Den kreative klasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
udvidet en smule |
||
Linje 19:
Florida er blevet udsat for en massiv kritik. Kritikken drejer sig dels om sammensætningen af den "kreative klasse", dels den indbyggede tendens til selvhævdelse og den dermed forbundne manglende selvkritik og manglende ansvarsfølelse, dels om holdbarheden af påstandene om den kreative klasses værdi for samfundet. En del af denne kritik har været temmelig håndfast, fx har Fred Siegel, forfatter til "''The Future Once Happened Here - The Fate of America's Big Cities''" i forbindelse med Floridas udtalelser om Belgien som kreativ og derfor farlig som konkurrent til USA kommenteret, at "''Bruxelles, landets og Europas hovedstad, har en arbejdsløshed på 22 pct.''" og Joel Kotkin, forfatter til bogen "''The City - A Global History''", har spydigt bemærket, at New York ikke har brug for flere museer, men derimod en undergrundsbane, der fungerer.<ref>Nikolai Thyssen: "Fremtiden har været her" (''Information.dk'', oprettet 26. juli 2007)</ref>
Ikke kun i tilfældet Bruxelles er der afgrundsdyb forskel mellem Floridas vurdering og virkeligheden: Berlin, som rangerer højt med hensyn til gallerier, modeshows og cafeer, havde på samme tid en tårnhøj arbejdsløshed, og byer som Sydney og San Francisco, der begge skulle have de bedste forudsætninger for kreativitet, oplevede stagnation. Da Florida lavede en rangordning af svenske byer, kom Södertälje ind som den mest "kreative", men byen var ramt af høj arbejdsløshed, seggregation og stagnation. Omvendt: Gnosjö, som hos Florida lå nede på en 141 plads med hensyn til kreativitet, men hvor der hersker en entreprenørånd, havde landets laveste arbejdsløshed.<ref>Nima Sanandaji: "Stagnation in your Swedish town? Blame Florida" (''news@thelocal.se'', offentliggjort 14. oktober 2008)</ref>
=== Manglende fællestræk ===
| |||