Missionskollegiet
Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo) blev oprettet af Frederik 4. ved reskript af 10. december 1714 for at udbrede evangeliet blandt hedningerne (det vil sige de ikke-kristne) og tillige virke for en vækkelse inden for statskirken.
Missionsvæsenet havde hidtil hørt under Danske Kancelli, der fortsat beholdt visse sager herom. Missionssagernes antal havde været ringe i kancelliet, og oprettelsen af kollegiet betyder, at man nu tillagde denne side af den kirkelige politik forøget vægt.
Missionskollegiets første formand blev geheimeråd Johan Georg Holstein, dets sekretær Chr. Wendt, som var page-hovmester hos kongens broder, Prins Carl. Begge disse mænd var udprægede pietister. Missionskollegiets vigtigste opgave var at øve tilsyn med den 1705 begyndte Trankebar-mission. I 1715 udgav kollegiet en "Kort Efterretning om nærværende Anstalt i Danmark, til Hedningenes Omvendelse" for dermed at slå til lyd for missionen. Fra antipietistisk side fremkom der flere modskrifter mod Trankebar-missionen, men en forordning af 28. januar 1718 bød, at alle skrifter mod Missionskollegiet skulle konfiskeres. I 1716 begyndte Missionskollegiet at udgive billige bibler, de såkaldte "Missionsbibler" (senere Vajsenhusbibler). Missionskollegiet støttede også Thomas von Westen i hans bestræbelser for "den nedfaldne Christendoms Oprettelse" i Norge, særlig blandt lapperne i Finmarken, lige som det senere fik tilsyn med den af Hans Egede i 1721 begyndte missionsvirksomhed i Grønland.
Den vestindiske mission hørte under Generalkirkeinspektionskollegiet men efter dettes ophævelse i 1791 overgik tilsynet til Missionskollegiet, der imidlertid allerede i 1797 måtte afgive det til det Vestindisk-guineiske rente- og generaltoldkammer og Danske Kancelli.
I slutningen af det 18. århundrede sygnede missionsinteressen hen under indflydelse af Oplysningstidens tankegang. I Grønland blev missionærernes antal mindsket. Missionen i Lapland blev henlagt under kancelliet i stedet for under Missionskollegiet i 1802. I Trankebar gik missionen ligeledes stærkt tilbage og bestod væsentlig kun som en skoleanstalt. Da Trankebar blev solgt til England i 1845, blev missionen og dens bygninger overdraget til det tyske missionsselskab i Leipzig. Missionskollegiet havde der efter kun ledelsen af missionen i Grønland. Imidlertid var "Det Danske Missions-Selskab" blevet oprettet i 1821, men det embedsmyndige Missionskollegium var ikke gunstigt stemt over for det ikke-autoriserede, frie missionsselskab og forbød endog præsterne i Grønland at brevveksle med selskabet - et forbud, som dog senere blev taget tilbage. I 1860 blev Missionskollegiet ophævet, og ledelsen af missionen i Grønland blev lagt ind under Kultusministeriet.