KinaPortalen/Fag/Psykologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 245:
'''Taiwansk identitet - en besvarelse fra akademisk opgavebank 2004''', tryk på download for at læse den her:
http://www.opgavebank.dk/src/ViewArticle.php?id=505
Ravn, Malene: '''I dine øjne.''' Roman. Gyldendal 2018. Indbundet, E-bog, Lydbog. 477 s.
Erik bliver født i 1930 på et mødrehjem i København. Hans mor, Gudrun, er kun 18 år, og Gudruns graviditet vækker skandale i Aalborg, for faren viser sig at være kineser. Gudrun er tvunget til at give barnet fra sig kort efter fødslen, men tager siden arbejde på det asyl, hvor Erik bor, uden at fortælle nogen, hvem hun er. Da hun flere år senere bliver gift med Alfred, henter de drengen hjem. Eriks far er den 47-årige kinesiske tryllekunstner Lai Fun, som kom til København i 1902 og blev udstillet i Tivoli. Men Lai Fun vil ikke vedkende sig faderskabet, for han er allerede gift med Agnete og bor i en taglejlighed i Istedgade. Erik vokser op med en klar bevidsthed om at være anderledes, øjnene, hårets og hudens farve stempler ham i skolegården og på gaden, hvor hans egen bedstefar ikke vil hilse på ham, når andre kan se dem. Men Erik beslutter sig for at vende sin fortid ryggen og skabe sig et nyt liv. Da han er blevet voksen, er udlært elektriker og har fundet sammen med Kirsten, vælger han, at hans datter, Nete, ikke skal vide noget om hans baggrund. Først da Nete bliver voksen, får hun kendskab til historien om sin kinesiske farfar. Mens Netes far skammer sig forfærdeligt over sit ophav, ser Nete det kinesiske islæt som en positiv tilføjelse til sin familiehistorie, og som en vej til at nærme sig sin far. I sommeren 2001 tager hun til Kina sammen med sønnen Andreas, og hun får et indtryk af, hvor fremmed og uigennemtrængeligt Danmark må have fremtonet for en kineser i 1902.
I DINE ØJNE er en stor fortælling om dansk-kinesiske Erik og hans families liv. Om Danmarks historie fra 1902 til i dag, vores skiftende opfattelser af identitet, af etniske tilhørsforhold og vores længsel efter at høre til, i en familie, i et fællesskab, i et land.
Et kapitels underafsnit bliver her angivet alfabetisk med stort bogstav. Indhold s. 5-7, s. 9 til Poul Erik, s. 11 Hun kan ikke slippe væk.
'''DEL I Lai Fun & Agnete s. 13-113.'''
Kp. 1 s. 15-25 (Valby 1899 s. 15-21. ”Dæk du bord, Didda.” Mor s. 15, Agnete er kommet hjem fra vaskeriet s. 15. De går over til Møllegade, side om side. s. 17, Nu er de ved nummeret 16 …. Kvinden …spørger ”hvor gammel er du? ”Femten”. s. 17, Hun kommer til at græde igen, af lettelse og hysterisk glæde over at hun ikke skal have det barn, go af rædsel over den tilstand hun er i. s. 21, Guilin, Kina 1899 s. 22-25. Bedstemor Lin nikker til Fai Fun. s. 22, Jok Ton/far har allerede kaldt på ham flere gange, han kan ikke forstå hvor Lai Fun bliver af. Moren er i marken. s, 23. Wing Nam er på ham. ”Vil du være artist?” ”Sejler du mig hen til dem, så jeg ikke skal efterlade båden?” s. 23).
Kp. 2 s. 26-61 (København, marts-august 1902 s. 26-61. I Kbh. hænger gule flag ved kioskerne, det er drageflag, reklamer for Tivolis store Kina-udstilling, som allerede på få uger har trukket mere end 75.000 mennesker i Tivoli. s. 26, Da Ø.K.’s fragtskib s/s Manschurria lægger fra kaj i Shanghai d. 21. marts 1902, sidder Lai Fun i skrædderstilling på dækket. s. 27, han vil lægge Kina bag sig. s. 28, Den store damper sætter kurs mod Suez med bugen fuld af kul og gods. Rejsen til Danmark tager over to måneder. s. 28, Johannes Madsen forstår ikke hans navn, den hyrede franske agent kan ikke udtale det ordentligt, Lai Funs egen udtale er for kinesisk, s. 29, Kina i Tivoli åbner den 5. juni 1902 og bliver øjeblikkelig en succes. s. 28, A. Agnete betragter kineseren oppe på scenen. s. 30, Agnete står ved siden af Mette og ser på fakirgruppens optræden på scenen. s. 31, B. Lai Fun ser Agnete stå blandt publikum igen den næste dag. s. 33, En aften forsøger Djih Djys drenge fra fakirgruppen at stikke af. s. 34, Da han/Lai har forladt scenen, ser han hende. s. 35, ”Skal vi gå?” s. 36, C. Lai Fun og en håndfuld af de andre mødes så ofte de kan for at øve dansk med Johannes Madsen. Nogle gange er også forfatteren Aage Matthison-Hansen med; … han har lært kinesisk. s. 37. D. En dag venter Agnete igen på Lai fun efter forestillingen. s. 39, Wao Lin griner højt og råber til de andre. Lai Fun går. Uberørt af sangfugle, bure og Wao Lin. s, 41, E. Lai Fun meddeler Johannes Madsen at han ønsker at blive i Kbh., når engagementet nu snart slutter. s. 42, Der er hun! Lai Funs hjerte er et hårdt stempel i kroppen, han bliver nødt til at stå stille. s. 47, Jeg har et brev til Dem, som jeg vil bede Dem om at læse. s. 48, Ude på stien byder han/Lai hende/Agnete sin arm, og hun tager imod den. s. 49, Hun læser brevet tre gange. s. 49, F. Hans Jørgen Frandsen/Agnete Didas far står og betragter kineseren oppe på scenen. Einer/Agnetes bror er forsvundet i menneskemængden og fra hendes bevidsthed, kun moren/Laura og faren fylder … s. 54, Doktor Tjeng Tim har sin bod med mystiske pulvere, urter, rødder og afkog. s. 55, ”Han legede med elefanterne, og så faldt han ned. Pas på, de kommer med båren”. s. 57, Valby Langgade 27 er helt stille i nogle dage. s. 59, G. ”Han kan bo med de andre kinesere i Absalonsgade. Hun er kun 18 år.” s. 60).
Kp. 3 s. 62-81 (Kbh. sept. 1902-marts 1903 s. 62-81. Det er den 5. sept. 1902, og kinesertruppen er rejst hjem. s. 62, Lai Fun deler værelse med Tang Sei, Hei To og Wung Sung. s. 62, Foreløbig skal Lai Fun være opvarter hos Svendsen…, 62, A. Lai Fun vågner og følger den lilla streg i tapetet med øjnene, mens han ignorerer de hundrede lusebid … s. 65, B. Lai Fun står ved den lange bar sammen med overkelner Jakobsen. s. 67, Jakobsen vinker afrydderen/Valdemar over til sig. s. 67, C. Om morgenen venter Lai Fun på Agnete på Valby Langgade og følger hende til vaskeriet. s. 69, D. Lai Fun synker sin mælketoddy … s. 71, E. Da Lai Fun har betalt lejen for værelset, giver han næsten hele sin løn til Lo Ga Nam og A-Joh. s. 72, Han … kan næsten ikke skelne So Hing (Tusch maler) … s. 73, F. Tang Sei råber ad Wung Sung. ”Var du alene med Ingeborg?” s. 75 Agnete træder ind på værelset. s. 75, Hun vender sig om og smiler til ham. Han lukker døren s. 76, G. ”Jeg bryder mig ikke om kinesere.” s. 78, ”Du forstår det ikke, Mette. jeg gifter mig med ham, ligegyldigt hvad I siger”. s. 79).
Kp. 4 s. 82-97 (Kbh., april-august 1903 s. 82-84. Lai fun bukker og henter en ny stofserviet til parret ved bord ni. s. 82, Foran ham står hr. Svendsen, ejeren, …” Hr. Høflig og Glad er der nogle der kalder dig.” s. 83, A. Hr. Svendsen begynder at bruge Lai Fun når han har selskaber hjemme i privaten på Marievej i Hellerup. s. 85, Da han går hjem, er det med penge i lommen til at købe et kinesisk kostume og det udstyr han har brug for … s. 86, B. Lai Fun har ikke så meget tid til Agnete mere. s. 87, Dida holder håndleddet frem, så Nanna kan se silkearmbåndene. s. 87, Hendes mor og far har slået sig til tåls med tanken om at de får en kinesisk svigersøn. s. 88, Kbh., september 1903 s. 89-95. Lai Fun sidder i kupeen på vej hjem fra Svendsens i Hellerup. s. 89, Frk. Mathilde læner sig frem mod ham. ”Hvor taler De godt dansk.” s. 89, Hansens knyttede næve rammer ham så han falder. s. 93, På stationen anklager Olsen Lai Fun for vold, og han bliver spærret inde. s. 94, ”Du er blevet betalt ud”. s. 94, Agnete smiler. ”Du kostede 16 kroner”. s. 95, Kbh. januar 1904 s. 96-97. Borgmesteren: ”Så mangler jeg underskrifter fra de to forlovere.” Agnetes far og Henning (Svendsen) træder frem og skriver under. s. 96).
Kp. 5 s. 98-113 (Lemvig 1914 s. 98-99. Lyset er så skarpt at Agnete ikke kan se publikum. s.98, Kbh.1915-1930 s. 100-109. Da de omsider får deres egen lejlighed i Istedgade, er det som om hun endelig kan ånde ud. s. 100, Lai Fun protesterer ikke da Dida lægger kostumet fra sig og tager rengøringsarbejde på Hotel Royal inde Ved Stranden. s. 100, A. Mette stryger hånden over Agnetes skulder og nakke s. 102, B. Agnete arbejder også, ud over rengøringsarbejdet er hun begyndt at sy for en systue i nabogården. s. 104, Det lykkes Agnete at få arbejde som barnefrøken i et af de nye asyler som åbner for børn af arbejdende kvinder. s. 104, Buddhafiguren som Lai Fun har købt … bliver støvet af dagligt. s. 105, På trods af disse gode perioder kommer der stadig ingen børn s. 106, Flora Danica og Kwan Lang ser de ret ofte, de kinesiske har næsten alle sammen danske koner som assisterer dem på scenen. s. 108, Aalborg, jan. 1930 s. 110-113. Varieteen på Palads Kafeen har trukket fuldt hus i aften, og Gudrun er i konstant bevægelse med øl og mad ud til bordene og brugt service tilbage til køkkenet. Madam Karen er tilfreds med hende … s. 110, Hun/Gudrun mærker hvordan hans hænder/Liu Fun tager om hendes skuldre og fører hende ind i strædet. s. 113).
'''DEL II. Gudrun s. 115-209.'''
Hun mærker barnet inde i sig som en lille fisket skælven. s. 117.
Kp. 6 s. 119-135 (Aalborg, juni 1930 s. 119-132. ”Vi skal tale sammen om Gudrun”. Karen Marie sætter en tallerken med brød og fedt foran Jens Peter/hendes mand, som sidder på køkkenstolen. s. 119, ”For min skyld kan vi godt beholde ungen, Jens Peter.” s. 120, ”Hun siger at han er gift.” s. 121, Når Gudrun har født, kan hun tage hjem. Mødrehjælpen tager sig af barnet. s. 122, A. Ejvind tager saltet og rækker det til Gudrun/søster. s. 125, Anker/bror fniser, og Bertha/søster ser forskrækket over på faren. s. 125, Hun hader alle sine otte små søskende som spørger hvad der er med far, hvad der er med hende, hvad der er galt. s. 127, … Den gamle kineser har hamret en unge op i hende, og den vokser. s. 128, B. Gudrun har lige serveret øl og vand for orkesteret. s. 129, ”Du arbejder ugen ud. De penge kan vi ikke undvære, slet ikke nu.” s. 130, Hendes mor har arrangeret at hun skal bo hos en jordemoder … i Ballerup … s. 131, Kbh., august 1930 s. 133-135. Det er ikke sådan at Agnete og Lai Fun har modtaget særlig mange breve i de femten år de har boet i Istedgade. s. 133, …”Jeg går ud i byen og finder en sagfører. Jeg kender ikke pigen, så vi skal vise at det er løgn.” s. 133, Han vil ikke huske at han har været sammen med denne Gudrun Pedersen … s. 135).
Kp. 7 s. 136-174 (Kbh, sept. 1930, Rigshospitalets fødeafdeling s. 136-140. Barnet ligger tungt i hendes mave, som en sæl trykket inde mellem sten … s. 136, Hendes barn ligger skævt og kan ikke komme ud af hende. s. 137, De tager tangen, og de trækker drengen ud. s. 137, Sygeplejersken står ved sengen igen og overvåger at Gudrun lægger drengen til det andet bryst. s. 139, Han ser kinesisk ud. s. 140, Kongens Lyngby, oktober-december 1930 s. 141-169. Så bøjer hun sig igen ind i vognen og løfter Erik ud. s. 141, Mødrehjemmet s. 141, …herinde bor Asta og du/Gudrun og jeg/Kirstine. s. 142, Den svenske kvinde/frk. Lövkvist sætter sig på sengekanten og venter på at Gudrun sætter sig op. s. 143, Ebba marcherer mod plejebørnenes værelse for at vise dem til Gudrun. s. 145, Hun/Gudrun åbner øjnene for ikke at tænke på sin lille pige. Hende som hun ikke engang har set. s. 146, Hun er nitten år gammel, og hun har en søn, men han/Erik er ligesom ikke hendes. s. 147, Forstanderinden skriver breve, og snart er det afgjort, Ebba og John/hendes nyfødte søn skal hjem til Randers. s. 148, A. ”Gudrun, du skal ikke ligge i sengen midt på dagen.” B. Mødrehjælpen har sat en faderskabssag i gang, så Gudrun kan klare dagen og vejen med sit barn i fremtiden. 153., C. Hun ser Erik. Han lader til at overleve. s. 155, D. Gudrun skurer og skrubber og forbander forstanderinden og får det bedre og bedre som dagene går. s. 157, E. Den 27. nov. tropper professor Oluf Thomsen op på Thorsvej for at undersøge Erik. s. 158, F. Den her uendelige strøm af mødre og uægte unger. s. 161, G. ”Gudrun … din mor/hun ønsker at du bortadopterer Erik”. s. 163, H. Aftenen inden Karen Marie skal komme og hente Gudrun, løsner Gudrun sit lyse hår … s. 165, I. Gudrun ser sin mor åbne den lave smedejernslåge og gå op ad havegangen til mødrehjemmet. s. 167, Moren/Karen Marie ignorerer hende. ”Som jeg skrev til Dem, så skal barnet bortadopteres.” s. 168, Kbh., december 1930 s. 170-174. I et andet land havde han kunne tage Gudrun som anden kone, drengen kunne være blevet hans, men alting støder sammen her. s. 171, Agnete kan se af opgørelsen at de skal betale 264 kr. om året i bidrag. s. 171, ”Vi savner et barn, og jeg kan jo ikke, men du har gjort det. Der er et barn.” … s. 172, Nu har han en unge i Aalborg, med runde, skrå øjne der følger ham alle vegne. s. 173).
Kp. 8 s. 175-209 (Aalborg 1931-1932 s. 175-207. Gudrun har været i Aalborg i fire måneder. Hun arbejder, gør rent og vasker for fru Carstens. s. 175, Adgang til hjemmet/Haraldslund for Børnenes Slægt er den første søndag i hver måned fra 3-5. Bestyrelsen. s. 176, ”Vi kan godt bruge én nede i køkkenet til at hjælpe kokkepigen.” s. 179, A. Det er Gudruns første dag, og hun stiller i køkkenet klokken halv seks som aftalt. s. 181, Det lader ikke til at frk. Madsen/bestyrerinden har mere på hjerte, hun kigger i sine papirer. s. 182, B. Barneplejerskerne er altid viklet ind i hinanden i samtale og latter. s. 184, En dag sniger hun en sukkerknald i lommen og stikker ham/Erik den da hun går forbi kravlegården hvor han sidder. s. 185, ”Den lille, sorte Erik? Han er blevet sendt i pleje, det er over en uge siden, hvorfor det?” s. 186, Fire uger senere er der snak blandt pigerne i køkkenet. ”Tænk, de har sendt ham tilbage.” s. 187, C. Gudruns far Jens Peter har en sværm af stikkende bier i sig. s. 189, D. Karen Marie har skaffet Gudrun et værelse på Østre Allé. Hun deler med en anden pige, Christine, som er husassistent. s.192, Cai Louis og hans forældre var enige om at Gudrun og det barn han havde lavet på hende allerede da hun havde været i huset hos dem i halvanden måned, ikke var fine nok til ham og den position/som boulevardkøbmand i Aalborg, der lå i vente til ham. s. 195, Og nu vidste hun ikke om den lille pige var blevet givet væk til en familie … s. 195, ”Hvor længe siden er det?” spørger Christine. ”Vel godt tre år nu.” s. 195, ”Og så kom der et barn til.” s. 195, ”Kom, Christine, vi tager på Palads Kafeen i aften.” s. 196, E. På asylet begynder madmor at stikke til Gudrun. s.200, De ved ikke at hun arbejder på varieteen hver aften. s. 200, F. Måske er der alligevel nogen, der har snakket. s. 202, En dag hun henter service oppe i stueetagen på Haraldslund, ser hun Erik stolpre af sted på to små vaklende ben. s. 202, G. Noget vælter ovenpå. s. 204, Det er hendes/Gudruns far der raver rundt. Han er hønefuld … s. 204, Madmor hvisker til Gudrun. ”Rend ned efter politiet – skynd dig.” s. 205 Forstanderinden … ”Jeg må bede Dem om at forlade huset omgående. De/Gudrun skal ikke komme tilbage.” s. 207, København 1931-1935 s. 208-209. Lai Fun fortsætter, Agnete fortsætter s. 208, Hun/Agnete tænker på at han i hvert fald har ét barn derude, Erik ved hun nu at han er kommet til at hedde. s. 208).
'''DEL III Erik s. 211-403.'''
Han gifter sig med hende s. 213.
Kp. 9 s. 215-295 ( Aalborg 1936 s. 215-241. Gudrun kigger hen ad havegangen og op ad trappen til Haraldslund. s. 215, ”Fru Christensen er det blevet til.” s. 215, …”min mand/Alfred kan ikke se nogen grund til at vi betaler for pleje, når vi kan tage ham/Erik hjem til os.” s. 216, ”Mellem os er han mere kvik end flere af de andre børn her.” s. 217, Nu går det også bedre med armene, han /Erk fejer helt hen til lågen og betragter sit værk. Det er pænt. Ligesom frk. Erika gerne vil havde det. s. 220, A. Frk. Erika ser så tilfreds ud at Erik ikke kan lade være med at smile til hende. s. 222, B. Erik går med sin nye mor gennem gaderne. s. 226, ”Vi bor nede ad den gade … Danmarksgade nummer femogtyve.” s. 226, Han tager det sorte og hvide tøjdyr op til sig. s. 227, ” Jeg/Gudrun har syet den til dig for lang tid siden. Den hedder Bobo.” s. 228, ”Du ved godt at jeg er din rigtige mor, ikke?”, s. 229, ”Jeg hedder Alfred.” s. 231, Inde fra stuen kan han/Erik høre Alfred tale til Gudrun. ”han er en sød lille en.” s. 231, ”God nat”, siger Gudrun. ”Vil du have et kys?”, ”Ja, tak.” Erik taler højt og tydeligt og høfligt. s. 234, C. Erik lader hånden glide hen over hovedgærdet med Alfreds løvsavarbejde på toppen. s. 240, Aalborg 1937 s. 242-266. Erik skal i skole når det nye skoleår begynder. s. 244, Her er der kun Lars og Holger … s.244, A. Alfred har snittet et gevær til Erik. s. 245, Drengene/Lars og Holger går, og de tager Eriks gevær med. s.247, En stor, fed rotte kratter rundt under Gudrun og Alfreds seng lige bag ved potten. s. 249, B. Alfred kigger alvorligt på ham. ”Du bliver ikke taget væk herfra. Du skal bare i skole.” s. 251, C. Erik forsøger at gå stille forbi familien Jensen på første sal, manden derinde er så vred altid og synes at Erik larmer. s. 252, Sådan går de hen ad gaden, Alfred og Erik … s. 253, Alfred åbner døren til manufakturhandleren. s. 253, Hun/Gudrun sætter sig på hug hos ham/Erik og føler på stoffet. ”Du er fin.” Så rejser hun sig op og vipper kasketten s. 255, D. Erik sidder i klasseværelset og forsøger at lytte. s. 257, Hr. Henriksen rækker ud efter linealen på katederet. Erik træder hen til hr. Henriksen … s. 258, E. Det er kun blevet værre (for Jens Peter) efter Gudrun har hentet sin unge hjem fra asylet. s. 262, F. Erik er ude at løbe et ærinde for sin mor. s. 264, Aalborg 1938 s. 267-275. ”Bor Alfred her egentlig ikke mere?” s. 267, Og Alfred kommer hjem, da det bliver morgen. s. 268, Alfred ser på Erik. ”Men du læser godt. Find noget mere/i Arbejderbladet.” s. 270, A. ”Men vi skal bruge nogle penge, Erik.” ”Jeg kan samle aluminiumskapsler fra mælkeflaskerne.” s. 273, B. ”Vi ses igen, lille mand. Du kan besøge mig/Alfred ovre hos Lisbeth.” s. 274, Aalborg 1939 s. 276-280. Erik ser det allerede da han går langs torvet, den store bunke på fortovet længere ned ad Danmarksgade. s. 276, Mormoren tørrer hænderne i forklædet. ”Hvorfor har du/Gudrun ikke bedt om hjælp til huslejen?” s. 277. De skal bo oppe under loftet i et etagebyggeri på Boulevarden s. 278, Mormor gør plads til Erik og Gudrun i stuen. s. 280. Aalborg 1940 s. 281-295. Apotekeren rækker den sidste pakke til Erik som nikker og løber af sted. s. 281, Nogle formiddage går han bare omkring og ser hvad der sker, hvad tyskerne har for og den slags. s. 281, Alt hvad Erik tjener, lægger han i sin kræmmerpung som er Alfreds gamle … s. 282, Han beslutter at give mormor 25 øre om ugen for kost og logi … s. 282, ”Jeg/Alfred bor i Dannebrogsgade, kender du/Erik den?” .s 283, A. Erik har været i skole hele ugen … Det er fordi han mødte Alfred den dag. s. 285, Erik slår op i hæftet og ser at han har fået G/godt. s. 285, Hun/Lisbeth åbner døren så han kan træde ind, og i det samme kommer Alfred ham i møde. s. 286. ”Se, Eva, … Hun 4 år kan allerede godt lide dig, hvad?”. s. 287, B. ”Hun/Gudrun leder efter arbejde, siger hun”. s. 289, C. Han /Erik går ned i havnen … Alfred står og skovler kul … s. 291, ”Du er Alfreds dreng, ikke?” ”Jo”. ”Ja, han kan ikke slæbe sig på arbejde mere … at den er gal med lungerne?” s. 292, D. Han/Erik er alene i stuen, for Gudrun er ikke kommet hjem. s. 294, E. Erik venter i gaden indtil han ser Eva komme gående med sin mor. s. 295).
Kp. 10 s. 296-364 (Dokkedal, juli 1941 s. 296-300. Han /Erik sover også på sofaen her i den nye lejlighed s. 296, Nu hvor Bernhardt Berg overnatter oftere og oftere … s. 296, ”Tre til Dokkedal.” Erik har aldrig været ved stranden sådan rigtigt. s. 297, Endelig kommer bussen, og de kan tage hjem. Erik med et brækket kraveben. s. 300, Aalborg, januar 1942 s. 301-310. Marskandiserens hænder griber om skøjterne som Erik har gået og kigget på så længe, og bærer dem hen til disken. s. 301, Birthe Viola rækker hånden ud mod ham. Han tager imod den, og de får stablet ham på benene. s. 304, A. Da Eriks forstuvning har fortaget sig, er isen stadig tommetyk, alle mødes ved søen, og Erik er en af dem, der har skøjter. s. 307, Aalborg, maj 1942 s. 311-316. Erik traver hen ad Kjellerupsgade. Han kan ikke være derhjemme på grund af Bernhardt … s. 311, Bernhardt hæver stemmen. … ” Han må lære at slås, hvis han skal klare sig” s. 315, Gug, september 1942 s. 317-323. Inde i stuen er de voksne, Bernhardt, moren og Bernhardts drukvenner. s. 317, Gugvej er for dem der ikke har et sted at bo. s. 318, A. I barakkerne deles kvinderne to og to om et komfur … s. 321, Bernhardts hånd vifter utålmodigt. ”Jeg skal have en krone for hver sæk du sælger.” s. 322, Aalborg 1943 s. 324-335. Erik bor hos sin mormor og morfar i Falstersgade. s. 324, Han er næsten 13 år … s. 324, A. Erik vil gerne afsted, badeanstalten i Løkkegade er et af hans yndlingssteder. s. 327, ”Hvad hedder du?” ”Villy,” svarer drengen og ligner ét stort eventyr s. 328, B. Der er én der er blevet slået ihjel af tyskerne ude i skoven … s. 330, ”Du, Erik, kom her.” s. 330, Morfar sukker. s. 331, Han mødes med Villy og Peter, og de smutter rundt i byen … s. 332, Efter flere måneder kommer moren tilbage. s. 335, Erik indstiller sig på at passe på. Nu er det hjem til Bernhardt. s. 335, Aalborg, maj 1944 s. 336-348. Cirkus Belli er i byen, det er næsten sommer og Erik og Villy … s. 336, New China, mine damer og herrer … s. 337, Manden kigger ud i mørket igen. ”Din far hedder Djon Lai Fun.” s. 340, A. Om nogen lægger mærke til at kineserne har fået et nyt medlem i truppen, ved Erik ikke, han glider bare ind. s. 342, ”Du skal i gang med at lære så du kan komme i manegen,” siger den høje.. s. 343, B. Endelig bliver det Aalborg, og han kan stige af toget som en fri mand. s. 347, Mormor åbner bare døren for ham som hun plejer … s. 347, Aalborg, september 1944-1946 s. 349-364. Dagen før sin fjortenårs fødselsdag bliver Erik konfirmeret … i Vor Frue Kirke i Aalborg … Indskrevet i kirkebogen som søn af søfyrbøder Alfred Valdemar Haakon Christensen og hustru, Gudrun Valborg født Pedersen. s. 349, Det er første gang mormoren sætter sine ben i deres/Gudrun og Bernhardt nye lejlighed i Amagergade … , s. 351, A. Bernhardt har læst avertissementerne i Aalborg Stiftstidende og fundet en plads til Erik hos gårdejer Lassen i Vårst. s. 355, Erik skal sove på loftet over svinestalden. s. 357, Sønnen Poul bliver næsten en ven for Erik, han er i hvert fald til at stole på. s. 358, B. En majaften er Erik gået i seng, da Poul står neden for stigen og råber op til ham s. s. 359, ”Krigen er slut. Tyskerne har overgivet sig. Det er rigtigt! Jeg ville bare sige det.” s. 359, C. Erik får 5 kroner om ugen og femhundrede kroner for et halvår. s. 361, Da der er skiftedag igen den 1. november, bliver Erik sendt til en gård oppe ved Vadum. s. 363, Da hans moster Bertha i København skaffer ham en plads som elektrikerlærling, bliver han glad. s. 364).
Kp. 11 s. 365-378 (København 1947-1948, s. 365-378. Moster Bertha henter Erik i ankomsthallen s. 365, LPH = ”Lærlinge-Pleje-Hjem” s. 365, Det er en splinterny herrecykel. ”Den er fra os alle sammen. Berthe og onkel Ejvind og Anker har også spædet til/onkel Hans.” s. 366. Jens … ”Du/Erik tager overkøjen.” s. 367, A. I december cykler Erik på arbejde med stige, værktøjskasse og madpakke. s. 371. For i Istedgade bor hans far. s. 371, Lai Fun forsvinder ind ad sceneindgangen/Apollo ved Tivoli s. 373).
Kp. 12 s. 379-403 (Rebild Bakker-Frederikshavn, juli 1949 s. 379-384. Erik står i pedalerne op ad bakken. s. 379, Senere sidder Erik ved siden af Kirsten. s. 383, 1950 s. 385-393. Erik har spist søndagsmiddag hos Kirstens forældre som sædvanligt … s. 385, Fru Salskov smiler af Kirstens ros og kigger interesseret på Erik. s. 385, A. Om mandagen banker Erik på døren til lærlingehjemmets kontor og håber at moster Bertha stadig er der. s. 389, Drengen/Træskolars stopper op ved en skomagerbutik, …”Far, kineseren, du ved, tryllekunstneren, kan du huske hvilket nummer han bor i?” s. 391, Aalborg, september 1957 s. 394-403. Der er langt fra København til Aalborg på det hårde sæde i det skrumplende tog. Kirsten får lyst til at rejse sig … s. 394, Barnet i maven vender sig svedigt og glat i hende … s. 394, Gudrun betragter Kirstens mave. …At hun skal være farmor. s. 396, ”Bo, Bo!!” Gudrun går ind i et værelse og kommer tilbage med en dreng som må være syv-otte år. 397, Hun/Kirsten vil skrive til Gudrun for fremtiden. s. 403, Stakkels Erik behøver ikke at vide noget. s.403).
DEL IV Nete s. 405-473.
Hun rører ved det sovende barn … s. 407.
Kp. 13 s. 409-420 (København, nov. 1957 Rigshospitalets fødeafdeling s. 409-411. ”Kirsten”. Der ligger tre andre kvinder på stuen, men Erik får ikke hilst på dem …, s. 409, ”Se,” siger Kirsten igen ….” Vores Nete … s. 410, Hvidovre, februar 1964 s. 412-415. Erik er på værkstedet på Gammel Køge Landevej. s. 412, ”Det er en dame, fru Agnete Frandsen. s. 413, Aalborg, Hvidovre, København marts 1964 s. 416-420. I Aalborg sidder Gudrun i sin brune sofa … skidt fra hendes og Bos hænder og Bernhardts selvom han har været død et par år nu. s. 416, En gang om året kommer de, Kirsten sender brev … s. 417, Nete er stolt af at være stor, og hun strenger sig an for at være en dygtig pige. s. 418, Det irriterer Sara, og det er det værste. s. 418, I København, ikke så langt fra skolegården i Hvidovre, dør Netes farfar, Djon Lai Fun … s. 420).
Kp. 14 s. 421-430 (Hvidovre, august 1971 s. 421-424. Oppe i bussen sidder 7. klasse og ser ud på alle forældrene som er mødt op foran Avedøre Skole for at vinke farvel. s. 421, Hvidovre, sept. 1973 s. 425-426. ”Det ved du godt vi ikke skal snakke om, Nete.” s. 425, Hvidovre, april s. 427-430. ”Åh, håhåhå, det er godt gjort, ”griner onkel Søren, ”Skål på det.” s. 427, Han/Erik stiller sig i den åbne kælderdør og ryger og kigger ud i sin have. s. 429).
Kp. 15 s. 431-437 (Aalborg, okt. 1993 s. 431-437. Kirsten og Erik sidder i Gudruns lejlighed og får en tår kaffe. s. 431, Men nogen egentlig sorg synes han ikke han mærker på trods af at hans mor er død. Hans mor. s. 432, ”Nu er jeg/Erik jo også blevet 63. ” s. 432).
Kp. 16 s. 438-442 (Hvidovre, juli 1995 s. 438-439. Andreas ligger på sofaen og er næsten lige så lang som den. Han er 12 år og allerede højere end sin morfar/Erik. s. 438, Hvidovre, december 1999 s. 440-442. ”Jeg kommer ikke til at dø i dag og heller ikke i morgen.” Kirsten er lille og grå i hospitalssengen. Nete smiler til hende. s. 440, ”Jeg/Nete er to og fyrre, mor.” s. 441).
Kp. 17 s. 443-457 (Hvidovre, maj-juni 2000 s. 443-457. Og så ved han/Erik det igen, som alle de andre morgener her, Kirsten er død, han er alene. s. 443, ”Ja, ja. Far/Erik, jeg/Nete ville sige at jeg kommer forbi i dag. Hvis det passer dig?” s. 444, ”Hun/mor Kirsten fortalte mig at din far var kinesisk. Min farfar. Og han var tryllekunstner.” s. 446, A. Han /Erik prøver at sove, men er for urolig. s. 449, B. I dag kommer Nete med tre slags kage … s. 452, ”Vi tager til Kina, du og jeg og Andreas. s. 452, C. Natten trækker lange tråde af ham/Erik til han ikke længere har noget omrids. s. 455, ”Og jeg/Erik tager til Kina sammen med dig og Andreas. s. 456, D. Erik trækker en stol hen til skabet s. 457, Postkortet Ægte Original Kineser. s. 457).
Kp. 18 s. 458-473 (Hvidovre, april 2001 s. 458-460. ”Vil du med op, eller venter du her?” s. 458, ”Gå I bare ned til taxaen. Jeg/Erik er ked af det, Nete. s. 459, Kina, april-maj 2001 s. 461-473. De sidder på 15F og 15G og har lagt håndbagagen under sæderne foran. s. 461. ”Mit navn er Zhang Wen-yang, eller hvis det er lettere: Kings.” s. 464, ”Det her/postkortet billedet er min bedstefar. Fra Kina.” s. 464, ”Og mange slægtsbøger blev brændt under revolutionen….s. 465, A. Kings har styr på deres rute … s. 467, De kører i tog til Guilin s. 468, De spiser fisk i øl i en landsby ved Li-floden med udsigt til kalkstensbjergene s. 469, I templet de besøger, køber hun røgelse. s. 470, B. Jinju knæler, bukker, hvisker, sætter røgelsen i sandet. s. 473).
Noter s. 475. Tak til s. 477.
https://www.gyldendal.dk/produkter/malene-ravn/i-dine-øjne-48468/andet-9788702272833
Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, psykologi og samfundsfag
Anmeldelser:
Information anmeldelse: Mesterligt fortalt.
Jyllands-Posten, 19. nov. 2018: Tingene gentager sig. Vi bliver ved med at gøre de samme dumme ting mod hinanden. Kultur s. 16-17. Anmeldelse i Kultur s. 23, 8. dec. 2018, 4 stjerner: Kan rigtige danskere kun have gyldent hår og blå øjne?
Weekendavisen, Bøger, 7. dec. 2018. Skæbnens lunkne skipperlabskovs af Lars Bukdahl.
| |||