KinaPortalen/Fag/Psykologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 254:
'''2015 Holland har Vincent van Gogh, Norge har Edvard Munch – og Danmark har Ovartaci'''
 
Indtil slutningen af december 20152017 er Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov åbent mandag-fredag kl. 10-16 + lørdag-søndag kl. 12-16.
 
Kunstneren Louis Marcussen (1894-1985) blev under et ophold i Argentina psykisk syg og indlagt i Risskov i 1929. Her begyndte han at male fx blomster og bygninger i naturalistisk stil. Han udviklede i løbet af 1950’erne og 1960’erne sin helt egen kunstneriske stil i form af statuer, tegninger og malerier af imaginære dyr og mennesker. Hans sans for humor og sprog kom fx til udtryk i, at når der var en Overlæge og en Oversygeplejerske på asylet, så måtte der også være en Overtosse. Det anså han sig selv for at være, og med en argentinsk-indiansk præget sprogvariation kaldte han sig så Ovartaci.
Linje 386:
 
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, erhverv og finans, filosofi, religion og samfund-og kulturfag.
 
 
 
Mo Yan: '''De røde marker'''. Youth and Adult Roman. Batzer & Co, Roskilde Bogcafé 2016. 560 s.
 
En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet for anden gang 1937-1945 og hver dag bliver en kamp for at overleve. Mo Yan (= ’Ti stille’, som hans far gav ham som sit gode råd og som han bruger som forfatter) fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed. Den Sorte flod = Den Gule flod = Huang He.
Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin.
Mo Yan/ Guan Moye, født i Shandong Provinsen, fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.
 
Indholdsoversigt:
s. 4 Personliste.
 
FØRSTE BOG: RØD SORGHUM ( = en 3 meter høj og 1 m. bred velduftende græsart med høje røde nærende frø) s. 7-126.
Kp. 1 s. 8-22 Det var i 1939, den niende dag i den ottende måned ifølge den gamle kalender, og min røverunge af en far var kun lige fyldt fjorten.
Kp. 22 s. 22-25 Jeg vendte tilbage til den nordøstlige Gaomi for at nedfælde min families historie, og i den forbindelse iværksatte jeg en grundig undersøgelse af det berømte slag ved Sortefloden som min far havde deltaget i og hvor en japansk general var blevet dræbt.
Kp. 3 s. 26-40 Og det var så sandt som det var sagt: da anlæggelsen aaf Jiao-Ping-vejen nåede frem til vores landsby, gik sorghumen på markerne kun op til midt på livet af en voksen mand.
Kp. 4 s. 40-62 Soldaterne gik op på floddiget og stillede sig på række mens den røde sol som netop var brudt igennem tågen skinnede ned over dem.
Kp. 5 s. 63-79 Farmor var kun lige fyldt seksten år da hendes far giftede hende bort til Shan Bianlang, eneste søn af Shan Tingxiu, en af de rigeste mænd i det nordøstlige Gaomi.
Kp. 6 s. 80-93 Far skubbede sorghumstænglerne til side og fløj gennem marken med vores landsby i nordvest.
Kp. 7 s. 93-103 Med tokurve knytnævsbrød i et åg over skulderen skyndte farmor sig af sted med Sortefloden sammen med Wang Wenyis kone, som bar på to spande bønnesuppe.
Kp. 8 s. 103-115 Spredte sorghumkorn danser over farmors ansigt.
Kp. 9 s. 115-126 Mens maskingeværerne fortsatte med at spytte kugler ud kravlede lastbilerne op på den solide stenbro.
 
ANDEN BOG: SORGHUMVIN s. 127-250.
Kp. 1 s. 128-129 Hvordan blev den røde sorghum i det nordøstlige Gaomi forvandlet til en aromatisk bærndevin der havde en honningagtig eftersmag og ikke gav nogen tømmermænd?
Kp. 2 s. 130-140 Efter brylluppet vendte farmor hjem til sine forældre, tre dage fløj af sted, og det var igen tid til at rejse tilbage til svigerfamilien.
Kp. 3 s. 141-149 Da far havde spist sit knytnævebrød, gik han ned ad floddigets visne græs, der var farvet blodrødt af den nedadgående sol…
Kp. 4 s. 150-169 Da farfar myrdede Shan Tiangxiu og Shan Bianlang var han kun fire og tyve år gammel.
Kp. 5 s. 169-181 Landsbyens oldermand Shan Femabe vidste at der var noget muggent ved branden den nat.
Kp. 6 s. 182-200 Farmor skulle lige til at stige af æslet da oldermand Femabe stoppede hende.
Kp. 7 s. 200-209 Det første far fik øje på da farfar havde rystet liv i ham, var en lang og snoet drage som kom flyvende imod dem.
Kp. 8 s. 209-227 Fjorten år tidligere havde Yu Zhan’ao stået inde i gården, klædt i rent nybleget bomuldstøj og med en vadsæk over skulderen.
Kp. 9 s. 228-237 Efter at farmor havde smidt oldefar på porten med en pakke varme boller, vendte han hjem med sit æsel.
Kp. 10 s. 237-248 I 1923, på den tre og tyvende dag i den tolvte måned - dagen hvor man sender Køkkenguden til himmels for at aflægge rapport – blev farmor kidnappet af nogle mænd fra Plethals’ bande.
Kp. 11 s. 248-249 Far og farfar vendte hjem til vores forladte sønderskudte hus hvor de gravede halvtreds sølvmønter ud fra et gemmested i væggen.
 
TREDJE BOG: HUNDELIV s. 251-353.
Kp. 1 s. 252-261 Menneskehedens glorværdige historie er fuld af legender og erindringer om hunde …
Kp. 2 s. 261-273 Japanerne trak sig tilbage.
Kp. 3 s. 273-288 Mor og min tre år gamle morbror havde allerede tilbragt et døgn i den udtørrede gamle brønd.
Kp. 4 s. 289-303 Far, Wang Guang (hankøn, femten år, lavstammet og mørk i huden) …
Kp. 5 s. 303-305 Tid: seksogfyrre år senere.
Kp. 6 s. 305-309 Jeg var femten på det tidspunkt.
Kp. 7 s. 309-330 Under kvinden Lius kærlige omsorg kom mor langsomt til hægterne igen.
Kp. 8 s. 330-339 Rødes bid var ikke trængt så dybt ind, muligvis fordi far havde haft to par bukser på, men det var stadig alvorligt: hunden havde bidt hul i hans penis og revet pungen i stykker, så en oval testikel på størrelse med et vagtelæg hang og dinglede i en tynd hvid streng.
Kp. 9 s. 339-353 Farfar bankede på væggen med knoerne.
 
FJERDE BOG: SORGHUMBEGRAVELSE s. 355-476.
Kp. 1 s. 356-372 I den grusomme fjerde måned lægger frøerne, som har parret sig i det klare stjerneskær over Sortfloden …
Kp. 2 s. 372-394 På trods af nattens uforudsete hændelser stod datoen for farmors begravelse ikke til at ændre.
Kp. 3 s. 394-401 Iklædt sørgetøj af hamp stod far sydvestvendt på en høj taburet …
Kp. 4 s. 401-413 Ved midnatstid, da alle riterne var overstået, råbte begravelsesmesteren ”Påbegynd processionen!”.
Kp. 5 s. 414-433 Efter det mørke og regnfulde efterår i 1939 fulgte vinterens bitre kulde.
Kp. 6 s. 433-437 Lian’er og farfar elskede vildt i tre dage og tre nætter.
Kp. 7 s. 438-442 Jernnæverne gjorde en hest klar og lod far og farfar sidde op.
Kp. 8 s. 442-455 Cao Mengjius listige strategi udryddede med et enkelt slag alle banditterne som var under farfars ledelse i det nordøstlige Gaomi.
Kp. 9 s. 455-476 Da maskingeværerne bag diget havde smældet i tre minutter, tav de et øjeblik.
 
FEMTE BOG: GÅDEFULD DØD s. 477-560.
Kp. 1 s. 478-479 Det var de fyldige læber, dybrøde som modne druer, som gjorde anden farmor Lian’er så uimodståelig.
Kp. 2 s. 479-483 Den morgen var himlen klar og vidunderlig blå …
Kp. 3 s. 483-489 Nogle landsbybeboere som havde været inde for at sælgge stråsandaler, vendte tilbage og fortalte at Gaomi by var blevet indtaget af japanerne og at Solens flag vajede uden for byporten.
Kp. 4 s. 489-506 Tidligt om morgenen vækkede lyden af et skud uden for landsbyen anden farmor af en drøm hvor hun var oppe at toppes med farmor.
Kp. 5 s. 507-518 Dagen efter ankom farfar til Saltesund.
Kp. 6 s. 518-527 Far huskede tydeligt at kærren med den halvdøde anden farmor og lille fasters lig ankom til vores landsby ved middagstid.
Kp. 7 s. 528-537 Den tretyvende dag i den tolvte måned 1973 fejrede Attenstik Geng sin firsårs fødselsdag.
Kp. 8 s. 537-547 Da Koppearrede Cheng havde hjulpet djævlene med at opspore hvert eneste sandalmagerværksted i landsbyen og sprænge dem i luften, blev han endelig sat fri.
Kp. 9 s. 548-554 Efter at farmor havde vasket hende med varmt vand skreg anden farmor ikke længere.
Kp. 10 s. 555-559 Ti år efter at jeg forlod min landsby står jeg nu atter her foran anden farmors grav …
s. 560 Oplysninger om udgivelsen fra 1987 i Kina, 2016 i Danmark.
 
http://www.batzer.dk/produkt/mo-yan-de-roede-marker/
 
Anmeldelser:
 
«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★
«Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN.
«Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW.
WEEKENDAVISEN 23. sept. 2016 Bøger s. 2 Birte Weiss: Patrioter marineret i brutalitet.
“Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.”
 
(S) AT 2013 og Tværfag, astronomi, biologi, dansk, historie, psykologi, religion og teknologi.