Den kreative klasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
sprogret
Linje 59:
Den indbyggede påstand i Floridas teori om den "kreative" klasse som en per definition samfundsudviklende gruppe, der af samme grund kun kan gøre det rigtige og som derfor ikke kan kritiseres, kan betegnes som ''partikularistisk''. Den spanske filosof [[José Ortega y Gasset]] har peget på, at [[partikularisme]] er blevet et fremtrædende træk i samfundet: Ulige grupper mener på den ene side ikke, at de behøver at tage hensyn til andre samfundsgrupper, og kræver på den anden side, at samfundet bør indrettes efter deres ønsker. Denne betragtning blev siden taget op af [[Thorkild Bjørnvig]] i essayet "70-erne" (genoptrykt i "''Også for naturens skyld''"), hvor han pegede på udviklingen allerede i dette tiår i Danmark som udtryk for en lignende tendens. Også Henrik Jensen tager dette emne op. Han peger på, at ældre tiders enhedskultur er blevet afløst af en multikultur, hvor hver subgruppe har deres egne mediekanaler, eget sprogbrug og egne værdier, og hvor udfaldet uundgåeligt er "''den skrigende mangel på en normativ kerne. En etik, om man vil, eller bare: et sæt af sandheder.''"<ref>Jensen, s. 86</ref> Uden fælles værdier og dermed forbundet sammenhold kan et samfund ikke trives.
 
Partikularismens anden side ervedrører de, som - ifølge Florida - øjensynligt ikke bidrager til samfundets økonomiske udvikling i nævneværdigt omfang. Disse grupper omfatter alle de folk, der i det daglige medvirker ved fremstillingen af de produktionsgoder, som samfundenes borgere køber i så stor udstrækning, samt alle de, der i det offentlige bidrager til et vel fungerende samfund så som folk i sundhedsvæsenet, i uddannelsesvæsenet, i socialvæsenet, i politiet og tilsvarende steder. Folk fra disse grupper protesterer (næppe uforståeligt) imod Floridas påstande, som på ingen måde svarer til deres egne opfattelse.<ref>Whyte</ref>
 
=== Påstande tilbagevist ===