Wikibooks

Racelære

Racelære er en videnskabelig disciplin, som har til formål at inddele menneskeslægten i racer baseret på anatomiske og fænotypiske forskelle. Racelæren praktiseredes inden for den fysiske antropologi, som anvendte antropometriske klassifikationer af menneske kroppen som grundlag for at inddele mennesker i forskellige typer. Racelæren praktiseredes indtil 2. verdenskrig ofte sammen med politiske forsøg på at inddele mennesker i højere og laverestående racer, normalt med de hvide europæere som det højeste stadie og andre folkeslag som laverestående. Racelæren har mange steder i verden, især i USA og i forbindelse med kolonialisme været brugt til at fratage de hjemmehørende folkeslag deres politiske rettigheder. Sådanne politiske anvendelser af racebegrebet anses for uvidenskabelige.

Moderne genetik har skabt mulighed for at inddele menneskelige populationer efter genetiske egenskaber. Mange forskere argumenterer for værdien af at i inddele menneskeheden i genetisk distinkte grupperinger og for, at begrebet race er en værdifuld ramme: den kroatiske filosof Neven Sesardić mente i sin artikel Race: a social destruction of a biological concept, at inddelingen af menneskeligheden i racer er værdifuld inden for genetikken, antropologien og psykologien.[1] Også den britiske genetiker Anthony Edwards mener, at menneskelige racer har en betydning i genetisk henseende.[2] I et amerikansk studie fra 2005 fik 3.636 forsøgspersoner mulighed for at identificere sig som tilhørende en af fire racer (hvid, afro-amerikansk, østasiatisk og latinamerikansk), hvor efter forskerne med genetiske metoder inddelte forsøgspersonerne i genetiske kategorier. Studiet viste, at 99,86% af forsøgspersonerne endte i samme genetiske kategori som den race, de havde identificeret sig med.[3]

Kriterierne for ældre raceforskning redigér

Der er gennem tiden gjort flere forsøg på at inddele jordens befolkning i racer. I den ældre racelære lagdes hovedvægten på hudfarve og kraniets form samt den geografiske udbredelse heraf.

Antikken redigér

Allerede de gamle egyptere gjorde forsøg på at inddele mennesket i racer. De skelnede mellem fire racer: egyptere, semiter, sorte og asiatere.

Mosebogen har en genealogisk inddeling mellem forskellige folk, som angiveligt stammede fra Noaks sønner: semiter efter Sem, hamiter efter Ham og jafetiter efter Jafet.

Filosoffer i antikken var interesserede af menneskers fysiske forskelligheder, blandt andre Hippokrates, Aristoteles og Herodot.[4]

 
Meyers Konversations-Lexikon (1885–90).
Kaukasoider:Skabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:Legend
Negroider:Skabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:Legend
Usikker:Skabelon:Legend		 Mongolier:Skabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:LegendSkabelon:Legend

1700- og 1800-tallet redigér

 
Huxleys raceinddeling fra 1870. Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend Skabelon:Legend

Allerede Carl von Linné offentliggjorde i 1735 en inddeling af mennesket i grupperne afrikanske, europæiske, asiatiske og amerikanske. I Systema naturae fra 1758 inddelte han menneskeheden efter hudfarve og de fire store verdensdele, Americanus (røde), Europaeus (hvide), Asiaticus (gule), Afer (sorte). Linné anvendte begrebet "varieteter", og disse havde ifølge ham forskellige specifikke fysiske egenskaber. Han tilføjede en varietet, som han kaldte Monstrosus hvor mytologiske skabninger indgik[5][4]

Johann Friedrich Blumenbach udviklede Linnés inddeling og offentliggjorde i 1781 en inddeling i typerne mongoloid, kaukasoid, malay, etiopisk og indiansk. Senere inddelte han menneskeheden i kaukasere (den hvide race), mongolere (den gule race), etiopiere (den sorte race), amerikanere (den røde race) og malajer (den brune race)[4]

Flere naturvidenskabelige forskere har gennem tiderne fremsat forskellige teorier om hvorledes menneskeheden kan kategoriseras, blandt andre Huxley, Topinard, og Retzius.[6] Efterhåden blev menneskeheden inddelt i enndu flere undergrupper, som kaukasoider, negrider, mongolider, indianere, Stillehavsfolk, sydasiatiske urfolk, kapoider og australere.

Cuvier antog i bogen Le régne animal fra 1817, at man kunne skelne mellem tre hovedracer: en hvid, en gul og en sort, og at alle øvrige racer var opståede ved indbyrdes sammenblanding af disse. Svenskeren Retzius foretog i 1842 en raceinddeling på grundlag af målinger af kranier; han skelnede mellem to grundformer: en kortskallet (brachycefal) og en langskallet (dolichocefal), hvoraf den første var særligt fremtrædende hos mongolerne, den anden hos negre og australere. Desuden skelnedes mellem to ansigtsformer, den orthognathe (uden fremspringende underansigt) og den prognathe (med fremspringende underansigt). Dette arbejde lagde grunden til de følgende hundrede års omfattende antropometriske arbejde med omfattende kraniemålinger og siden tillige målinger af andre legemsdele.

Foruden målforhold inddroges hudfarve, øjenfarve, hårfarve, hårets form (kruset eller glat) i bestræbelserne på beskrivelser af de ulige antropologiske racer[7], hvis antal med tiden voksede med talrige regionale inddelinger. Således blev befolkningerne i fx Europa underinddelte i en nordisk race, en alpin race og en mediterran race.[8].

Mens det på den ene side blev vanskeligere at komme til klarhed over inddelingen i racer, blev det på den anden ikke mere klart på hvilken måde, man kunne udlede slutninger om racernes åndelige egenskaber og udviklingsmuligheder. Oprindeligt troede man at kunne slutte fra deres næringsliv om deres udviklingsevner og formodede derfor, at de mere oprindelige kulturer tillige afspejlede en mindre begavelse i åndelig henseende, men nåede dog frem til erkendelsen af, at det er urigtigt at antage, at et folks kulturmæssige forhold skulle være særligt bestemt ved dets race.

Raceforskning indtil 1. verdenskrig redigér

I årene 1874-1877 foretog den tyske læge, professor Virchow en undersøgelse af 10 mio. skolebørn i det daværende Tyskland, Belgien, Schweiz og Østrig med hensyn til hår-, øjen- og hudfarve og nåede frem til følgende: af den rene blonde type (nordisk race: blondt hår, blå øjne, lys hud) var resultatet:

Haderslev Amt - 52,00 %
Tønder Amt 51,00 %
Preussen 35,00 %
Tyskland (gns.) 31,80 %
Bayern 20,00 %
Østrig 19,79 %
Schweiz 11,10 %
Elsass-Lothringen 18,44 %

af den rene brune type (alpin race: brunt eller sort hår, brune øjne, hvid eller brun hud) var resultatet:

Tønder Amt 5,01 %
Haderslev Amt 5,82 %
Preussen 12,00 %
Tyskland (gns.) 14,04 %
Bayern 21,00 %
Østrig 23,17 %
Schweiz 25,70 %

[9]

På grundlag af tilsvarende undersøgelser underinddelte William Z. Ripley i The Races of Europe fra 1899 befolkningen i Europa i tre undergrupper:

  1. den nordiske race, der var langskallet, med langt ansigt, lyst hår, blå øjne, høj legemsvækst;
  2. den alpine race, der var kortskallet, med bredt ansigt, kastaniebrunt hår, lysebrune eller grå øjne, middelhøj, undersætsig legemsbygning, temmelig bred næse;
  3. den mediterrane race, der var langskallet, med langt ansigt, mørkebrunt eller sort hår, mørke øjne, middelhøj, slank legemsbygning, temmelig bred næse.

Navnene angav de tre hovedudbredelsesområder. Den nordiske race forekom mest udtalt i det nordvestlige Europa og var mest udpræget i Sverige, men tillige dominerende i Danmark, i det vestlige Finland, i de baltiske lande, i Nordtyskland, Nederlandene og på de britiske øer. Den alpine race forekom næsten ublandet i Alperne, men gjorde sig også gældende i Frankrigs bjergegne og i Bretagne. Desuden var den alpine type fremtrædende i Østeuropa, hvor man mente, at den havde fortrængt en tidligere langskallet befolkning. Som en særlig undergruppe udskiltes den såkaldte dinariske race, der især forekom i Albanien, Montenegro, Dalmatinien, Bosnien og Venetien. Den var kortskallet og mørkhåret men høj af vækst. Den mediterrane race forekom især i Spanien og i det mellemste og sydlige Italien samt mest udpræget på Sardinien og Korsika. På grundlag af fordelingen mente man, at den nordiske race hørte hjemme i Europa, mens den alpine race havde forbindelser til Lilleasien og Armenien og formodedes at have foretaget en eller flere indvandringer, og den mediterrane race havde tilknytning til Nordafrika.[10]

Raceforskning i mellemkrigstiden redigér

 
Dette amerikanske kort fra 1920 viser "fordelingen af hovedracerne" i verden. Menneskene er inddelt i hvide (rød farve på kortet), brune, gule, sorte (grå farve) og amerikansk-indianske (orange farve).

I mellemkrigstiden nåede den klassiske raceforskning sit pseudovidenskabelige klimaks, især i Nazi-Tyskland, hvor folk som Hermann Gauch og Hans Günther (berygtet som "Rassen-Günther") skrev værker om emnet på tvivlsomt grundlag.

Som en reaktion herpå skrev den sønderjyske lærer Claus Eskildsen bogen "Dansk Grænselære", hvor han tog til genmæle. Han påpegede, at selv om folk vil kunne inddeles i racer, findes der ingen "rene racer", og at "særlig Racerenhed og Højkultur ikke nødvendigt hører sammen"[11] og "at langskallede Mennesker ikke kan siges at være mere begavede end kortskallede. Men det kan naturligvis lige saa lidt nægtes, at der findes Racekendetegn lige saa godt hos Mennesker som hos dyr, og at særlig fremtrædende Racemærker ogsaa kan iagttages af Lægmand"[12], hvorefter han påviser (ved at bruge de tyske forskeres egne resultater), at tyskere ikke tilhører den nordiske race bortset fra i det nordlige Slesvig![13]

I 1930 udkom 14. udgave af Günthers "Rassenkunde". I sin anmeldelse af bogen skrev Gudmund Hatt blandt andet:

"Det Güntherske System af sjælelige Racekarakterer udmærker sig ved klare Linjer og Oversigtlighed. Disse med Virkeligheden dog kun svagt forbundne Theorier fremføres med det Formaal at vække den nordiske Race til Bevidsthed om den Fare, der truer Civilisationen og Tyskland fra de andre Racers Side. Jo mere denne Agitation bærer Frugt, des mere maa den bidrage til at svække det indre Sammenhold i Tysklands Befolkning.
Iøvrigt, dersom den nordiske Race er Bærer af saa fortrinlige Egenskaber som Virkelighedssans og Dømmekraft, er der Grund til at ønske den større Udbredelse i Tyskland."[14]

Racelæren udviklede sig, især efter konsekvenserne af nationalsocialismens voldsomme racelærebegreber, til et meget kontroversielt emne.

Efter 1945 redigér

Efter 2. verdenskrig anvendes begrebet "race" næsten ikke, selv om der i forbindelse med blandt andet sygdomsbekæmpelse igen er kommet fokus på forskelle mellem grupper eller klynger af ens gener, da forskellige folkeslags gen-sammensætninger reagerer forskelligt over for medicin og sygdomme.[15]

I forbindelse med den moderne genetik er også racespørgsmålet kommet på dagsordenen. Det forhold, at den genetiske variation hidtil ikke har formået at forklare raceinddelinger, gør, at nogle forskere helt vil afvise muligheden af en sådan sammenhæng[16]. Andre mener, at der er en sammenhæng, men indrømmer, at forskningen ikke har løst problemet på en videnskabelig tilfredsstillende måde[17]

Genetikerne regner med, at 85 % af den genetiske variation er intern i de enkelte befolkninger. Af de resterende 15 % kan omtrent halvdelen tilskrives indre, regionale forskelle, og 6 % – 10 % anses for karakteristiske traditionelt racebeskrivende forskelle mellem racegrupper såsom hudfarve, hårets karakter og næseform. Genetikerne har også konstateret, at der er en samvariation mellem visse træk; eksempelvis vil mørk hudfarve samvariere med mørkt, krøllet hår, bred næse og høj frekvens af rhesusblodtype R0.[18]

Inden for moderne medicinforskning har spørgsmålet påkaldt sig særlig interesse, fordi nogle studier antyder at der er forskel på hvordan racemæssigt definerede befolkningsgrupper reagerer på samme medicin. Nogle forskere håber gennem fornyet forskning at finde eventuelle genetiske grunde hertil.[19]

Unesco redigér

FN har løbende samlet ledende videnskabsmænd fra forskellige forskningsområder for at diskutere ravcebegrebets relevans og for at fjerne eventuelle stigmatiserende skillelinier mellem mennesker. I 1950 samlede FN-organet Unesco en gruppe socialvidenskabsmænd, som udformede en officiel udtalelse om racebegrebet. I juni året efter anordnedes en konferens i Paris med arvelighedsforskere og antroploger, som med den nævnte udtalelse som grundlag forfattede en ny udtalelse om begrebet race. Ordet ansås at være nødvendigt i videnskabelig sammanhæng, men det fastslogs tillige, at det var svært at drage nogen egentlig grænse mellem forskellige racer.

Nye møder i FN skete i 1964 og 1967, hvilke sammenfattedes i Unescos skrift Four statesments on the race question (1969). Unesco gav en officiel deklaration 1978, Deklarationen om racer og racistiske fordomme, hvori man stod fast på sin tidigere udtalelse og fastslog, at alle individer og grupper har ret til at være forskellige, at ingen forskning støtter teorier om, at nogen racer er overlegne eller underlegne, og at ingen må diskrimineres på racistisk grundlag. I denne deklaration blev tillige givet en officiel definition af racisme (artikel 2).

USAs folketælling 2000 redigér

Ved folketællingen i år 2000 fik de adspurgte mulighed for at vælge mellem en eller flere racemæssige kategorier for at angive deres racemæssige identitet. Næsten syv millioner amerikanere angav, at de tilhørte to eller flere racer. Ved folketællingen anvendtes nedenstående definitioner (beskrivelsen er hentet fra det regelsæt, som styrede folketællingerne, men er oversatte.[20]White.

A person having origins in any of the original peoples of Europe, the Middle East, or North Africa. It includes people who indicate their race as "White" or report entries such as Irish, German, Italian, Lebanese, Arab, Moroccan, or Caucasian.

Black or African American. A person having origins in any of the Black racial groups of Africa. It includes people who indicate their race as "Black, African Am., or Negro"; or report entries such as African American, Kenyan, Nigerian, or Haitian.

American Indian and Alaska Native. A person having origins in any of the original peoples of North and South America (including Central America) and who maintains tribal affiliation or community attachment. This category includes people who indicate their race as "American Indian or Alaska Native" or report entries such as Navajo, Blackfeet, Inupiat, Yup'ik, or Central American Indian groups or South American Indian groups.

Asian. A person having origins in any of the original peoples of the Far East, Southeast Asia, or the Indian subcontinent including, for example, Cambodia, China, India, Japan, Korea, Malaysia, Pakistan, the Philippine Islands, Thailand, and Vietnam. It includes people who indicate their race as "Asian Indian," "Chinese," "Filipino," "Korean," "Japanese," "Vietnamese," and "Other Asian" or provide other detailed Asian responses.

Native Hawaiian and Other Pacific Islander. A person having origins in any of the original peoples of Hawaii, Guam, Samoa, or other Pacific Islands. It includes people who indicate their race as "Native Hawaiian," "Guamanian or Chamorro," "Samoan," and "Other Pacific Islander" or provide other detailed Pacific Islander responses.

Two or more races. People may have chosen to provide two or more races either by checking two or more race response check boxes, by providing multiple responses, or by some combination of check boxes and other responses.

The concept of race is separate from the concept of Hispanic origin. Percentages for the various race categories add to 100 percent, and should not be combined with the percent Hispanic.

Non-Hispanic White alone persons. Individuals who responded "No, not Spanish/Hispanic/Latino" and who reported "White" as their only entry in the race question. Tallies that show race categories for Hispanics and non-Hispanics separately are also available.

  • White. En person som har sin afstamning i et af de oprindelige folk i Europa, Mellemøsten eller Nordafrika. Den inkluderer folk, som angiver sin race som "hvid" eller betegner den som "irländsk", "tysk", "italiensk", "libanesisk", "arabisk" eller "polsk".[20]
  • Black or African American. En person som har sin afstamning i et af de oprindelige folk i en af de sorte racegrupper i Afrika. Den inkluderer folk, som angiver sin race som "sort", "afro-amerikansk" eller "neger" eller betegner den som "kenyansk", "nigeriansk" eller "haitisk".[20]
  • American Indian or Alaska Native. En person som har sin afstamning i et af de oprindelige folk i Nord- og Sydamerika og som opretholder forbindelse med et af de indianske folk eller et ursamfund.[20]
  • Asian. En person som har sin afstamning i et af de oprindelige folk i Fjernøsten, Sydøstasien eller på det indiske subkontinent, således fra Kambodja, Kina, Indien, Japan, Korea, Malaysia, Pakistan, Filippinerna, Thailand og Vietnam. Den omfatter også angivelser som Asian Indian og Other Asian.[20]
  • Native Hawaiian and Other Pacific Islander. En person som har sin afstamning i et af de oprindelige folk på Hawaii, Guam, Samoa eller andre øer i Stillehavet. Den inkluderer folk, som har angivet sin race som Native Hawaiian eller Other Pacific Islander.[20]
  • Some other race. Denne kategori inkluderer de, som har angivet andre svar end de ovennævnte. Den inkluderer folk, som har angivet sin race som multiracial, mixed, interracial eller en spansk/latinsk gruppe som "mexikansk", "puertoricansk" eller "kubansk".[20]
  • Two or more races. Mennisker, som krydser ved flere racekategorier eller angiver flere forskellige skriftlige svar.[20]

Det kan bemærkes, at Hispanic or Latino ikke er en racegruppe men defineres som en person af kubansk, mexikansk, puertoricansk, syd- eller centralamerikansk eller anden spansk kultur eller oprindelse uberoende af race.[21] Ved folketællingen i år 2000 angav 12,5 % af den amerikanske befolkning en Hispanic or Latino etnicitet, mens 87,5 % angav Not-Hispanic or Latino.[21]

Noter redigér

  1. ↑ Neven Sesardic (2010) Race: a social destruction of a biological concept. Biological Philosophy (2010) 25:143–162
  2. ↑ A.W.F. Edwards (2003) Human genetic diversity: Lewontin’s fallacy. BioEssays 25:798–801
  3. ↑ Risch & Tang (2005) Genetic Structure, Self-Identified Race/Ethnicity, and Confounding in Case-Control Association Studies. The American Society of Human Genetics, 76:268–275
  4. ↑ 4,0 4,1 4,2 Skabelon:Runeberg.org
  5. ↑ Frågor och svar om Rasbiologi Forum för levande historia
  6. ↑ Skabelon:Runeberg.org
  7. ↑ Vahl og Hatt (1922), s. 97-99
  8. ↑ Vahl og Hatt (1927), s. 10-13
  9. ↑ gengivet Efter Eskildsen, s. 35
  10. ↑ Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet, bind 4; København 1927; s. 10-11
  11. ↑ Eskildsen, s. 32
  12. ↑ Eskildsen, s. 32f
  13. ↑ Eskildsen, s. 30-36; resultaterne er delvist refereret oven for
  14. ↑ Geografisk Tidsskrift, bind 34; 1931; s. 56
  15. ↑ se fx Collins med henvisninger
  16. ↑ se fx Royal og Dunston med henvisninger
  17. ↑ se fx Collins med henvisninger, Jorde & Wooding med henvisninger, Perra, Kittles & Shriver med henvisninger
  18. ↑ Lewontin
  19. ↑ Armand Marie Leroi
  20. ↑ 20,0 20,1 20,2 20,3 20,4 20,5 20,6 20,7 U.S. Census Bureau: 2000 Census of Population, Public Law 94-171 Redistricting Data File: Race
  21. ↑ 21,0 21,1 Skabelon:Webbref

Litteratur redigér

  • Claus Eskilsen: Dansk Grænselære; København 1936
  • Hermann Gauch: Neue Grundlagen der Rassenforschung; Klein, Leipzig 1933
  • Hans F.K. Günther: Rassenkunde der deutschen Volkes; Lehmann, München 1922
  • Hans F.K. Günther: Rassenkunde der deutschen Volkes; 14. udgave; Lehmann, München 1930
  • Hans F.K. Günther: Kleine Rassenkunde der deutschen Volkes; Lehmann, München 1933
  • William Z. Ripley: The Races of Europe; London 1899
  • Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 1; København 1922
  • Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 4; København 1927
  • Virchow: "Gesamtbericht über die von der deutschen anthropologische Gesellschaft verlassten Erhebungen über die Farbe von Haut, der Haare und der Augen der Schulkinder" (Archiv für Anthropologie 16, 1886)

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Racelære&oldid=32126"