Den kreative klasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet en smule |
udvidet en smule |
||
Linje 78:
I et studie af nederlandske byer konstaterer Gerard Marlet og Clemens van Woerkens, at "it is not tolerance or openness to cultural or ethnical diversity that makes cities attractive to the creative class, but - beside job opportunities - aesthetic features like nature and historic buildings, and traditional amenities like culture and cafés. Or in a word: quality-of-place." Tværtimod viser deres studier, at tolerance ingen rolle spiller, eller i hvert fald at de anvendte metoder ikke kan påvise nogen sammenhæng.<ref>Marlet og Woerkens, s. 33f</ref>
=== Metodisk fejl ===
I en kommentar påpeger Ian David Ross, at der er en metodisk fejl i Floridas måde at beregne "kreativitet" på: metoden består i at vælge 4 faktorer med lige vægt: koncentrationen af "kreative" arbejdere, et "high Tech"-indeks, antallet af patent per person samt omfanget af homosexuelle partnere. Der gives ingen forklaring på, hvorfor disse 4 faktorer skal have ''samme'' vægt. I stedet bliver byer rangordnet efter hvor de befinder sig for hver faktor for sig. Det betyder, at byer kan rangere vidt forskelligt i de enkelte tilfælde. Således er Portland rangeret som nr 28 for kreative arbejdere, nr. 89 på "high Tech"-indekset, nr. 134 på patent-indekset og som nr. 12 på homo-indekset.<ref>Ian David Moss: "Deconstructing Richard Florida" (offentliggjort 27. april 2009)</ref> I en opfølgning konstaterer han, at Marlet og van Woerkens analyse af kreatives bosættelsesvalg giver en langt bedre og mere veldokumenteret forklaring end Floridas egen "3 T"-forklaring ("3 T" = teknologi, talent, tolerance).<ref>Ian David Moss: "Reconstructing Florida" (offentliggjort 11. maj 2009)</ref>
== Noter ==
| |||