Livet i Danmarks skove/Mosser

Mosser

Mosser er simple stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer ligesom f.eks. bregner. 3 grupper planter betegnes under et som mosser: De egentlige mosser, levermosser og hornkapsler.

Skovjomfruhår (Polytrichastrum formosum), er et almindeligt mos på morbund i danske skove. Det vokser i løse, 10 cm høje tuer med mange, skarpt kantede sporehuse. Det videnskabelige artsnavn formosum betyder 'smuk'. Skovjomfruhår har 7-15 mm lange blade, der er skarpt tandede. De hunlige skud slutter deres vækst ved sporernes modning, mens de hanlige skud i flere år kan vokse videre gennem det hanlige antheridium. Skovjomfruhår er vidt udbredt i Europa, Asien, sydlige Afrika og Nordamerika. Desuden findes arten i Grønland, Island og Færøerne.

Stor stammemos (Isothecium myurum) er et almindeligt mos ved foden af træer i løvskove i Danmark. Stor stammemos kaldes også alm. rottehalemos. Mosset har palmeformet forgrenede stængler, der danner løse, brune-gulgrønne puder ved foden af træer og over trærødder i løvskove. Bladene er taglagte, hule og kort tilspidsede. De er tandede i spidsen og med tydelige bladvinger. Sporehuse er sjældne.

Almindelig etagemos (Hylocomium splendens) er et almindeligt mos på morbund i Danmark. Det danner store silkeglinsende måtter med hvert års skud tydeligt adskilt i noget der kan minde om etager. Det videnskabelige artsnavn splendens betyder 'skinnende'. Almindelig etagemos har rødbrune stængler, der er 2-3 gange fjergrenede. Bladene er omkring to mm lange og har en dobbelt ribbe. Stænglerne er desuden beklædt med små, grenede, grønne hår, de såkaldte parafyllier. Sporehuse er ikke almindelige. Almindelig etagemos er udbredt over store dele af verden, i Europa til Svalbard, i nordlige og centrale Asien, i Nordamerika, Grønland og New Zealand.

Almindelig fløjlsmos (Dicranella heteromalla) er et meget almindeligt mos i Danmark på sand, ler og humusbund, oftest i skov. Mosset danner fløjlsbløde puder af op til 3 cm lange stængler med 3-4 mm lange, smalle, ensidigt krummede blade, der er tandede i den øverste halvdel. Sporehuse er almindelige og modner om efteråret, hvor seta er svagt brunlig, i modsætning til mosefløjlsmos (Dicranella cerviculata) med gul seta.

Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er et krybende eller nedliggende, hurtigvoksende mos, der gror på næringsrige underlag både på åben, græsklædt bund og på træstubbe i skove. Det er et af de almindeligste mosser i Danmark. Alm. kortkapsel er et uregelmæssigt fjergrenet mos, der danner løse, lysegrønne måtter. Stænglerne er 5-10 cm lange med små ægformede blade, der måler omkring 3 mm i længden. Sidegrenenes blade er kortere og smallere. Måtterne kan være tæt besat af sporehuse, der sidder på 1-2 cm lange seta. Sporehusene er som modne glinsende lysebrune. Seta er stærkt ru af små vorter. Dette er dog kun muligt at se under lup, men kan føles, hvis man fører det mellem læberne. Til forskel fra de fleste andre kortkapselarter er stammebladene bredere og mere hule og kun kort tilspidsede. I lup kan det anes, at bladene er fint tandede og at de har en forholdsvis kort ribbe på lidt over halvdelen af bladets længde. Bladene er altid en smule udstående, ikke tiltrykte som hos fx hvidlig kortkapsel. Bladene er ej heller kraftigt længdefoldede som hos skovkortkapsel. Til forskel fra vældkortkapsel, der ellers også har bredt ægformede blade, mangler alm. kortkapsel bladvinger. Det kendes generelt på at være et temmelig kraftigt mos, der vokser i store glinsende, gulgrønne måtter på fugtige, skyggefulde steder. Grene og stængler ender ofte i en smal spids. Arten er udbredt over hele den tempererede del af verden.

Kuglefiltmos (Aulacomnium androgynum), er et almindeligt mos på mørnede træstubbe. Det kendes let på sine iøjnefaldende grønne ynglelegemer, der sidder i kugler i spidsen af skuddet. Kuglefiltmos er et lille, spinkelt mos, der danner op til 4 cm høje tuer. De lancetformede blade er omkring 1 mm lange og forsynet med en ribbe, der ender kort før bladspidsen. Sporehuse er sjældne. I stedet formerer kuglefiltmos sig vegetativt ved ynglelegemer, der sidder på en kort stilk i spidsen af skuddet. Kuglefiltmos er udbredt i Europa op til 63 grader nordlig bredde, i store dele af Asien og Nordamerika. Desuden er den kendt fra De Kanariske Øer og Patagonien i Sydamerika.

Almindelig lungemos (Marchantia latifolia) er vel den mest kendte blandt levermosserne, for den findes ofte oven på pottede og kunstvandede kulturer i gartnerier og planteskoler. Det tætte og læderagtige thallus kan dække kulturplanternes jord fuldstændigt og derved hindre en effektiv vanding af dem. Derfor betragtes planten som ukrudt menge steder. Almindelig lungemos består af et thallus, der kryber tæt langs jorden. Dette stængelløse ”blad” har en tydelig midterribbe og nogle grove indskæringer i den ellers helrandede kant. Begge sider er mørkegrønne og fint hårklædte, men undersiden er desuden dækket af mere eller mindre grove skæl. På oversiden af thallus dannes nogle formeringsbægre, hvor der vokser bittesmå kloninger (ynglelegemer) frem, som bliver spredt, når regndråberne rammer bægeret. alm. lungemos er tvebo og har altså enten udelukkende hunlige eller hanlige formeringsorganer. Fra oversiden af thallus vokser nogle stængelagtige stilke op. De hanlige stande består af en 6-10 lappet skive, mens de hunlige ender i en paraply-lignende stand, opslidset i stjerneform med 9-11 stråler. Herfra dannes efter befrugtning sporehuse, der indeholder op mod 7 millioner sporer, som er plantens generative formeringsdel. Planten har ikke egentlige rødder, men i stedet har den nogle rhizoider (rodlignende trævler), der er boret ned i jorden under planten. Almindelig lungemos forekommer overalt på kloden: lige fra troperne til de arktiske egne. Den er ikke knyttet til bestemte jordbunds- eller lysforhold, men den vokser kun, hvor der er vedvarende fugtigt i jorden. Arten optræder ofte som pionerplante.

Bølget tæppemos (Plagiothecium undulatum) er et almindeligt mos i Danmark, især i nåleskove. Det videnskabelige artsnavn undulatum kommer af det latinske undula, 'lille bølge'.

Almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme) er et meget almindeligt mos i Danmark.