Nenets
Nenets, også kaldet jurak-samojeder eller juraker, er et samojedisk folk, som holder til på den vestlige del af den russiske taiga, overvejende i Nenetsk og Jamalo-Nenetsk i Rusland. Nenetserne ernærer sig for en stor del ved rendrift og jagt.
| Nenets Jurak-samojeder
| ||
|---|---|---|
 | ||
| Nenets | ||
| Antal og fordeling | ||
| Antal i alt | ||
| Skabelon:Flagland: | 41.302 (2002) | [1] |
| * Skabelon:Flagikon Tjumen oblast: | 27.965 (2002) | [1] |
**  Jamalo-Nenets autonome okrug:
|
26.435 (2002) | [1] |
**  Khanty-Mansij autonome okrug:
|
1.290 (2002) | [1] |
*  Arkhangelsk oblast:
|
8.326 (2002) | [1] |
*  Krasnojarsk kraj:
|
3.188 (2002) | [1] |
**  Dolgany-Nenetsk okrug, en del af Krasnojarsk kraj
|
3.054 (2002) | [1] |
| * Skabelon:Flagikon Republikken Komi: | 708 (2002) | [1] |
| Etnografi | ||
| Sprog: | Russisk, nenets; | |
| Religion: | Russisk-ortodoksne kristne, shamanisme | |
| Levevis: | Jægere og rensdyrnomader; | |
| Udbredelse | ||
 | ||
| Uralske folkegrupper. Nenets udbredelsesområder med lysviolet og påskriften "nenets" | ||
Der er to grupper af nenets, dels tundranenets som holder til længst mod nord, dels skovnenets, som holder til i de store skove længere sydpå. Skovnenets kaldes også khandejarer. Grupperne taler henholdsvis tundranenetsisk og skovnenetsisk, to forskellige sprog indenfor de uralske sprog. Inden for hvert af de nenetsiske hovedsprog findes relativt små dialektforskelle.
Udbredelse
redigérNenets bor overvejende langs kyststrækningen fra Kaninhalvøen ved Hvidehavet til Jenisejs munding. Desuden findes de på øerne Kolgujev, Novaja Zemlja, Vaigatj og Belyj samt i området mellem Obs nedre løb og Jeninsej; enkelte familier bor på Kola-halvøen.[2]
Antal
redigérI Barentsregionen bor der omkring 7.000 nenetser. I alt regner man med, at det findes omkring 41.000 nenetser. I hovedtal har udviklingen været følgende:
| År | Folketal | Andel, der bruger modersmål |
|---|---|---|
| 1897 | 9.427 | |
| 1926 | 17.560 | |
| 1959 | 23.007 | 84,7% |
| 1970 | 28.705 | 83,4% |
| 1979 | 29.894 | 80,4% |
| 1989 | 34.665 | 77,1% |
| 2002 | 41.302 |
Ved folketælling i 2010 opgav 21.900[3] at have nenetsk som modersmål.
Noter
redigér- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Skabelon:Cite web
- ↑ Uibopuu, s. 304
- ↑ Nenetsk på Ethnologue (17. udg., 2013), hentet 4. juli 2014, Skabelon:En sprog
Litteratur
redigér- Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk. Kapitel om de finsk-ugriska folkens förflutna och nutid; Studentlitteratur, Lund 1988; Skabelon:ISBN
Eksterne henvisninger
redigér- Olga V Flegontova, Andrey V Khrunin, Olga I Lylova, Larisa A Tarskaia, Victor A Spitsyn, Alexey I Mikulich and Svetlana A Limborska: "Haplotype frequencies at the DRD2 locus in populations of the East European Plain" (BMC Genetics 2009, 10:62) Skabelon:En sprog
- Art Leete: "An Outline of Descriptions of Ob-Ugrians and Samoyeds in West-European and Russian Sources from the 11th Through the 17th Centuries" (Pro Ethnologia 8, s. 35-56) Skabelon:Webarchive Skabelon:En sprog
- Karina Lukin: "Nenets Folklore in Russian: The Movement of Culture in Forms and Languages" (Journal of Ethnology and Folkloristics, vol 2. nr 1; 2008; s. 67-82) Skabelon:Webarchive Skabelon:En sprog
- Liivo Niglas: "The Yamal Nenets in a Changing World" (Pro Ethnologia 7; s. 7-19 Skabelon:Webarchive; Skabelon:ISSN) Skabelon:En sprog
- Liivo Niglas: "About the Identity of the Yamal Nenets" (Pro Ethnologia 12; s. 29-48) Skabelon:Webarchive Skabelon:En sprog
- Eva Touluze: "The Forest Nenets as a Double Language Minority" (Pro Ethnologia 15, s. 95-108) Skabelon:Webarchive Skabelon:En sprog