Landbrugsbyer i Danmark
En landbrugsby er en gammel landsby, der som følge af indbyggertallets størrelse regnes blandt de bymæssige bebyggelser, selv om landbrug fortsat udgør indbyggernes hovednæringsvej.[1] Mange af disse byer overlevede udskiftningen uden de store udflytninger og blev som følge af samfundsudviklingen forsynet med en række ydelser inden for håndværk, industri, handel, tjenester og embedsvæsen, hvorved den oprindelige hovednæringsvej landbruget nok har aftaget i betydning, men fortsat udgør hovednæringsvejen for indbyggerne, idet det samlede indbyggertal tillige var større end 200 (svarende til Danmarks Statistiks afgrænsning af bymæssige bebyggelser i henseende til mindstebefolkning)[2]. Landbrugsbyer adskiller sig på den ene side fra landsbyer, der som regel har mindre end 200 indbyggere, og hvor flertallet af indbyggerne lever af landbrug, og på den anden side fra vejbyer, stationsbyer og fjernforstæder med hensyn til dels oprindelsesbaggrund, dels næringsforhold, idet landbrug ofte vil spille en større rolle end i bebyggelser, der ikke har en gammel landsby som oprindelsesbaggrund.
Landbrugsbyerne kan opfattes som en genoplivning af landsbyfællesskabet, som landboreformerne havde haft til formål at afskaffe, men på det industrielle samfunds betingelser.
Beliggenhed
redigérAage Aagesen, der "opfandt" begrebet, karakteriserer disse byer på følgende måde: "Landbrugsbyerne er udelukkende små bysamfund, oftest gamle landsbyer, der har udviklet en vis grad af bymæssig struktur i kraft af en funktion som vejknudepunkter, jernbanestation o.lign."[3], men denne karakteristik er misvisende. Snarere end at tale om udvikling på grund af vejkryds og station må man sige, at disse byer aldrig udviklede sig til egentlige oplandsbyer eller industribyer til trods for sådanne forhold.
Tværtimod må man sige, at disse byers beliggenhed og fraværet af andre råvarer end landsbrugsprodukter synes at have hæmmet disse byers udvikling. Viggo Hansen og Niels Peter Stilling har kaldt disse småbyer for "rurale byer"[4], og Erland Porsmose har med et rammende udtryk kaldt dem for "andelslandsbyer", idet det netop var landbrugets andelsvirksomhed som adelsmejeri og brugsforening[5], der sammen med smedie, kornmølle, andre håndværk, forsamlingshus, kro, kirke, præstegård og skole typisk udgjorde de næringsveje og tjenesteydelser, som disse småbyer kunne opvise.
Sådanne bebyggelser kan findes i stort set alle dele af landet og typisk beliggende omkring den by, der i kraft af sin beliggenhed, stedlige råstoffer eller lignende formåede at udvikle sig til en oplandsby eller en industripræget by.
Indretning
redigérI henseende til indre struktur adskilte landbrugsbyerne sig ikke nævneværdigt fra landsbyer. Typisk blev de nye funktioner indplacerede på ledige arealer i bebyggelsen, og det var ret tilfældigt hvor, der var plads.
Historie
redigérDet ligger i landbrugsbyernes natur, at de var forholdsvis små, og at der måtte være en stor udskiftning i deres sammensætning over tid, fordi oprindelige mindre bebyggelser, hvis de trivedes, efterhånden voksede sig større i takt med, at bymæssige næringer som håndværk og industri, håndværk, byggeri og industri samt embedsmænd og liberale næringsveje tiltog i antal og andel, og derfor hurtigt kunne overstige det begrænsede antal af landbrugere. Set i dette lys vil mange tidligere landbrugsbyer kunne opfattes som bykim[6] for den senere udvikling. I nogle tilfælde skyldes udviklingen fra landsby til landbrugsby ikke så meget befolkningsvækst som ændringer over tid i indbyggernes næringssammensætning.
Allerede i midten af 1800-tallet var et antal landsbyer blevet forsynet med skole, kro og/eller købmand, undertiden tingsted, hospital (svarende til senere tiders fattighuse og alderdomshjem/plejehjem), læge, apotek og håndværkere – ikke blot smede, vævere, skomagere, træskomagere, huggere, bødkere og lignende men måske tillige møller (vandmølle, vindmølle, hestemølle, dampmølle) eller deraf afledte fabriksanlæg, teglværk/teglslageri, redningsstation (ved den vestjyske kyst) og lignende.[7] Fra midten af 1800-tallet til 1870-erne skete en ikke ubetydelig udvidelse af sådanne ydelser i tilknytning til gamle landsbyer, og i løbet af disse år kom især købmænd, læger, apoteker og ulige fabriksvirksomheder til i flere byer tillige med skoler (foruden folkeskoler ikke mindst folkehøjskoler, men tillige lærerseminarier, håndgerningsskoler og lignende), dog uden at disse udviste nogen særlige samling bestemte steder, men derefter var det fortrinsvis i egne uden jernbanestation at en sådan virksomhed fandt sted, mens man ellers foretrak at anlægge sådant virke ved jernbanestationer og derved medvirkede til fremkomsten af stationsbyer.[8] Henimod århundredeskiftet kom yderligere andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse til[9][10], og i begyndelsen af 1900-tallet blandt andet telefoncentraler og telegrafstationer[11], senere sognebibliotek og stadion[12].
Udviklingen af andelsbyer synes ofte at være startet med fremkomsten af en brugsforening[13], senere suppleret af et andelsmejeri[14], sprøjtehus, forsamlingshus, missionshus eller valgmenighedskirke, senere også elektricitetsværker, vandværker og telefoncentraler og lige efter 2. verdenskrig frysehuse.[15] I alle disse tilfælde var det overvejende landbrugere (bønder og husmænd), som gik sammen om at få oprettet sådanne fælles faciliteter. Landsbyskoler[16] og fattiggårde[17] blev oprettede af sogneråd.
En del landbrugsbyer forblev på det stade, hvor landbruget spillede en ikke ubetydelig rolle som næringsvej, mens andre tidligere landsbyer med tiden ganske afviklede deres oprindelige næringsgrundlag – ikke mindst i egne med langt til nærmeste købstad og/eller stationsby og dermed fik præg af industriby og/eller oplandsby, i gunstigste fald endda som midtvejsby (by i de mest købstadsfjerne egne).
Landbrugsbyernes storhedstid lå i tiden frem til 1950, derefter skete enten en videreudvikling til vejby eller en afvikling af de stedlige næringsdrivende, idet indbyggerne i stigende grad i stedet søgte til en nærtliggende, større by (stationsby eller købstad) for at få dækket sine behov for tjenester og varer. Denne afvikling skete med stigende hastighed efter 1975. Samtidig er landbrugets betydning for de bosattes sysselsætning faldet således, at der ved indgangen til det 3 årtusinde næppe er nogen nævneværdig forskel på sysselsætningen blandt beboerne i disse småbyer og i større byer.
Landbrugsbyer i mellemkrigstiden
redigérDen geografiske fordeling af disse byer var ujævn. Ligeledes var antallet svingende, men lå på 106 i 1950.[18] Tilgang kunne ske, når landsbyer blev store nok til at blive registrerede som byer, mens afgang kunne ske ved, at en landbrugsby enten fik industri eller handel og tjenesteydelser nok til at blive en mindre oplandsby, eller ved at den voksede sammen med en anden og større bydannelse.
På grundlag af erhvervsfordelingen i 1930 fandtes følgende landbrugsbyer i Danmark.
Bornholm
redigérIngen.
København og Roskilde amter
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Skovlunde | 159 | 110 | 34 | 34 | 14 | 15 | 21 | 2 | 389 |
Høje Tåstrup | 190 | 149 | 24 | 13 | 10 | 13 | 33 | 5 | 437 |
Brøndbyvester Strand | 146 | 56 | 32 | 22 | 3 | 31 | 16 | 1 | 307 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 128
Frederiksborg amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Høsterkøb | 243 | 110 | 47 | 26 | 18 | 50 | 60 | 7 | 561 |
Neder Dråby | 124 | 96 | 34 | 18 | 3 | 8 | 51 | 2 | 336 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 130f
Holbæk amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Brøndby | 180 | 179 | 64 | 40 | 7 | 39 | 71 | 6 | 586 |
Onsbjerg | 174 | 78 | 52 | 16 | 6 | 26 | 25 | 0 | 377 |
Nordby | 294 | 94 | 25 | 18 | 7 | 24 | 50 | 4 | 516 |
Løve | 76 | 76 | 15 | 17 | 12 | 17 | 38 | 14 | 265 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 133
I hele Holbæk amt var Onsbjerg og Nordby på Samsø ene om at være landbrugsbyer.
Sorø amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Pedersborg | 290 | 163 | 41 | 41 | 23 | 25 | 78 | 8 | 669 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134
Præstø amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hårlev kirkeby | 116 | 76 | 28 | 12 | 10 | 10 | 42 | 0 | 294 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134
Maribo amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Guldborg | 136 | 98 | 32 | 47 | 4 | 29 | 40 | 0 | 386 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 137
Svendborg amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Rygård | 129 | 80 | 27 | 17 | 7 | 17 | 22 | 0 | 299 |
Oure | 78 | 76 | 19 | 24 | 16 | 39 | 36 | 0 | 288 |
Gudme | 171 | 163 | 49 | 23 | 15 | 27 | 28 | 4 | 480 |
Sønder Broby | 259 | 119 | 41 | 22 | 13 | 33 | 62 | 2 | 551 |
Snøde | 120 | 72 | 36 | 23 | 16 | 34 | 67 | 4 | 372 |
Ommel | 190 | 132 | 30 | 120 | 26 | 53 | 114 | 7 | 672 |
Sønder Broby | 259 | 119 | 41 | 22 | 13 | 33 | 62 | 2 | 551 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 139f
Odense amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Højby | 121 | 74 | 24 | 34 | 17 | 31 | 30 | 3 | 334 |
Munkebo | 136 | 64 | 11 | 5 | 6 | 14 | 15 | 7 | 258 |
Anderup-Hauge | 322 | 120 | 22 | 9 | 6 | 41 | 65 | 7 | 592 |
Asperup-Båring | 336 | 215 | 37 | 45 | 20 | 47 | 80 | 7 | 787 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 141f
Vejle amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Blåhøj | 120 | 83 | 9 | 33 | 3 | 16 | 7 | 3 | 274 |
Ølholm | 170 | 76 | 11 | 12 | 4 | 22 | 30 | 0 | 325 |
Hatting | 116 | 99 | 24 | 43 | 17 | 43 | 53 | 0 | 395 |
Hornsyld | 95 | 76 | 22 | 9 | 62 | 51 | 30 | 30 | 375 |
Bjerre | 117 | 51 | 15 | 7 | 21 | 14 | 37 | 1 | 263 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 144
Skanderborg amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Søvind | 164 | 65 | 31 | 10 | 6 | 31 | 38 | 1 | 346 |
Gjern | 128 | 128 | 35 | 44 | 23 | 52 | 91 | 3 | 504 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 145
Århus amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Beder | 109 | 80 | 20 | 36 | 3 | 32 | 36 | 8 | 324 |
Mårslet | 95 | 90 | 34 | 26 | 23 | 27 | 55 | 0 | 350 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 146
Randers amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Thorsager | 313 | 92 | 28 | 27 | 29 | 20 | 83 | 2 | 594 |
Ørsted | 265 | 219 | 81 | 84 | 59 | 92 | 132 | 39 | 971 |
Uggelhuse | 183 | 96 | 12 | 31 | 9 | 14 | 27 | 3 | 375 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 147f
Ålborg amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Storvorde | 157 | 138 | 25 | 26 | 10 | 32 | 47 | 0 | 435 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 150
Hjørring amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kvissel | 162 | 148 | 36 | 53 | 6 | 40 | 65 | 7 | 517 |
Jerslev | 205 | 187 | 71 | 29 | 32 | 51 | 64 | 9 | 648 |
Brovst kirkeby | 224 | 56 | 14 | 0 | 13 | 18 | 45 | 4 | 374 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 152
Thisted amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Klim | 169 | 117 | 20 | 38 | 28 | 33 | 112 | 2 | 519 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153
Viborg amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Stevnstrup | 159 | 37 | 13 | 91 | 3 | 7 | 16 | 0 | 326 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153
Ringkøbing amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Humlum | 108 | 104 | 39 | 45 | 0 | 45 | 49 | 2 | 392 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153
Ribe amt
redigérIngen.
Haderslev amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hoptrup | 144 | 121 | 18 | 20 | 72 | 40 | 37 | 1 | 453 |
Hammelev | 133 | 109 | 38 | 34 | 8 | 29 | 46 | 0 | 397 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 160
Åbenrå amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Løjt kirkeby | 307 | 113 | 19 | 26 | 19 | 43 | 87 | 0 | 614 |
Rinkenæs | 161 | 85 | 38 | 33 | 15 | 39 | 64 | 0 | 435 |
Kollund | 234 | 88 | 42 | 42 | 106 | 33 | 67 | 3 | 615 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 161f
Sønderborg amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Skelde | 111 | 65 | 24 | 45 | 25 | 18 | 38 | 6 | 332 |
Skovby | 88 | 55 | 38 | 23 | 10 | 19 | 46 | 0 | 279 |
Tandslet | 134 | 119 | 37 | 39 | 23 | 40 | 50 | 1 | 443 |
Hundslev | 149 | 63 | 26 | 21 | 1 | 15 | 33 | 0 | 308 |
Guderup | 145 | 114 | 58 | 37 | 25 | 35 | 51 | 3 | 468 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 162
Tønder amt
redigérSted | Fiskeri og Landbrug |
Håndværk og industri |
Handel og omsætning |
Samfærdsel | Immateriel virksomhed |
Husgerning | Ude af erhverv |
Uoplyst | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Brøns | 151 | 74 | 21 | 15 | 12 | 30 | 47 | 5 | 355 |
Døstrup | 154 | 82 | 24 | 29 | 20 | 27 | 64 | 1 | 401 |
Brede | 98 | 73 | 12 | 14 | 10 | 10 | 54 | 3 | 274 |
Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 163
Eksempler
redigérEksempler på sådanne landbrugsbyer var i 1930: Nordby på Samsø, Anderup by på Fyn, Ølholm i Vejle amt, Thorsager på Djursland, Brovst kirkeby i Han Herred og Løjt Kirkeby i Sønderjylland, men som hovedregel gælder det, at hvis en landsby voksede op i de bymæssige bebyggelsers gruppe, skete der samtidig (og ofte ret brat) et skifte i hovednæringsvejene. Undersøgelser har vist, at dette skifte skete endog tidligt i mange landsbyer, således før 1840 i Vejen (Jylland), mellem 1850 og 1860 i Borup (Sjælland) og Ringe (Fyn), mellem 1860 og 1870 i Kværndrup (Fyn) og Rønde (Jylland), mellem 1870 og 1880 i Holeby (Lolland), Sindal og Skørping (Jylland), og mellem 1890 og 1901 i Mern (Sjælland)[19].
Litteratur
redigér- Aage Aagesen: "Befolkningen" (Atlas over Danmark, bind II, udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab; København 1961)
- "Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950" (Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række 162. bind 2 hæfte; København 1956)
- Viggo Hansen: "Den rurale by" (Geografisk Tidsskrift, 64 bind, 1965; s. 54-69)
- Erland Porsmose: Danske Landsbyer (København 2008); ISBN 978-87-02-01690-1
- Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (Selskabet for Stationsbyforskning 1987); ISBN 87-89104-00-5
Noter
redigér- ↑ Aagesen (1960), s. 39. Bebyggelser, hvor landbrugere udgør et absolut flertal, kaldes landsbyer. Efter min vurdering er denne skelnen ikke kun brugbar men tillige yderst værdifuld, hvis man vil skelne mellem byer opståede som videreudvikling af landsbyer og byer opståede på "bar" mark.
- ↑ betegnelsen stammer fra Aage Aagesen (1960), der i 1950 opgjorde omkring 90 landbrugsbyer i Danmark, jvf. samme s. 31f
- ↑ Aagesen (1960), s. 33
- ↑ Stilling (1987), s. 144-6, 187
- ↑ Porsmose (2008), s. 181
- ↑ ved "bykim" forstås tillige bebyggelser med under 200 indbyggere men med et absolut flertal i bymæssige næringer som fremstilling og forædling, handel og omsætning samt offentlige embedsvæsen of private tjenester.
- ↑ jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 1 udgave
- ↑ jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 2 udgave
- ↑ jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 3 udgave
- ↑ Porsmose (2008), s. 177-205
- ↑ jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 4 udgave
- ↑ jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 5 udgave
- ↑ Porsmose (2008), s. 29
- ↑ Porsmose (2008), s. 30
- ↑ Porsmose (2008), s. 31
- ↑ Porsmose (2008), s. 164
- ↑ Porsmose (2008), s. 166f
- ↑ Aagesen (1960), s. 31. Desværre lader det sig ikke gøre af efterprøve Aagesens opgørelse, da tallene for de enkelte byer er slået sammen sognevis i Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950
- ↑ Stilling, s. 410