IndiensPortalens Fag/Almen studieforberedelse og Tværfag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 818:
Scroll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge.
Hvad med Gandhi eller Jainisme?
 
 
Bhante Gunaratana: '''Klassisk Mindfulness.''' Forlaget Don Max 2013. Bog og e-bog. 238 s.
 
Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte.
Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161)
Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.
 
Forfatteren:
Bhante Henepola Gunaratana, der er født i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.
 
Indholdsoversigt s. 5
Forord s. 7-8.
Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20).
Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34).
Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38).
Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51).
Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71).
Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77).
Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89.
Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99).
Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110).
Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131).
Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138).
Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149).
Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168).
Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181.
Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196).
Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204.
Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229).
Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234).
Om forfatteren s. 235-237.
Tak! Fra forlaget s. 238
 
Liste over pali ord:
Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166.
Anicca på pali = forgængelighed s. 166.
Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168.
Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166.
Metta på pali = kærlig velvilje s. 205.
Samadhi i buddhismen ("fiksere, fastgøre") = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86
Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.
 
http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness
 
(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.