det [[Jylland]]s indre [[hede]]egne og [[Skåne]]s nordøstlige skovegne, i Norge det bjergrige indland. Men det, der bandt riget sammen, var ''havet''. Danmark var et udpræget ørige med talrige sejlbare [[sund (farvand)|sunde]], [[bælt]]er, [[fjord]]e, [[nor]], [[vig (vådområde)|vige]] og [[dyb (rende)|dyb]] og bestående af et stort antal små og store [[ø]]er; kun Jylland var en [[halvø]] forbundet med det mellemeuropæiske [[fastland]], mens [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] udgjorde den sydvestlige og sydlige kyst af den skandinaviske halvø. I Jylland skar fjorde sig ind på østkysten, [[Limfjorden]] endda nærmest tværs over halvøen, på [[Fyn]] [[Odense Fjord]], på [[Sjælland]] [[Isefjorden]] og [[Roskilde Fjord]]. Norge var et langstrakt kystområde med talrige dybe fjorde, der skar sig langt ind i bjerglandet. I begge kongeriger lå næsten al bymæssig bebyggelse ved (eller nær ved) kysten: købstæder, [[ladeplads]]er og [[bondehavn]]e.