Lys og farvers påvirkning af børn og voksne

Dette er en lysbillede serie om lys og farvers påvirkning af børn og voksne.

samlet Billede tekst in english

Denne billedserie danner billederne til specialet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93

• 
  1. - Titel. - Denne billedserie danner billederne til specialet
• 
  2. - Solopgang. - Lyset kommer fra solen - uden sol intet lys og ingen farver
• 
  3. Træer i tåge. - Tåge. Elle. Forurening slukker farverne
• 
  4. - Børn. - Med sollyset kommer farverne frem.
• 
  5. - Newtons farvecirkel. - Omkring år 1700 havde Newton spaltet sollyset og fundet at det bestod af disse 7 farver
• 
  6. - Vej set gennem prisme. - Ser vi gennem et prisme opstår der farvespektre ved alle overgange fra lys til mørk.
• 
  7. Goethes Farvecirkel. - Omkring år 1800 studerer Goethe farvefænomenet, og definerer en farvecirkel med 6 farver
• 
  8. Regnebue. - Men han forstod ikke at regnbuen dannes af dråbernes prismevirkning.
• 
  9. Ittens farvecirkel. - Itten forfinede farvecirklen med 12 farver. I midten de tre grundfarver.
• 
  10. Patchwork. - Her anvendt i et patchwork-quilt.

Farvens psykologiske indflydelse.

• 
  11. - Titel. - Farvens psykologiske indflydelse.
• 
  12. - Kandinskijs farver.
• 
  13. - Handicap-center. - Ligesom på Herlev Sygehus har man på handicapcenteret i Hillerød anvendt sig af opmuntrende farver.
• 
  14. - Goethes. - Goethe tillagde fraverne psykologisk betydning: farve-egen-skaber: Rød lig fantasi / Grøn lig sanselighed / Gul er fornuft / Blå er forstand.
• 
  15. - Goethes hjem. - Goethe efterlevede sine egne farveteorier med forskellige farver hjem i sine stuer.
• 
  16. - Dukkehus. - Her har vi et dukkehus med farver.
• 
  17. - Rød tulipan. - Den røde farve får pulsen til at slå hurtigere; rødt giver inspiration og formidler en atmosfære for gode ideer.
• 
  18. - Gul mark. - Gult står for fremtid og forandring samt glæde og lykke.
• 
  20. - Græs. - Grønt står for håb.
• 
  21. - Børn i fastelavns-tøj. - Også nutidens børn bruger farverne og elsker et klæde sig ud.
• 
  23. - Grafitti. - Mens børn, der maler med dystre farver som her, tydeligvis har et problem.

Lysets indflydelse på mennesker.

• 
  24. - Titel. - Lysets indflydelse på mennesker.
• 
  25. - Dame i sol. - En del mennesker er særligt følsomme overfor manglende lys. De bliver deprimerede, sover mere og hungrer efter kulhydrater. En time ude hver dag kan afhjælpe det.
• 
  26. - Børn på mark. - Solen er livgivende. Sollyset fremmer optagelsen af vitamin D.
• 
  27. - Børn i sandkasse. - Det er derfor meget vigtigt at børnene kommer ud i solen hver dag.
• 
  28. - Børn ved vandet. Lyset er særligt kraftigt ude ved vandet.

Belysning indendørs.

• 
  29. - Titel. - Belysning indendørs.
• 
  Landsbykirke. - Når lyset strømmer ind i kirken - kan man forestille sig det himmelske lys..
• 
  31. Roskilde domkirke. ..Det himmelske lys der giver rummet form og ophøjethed.
• 
  32. - Lys i stue. - I en stue derimod, må vi dæmpe sollyset med gardiner, der er med til at danne farven i rummet.
• 
  33. - Skolerum. - I denne skole er der ingen vinduer - kun nogle få falmede ovenlys, og man må have belysningen tændt hele dagen. De voksne fik hovedpine og børnene blev sløve af det hvide lys uden skygger.
• 
  34. - PH lamper. - Poul Henningsen designede sine lamper til opholdsrum. Lamperne har farvede skærme for at korrigere på det elektriske lys.
• 
  35. - Illum. - Med lyset har man fået det store varehus til at være indbydende.
• 
  36. - blå væg. - man kan få nogle særprægede virkninger med lamper og moderne vægfarver.
• 
  37. - gult filter. - Goethe hævder at ser man gennem gult glas glædes øjet og man får lyst til at le.
• 
  38. - rødt filter. - mens et rødt filter giver en dommedagsstemning.
• 
  39. - Blå filter. - Ses gennem blåt glas ser alt sørgeligt ud.

Lyset i landskabet.

• 
  40. - Titel. - Lyset i landskabet.
• 
  Modlys. - Modlyset giver en dæmpet farveskala.
• 
  42. - Modlys. - Står vi som her ig kikker mod solen, dominerer de mørke farver.
• 
  43. - Medlys. - Men hvis vi fra samme sted kikker med lyset, får vi alle de farver at se, som motivet har.
• 
  44. - Forårslys. - Det tidlige forår kendetegnes ved pasteltoner.
• 
  45. - Blå dam. - Mens sommerens farver er kraftigere.
• 
  46. - Æbleblomst. - Æbleblomsterne synes grå-hvide, fordi ..
• 
  47. - Æbletræ. - Vi får en blanding af lyserøde og hvide kronblade, grønne blade og røde støvdragere.
• 
  48. - Sol og skygge. - Børnene nyder sol og skygge i parken.
• 
  49. - Svampe. - Også naturen kan danne sine egne malerier. Her er det svampe på en træstub.
• 
  50. - Spejling. - Vandet frembyder en uendelig variation af farver. Det spejler himlen eller baggrunden.
• 
  51. - Både på strand. - - og skaber derved såkaldte "lysegne".
• 
  52. - Solnedgang. - Solnedgangen kan være et meget flot farveskue, hvad enten det er over et roligt hav -
• 
  53. - Oprørt hav. - Eller som her Turners vision af en båd i havsnød. Turner var meget optaget af Goethes farvelære, men var uenig i, at den røde farve var ophidsende.

Farvede skygger.

• 
  54. - Titel. - Farvede skygger.
• 
  55. - Skygge. - Sneens skygger er blå eller lilla fordi de kun modtager lys fra den blå himmel.
• 
  56. - Bygninger med blå sne. - På baggrund af det gule lys fra solen, ser skyggerne endnu mere blå ud.
• 
  57. - Børn i sne. - Den blå himmel giver sneen farve.
• 
  58. - Teater. - Skygge har ofte komplementærfarve til omgivelserne. Her i Palæets gule gård reflekterer den gule farve, så skyggerne får en lilla tone.
• 
  59. - Kornmark. - Lyset trænger dybt ned i en kornmark, så alle skyggerne bliver gule
• 
  60. - Bål. - Røgen bliver blå, selv om den er farveløs. Det er partiklernes blå skygger der lyser

Eksperimenter med lys og farve.

61. - Titel. - Eksperimenter med lys og farve.

Sådanne eksperimenter kræver en meget grundig forberedelse og tilrettelæggelse af de praktiske ting. Forlængerledninger, lysbillede-Apparat der skal fungere og rummet skal kunne mørklægges.
På trods af god planlægning kan uforudsete problemer opstå. De børn der hellere ville se video, fortrød dog senere, og kom for at se hvad der forgik.

• 
  62. - Sæbebobler. - Selv om forsøgene er nøje planlagt, vil børnenes nysgerrighed altid medføre at de udforsker andre måder at bruge materialerne på. Det uforudsigelige og uberegnelige vil altid være til stede, hvor børn eksperimenterer og udforsker verden. Det kræver dog at pædagogen giver plads og rum til dette. Når børnene efterhånden bliver opslugt af eksperimentet, opstår der en Stemning af glæde og overraskelse.
• 
  63. - Snurretoppe. - Snurretoppene gav anledning til megen undren.
• 
  64. - Snurretoppe. - Især da kun sorthvide toppe var i stand til at fremvise farver
• 
  65. - Kik i prismer. - Også prismernes farvede spektre begejstrede og undrede børnene. Det var morsomt at se nutidens børn var lige så facinerede af disse fænomener som Goethe og Newton i sin tid var det.
• 
  66. - Flasker Lys gennem flasker med farvet væske. Lys gennem et gult glas og at blåt glas ses som grønt. Lys gennem 3 glas blå og 3 glas gult blev purpurrød. Det er kun de røde stråler der går gennem den farvede væske.
• 
  67. - Folie. - Leg med farvet folie.
• 
  68. - Lamper. - Farvede lamper kan lave hvidt blandingslys.
• 
  69. - Skærm. - Farvede lamper appellerede meget til børnenes fantasi. Ved dette forsøg dannedes der farvede skygger på en skærm, idet kun det lys, der når skærmen, bestemmer skyggens farve.
• 
  70. - Rød arm. - I 2 timer eksperimenterede 9 børn med farver og bevægelse. De mistede fuldstændig tidsfornemmelsen, og var både overraskede og irriterede, da de skulle slutte.
• 
  71. - Grøn arm. - I starten var oplevelsen ved selv at kaste farvede skygger det primære, senere dannede de billeder med de farvede lys, ved at flytte lamperne i forhold til hinanden. De diskuterede, hvad der var smukkest.
• 
  72. - Grønt. - Den sidste halve time omdannede børnene rummet til et spøgelsesrum. Ved at blande lysene fra hver sit hjørne, opstod der et mærkeligt spøgelseslys. De andre børn blev efter tur lokket ind for at se det. Spøgelseslyset blev arrangeret af en normalt socialt dårligt fungerende Dreng
• 
  73. - rød skygge. - Ved at arbejde eksperimenterende, som involverer førstehåndsoplevelser og egne erfaringer, opnår børnene en større forståelse og viden om farvernes verden. Efter vi gennemførte forsøgene har børnene ofte sagt: "Det er ligesom dengang da---"
• 
  74. - Lys. - Lysinstallation på den gamle færge Sjælland
• 
  75. - Lys. - Lysinstallation på den gamle færge Sjælland
• 
  76. - Lyskaster. - Lyskaster i Thorvaldsens museum
• 
  77. - Teater. - Teaterlys til frembringelse af en stemning
• 
  78. - Planche. - Planche om farver
• 
  79. - Planche. - Planche om farver
• 
  80. - Lyskasser. - Lyskasser med farvet folie. Når man lægger ting på kassen ændres tingens farve.
• 
  81. - Farver. - Den grå farve ændrer sig med forskelligt farvet baggrund.
• 
  82. - Farver. - Viser hvordan den røde farve dominerer.
• 
  83. - Komplementærfarve. - Ved at stirre på det farvede karton og derpå flytte blikket til det hvide karton, ses en komplementærfarve.
• 
  84. - Goethes planche. - Gennem et prisme ses farvespektret ved overgangen fra sort til hvid.

Maleprocessen

85. - Titel. - Maleprocessen

Vi valgte de tre grundfarver ud fra Goethes farvelære:

• Citrongul - glansen af den åndelige kraft.
  
• Karmosinrød - Aktiv - skabende - levende.
  
• Ultramarinblå - sjælelivet - sorg - glæde.
  

Med rene farver undgås at billedet bliver brunt. De måtte male så mange billeder som de ville.
Maleprocessen består af 3 faser:

• Undersøgelse
• Fordybelse
• Dyb glæde

Inden maleforløbet fik børnene en kort forklaring på hvordan man maler Vådt-i vådt

• 
  86 - Børn. - I begyndelsen af maleforløbet snakkede og spurgte børnene meget. Efter at have malet et stykke tid, blev de helt stille og en dyb ro og koncentration opstod.
• 
  87. - Piger. - På dette tidspunkt skal pædagogen lade børnene være i deres egen udtryksmåde, og ikke forstyrre dem ved evig talen og retten
• 
  88. - Piger. - Under denne koncentration opstår en forbindelse i underbevistheden mellem fortid og nutid.
• 
  89. - Pige. - Processen er ikke kun glæde, men også en indre kamp. I det skabende øjeblik at være under indre tryk. Det vil her vise sig om barnet har skabelsens mod.
• 
  90. - Brunt. - Nogle af børnene manglede dette mod. Men ved hjælp af den voksnes opmuntring, og ved at se de andre male, overvandt de den indre kamp, til stor tilfredsstillelse og glæde for dem selv.
• 
  91. - Maleri. - Efter den dybe koncentration begyndte børnene at snakke og le, og var meget opstemte og begejstrede. Denne måde at male på gjorde børnene modige og livlige.
• 
  92. - Maleri. - I en SFO er der sjældent ro til fordybelse og oplevelse af intens glæde. Alt for ofte bliver børnene afbrudt i den æstetiske proces.