Den kreative klasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
oprettet |
udvidet en smule |
||
Linje 18:
== Kritik ==
Florida er blevet udsat for en kritik. Kritikken drejer sig dels om sammensætningen af den "kreative klasse", dels den indbyggede tendens til selvhævdelse og den dermed forbundne manglende selvkritik og manglende ansvarsfølelse, dels om holdbarheden af påstandene om den kreative klasses værdi for samfundet. En del af denne kritik har været temmelig håndfast, fx har Fred Siegel, forfatter til "''The Future Once Happened Here - The Fate of America's Big Cities''" i forbindelse med Floridas udtalelser om Belgien som kreativ og derfor farlig som konkurrent til USA kommenteret, at "''Bruxelles, landets og Europas hovedstad, har en arbejdsløshed på 22 pct.''" og Joel Kotkin, forfatter til bogen "''The City - A Global History''", har spydigt bemærket, at New York ikke har brug for flere museer, men derimod en undergrundsbane, der fungerer.<ref>Nikolai Thyssen: "Fremtiden har været her" (''Information.dk'', oprettet 26. juli 2007)</ref>
=== Manglende fællestræk ===
Det er blevet påpeget, at de grupper, som Florida samler under fællesbetegnelsen "kreativ klasse" i virkeligheden intet specielt har til fælles, og at det derfor giver et misvisende billede at betragte dem som en samlet gruppe.<ref>Stefan Kipfer: ...his numbers – the indices that he bases his work on – are statistically suspect (kilde: Whyte)</ref> En forudsætning for, at der er en direkte sammenhæng ville være, at der viser sig samme grad af sammenhæng, når man behandler de enkelte grupper hver for sig, som når man behandler dem samlet – men dette er ikke tilfældet.<ref>Hoyman og Faricy, tabel 1</ref>
Florida angiver selv, at hans definition af den "kreative" klasse omfatter op mod 30% af befolkningen i veludviklede lande.<ref name="Fl Europe 11">Florida: "Europe en the creative age", s. 11</ref> Bag denne "definition" står imidlertid en yderst heterogen gruppe<ref>Jacobs</ref> omfattende:
:- ansatte indenfor forskning og ingeniørvidenskab, forskning og udvikling,
:-ansatte i teknologibaserede virksomheder (hvad det så end omfatter),
:-sysselsatte indenfor kunst, musik, kultur, æstetik og designvirksomhed,
:-vidensbaserede næringsveje som medicin. økonomi og jura.<ref name="Fl Europe 11"/>
Florida bruger ikke tid på at forklare hvordan fx en advokat er "kreativ"! Men hans definition går i virkeligheden videre: den omfatter alle mennesker, for alle mennesker kan være "kreative" i en eller anden forstand.<ref name="Fl Europe 11"/> Men hvis det forholder sig således, bliver afgrænsning - og dermed hele definitionen - automatisk meningsløs.
=== Middelmådigheden i højsædet ===
Line 30 ⟶ 37:
''...Dyrkelsen af den individuelle, instinktive, eruptive kreativitet hænger snævert sammen med jagten på en identitet, som i vores verden er et kaotisk, men nødvendigt projekt. "Jeg" bliver i behavioristisk forstand den, der uforklarligt gør sådan og sådan – henkoger mariehøns og udstiller dem, eller skyder vildt om mig i et klasseværelse.''<br/>
''At være kunstner har for længst mistet sin tilknytning til en særlig kunnen – kunst – der skal læres. Bevares, man kan da godt gå et stykke tid på et akademi for at vænne sig til tanken om, at man er kunstner, men nødvendigt er det ikke længere. Dybest set er vi alle kunstnere. Det er et aspekt ved den bohemisering, der i de seneste årtier er foregået med middelklassen, at vi idoliserer den selvudpegede avantgardekunstner som den, der om ikke ligefrem har fundet de vises sten, så i det mindste påstår at grave efter den. Avantgardekunstneren er vor tids profet, en frigjorthedens, overskridelsens, selvrealismens og lystens profet, som ufravigelig styrer mod den nærmeste moralske grænse, fordi grænsebrydning er, hvad det handler om. Går vejen over vanhelligelse, dyrplageri, vandalisering, bilafbrændinger, aborter på glas eller lignende, så er det blot så meget desto mere autentisk."''<ref>Jensen, s. 79f</ref>
=== Virkeligheden ===
Påstanden om, at "kunstnere" i bred forstand altid har en positiv skabende indflydelse er uden hold i virkeligheden. Tværtimod kan det konstateres, at folk inden for kultur og medieverdenen ofte har alvorlige problemer. Adskillige har haft problemer med fx [[alkoholiker|alkohol]] og [[stofmisbrug]]. Nogle eksempler fra 2010:
:[http://kpn.dk/article2194418.ece Skandale-pigen på katastrofekurs (JP 25.09.2010)]
:[http://kpn.dk/popmusik/article2144110.ece Suede - som syet til Danmark (JP 07.08.2010)]
:[http://kpn.dk/popmusik/article2140064.ece Lady Gaga kan rydde MTV-bord]
:[http://kpn.dk/popmusik/records/article2100442.ece Stone Temple Pilots: Stone Temple Pilots]
:[http://jp.dk/blitz/kendte/article2099434.ece Farmand Winehouse som musiker]
:[http://kpn.dk/article2077274.ece Rock-bassist fundet død på hotel]
:[http://kpn.dk/popmusik/article2029995.ece Pop-stjernes problemer fortsætter]<br/>
Blandt ofre i 1960-erne huskes skuespillerinden [[Marilyn Monroe]], sangerinden [[Janis Joplin]] og musikeren [[Jimi Hendrix]].
Der er således en afgrundsdyb modsætning mellem Richard Floridas fremstilling og virkeligheden for ganske store dele af den kreative klasse.
=== Partikularisme ===
Line 39 ⟶ 59:
=== Påstande tilbagevist ===
Andre har med udgangspunkt i det samme nordamerikanske materiale, som Florida selv har anvendt, undersøgt, om der kan påvises nogen sammenhæng mellem områder med en høj frekvens af "kreative" og økonomisk vækst, og er kommet til, at der ikke kan påvises nogen som helst positiv sammenhæng. Det viser sig endog, at for Floridas påstand om, at tolerance over for fx homoseksuelle og indvandrere er groft misvisende, idet der en direkte negativ sammenhæng mellem tolerance og økonomisk udvikling således, at jo mindre tolerance, desto større økonomisk udvikling og omvendt
:"''The creative class failed consistently across multiple statistical tests to explain any urban income or job growth''" (s. 22);<br/>
Whyte konstaterer, at:
Steven Malanga har efterprøvet Floridas udsagn på dennes eget datagrundlag on konstaterer, at tværtimod Floridas påstande viser det sig, at de byer, som rangerer som de mest "kreative" nærmest undergår de mindst "kreative" med hensyn til jobskabelse:
:"''..since 1993, cities that score the best in Florida's analysis have actually grown no faster than the overall U.S. jobs economy, increasing their employment base by only slightly more than 17 percent .. his top cities haven't even outpermormed his bottom ones''" (og om disse bundplacerede byer: "''.. Florida's ten cities turn out to be jobs powerhouses, adding more than 19 percent to their job totals since 1993 - faster growth even than the national economy.''" Han fortsætter: "''Jobs data going back 20 years, to 1983, show that Florida's top ten cities as a group actually do worse, lagging behind the national economy by several percentage points, while his so-called least creative cities continue to look like jobs powerhouses, expanding 60 percent faster than his most creative cities during the same period.''" Han sammenligner med en undersøgelse foretaget af "National Commission on Entrepreneurship" i 2001 kaldet "Mapping America's Entrepreneurial Landscape" viser grove fejl i Floridas metode. Ydermere konstaterer han, at Floridas "kreative" byer ikke blot ikke er i stand til at tillokke kreative personer men endda mister dem, de har. At byerne alligevel vokser, skyldes tilkomst af ukvalificerede migranter og konstaterer, at "''the U.S. residents they loose are, by and large, better educated and wealthier than the migrants they attract.''"<ref>Malanga</ref>
Florida har i forhold til Malanga senere forsøgt at forsvare sig med, at det afgørende ikke er antallet af nye job, men derimod hvor godt lønnet de er, der er afgørende.<ref>Florida: "Revenge of the squelchers" (''The Next American City'', Issue 5, july 2004)</ref> Heller ikke det argument har stået uimodsagt. Klaus Mortensen har påpeget, at "det er langtfra sikkert, at der vil være en lønmæssig polarisering mellem de kreative og de ikke-kreative" og uddyber:
:"''For de kreative medarbejdere er det imidlertid et mål i sig selv at få lov til at lave kreativt arbejde, så mange kreative - især de yngre generationer på arbejdsmarkedet - vil stille sig tilfreds med lave indtægter. For de ikke-kreative vil arbejdet omvendt typisk være et middel til at tjene penge, og derfor vil de ikke-kreative stille større krav til minimumsløn, hvis de kan det.''" Han peger på, at der vil "''være langt større spredning i indkomsten hos de kreative, hvor de mere succesfulde kan tjene mange gange mere en de mindre succesfulde.''"<ref>Klaus Æ. Mortensen: "De kreative og de ikke-kreative" (''Fremtidsorientering 3'', 2006)</ref> Skønt udsagnene vedrører Nordeuropa, har de sikkert almen gyldighed.
Et studie af 5 europæiske byer (Basel, Berlin, Galway, Skopje og Strassbourg) med udgangspunkt i et "kreativitetsindeks" og forholdet til talent, tolerance, teknologi, musikliv, gadekultur og aktivitet viste nærmest fuldstændig mangel på samvariation mellem de forskellige indikatorer og endda omvendt (negativ) sammenhæng mellem kreativitet og økonomisk vækst.<ref>Troels Jeppesen: "The Creative Class Struggles" (''Kontur'' nr. 10, 2004)</ref>
== Noter ==
Line 55 ⟶ 83:
== Eksterne henvisninger ==
*[http://creativeclass.com/rfcgdb/articles/Europe_in_the_Creative_Age_2004.pdf Richard Florida and Irene Tinagli: ''Europe in the creative age''; 2004]
*[http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1313563 Michele Hoyman & Christopher Faricy: "It Takes a Village: A Test of the Creative Class, Social Capital and Human Capital Theories" (''Urban Affairs Review'', January 2009)]
*[https://www.metropolismag.com/uncategorized/why-i-dont-love-richard-florida/ Karrie Jacobs: "Why I Don't Love Richard Florida" (''Metropolis'', offentliggjort 22. februar 2005)]
*[http://www.thestar.com/article/656837 Murray Whyte: "Why Richard Florida's honeymoon is over" (''Toronto Star'', 27 juni 2009)] (engelsk)▼
*[https://www.city-journal.org/html/curse-creative-class-12491.html Steven Malanga: "The Curse of the Creative Class" (2004)]
▲*[http://www.thestar.com/article/656837 Murray Whyte: "Why Richard Florida's honeymoon is over" (''Toronto Star'', 27 juni 2009)]
| |||