KinaPortalen/Fag/Religion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 437:
På religion.dk kan du søge Kina og få nye informationer om fx. buddhisme i Kina, du kan også søge buddhisme:
http://undervisning.religion.dk/search?SearchableText=Kina
Fibiger, Marianne Qvortrup: '''Karma.''' Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.
Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen.
Indholdsoversigt.
Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14).
Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24).
Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33).
Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43).
Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54).
Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).
Register:
A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34.
Ahimsa [ikke vold] s. 39.
Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38.
Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50.
Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36.
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11.
Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56.
Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33.
Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56.
Chakraer [kroppens energicentre] s. 12.
Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53.
Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48.
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47.
Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10.
Dukka [lidelse] s. 16.
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27.
Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27.
Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26.
Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12.
Guru s. 7, 9, 10, 31.
Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53.
Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26.
Jainisme s. 19, 20, 24, 47.
Jiva [jainernes Selv] s. 19.
Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9.
Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59.
Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53.
Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37.
Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48.
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34.
Meditation s. 15, 22, 31 48.
Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18.
Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23.
Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53.
Muslim s. 39, 40.
Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23.
Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53.
Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29.
Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53.
Rama [Se under avatar] s. 34.
Sadhu [en asket] s. 15, 26.
Surya [Solgud] s. 26.
Tsunami 26. dec. 2004 s. 6.
Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.
https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/
Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag
| |||