IndiensPortalens Fag/Almen studieforberedelse og Tværfag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1.333:
E. Gandhi, Mahatma - scroll ned ad denne side og find materialet under hans navn. Analyser og diskuter, hvilken betydning hans rejser til og ophold i England og Syd Afrika havde for ham og Indien.
F. '''Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne''', redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.
I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.
'''Indholdsoversigt''': En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11.
Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) '''Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne''', for en sådan er der ikke i bogen.)
'''Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31''' (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).
'''Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75''' (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).
'''Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111''' (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).
'''Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163''' (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).
'''Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207''' (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).
'''Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245''' (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).
'''Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273''' (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).
'''Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297''' (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.
'''Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333''' (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).
'''Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357''' (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.
'''Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387''' (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.
Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.
https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien
Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten
Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.
Se også under relevante fag, de kan have brugbare materialehenvisninger.
| |||