Den kreative klasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
småret |
||
Linje 70:
Glaser konstaterer i sin anmeldelse af "''The Rise of the Creative Class''", at "''the gay population has a negative impac''t", med andre ord det stik modsatte af Floridas påstand, og at "''there is no evidence to suggest that there is anything to this diversity or Bohemianism, once you control for human capital.''"<ref>Glaeser: Review</ref><br/>
Steven Malanga har efterprøvet Floridas udsagn på dennes eget datagrundlag on konstaterer, at tværtimod Floridas påstande viser det sig, at de byer, som rangerer som de mest "kreative" nærmest underpræsterer de mindst "kreative" med hensyn til jobskabelse:
:"''..since 1993, cities that score the best in Florida's analysis have actually grown no faster than the overall U.S. jobs economy, increasing their employment base by only slightly more than 17 percent .. his top cities haven't even outpermormed his bottom ones''",
Florida har i forhold til Malanga senere forsøgt at forsvare sig med, at det afgørende ikke er antallet af nye job, men derimod hvor godt lønnet de er, der er afgørende.<ref>Florida: "Revenge of the squelchers" (''The Next American City'', Issue 5, july 2004)</ref> Heller ikke det argument har stået uimodsagt. Klaus Mortensen har påpeget, at "''det er langtfra sikkert, at der vil være en lønmæssig polarisering mellem de kreative og de ikke-kreative''" og uddyber:
|