KinaPortalen/Fag/Russisk

Tilbage til forsiden: KinaPortalen


Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag


Over til KinaPortalen/Opslagstavle


Velkommen til Russisk på KinaPortalen!Rediger

Her kan du finde nyhedslinks på russisk om Kina, høre radio og se TV; få eksempler på russiske forfattere, der har skrevet om Kina, samt forslag til undervisning.

Links på russisk om KinaRediger

Interfax – russisk nyhedsbureau, søg artikler om Kina http://www.interfax.ru/


Kommersant Ruslands Daglige Online, læs her det anerkendte avishus hjemmeside, søg Kina: http://www.kommersant.ru/

Moskva avis Vedomosti http://www.vedomosti.ru/

Moskva avisen Nezavisimaja Gazeta Независимая газета


Novaya Gazeta, den uafhængige avis. Søg om Kina her: www.novayagazeta.ru/


RusChina er en russisk-kinesisk portal. Der er links til deres respektive ambassader i Beijing og Moskva. Desuden oplysninger om russisk-kinesiske forhold historisk set og i vore dage, udstillinger, oplysninger for erhvervsfolk m.v. http://ru.ruschina.net/


https://www.kommersant.ru/ Kommersant is a nationally distributed daily newspaper published in Russia mostly devoted to politics and business. It is a leading liberal business broadsheet. The TNS Media and NRS Russia certified July 2013 circulation of the daily was 120,000-130,000.


Nyheder fra den russiske stats nyhedsbureau RIA Novosti. Tryk på russisk og søg om Kina her: http://ria.ru/

Det russiske nyhedsbureau Tass

Netmediet Gazeta.ru.


Officielle Kina-nyheder online, se og læs her på russisk: http://russian.china.org.cn/


Nyhedsbureauet Xinhua bringer nyheder på russisk på denne adresse: http://www.russian.xinhuanet.com/


Den kinesiske regerings avis Folkets Dagblad Peoples Daily avis, se og læs her: http://russian.people.com.cn/


Kitai (China Pictorial), se og læs her på russisk: http://www.kitaichina.com/


Nyheder fra Kinas Kommunistiske Parti med billeder af lederne på forsiden, se og læs: http://russian.cpc.people.com.cn/


Læs her Taiwan Panorama på russisk: http://taipanorama.nat.gov.tw/


Radio og TVRediger

China Radio International, lyt her http://russian.cri.cn/


Den statslige kinesiske TV kanal CCTV-9 sender dagligt udsendelser fra Kina. På denne side er det muligt at se de kinesiske nyheder samt kulturelle programmer, der fortæller om Kinas forskellige regioner. China Net TV (CNTV) se her: http://russian.cntv.cn/01/index.shtml


BBC har udsendelser på russisk - søg om Kina http://news.bbc.co.uk/hi/russian/news/default.stm


Russiske forfattere om KinaRediger

Her får du en alfabetisk oversigt over nogle russiske forfattere, der har været inspireret af Kina.

ARediger

Alekseev, V.M. (oversætter): Postojanstvo puti. Poezija epochi Tan (XIV-XVII v.). St. Peterburg, Izdatelstvo "Peterburgskoe vostokovedenie", 2003. Titel på dansk: Udholdenhedens vej. Poesi fra epoken Tang (XIV-XVII årh.) - oversat af V.M. Alekseev. Alekseev arbejdede på denne oversættelse under Anden Verdenskrig, mens han var evakueret til Kazachstan - stort set uden ordbøger og opslagsværker, som ikke var for hånden. Det skulle være en præstation af de store, både videnskabeligt og poetisk.


Alekseev, V. M.: Trudy po kitajskoj literature. 2 bd. Moskva, Izdatelstvo Vostocnaja literatura, 2003. Kinesisk litteraturhistorie af den meget kendte russiske sinolog, V.M. Alekseev (1881-1951), (genudgivelse af udgave fra 1978): Bogen er et litteraturvidenskabeligt værk, der oversat til dansk hedder: Værker om kinesisk litteratur. Reklame for bogen: http://petropol.com/browse/fetch.php3?id=116830&type=book

HRediger

Scroll ned og se under undervisningsforslag om emnet: Russisk emigrationshistorie til Kina, 1896-1945.

PRediger

Popov, Igor: Rossija i Kitaj. 300 let na grani vojny. Moskva: Izdatelstvo Ast, 2004, 510 s. ill., kort. Historisk værk, titel på dansk: Rusland og Kina. 300 år på randen af krig.

URediger

Usov, Viktor: Kitajskij Berija Kan Šen. Na službe "velikogo dela". Moskva, Olma Press, 2004. 477 s., ill. Ill. Serie "Archiv". ISBN 5-224-04575-4, 5-85197-179-7. Oversat til dansk lyder titlen: Den kinesiske Berija Kang Sheng. I "den store sags" tjeneste. Bog om den mand, Kang Sheng, der regnes for at være skaberen af det kinesiske Gulag.

Denne hjemmeside fortæller om, hvem Kang Sheng var: http://www.iisg.nl/~landsberger/ks.html Her kan du læse en anmeldelse af den sidste nye bog på dansk om Berija: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/berija.htm


Tak til forskningsbibliotekar Inge Marie Larsen, Statsbiblioteket i Århus, for hjælp til listen.


Andet materialeRediger

Fatland, Erika:Grænsen - En rejse rundt om Rusland gennem Nordkorea, Kina, Mongoliet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Polen, Letland, Estland, Finland og Norge samt Nordøstpassagen. Informations Forlag 2018. Kort og illustrationer. 606 s. Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.

OM FORFATTEREN Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog. Bemærkninger – om stednavnene s. 5, Til mor, som gav mig vinger s. 7.

Indhold s. 9-11 (I den følgende indholdsoversigt bliver personer og andet kun nævnt første gang, de bliver omtalt).

Kp. A Nordøstpassagen: Havet s. 13-54, Citat s. 13, Kort s. 14-15, 1. Arktisk sommer s. 17-54 (Kap Desjnjov er det østligste punkt på det eurasiske kontinent over 8.500 km til Moskva s. 17, Ca 90 km. til Alaska i USA s. 17, Erika Fatland = jeg på fyrtårnet der s. 17, Kosakken og skatteopkræveren Semjan Desjnjov (1605-1673) sejlede gennem Beringsstrædet i 1648, 80 år før den danske søofficer Vitus Bering (1681-1741) gentog bedriften i 1728 s. 17, da var alt om Desjnjov glemt s. 17, Yupik folket var nært beslægtet med inuitterne s. 18, Ruslands grænse på 60.932 km er verdens længste s. 19, Stroganov koloniserede områderne øst for Uralbjergene for at drive skattefri pelsjagt s. 19, Fra Anadyrfloden s. 20, I et sovjetisk forskningsskib Akademisk Sjokalskij med 47 passagerer de over ti tusinde kilometer langs Ruslands nordlige kystgrænse til Murmansk s. 22, Zodiac er en solid, oppustelig gummibåd s. 23, Kun Kina er omkranset af lige så mange lande som Rusland ialt 14 s. 24, Præsident Vladimir Putins tale til parlamentet i 2005 s. 25, I 1613 blev Mikhail F. Romanov kronet som zar s. 27, Georg Steller er tysk læge og naturvidenskabsmand s. 29, James Cook kaptajn i 1776 s. 31, Stellers søko s. 32, Peter fra Sydney vil gerne besøge Birobidsjan den jødiske selvstyrende oblast lige ved den kinesiske grænse s. 34, Arktis ordet kommer fra græsk arktikos og betyder ’nær ved bjørnen’ – vel at mærke stjernebilledet Store bjørn, der kun kan ses på den nordlige nattehimmel s. 35, Isbjørne s. 36, Nordenskjöld i 1878-1879 s. 36, Otto Schmidt russisk videnskabsmand gennemførte i 1932 rejsen fra Murmansk til Stillehavet på kun 10 uger og blev direktør for Direktoratet for Den Nordlige Sørute s. 37, Roald Amundsen s. 37, Anja på Store Ljakhovskij er meteoroloassistent og hendes mand Jurij s. 38, Kineserne er umættelige angående mammutstødtænder s. 40, Kap Tjeljuskin det nordligste punkt på det eurasiske kontinent s. 41, Franz Jossefs Land s. 44, Permafrosten smelter s. 48).

Kp. B Asien s. 55-257, Citat s. 55, Kort s. 56-58. 2. Nordkorea: Kunsten at bukke uden at bukke under s. 59-76 (Ruslands indflydelse på Nordkorea s. 59, Kim Il-sung blev udnævnt af Stalin i 1945 som lokal leder af vasalstaten s. 59, Miss Ri og Mister Kim er guider for turister s. 60, I Pyongyang s. 61, Gavemuseerne s. 63, Kumsusan Solpalads med ligene af to afdøde ledere s. 66, Kim Il-sungs hierarki ’’songbun’’ fra 1950’erne ’’Kernen’’, ’’de vaklende’’, fjenderne s. 70, Økonomi s. 72). 3. Den store leder s. 77-87 (Om Kim Il-sungs liv (1912-1994) bl.a. i Kina s. 77, 25. juni 1950 gik Nordkorea til angreb på Sydkorea s. 81, FN vedtog at sende militære styrker til Sydkorea to dage senere s. 80, FN ville ikke anerkende Mao Zedong og kommunisterne som Kinas ledere s. 80, Den demilitariserede zone fra våbenhvilen i 1953 s. 82, Jucher ’Selvstændighed’stårnet viser Nordkoreas statsideologi s. 84). 4. Et kildent spørgsmål s. 88-100 (Propelflyet til Samjiyon 384 km. nord for Pyongyang s. 88, Paektubjerget er Nordkoreas højeste og helligste bjerg s. 89, Kim Jong-un (f. 1984) havde været på bjerget samme dag s. 89, Kim Jong-suk gift i 1940 med Kim Il-sung og død i 1949 s.90, Tabt mobiltelefon s. 92, Nye guider mister Nam og mister gong s. 93, Chongjin er tredjestørste by s. 95, Slik til børnene s. 96). 5. Kapitalisme light s. 101-109 (Nye guider Miss Pan og Mister Kang s. 101, Rason nordligste og økonomisk frizone ved den kinesiske og russiske grænse s. 102, Vestemærket Made in China s. 102, Interview med en skoleelev s. 103, Om Kim Jong-un s. 106). 6. Den rustne venskabsbro s. 110-114 (Det russisk-koreanske venskabshus s. 110, Handelen med kineserne står for over 60 procent af udenrigshandelen s. 111). 7. Kina: 1203-meter-bakken s. 115-126 (Dalian blev fornylig kåret til Kinas bedste by at bo i s. 115, Manchuernes Qingdynasti i Kina (1644-1912) s. 116, Opiumskrigene 1839 og 1856 s. 116, Aigun grænsetraktaten 1858 mellem Rusland og Kina s. 117, Japan erklærer krig mod Kina i 1894 s. 119, Lüshun/Port Arthus 1904 s. 121, Martyrernes kirkegård s. 125, Jernbaner s. 126). 8. Orientens Moskva s. 127-137 (Harbin s. 127, Russiske jøder i Harbin i 1920’erne s. 129, Japanerne etablerede i 1932 et kompleks Enhed 731, der forskede i biologiske våben få km uden for Harbin s. 129, I 1946 overdrog Sovjetunionen Harbin til Maos styrker s. 131, I 1960’erne frygtede kineserne, at russerne ville benytte atomvåben i deres konflikt s. 133,Tom var kinesisk student i Vladivostok i begyndelsen af 2000-tallet s. 134, Kineserne er mestre i at genskabe europæiske byer s. 135, Tanja i den russiske landsby i Harbin s. 136). 9. Restaurant Putin s. 138-145 (Byen Heihe ved den russiske grænse s. 138, Sibirisk landbrugsjord s. 140, I 2008 underskrev russiske og kinesiske myndigheder en endelig aftale om den 4.300 km lange fælles grænse s. 141). 10. Disney på grænsen s. 146-148 (Tog til Mongoliet s. 146, I Ullan Bator s. 148). 11. Mongoliet: En levende gud, en gal baron og en rød helt s. 149-158 (Pas på lommetyve s. 149, Demokratisk styre siden 1990 s. 150, Jurter = det runde filttelt s. 151, Roy Chapman Andrews amerikansk geolog beskrev mongolernes levevis i 1918 s. 152, Kineserne havde overherredømmet i Mongoliet fra 1368-1911 s. 152. Det mongolske Yuandynasti 1271-1368 hvor Kublai Khan gjorde Beijing til hovedstad i 1279s. 153, Det selvstændige Ydre Mongoliet havde tibetanske buddhistiske inkarnation Bogd Khan som leder 1874-1924 s. 154, Chiang Kai-shek styrede Kina fra 1928-1949 s. 156, Stalin accepterede en folkeafstemning i 1945, hvor de ydre mongoler stemte for uafhængighed af Kina s. 156). 12. Verdens herskere s. 159-171 (Djengis Khan/Chinggis Khaan (1162-1227) s. 159, Rytterstatuen fra 2008 af Djengis 50 km fra Ulan Bator er verdens største i rustfrit stål, 40 m. høj og vejer 250 ton, finansieret af Mongoliets præsident Battulga s. 160, I 1215 erobrer Djengis Khans enorme hær Beijing s. 163, Sultan Muhammed II s. 163, Khans generaler Jebei og Subuti når til Østukraine s. 165, Djengis søn Ôgedei blev storkhan i 1227 s. 165, Batu er Djengis Khans barnebarn og når til Wien s. 166, Ôgedis søn Güyük bli storkhan s. 166, 1481 Ivan III grundlægger det moderne Rusland s. 168, Den flamske franciskanermunk Willem van Ruysboeck kom til mongolernes gamle hovedstad Karakorum i 1254 og ønskede at omvende Möngke Khan mongolernes storkhan fra 1251 til 1259 fra islam til kristendom s. 169). 13. I ruinerne af tusinde skatte s. 171-177 (Den buddhistiske munk Batboyar gik i kloster i 1992 som 13. årig s. 171, Erdene Zuu = tusinde skatte klosteret blev grundlagt i 1586 i Karakorum, da tibetansk buddhisme blev statsreligion i Mongoliet s. 172, I 1930’erne gav Stalin ordre til, at det kommunistiske regime styret fra Moskva skulle gennemføre udrensninger s. 175, 2016 kom Dalai Lama på besøg i Mongoliet s. 177). 14. Eneboerne på Tajgaen s. 178-190 (Enkh-Cyun guide dame i den russiske mineby s. 178, Aragalan Tsagaach (f. 1964) er tuviner og rensdyravler s. 183, Khalzan er rensdyravler og shaman s. 186). 15. Lykkejægerne s. 191-198, Farvefotos s. 192-193 (Esee fortæller om de ca. 3000 år gamle ovale sten med aftegninger af hjorte s. 191, Guldfund s. 193, Dasjdorj Tserendavaa er en berømt strubesanger s. 195). 16. Kina: Udlændinge ingen adgang s. 199-215 (Grænsebetingelser s. 199, Chauffør Sultan er kasakher s. 200, Ankomst til hovedstaden Urümqi i Xinjiang-provinsen s. 203, Om vinteren øverst på listen over byer med den dårligste luftkvalitet i Kina s. 203, Provinsen grænser op til 8 lande, der i blandt Indien s. 204, Uighurer et tyrkisk folkeslag s. 205, Uighurchaufføren Tahir s. 208, Ophold i Yining s. 211, Krigsherren kineseren Shang Shicai s. 212). 17. Kasakhstan: Back in the U.S.S.R. s. 216-223 (Bredt grænseland mellem Kina og Kasakhstan s. 216, Almaty byen s. 216, Kasakheren Nursultan Nasarbajev præsident i 1991 i det nu uafhængige land s. 219, Menneskerettighedsforkæmperen Galym Ageleuov s. 221). 18. I bjørnens rige s. 224-235 (Poporetjnoje landsby ved Altaj bjergene s. 225, kokken Roman Fjodorov og mor Nina s. 226, Boris s. 231). 19. Fremtidsbyen s. 236-246 (Astana = Hovedstaden s. 237, Salman Sajdarovitj Gerov leder af centeret for tjetenere og ingusjetere i Vainakh centeret Astana s. 241, Gulnur interviewtilrettelægger s. 244). 20. Bowling i Bajkonur s. 247-257 (Den russiske rumfartsby s. 247 og s. 252, Marat er guide s. 248, Natasja i rumfartsmuseet s. 251).

Kp. C Kaukasus s. 259-339, Citat s. 259, Kort s. 260-261. 21. Aserbajdsjan: Til Æventyrland s. 263-276 (Aktau havneby ved Det Kaspiske Hav s. 263, I kahyt med Timur jonglør til Baku i Aserbajdsjan s. 266, Sydkoreanske optiker Chang s. 267, Atropates = ildlandet, zarathustriske præsters ildtempler s. 268, Olieboreplatforme s. 270, Chaufføren Rena s. 273). 22. Hr. Præsident og fru vicepræsident s. 277-285 (Det brændende bjerg s. 277, Helleristninger i Qobustan s. 278, Landsfader Hejdar Alijev (død 2003) s. 278, Nagorno-Karabakh s. 279). 23. Nagorno-Karabakh: Den sorte bjerghave s. 286-298 (Chauffør Amir s. 286, I Georgien s. 288, I Armenien og Jerevan s. 290, Nagorno-Karabakhs hovedstad Stepanakert s. 291, Talsmand Davit Babajan s. 292, Tidligere udenrigsminister Masis Majiljan s. 293, Museumsguide Arpik s. 294, Tsvag chauffør til Sjusja s. 295). 24. Georgien: Alsang på grænsen s. 299-312 (Et land klemt mellem Tyrkiet, Iran og Rusland s. 300, Nino restaurantdame s. 304, Gergeti-klosteret s. 304, Julia s. 304, Kinesiske turister s. 306, Hovedstaden Tbilisi s. 312). 25. Ingenmandsland s. 313-325 (Stalin (1878-1953) født i Gori s. 313, Mikheil Saakasjvili ung præsident i 2004 s. 317, 80 år gammel Dato Vanisjvili i Sydossetien s. 321, Chauffør Thoma s. 322). 26. Abkhasien: Stalins paradis s. 326-339 (Hovedstad Sukhumi s. 327, Bloggeren Giorgi Jakharia s. 328, Anton dagens chauffør s. 334, I havnebyen Gagar ved Sortehavet s. 335).

Kp. D Europa s. 341-586, Citat s. 341, Kort s. 342-343. 27. Ukraine: Det ugæstfri hav s. 345-355 (Færgen Greifswald mellem Batumi og Odessa s. 345, Ukrainske Kaja og georgiske Smia på færgen s. 345, Om Sortehavet s. 347, Odessa s. 350, Russisk lærerinde Natalja s. 350). 28. Svensk kvalitetste s. 356-362 (I Gammalsvenskby Maria og sønnen Alexander s. 356). 29. Vorten på Ruslands næse s. 363-378 (Øverstbefalende vagt Sjamil s. 363, Om Krim s. 364, Kritatarerne Sara og Mariam s. 368, Sevastopol s. 372, Gulnara Bekirova s. 376, Fra regionen Krasnador og Kertjstrædebro til Krim – 19 km lang (og åbnet af Putin 15. maj 2018, pris 23 milliarder kr) s. 377). 30. Verdens yngste udbryderrepublik s. 379-393 (Chauffør Dima s. 379, I folkerepublikken Donetsk s. 379, 8. marts Kvindernes Internationale Kampdag s. 381, Russiksk soldat Linar og hustru Vika s. 381, I Folkerepublikken Lugansk s. 386, Laris viser rundt s. 387, Rektor Violetta Bojko s. 390). 31. Eksprestoget til Kijev s. 394-409 (Hyundai-eksprestoget s. 394, Sveriges historiske krige s. 394, Poltava slaget s. 396, Væringerne ’at ro’ = rodr = rus s. 400, Sankt Sofia Katedralen s. 401). 32. Gruppetur til Tjernobyl s. 410-419, Farvefotos s. 416-417 (Sergei guiden s. 411, Byen Pripjat fra 1970, da atomkraftværket blev opført s. 411, Overlæge Galina Tinkiv s. 414, Alexander Syrat s. 415). 33. Hviderusland: I grænselandet s. 420-428 (I Lviv Ukraine grænseby s. 420, I Brest s. 425). 34. folket, som forsvandt s. 429-446 (Byen Gomel s. 429 og Vitebsk s. 429, Præsident Lukasjenko s. 429, Togpassager Alexander s. 430, Maleren og jøde Marc Chagall eller Mojsje Sakharavitj Sjagalov (1887-1985) s. 432, Minsk s. 436, Maja Levina-Krapina og Igor var akrobater s. 436). 35. Hytteturen, som forandrede verden 447-459 (Statsoverhoved Stanislav Sjusjkevitj og hans kone Irina s. 447, 26. dec. 1991 ophørte Sovjetunionen formelt med at eksistere s. 451, Lukasjenko præsident s. 452, Andrej Sannikov s. 454). 36. Litauen: Streger i sandet s. 460-473 (Vilnius s. 460, Tomas Sernas s. 463, Königsberg/Kaliningrad s. 466, Polens Gdansk s. 468, Lech Walesa præsident i Polen s. 469). 37. Letland: Herrefolket s. 474-483 (Daugav pils s. 474, Chauffør Dmitrij s. 475, Den jødiske kunstner Mark Rothko s. 476, Visvaldis Lacis s. 478, Riga s. 479). 38. Uro s. 484-490 (Andrejs Ierags s. 484, Ligatne-bunkeren s. 488). 39. Estland: En lektion i frigørelse s. 491-497 (Valga s. 491, Marju Lauristin s. 493, Den Syngende Revolution s. 493). 40. Monumentkrigen s. 498-507 (Narva s. 498, Andrei Hvostov forfatter s. 504, Tallinn s. 504). 41. Finland: Udposten s. 58-515 (Eckerö på Ålandsøerne s. 508). 42. Feltmarskalen s. 516-534 (Helsingfors s. 516, Gustaf Mannerheim s. 517, Den 13. Dalai Lama sydvest for Beijing s. 522, Finland selvstændigt 31. dec. 1917 s. 525). 43. En lektion i værdien af vedligeholdelse s. 535-544 (Porkkala s. 535, Lena Selén s. 535, Urho Kekkonen Finlands præsident s. 537, Vyborg s. 540). 44. Lapland s. 545-553 (Rovaniemi, Lapland som julemandens officielle hjem s. 545, Inari s. 547, Skoltsame Katuri Jefremoff s. 548, Jouni Männistö s. 550, Treriksröset hvor den norske, russiske og finske grænse mødes s. 550). 45. Norge: Kort s. 554, Grænsen s. 555-586 (Grænsekommisær Roger Jakobsen s. 555, Erika Fatlands far kommer s. 555, Kirkenes s. 557, Pasvikdalen s. 564, Kajaktur s. 564, Nikkelværket s. 567, Svanevatn s. 568, Boris Gleb s. 570, Jakobselven s. 578). Tak s. 587-590. Ruslands historie i kort træk s. 591-598. Citater s. 599. Litteratur s. 600-603. Noter s. 604-606.

https://butik.information.dk/products/graensen-erika-fatland

ANMELDELSER ”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken "Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad ”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier ”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen

Se Almen og Tværfag, dansk, historie, naturgeografi, russisk og samfundsfag.


Undervisningsforslag i russiskRediger

I KinaPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til russisk. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Kina eller kinesere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din e-mail-adresse til KinaPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.


Emigration til KinaRediger

(Gym)

Oplæg ved forskningsbibliotekar Inge Marie Larsen, Statsbiblioteket i Århus.

Kommentar:

Mange russere er udvandret til Kina mellem 1896 og 1945. Emigrationen begyndte med bygningen af den sibiriske jernbane i 1896. Den kinesiske regering gav grønt lys for, at banen skar gennem det nordlige Manchuriet på sin vej til Vladivostok, og det blev signalet til, at mange tusinde russiske jernbanearbejdere bosatte sig i Harbin (Charbin).

Efter revolutionen i 1917 og først og fremmest under borgerkrigen 1918-1921 flygtede tusinder af russere til Kina, især til Harbin (Charbin) og Shanghai. I sovjettiden var denne emigration et emne, man ikke måtte beskæftige sig med. Først efter murens fald er temaet blevet taget op i Rusland.

Tekster:

E.E. Aurilene: Rossijskaja diaspora v Kitae. Mancžurija. Severnyj Kitaj. Šanchaj;1920-50-e gg. Chabarovsk. Pogranicnyj Institut Federalnoj Služby Bezopasnosti Rossijskoj Federacii, 2003, 191 s. ISBN: 5-87155-062-2 Titlen på dansk: Den russisk diaspora i Kina. Manchuriet, det nordlige Kina, Shanghai, 1920-50erne.


A.A. Chisamutdinov: Sledujušcaja ostanovka - Kitaj. Iz istorii russkoj emigracii. Vladivostok: Izdatelstvo Vladivostokogo Gosudarstvennogo Universiteta, 2003. 243 s. ISBN 5-8224-0069-8 Titlen i på dansk: Næste stop - Kina. Om den russiske emigrations historie.


E.P. Taskina (sost.): Russkij Charbin. Moskva: Izdatelstvo Moskovskogo Universiteta, "CeRo," 1998. ISBN: 5-21103-689-2. Titlen på dansk: Det russiske Harbin


Vladimir Slobodcikov: O sudbe izgnannikov pecalnoj …. Charbin. Moskva, Centropoligraf, 2005, 431 s. Om emigranterne i Harbin. Titel på dansk: De forvistes sørgelige skæbne … Charbin. Det er forfatterens egne erindringer, nedskrevet for nylig i Moskva, hvor forfatteren bor. Omtale af bogen: http://echo.msk.ru/programs/books/35763/


Her er nogle fotos af datidens Harbin: http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www- hoover.stanford.edu/hila/ruscollection/images/kharbin_t_w.jpg&imgrefurl=http://www-hoover.stanford.edu/hila/ruscollection/pictures_in.htm&h=290&w=450&sz=31&tbnid=KG6zO8GFJtEJ:&tbnh=79&tbnw=123&start=5&prev=/images%3Fq%3Dkharbin%26hl%3Dda%26lr%3D%26sa%3DG


Som supplerende læsning kan anbefales et tidsskrift og to bøger: Tidsskriftet er The South Atlantic Quarterly 99.1 (2000). Nummeret er et temanummer om Harbin.


David Wolff: To the Harbin Station. The Liberal Alternative in Russian Manchuria, 1898-1914. Anmeldelse kan læses på adressen: http://www.h-net.org/reviews/showrev.cgi?path=20397971901970 Chon-Sik Lee: Revolutionary Struggle in Manchuria. Chinese Communism and Soviet Interest, 1922-1945 / Chong-Sik Lee. Berkley: University of California Press, 1983. Bog.

Og først og fremmest:

John J. Stephan: Russian Fascists. Tragedy and Farce in Exile, 1925-1945. London, H. Hamilton, 1978. Dette er en fremragende, velskrevet og spændende historiebog med kapitler om russiske fascister i Harbin (Charbin) og Shanghai. (S) Historie, Dansk, Engelsk


Tilbage til forsiden: KinaPortalen


Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag


Over til KinaPortalen/Opslagstavle