Den kreative klasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
stilret |
udvidet en smule |
||
Linje 82:
I en kommentar påpeger Ian David Ross, at der er en metodisk fejl i Floridas måde at beregne "kreativitet" på: metoden består i at vælge 4 faktorer med lige vægt: koncentrationen af "kreative" arbejdere, et "high Tech"-indeks, antallet af patent per person samt omfanget af homosexuelle partnere. Der gives ingen forklaring på, hvorfor disse 4 faktorer skal have ''samme'' vægt. I stedet bliver byer rangordnet efter hvor de befinder sig for hver faktor for sig. Det betyder, at byer kan rangere vidt forskelligt i de enkelte tilfælde. Således er Portland rangeret som nr 28 for kreative arbejdere, nr. 89 på "high Tech"-indekset, nr. 134 på patent-indekset og som nr. 12 på homo-indekset.<ref>Ian David Moss: "Deconstructing Richard Florida" (offentliggjort 27. april 2009)</ref> I en opfølgning konstaterer han, at Marlet og van Woerkens analyse af kreatives bosættelsesvalg giver en langt bedre og mere veldokumenteret forklaring end Floridas egen "3 T"-forklaring ("3 T" = teknologi, talent, tolerance).<ref>Ian David Moss: "Reconstructing Florida" (offentliggjort 11. maj 2009)</ref>
=== Opgøret ===
I bogen "''The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality, Deepening Segregation, and Failing the Middle Class -- and What We Can Do about It''" indrømmer Richard Florida - mere eller mindre åbent - at hans teorier om den kreative klasse som bærere af en fremtidig vækst og økonomisk velstand har vist sig at være forkert. Allerede i 2009 indrømmede han i en artikel, "How the Crash Will Reshape America" i "''The Atlantic''", at han ikke troede, at det ville lykkes at stoppe den økonomiske krise. I et 2013-indlæg (en version deraf findes i bogen) på hjemmesiden ''The Atlantic Cities'' med undersøgelser af data vedrørende de økonomiske effekter af talentklyngning, indrømmer Florida, at den kreative klasse kun i ringe grad skaber afledte fordele. I stedet gaves uforholdsmæssigt mere de kvalificerede videns-, professionelle og kreative arbejdere, hvis højere lønninger er mere end tilstrækkelige til at dække omkostninger til dyrere boliger disse steder. Kun i bogens indledning findes en indrømmelse: "I realized I had been overly optimistic to believe that cities and the creative class could, by themselves, bring forth a better and more inclusive kind of urbanism."<ref>citeret af Davidson</ref>
== Noter ==
Line 93 ⟶ 97:
== Eksterne henvisninger ==
*[https://www.nationalreview.com/magazine/2017/05/15/richard-florida-the-new-urban-crisis/ John Daniel Davidson: "A Failed Urbanism" (''National Review'', 15. maj 2017)]
*[http://creativeclass.com/rfcgdb/articles/Europe_in_the_Creative_Age_2004.pdf Richard Florida and Irene Tinagli: ''Europe in the creative age''; 2004]
*[https://washingtonmonthly.com/magazine/januaryfebruary-2004/creative-class-war/ Richard Florida: "Creative Class War" (''Washington Monthly'', January/February 2004)]
| |||