Tilbage til forsiden: KinaPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag

Velkommen til Historie på KinaPortalen!

Forlaget Korridor: www.korridor.nu, kontakt f.eks. simon@korridor.nu Telefon 30223559, hvis du/I for 145 kr. for en bog ønsker at købe en eller flere af de 3 Kinesiske Digterbøger: Digter Liao Yiwu (født 1958 i Sichuan, Kina): Massakre og andre digte. 44 sider, digter Yu Jian (født 1954 i Yunnan i det sydlige Kina): Arkivmappe 0 og andre digte. 48 sider, digter Shen Haobo (født 1976 i Jiangsu, Kina): Sommerfugl og andre digte. 84 sider, samt den danske oversætter og forfatter Sidse Laugesens bog: HYL! - en introduktion til digterne Liao Yiwy, Yu Jian og Shen Haobo. 48 sider. Pris 100 kr. Alle udgivelserne er støttet af Statens Kunstfond og S.C. Van Fonden. De fire bøger er udgivet på dansk fra maj til juni 2022. Gå til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag og vælg Dansk, der har indholdsbeskrivelser af bøgerne.

Her kan du læse om Kinas historie og kinesiske historikere. Du får også en oversigt over historie emner til inspiration samt undervisningsforslag.

Kinas historie

Fossiler viser livets historie: http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/G/GeoEras.html

Se tidslinjen her for menneskets opståen: http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp

Harvard China Historical GIS: her kan du finde koordinaterne på historiske steder i Kina. Tryk på menuen maps og find det, du søger: http://www.fas.harvard.edu/~chgis/

Tema: I abens fodspor på Videnskab.dk: http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_i_abens_fodspor Fra menneskeabe til menneske. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fra_menneskeabe_til_menneske Mennesket erobrede verden på rekordtid. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: Kort over verden, hvor generne viser vej - kortet er baseret på mtDNA: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/mennesket_erobrede_verden_pa_rekordtid Civilisationer opstår. Om landbrugets opståen. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/civilisationer_opstar Fremtiden: Udvikler vi os stadig? Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fremtiden_udvikler_vi_os_stadig

Kinas historie på dansk på Henrik Strubes hjemmeside Kina Portal, introduktion her: http://www.kina-portal.dk/historie.php Her får du en tidslinje fra den arkæologiske periode til i dag: http://www.kina-portal.dk/historie/tidslinie.php

Du kan læse kort om den arkæologiske periode fra ca. 1.7 mio. år siden til og med Long Shan perioden ca. 2.500 f.v.t. på dansk på Henrik Strubes hjemmeside Kina Portal: Arkæologisk periode 1,7 mio. år f.Kr. - 3.000 f.Kr., på dansk. Læs her: http://www.kina-portal.dk/historie/arkaeologisk.php

Du kan læse kortfattet om sagntiden fra ca. 2853-2698 f.v.t. og de ældste dynastier indtil 221 f.v.t. på dansk på Henrik Strubes hjemmeside Kina Portal: http://www.kina-portal.dk/historie/sagn.php Historiske Kejsere 2205-221 f.Kr. http://www.kina-portal.dk/historie/kejsere.php

Du kan læse kortfattet om dynastier i perioden fra 221 f.v.t. til 1911 på Henrik Strubes hjemmeside Kina Portal: http://www.kina-portal.dk/historie/dynasti.php Republik perioden 1912-1949, på dansk. Læs her: http://www.kina-portal.dk/historie/republik.php Folkerepublik perioden 1949-2008, på dansk. Læs her: http://www.kina-portal.dk/historie/folkerepublik.php

Kortfattet artikel om Kinas historie på dansk. Scroll ned ad siden. Du er i Leksikon for det 21. århundrede og får et marxistisk syn på Kina. Du kan søge på andre emner, men pas på menupunkterne i venstre side, der ikke alle er relevante for Kina: http://www.leksikon.org/art.php?n=2920

Den Kinesiske Mur. Dele af muren er 2200 år gamle. Muren er nu 21.160 km. lang. Muren blev bygget for at hindre mongolerne i at erobre Kina. (En detaljeret gennemgang af byggemåderne blev vist i TV på VIASAT HISTORY fredag 23. juli 2021).

Kinesisk religion og livsanskuelse – fra arkaisk til moderne tid af Klaus Bo Nielsen. Aarhus Universitetsforlag 2012. Illustreret. 438 s.

Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i? En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet. Kinesisk religion og livsanskuelse giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.

Indholdsoversigt: Kronologi over Kinas historie 12. Forord 13-14. Indledning 15-27 (Det nuværende Kinas officielle holdning til religion 22-27). Kosmologi 29-45. Arkaisk religion 47-65 (Neolitisk religion 47-48. Religion i Shangdynastiet 1600-1046 f.v.t. 48-54. Religion i Zhoudynastiet 1046-221 f.v.t. 54-65). Klassisk Kongfuzianisme og Hankongfuzianisme 67-121 (Introduktion 67-71. Den tidlige kongfuzianismes syn på li og xiao 71-77. Den klassiske kongfuzianismes eksponenter 77-87. Den tidlige kongfuzianske overlevering 88-113. Den tidlige kongfuzianismes opponenter 113-121). Daoismen 123-215 (Introduktion til daoismen 123-129. Klassisk daoisme 129-153. Daoismen under handynastiet 153-154. Søgen efter livskraft og ’udødelighed’ 155-163. Religiøse institutionelle bevægelser 163-171. Daoismen mellem Han- og Tangdynastiet 171-187. Daoismen mellem Tang- og Songdynastierne 187-191. Quanzhen 192-202. Daoismen under Ming- og Qingdynastierne 202-205. Nutidig daoisme 206-215). Buddhismen 217-276 (Introduktion til kinesisk buddhisme 217-241. De kinesiske buddhistiske skoler 241-261. Folkelig buddhisme 261-270. Moderne buddhisme 270-276). Nykongfuzianismen og Den Moderne Kongfuzianisme 277-322 (Introduktion til nykongfuzianismen og Den Nye Moderne Kongfuzianisme 277-280. Fremtrædende eksponenter nykongfuziansimen 280-292. Nykongfuziansk realisme (lixue) 292-300. Nykongfuziansk idealisme (xinxue) 300-309. Kongfuzianisme i det moderne Kina 309-322). Folkereligion i Kina 323-360 (Introduktion til folkereligionen 323-332. Familien og det religiøse liv 332-349. Folkereligionen i nutidens kinesiske samfund 349-360). Kronologi over Daoismen, Kongfuzianismen og Buddhismen 361-363. Konverteringstabel: Pinyin til Wade-Giles/Wade-Giles til Pinyin 365-369. Litteratur 370-387. Noter 388-430. Index 431-438. http://da.unipress.dk/udgivelser/k/kinesisk-religion-og-livsanskuelse/ (S) filosofi, religion og samfundsfag

Prince Gong’s Palads – Et kinesisk besøg på Frederiksborg slot i 2012. Udstillingskatalogbog på dansk (pdf se nedenfor), engelsk og kinesisk. China Theatre Press 2012. Rigt illustreret. 168 s.

Paladset blev bygget i 1770’erne under Qing dynastiet (1644-1911) og ligger lige nord for Beihai Parken i Beijings centrum. I 1852 overdrog Kejser Xianfeng det store palads til sin bror Prins Gong (1838-1893). Content: Foreword by the Director of Prince Gong’s Palace Museum (Beijing) 1-5. Foreword by the Director of the Museum of National History at Frederiksborg 7-10. Introduction of Prince Gong’s Palace in Beijing 11-17. Introduction of Frederiksborg Castle and the Museum of National History 18-25. China’s Last Royal Clans: Creator of the Princely Mansion Culture by Sun Xuguang 26-41. Owners of Prince Gong’s Palace by Hou Fang 42-55. Danish-Chinese Relations in the 19th Century by Thomas Lyngby 56-80. Overview of the Exhibition: Real Life Scenes in the Only-existing Princely Mansion by Zhang Ai 81-107. Exhibition Catalogue 108-165. Catalogue Background 166-168.http://www.frederiksborgslot.dk/dk/Kinesisk_bes_oslash_g.htm Katalogbogen på dansk som pdf-fil, du kan læse her:http://www.frederiksborgslot.dk/filer/pdf%20dokumenter/kinesisk_besoeg_katalog.pdf Og katalogbogen på dansk kan hentes gratis til din iPad med iBooks 2 eller til din computer med iTunes. For at kunne læse denne bog skal du bruge en iPad med iBooks 2, se her https://itunes.apple.com/dk/book/kinesisk-bes-g/id570777307?l=da&mt=11 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, dansk, engelsk og kinesisk.

Republikken Kina - 10. oktober er Republikken Kinas nationaldag. 2011 er 100-året for Republikkens grundlæggelse efter Qing-dynastiets fald. I dag lever Republikken Kina videre i Taiwan. Kinabladet no. 50 sommer 2011 indeholder Tema om Republikken forside, side 8-19, se her: http://kinabladet.dk/

KINA fra kejserdømme til kapitalisme v. Mette Holm. Frydenlund 2001/2007. 100 s. + kildetekster på forlagets hjemmeside.

Målet med bogen er at give en form for overblik over Kinas historie i det 20. århundrede. Intet andet århundrede har medført så radikale skift i landets historie som netop dette, der begyndte med det magtfulde kejserdømmes fald efterfulgt af en langvarig og blodig borgerkrig, der i 1949 sluttede med kommunismens sejr. Selvom kommunisterne fortsat er ved magten har de sidste tyve års økonomiske reformer ændret Kina til noget der minder om en kapitalistisk stat - styret af kommunistpartiet og de aktive markedskræfter.: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/536

Bogens indholdsfortegnelse: Forord 7-8 1 - 1989 - Ungdommelig udfordring 9-17 2 - Risskålen af jern bliver knust, 1990’erne 18-32 3 - Fra kejserdømme til borgerkrig, 1900-27 33-43 4 - Kina forbløder, 1928-1949 44-56 5 - Det nye Kina, 1949-1976 57-71 6 - Kina efter Mao, 1976-1989 72-80 7 - Kina - et sammensat land 81-91 8 - Forholdet til omverdenen 92-98 Oversigt over kildetekster 99 Bogens indholdsfortegnelse med underafsnit kan du se her: http://www.his2rie.dk/index.php?id=3192 De interessante kildetekster til bogen kan du læse her: http://www.his2rie.dk/index.php?id=3191 Se endvidere under historie undervisningsforslag

Kina - Verdens nye supermagt? af Kaare Øster, I serien Verden i dag. Maaholms Forlag, 2006.

På 49 sider får man en hurtig oversigt over Kinas historie med illustrationer med vægt på landets rolle i dag: s. 4-9 Den industrielle drage; s. 10-14 Det gamle Kina; s. 15-21 Det kommunistiske Kina; s. 22-26 Verdens værksted? S. 27-33 Fortsatte problemer; s. 34-38 Internationale forbindelser; s. 39-43 Kina - en ny supermagt? S. 44-45 Tidstavle; s. 46-47 Ordliste, adresser og organisationer; s. 48-49 Stikord. http://www.maaholmsforlag.dk/product.asp?product=341&sub=33

Læs om Kinas historie i meget korte oversigter med billeder på svensk: http://www.studera.com/kina/inledn.htm

Kinas historie med billeder http://www.historylink101.com/china_history.htm

Du er i indholdsfortegnelsen i Library of Congress Factbook. Kinas historie er beskrevet i kp. 1. Scroll ned ad siden og find den periode, du ønsker at læse en kort artikel om: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Her kan du læse en oversigtsartikel om Kinas historie, vælg History Introduction: http://workmall.com/wfb2001/china/china_history_index.html

Kobylinski, Hanna: Kinas Historie. Gyldendal, b. 1 1976: til 1840. 155 s.; b. 2 1987: Kejserrigets forfald 1840-1912. 148 s.

På historikeren Paul Halsalls Internet East Asian History Book finder du bl.a. gode artikler om Kina og kinesisk kultur - scroll ned ad siden og find det du har brug for her: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html

DRTV viste 12 sept. 2012 bl.a. Arven efter Kina (2 udsendelser). Man kan gense dem her: Kina fastholdt gennem årtusinder sin position som den teknologisk mest avancerede civilisation i Verden, men begyndte i 1800-tallet at stagnere, mens de vestlige magter benyttede de kinesisk opfundne krudt og kugler til at underlægge sig landet. Kinas selvvalgte isolation og rigide ledelsessystem, først med kejserdømmet senere med det kommunistiske parti havde fået årerne til at tørre ind. Først i de sidste tredive år er udviklingen i Kina vendt. Nu er det igen Kina med sin værdifulde menneskelige kapital, der er på vej op. Og denne gang har kineserne lært kunsten at tilpasse og forbedre andres opfindelser: http://www.dr.dk/tv/program/arven-efter-kina Se her: http://www.dr.dk/tv/se/arven-efter-kina/arven-efter-kina-1-2#!/

http://www.dr.dk/tv/se/arven-efter-kina/arven-efter-kina-2-2#!/

Oversigt over Kinas historie, udvalgte kejsere, regeringsperioder og statsoverhoveder

ca. 7000 f.v.t. De tidligste kendte bosættelser med agerbrug i Kina.

ca. 1700-1027 f.v.t. Shang-Yindynastiet. Skriften udvikles i sen Shangtid.

1027-221 f.v.t. Zhoudynastiet. De vigtigste filosofiske retninger kan føres tilbage til perioden efter ca. 500 f.Kr. Vestlig Zhou (1027-771 f.v.t.), derefter Østlig Zhou (770-221 f.v.t.), opdelt i Forårs og Efterårs Perioden (770-476 f.v.t.) og derefter De Stridende Staters Periode (475-221 f.v.t.).

221-206 f.v.t. Qindynastiet. Kejsertiden indledes.

206 f.v.t.-220 e.v.t. Handynastiet

206 f.v.t. Qin styrtes af Liu Bang, der bliver Handynastiets første kejser.

206 f.v.t.-9 e.v.t. Vestlig Han

9-25 e.Kr. Xin (Wang Mangs interregnum)

25-220 Østlig Han 65 Kejserligt initiativ for at fremme buddhismens indførelse fra Centralasien.

220 Handynastiet falder. Kina opdeles.

220-589 Nord- og Syddynastier

220-280 De Tre Kongedømmers Periode

220-265 Wei

221-263 Shu-Han

222-280 Wu

265-316 Vestlig Jin

316-420 Østlig Jin

420-589 De sydlige dynastier

420-479 Liu Song

479-502 Qi

502-557 Liang

557-589 Chen

386-581 De nordlige dynastier

386-535 Nordlig Wei

535-557 Vestlig Wei

534-550 Østlig Wei

550-577 Nordlig Qi

557-581 Nordlig Zhou

589-618 Suidynastiet opnår magten i hele Kina.

618-907 Tangdynastiet. Embedsmandsapparatet udbygges. Kulturel opblomstring, der kulminerer i første halvdel af 700-t.

751 Kina lider nederlag til araberne ved Talasfloden i det sydlige Kasakhstan; den kinesiske fremtrængen mod vest standses.

755 An Lu-shans oprør. Xi'an plyndres. Kejseren flygter til Sichuan. Tangdynastiet svækkes afgørende.

907-960 De fem dynastier. Mellem Tangdynastiets sammenbrud og etableringen af Songdynastiet regerer fem kortvarige dynastier og 10 mindre stater i Sydkina.

907-923 Senere Liang

923-936 Senere Tang

936-946 Senere Jin

947-951 Senere Han

951-960 Senere Zhou

960-1279 Songdynastiet - kvinders frihed indskrænkes

960-1127 Nordlig Song

1127-1279 Sydlig Song

916-1125 Liao

1038-1227 Xi Xia

1115-1234 Det manchuriske Jindynasti regerer i Nordkina.

1211 Mongolerne angriber Kina.

1271-1368 Det mongolske Yuandynasti, som Khubilai Khan grundlægger med hovedstad i Beijing.

1271-94 Khubilai Khan

1279 Songdynastiet falder.

1368-1644 Mingdynastiet (kejsernes regeringsperioder). Nanjing bliver hovedstad.

1368-98 Hongwu

1398-1402 Jianwen

1402-24 Yongle

1405-33 Admiral Zhenghes ekspeditioner til Arabien, Afrikas østkyst og sydøstkyst.

1421 Beijing bliver hovedstad.

1424-25 Hongxi

1425-35 Xuande

1435-49 Zhengtong

1449-56 Jingtai

1456-64 Tianshun

1464-87 Chenghua

1487-1505 Hongzhi

1505-21 Zhengde

1521-66 Jiajing

1550'erne Portugisisk styre i Macao.

1566-72 Longqing

1572-1620 Wanli

Fra ca. 1600 begynder andre europæiske lande at handle med Kina.

1620 Taichang

1620-27 Tianqi

1627-44 Chongzhen

1644-1911 Det manchuriske Qing (kejsernes regeringsperioder)

1644-61 Shunzhi

1661-1722 Kangxi

1722-35 Yongzheng

1735-95 Qianlong

1795-1820 Jiaqing

1820-50 Daoguang

1839-42 Opiumkrigen.

1850-61 Xianfeng

1850-64 Taipingoprøret.

1855-77 Muslimske oprør i dele af Kina.

1856-60 Arrow War. Kina i krig med Storbritannien og Frankrig.

1861-74 Tongzhi

1875-1908 Guangxu

1883-85 Kinesisk-franske Krig.

1894-95 Første Kinesisk-japanske Krig. Taiwan afstås til Japan.

1898-1901 Bokseropstanden.

1908-12 Xuantong (Pu-Yi)

1911 Qingdynastiet og dermed det kinesiske kejserdømme falder.

1912-1949 Republikken Kina (præsidenter).

1912 Sun Yat-sen bliver præsident, men må gå i eksil i 1913.

1913-16 Yuan Shikai (p)

1916-17 Li Yuanhong (p)

1916-28 Krigsherrer dominerer den politiske magt i Kina.

1917-18 Feng Guozhang (p)

1918-22 Xu Shizhang(p)

1921 Kinas Kommunistiske Parti (KKP) grundlægges.

1922-23 Li Yuanhong (p)

1923-24 Cao Kun (p)

1928-49 Guomindang (GMD) under ledelse af Chiang Kai-shek styrer formelt Kina.

1931 Japan erobrer Manchuriet.

1932 Manchuriet bliver selvstændigt som Manchukuo, men er reelt en japansk lydstat.

1934-35 Den Lange March.

1937 Japan angriber Kina. Nanjing-massakren.

1946-49 Borgerkrig mellem GMD og KKP.

1948-49 Chiang Kai-shek (p)

1949 Li Zongren (p)

1949 Oprettelsen af Den Kinesiske Folkerepublik (præsidenter).

1950 Kinesiske tropper rykker ind i Tibet.

1950-53 Koreakrigen. Kina deltager på Nordkoreas side.

1954-59 Mao Zedong (p)

1958-60 Det Store Spring Fremad-kampagnen forsøger at øge produktionen. Det mislykkes, og den fejlslagne politik medfører en hungerkatastrofe.

1959 Tibetansk opstand i Lhasa nedkæmpes.

1959-68 Liu Shaoqi (p)

1960 Kina bryder med Sovjetunionen.

1966-76 Kulturrevolutionen.

1971 Folkerepublikken Kina får sæde i FN.

1976 Zhou Enlai og Mao Zedong dør. Opgør med Firebanden.

1978 Deng Xiaoping bliver Kinas reelle leder. Reformpolitikken indledes.

1983-88 Li Xiannian (p)

1988-93 Yang Shangkun (p)

1989 Studenterdemonstrationer i Beijing og begyndende organisering af utilfredse arbejdere. Demonstranterne nedkæmpes af militæret. Sanktioner mod Kina.

1993-2003 Jiang Zemin (p)

1997 Deng Xiaoping dør. Hongkong gives af Storbritannien tilbage til Kina.

2000 Kina oplever kraftig økonomisk vækst.

2003-2013 Hu Jintao (p)

2013- Xi Jinqing (p)

Årstalsliste

Årstalsliste over begivenheder i Folkerepublikken Kina fra 1949, vælg selv år og læs om begivenhederne: http://chineseculture.about.com/library/china/history/blsyear.htm

Kinesiske historikere

Wikipedias liste over historikere i Folkerepublikken Kina: http://en.wikipedia.org/wiki/Category:People%27s_Republic_of_China_historians

Liste over historikere i Republikken Kina (1912-1949, derefter i Taiwan): http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Republic_of_China_historians Liste over Qing dynastiets historikere: http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Qing_Dynasty_historians Liste over historikere i de enkelte historiske perioder/dynastier til og med Ming-dynastiet i 1600-tallet http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Ancient_Chinese_historians

Ban, Guo ( 32-92) skrev Han dynastiets historie (Annaler).

Ban, Zhao (45-116) som kongfuziansk lærd færdiggjorde hun sin brors 'Han Dynastiets Historie'.

Sima, Qian (ca. 145-85 f.v.t.) - den berømte kinesiske historiker. Læs et par uddrag af livsbeskrivelser af Pu Shih and Chi An fra hans bog her på historikeren Peter Halsall's Internet East Asian History Source Book, scroll ned ad siden, tryk Imperial China, Under The Zhou finder du Sima Qian uddragene, der slutter med arbejdsspørgsmål: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Imperial%20China

Sima, Qian (ca. 145-85 f.v.t.) - den berømte kinesiske historiker. Om Qin dynastiets legalistiske politik. Uddraget slutter med arbejdsspørgsmål: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/ssuma2.html Sima Qian: Historiske optegnelser (Shiji) - på dansk ved Gunnar O. Svane. Århus Universitetsforlag Unipress 2007. Indb. 70 kapitler, 938 s Se mere om bogen under historie emner

Tu Weiming, Harvard-Yenching Professor of Chinese History and Philosophy and of Confucian Studies’ hjemmeside med bl.a. CV og artikler: http://tuweiming.com/index.html

Historie emner

Her kan du læse om emner inden for Kinas historie, normalt opstillet i alfabetisk orden, og få inspiration.

Kort og blandede emner

TV DR K Torsdag 6. juni 2019 kl. 23.00-23.45: Kinas overdådige gravskatte.

Fire oldtids flodkulturer: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/riv-vall.gif

Harvard China Historical GIS: her kan du finde koordinaterne på historiske steder i Kina. Tryk på menuen maps og find det, du søger: http://www.fas.harvard.edu/~chgis/

Kort over Kina med byer - skrevet med den gamle stavemåde: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/chnmapeb.gif

Vælg menupunktet Maps på denne hjemmeside om China the Beautiful. Der er bl.a. også historiske kort, så scroll ned ad siden og find det kort du har brug for: http://www.chinapage.com/main2.html

Kinas provinser i dag: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/chinpol.gif

Billeder fra Kinas byer kan du finde på Google Images ved at skrive byens navn i søgeboksen: http://search.msn.com/images/results.aspx?q=www.google.%20com&FORM=BIRE

Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Kina – stat s. 58-59, Singapore s. 72, Taiwan s. 74, Bykort oversigt s. 81 Singapore s. 82, Beijing og Shanghai s.83, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Nordlige Kina s. 30-31, Sydlige Kina s. 32-33, Vestlige Kina (med hele Tibet) s. 36-37, Rusland og Nordlige Kina s. 44-45, Vestlige Centralasien s. 44-45 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas

Den Kinesiske Mur kaldes også ’Den Store Mur’. På kinesisk hedder muren ’changcheng’, hvilket betyder ”lang mur” eller ’wanli changcheng’, som betyder ”Den 10.000 Li Lange Mur” (Li er en måleenhed, der svarer til 500 m). Historien om opførelse af Den Kinesiske Mur, går tilbage til perioden for De Stridende Stater (476 f.Kr.) - 221 f.Kr.) Omkring år 221 f.Kr. forenede Kinas første kejser Qin Shi Huang (husk hans terrakottakrigere) en række kongeriger til et samlet rige. Kejseren og generalen udskrev mere end 300.000 soldater og tvangsarbejdere til at bekæmpe hunnerne, som kineserne kalder Xiongnu folket, havde til stadighed givet kineserne store problemer med evindelige angreb fra nord og fra øst - og bygge muren i samlet længde. Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem vendte aldrig hjem igen. Den Store Mur var en samling af spredte og meget lange fæstningsværker bygget af både jord og grus. Den kom til at udgøre verdens største fæstningsværk. Tang dynastiet 206 f.v.t. 221 e.v.t. udbyggede og forstærkede muren Under slutningen af Sung-dynastiet (960-1279) forsøgte den mongolske Kublai Kahn at storme den kinesiske mur. Først forsøgte hans styrker at skyde den i stykker, men den var for bred og stærk. Dernæst forsøgte hans styrke at grave under muren, men uden succes, da muren var for dyb. De forsøgte at klatre over den, men muren var for høj. Kublai Kahn forsøgte at lede sine styrker rundt om muren, men den var for lang. Hans sidste forsøg var simpelt. Kublai Kahn bestak ganske enkelt vagtposten, så han kunne komme igennem og etablerede det mongolske Yuan-Dynasti (1264-1368). Da Yuan-kejserne selv kom fra nord, fandt de ikke anledning til at forstærke muren for at beskytte sig mod deres eget hjemland.

Det udseende muren har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644 og var omkring 7.300 km lang og op til 16 m. høj. Den er typisk fem-seks meter bred foroven og noget bredere forneden som beskyttelse mod mongolske og tyrkiske stammer. I 1644 brød manchuerne gennem muren ved Det Gule Hav og dannede Qing-dynastiet Kinas sidste kejserdynasti (1668 - 1911). Nu gik muren i forfald. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure, især under Kulturrevolutionen (1966 – 1976). Siden blev der bygget med beton, der hurtigt går til grunde. Arkæologer og videnskabsfolk har nu fundet ud af at de store Ming-mursten var lavet af sand og vand og vejer 10,5 kg. Og at mørtlen, der holdt i de mange år, er lavet af kalk og 3% kogt ris. Sådan bliver den store turistattraktion nu fornyet.

26. okt. 2018 Ny serie i Weekendavisen Ideer udforsker, Hvordan Riget i Midten tog form, s. 8-9: Fremmedartet: Hvad betyder Konfutse for Kinas udenrigspolitik? Artikel af Peter Harmsen. Dette er den første artikel i en række, som vil udforske de ideer og begivenheder, der har formet det Kina, vi ser i dag. 2. nov. 2018 Ideer s. 4-5 Det udelelige. Historisk har kineserne lige så ofte været opdelt i småstater, som de har levet sammen i et sammenhængende rige. Frygten for pludselig national kollaps, disintegration og ydmygelser er konstant og en drivkraft sammenhæng. 9. nov. 2018 Ideer s. 4-5 Kosmiske sammenhænge. Himmel, jord og menneske - det hele hang sammen for de gamle kinesere. Det var en radikalt anderledes holistisk måde at se verden på end den moderne, analytiske facon. 16. nov. 2018 Ideer s. 12-13 Udstrakte sømarker venter på regnen. Verdens største befolkning har udvist enorm opfindsomhed i sin underlæggelse af naturen og samtidig gjort ubodelig skade på miljøet. Alligevel kan en form for økologisk bevidsthed spores årtusinder tilbage i tiden. 23. nov. 2018 Ideer s. 4-5 Kontekst er konge. Det kinesiske sprog er som en novelle af Hemingway, hvor det meste står mellem linjerne. Sproget er en nøgle til kinesernes sjæl og anvendes til at forklare alt fra kollektivisme til spareiver.

Asmussen, Benjamin: Kinafarerne mellem kejserens Kina og kongens København. Gads Forlag 2019. Gennemillustreret. 285 s. Farewell and a thousand percent! lød ønsket om en god profit fra den kinesiske købmand, da den sidste danske Kinafarer forlod Canton i 1834. I de foregående hundrede år havde kæmpestore fregatter fast sejlet mellem Danmark og Kina for at bringe den eftertragtede te, porcelæn og silke til Europa og velstand til kongens riger. Det Danske Asiatiske Kompagni, der havde monopol på handelen, var rammen om et kulturmøde og erhvervseventyr, der næppe siden er set mage til i danmarkshistorien. Vældige formuer blev tjent i kolonialismens tid og var med til at opbygge København og rigernes velstand samt binde netværk sammen på tværs af kloden. Kinafarerne – Mellem kejserens Kina og kongens København fortæller historien om de mennesker i Danmark, Norge og Kina, der gjorde den globale handel mulig i sejlskibenes tid – om lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og om fascinationen af den forunderlige kinesiske verden. https://gad.dk/kinafarerne

Forord s. 4-5 af Ulla Tofte, direktør, M/S Museet for Søfart, Helsingør, Ny og gammel handel s. 6-7. Indhold s. 8-9. Kp. 1 En ny begyndelse 1730. s. 10-43. Erkendelse af uvidenhed. s. 12-15 ( Et hof af handelsfolk. s. 15, Købmanden, rederen og Prinsens Palæ. s. 16-19, Det første skib Tordenskiold og Tønder. s. 20-22, Kanariske forskelle. s. 22-24, Endelig mod øst. s. 24-26, CRON PRINTZ CHRISTIAN på Perlefloden. s. 26-27, Den allertidligste Kinafart. s. 28-35, Cantonsystemet – 1700 til 1842. s. 36-39, Van Hurks indgang til eliten. s. 39-41, Kongelige ønskesedler. s. 42-43). Kp. 2 Vækst og rigdom 1732-82. s. 44-163. Fisk og tevand. s. 46-47 ( Hovedsædet. s. 48-60, Direktører. s. 60-67, Handelsbetjente. s. 67-71, Skibene. s. 71-75, Livet ombord. s. 75, Fregatten DISCO. s. 76-82, Skibsfauna. s. 82-84, Riget i Midten. s. 84-85, Kina. s. 85-88, Macao. s. 88-91. Whampoa. s. 91-95, Canton. s. 95-101, Hong-købmændene. s. 104-105, Den reformerte kirke. s. 105-108, Frimurerne. s. 108-113, Danmark – en multikulturel fyrstestat s. 110-111, - 113. Boje og det sydnorske centrum. s. 113-120, Vejen op – via Kina. s. 120-124, Fra Lendrup til Lindencrone. s. 124-133, Det dobbeltsidige kulturmøde. s. 133-136, Peter Mourier – supercargo, sproggeni og museumsmand. s. 136-140, Officer og ægtemand. s. 140-143, I Asiatisk Kompagnis tjeneste. s. 143- Morten, Johanne og Kap s. 144-145, Chowquas faktori s. 152-154 – 155, Tilbage til Danmark. s. 155-160, En Kinaekspert takker af. s. 161-163). Kp. 3 Syndefaldet 1783-85. s. 164-175. Den blomstrende tid. s. 166-167 ( Tillid og kontrol – det store bedrageri. s. 167-172, Smugleriets svanesang. s. 172-175, Rekordsejladser. s. 175). Kp. 4 Den lange afslutning 1786-1840. s. 176-239. Et nyt håb? s. 178-179 ( Et modent handelssystem. s. 179-184, De syvogfyrre søfolk. s. 184-190, Monopoler og privat handel. s. 190-195, Den mystiske kaptajn Jonstrup. s. 195-198, Lovlig omgåelse. s. 198-199, En ny begyndelse i 1819? s. 199-204, Svanesang – Ludvigsens fortælling. s. 204-205, En bengalsk afslutning. s.205-210, I lære som styrmand. s. 210-216, Karriereplaner og omveje. s. 216- Bentley – den sidste supercargo s. 200-202 – 223, De sidste Kinafarere. s. 223-226, Lukningen. s. 236-238). Kp. 5 Sporene i eftertiden. s. 240-253. Handelscentrum på ny? s. 242-245 ( Kina. s. 245-249, Museer. s. 249-251, Historieskrivningen. s. 251-253). Noter s. 254-266. Kilder og litteratur s. 268-278 ( Upublicerede kilder s. 268-269, Publicerede kilder s. 269-270, Litteratur s. 270-278). Personregister s. 280-282. Stedregister s. 284-287. Kinafarerne Forlagsoversigt s. 288.

Anmeldelser:… et særdeles indsigtsfuldt værk, der er et pragteksempel på, hvad nye tilgange til historien kan frembringe (…) emmer af forfatterens iver efter at fortælle historie, og det gør den til en sand fornøjelse af læse (…) Asmussens medrivende fortælling fortjener et stort publikum.” – Politiken 6 stjerner. Der er mange detaljer om kinesiske prostituerede, pirater, svindlere og spændende kinesiske skæbner i denne fornemme bog af Benjamin Asmussen. Og så er der tillige et ganske forrygende billedmateriale med illustrationer, man ikke har set før– Berlingske 6 stjerner. ”… en velskrevet fortælling om danske pionerers handel med Kina (…) Bogen er smukt og instruktivt udstyret med et formidabelt billedmateriale. Det forstår forfatteren til fulde at udnytte.” – Information ”… smukt værk (…) Den detaljerede skildring af kompagniets mennesker og aktiviteter er overdådigt illustreret med mange genstande og billeder, man sjældent ser i historiske værker om denne periode.” – Weekendavisen

Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik.

Fredag den 8. feb. 2019 kom Shen Yun i Musikhuset i Århus kl. 15 og kl. 20. Dans, musik og sang tager dig med til en fortidig verden over 5000 år frem til den kinesiske kommunistiske tid. En fortidig verden af uovertruffen skønhed og inspiration. Hvor både filosoffer og digtere søgte harmoni med DAO eller universets vej. Hvor skønjomfruer dansede med overjordisk ynde og generaler kæmpede med atletisk kraft. ShenYun.com

Læs journalist Kim Rathcke Jensens blog fra Kina om http://kinablog.dk/category/historie/

Kinesiske Perspektiver. En antologi om Kina. Red. Mogens Hansen. Gyldendal 2013. Illustreret. 176 s.

Kinesiske perspektiver er en ny antologi om det kinesiske samfund, som er rettet mod undervisningen i gymnasiet og hf. Bogen er bl.a. velegnet til brug i Kinesiske Områdestudier og giver svar på mange af de spørgsmål, der opstår, når Kina behandles i undervisningen

Indholdsoversigt

Indledning s. 6 med forslag til arbejdsspørgsmål.

Historie, økonomi og politik: 1. Kinas historie – de lange linjer s. 9-24. 2. Kinas nyere politiske historie – 1949 til i dag s. 25-45. 3. Stat, marked, økonomiske vækst og ulighed s. 46-61. 4. Kina i den internationale politik s. 62-74.

Aktuelle samfundstendenser: 5. Familie, levevilkår og de unge s. 76-87. 6. Sociale bevægelser og menneskerettigheder s. 88-101. 7. Kinas medier s. 102-113. 8. Energi og klima s. 114-132. 9. Uddannelse og pædagogik s. 133-144.

Religion og filosofi: 10. Religion i Kina s. 146-157. 11. Kinesisk filosofi s. 158-169.

Forfattere s. 170-171. Billedfortegnelse s. 172. Register s. 173-176.

http://gyldendal-uddannelse.dk/gymnasiet/oevrige-fag/isbn13-9788702127218/kinesiske-perspektiver_

(S) Almen studieforberedelse under emnet Verdenskulturhistorie, Erhvervsøkonomi og finans, historie, filosofi, naturgeografi, religion og samfundsfag.

ANSIGT TIL ANSIGT MED KINESERNE, religion, historie og samfund af Jens-Peter Fage Madsen. Pantheon 2010. illustreret i farver og s/h + tekster. 212 s. Læs om: Konfucianismen, et-barnspolitikken, Mao, skriften, befolkningen, den sidste kejser, buddhismen, den sorte og den hvide kat, Kina og USA, fattigdom og sult, kulturrevolutionen, daoismen, firebanden, oprøret på Den Himmelske Freds Plads, forurening, Den kinesiske Mur, eksplosiv økonomisk vækst, Falun Gong, Deng Xiaoping, Guomindang, Kinas globale position, demokrati og menneskerettigheder, osv. Bogen behandler i tre dele Kinas kultur i fortid og nutid Del 1 Kinas kultur s. 6 – 48, tekster. 49-67 Del 2 Kinas historie 1644-1989 s. 68 – 128, tekster s. 129-147 Del 3 Kinas historie efter 1989 s. 148 – 186, tekster s. 187- 203 Litteratur s. 204-206, En kort kronologi over Kinas historie s. 206-207, Stikordsregister s. 208-212 http://www.pantheon.dk/bog.php?page=34 Til bogen er der udarbejdet en hjemmeside, der indeholder supplerende materiale. Hjemmesidens adresse er www.zhongguo.dk Læs anmeldelser her: http://www.zhongguo.dk/skrevet-om-bogen.html (S: religion og samfundskundskab)

CIA Factbook om Kina, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html

Riget i Midten - en introduktion til kinesisk kultur af Vivi Kjær og Bent Lerbæk Pedersen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Rigt illustreret. 230 s.

Beskrivelse: Det er en særdeles smukt organiseret introduktion til den traditionelle kinesiske kultur og et smukt og langtidsholdbart bogværk. I disse år er Kina inde en i voldsom udvikling, og vestlig indflydelse spiller en dominerende rolle - ikke mindst i byerne. At se nøjere på kinesisk kultur kan derfor virke som at betragte et tog, der er på vej væk fra stationen. Men man skal ikke lade sig narre. Båndene til fortiden er stadig stærke i Kina, og jo mere vi kender til fortiden, desto bedre forstår vi nutiden. Og med den position, Kina i dag indtager i verden, er det nødvendigt.

Indhold 1. Indledende bemærkninger 7-13, 2. Et rids af historien 14-49, 3. Skrift, sprog og maleri 50-81, 4. Religion og filosofi 82-111, 5. Kunsthåndværk og gaver til de døde 112-139, 6. Den kinesiske kalender og årets fester 140-155, 7. Familieliv og livets stadier 156-167, 8. Livets goder [det kinesiske køkken] og gode stunder 168-183, 9. Arkitektur og bolig 184-202, 10. Det luksuøse liv 203-217, 11. Hvad er så det kinesiske ved kineserne? 218- 220. Tidstavle 221-222. Forslag til videre læsning 223-226. Register 227-230. www.nytnordiskforlag.dk eller søg den på nettet, hvis den er udsolgt. (S) Mange fag og skolens kantine

Arkæologi

Arkæologi med beskrivelser og billeder af fundsteder og fund siden 1998: http://www.china.org.cn/english/features/Archaeology/93062.htm

Byer

Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen: Paradis på Jord. Suzhou i 2.500 år. Forlaget Liljebjerget. Sydvestjyske Museer 2017. Gennemillustreret. 95 s. Der er også en engelsk udgave: the book Paradise on earth.

Indholdsoversigt s. 3 – der er illustrationer i alle kapitler. Forord s.4-5 (Esbjerg og Suzhou indgik i 1995 samarbejdsaftale og i 2002 en venskabsbyaftale. I det dansk-kinesiske kulturår i 2015 kunne Sydvestjyske Museer vise en stor vikingeudstilling på Suzhou Museum. I 2017 viser Suzhou en stor udstilling på Museet Ribes Vikinger om ånd og liv i Suzhou under Tang- og Song-dynastieerne, som nogenlunde svarer til den danske vikingetid). Kp. 1 Introduktion s. 6-9 (Man burde nok kalde Venedig for Occidentens/Vestens Suzhou, for den kinesiske by er mindst 900 år ældre end sin italienske modpart, både hvad angår befolkningstal (i dag ca. 6 mio. indbyggere) og økonomisk og kulturel rigdom). Kp. 2 Suzhous historie i grundtræk s. 10-33 (s.11-12 Byens tidlige historie (514 f.v.t. – 618 e.v.t.), s. 12-15 Hovedstad i kongeriget Wu, s. 15-17 Fra Tang til Song (618-1279), s. 18-27 Under dynastierne Yuan, Ming og Qing (1279-1911), s. 27-33 Fra kejsere til præsidenter (1911-2016) ). Kp. 3 Kanalbyen s. 34-39 (s. 38 Af Lü Yens store stenindgravering af Suzhous byplan fra 1229 ses det, at totallængden af byens vandkanaler udgjorde 82 km – eller hvad der svarer til 78% af gadernes tilsvarende totallængde). Kp. 4 Suzhous byplan og arkitektur s. 40-47 (s. 40 Byen som verdens afbildning, s. 41 Den kvadratiske by, s. 42-43 Det offentlige rum, s. 43 Mure, s. 43 To centre, s. 45 Kanalerne, s. 45 Gårdhuset, s. 45 Kongfuzianske principper, s. 47 Byens mur). Kp. 5 Tekstilproduktion og handel s. 48-53 (s. 49 Kinesisk silke i årtusinder, s. 49 Silkefremstilling – kort fortalt, s. 49-50 Suzhous tekstilproduktion, s. 50-51 Masseproduktionens konsekvenser, s. 51-52 Silkebroderier, s. 52-53 Ændret efterspørgsel). Kp. 6 Knudepunkt for vare- og vidensudveksling s. 54-55 (s. 54 Siden De Tre Kongeriger (220-264) har Suzhou været involveret i handelsruterne i Silkevejene. En maritim Silkevej var fremvokset i løbet af Tang-dynastiet (618-907). I samme periode blev te en populær nationaldrik. I Suzhou steg te-høsten fra 77 tons i 1952 til 374 tons i 2014 og har overhalet områdets råsilkeproduktion i omfang s. 53). Kp. 7 Tro, filosofi og åndsliv s. 56-67 (s. 56 Siden oldtiden har dyrkelsen af forfædrene haft stor indflydelse på kinesisk livsopfattelse og familieliv, s. 60 Templer for de tre religioner og filosofier Mahayana buddhisme, taoisme og kongfuzianisme, s. 64-67 Pagoder). Kp. 8 Suzhous haver s. 68-75 (s. 68-69 Intellektuelle repræsentationer af natur, ni af Suzhous smukke haver er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, s. 70-71 Mikrokosmos som kunstform, s. 72-73 Betydninger og limsten, s. 74-75 De tidlige haver). Kp. 9 Verdensarv, kunst og kultur s. 77-83 (s. 77 Verdensarven, s. 77-79 Kunqu-operaen med musik på fløjte og pipa/kinesisk mandolin. I 2001 blev operaen indført som Kinas første immaterielle verdensarv på UNESCO’s liste, s. 79-80 Pingtan, det er historiefortælling med vekslende passager af sang og tale, s. 80-83 De fire Mestre fra Wu: Mingtidens billedkunst). Kp. 10 Det moderne Suzhou s. 84-89 (s. 85-88 Fortid møder nutid, s. 88-89 Kulturliv, historie og oplevelser, i 2016 åbnede en stor mindepark for militærstrategen Sun Tzu (ca. 500 f.v.t.), der arbejdede under byens grundlægger, Wu-kongen He Lü. Sun er verdenskendt for at have skrevet klassikeren Krigskunsten, og hans grav er også at finde i anlægget). Oversigt over kinesiske dynastier s. 90-91. Litteraturliste s. 92-93. Noter s. 94. Fotokredit s. 94-95.

http://www.sydvestjyskemuseer.dk/da/viden-forskning/udgivelser/boeger/

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, engelsk, dramatik, erhvervsøkonomi, filosofi, historie, kinesisk, musik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Historiens fantastiske byer af John Julius Norwich (red), Nyt Nordisk Forlag, 2009,

de kinesiske er: Linzi - og andre byer i Kinas krigende stater s. 48-49 Chang’an - Tang dynastiets hovedstad s. 90-92 Beijing - og den forbudte by s. 176-179 Shanghai - Kinas superby s. 286-289 http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=635

Danske missionærer i Kina

Simon Gjerø: Kaldet til Kina - danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960. Forlaget Univers 2008. 241 sider.

Sinologen Simon Gjerø bor i Beijing. Historien om danske missionærer i Kina er ukendt af de fleste. Det laver Simon Gjerø nu om på med Kaldet til Kina. Gennem et stort researcharbejde har han samlet kilder og billeder, der sætter ham i stand til at fortælle om danske missionærers dagligdag, strabadser og små og store triumfer i Kina før den kommunistiske revolution, der satte et punktum for deres arbejde i landet. http://www.kaldettilkina.dk/ Læs også de fine anmeldelser her: http://www.forlagetunivers.dk/view_book.php?id=15&l=da&b=

Det nye Kina efter Mao

I 1999 ændredes forfatningen med en formel godkendelse af begrebet privat ejendomsret.

I 1976 vælges den 60-årige Hua Guoteng (1921-2008) som Kinas nye leder efter formand Maos død. I 1978 overtog Deng Tiaoping magten.

TV DR 2 Tirsdag 4. juni kl. 23.00-23.30 Massakren på Den Himmelske Freds Plads (1:2). Kl. 23.30-00.05 Massakren på Den Himmelske Freds Plads (2:2).

Guo, Xiaolu: Jeg er Kina. Roman. Forlaget Rosenkilde 2015. e-bog og Lydbog 464 s. I en lejlighed i London med udsigt over et larmende, livfuldt og farverigt marked sidder oversætteren Iona Kirkpatrick, der er født på den skotske ø Mule. Hun er i gang med at oversætte et kinesisk brev til engelsk fra sit forlag, og ordene vokser frem for hendes øjne og under hendes fingre:»Kæreste Mu. Solen er brandvarm, gamle lortehimmel. Jeg føler mig tom og nøgen. I min sjæl er der ingenting bortset fra billedet af dig. Jeg skriver til dig fra et sted jeg endnu ikke kan fortælle dig om.« I et interneringscenter for immigranter i Dover sidder den landflygtige kinesiske musiker Jian med sin guitar og afventer en ukendt skæbne. Fra Beijing sender hans kæreste Mu det ene desperate brev efter det andet for at lokalisere ham; hendes sidste erindring om ham er da de sammen var til en rockkoncert, hvor Jian stod på scenen. Indtil det kinesiske statslige politi stormede salen. Mens Iona lag for lag udfolder historien om disse to kinesiske elskende - fra deres første flirt på universitetet i Beijing til Jians deltagelse i marcherne i Jasmin-revolutionen - synes Mu og Jian at fjerne sig mere og mere fra hinanden. Iona derimod synes at føle sig mere og mere levende. Fortryllet og omtåget af deres romance sætter hun sig for at bringe dem sammen igen, men tiden er ved at løbe fra hende. Jeg er Kina er fortællingen om to elskende - adskilt af verdenshavene og af et undertrykkende politisk regime - som desperat forsøger at finde vejen tilbage til hinanden. Under hver DEL er der et citat af et kinesisk digt.

Oversigt over DELE s. 7

Prolog s. 9-14: dec. 2011Kæreste Mu fra din elskede Jian, guitarspiller. Jian forlod Kina 2011. ET Iona s. 15-57 (1. London april 2013 s. 17-19. 2. London april 2013 s. 20-25 Iona oversætter et brev fra Beijings Interneringscenter 1540 for Civil Kriminalitet. 3. Lincolnshire januar 2012 s. 26-30. 4. Lincolnshire feb. 2012 s. 31-34 Kublai Jian f. I 1972 skriver til dronning Elizabeth. 5. London april 2013 s. 35-40 Jians dagbog nov. 1993 om mødet med Mu. 6. London april 2013 s. 41-44 Iona lige fyldt 31. 7. Lincolnshire feb. 2012 s. 45-47 Nyt brev til dronningen. 8. Lincolnshire feb. 2012 s. 48-50 Samtale med sygeplejerske Beth om den 750.000 gamle Peking-mand. 9. London maj 2013 s. 51-54 Jians finger havde fundet øen Kreta på kortet. 10. London maj 2013 s. 55-57 Iona kan ikke Google Jians cd).

TO Velkommen til Dover s. 59-112 (1. Dover april 2012 s. 61-62 Jian i Dovers Indvandrerfjernelsescenter. 2. Dover april 2012 s. 63-67 Jian skriver til Indenrigsministeriet og husker sig som 10-årig i Beijing i 1982. 3. London maj 2013 s. 68-69. 4. Dover april 2013 s. 70-72 Brandon jurastuderende er frivillig hjælper. 5. London maj 2013 s. 73-77 Iona checker ’tågedigtning’ som Mu fastholder. 6. London maj 2013 s. 78-81 Jians beretning om sit magistergradseksamenspapir 1997. 7. Dover maj 2012 s. 82-83 Hvad med indvandringskontoret i Schweitz? 8. London maj 2013 s. 84-89. Mus brev fra Shanghais Folkets Befrielseshærs Hospital jan. 2012. 9. London maj 2013 s. 90-94 Kæreste Mu her er jeg kun et registreringsnummer. 10. London maj 2013 s. 95-98 Marts 2012 Min Peking-mand, skal du ’fjernes’? 11. London maj 2013 s. 99-104 Kære Mu at være nyttig, det er det jeg må stræbe efter. Ionas mor i telefonen. 12. London maj 2013 s. 105-108 Fra stue 415 kræftafdelingen. 13. Shanghai april 2012 s. 109-112 Mu flyver tilbage til Beijing. Hun er fra en sydkinesisk telandsby).

TRE Mellemzone s. 113-151 (1. London maj 2013 s. 115-117 Jonathan Barker i forlaget. 2. London maj 2013 s. 118-121 Iona har sex med Tony. 3. London maj 2013 s. 122-1127 Jonathan mødte Deng Mu i Beijing og fi ken pakke med de fotokopierede kinesiske breve og dagbøger. Den russiske roman Liv og Skæbne. 4. London maj 2013 s. 128-131 Jonathan har kun kunnet finde en henvisning til Jians album Yuan vs Dollars. 5. Zentrum Für Den Schutz Von Asyl, Schweiz maj 2012 s. 132-134, Jian er overført til Schweiz. Han har lært tysk i skolen. 6. Zentrum Für Den Schutz Von Asyl, Schweiz maj 2012 s. 135-137 Jians nye sambo er Mahmud fra den Libyske Ørken. 7. Zentrum Für Den Schutz Von Asyl, Schweiz maj 2012 s. 138-139 Jian læser Vasilij Grossmans Liv og Skæbne om russisk kommunisme og naziånder. 8. London maj 2013 s. 140-144 Iona læser brev til Jian fra Mu, der rejser til Amerika som del af China Underground Slam Poetry Group hjulpet af kinesisk-amerikanske Bruce. 9. London maj 2013 s. 145-146 Jian skrev i dagbogen: Hun accepterer blindt alt vestligt. 10. Beijing aftenen før årtusinskiftet 1999 s. 147-151 Mu fik sin magistergrad i vestlig litteratur samt job. Møde med punkens ’gudfar’ Johnny Rotten/Lydon).

FIRE På vejen s. 153-185 (1. Philadelphia maj 2012 s. 153-156 Slam Peotry fra Sabotage Sister, en digter fra det post-maolistiske Kina – introduktionen af Mu i en folder for bandet Beijing Manic. 2. London maj 2013 s. 157-159 Manhattan maj 2012 Mu tænker på Jian. Iona mindes New York. 3. Chicago maj 2012 s. 160-162 Bruce siger ’Lad være at være så ulykkelig, Sabota’. 4. London maj 2013 s. 163-164 Iona tænker på sin forlægger Jonathan. 5. London maj 2013 s. 165-168 Iona på besøg hos storesøster Nell og hendes ukrainske mand Volodymyr i London. 6. Wisconsin maj 2012 s. 169-172 Bruce lærer at bande på kinesisk (se også s. 161). Mu optager lyde. 7. London maj 2013 s. 173-178 Jian ved nu at Mu tager til Amerika. Iona møder sin professor Charles Handfield. 8. Idaho maj 2012 s. 179-182 Lutao, bandets leder, vil gå solo i USA. 9. London maj 2013 s. 183-185 Iona har sex med en dyrlæge. Mu skriver om ægteskab).

FEM Det andet køn s. 187-248 (1. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 189-191 Jians dagbog I Lausanne: Pangu – urskabningen halvt mand, halvt drage. 2. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 192-195 Jian i Nanjing som 11-årig. 3. London juni 2013 s. 196-199 Jian om si far og hans fortælling om Den Lange March 1934. ’Qian-gu-zui-ren” = et menneske født med gæld og skyld. De sommerfugleelskende. 4. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 200-202 Mahmud bliver nægtet asyl. 5. London juni 2013 s. 203-207 Beijing maj 2006 Mu og Jians lille søn Shu er død. 6/(8) Californien maj 2012 s. 208-211 Mu og Bruce i poolen. 7. Californien maj 2012 s. 212-213 Mu om sin krop. 8. Colorado maj 2012 s. 214-215 Fen Qing Desillusioneret Ungdom. 9. Atlanta maj 2012 s. 216-219 Mu køber bog om Peking-manden. I Coca-Colas hovedkvarter. Det andet køn. 10. London juni 2013 s. 220-224 Iona læser Mus digt ’Det andet køn eller ikke?’ 11. London juni 2013 s. 225-229 Mus dagbog Beijing 2011 Jasmin-revolution og blomsterafbrænding. 12. London juni 2013 s. 230-234 Iona og Jonathan til kulturrevolution udstilling. 13. Memphis, Tennessee ma 2012s. 235-236. Lutao er forsvundet. 14. London juli 2013 s. 237-242 Blok om Mu på Harvard Universitet, uha. 15. Boston maj 2012 s. 243-246 Mu tager til Maine. Tænker på Jians syn på mænd. 16. Maine maj 2012 s. 247-248 Mu: ’Jeg føler mig tom’).

SEKS En snak med Satie s. 249-333 (1. London august 2013 s. 251-253. Ionas email til Jonathan og hans svar. 2. London august 2013 s. 254-257 Jian af Hu-famillien. 3. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 258-260 Jian får 1 års lovligt ophold i Schweiz. 4. London august 2013 s. 261-263 Iona og professor Charles om uoversættelighed. 5. Annecy, Frankrig juli 2012 s. 264-265 Europa har ingen grænser, Jian er fri. 6. Annecy, Frankrig juli 2012 s. 266-269 Jian arbejder i Den Blå Lotus. Ejeren giver Jian sit sygesikringskort, så nu er han Chang Linyuan, alias William Chang. 7. Paris august (?) 2012 s. 270-274 Jian i kælderrum i Paris. 8. Paris juni 2012 s. 275-277 Jian på Rue Saint-Denis køber cd med Satie. 9. Paris juni 2012 s. 278-280 Jian har sex med Marie. 10. Paris juli 2012 s. 281-285 Jian tænker på sin mor. Optræder på Pigalle med guitarspil og mongolsang. 11. Paris juli 2012 s. 286-291 Jian spiller til sexshow. 12. London august 2013 s. 292-294 Mu om Jians koncert på OL stadion i Beijing. 13. Paris juli 2012 s. 295-297 Jian er flyttet ind hos sexshowpigerne. 14. Paris juli 2012 s. 298-300 Pigerne rejser til Rusland og får Jians guitar med. 15. London sept. 2013 s. 301-305 Jonathan har nye oplysninger om Jians kinesisk-mongolske mor Ling Rui og hendes selvmord, da Jian var 4 år. 16. London sept. 2013 s. 306-308 Og Jians far er premierminister Hu Shulai, så Jian hed Hu Xingjian. 17. London sept. 2013 s. 309-313 Iona er i tvivl om sin rolle som oversætter. 18. London sept. 2013 s. 314-318 Nov. 2011 OL stadion Jian punktstjerne no. 1 uddeler sit manifest og ender i et politisk fængsel i Shanhai-passets interneringslejr.19. Qing Huang Dao politisk fængsel 780, Kina dec. 2011 s. 319-322. Efter en måned bliver Jian kørt til Sydkina med et nyt britisk turistvisum og i fly fra Hong Kong. 20. London sept. 2013 s. 323-325 Jonathan har et forslag til bgoens opbygning. 21. London sept. 2013 s. 326-328 Iona og Jonathan mødes og ender i Ionas seng. 22. London sept. 2013 s. 329-333 Iona vågner med tømmermænd og lytter til Jians cd. Brev fra Jian på vej til Marseilles).

SYV Hjemkomst s. 335-381(1. London okt. 2013 s. 337-339 Iona ringer til Jonathan om to fotos. 2. Beijing maj 2012 s. 340-341 Mu vender tilbage til Beijing. 3. Beijing maj 2012 s. 342-343 For blot 13 måneder siden havde Mu og Jian boet i denne lejlighed. 4. Zhejiang-provinsen juni 2012 s. 344-346 Mu tager tog til sine forældres landsby, hvor faren er reminal syg af kræft. 5. Zhejiang-provinsen juni 2012 s. 347-349Mus mor brød sig ikke om Jian. 6. Zhejiang-provinsen juni 2012 s. 350-352 Mus far er selvudslettende risbonde, så Van Goghs ’Stjernenatten’ og blev kunst-arbejder. 7. London okt. 2013 s. 353-355 Efter afstraffelse blev den halvblinde lærer i en landsbyskole. 8. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 356-358 Mus mor arbejdede som ung på en silkefabrik og siden i en dansetrup. 9. London okt. 2013 s. 359-362’Kærlighed’ sukker Iona. 10. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 363-365 Gu Chengde skibsbygningsmagnat vil tilbyde Mu job i London. 11. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 366-368 Mus far på hospitalet, hvor han dør. 12. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 369-373 Kremering tre dage efter. Mu til Beijing for at oplæres i firmaet. I sin gamle postkasse finder hun breve fra Jian og forærer alt til den engelske forlægger Jonathan i Beijing. Mu rejser til London. 13. Skotland okt. 2013 s. 374-376 Iona til di mors 60 års fødselsdag. 14. Isle of Mull, Skotland okt. 2013 s. 377-381 Iona hjemme hos mor, der har gigt ,og far er på pub. Lad mig tage jer med på ferie).

OTTE De sidste dage på Kreta s. 383-436 (1. London nov. 2013 s. 390-395 Iona har nu kun to sider tilbage af Jians dagbog. Og i okt. 1993 pegede hans finger på Kreta. 2. London nov. 2013 s. 390-395 Jonathan har lige fundet Mus adresse i London, Og Kinas Ministerium for Statssikkerhed forbyder at udgive noget om Jian – og alle dine filer er hacket og slettet her. 3. London nov. 2013 s. 396-400 Iona opsøger Mu, men Mu er i Kina. 4. Kreta nov., 2013 s. 401-402 Jian kører i bus. 5. Kreta nov. 2013 s. 403-405 Jian bor i en gammel forladt sejlbåd. 6. Kreta nov. 2013 s. 406-409 Jian taler med Hugh og Rosemary. 7. Kreta nov. 2013 s. 410-413 Jian besøger igen Hugh og Rosemary. 8. Kreta nov. 2013 s. 414-416 Jian læser de sidste sider af bogen Liv og Skæbne. 9. Kreta nov. 2013 s. 417-420 Ionas fly lander på Kreta. Hun læser i en avis: Lokal fisker har fundet liget af en asiatisk mand. 10. Kreta nov. 2013 s. 421-425 Iona tager til politistationen og ser Jians pas. Hun får Jians sidste brev. 11. London nov. 2013 s. 426-427 Iona tager tilbage til London og ringer til Jonathan, og de aftaler frokost næste dag hos ham. 12. London nov. 2013 s. 428-431 Iona hos Jonathan og fortæller om Jians død. 13. London nov. 2013 s. 432-436 Jonathans hustru med børn er i Indien og vil skilles).

NI Kvinder uden mænd s. 437-456 (Buckingham Palace s. 439-440 brev fra Dronning Elizabeth. 2. Deng Mu s. 441-444 Brev fra Mu til Iona. OVERSÆTTELSE af MANIFESTET s. 445-449. 3. London dec. 2013 s. 450-455 Iona til Mus digtoplæsning.

Epilog s. 457-459 I London er en ny bog udkommet. Appendiks: Kronolog s. 461-462. Forfatterens Tak s. 463-464.

ebog via dette link: http://www.williamdam.dk/downloads/e-boeger-download/jeg-er-kina_1170370935_da.html

lydbog via dette link: http://www.williamdam.dk/downloads/lydboeger-download/jeg-er-kina_1142671919_da.html

Se Almen studieforberedelse og Tværfag under AT 2015, dansk, engelsk, psykologi, samfundsfag og tysk.

- See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/skoenlitteratur/jeg-er-kina#sthash.ytBCC0gi.dpuf

Beijing Love Story af Sami Sillanpää. Interview biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2014. Illustrationer mellem s. 192-193. 329 s.

Aktivistparret Zeng Jinyan (f. 1983) og Hu Jia (f. 1973) har i over 10 år spillet en helt central rolle i kampen for demokratisk frihed i Kina. Deres historie giver et rystende indblik i Folkerepublikkens brutale undertrykkelse af egne borgere. I kampen for ytringsfrihed, demokrati og borgerrettigheder i Kina står ét par helt centralt: Zeng Jinyan (TIME Magazines top100 liste) og Hu Jia (EUs Sakharov-pris 2008).

Gennem mere end 10 år har deres ihærdighed, frækhed og gennemslagskraft på internettet provokeret de kinesiske myndigheder, og de har levet med chikane på åben gade, aflyttede telefoner, tæsk, husarrest, spontane afhøringer, tortur og fængsel. Hu Jia arbejdede i begyndelsen for en forbedring af Kinas miljø og blev hædret af det officielle Kina for sit arbejde. Men da han i begyndelsen af 00’erne skiftede spor som systemkritiker og arbejdede med sundhedskatastrofen for aids-inficerede bønder i Henan-provinsen begyndte modstanden fra det hemmelige politi Guobao. Parret får en datter i 2007 og sidst på året blev Hu Jia fængslet indtil 2010. Zeng Jinyan overgiver sig for den altkontrollerende overmagt, parret skilles, og hun får til sidst lov at rejse til Hong Kong med datteren, hvor hun læser kvindestudier og er fiktions forfatter.

BEIJING LOVE STORY fortæller parrets dramatiske historie fra miljø- og AIDS-aktivisme til et liv med husarrest og fængsel som online superstjerner for Kinas aktivistiske ungdom. Deres kamp og drømme er på godt og ondt udtryk for det moderne Kinas brutale, men også fremgangsrige historie fra Maos kulturrevolution i 1960’erne til i dag.

Sami Sillanpää (f. 1974) er udlandsredaktør på Finlands største avis, Helsingin Sanomat. Fra 2003-09 rapporterede han fra Beijing, hvor han lærte Zeng Jinyan og Hu Jia at kende. I forbindelse med bogudgivelsen besøgte Zeng Jinyan København 20-21. august 2014.

Indholdsoversigt

Bogen har en detaljeret oversigt s. 5, derfor er der blot valgt nogle overordnede her: Kort over Kina s. 6, Kort over Beijing s. 7. Bogens tre dele: Del I Frihed s. 21-87, Del II Kærlighed s. 89-232, Del III Had s. 233-305. Personregister s. 327-329.

http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/forlag/2014-08-06/beijing-love-story

Læs fx Jes Randrups anmeldelse i Jyllands-Posten International s. 14-15, den 19. august 2014: I Kina fører kamp for rettigheder til personlig ruin. Eller Ole Nyengs i Weekendavisen Bøger # 34, 22. august 2014, s. 14-15

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag (se under Kampen for det gode liv), dansk, historie og samfundsfag

I avisen Information kan man 21. sept. 2013 læse Martin Gøttskes artikel fra Beijing: Kinas ledelse søger bekymret efter svar i Den Franske Revolution. I Beijing læser de kommunistiske ledere hverken Konfutse eller Mao, men derimod den franske politolog Alexis de Tocqueville for at forstå Kinas politiske situation i dag – og for at finde en måde at undgå guillotinen på. Læs artiklen her: http://www.information.dk/472851 (S) almen studieforberedelse, fransk, filosofi, historie, samfunds- og kulturfag

Dagbog fra Beijing – 25 år senere; hvor gik kineserne hen? Af Mette Holm. Gyldendal 2014. Illustreret.312 s.

Mette Holm stod på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Hendes "Beijing dagbog" genudgives nu i stor udvidet udgave 25 år efter. Hvad er der sket i de 25 år, der er gået? Hvad er der sket med oprørerne, magthaverne, demokratiet – og hvem var han, ham der foran kampvognen? Alt det - og mere til - får du at vide i denne underholdende og indsigtsgivende bog om verdens største land´. Bogens indholdsfortegnelse er meget detaljeret og med sideangivelser. http://www.gyldendal.dk/dagbog-fra-beijing-id21574

Læs den fine anmeldelse ’ Det er en klog og inspirerende bog, Mette Holm har skrevet. Fuld af indtryk og tanker. Den er udtryk for troværdig, vidende og ræsonnerende journalistik, når den er allerbedst. At bogen også er en pryd for øjet i layout og mundret sprog gør kun billedet fuldendt.’

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b20142701.htm

Mette Holm, journalist og forfatter : Jeg holder ofte og gerne foredrag - f.eks. om Kina, Mongoliet, Mekong-floden, Laos, Vietnam, Cambodja, Burma eller Bhutan; se eksempler nedenfor. Jeg kan også efter aftale vinkle foredrag efter ønsker og behov i forhold til temaer og publikum. Jeg optræder ofte på gymnasier og tager gerne på foredragstourne, hvis f.eks. en stribe gymnasier og biblioteker kan finde sammen om at bestille mig i en given periode. Kontakt hende her : http://www.metteholm.com/?q=Foredrag

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag

Politiken 29. sept. 2014: Mindst 38 personer er kommet til skade under massedemonstrationer i Hongkong, oplyser CNN. Politiet brugte tåregas og peberspray i sammenstød med de tusindvis af primært unge aktivister, som er utilfredse med, at de kinesiske myndigheder ikke tillader frie valg. De seneste dages uroligheder er de værste, siden den tidligere britiske koloni i 1997 blev overdraget til Kina. Demonstranter i Hongkong kæmper for demokrati i en sky af tåregas Regeringslederen i Hongkong, Leung Chun-ying, appellerede i går til demonstranterne om at indstille de ulovlige aktioner. »Stop ulovlige demonstrationer og forlad området omkring regeringshovedkvarteret«, sagde han.

Studenterledere ført bort

Men tidligt her til morgen lokal tid myldrer gaderne med mange aktivister, som har trodset opfordringen om at gå hjem. Mange veje ind til byens finansdistrikt er fortsat afspærret, og der er meldinger om nye sammenstød mellem uropoliti og demonstranter. Ifølge politiet blev 79 personer tilbageholdt under søndagens sammenstød. Blandt andet blev flere studenterledere ført bort af politiet, men er senere blevet løsladt. Demonstrationerne får dog også opbakning fra medlemmer af den ældre generation i landet. »Hvis jeg ikke protesterer i dag, vil jeg hade mig selv i fremtiden«, siger den 55-årige taxachauffør Edward Yeung til Reuters.

Kandidater skal godkendes

Styret i Beijing vil tillade valg af byens næste leder i 2017, men insisterer på, at kandidaterne skal godkendes af en komité i Beijing. Demokratiforkæmpere har længe kæmpet for øgede rettigheder og frie valg. De mener, at komitéen i virkeligheden skal luge ud i kandidater, som Kina ikke ønsker at se på ledende poster i Hongkong. Lederne af kommunistpartiet i Beijing er bekymret for, at ønsket om mere demokrati kan sprede sig til fastlandet, skriver Reuters

Kai Otto Barner: Den kolde krig. Systime 2011. Baggrundsstof, illustrationer og kildetekster. 179 s.

Se i indholdsfortegnelsen efter Kina kp. 3 Fronterne fryser fast, kp. 7 Vietnamkrigen, kp. 8 Afspænding, kp.12 Hvem vandt den kolde krig? Bogen beskriver hovedkonflikterne under den kolde krig og tager udgangspunkt i den nyeste historiske forskning. Læs mere her: http://www.systime.dk/den-kolde-krig.html

Kjeld Erik Brødsgaard: Jeg skal til Kina. Jepsen &Co 2006, 168 sider. En praktisk håndbog for alle, der vil lære Kina og kineserne bedre at kende. Vi må indstille os på, at det 2000-tallet bliver kinesisk. Bogen har kapitlerne Fra dynastierne til Deng s. 19-35 og Kinas politik efter år 2000 s. 117-125, som direkte kan anvendes i historiefaget. Læs om bogen her: http://research.cbs.dk/portal/da/publications/jeg-skal-til-kina(d2594ce0-f8ad-11db-9160-000ea68e967b).html

Holger Dahl:Kina - Engang for et øjeblik siden. Forlaget People’s Press 2013. Gennemillustreret. 286 s.

Shanghai 2010. På Verdensudstillingens danske pavillon er der opstillet Bycykler, så de besøgende kan prøve en tur. Det er dog kun midaldrende og ældre kinesere, som magter turen rundt om Den Lille Havfrue. Yngre mennesker slingrer og vælter omkring til stor fare for sig selv og andre. Cykling er blevet aflært som basal færdighed, men vil måske genopstå som et symbol på en urban og bæredygtig bevidsthed.

I disse år forandrer Kina sig i et svimlende tempo. Mao Zedongs kommunistiske utopi er for længst forsvundet. Ideologien sidder på bagsædet, mens landet suser frem uden bremser på udviklingens motorvej. I den proces er der ting, som forsvinder: Hele boligkvarterer jævnes dagligt med jorden, landsbyer flyttes, floder tæmmes – det er, som om et målbevidst udviklingsraseri har ramt det kommunistiske kejserrige.

Holger Dahl opholdt sig for tredive år siden i Kina i to år (1981-1983). Over seks måneder blev brugt på rejser gennem landet, hvor han så og oplevede en fattig, sulten og uuddannet stormagt. De to år grundlagde en interesse i landet og en kærlighed til det kinesiske folk, der har bragt ham tilbage til riget i midten adskillige gange i de forløbne tredive år. KINA indeholder en række personlige og illustrerede beretninger om, hvad der er sket i Kina i de seneste tredive år – hvordan nogle ting er forsvundet, og andre er kommet frem i lyset. Men mest af alt hvordan Kina føles og føltes i en ikke så fjern fortid – engang for et øjeblik siden.

Indholdsoversigt: Forord 8-9, Armbåndet 11-23, Togene 25-51, Maden 85-109, Cyklerne 111-123, Busserne 125-129, Arbejdet 131-145, Kunsten 147-159, Bjergene 161-171, Jia Yu Guan 173-175, Sproget 177-183, Shanghai 185-203, Nattelivet 205-207, Hong Kong 209-221, Kineserne 223-237, Floderne 239-245, Yangshuo 247-253, Guderne 255-269, Hong Cun 271-281, Stjernerne 283-285, Tak 286.

Bogen fik 6 hjerter i Politikens anmeldelse Et helt unikt indblik i Kina, lørdag den 2. november 2013.

http://www.artpeople.dk/boeger/kina-engang-for-et-ojeblik-siden

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, historie, kinesisk, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og teknologi

Li Kunwu og P. Otié: Et kinesisk liv 3: Pengenes tid, 1980-2010. En tegneserie-roman. Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2012. Gennemillustreret. 270 s.

1980. Reform- og åbenhedspolitikken iværksat af Deng Xiaoping skal ved hjælp af en trediveårsplan modernisere Kina som “et socialistisk samfund med kinesisk særpræg”. Staten skal ikke længere påtage sig ansvaret for alle kinesere gennem hele livet, og nye alliancer kan indgås mellem højtstående funktionærer og driftige erhvervsdrivende, så magtforhold opstår mellem nye grupper. Xiao Li gifter sig med lægen Fengfeng og drager som journalistisk tegner rundt i landet og registrerer de nye tiders vindere og tabere, når drømmen om hurtige penge, vestlige varer, hasardspil og kærlighed til salg sætter den nye dagsorden. Ikke alle er lige velforberedt på, at det er slut med ensartede skæbner og et heroisk liv. Når man én gang har været med til at smide udlændinge, kapitalister, jordbesiddere og reaktionære ud, er løssluppen stræbsomhed og dekadent forfængelighed svær at kapere. Men da studenteroptog 4. juni 1989 fører til massakren på Den Himmelske Freds Plads, ses det alligevel af mange som ubehagelige mindelser om rødgardisterne i 1966. Ved indgangen til 2010 kan præsident Hu Jintao hylde både 60-års jubilæet for “revolutionens storslåede sejr” og at have opnået “hele verdens anerkendelse af Kina som en stor nation”, så man “sammen med gæster fra alle verdensdele kan skrive et nyt kapitel i historien om harmoni og mellemfolkeligt venskab.” Indholdsoversigt: Forfatter introduktion 7. Forord 9-13. Kunming hovedstad i Yunnan-provinsen Dec. 1980 15-59. Kp. 7 (da denne bog er no. 3 i serien) Den første guldskål 61-132. Kp. 8 Tegnet”Chai” 133-177. Kp. 9 Genrejsningen 179-245. Kp. 10. Moderne tider 247-271. http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052107 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Det nye Kina efter Mao; billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag.

Jes Randrup: Lykkespil i Kina - 10 beretninger fra en stormagt i bevægelse. Jylland-Postens Forlag, 2008, 188 sider

I Lykkespil i Kina reporterer Jyllands-Postens udsendte, Jes Randrup, om kinesernes liv og drømme. I 10 beretninger følger vi bjergbønder på vej ud af tørke og fattigdom, landsbybeboer i oprør mod korruptionen, ofrene for en overset aids-skandale, frygtløse dissidenter under sikkerhedspolitiets overvågning, ildesete kommunister og den nyrige elite i fuldt firspring på polobanen.

Indholdsoversigt: Prolog 8-14. De fattige 16-30. De forurenede 32-46. Oprørerne 48-63. Blodpenge 64-79. Dissidenterne 80-95. Internetfalanksen 96-115. Skyggebokserne 116-131. Lykkeridderne 132-148. Kommunister i skammekrogen 150-165. De stenrige 166-178. Epilog 180-183. Sådan udtales kinesisk 184-187. Tak 188. Læs mere om den anmelderroste bog her: http://www.jyllandspostensforlag.dk/Erhverv/Diverse/Lykkespil_i_Kina(9788776921446).aspx

Jørn Hansen: Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s.

Bogen stiller skarpt på forbindelsen mellem idræt og politik og betoner det umulige i at adskille sport og politik i internationale relationer. Idræt/sport - skråstregen henviser til den hidsige danske diskussion i slutningen af 1800-årene om hvilket ord eller begreb, man skulle bruge om legemsøvelserne. Den engelske sport med konkurrence og 'højere-hurtigere-længere' over for den ægte danske gymnastik eller idræt, som defineredes som led i bøndernes kamp for demokrati. Hitlers olympiske lege i 1936 er det mest fremhævede eksempel på en kynisk udnyttelse af sporten i en politisk sags tjeneste.

Forord og indledning s. 9-12. Idræt som politik - det borgerlige samfund og industrisamfundet s. 13-45. Idræt og politik - idrætten mellem masserne og lederne s. 47-102. Systemernes kamp - idræt og politik under den kolde krig s. 103-140: Kina eller Taiwan s. 119-120,123. Idræt og politik i en kommerciel global verden s. 141-167: Kp. 9 Markedskræfter, idræt og politik - frem mod OL i Beijing, Kp. 10 Den moralske stedfortræder. Idræt og politik mellem diktatur og demokrati - en afrunding. Litteratur og kilder s. 169-178. Personindex s. 179-182.

Jørn Hansen er forskningsleder ved Syddansk Universitets Institut for Idræt. En spændende, indsigtsfuld og væsentlig bog om et stort emne. Der er masser af stof til diskussioner og overvejelser. http://www.universitypress.dk/shop/den-moralske-stedfortraeder-1539p.html Læs den fine anmeldelse på historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/den_moralske.htm Eller Idrættens Analyseinstituts anmeldelse: http://www.idan.dk/Boganmeldelser/Bog34MoralskeStedfortraeder.aspx?/Home/Boganmeldelser.aspx?currentstart=25&ResultPrPage=5&Kortvisning=False Læs artiklen 'Kina opruster i medaljejagten - OL i London kommer til at signalere det endelige magtskifte i international eliteidræt, når Kina overhaler USA som den altoverskyggende medaljevinder.' Jyllands-Posten 31. jan.2012. Læs den på Infomedia. Se almen studieforberedelse og Tværfag under emnet OL, idræt, historie og samfundsfag.

Mette Holm og Mogens Lykketoft: KINA drager. Gyldendal. 2006 314 sider, illustreret.

14 kapitler samt bilag Samtaler med kinesiske ledere 1978-2006; Kinas placering i verdensøkonomien. Journalistens og politikerens personlige møde med Kina efter Mao. Eksempler på kapiteloverskrifter: Den lydige kineser; Magthaverne; Demokrati; Markedskræfternes med- og modvind; Vækstens pris, Tibet, Storkina. Læs her: http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-og-debat/9788702048452/kina-drager

Burmester, Sven: Jorden rundt i 70 år, se oversigten over bogen under emnet Globalisering nedenunder.

Hvidløgsballaderne af Mo Yan. Forlaget Batzer og Co 2013. 440 sider. Indbundet. 298 kr.

Mo Yan (betyder ’Tal ikke’), pseudonym for Guan Muoye, f. 1955 i Gaomi i Shandong-provinsen. Mo Yan blev for alvor kendt i Vesten, da han i 2012 fik Nobelprisen i litteratur for sin ’hallucinatoriske’ prosa der forener ’saga, historie og samtid’.

Bønderne i Paradis Amt har længe levet under fattige og svære kår. Regeringen har opfordret dem til at dyrke hvidløg, men overproduktion gør det umuligt at komme af med afgrøderne. Magtesløse må bønderne se deres høst rådne på marken under den brændende sol. Deres utilfredshed eksploderer til sidst i et voldsomt oprør mod det korrupte og diktatoriske kinesiske bureaukrati i 1980’ernes Kina. I den nådesløse bølge af efterfølgende massearrestationer går ingen fri, hverken familier, venner og elskende. Med sin særegne stil skaber Mo Yan en verden fuld af overvældende dufte, smage og synsindtryk, hvor de mest grusomme handlinger skildres med samme ligefremhed som de elskendes kærtegn.

Indholdsoversigt:

Personliste s. 4.

Kp. 1 Ærede byboer s. 5-22 (1. Gao Yang 6-13, 2. De trak ham afsted 13-22).

Kp. 2 Hvidløgsstængler fra Paradis s. 23-54 (1. Alle hvidløgene var solgt 24-35, 2. Den følgende aften 35-42, 3. Nogen tid efter 42-50, 4. Gao Ma lå og døsede 50-54).

Kp. 3 Folk plantede hvidløg s. 55-78 (1. De to betjente masede 56-59, 2. Han fulgte lydigt med 59-67, 3. Da de blev låst fast 67-73, 4. Da Gao Yang hørte 73-78).

Kp. 4 Plant hvidløg i jord, grav ingefær ned i sand s. 79-102 (1. Fjerde Onkel svingede 80-86, 2. Den følgende aften var der livligt 86-93, 3. Inden man fik set sig om 93-98, 4. Flere gange gik hun 98-102).

Kp. 5 I den ottende måned s. 103-111 (1. Betjentene løftede febrisk 104-106, 2. mens de susede afsted 107-111).

Kp. 6 Magistraten henretter ni familier s. 113-128 (1. Jinju hang døsigt på ryggen 114-115, 2. Hun blev vækket af bølgernes brusen 115-117, 3. Solen forsvandt bag horisonten 117-122, 4. Da det blev lyst, kvidrede fuglene 122-128).

Kp. 7 Månen er fuldest på den sekstende dag s. 120-156 (1. Da Gao Yang blev spærret inde 130-146, 2. ”Kom, lad os se hvem ...” 146-156).

Kp. 8 Forræderiske abe s. 157-184 (1. Fangevognen var forsvundet 158-162, 2. Da de endelig vaklede ud 162-164, 3. Tidligt næste morgen nåede Jinju og Gao Ma 164-175, 4. Den store jeep 175-184).

Kp. 9 I det gamle samfund led folket s. 185-204 (1. Det var middagstid 186-192, 2. Lyden af den midaldrende kvinde 192-195, 3. Hvor havde de ført hende hen? 195-198, 4. Da Gao Zhilengs papegøjer 198-204).

Kp. 10 Amtsborgmester Zhong s. 205-213 (1. Jinju var nået frem til Gao Mas hus 206-210, 2. Gao Mas barn stirrede 210-213).

Kp. 11 Før i tiden var Paradis befolket s. 215-231 ( 1. I det samme øjeblik Gao Ma 216-221, 2. Gao Ma kom til sig selv 221-226, 3. Resten af natten 226-228, 4. Han måtte hjem i løbet af natten 229-231).

Kp. 12 Fat mod, kære landsbyfæller s. 233-265 (1. Gao Yang lå på ryggen 234-247, 2. I løbet af morgenen 248-257, 3. Det var blevet tid til gårdtur 257-268, 4. At komme tilbage til cellen 263-265).

Kp. 13 Amtsborgmester Zhong øger højden på sin mur s. 267-279 (1. Han kom på benene 268-274, 2. Han rakte et bundt sedler 274-279).

Kp. 14 Den som er villig til at ofre sig selv s. 281-309 (1. Under en stjerneklar himmel 282-289, 2. Den røde morgensol 289-296, 3. Hen under aften nåede Gao Yang 296-300, 4. De kørt ud af byen 300-309).

Kp. 15 Når jeg spiller på mine strenge s. 311-332 (1. Den anden nat Fjerde Tante tilbragte 312-314, 2. Da det blev lyst, kørte to hestetrukne vogne 314-325, 3. Mens hun lå i cellens mørke 325-330, 4. Hellere være militærrådgiver 330-332).

Kp. 16 Arrester mig blot s. 333-349 (1. En fængselsbetjent gik foran ham 334-336, 2. Mørke skyer havde samlet sig 336-346, 3. Var det dig, som ledte an ...? 346-349).

Kp. 17 Landsbyfæller, hårdt arbejde s. 351-371 (1. Den lysende fuldmåne steg 352-363, 2. Gao ma, sagde Jinju mopset 369-371).

Kp. 18 At kalde mig kontrarevolutionær s. 373-395 (1. Om morgenen blev celledøren slået op 374-379, 2. Da den dødsdømte blev ført bort 379-381, 3. Hans hustru smed et bundt 381-392, 4. Jeg har begået en forbrydelse 392-395).

Kp. 19 Amtsborgmester, din hånd kan ikke dække himlen s. 397-417 (1. Om morgenen udbrød et voldsomt spektakel 398-406, 2. Det første Gao Yang så 406-417).

Kp. 20 Jeg synger om maj år 1987 s. 419-438 (1. Da han var færdig med sangen 420-426, 2. Fjerde Tante hostede 427-432, 3. Nytårsdag 1988 432-435, 4. Nytårsdag blev fulgt af en voldsom snestorm 435-438).

Forlagets oplysninger s. 440.

Mo Yans romaner blander fantastiske elementer og overnaturlige begivenheder med erfaringer fra forfatterens egen opvækst i Gaomi i Shandongprovinsen i det nordøstlige Kina. Hans historier er fortalt fra ’den lille mands’ synsvinkel, men altid med fantasien som et korrektiv til den rene realisme. Mo Yan er blevet beskyldt for at være systemets mand, men hans romaner er både oprørske og kritiske i forhold til magthaverne.

http://www.batzer.dk/VisBog.asp?BogId=158

Læs den 6-stjernede anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten, Kultur s. 10 2. nov. 2013 Overskrift: Hvidløg og kærlighed.

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, samfunds- og kulturfag.

Tabte døtre - Beretninger om savn og kærlighed af Xinran Xue. Interviewbog. Forlaget Rosinante 2011. 224 s.

I "Tabte døtre" har Xinran samlet en række beretninger fra kinesiske kvinder, der er blevet tvunget til at afgive deres nyfødte døtre. Etbarnspolitik vedtaget 1979. Lov der tillader international adoption 1992.

Indholdsoversigt: En bog skrevet til adopterede døtre 9-15. Den første mor, jeg mødte, der havde mistet sin datter 16-36. "De mødre, der har fået piger, er alle sige om hjertet" 37-48. Jordemoderens fortælling 49-65. Opvaskeren, der to gange forsøgte at tage sit eget liv 66-87. Ekstrafødsel-guerillasoldater: en far på flugt 88-104. Røde Mary fra børnehjemmet 105-126. Moderen, der stadig venter i USA 127-143. En moralsk opsang til vor tid 144-162. Kærlighedsbånd: sten og blade 163-175. Lille Sne, hvor er du? 176-187. Efterord: to breve fra hjertet 188-193. Baggrund 194-201. Forfatterens tak 202-203. Flere breve fra adoptivmødre 204-208. Appendiks A: Kinesiske adoptionslove 209-226. Appendiks B: Selvmord blandt kvinder 227-228. Appendiks C: Chengdus atten vidundere 229- 231. Noter 232-236.

Forfatter og journalist Xinran Xue (f. 1958 i Beijing, fra 1989 radiostudievært i Kina, flyttede til England 1997) http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763816380.aspx Læs anmeldelsen på Bog.Guide, der giver 5 stjerner, læs her: http://bog.guide.dk/Fort%C3%A6llinger/Xinran/Politik/Samfund/Moral%20%26%20etik/Historie/Xinran_Xue_Tabte_d%C3%B8tre_2409988 Kina m/k - om ti år vil Kina have et overskud på 24 mio. giftefærdige mænd på forgæves jagt efter en kone, anmeldelse af interviewbogen Weekendavisen #14, 8. april 2011. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag

Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Af Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank. Forlaget Systime. 1. udgave 2009 (Bog og iBog). Illustreret og med opgaver 240 s.

I bogen får du central viden om hvad der karakteriserer samarbejdet mellem faggruppens tre fag - historie, religion og samfundsfag, hvilke metoder og begreber man anvender i de tre fag og hvilken indfaldsvinkel hvert af de tre fag har til et aktuelt emne såsom terrorisme. Bogen beskæftiger sig med seks gennemgående temaer: • Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund • Værdier og livsformer • Religiøse og politiske brud • Det gode samfund - med USA som eksempel • Globalisering • Områdestudium - med Kina som eksempel s. 97, 177-197, kronologi over centrale begivenheder i Kinas historie s. 182-183. Derudover beskæftiger bog sig også med, hvordan man rent metodisk udvikler de kompetencer, som er en forudsætning for det tværfaglige samarbejde i kultur- og samfundsfagsgruppen. • Stikordsregister s. 239-240 Bogen henvender sig først og fremmest til HF-faget Kultur og samfund, men den kan også anvendes i andre former for fagsamarbejde, hvori et eller flere af de tre fag indgår, fx i Almen studieforberedelse på STX. Se her: http://www.systime.dk/grundbog-til-kultur-samfundsfag-til-hf.html Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-676

Og

Kultur og samfund - En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på hf. Af Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank. Forlaget Systime 2011. Illustreret og med øvelser. 272 s.

Materialesamlingen tager udgangspunkt i 4 konkrete emner, der tilsammen dækker de fællesfaglige mål og store dele af de kernefaglige stofområder. Afsnit 4 Kina - mellem tradition og fornyelse indholdsfortegnelse s. 196-197, introduktion og materiale s. 199-254 Stikordsregister s. 264-266. Bogen indleder hvert emnes problemstillinger med en fællesfaglig introduktion med aktuelt materiale – og forsøger altså at motivere til videre fordybelse i emnet i form af både fællesfaglige og særfaglige tekster. Materialesamlingen matcher desuden grundbogens kapitler, sådan at både baggrundstof og de centrale begreber, som man kan forudsætte i tekstlæsningen, kan findes i grundbogen. http://www.systime.dk/kultur-og-samfund-materialesamling-til-kultur-og-samfundsfaggruppen-pa-hf.html Se under undervisningsforslag

Flemming Ytzen: Supermagten Kina – mirakel eller mareridt. Politikens Forlag 2008. 287 sider, 249 kr.

En spændende bog som skitserer Kinas forvandling frem til i dag. Bogen behandler bredt udvalgte emner dog med et særligt fokus på samfundsmæssige problemstillinger. Bogen har ydermere et specifikt afsnit skrevet til den danske historie i Kina. ( se kapitel 3 s.141 ). Bogen har et rigt indeks som gør emner og stikord lettilgængelige. 1.Vort naboland Kina -Glem tragedierne, kammerater. Lad os huske Mao – mest for det gode.(s.23-35) -Feminint triumvirat. De rige og magtfulde søstre fra Shanghai. (s.36-44) -Friheden blev kort. Nu gælder det retten til historieskrivningen.(s.44-52) -Straffefangens kald. En stemme for millioner af anonyme ofre.(s.52-59) -Erkendelser. Ungdomsoprøreren blev radiovært.(s.59-65) -Magt giver rigdom. Det neoliberale dynasti.(s.65-77) -Kejserbørn på sejrens vej. Om en generations tid vil den restriktive familieplanlægning begynde at gøre ondt i det kinesiske samfund.(s.77-87) 2.Udvikling – 30 år i reformernes tegn.(s.87-89) -Genkomst. Shanghais middelklasse har rejst sig på ruinerne af en tragedie i 1927. Var det alle ofrene værd?(s.89-99) -Naturen har ingen berettigelse. Væksten er den nye diktator.(s.99-107) -Udviklingsambitionerne. Stål og cement på rigets puls.(s.107-115) -En karruseltur i talknuseren.(s.115-123) -Flydende proletariat er vækstens brændstof.(s.123-132) -Døden eller lejren. De værdiløse liv og de hårde straffe.(s.132-140) 3.De danske forbindelser (s.141-143) -I historiens lys. Danske øjne på Kina.(s.143-149) -Samtaler på højt intellektuelt plan.(s.149-166) -Den politiske kineser fra Østerbro.(s.166-177) -Eventyret om Simon. Knægten fra Tvind.(s.177-185) -Kulturambassadør for to lande.(s.185-190) 4. Medier og kultur - rødder og opbrud (s. 191-192) -Kontrol er allerbedst. Medierne spræller i nettet. (s. 191-199) -Den åndelige vejleder er genfødt. Sammenhængskraften findes i fortiden. (s. 200-211) -Sex som videnskab. Erotisk museum gør op med puritanismen. (s. 212- 216) 5.Den lange march i verdenspolitikken.(s.217-219) -Kampen i Tibet står om sjæle.(s.219-233) -Stridens ø Taiwan. Hjem til Kina eller base for USA.(s.233-245) - Hongkong aflyste dommedag. De dystre profetier op til koloniens overdragelse i 1997 blev gjort til skamme. (s. 246-249) -Asfalt i Addis Abeba. (s. 250-257) -Våbenembargo. Når dødens købmænd slås om Kina. (s. 258- 266) 6. Globaliseringens Kina. (s.267-268) -China Incorporated. Samfundet ledes som en koncern. Kun de dygtigste når toppen.(s.269-281). Register s. 285-287. http://www.politikensforlag.dk/Historie/Verdenshistorie/Supermagten_Kina(9788756784634).aspx Læs også Flemming Ytzens hjemmeside til bogen, hvor han opdaterer fra 2010 -, der kan du også læse anmeldelser af bogen: http://www.supermagtenkina.dk/ Se nedenfor under undervisningsforslag

Artikler om (samtids-) historie af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing http://kinablog.dk/category/historie/

Her kan du læse en artikel om the Post Mao Period 1976-1978 på Library of Congress' hjemmeside i Chapter 1. Om Kinas historie: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Her kan du læse en artikel om De fire moderniseringer 1979-82 på Library of Congress' hjemmeside i Chapter 1. om Kinas historie: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Billede af Deng Xiaoping: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/deng.gif

Sun, Y: Den kinesiske omvurdering af socialisme. Læs kapitel 1 fra 1995 her: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/yansun1.txt

Gate of heavenly Peace Tiananmen 1995, læs artikler her: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/#Tiananmen

Law of the People's Republic of China on the Protection of Cultural Relics (1982) læs den her: http://english.mep.gov.cn/Policies_Regulations/laws/envir_elatedlaws/200710/t20071009_109913.htm

Forfatning

Den Kinesiske Folkerepubliks Forfatning 1982. Der er kommet ændringer siden. Læs hele Kinas forfatning her på google-oversat dansk: http://www.kina-portal.dk/samfund/Kinas%20Forfatning.pdf Læs den på engelsk: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/prchina-constitution1982.html

Globalisering

De sorte kinesere – Kina, Afrika og Europa af Jørgen E. Petersen. Ulandslitteratur. Forlaget Kahrius. 186 s.

Bogen har en fin detaljeret indholdsfortegnelse s. 8-10. Bogens første del stammer fra mange forskellige kilder, mest dagblade fra 2011-2013 s. 12-59. Derefter forfatterens Og hvad så? Den kinesiske udvikling, de kinesiske lederes globale ambitioner er faretruende for væsentlige træk i en fælles ’vestlig’ opfattelse af begrebet civilisation s. 60-134. Bogens tredje del: Afrikas karakterbog. Afrikas lande gennemgået et for et s. 135-184.

Om Kinas forfatning s. 27-29. Om Kinas styreform og Konfucius’ opfattelse s. 31-33.

Hensigten med bogen er i videst mulige omfang at underbygge et postulat: For Europas fremtid er det tættest mulige samarbejde med Afrika en tvingende nødvendighed. Kina har gang i en meget intensiv økonomisk og delvis politisk aggression vendt mod afrikanske stater, et område som burde være prioriteret europæisk interessesfære. Der er tale om, at den kinesiske, kommunistiske diktaturstat æder sig ind på et kontinent, der er absolut forudsætning for, at Europa i fremtiden kan spise kirsebær med de store. Lykkes den kinesiske kolonisering af Afrika, vil Europa inden udgangen af indeværende århundrede være uden væsentlig geopolitisk indflydelse og måske, på grund af nutidens europæiske forgabelse med hensyn til at lægge produktion i Kina, være reduceret til en vasalstatus mere omfattende end den nuværende i forhold til USA, der er mere magtpolitisk bestemt end økonomisk.

Forfatteren Jørgen E. Petersen har været udenrigsredaktør på dagbladet Demokraten og leder af DR's Orientering. Han har rejst i Afrika i mere end 50 år. Han har boet 2½ år i Kenya, hvor han for UNESCO skabte en Journalisthøjskole ved Nairobis universitet. I en årrække var han Orienterings korrespondent i Sydafrika og Frankrig. Han har interviewet talrige afrikanske ministre og embedsmænd og truffet en række af kontinentets historiske personligheder bl.a. algerierne Ben Khedda og Ben Bella, tuneseren Habib Bourguiba, senegaleserne Abdoulaye Wade og Habib Thiam, nigerianeren Wole Soyinka, congoleseren Patrice Lumumba, tanzanianerne Julius Nyerere og Benjamin Mkapa, kenyanerne Tom Mboya, Daniel arap Moi og Jomo Kenyatta, uganderen Milton Obote, Kenneth Kaunda fra Zambia, Joshua Nkomo og Ian Smith fra Zimbabwe og sydafrikanerne Nadine Gordimer, M.G. Buthelezi, F.W. de Klerk og Nelson Mandela (foto). "De Sorte Kinesere" er Jørgen E. Petersens 12. bog med afrikansk perspektiv. Han frygter Kinas kolonisering af det store kontinent og plæderer for et udvidet, formaliseret samarbejde mellem EU og AU, Den Afrikanske Union. På basis af en række kilder fremhæver han svagheder i det kinesiske samfund og dets politik og påpeger, at kinesisk censur invaderer vestlig kultur. http://www.minegenbog.dk/books/kinesere.php

http://kahriusshop.dk/produkter/29-boeger-debat---politik/241-joergen-e-petersen-de-sorte-kinesere/

Fik fire stjerner i JyllandsPostens Kultur 23. juni 2014 Gul mands byrde. Magt: mens europæerne sover, bruger regimet i Beijing gangstermetoder til at tømme Afrika for værdier. Vigtig dansk bog om kinesisk kolonialisme.

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag.

Fremtidens stormagter – BRIK’erne i det globale spil Brasilien, Rusland, Indien og Kina v. Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 285 s.

Hvad er BRIK? Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem? s. 13-64 v. Mette Skak. KINA: den største faBRIK s. 209269 v. Stig Thøgersen og Clemens Stubbe Østergaard med deloverskrifter som Historien, der gik forud: før og efter gennembruddet i 1979; Den kinesiske stats globaliseringsstrategier; Kina og den amerikanske finanskrise; Hvordan taler kineserne om globaliseringen? Den kinesiske stat og samfundet; Kina og Danmark; Konklusion: Kina – den afgørende BRIK i spillet. Efterskrift: fra G8 til G20 – Så faldt BRIKerne på plads! s. 271-273 v. Mette Skak. Liste over specielle forkortelser s. 275, Figuroversigt s. 284, Oversigt over bokse s. 285 http://unipress.dk/udgivelser/f/fremtidens-stormagter/

Globalisering og Kinas kongfuzianske civilisation Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød? i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49. Læs artiklen på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider. Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her: http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4 Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen: Samuel P. Huntington: CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. MOD EN NY VERDENSORDEN. People’s Press 2006, på dansk 2006. Første engelske udgave fra1996. 504 sider. Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister – undtagen for Kina og den kongfuzianske civilisation [Den kinesiske civilisation bygger på Konfucius' lære (ca. 555 f.Kr.-479 f.Kr.) ], derfor er der henvisninger til Kina sat i parentes under de enkelte afsnit her under. Forord af Huntington 29 (30). I En verden af civilisationer Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik 35 Indledning: Flag og kulturel identitet 35 En multipolær og multicivilisatorisk verden 37 Andre verdener? 47 (52) At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser 57 (60-61) Kapitel 2: Civilisationerne før og nu 63 Civilisationers karaktertræk 63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer 74 (75, 77, 80) Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse 85 Universel civilisation: Hvad betyder det? 85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder 98 Vesten og moderniseringen 101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen 109 (109, 114) II Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering 119 Vesten på retur 119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken 133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage) 138 (141,144) Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer 148 (148) Asiens styrke og selvbevidsthed 149 (149-157) Den Islamiske Genkomst 158 Nye udfordringer 173 III Den nye orden mellem civilisationer Kapitel 6: Kulturbevidsthedens ændring af international politik 177 At finde sin plads: identitetens politik 177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde 184 (186, 190) Civilisationernes opbygning 191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift 196 (216) Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden 219 Civilisationer og orden 219 (219) Samhørighed i Vesten 222 Rusland og dets nære udland 230 Storkina og dets økonomiske interesser 236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft 245 IV Sammenstødene mellem civilisationer Kapitel 8: Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer 255 Vestlig universalisme 255 (255, 257) Våbenspredning 259 (259, 261-264) Menneskerettigheder og demokrati 268 (270, 272-273) Indvandring 276 Kapitel 9: Civilisationernes globale politik 288 Kernestater og brudlinjekonflikter 288 Islam og Vesten 291 Asien, Kina og Amerika 303 (303-331) Civilisationer og kernestater. Nye alliancer 331 (331-340 med figur) Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige 341 Overgangskrige: Afghanistan og Golfen 341 Hvad kendetegner en brudlinjekrig? 349 (350) Udbredelse: Islams blodige grænser 353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik 359 (366) Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige 368 Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst 368 Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande og diaspora 376 (380) At bremse brudlinjekrige 403 V Civilisationernes fremtid Kapitel 12: Vesten, civilisationerne og Civilisation 417 Er Vesten ved at forny sig? 417 Vesten i verden 426 Civilisationskrige og verdensorden 432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442) Noter 447 ”Jeg er en realist”; Interview med Samuel P. Huntington ved Noa Redington 479-492: Interviewet fra 2006 handler om ytringsfrihed og den islamiske civilisation; menneskerettigheder i de 6-8 civilisationers perspektiv; s. 486 ”religionen sætter normer og de moralske standarder, som understøtter hele samfundet, og som er rettesnoren for, hvordan man lever sit liv.” (s. 482; s. 483 nederst-484; 487-488: Om Kina)

Det kreative samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden af Lars Tvede. Gyldendal Business 2013. Nogle illustrationer. 548 s.

Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.

... Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre. Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.

Indholdsfortegnelse:

Indledning: Kreativitet set fra rummet s. 7-13.

DEL I: Nøglen til civilisation s. 15-65 (1. Mysteriet om neandertalerne s. 19, 2. Civilisation og tæmning s. 39, 3. Principperne bag spontan fremgang s. 50).

DEL II: Fra de første civilisationer til Vesten s. 67-126 (4. De første civilisationer s. 71, 5. Europas genstart s. 91, 6. Det store take-off s. 101).

DEL III: Vestens civiliseringsproces s. 127-177 (7. Krig, fred og frihed s. 131, 8. Civilisation, mentaliteter og kulturer s. 155).

DEL IV: Konsekvenser af Vestens kreativitet s. 179-313 ( 9. Mangfoldighed og crowdsourcing s. 183, 10. Kreativitet og ressourceparadokset s. 199, 11. Videnskab og teknologi s. 230, 12. Miljø, vækst og teknologi s. 262, 13. Det dynamiske samfund s. 306).

DEL V: Vestens tilsanding s. 315-436 (14. Civilisationers forfald s. 319, 15. Teknologiforskrækkelse, panikmageri og irrationalitet s. 332, 16. De ustoppelige stater s.355, 17. Gæld, brandbeskatning og stagnation s. 375, 18. Forsørgermentalitet, illusioner og taberfabrikker s. 389, 19. Underminering af demokrati og videnskab s. 411).

DEL VI: Det kreative samfund s. 437-524 (20. De tre scenarier s. 441, 21. Idé nr. 1: Luk staterne op s. 466, 22. Idé nr. 2: byg på selvregulering, incitamenter og åbenhed s. 475, 23. Idé nr. 3: Målret uddannelse og arbejde til kreativitet s. 486, 24. Idé nr. 4: Fjern forhindringerne s. 496, 25. Idé nr. 5: Skab varig tillid s. 511. 26. Den mulige fremtid s. 517). Noter til hvert kapitel s. 525-548.

Lars Tvede er forfatter og serieiværksætter inden for bl.a. informationsteknologi. Han er uddannet ingeniør og civiløkonom og har arbejdet som hedge fund manager og fondsforvalter. Trendbogen The Guru Guide to Marketing regner ham for en af verdens førende tænkere inden for marketing, og hans virksomheder har vundet adskillige teknologi- og innovationspriser. Tvede har tidligere udgivet stærkt anmelderroste bøger … www.larstvede.com

http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702140675.aspx

Læs fx. Anmeldelse af Kai Sørlander i Weekendavisen Bøger 17. januar 2014.

(S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag.

Jorden rundt i 70 år – Erindringer fra et liv i Vesten, Østen og den islamiske verden af Sven Burmester. Selvbiografi. Informations Forlag 2013. 239 s.

BESKRIVELSE

JORDEN RUNDT er Sven Burmesters erindringer fra et langt og inspirerende kosmopolitisk arbejdsliv i FN og som vicedirektør i Verdensbanken. En personlig og vedkommende livshistorie blandet med skarp kulturel indsigt fra et menneske, der har været med, hvor det skete. Da Sven Burmester lod sig pensionere og slog sig ned efter et langt arbejdsliv mange steder på kloden, slog han sig ned på fire forskellige kontinenter. Det betyder, at han i dag bor skiftevis i USA, hvor han har sin familie, i Kina, i Egypten og i Danmark om sommeren.

Indholdsoversigt:

Forord s. 7-10 (Hørehæmmet, men i Kina ok s. 8)

Kp. 1 Ålborg, Danmark 1940-1959 s. 11-31 (Om forurening i Kina s. 17).

Kp. 2 Pullman, USA 1959-1960 s. 33-45.

Kp. 3 København, Danmark 1960-1967, 2001- s. 47-58 (Om storbyer s. 47, Ubetalt heltidsjob som formand for Internationalt Studenter Center ISC s. 55, Kinesere ville ikke komme til ISC møder og diskutere Vietnamkrig s. 57).

Kp. 4 Ayacucho, Peru 1967-1969 s. 59-82 (Lektor Efrain Morote Best, evangelisk præst, der læste Mao og var hjernen bag Sendero Luminoso = Den lysende Sti s. 67, Robert McNamara blir præsident for Verdensbanken 1967 s. 78).

Kp. 5 Princeton, USA 1969-1971 s. 83-94 (Tidligere CIA agent i Kina s. 86, Islamisk eller konfuciansk kultur s. 88, Kina var isoleret i sin kulturrevolution s. 91, Job i Verdensbanken i Washington – uden Sovjet og Kina).

Kp. 6 Verdensbanken 1971-1997 s. 95-128 (Kina har fast direktørstilling blandt de 25 eksekutiv direktører i bestyrelsen, Deng Xiaoping: ’Det er glorværdigt at blive rig’, Kina blev medlem i 1980 s. 112, Det daoistiske wu-wei (=ingen unødig indblanding) s. 116, Kina i Afrika positivt s. 117, Burmester chef for bankens Undervisningsafdeling for hele Østasien s. 118).

Kp. 7 Washington DC, USA 1971 s. 129-158 ( Chengdu 143, Beijing, kinesisk og arabisk s. 145, simplificerede skrifttegn indført 1956 s. 149).

Kp. 8 Kairo, Egypten 1992.1995, 2001 - s. 159-183 (Her endte silkevejen fra Kina s. 160, Mongoler i Bagdad og Damaskus 1258 s. 175).

Kp. 9 UNFPA og Peking, Kina 1997-2001 s. 185-215 (Beijings historie kort s. 187, Vi er for mange på kloden - fem år som leder af FN’s befolkningsfond (UNFPA) i Kina og Nordkorea s. 189, Aflytning med skjulte mikrofoner i Jianguomen wai ambassadekvarteret ved Ritan parken s. 196, Kondom-automater i Kina s. 199, 9. juli er den internationale befolkningsdag og er nærmest national helligdag i Kina s. 205, Kinesisk både- og kultur s. 206, 1. okt. Kinas nationaldag s. 207, Mongoliet s. 208, Nordkorea s. 209).

Kp. 10 Chengdu, Kina 2001 s. 317-233 (Sichuan provinsen, Sterilisering af mænd er nemt ’uden skalpel vasektoni’ s. 222, Om forholdet mellem Japan og Kina s. 230).

Efterord s. 235-239 (Bl.a. om Kina).

ANMELDERCITATER "Han forstod tidligt, hvilken afgørende rolle religion og kultur spiller for udvikling, og han var tidligere ude end Samuel Huntington med tesen om kulturernes sammenstød. Tidligere vicedirektør for Verdensbanken Sven Burmester har skrevet en vellykket erindringsbog." Uffe Østergård i Information

“Arbejdet i Verdensbanken og FN's familieplanlægningsfond giver Sven Burmester et unikt udsyn over verdens problemer (...) det er tankevækkende at følge Burmester gennem 70 år. Hans ærinde er debatten og ikke privatlivet. Argumenterne er ikke nye, om end stadig aktuelle, provokerende og nødvendige." Hjalte Tin i Politiken

OM FORFATTEREN

Sven Burmester (f. 1940), kosmopolit og blandt mange andre ting tidligere vicedirektør i Verdensbanken, cand.scient. i organisk kemi, adjungeret professor og forfatter. På Informations Forlag er tidligere udkommet En verden til forskel (2009).

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-376-4

(S) almen studieforberedelse, dansk, historie og samfunds- og kulturfag.

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.

Bogen indeholder artikler af litteraturforskere. Redaktørernes introduktion s. 7-12 Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur – Global vision som lokal læsemåde s. 13-23. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 15-6, 21. Susan Bassnett: Oversættelse – Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted – Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi – Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Kinesisk forfatter omtales s. 53, 56. Tabish Khair: Før det postkoloniale – Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder. Kinesisk forfatter omtales s. 78. Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 85, 92. Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet – Europa s. 97-106. Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Kina eller kinesisk litteratur omtales s. 107, 111, 114, 118-121, 124, 127-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127. Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur – Nobel erfaringen s. 129-147. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 131, 137. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. kinesiske forfatteres værker. http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/

Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i Rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

Vær opmærksom på , at den kinesiske regering opfatter de sunni-muslimske uighurer, et folkeslag der primært lever i den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang Uighur Autonome Region som potentielle terrorister.

(S) Se Almen studieforberedelse under Globalisering samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag

Hong Kong og Kina

7.7.2020. Hongkongs uddannelsesstyre meddeler, at Hongkongs regering har beordret regionens skoler til at gennemgå lærebøger og andre undervisningsmaterialer og fjerne dem, der kan være i strid med den sikkerhedslov, der blev indført i sidste uge. Det gælder bøger og andet materiale med indhold, der er imod "De fire typer lovovertrædelser, der tydeligt stipuleres i loven". De fire lovovertrædelser er separatisme, oprør, terror og samarbejde med et andet land eller anden instans, der kan true rigets sikkerhed. I weekenden begyndte bøger, der er skrevet af fremtrædende demokratiaktivister i Hongkong, at forsvinde fra den asiatiske storbys biblioteker. Bøgerne kan ikke længere lånes og er ikke at finde på hylderne. Ritzau, citeret i JP International s. 8, 7. juli 2020).

Kinas Nationale Folkekongres har enstemmigt tirsdag 30. juni 2020 vedtaget en national sikkerhedslov for Hongkong 1. juli 2020. Modstanderne mener ikke at regeringen i Beijing har myndighed til at gennemføre en sådan lov, og demokratiforkæmperne i Hongkong mener, at den kan - og vil blive brugt mod dem trods lederen Carrie Lams forsikringer om, at det ikke vil ske, og at Hongkong bevarer sine frihedsrettigheder som talefrihed, ytringsfrihed og ret til at demonstrere. Udviklingen har fået en del af de antikinesiske stemmer til officielt at forlade den politiske arena. Den kendte aktivist Joshua Wong, der bl.a. deltog i en konference i Danmark for nylig, har trukket sig som leder af din organisation Demosisto og samtidig opløst den. Andre har trukket sig fra deres organisationer for at kunne deltage i demonstrationer som privatpersoner og dermed ikke belaste deres bagland. Det har været et stående tema i Beijings kritik af demonstrationerne, at de er støttet af udenlandske kræfter, først og fremmest amerikanske organisationer og amerikanske politikere. Nu kan deltagelse i en demonstration føre til livstidsfængsling i Kina.(JP International s. 10, 1. juli 2020, artikel af Jan Lund). Aktivister får tilbudt britisk statsborgerskab. Australien er på vej med et tilsvarende projekt. Hundrede tusinder er i besiddelse af et pas, der gør det nemmere at rejse rundt i verden. Det er den gruppe, måske 3 millioner, som Boris Johnson vil tilbyde en genvej til britisk statsborgerskab. Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Råb, har opfordret de fire andre medlemmer af det antikinesiske netværk Five Eyes (USA, Australien, New Zealand og Canada) til at hjælpe Hongkong-borgere med at bosætte sig i deres lande. (JP International s.10, fredag 3. juli 2020, artikel af Jan Lund).

Hong Kong og Kina 2017 Hong Kong var en britisk kronkoloni fra 1842, som i 1997 blev overdraget til Kina under ”Et land, to systemer”-modellen, hvorved Kina gik med til at give byen en stor grad af autonomi og lovede at fastholde byens økonomiske og sociale system og i det hele taget at holde sig fra at blande sig i Hong Kongs affærer frem til 2047. Borgerne nyder større frihedsrettigheder end befolkningen i resten af Kina, bl.a. er der ytrings- og pressefrihed, og der er uafhængige domstole. Men Beijing har i de sidste år øget sin politiske indflydelse i byen og har lagt stadigt større pres på byens domstole og medier. Selv nu i 2017 20 år efter indlemmelsen i Kina, hvor kommunistpartiet blev byens nye overherre, er kommunistpartiet fortsat ikke kommet ud af skyggerne og opfører sig stadig som en illegal undergrundsorganisation. Så mens partiet kontrollerer alt i resten af folkerepublikken, eksisterer det officielt slet ikke i Hong Kong. Ifølge professor i samfundsvidenskab ved City University og Hong Kong Joseph Cheng opererer kommunistpartiet skjult bag bl.a. ngo’er og registrerede politiske partier for at angribe de prodemokratiske kræfter i Hong Kong. Hong Kong har i de seneste år været ramt af voldsomme protester, da dele af befolkningen raser over, at Beijing ikke vil give borgerne frie, demokratiske valg. Valget søndag den 26. marts 2017 blev afgjort af en Beijing-loyal komite på 1.200 medlemmer. Carrie Lam blev valgt som leder af Hong Kongs regering, der dermed fik sin første kvindelige leder. Hun er meget upopulær i den prodemokratiske lejr, efter at hun ar været med til at promovere en reformpakke, der bl.a. udløste store demonstrationer i 2014. Hong Kong har 7,2 mio. indbyggere. (Se yderligere detaljer i artikler af Martin Gøttske i JyllandsPosten International 24-28. marts 2017)

Hong Kong har de højeste priser på ejendomme i verden. Et konsortium under Logan Property Holdings fra Shenzhen og KWG Property Holding fra Gunagzhou betalte for det attraktive område Ap Lei Chau Island med havudsigt og direkte metroforbindelse til det centrale Hong Kong 15,25 milliarder kroner. Prisen svarer til ca. 20.000 kroner pr. 900 kvadratcentimeter. (Uddrag af artikel 1. marts 2017 af korrespondent Jan Lund i JyllandsPosten Global).

Olsen, Frode Z.: Ikke en jordisk chance. Danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941. Turbine Forlaget 2016. Illustreret, 317 s. En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, da Japan satte et massivt angreb ind på den britiske kronkoloni. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance. Angrebet på Hong Kong og de halvanden million indbyggere varede 18 dage. Da den britiske koloni overgav sig første juledag 1941, havde 1500 allierede soldater og 4000 civile mistet livet, deriblandt mindst to danskere. Lige fra første dag havde kronkoloniens skeletagtige forsvar ikke haft den mindste chance for at holde stand mod en absurd overmægtig og krigsvant japansk slagstyrke. Og alligevel stillede man op og holdt ved til de sidste kræfter var brugt. Det gjaldt også danskere. Fjernt fra fædrelandet tog de del i en krig, som de hverken havde ansvar for eller andel i. Dette er beretningen om de dramatiske dage, uger og måneder i Hong Kong, deres optakt og følger set gennem danske øjne og i videst mulige omfang fortalt med de involveredes egne ord. Bogen bygger blandt andet på breve, billeder og interviews med familiemedlemmer til de danske frivillige i Hong Kong. "Efter godt to Ugers opladning til Krig med "Blackouts", lange og uhyggelige Nattevagter, er det ligesom jeg har vænnet mig til Tanken om at skulle slaa ihjel, slaas i Mørke og undgaa at faa en Bajonet i mig. De Tanker var der næsten ingen, der kunne gøre sig fortrolige med i begyndelsen, men nu kommer det!" - Niels Ørskov, dansk frivillig i Hong Kong i sin dagbog, 24. december 1941.

Danske firmaer i Kina og firmaer med danske ansatte: John Manners & Co i Kanton og i Hong Kong, Østasiatisk Kompagni ØK filialkontor i Hong Kong, Nordisk fjerfabrik i Kanton, Netherlands Harbour Works Co Ltd i Hong Kong, Shewan, Tomes & Co i Hong Kong, Jebsen og Co i Hong Kong, samt Store Nordiske Telegrafselskab.

Om forfatteren: Frode Z. Olsen er født den 3. marts 1950 i København. Han blev ansat som ordensbetjent i 1975. I 1980 blev han kriminalbetjent og har siden arbejdet med alle former for forbrydelser inklusive organiseret kriminalitet og krigsforbrydelser. I 2000 blev han udnævnt til kriminalinspektør. Siden 1990 har han sammenlagt i mere end 7 år siden 1990 gjort tjeneste i udlandet som politiattaché eller politirådgiver, bl.a. i på Balkan, i Holland og Irak og senest Beijing, hvor han fortsat arbejder som forbindelsesofficer for politiet i de nordiske lande. Gennem årene er det også blevet til mange essays og artikler til danske aviser og tidsskrifter. Den første af hans fire romaner udkom i 2000.

Indholdsoversigt med undertekster til kapitlerne.: Forord s. 13-15. Personerne med fotos samt kort og navne på lande og byer s. 16-20. Prolog – alarmering. Kystbefæstningsfortet Stanley på Kong Kong-øens sydligste punkt, mandag den 8. dec. 1941.

Første Del: Frihed og Fryd 1939-1941 s.23-117. Kp. 1 Farvel. Anhalter Banegård i Berlin, søndag 22. januar 1939 s. 25-33. Kp. 2 Orientens Perle. Hong Kong og danskere 1841-1939 s. 35-40. Kp. 3 Hvad tjener Kompagniet bedst? 17. marts 1939 s. 41-46. Kp. 4 Dem og os, taxipiger og foxtrot. Forår 1939 s. 47-53. Kp. 5 Hvad glemte de? Hong Kong, sommer 1939 s. 55-65. Kp. 6 Krigen og de frivillige. Efterår 1939 s. 67-74. Kp. 7 Brudens ja og konsulens nej. Frem mod jul 1939 s. 75-82. Kp. 8 Ind i Dragens år. Europa og Hong Kong 1940 s. 83-92. Kp. 9 Vorherre vær med os! Frem mod sommer 1941 s. 93-100. Kp. 10 Ingen vej tilbage. 1941 går på hæld s. 101-106. Kp. 11 I krig bliver nogen altid skudt. Søndag den 7. dec. 1941 s. 107-110. Kp. 12 Krigens parter. Briterne og deres allierede s. 111-114. Kp. 13 Krigens planer. Det britiske perspektiv s. 115-117.

Anden Del: Den Sorte Jul den 8.dec. til 25. december 1941 s. 119-188. Kp. 14 Ballonen går op. Mandag den 8. dec. 1941 s. 121-128. Kp. 15 Kampen om Kowloon. Tirsdag den 9. dec. Dagens lektie er, at fjenden også opererer stærkt i månelys s. 129-142. Kp. 16 Oh Herre, sæt en ring af ild om os. Lørdag den 13. dec. s. 143-151. Kp. 17 Hvem i helvede er I? Torsdag den 18. dec. s. 153-159. Kp. 18 Fuldstændigt kaos. Fredag den 19. dec. 1941 s. 161-165. Kp. 19 Gør bådene klar! Lørdag den 20. dec. s. 167-176. Kp. 20 Hold fast for Kongen og Imperiet! Torsdag den 25. dec. 1941 s. 177-188.

Tredje Del: Fangenskab og Lidelse. December 1941 – August 1945 s. 189-258. Kp. 21 Flugt og Overlevelse. Fredag den 26. og lørdag den 27. dec. 1941 s. 191-195. Kp 22 Den Lange March. Søndag den 28. til tirsdag den 30. dec. 1941 s. 197-203. Kp. 23 Godt Nytår. Onsdag den 31. dec. 1941 s. 205-207. Kp. 24 Hvad ikke er Tabt, må Reddes. Januar 1942 s. 209-218. Kp. 25 Rolig, om Tre Måneder er Krigen Slut. Frem mod sommeren 1942 s. 219-230. Kp. 26 Hvor Længe skal Vi Sidde i dette Hul? 1942 går på hæld s. 231-242. Kp. 27 Opbrud, men Ikke Overgivelse. 1943 s. 243-248. Kp. 28 Trøstgaver og Retfærdige Demokratier. 1944 s. 249-258.

Fjerde Del: Befrielse, Opgør og Hjemkomst 1945-1946 s. 259-286. Kp. 29 Endelig! Japan, Hong Kong, Danmark 1945 s. 261-269. Kp. 30 Krig Koster s. 271-274. Kp. 31 Regnskabet Gøres Op. Krigsforbrydertribunalerne i Østen s. 275-278. Kp. 32 Livet Går Videre. Danmark, forår 1946 s. 279-286.

Efterskrift – Tak s. 288-290. Kildemateriale s. 291-298. Noter til hvert kapitel s. 299-312. Historiske datoer fra 1931-1945 s. 313-314. Indeks s. 315-317.

Anmeldere skriver: Det er en verdenshistorisk beretning om Hong Kongs fald til japanerne. Men det er også - qua kildematerialet af breve fra hovedpersonerne og interview med familiemedlemmer - en dybt gribende bog om unge danskere, der satte livet på spil for at sikre en fri verden. Tor Tolstrup, 6 stjerner, Jyllands-Posten "Relativt set var den danske indsats lille, men de frivillige danskere i allieret tjeneste er en bemærkelsesværdig historie, og Frode Z. Olsen fortæller den godt. Danskerne kunne være rejst bort i tide, men de valgte at blive og endda melde sig til frivillig militærtjeneste. Frode Z. Olsen vover til sidst - med rette - at kalde dem helte. Det er en smuk bog med glimrende illustrationer og grundigt kildemateriale, og den minder fornemt om de danskere og andre, der i en svær situation, hvor nederlaget syntes sikkert, og de ikke havde en chance, risikerede deres liv." Bent Blüdnikow, Berlingske, 5 stjerner Hong Kong, som fra 26. januar 1841 var britisk kronkoloni, blev overdraget til Kina i 1997, og har i dag begrænset selvstyre under den kinesiske regering. Hong Kongs indbyggertal ligger på omkring syv millioner, og landarealet er cirka 1.100 kvadratkilometer. Verdens tættest befolkede lokalitet, Mong Kok, ligger i Hong Kong.

http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/httpwwwturbineforlagetdkshopfagboegerandre-fagboegerikke-en-jordisk-chance/

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, historie, naturgeografi og psykologi.

Islam i Kina

Politikens bog om Islam v. Jørgen Bæk Simonsen. Politikens Forlag 2008. 430 s. Islam i Kina omtales s.44, 124, 191-92, 199, 318 og 324.

Jernindustri

Den traditionelle jernindustri i Kina – og dens moderne skæbne v. Donald B. Wagner. Erhvervsskolernes Forlag 2008. 40 s. + kildettekster på forlagets hjemmeside.

Se erhvervsøkonomi, historie, kemi, samfundsfag og teknologi Indholdsfortegnelse Forord og indledning. Kina, 1600–2008. Den traditionelle jernproduktionsteknologi i Kina. Jernindustrien i Guangdong (De store jernværker, De små jernværker, Forfald, Vestlig konkurrence). Jernindustrien andre steder i Kina (Dabieshan, Sichuan, Hunan og Jiangxi, Shanxi). “Det Store Spring Fremad i Jern og Stål”, 1958–60. Teknologi, økonomi, geografi, politik. Forslag til videre læsning. Kina har man brugt højovne til jernudvinding i mere end 2000 år. De fandtes til langt op i 1800-tallet i næsten alle egne af Kina – hvert sted tilpasset lokale forhold med hensyn til størrelse, råstoffer og byggematerialer. Men de største og mest avancerede værker blev udkonkurreret af billigt jern fra Storbritannien – kun i de fattigste egne var der stadig komparative fordele ved jernudvinding fra ganske små højovne. I 1958 forsøgte kommunisterne under formand Mao at genrejse en lokalt funderet kinesisk jernindustri, men den lange erfaring og avancerede viden, som havde ligget til grund for de traditionelle værker, var da gået tabt. Læs videre i forord og indholdsfortegnelse her: http://ef.dk/?pagetype=book&vareid=71136-1 Kildetekster til bogen og et appendix kan du få her: http://w2.ef.dk/teknologihistorie/index.asp?side=229 Tryk og se her undervisningsforslag Læs anmeldelse i Gymnasieskolen, historie her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-114

Kejsernes Kina (Imperial China)

TV DR2 kl. 11.00-11.50: Kinas overdådige gravskatte.

TV DR2 Fredag 16. okt. 2020, kl. 10.10-11.00 Den kinesiske mur - de skjulte historier. Engelsk dok. fra 2014. (G).

TV DR2 Torsdag 15. okt. 2020, kl. 11.20-12.05 Den kinesiske mur - de skjulte historier. Engelsk dok. fra 2014.

TV DR2 Onsdag 14. okt. 2020, kl. 12.45-13.25. Verdens brændpunkter: Beijing 1989. Torsdag 12.05-12.45 Verdens brændpunkter: Beijing 1989. (G).

1. april – 30. September 2015 Særudstillingen Den første kejser – Kinas terrakottahær vil introducere et dansk og internationalt publikum for en essentiel epoke i Kinas historie. Moesgaard Museum, Aarhus. Med udgangspunkt i den personlige historie om Kejser Qin Shi Huangdi og hans spektakulære bedrifter er Moesgaard Museums ønske med udstillingen at højne den generelle interesse for kinesisk historie og kultur. For selv om Kejsergraven er en af vor tids mest kendte arkæologiske sensationer, er det kun de færreste, der har et mere indgående kendskab til den dramatiske historie, der ligger bag. http://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/udstillinger/kinas-terrakottakrigere/ Se også under faget historie og filosofi (Klaus Bo Nielsen: Kinesisk Filosofi. Aarhus Universitetsforlag 2003. Afsnit: Legalisterne s. 214-231)

Den Første Kejser – Kinas terrakottahær redigeret af Annette og Jens Damm. Moesgaard Museum 2015. Gennemillustreret. 152 s.

Indholdsoversigt:

Forord af Jan Skamby Madsen s. 7. Kronologi s. 9. Den Første Kejser – Skabelsen af Kina af Jane Portal s. 11-21 ( Bogens temaer s. 11. Den første Kejsers eftermæle s. 17. Arven efter Den Første Kejser s. 21). Qinkejserriget af Michael Loewe s. 23-39 ( Kinas tidligste herskere og Qins vej til magten s. 23. Udviklingen af et regeringssystem s. 25. Den første og de to næste kejsere s. 27. Det kejserlige styre s. 30. Skatter og lovgivning s. 32. Standardiseringer og kommunikation s. 35. Arven efter Qin og Qins eftermæle s. 37). Luksusgenstande af Carol Michaelson s. 41-49 ( Guld s. 41. Jade s. 44). Efterlivets univers af Jessica Rawson s. 51-81( Den kosmiske hersker og de rituelle traditioner s. 51. Efterlivets parallelverden s. 55. Betydningen af gravanlægget og dets indhold s. 62. Gravkompleksets opbygning s. 68. Det underjordiske palads s. 71. Magten i kejsergraven s. 81). Terrakottahæren af Carol Michaelson s. 83-113. Brynjer af sten af James Lin s. 115-121 ( Produktionsmetoder og indskrifter s. 115. Brynjens historie og dens funktion s. 118. Beskyttelse mod onde ånder s. 118). Underholdning af Duan Qingbo s. 123-131 ( Gravens opbygning og design s. 123. Musikere og fugle s. 123). Handynastiet af Carol Michaelson s. 133-149 ( Kejser Jingdis gravmæle s. 133. Gravene ved Yangjiawan s. 145). Forfatterne s. 150. Supplerende litteratur s. 151. Illustrationer s. 152.

Register over udvalgte stikord:

Bu si = ikke død s. 55. Di = Den høje gud. Fa = en styreform, som er baseret på ensartet lovgivning s. 27. Farver på terrakottafigurerne s. 112-113. Læs om farvernes betydning her http://teripage.dk/lektion14.htm Fengchang = Varetageren af det som er evigt s. 32. Huang = strålende, almindeligvis brugt om himlen. Huangdi = Ophøjet Kejser s.25. Huang-se = gul (kejsernes farve). Ji Miao =Pol templet (efter Polarstjernen, dvs. Nordstjernen i lille bjørn) s. 52. Jun = provins s. 32.

Kort over De stridende Stater og Qinstaten s. 17. Kort over Qinriget med de 36 administrative enheder s. 24. Kviksølv s. 15, s. 42, s. 63. Legalister (fra Shang Yangs tid 356 fvt. i Qin s. 26. Li Si (død 208 fvt.) 237 fvt. Kansler (premierminister) i Qinstaten - stod bl.a. for skriftforenkling, ensartet mål og vægt, introduktion af møntvæsen, bogbrænding, s. 30-35, 37. Maoisme/Mao Zedong s. 20, s. 37. Menneskelignende bronzefigurer s. 68. Mælkevejen. Galaksen blev repræsenteret ved Weifloden i Qin-riget s. 52. Møntsystem: bronzemøntens form var rund = himlen, firkantet hul i midten = jorden. Blev anvendt fra Qinkejseren Shi Huangdis tid og frem til slutningen af 1800-tallet i Kina s. 36.

Plan over Den første Kejsers gravkompleks s. 65-66. Plan over Han Yangling gravmælet over den fjerde Handynasti kejser Jingdi (regeringstid 156-141 fvt.) s. 134. Shi = første, begyndelse, grundlægger. Herskerens besiddelse af den fulde autoritet s. 27. Shi Huangdi besteg i 219 fvt. det centrale bjerg Tai Shan og ofrede til de kosmiske kræfter. Her på toppen proklamerede han enheden i sit imperium i en kendt inskription s. 28. Shu = en effektiv måde at opnå praktiske resultater s. 27. Silke s. 60, s. 133. Xian = amt s. 32. Zhong Guo dvs. Zhong = central, guo = stat, land. Også i dag betegnelsen for Kina = Riget i Midten s. 15.

http://www.moesgaardmuseum.dk moesgaard@moesmus.dk

(S) Almen Studieforberedelse under emnet Antikken ca. 800 f.v.t., Billedkunst og design, Dansk, Historie, samfundskundskab, samt Teknologi og teknik.

Thiedecke, Johnny: Det gamle Kina og Japan – Magt og Samfund. Forlaget Pantheon 2011. Rigt illustreret i farver + tekster. 136 s. Bogen fokuserer på Kina og Japan fra antikken til midten af 1800-tallet.

Læs bl. a. om: De kinesiske dynastier og deres "verdensarv" fra Shang til Ming, Kina og omverdenen fra ca. 1400-1858, konfucianismens tanker om godhed, etik og regeringsmagt, legalismens "Machiavellisme", Den Første Kejser Shih Huang Ti’s reformer, magtanvendelse og fantastiske grav, maoisternes og det moderne Kinas syn på Den Første Kejser. Kinesisk buddhisme kommer til Japan via Korea i 552 og forfatningen fra 604 er dybt påvirket af kinesisk kultur. Det gamle Japan er præget af samuraier, der hugger hoveder af om formiddagen og skriver Haiku-digte og går til te-ceremoni om aftenen, den "omvendte” verden: 1500- og 1600-tallets Japan set med europæiske øjne, bueskydning og zen, arven fra samuraierne i det moderne japanske samfund og samuraier i filmen. http://www.pantheon.dk/bog.php?page=37 Se undervisningsforslag

Batzlaff, V. og Larsen, L.B.: Kinas sidste dynasti. Gyldendal 1980. 143 s.

Bjørneboe, Lars: Táng. Gyldendal 1976. 140 s.

Lu Yu: Teklassikeren. Forlaget Kaperen 2019. Ill. s. 97-98, 100 s.

Bogen er oversat fra kinesisk ved Morten Bech Jensen og udgivet med støtte fra S.C. Van Fonden. Teksten er den ældste, kinesiske monograf, omhandlende alle aspekter omkring te, herunder produktion, tilberedning, vand samt teudstyr. Udover at være en vigtig historisk kilde, der viser hvordan te og teudstyr har spillet en central rolle i kinesisk kultur, blev teksten et definerende vendepunkt for den kinesiske tekultur som vi kender den idag. Lu Yu gør op med den datidens måde at lave te på, hvad han anså for at være at sammenligne med spildevand. Han standardiserer tilberedelsen af te og gennem anekdoter beskriver han hvordan man bedst opnår en god kop te. Med værket skrev Lu Yü sig ind i den litterære kinesiske kanon og har i dag indtaget en mytologisk status som en teens helgen og beskytter. Te er et af Kinas mange bidrag til verdenssamfundet, men det var især Lu Yü der, gennem sit værk, lagde grundpillen til den kinesiske tekultur.

Indholdsfortegnelse s. 7.

Oversætterens bemærkninger s. 9-12. (Oversættelse byder på valg og overvejelser s. 9, Teklassikeren er en klassisk kinesisk tekst fra år 763. s. 9, De kinesiske ord, personnavne og stednavne er i denne oversættelse skrevet i pinyin … udarbejdet af folkerepublikken Kina i 1953 … s. 11, Oversætteren valgte den første vestlige oversættelse … Carpenters The Classic of Tea fra 1974. s.11, Teklassikeren hedder Chajing på kinesisk. Cha betyder te, og jing betyder ’en samling tekster eller skrifter’ … s. 11, Foruden Teklassikeren stod Lu Yu bag en større litterær produktion, hvoraf det kun er de færreste værker, der er bevaret indtil i dag. s. 12). Om Teklassikeren og dens indhold s. 13-14. (Teklassikeren er, så vidt vides, den ældste kendte kinesiske monografi, der detaljeret beskriver de forskellige områder omkring te … s. 13, … Teklassikeren prægede den kinesiske tekultur fremadrettet … s. 13, Teklassikeren er sammensat af tre dele. s. 13).

Den kinesiske tekultur før og efter Teklassikeren s. 15-21. (… Den primære anvendte praksis for tilberedning af te var at blande den med andre ingredienser, som fx forårsløg, mandarinskræl og lignende. Dette var praksis, der ifølge Lu Yu ’beklageligvis er ganske normal, og at drikken ikke er meget anderledes end det vand, der løber i rendestenen’, s. 15, Lu Yu ønskede at gøre teen til en nydelse i sig selv … s. 15, Tiden under Tangdynastiet (618-907) … var kendetegnet som guldalderen for den kinesiske poesi … s. 16, Et eksempel på … teen betragtes som en esoterisk genstand … Syv Skåle Te af digteren Lu Tong … s. 16-17. … Teen fik religiøse undertoner, skyldes nok, at den så sin udbredelse i buddhistiske og daoistiske kredse. s. 17, … De anvendte teen i kraft af dens stimulerende påvirkning af centralnervesystemet og dens opkvikkende egenskaber, samt som et remedie i forbindelse med meditation og kultivering af Selvet. s. 17, … Teen kunne dyrkes på de stejle bjergsider … s. 18, Ildkejseren (Yan Di) kendes også som Shennong, der også kaldes Den Guddommelige Agerdyrker … s.18).

Lu Yu – Liv og levned s. 22 – 27. (Lu Yu levede i årene 733.804 … s. 22, … blev betragtet som en chashen … en ’tegud’ eller ’teånd’ … s. 22, I dag er det stadig muligt at købe porcelænsfigurer af Lu Yu … s. 22, … Lu Yu voksede op i Mester Jis varetægt i klosteret i Jingling, hvor han blev skolet i den buddhistiske lære. s. 23, … Lu Yu som 13-årig stak af fra klosteret og sluttede sig til en omrejsende trup af skuespillere. s. 24, Da Lu Yu var omkring 18 år forlod han klosteret (igen) s. 25, Lu Yu … drog syd for Yangtzefloden til Liuxing i Huzhou, hvor han tilbragte 48 år i området og … samlede viden om tedyrkning. s. 25).

Arven efter Lu Yu s. 28-29. (Efter udgivelsen af Teklassiskeren begynder flere kinesiske forfattere at skrive egne værker om te. s. 28)

Teklassikeren, Del 1 s. 31-44. Teens oprindelse s. 31-34. (Træets størrelse kan variere fra en ca. 1/3 meter til tochi og gro helt op til ti chi i højden. s. 31, Den te, der vokser på skyggefyldte bjergskråninger, kan det ikke betale sig at plukke. s. 32). Udstyr til fremstilling af te s. 35-41: Illustrationer s. 97-98. (Tekurv s. 35, Komfur og gryde s. 35, Morter og Pistil s. 36, Teform s. 36, Formeblok s. 37, Klæde s. 37, Sold s. 37, Syl s. 38, Bambussplit s. 38, Tørrehul s. 39, Bambusspyd s. 39, Tørrehus s. 39, Et bundt af tekager s. 40, Kasse til opbevaring af te s. 41). Fremstilling af te s. 42-44. (Som oftest plukkes te i månederne februar, marts og spril. s. 42, Te kommer i et utal af forskellige former. s. 42).

Teklassikeren, Del 2 s. 45-59. Udstyr til brygning af te s. 45-59. (Transportabel ovn s. 45, Bambuskurv s. 47, Kulbækken s. 47, Ildragere s. 48, Kedel s. 48, Kedelstand s. 49, Bambustang s. 50, Opbevaringspose til te s. 50, Tekværn s. 51, Si og beholder s. 51, Teske s. 52, Vandbeholder s. 52, Vandfilter s. 52, Øseske s. 53, Rørepind af bambus s. 54, Saltkar s. 55, Varmtvandsbakke s. 55, Teskål s. 55, Kurv til teskålene s. 57, Børste s. 57, Vaskekar s. 57, Kar til terester s. 58, Teklude s. 58, Udstyrsstand s. 58, Udstyrsbeholder s. 59).

Teklassikeren, Del 3 s. 61-95. Brygning af te s. 61-66. (Teen skal rulles og knuses, lige efter den er blevet varmet. s. 61, Hvad udvælgelse af vand til teen angår, så er kildevand fra bjergene det bedste at anvende. Flodvand det næstbedste og brøndvand det tredje bedste s. 62, Teens væsen er mådehold og nøjsomhed. s. 66) At drikke te s. 67-70. (… Hvis man ønsker at fjerne træthed og uvirksomhed ud på de sene nattetimer, så er drikken te. s. 67, Takket være disse noble personer, og gennem at den tid der er gået, er det at drikke te blevet en indgroet del af vores skikke og traditioner. s. 68, Når man vil drikke teen, tilsættes varmt vand. Dette kaldes te. s. 68, For at få en god oplevelse med te er der ni områder, man må tage hånd om, førend at det er perfekt. s. 69). Notable personer og historier der involverer te s. 71-91. Teproducerende områder s. 92-93. Opsummering af tebrygning og eventuelle tilladte afvigelser s. 94-95. Afrunding s. 95. (Lad dine øjne fæstne sig ved, hvad der er skrevet og hold det ihu. s. 95).

Illustration over anvendt udstyr. s. 97-98. Tak s. 100.

http://forlagetkaperen.dk/sample-page/lu-yu-chajing-teklassikeren/

Se biologi, dansk, erhverv, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Anmeldelse: Weekendavisen Bøger s. 11, 28. juni 2019.

Her kan du se billeder af Kinas kejsere, fra de mytologiske til den sidste historiske. Tryk menupunktet Emperor: http://www.chinapage.com/main2.html

Her får du adgang til korte oversigtsartikler om dynastierne - scroll ned ad siden og vælg det dynasti, du har brug for viden om: http://workmall.com/wfb2001/china/china_history_index.html

Her kan du læse artikler om perioder i Kinas historie på Library of Congress' hjemmeside i Chapter 1. om Kinas historie - vælg det du er interesseret i: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Her kan du læse korte grundlæggende tekster og se billeder fra de forskellige kejserdynastier indtil kejserdømmets undergang i 1911: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Imperial%20China

Sima Qian: Historiske optegnelser (Shiji) på dansk ved Gunnar O. Svane. Århus Universitetsforlag Unipress 2007. Indb. 938 s

I europæisk oldtid nedskrev græske og romerske historikere fædrelandets historie fra fortidens mystiske helte frem til samtiden og grundlagde dermed en tradition, som fremover kom til at præge europæisk historieskrivning. Det kinesiske modstykke hertil er denne bog. Sima Qian tjente som hofastrolog hos kejser Wu-di (140-87 f.v.t.) af Han-dynastiet. Allerede som ung var han en særdeles belæst mand, og da han samtidig kom vidt omkring i det enorme kinesiske rige, blev han inderligt optaget af den kinesiske historie, som han satte sig for at beskrive fra sagntid til samtid. Det er intet mindre end en bedrift, at der nu på dansk som det første vestlige sprog foreligger en oversættelse af det berømte historiske storværk Shiji. Helt almindeligt historisk interesserede læsere kan være med. Indledning med historisk baggrund og kapiteloversigt s. IX-XXIX Kort over de forskellige dynastiers områder s. XXXI-XXXVI. 70 kapitler. Læs uddrag af bogen og de fine anmeldelser her: http://da.unipress.dk/udgivelser/s/sima-qian-historiske-optegnelser/ eller hele Lars Ole Knippels anmeldelse”Den kastrerede hofastrolog” Jyllands-posten 13. juni 2008.

Udstillingskatalog

Prince Gong’s Palads – Et kinesisk besøg på Frederiksborg slot i 2012. Udstillingskatalogbog på dansk (pdf se nedenfor), engelsk og kinesisk. China Theatre Press 2012. Rigt illustreret. 168 s.

Paladset blev bygget i 1770’erne under Qing dynastiet (1644-1911) og ligger lige nord for Beihai Parken i Beijings centrum. I 1852 overdrog Kejser Xianfeng det store palads til sin bror Prins Gong (1838-1893). Content: Foreword by the Director of Prince Gong’s Palace Museum (Beijing) 1-5. Foreword by the Director of the Museum of National History at Frederiksborg 7-10. Introduction of Prince Gong’s Palace in Beijing 11-17. Introduction of Frederiksborg Castle and the Museum of National History 18-25. China’s Last Royal Clans: Creator of the Princely Mansion Culture by Sun Xuguang 26-41. Owners of Prince Gong’s Palace by Hou Fang 42-55. Danish-Chinese Relations in the 19th Century by Thomas Lyngby 56-80. Overview of the Exhibition: Real Life Scenes in the Only-existing Princely Mansion by Zhang Ai 81-107. Exhibition Catalogue 108-165. Catalogue Background 166-168.http://www.frederiksborgslot.dk/dk/Kinesisk_bes_oslash_g.htm Katalogbogen på dansk som pdf-fil, du kan læse her:http://www.frederiksborgslot.dk/filer/pdf%20dokumenter/kinesisk_besoeg_katalog.pdf Og katalogbogen på dansk kan hentes gratis til din iPad med iBooks 2 eller til din computer med iTunes. For at kunne læse denne bog skal du bruge en iPad med iBooks 2, se her https://itunes.apple.com/dk/book/kinesisk-bes-g/id570777307?l=da&mt=11 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, dansk, engelsk og kinesisk.

Geologi

På denne side kan du finde information om de tektoniske pladers bevægelse på grænsen mellem Kina og Indien. Siden behandler blandt andet den geologiske konstruktion af Det tibetanske Plateau samt Jordskælv i Yunnan provinsen som grænser op til den Indien. Siden viser ydermere geologiske facts om Kinas flodsystem. http://www.shangri-la-river-expeditions.com/wchinageo/wchinageo.html

Jordskælv - 2008, 12.maj Sichuan provinsen 87.000 døde - læs om katastrofen i medierne.

1976 255.000 døde 1927 200.000 døde

Jade

Jade har haft en central plads i kinesisk samfund og kosmologi i årtusinder. Jade er blevet brugt som værktøj i stenalderen, som middel til at kommunikere med Guderne i religiøse ceremonier, konger er blevet begravet i jadedragter for at forhindre kroppen i at forfalde, jadepulver er blevet drukket for at opnå udødelighed og forbedre potens, og Konfucius forbandt ”Filosoffernes sten” med menneskelige egenskaber som visdom, retfærdighed, medlidenhed, beskedenhed og mod, mens mange kinesere mener at jade kan absorbere dårlig qi og stimulere blodcirkulation. Da grænsen med Myanmar blev genåbnet i 1990’erne begyndte den kejserlige jade, fei cui, igen at strømme fra minerne i Kachinstaten ind i Kina, og er nu blevet et investeringsobjekt blandt rige kinesere.

Kemiske Horisonter

Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. Og Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s.

Find kinesiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler: http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Herunder ses listen med historie-relevante emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik) Fotogrammetri (matematik, fysik, naturgeografi og historie) Ray tracing og computergrafik (fysik, matematik, datalogi og historie) DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk Se Almen studieforberedelse med kapiteloverskrifter (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag

Kernekraft - atombombe og kraftværker

Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse af Hubert Mania. Informations Forlag 2012. 332 s.

Historien om den mest destruktive kraft i verden begyndte i revolutionsåret 1789, da Martin Heinrich Klaproth, en apoteker i Berlin, opdagede grundstoffet uran. Hundrede år senere opdagede Henri Becquerel en mystisk stråling, der udgik fra stoffet. Denne stråling betegnede Marie Curie ‘radioaktivitet'. I de følgende år bidrog Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr og mange andre med forskning og ideer, som bragte atombomben nærmere sin fødsel. De sidste og afgørende landvindinger blev gjort under Anden Verdenskrig i et nervepirrende kapløb mellem Tyskland og USA. Hvem skulle først få atombomben?Hubert Manias bog er et stykke videnskabshistorie formidlet, så alle kan være med.

Indhold: kp. 1 Radioaktivitet 7-32, kp. 2 Atomkerne 33-61, kp. 3 Proton 63-93, kp. 4 Neutron 95-119, kp. 5 Transuraner 121-145, kp. 6 Kernespaltning 147-171, kp. 7 Våbenkapløb 173-198, kp. 8 Plutonium 199-221, kp. 9 Kædereaktion 223-246, kp. 10 Fat Man 247-267, kp. 11 Kritisk masse 269-282, kp. 12 Trinity 283-307. Tak 309, Litteraturliste 311-320, Links 321-322, Personregister 323-332. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-321-4 Uddrag af den fine anmeldelse i Jyllands-Posten: " … en litterær præstation om atombombens skabelseshistorie … Atombombens skabelseshistorie har den tyske forfatter Hubert Mania sat sig for at fremstille i såkaldt storytelling-perspektiv. Det er der kommet en fascinerende og efter stoffets komplekse karakter relativ tilgængelig bog ud af … Mellem den famlende begyndelse og den voldsomme finale fortæller Hubert Mania medrivende og så spændende som en kriminalroman om udforskningen af den radioaktive verden …" (S) Fysik, kemi, samfundsfag og teknologi

Historisk kan det vises, at atombomberne blev udviklet før der blev oprettet kernekraftværker:

USA: 1. bombe 1945. 1. atomkraftværk 1956. 2012: 104 reaktorer. Rusland: 1. bombe aug. 1949. 1. atomkraftværk 1954. 2012: 33 reaktorer. Storbritannien: 1. atombombe i 1952. 1. kernekraftværk startede 1956. 2012: 17 reaktorer. Kina: 1. atombomber i 1964, Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer. Atomkraftværkerne kom i gang 1991. 2012: 15 reaktorer. Israel: 1. atombombe? Israel har ikke atomkraftværker. Indiens 1. atombombe maj 1974 stammede fra en forskningsreaktor. Indiens første atomkraftværk startede samme år og kunne derfor ikke have nået at levere materiale til atombomber. 2012: 20 reaktorer. Frankrigs 1. atombombe detoneret før 1. kommercielle kernekraftværk blev igangsat. Frankrig havde specielle grafitreaktorer til produktion af våbenmateriale. 2012: 58 reaktorer. Læs mere her om Kerneenergi og atombomber: http://www.akraft.dk/bomber.htm

Atombombe-citat: Mao Zedong (1893-1976): Atombomben er en papirtiger, som USA bruger til at skræmme folk med: http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Mao_Zedong

Kina efter 1840

Persongalleri fra 1911 og til 2018

Sun Yat-sen (1866-1925): Det moderne Kinas fader. Leder af 1911-revolutionen, der afskaffede kejserdømmet og skabte republikken Kina.

Chiang Kai-shek (1887-1975): Sun Yar-sens svigersøn. Leder af Guomindang og Nationalistkina fra ca. 1925-1949. Maos modstander i borgerkrigen, der sluttede i 1949.

Peng Dehuai (1898-1974): Populær revolutionsgeneral og medlem af ledelsen i Folkerepublikkens barndom. Kritiserede Mao og blev derfor tidligt isoleret og udstødt. Den energiske tropsfører.

Deng Xiaoping (1904-1997): Grundlæggeren af det nuværende statskapitalistiske Kina. Stod bag de økonomiske reformer, der har forandret alt i Kina gennem de seneste knap 40 år.

Liu Shaoqi (1898-1969): Fremtrædende medlem af ledelsen i de første år af revolutionen. Uddannet i Moskva. Mere realistisk indstillet end Mao og derfor udrenset og forfulgt under Kulturrevolutionen.

Zhou Enlai (1898-1976): Maos nummer to fra Folkerepublikkens første år og til sin død. Betragtes som mere moderat end Mao. Mere pragmatisk, mere dannet. Den slebne diplomat.

Zhu De (1886-1976) Øverste Leder af Kommunisthæren. Med Mao fra de tidligste dage. Overlevede alle senere udrensninger. Den stenhårde hærleder.

Mao Zedong (1893-1976): Den Store Rorgænger, lederen af revolutionen - på godt og ondt det moderne Kinas grundlægger. Den drømmende Mao.

Hua Guo-feng bliver som 60-årig valgt som Kinas nye leder efter formand Maos død.

Chang, Jung Chang: Storesøster, Lillesøster, Røde Søster. Tre kvinder, der prægede Kina i det tyvende århundrede. forlaget Gyldendal NonFiktion. 2020. Oversat fra engelsk af Lotte Jansen. Illustrationer. 408 s.

Register s. 402-407 Indeholder nævnte navne, byer, lande m.v. og siderne, de er omtalt på.

Indholdsoversigt: s. 5 Til min mor. s. 7-8 Indhold. s. 10-11 Kort over Den Kinesiske Republik, 1945. s. 13 - 18 Forord.

Første Del - Vejen til Republikken (1866-1911) s. 19-59 (Kapitlers underafsnits antal står i parentes, Citater står med sidehenvisning).

Kp. 1 Kinas Fader på vej mod magten. s. 21-46 (6). (Den 4. juli 1894 blev Hawaii udråbt til republik, efter at den regerende dronning Liliuokalani var blevet afsat året forinden. s. 21. ... Ming-dynastiet (1368-1644) s. 21, ... i 1911 ... blev Manchu-dynastiet væltet af tronen, Kina blev en republik og Sun kendt som dens Fader. s. 22, ... Sun Yat-sen (født 12. nov. 1866 - døde 12. marts 1925) var kantoneser s. 22, ... 'Billede af Nordguden' s. 23, ... Suns storebror Ah Mi dør 1915 s. 23, Indsnørede fødder på piger ... s. 23, ... arrangeret ægteskab med Muzhen ... s. 27, Sun Da-cheng s. 22, Song Charlie (født i 1861 - død 1918) far til Ailing, Meiling, Qingling og Yeung s. 30. Suns erfaringer fra udlandet havde fået ham til at foragte sit hjemland, og han skød skylden for alle problemer på Manchu-dynastiet.s.28. enkekejserinde Cixi s. 43. Stillet over for opstande over hele Kina indledte manchuerne den 18. dec. 1911 fredsforhandlinger med republikanerne. s.46). Kp. 2 Song Charlie: metodistprædikant og hemmelig revolutionær. s. 47-59 (3). (Charlie, far til de tre Song-søstre, var en af Sun Yat-sens tidligste støtter. s. 47. frøken Ross s. 52, Senere samme år (da frøken Annie døde i 1887) tog Charlies liv en ny vending: Han giftede sig med den attenårige Ni Kweitseng (af familien Xu Guang-qi) s. 55. Deres første barn, en datter, Ailing, blev født den 15. juli 1889. Fem andre børn fulgte - to døtre mere, Qingling og Meiling, og tre sønner: Tseven, Tseliang og Tsean, født i henholdsvis 1894, 1899 og 1906. Drengene blev kaldt ved deres forbogstaver: T.V., T.L. og T.A. s. 56).

Anden Del - Søstrene og Sun Yat-sen (1912-1925) s. 63-135.

Kp. 3 Ailing: En vældig smart ung kvinde. s. 63-83 (7) s. 66-67 8 sider Fotos. (I 1894, da Ailing var fem år gammel, sendte Charlie og hans kone deres første barn til McTyeire School, en metodistkostskole grundlagt af dr. Allen og opkaldt efter biskop McTyeire. s. 63. ... Det var den bedste pigeskole i Shanghai - og den var amerikansk. s. 63. ... Song-familiens andet barn, Qingling, var tre år yngre, født den 27. januar 1893. s. 64. ... Den udadvendte i familien var lillesøster Meiling. ... født den 12. februar 1898 ... s. 65, Kina kulturikon Konfucius s. 70, ... Kinas leder Chiang Kai-shek (født 31. oktober 1887 - 5. april 1975) konverterede til kristendommen s. 70, ... Chen Qimei, 'Godfather' for Shanghais vigtigste hemmelige selskab, Den Grønne Bande s. 73, Suns søn Fo og datter Yan s. 78, hans datter Wan s. 79, Suns japanske konkubine Haru Asada døde i 1902 s. 79, Suns næste japanske konkubine Kaoru Otsuki s. 79, Suns første konkunine Chen Cuifen s. 81). Kp. 4 Kina på vejen til demokrati. s. 84-92 (3). (... Efter valget til provinsforsamlingerne i 1909 blev der i 1913 holdt parlamentsvalg i alle toogtyve provinser for at vælge medlemmer til Kinas første parlament nogensinde. s. 87. Sun erklærede, at han ville trække sig fra politik og hellige sig bygningen af landets jernbaner. s.88. Charlie og Ailing var fulgt med Sun til Japan. s. 90). Kp.5 Ailing og Qingling bliver gift. s. 93-105 (3).(Charlie blev nu nødt til at forlænge sit ophold i Japan. s. 93. ... H.H. Kung og Ailing giftede sig i september 1914 ...s. 94. ... Sun mødte Qingling på Tokyo station den 25. oktober 1915, og de blev gift næste dag hos Wada Mizu ... s. 99, Liao Zhongkai og hans elleveårige datter Cynthia var vidner s. 100). Kp. 6 Et liv som madame Sun. s. 106-119. (3) (Emma Mills s. 111, hendes kælenavn er Dada s. 147). Kp. 7 Jeg ønsker at følge min ven Lenins eksempel. s. 120-135 (3). (Det var, efter at Sun i sommeren 1922 var blevet drevet ud af Canton, at Rusland begyndte at spille en stor rolle i både hans og madame Suns liv. s. 120. sovjetiske ledere Lenin, Trotskij og Stalin s. 121, hviderusser og sovjetisk propagandaveteran Mikhail Borodin s. 121 og hans kone Fanny s. 125, Medlem af Kinas Kommunistparti (KKP) Mao Zedong (født 26. december 1893 - døde 9. september 1976) meldte sig ind i Nationalistpartiet s. 122, Qingling blev overbevist leninist ... Røde Søster s. 126).

Tredje Del - Søstrene og Chiang Kai-shek (1926-1936) s. 137-220.

Kp. 8 Damerne fra Shanghai. s. 139-151 (3) s. 146 8 sider Fotos. (Da ... Ailing fik sine første to børn, Rosamunde i 1915 og David i 1916, var hun rastløs og ulykkelig. s. 146. ... hendes tredje barn Jeanette i 1919 s. 147, ... yngste søn Louis født i 1921 s. 147, ... i 1926 bragte Ailing sin 28 årige søster sammen med 38 årige Chiang Kai-shek ... s. 151). Kp. 9 Meiling møder general Chiang Kai-shek. s. 152-165 (2). (Chiang Kai-shek blev født i 1887 i byen Xikou i en bjergegn i Zhejiang-provinsen ikke langt fra Shanghai. s. 152. Da han var 14, arrangerede hans mor, som traditionerne foreskriver, et ægteskab for ham med en pige ... Fumei, der var 5 år ældre s. 152. Chiangs konkubine Zhicheng s. 153, Jennie blev gift med chiang s. 153, ... Meiling og Chiang Kai-sheks bryllup fandt sted 1. dec. 1927 ... s. 164). Kp. 10 Gift med en plaget diktator. s. 166-179 (6). (Der opstod hurtigt uoverensstemmelser mellem Meiling og hendes mand. s. 166. Chiang Kai-shek besejrede Beijing-regeringen og gik ind i den nordlige hovedstad den 3. juli 1928. s. 167. ... Lincolns ledelse af folket, ved folket, for folket, s. 169, Chiang blev døbt 23. okt. 1930 i Shanghai s. 174, Godfather Chens to nevøer Guofu og Lifu s. 175). Kp. 11 Qingling i eksil: Moskva, Berlin, Shanghai. s. 180-194 (5) (Qingling ankom til Berlin i begyndelsen af maj 1928. s. 186. ... Filmskuespiller Marlene Dietrich sang 'I bin von Kopf bis Fuss'. s. 188). Kp. 12 Et samarbejde mellem mand og kone. s. 195-200 (3). (Japanernes invasion i september 1931 gav Chiang Kai-shek en ydre fjende og en mulighed for at bryde ud af sin politiske isolation. s. 195). Kp. 13 Redde Chiangs søn ud af Stalins kløer. s. 203-209 (2). (...Chiangs søn Ching-kuo blev født 27. april 1910 ... s. 202, Weigo var Chiangs adopterede søn s. 204, I efteråret 1934 fordrev Chiang De Røde fra Kinas rige sydøstlige egne. Deres flugt blev kendt som Den Lange March. s. 207. ... Ching-kuo blev gift med en russisk tekniker Faina Vakhreva i 1935 ... s. 209). Kp. 14 ’’Kvinde værner om mand’’. s. 210-220 (3).

Fjerde Del – Søstre i krig (1937-1950) s. 221-276.

Kp. 15 Tapperhed og korruption. s. 223-237 (3). (I juli 1937 besatte Japan Beijing og Tianjin. Midt i august brød en totalkrig ud i Shanghai. s.223). Kp. 16 Røde Søsters skuffelse. s. 238-249 (4). Kp. 17 Lillesøsters triumf og ulykke. s. 250-260 (4). (I oktober 1942 kom Wendell Willkie, republikanernes præsidentkandidat i 1940, til Chongqing som Roosevelts personlige udsending. s. 250. Fru Eleanor Roosevelt s. 251). Kp. 18 Chiangs styre falder. s. 261-276 (5) 8 sider Fotos fra s. 276. (... Øjeblikket var nu kommet for hans endelige opgør med Mao, om hvem der skulle styre Kina. s. 261. I sommeren 1948 begyndte Chiang Kai-shek at forberede sig på at ’’flytte’’ til Taiwan, en ø på 36.000 kvadratkilometer og en befolkning på seks millioner. s.271).

Femte Del – Tre kvinder, tre skæbner (1949-2003) s. 277-351. Kp. 19 ’’Vi må knuse alt det medføleri’’: rollen som Maos næstformand. s. 279-292 (4). (Da Mao udråbte Folkerepublikken den 1. oktober 1949, var hun (Røde Søster) lige bag ham, da han gik op på Tiananmenporten. s. 281. I 1958 lancerede Mao det mægtige ’’Store Spring Fremad’’, der i virkeligheden var hans forsøg på at få opbygget en hel række militære industrikomplekser på rekordtid. s. 290. Sui’s lille datter Yolanda født i 1957 s. 291). Kp. 20 ’’Jeg fortryder ikke’’. s. 293-309 (4). (Yolandas lillesøster Sui Yong-jie født i 1959 s. 293. ... Kulturrevolutionen startede i 1960 ... s. 295, Maos fjerde kone Jiang Qing s. 300, ... 16. maj 1981 blev Song Qingling tildelt titlen ’’Ærespræsident for Folkerepublikken Kina’’, og 29. maj 1981 døde hun 84 år gammel ... s.307). Kp. 21 Tiden i Taiwan. s. 310-327 (4). 8 Fotos s. 314-315. (... I begyndelsen af 1950 sluttede Meiling sig til sin mand (Chiang Kai-shek) i Taiwan s. 310, ... FN vedtog i oktober 1971 en resolution, der overdrog det ’kinesiske ’sæde til Beijing og dermed tvang Taiwan til at forlade FN. s. 321). Kp. 22 Hollywoodforbindelsen. s. 328-334 (2). Kp. 23 New York, New York. s. 335-342 (2). (I oktober 1964 sprængte Kina sin første atombombe. s. 338). Kp. 24 Tiderne skifter. s. 343-351 (2). (Deng Xiaoping, den øverste leder efter Mao, åbnede landets døre og omfavnede kapitalismen. s. 343).

Noter s. 353-379. Benyttede arkiver s. 380. Lister over illustrationer/Fotos s. 381-383. Litteratur s. 384. Tak s. 400-401. Register s. 402-407. Oversætterens note s. 408.

https://www.gyldendal.dk/produkter/storesoster-lillesoster-rode-soster-9788763850254

Se den fine anmeldelse af Amalie Langballe i Weekendavisen Bøger nr. 44, 30 oktober 2020, s. 6-7.

Se biologi, dansk, historie, samfundsfag og kulturfag.

Holger Dahl: Pandaeffekten : en rejse ind i Kinas hjerte. People’sPress 2018. Bog og E-bog. s.264 s.

Bogen er en dokumentarisk beretning: Tag med på en rejse ind i Kinas grønne hjerte – hvor forandringerne i dag er fysiske som lussinger, hvor kommunisme er fiktion, og hvor en milliard mennesker hver dag anstrenger sig for at få billet til toget mod de gyldne tider – før det er for sent.

”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien”, sagde Mao Zedong. Folket skabte måske nok revolutionen i Kina – men ikke uden modstand. Da kommunisthæren i begyndelsen af 1930erne var på kanten af udslettelse, valgte den at flygte – at begive sig ud på en vanvittig fodtur gennem mere end 6000 kilometer af Kinas mest fjendtlige terræn – den i dag mytologiske ’Lange March’. Gennem bakkede og fattige landskaber, over snepiskede bjergpas, brusende floder og ud på den støvede, uforsonlige slette lige syd for Den Gule Flod.

Hvad er det for en kraft, der samler kineserne om revolutioner, kampagner og økonomiske mirakler? Får enorme mængder af mennesker til at begive sig ud i uvisheden for at følge nogle få fantaster mod diffuse, fjernt lysende mål? ’’Det er Pandaeffekten! At noget er noget uden at være noget!’’ Og det er i virkeligheden den, der driver folket. Forfatteren: Holger Dahl, (f. 1961-09-09) der i 2013 udgav den anmelderroste Kina – Engang for et øjeblik siden, følger sporet af den Kinesiske revolutions ‘Lange March’ – fra den rige Østkyst og ind i det gamle Kina – ind i landets historie, litteratur og mulige fremtid. Dahl er arkitekt og grafisk designer. Fra 1981-1983 boede han i Beijing, hvor han studerede kinesisk sprog og kunsthistorie. Han har siden rejst over stort set hele Kina.

s. 5 Til min familie, s. 6 Tak. Indhold s. 7, Mao Zedong citater s. 8, Pandaeffekten s. 9 (1. oktober 1949 erklærede Mao Zedong på toppen af Den Himmelske Freds Port i Beijing at Folkerepublikken Kina var født. Borgerkrigen mod Chiang Kai–sheks nationalisthær var slut). I følgende indholdsoversigt bliver navne m.m. normalt kun noteret første gang de bliver nævnt.

Kp. 1 Beijing – Alting starter i Beijing s. 11-31 (Kort s. 10, Rigets hovedstad siden Mingdynastiet 1453 s. 11, Deng Xiaopings reformer s. 11, Klassikeren Shi Jing – Poesiens bog s. 12, arkitekt Norman Fosters lufthavn i Beijing s. 12, Hongkong s. 13, mongol Wu restaurantejer s. 14, Beijing Hotel s. 16, China Daily kommunistpartiets engelsksprogede avis s. 16, Præsident Xi Jinping s. 17, Den Lange March efterår 1934-sommeren 1936 s.17, 80 årsdagen for afslutningen af Marchen s. 17, Tienanmen-porten til kejserpaladset med Maos portræt og i dag Kinas religiøse og politiske centrum s. 18, Sen amerikanske journalist Edgar Snows bog ’’Rød Stjerne over Kina s. 20, Zhu De hærchefen for ’’Folkets Befrielseshær’’ s. 21, Hugo Wedel fra Berlins zoologiske have skal skaffe en ny panda fra Chengdu s. 23, kinesisk mødekultur s. 23, Simon Johnstone Kina ekspert s. 23, Xiongmao = bjørnekat = Panda på kinesisk s, 25, Qingdynastiet fra 1644-1911 stammer fra Manchuriet s. 26, Sun Yatsen og hans national folkeparti Guomindong grundlagde Republikken Kina i 1920erne med hovedstad i Nanjing s. 27 kommunisternes Jiangxi-sovjet s. 28, Shanghai-massakren s. 29, slaget ved Xiangfloden s. 30).

Kp. 2 Xiamen – Begyndelsen på min egen march s. 32-57 (Kort s. 32, Marco Polo s. 33, Sindbad s. 33, provinsen Fujian s. 33, Lili driver Yogahotellet s. 35, Gulangyu-øen s. 35, muslimer s. 36, Quanzhou s. 38, Taiwan s. 38, Koxinga mingkriger s. 38, kunstner Cai Guoqiang s. 39, navne s. 41, Gurkhasoldater fra Nepal s. 43, uighuren Liu s. 445, billetdamen ved færgeterminalen s. 47, bryllupsfotografer s. 50, armløs tigger s. 55).

Kp. 3 Wuyi Shan – Et møde med bøllen Liu s. 58-77 (Kort s. 58, Da Hong Pao tebuske s. 60, højhastighedstog s. 61, Kongetinden s. 64, Oolong te/Wulong te s. 67, politibetjent s. 59, Laowai = gammel udlænding, langnæse s. 71, landsbyen Xiamei s. 72, klan = familieenhed s. 73, den engelske præst Rudolf Bosshardt s. 76).

Kp. 4 Tulou – gule cirkelrunde klanhuse – og te s. 78-93 (Kort s. 78, klassiske kinesiske musikinstrumenter s. 79, Wechat eller Weibo er Kinas blanding af Facebook og Twitter s. 81, Chen chauffør s. 82, kinesisk skriftsprog har en tæt forbindelse mellem ord og ting s. 87, Maos yndlingsbog var Shuihu Zhuan – fortællinger fra Vandkanten, nedskrevet i Yuan-dynastiets tid (1271-1368) en kinesisk Robin Hood fortælling s. 92).

Kp. 5 Quanzhou – Et besøg i fremskridtets forgård s. 94-115 (Kort s. 94, byen Jinjiang verdens designhovedstad for sportssko, sportstøj m.m. s, 96, byen Chongwu med en helt intakt bymur s. 101, chauffør Wu s. 102, i 1982 startede reformerne fra totalkontrolleret planøkonomi til løssluppen statskapitalisme s. 103, i 2001 blev det muligt for privatkapitalister og iværksættere, at blive medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti s. 104, Efter Maos død og den berygtede firebande arresteret i efteråret 1976 s. 106, De økonomiske reformer i Kina begyndte forsigtigt med opløsning af folkekommunerne og landbrugsjorden tilbage til de enkelte bønder s. 106, Ordet wu’s betydninger s. 108, stenhuggerfirmaer s. 108, Det Gule Hav s. 110, Kaiyuan Si templet i Quanzhou er buddhistisk fra Tangdynastiet ca. 650 s. 113, pagoder s. 113).

Kp. 6 Longshu Shan – Himmelvejen på Dragetigerbjerget s. 116-131 (Kort s. 116, wei er det ord man råber på kinesisk, når man skal kaldet på nogen = Hallo, s. 120 taoist tempel på en bjergtop s. 122, Det Store Spring Fremad 1958-1961 s. 126, Kulturrevolutionen 1966-1969 s. 127, Folkekommunen Dazhai s. 127, munken Xuanzang (602-664) og hans 17 år lange rejse til Indien for at hente sjældne buddhistiske tekster til Xi’an/Chang’an under Tangdynastiet s. 129. Abekongen Sun Wukong s. 130, Grisemanden Zhu Bajie s. 130, Sandmanden Sha Wujing s. 131).

Kp. 7 Xijiang – De 1.000 Miofamiliers landsby s. 132-161 (Kort s. 132, en gruppe unge fulde aggressive i toget s. 134, Moskva-uddannede ungkommunister med tyskeren Otto Braun Kominterns udsendte havde besluttet at give sig ud på marchen s. 138, Konference i byen Zunyi i januar 1935 s. 138, chauffør Liui i Kaili stationsby s. 139, Miaofolkets træhuse s. 142, bus til Xijiang s. 144, Miaofolket har matriarkalsk kultur s. 147, Kaili chaufføren Mao s. 156, Det store vendepunkt i , hvor Zou Enlai blev valgt som officiel leder af den røde hær i marchens og kommunistpartiets historie ved konferencen i Zunyi, og Mao blev blev no. 2, s. 158, general Zhang Guotaos store kommunistgruppe ’’Den Fjerde Arme’’ s. 159).

Kp. 8 Anshun – På kanten af den moderne verden s. 162-171 (Kort s. 162, kvindelig læge s. 164, Huanguoshu-vandfald er Kinas største, 100 m. bredt og næsten 80 m. højt s. 164, salthandlen fra Anshun var stor i gamle dage s. 165, Kongfuzi-tempel s. 166, Førstegenerations revolutionær s. 168, penge s. 170).

Kp. 9 Huangguoshu – En tur til de vilde vandfald s. 172-181 (Kort s. 172, Chauffør Xu Shifu s. 173, Mao og hans flok gik mod vest til grænsen mellem Tibet og Sichuan i 1935 s. 178).

Kp. 10 Emei Shan – Her bor Abekongen – og han bider s. 182-203 (Kort s. 182, Chengdu s. 183, det første buddhistiske tempel i Kina blev bygget på Emei Shan s. 183, Kejser Kang Xi (f. 1653, d. 20. december 1722, blev kejser i 1661) s. 184, vilde tibetanske macca-aber s. 184, tibetansk munk s. 185, Teddy Bear Hotel s. 186, abebid s. 192, statue af Puxian bodhisattvaen s. 195, den taoistiske filosof Zhuang zi (369-286 fvt.) s. 198, Mao, den evige optimist – eller fantast – valgte at krydse grænsefloden Dadu ved byen Luding s. 202).

Kp. 11 Luding – Over bjergene og ned til floden s. 204-223 (Kort s. 204, Broen er omkring 100 m. lang og blev færdig i 1705 s. 205, chauffør Li onkel/shushu s. 207, den lille by Ya’an s. 207, tibetansk nonne s. 211, tibetansk tempel på vestsiden af broen s. 214, Den røde hærs erobring af broen s. 215, den franske munk og biolog Armand Davis købte i 1869 et pandaskind i byen Ya’an s. 219, Bifengxia – pandastationen s. 219).

Kp. 12 Chengdu - Og verdens største bygning s. 224-229 (Kort s. 224, gigantisk statue af Den Store Rorgænger s. 225, digterne Du Fu og Li Bai fra Tangdynastiets tid s. 226, Ny Chengdu s. 226, de tykke rigmænd s. 228, luxembourgeren Rupert Hoogewerfs ’China Rich List’ s. 228, i dag er der over 100 milliardærer blandt Kinas Nationale Folkekongres’ medlemmer s. 228).

Kp. 13 Xi’an – Terrakottahæren og den falske mand s. 230-245 (Kort s. 230, chauffør, lærer og digter Zhou s. 231, Qin kejser Shi Huangdis terrakottahær 221 fvt../Bing Ma Yong = soldat-hestefigurer s. 231, Yang Zhifa leder af arbejdssjakket i 1974 s. 2331, historikeren Sima Qian skrev klassikeren Shi Ji ca. 100 fvt. s. 232, Den Store Vildgåspagode s. 234, Zhang Xueliang den unge marskal er førende krigsherre i hele Nordkina s. 234, hans hjælper Yang Hucheng s. 234, den franske sinolog og forfatter Jean Levi har skrevet flere bøger om Kejser Qin Shi Huangdi s. 241).

Kp. 14 Yan’an – En afslutning – og en begyndelse s. 246-264 (Kort s. 246, Maos udsultede og opgivende 8.000 mand i den nordkinesiske sump en oktoberdag i 1935 s. 249, Liu Zhidan (døde i 1936) havde skabt en kommunistisk base i Bao’ans lave bjerghuler s. 249, 22. oktober 1936 er kendt som ’’de tre armeers forening’’ og officielt afslutningen på Den Lange March s. 251, 1. dec. 1936 slog kommunisterne sig ned i Yan’an og blev der de næste 12 år s. 251, Yan’an er i dag det reelle centrum for fejringen af den sejrrige revolution s. 251, fin pagode s. 251, chaufføren en fjern onkel Liu s. 252, statuer af Mao, Zhu De og Zhou Enlai s. 254, Hulerne er hovedkvarteret for kommunistpartiet og boliger for dets ledere fra 1937-1949 s. 255, Maos tale ’’Om modsætninger’’ på Yan’an konferencen i 1943, hvor kommunistpartiets forhold til litteratur og kunst blev fastlagt s. 255, i Xinjiang-provinsens hovedstad Ürümqi s. 259, japanerne overgav sig i 1945 s. 261, bronzestatuer i 2016 af Mao, Zhu De, Zhou Enlai, Liu Shaoqi og den russisk uddannede Zhan Wentians. 262, Zhou Enlai oplæste på partikongressen i 1969 kollegernes dom over Liu Shaoqi s. 262).

http://www.peoplespress.dk/produkt/pandaeffekten.html

Læs den fine anmeldelse i Weekendavisen, Bøger, 9. marts 2018 s. 6.

Se Almen studieforberedelse og tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, historie, naturgeografi, psykologi og samfundsfag

Enkekejserinden Cixi, konkubinen, der banede vejen for det moderne Kina af Chang,Jung. Forlaget Rosinante 2014. Illustreret. 507 s.

Jung Changs beretning om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt, men fascinerende og spændende kinahistorie. Cixi blev i 1847 i en alder af 12 år udvalgt som konkubine hos kejser Xianfeng. Hun fødte hans eneste mandlige arving. I 1861 døde kejseren, og den femårige Tongzhi efterfulgte ham. Sammen med Xianfengs enke regerede Cixi på sønnens vegne. Tongzhi nåede kun at have magten i nogle få år, inden han døde som 20-årig. Cixi adopterede en nevø og fik ham indsat som ny kejser og fortsatte sit styre til sin død i 1908. Jung Chang fortæller om Cixis skånselsløse kamp mod rivaler, om hendes umættelige nysgerrighed og iver efter at lære - ikke kun om Kina (hun måttte ikke forlade Den forbudte by), om hendes tillid til sine rådgivere og embedsmænd - ofte vesterlændinge, som hun havde sat ind i nøglepositioner. Men også om hendes ønske om at bevare det ophøjede ved Kinas forhistorie. Jung Chang betragter Cixi som den mest fantastiske og oplyste regent en nation kunne ønske sig. Cixi overvandt århundreder gamle traditioner og formaliteter - og viste vejen til en modernisering af Kina ved at konfrontere den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi.

Fin indholdsoversigt med årstal også til hvert enkelt af de 31 underafsnit. Her giver jeg kun de overordnede del-overskrifter og deres sidetal: Kort over Kina på Cixis tid s. 10-11. Første del – Kejserlig konkubine i stormfulde tider (1835-1856) s. 13-71. Anden del – Bag sin søns trone (1861-1875) s. 73-140. Tredje del – Enkekejserinde Cixi regerer gennem en adoptivsøn (1875-1889) s. 141-176. Fjerde del – Kejser Guangxu tager over (1889-1898) s. 177-260. Femte del – Frem på scenen (1898-1901) s. 261-358. Sjette del – Den virkelige revolution i det moderne Kina (1901-1908) s. 359-438. Epilog – Kina efter Enkekejserinde Cixi s. 439-442. Noter til hvert af de 31 afsnit s. 443-474. Benyttede arkiver s. 475. Om kilderne s. 477. Bibliografi s. 479-494. Billedkilder s. 495. Liste over illustrationer s. 497-498. Forfatterens bemærkning s. 499. Tak s. 501-502. Register s. 503-507. Se fx s. 429-432 Besøg af Dalai Lama (Thubten Gyatso som 13. Dalai Lama) 1908 [1903-04 Britisk invasion i Tibet fra britisk Indien]

Forfatteren Jung Chang er født i Yibin, Sichuan-provinsen, Kina, i 1952. Under kulturrevolutionen arbejdede hun blandt meget andet som bonde, rødgardist, barfodslæge og elektriker. Derefter studerede hun engelsk på Sichuan-universitetet. I 1978 rejste hun til England for at læse videre og tog i 1982 en PhD i lingvistik på University of York - og blev den første fra det kommunistiske Kina, der fik en doktorgrad fra et engelsk universitet. Jung Changs prisbelønnede selvbiografi 'Vilde svaner. Tre døtre af Kina' om sin mormors, sin mors og sin egen historie udkom i 1991 (over 10 millioner eksemplarer solgt i hele verden, men ikke i Folkerepublikken Kina, hvor den er forbudt), I 2005 udgav hun en stor biografi om Mao Zedong, 'Mao: Den ukendte historie'- skrevet sammen med hendes mand, den britiske sovjethistoriker Jon Halliday.

Den strålende bog fik helt berettiget 6 stjerner af den Kina-kyndige anmelder Tor Tolstrup i Jyllands-Postens Kultur s. 15, 28. april 2014.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763811064.aspx

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og historie

Persongalleri fra 1911 og til 2018

KINA fra kejserdømme til kapitalisme v. Mette Holm. Frydenlund 2014, 2. udgave. Illustreret. 126 s. + kildetekster og arbejdsspørgsmål på forlagets hjemmeside http://www.his2rie.dk/index.php?id=3191 (også til 1. udgave af bogen 2001/2007).

Målet med bogen er at give en form for overblik over Kinas historie i det 20. århundrede og ind i det 21.. Intet andet århundrede har medført så radikale skift i landets historie som netop dette, der begyndte med det magtfulde kejserdømmes fald efterfulgt af en langvarig og blodig borgerkrig, der i 1949 sluttede med kommunismens sejr. Selvom kommunisterne fortsat er ved magten har de sidste tyve års økonomiske reformer ændret Kina til noget der minder om en kapitalistisk stat - styret af kommunistpartiet og de aktive markedskræfter: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3193

Indholdsoversigt, hvor oplag 2’s sider står før og oplag 1’s kommer efter /

Forord s. 7-12

Kp. 1 - 1989 - Ungdommelig udfordring 13-22/9 (Kildetekster: TEMA: Urolighederne på Den Himmelske Freds Plads, 1989 Tekst 1: Åben erklæring om sultestrejke, Tekst 2: Studenterdemonstration i Beijing, Tekst 3: Li Pengs erklæring, Tekst 4: Deng Xiaopings takketale).

Kp. 2 - Risskålen af jern bliver knust, 1990’erne og det 21. århundrede s. 23-46/18 (Staten opgiver forsørgerpligten 24/19. Den flydende befolkning 26/21. Økonomisk skævhed 28/22. Fagforeninger 30/24. Kriminalitet 31/24. Partiet 32/25. Religion 33/25. Falun Gong 33/26. Familien er et statsanliggende 34/27. Befolkningspolitikken 35/27. Det politiske system 37/29. Demokrati og rettigheder 40/31 Medierne 41. Retssystemet 43/32. Miljøet 45. Kildetekster: TEMA: Den flydende befolkning Tekst 5: Migrantarbejdere i storbyerne, Tekst 6: Retssikkerhed til den flydende befolkning, Tekst 7: Overgreb mod den flydende befolkning. TEMA: Befolkningspolitik Tekst 8: Forfatningen, Tekst 9: Befolkningspolitik. TEMA: Falun Gong Tekst 10: Falun Gong, Tekst 11: Overgreb på Falun Gong, Tekst 12: Falun Gong udgør en fare. TEMA: Familien er et statsanliggende Tekst 12A: Zhang Yimous børn sætter gang i debat om etbarnspolitikken (på engelsk 2013). Tekst 12B: Undersøgelse af instruktørs brud på etbarnspolitikken (på engelsk 2013). Tekst 12C: Sina Weibo-kommentarer om Zhang Yimous brud på etbarnspolitikken (på engelsk 2013). TEMA: Miljøet Tekst 12D: Kinesiske storbyer er knap egnede til beboelse (på engelsk 2013).

Kp. 3 - Fra kejserdømme til borgerkrig, 1900-27 47-58/33 (Nye tanker 51/36. Kejserdømmets fald 53/38. Republikken og krigsherrerne 53/39. Mao Zedong og Kinas kommunister 54/39. Shanghai 55/41. Generalissimus Chiang Kai-shek 56/41. Kildetekster: TEMA: Kejsertidens Kina Tekst 13: Indsnørede fødder. TEMA: Bokseropstanden Tekst 14: Udgår, Tekst 15: Bokserprotokollen. TEMA: Kejserdømmets fald Tekst 16: Den sidste kejser, Tekst 17: Oprøret i Wuchang, Tekst 18: Puyis abdikation).

Kp. 4 - Kina forbløder, 1928-1949 59-72/44 (Borgerkrig 60/45. Manchu Guo 62/47. Den lange March 63/48. Den Anden Verdenskrig 68/53. Japan kapitulerer 70/54. Kildetekster: TEMA: Manchu Guo Tekst 19: Kejser af Manchu Guo, Tekst 20: Livet i Manchu Guo. TEMA: Den Lange March Tekst 21: Beretning fra Den Lange March. TEMA: Den japanske besættelse Tekst 22: Nanjing-massakren).

Kp. 5 - Det nye Kina, 1949-1976 73-88/57 (Korea-krigen 1950-53 76/60. De politiske kampagner 77/61. Samfundets opbygning 77/61. Skriften og skolen 78/61. Det store Spring Fremad 80/64. Kina lukker sig 81/65. Kulturrevolutionen 83/66. Nødbremsen trækkes 86/68. Prøvelsens år 87/70. Kildetekster: TEMA: Folkerepublikken Kina Tekst 23: Folkerepublikken Kinas grundlæggelse, Tekst 24: Maos livlæge fortæller, Tekst 25: Jordens fordeling, Tekst 26: Kinas fremtid. TEMA: Det Store Spring Fremad Tekst 27: Spurvejagt, Tekst 28: Det Store Spring Fremad, Tekst 29: Hungersnød, Tekst 30: Forsømmelser og fejl. TEMA: Forholdet til Sovjetunionen Tekst 31: Sovjetunionens fejltagelser. TEMA: Kulturrevolutionen Tekst 32: Kulturrevolutionens korrekte kurs, Tekst 33: En rødgardists beretning, Tekst 34: Deng Xiaopings selvkritik, Tekst 35: Oplevelser under Kulturrevolutionen, Tekst 36: Kulturrevolutionens terror).

Kp. 6 - Kina efter Mao, 1976-1989 s. 89-97/72 (Deng Xiaopings socialisme 89. Demokratimuren 90/73. Opgør med fortiden 91/74. Nye tider 92/75 Ny kritik 94/77 Demokratisalonerne 95/77. Kildetekster: TEMA: Reformbølgen Tekst 37: Den femte modernisering, Tekst 38: Retssagen mod Wei Jingsheng, Tekst 39: Interview med Fang Lizhi, Tekst 40: Vidnesbyrd

KP. 7 - Kina - et sammensat land 98-111/81 (Tibet 99/82. Kulturel udslettelse 101/83. Xinjiang 103/85. Det indre Mongoliet 105/86. Hong Kong 105/86. Macao 108/88. Taiwan 109/89. Kildetekster: TEMA: Tibet Tekst 41: Kinas beskyttelse af Tibet, Tekst 42: Kinas besættelse af Tibet, Tekst 43: Udgår, Tekst 44: Separatister i Tibet og Xinjiang. TEMA: Forholdet til Taiwan Tekst 45: Kinas officielle syn på Taiwan, Tekst 46: Kina og Taiwan, Tekst 47: Fremtidsperspektiverne for Taiwan. TEMA: Kina og WTO Tekst 48: Kina og WTO, Tekst 49: Kinas optagelse i WTO, Tekst 50: Ny lovgivning, Tekst 51: WTO-lovgivning i Kina, Tekst 52: FN’s menneskerettighedserklæring. TEMA: Spratley Øerne Tekst 53: Striden om Spratley Øerne).

Kp. 8 - Forholdet til omverdenen s. 112-123/92 (Internationale organisationer 115/95. De oversøiske kinesere 118/96 Omverden set fra Kina 119. forsyningssikkerheden 120. Blot en krusning på overfladen 123/98. Kildetekster: TEMA: Kina og omverdenen Tekst 54: Radio- & tv-nævnets afgørelse om Kina Ekspressen, Tekst 55: Radio- og tv-nævnets pressemeddelelse om, at Kina Ekspressen overtræder reglerne for sponsorering. Tekst 56: Kulturformidling eller kritisk propaganda? Information 16. januar 2013 om Kina Ekspressen. Tekst 57: Kina søger råstoffer og en ny verdensorden, Information 26. marts 2013. Tekst 58: Kina møder modstand på olieaftaler i Afrika (på engelsk). Tekst 59: Den femte ministerkonference i forummet for kinesisk-afrikansk samarbejde – Beijing aktionsplan, 23. juli 2012).

Oversigt over kildetekster s. 124-126/99.

På forlaget Frydenlunds hjemmeside finder du sider om redskaber til historisk metode med yderligere om kilder, kildekritik, historiske fremstillinger, billedanalyse, samt vejledning om at bruge internettet her: http://www.his2rie.dk/index.php?id=3141 På forlaget Frydenlunds hjemmeside finder du vejledning i studieteknik med nøgleordene AT, problemformulering, Projektarbejde, Gruppearbejde, Mundtlig formidling, lektier, eksamen her: http://www.his2rie.dk/index.php?id=studieteknik

Bogens indholdsfortegnelse, her med angivelse af kildeteksterne, som du finder på: http://www.his2rie.dk/index.php?id=3191

(S) Almen studieforberedelse, historie og samfundsfag

Mo Yan: De røde marker. Youth and Adult Roman. Batzer & Co, Roskilde Bogcafé 2016. 560 s.

En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet for anden gang 1937-1945 og hver dag bliver en kamp for at overleve. Mo Yan (= ’Ti stille’, som hans far gav ham som sit gode råd og som han bruger som forfatter) fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed. Den Sorte flod = Den Gule flod = Huang He. Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin. Mo Yan/ Guan Moye, født i Shandong Provinsen, fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.

Indholdsoversigt: s. 4 Personliste.

FØRSTE BOG: RØD SORGHUM ( = en 3 meter høj og 1 m. bred velduftende græsart med høje røde nærende frø) s. 7-126. Kp. 1 s. 8-22 Det var i 1939, den niende dag i den ottende måned ifølge den gamle kalender, og min røverunge af en far var kun lige fyldt fjorten. Kp. 22 s. 22-25 Jeg vendte tilbage til den nordøstlige Gaomi for at nedfælde min families historie, og i den forbindelse iværksatte jeg en grundig undersøgelse af det berømte slag ved Sortefloden som min far havde deltaget i og hvor en japansk general var blevet dræbt. Kp. 3 s. 26-40 Og det var så sandt som det var sagt: da anlæggelsen aaf Jiao-Ping-vejen nåede frem til vores landsby, gik sorghumen på markerne kun op til midt på livet af en voksen mand. Kp. 4 s. 40-62 Soldaterne gik op på floddiget og stillede sig på række mens den røde sol som netop var brudt igennem tågen skinnede ned over dem. Kp. 5 s. 63-79 Farmor var kun lige fyldt seksten år da hendes far giftede hende bort til Shan Bianlang, eneste søn af Shan Tingxiu, en af de rigeste mænd i det nordøstlige Gaomi. Kp. 6 s. 80-93 Far skubbede sorghumstænglerne til side og fløj gennem marken med vores landsby i nordvest. Kp. 7 s. 93-103 Med tokurve knytnævsbrød i et åg over skulderen skyndte farmor sig af sted med Sortefloden sammen med Wang Wenyis kone, som bar på to spande bønnesuppe. Kp. 8 s. 103-115 Spredte sorghumkorn danser over farmors ansigt. Kp. 9 s. 115-126 Mens maskingeværerne fortsatte med at spytte kugler ud kravlede lastbilerne op på den solide stenbro.

ANDEN BOG: SORGHUMVIN s. 127-250. Kp. 1 s. 128-129 Hvordan blev den røde sorghum i det nordøstlige Gaomi forvandlet til en aromatisk bærndevin der havde en honningagtig eftersmag og ikke gav nogen tømmermænd? Kp. 2 s. 130-140 Efter brylluppet vendte farmor hjem til sine forældre, tre dage fløj af sted, og det var igen tid til at rejse tilbage til svigerfamilien. Kp. 3 s. 141-149 Da far havde spist sit knytnævebrød, gik han ned ad floddigets visne græs, der var farvet blodrødt af den nedadgående sol… Kp. 4 s. 150-169 Da farfar myrdede Shan Tiangxiu og Shan Bianlang var han kun fire og tyve år gammel. Kp. 5 s. 169-181 Landsbyens oldermand Shan Femabe vidste at der var noget muggent ved branden den nat. Kp. 6 s. 182-200 Farmor skulle lige til at stige af æslet da oldermand Femabe stoppede hende. Kp. 7 s. 200-209 Det første far fik øje på da farfar havde rystet liv i ham, var en lang og snoet drage som kom flyvende imod dem. Kp. 8 s. 209-227 Fjorten år tidligere havde Yu Zhan’ao stået inde i gården, klædt i rent nybleget bomuldstøj og med en vadsæk over skulderen. Kp. 9 s. 228-237 Efter at farmor havde smidt oldefar på porten med en pakke varme boller, vendte han hjem med sit æsel. Kp. 10 s. 237-248 I 1923, på den tre og tyvende dag i den tolvte måned - dagen hvor man sender Køkkenguden til himmels for at aflægge rapport – blev farmor kidnappet af nogle mænd fra Plethals’ bande. Kp. 11 s. 248-249 Far og farfar vendte hjem til vores forladte sønderskudte hus hvor de gravede halvtreds sølvmønter ud fra et gemmested i væggen.

TREDJE BOG: HUNDELIV s. 251-353. Kp. 1 s. 252-261 Menneskehedens glorværdige historie er fuld af legender og erindringer om hunde … Kp. 2 s. 261-273 Japanerne trak sig tilbage. Kp. 3 s. 273-288 Mor og min tre år gamle morbror havde allerede tilbragt et døgn i den udtørrede gamle brønd. Kp. 4 s. 289-303 Far, Wang Guang (hankøn, femten år, lavstammet og mørk i huden) … Kp. 5 s. 303-305 Tid: seksogfyrre år senere. Kp. 6 s. 305-309 Jeg var femten på det tidspunkt. Kp. 7 s. 309-330 Under kvinden Lius kærlige omsorg kom mor langsomt til hægterne igen. Kp. 8 s. 330-339 Rødes bid var ikke trængt så dybt ind, muligvis fordi far havde haft to par bukser på, men det var stadig alvorligt: hunden havde bidt hul i hans penis og revet pungen i stykker, så en oval testikel på størrelse med et vagtelæg hang og dinglede i en tynd hvid streng. Kp. 9 s. 339-353 Farfar bankede på væggen med knoerne.

FJERDE BOG: SORGHUMBEGRAVELSE s. 355-476. Kp. 1 s. 356-372 I den grusomme fjerde måned lægger frøerne, som har parret sig i det klare stjerneskær over Sortfloden … Kp. 2 s. 372-394 På trods af nattens uforudsete hændelser stod datoen for farmors begravelse ikke til at ændre. Kp. 3 s. 394-401 Iklædt sørgetøj af hamp stod far sydvestvendt på en høj taburet … Kp. 4 s. 401-413 Ved midnatstid, da alle riterne var overstået, råbte begravelsesmesteren ”Påbegynd processionen!”. Kp. 5 s. 414-433 Efter det mørke og regnfulde efterår i 1939 fulgte vinterens bitre kulde. Kp. 6 s. 433-437 Lian’er og farfar elskede vildt i tre dage og tre nætter. Kp. 7 s. 438-442 Jernnæverne gjorde en hest klar og lod far og farfar sidde op. Kp. 8 s. 442-455 Cao Mengjius listige strategi udryddede med et enkelt slag alle banditterne som var under farfars ledelse i det nordøstlige Gaomi. Kp. 9 s. 455-476 Da maskingeværerne bag diget havde smældet i tre minutter, tav de et øjeblik.

FEMTE BOG: GÅDEFULD DØD s. 477-560. Kp. 1 s. 478-479 Det var de fyldige læber, dybrøde som modne druer, som gjorde anden farmor Lian’er så uimodståelig. Kp. 2 s. 479-483 Den morgen var himlen klar og vidunderlig blå … Kp. 3 s. 483-489 Nogle landsbybeboere som havde været inde for at sælgge stråsandaler, vendte tilbage og fortalte at Gaomi by var blevet indtaget af japanerne og at Solens flag vajede uden for byporten. Kp. 4 s. 489-506 Tidligt om morgenen vækkede lyden af et skud uden for landsbyen anden farmor af en drøm hvor hun var oppe at toppes med farmor. Kp. 5 s. 507-518 Dagen efter ankom farfar til Saltesund. Kp. 6 s. 518-527 Far huskede tydeligt at kærren med den halvdøde anden farmor og lille fasters lig ankom til vores landsby ved middagstid. Kp. 7 s. 528-537 Den tretyvende dag i den tolvte måned 1973 fejrede Attenstik Geng sin firsårs fødselsdag. Kp. 8 s. 537-547 Da Koppearrede Cheng havde hjulpet djævlene med at opspore hvert eneste sandalmagerværksted i landsbyen og sprænge dem i luften, blev han endelig sat fri. Kp. 9 s. 548-554 Efter at farmor havde vasket hende med varmt vand skreg anden farmor ikke længere. Kp. 10 s. 555-559 Ti år efter at jeg forlod min landsby står jeg nu atter her foran anden farmors grav … s. 560 Oplysninger om udgivelsen fra 1987 i Kina, 2016 i Danmark.

http://www.batzer.dk/produkt/mo-yan-de-roede-marker/

Anmeldelser:

«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★ «Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN. «Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW. WEEKENDAVISEN 23. sept. 2016 Bøger s. 2 Birte Weiss: Patrioter marineret i brutalitet. “Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.”

(S) AT 2013 og Tværfag, astronomi, biologi, dansk, historie, psykologi, religion og teknologi.

Kina efter 1840 — Riget i midten i fokus på ny. Af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Forlag: Systime 2010. Illustreret og med tekster. 203 sider.

http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/historie/kinas-historie-fra-1840.html Bogen indeholder en grundbogsdel med seks kapitler, der formidler det historiske forløb fra 1840 til 2009, samt en tekstsamling. De seks kapitler i grundbogs-afsnittet har følgende overskrifter: • Riget i Midten s. 7-15. • Kejserrige i krise 1840-1900. Fra Opiumskrig til Bokseropstand s. 16-38. • Den skrøbelige republik 1900-1949. Fra kaos til kommunisme s. 39-62. • Kina under Mao Zedong 1949-1976. Fra Korea-krig til Kulturrevolution s. 63-97. • Kina under Deng Xiaopeng 1977-1989. Fra økonomiske reformer til politisk opstand s. 98-125. • Den nye supermagt? 1989-2009. Fra politisk isolation til økonomisk dynamo s. 126-152. Tekstsamling s. 152-195 vær opmærksom på, at tekst 1-16 i denne udgave er forkert angivet. Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-838

Mai Jia: Afkodet. Spionroman. Møller Forlag 2016. 376 s.

AFKODET er historien om det kinesiske efterretningsvæsens tophemmelige Enhed 701 og det halvautistiske, matematiske geni Rong Jinzhen, der suges ind i en verden af kodebrydning og kontraspionage. Mai Jias er en af Kinas mest populære forfattere, og i AFKODET fortæller han om Kina gennem det meste af 20. århundrede, før og efter Kulturrevolutionen. Den fascinerende saga begynder med Rongfamiliens fald og Rong Jinzhens makabre fødsel, og følger ham gennem kodebrydningens dunkle labyrinter, hvor vægten af det hemmelige arbejde og det absolutte krav om loyalitet til hans land truer med at knuse ham.

Forfatteren Mai Jia is arguably the most successful writer in China today. His books are constant bestsellers, with total sales over three million copies. Jiang was born in Fuyang, Zhejiang Province in 1964. He was drafted into the People's Liberation Army and served for 17 years. Jiang graduated from People's Liberation Army Foreign Language College in 1983, where he majored in wireless radio. He started to publish works in 1986. Jiang was accepted to People's Liberation Army Arts College in 1987 and graduated in 1991, majoring in literature. In 1997, Jiang worked in Chengdu Satellite TV as an editor. In 2008, Jiang was transferred from Chengdu to Hangzhou. In December 2010, Jiang was elected the vice president of the Zhejiang Literature and Art Association. On July 1, 2013, Jiang was elected the president of Zhejiang Writers Association.

Indholdsoversigt:

Begyndelse s. 5-25. 1. s. 7-11 Den mand, som i 1873 forlod Tongzhen på et sorttjæret skib for at rejse til Vesten, hed Rong Zilai. (Ændrede sit navn til John Lili s. 7). 2. s. 13-17 N Universitets anseelse kan dateres tilbage til dengang, det stadig var Lilis skole. 3. s. 19-25 Rong Youying eller Abacus Lili eller Kuglehoved Abacus døde i barselsseng på hospitalet. Byrden s. 27-141. 1. s. 29-37 I to år tilbragte jeg mine ferier på togrejser rundt omkring i det sydlige Kina for at interviewe en og halvtreds midladrende og gamle øjenvidner til denne beretning. (Jeg-personen er forfatteren). 2. s. 39-45 1944 var et rædselsfuldt år for alle i provinshovedstaden C by og på hele N Universitetet. 3. s. 47-55 Den sygdom, hr. Udlænding døde af, begyndte i halsen. 4. s. 57-60 Hvis hesten gjorde verden mindre, og skibet gjorde den større, så gjorde forbrændingsmotoren verden magisk. 5. s. 61-76 Alle på N Universitet kaldte frk. Rong for dr. Rong. 6. s. 77-92 Det matematiske institut på N Universitet var kendt vidt og bredt, ikke mindst som udklækningsanstalt for de dygtigste matematikere i landet. 7. s. 93-104 Hvad angår de to særlinge, så havde man stor respekt for dr. Rong og hendes triste kærlighedshistorie. 8. s. 105-113 Liseiwicz og Zendi blev færdige med at udvikle reglerne for Matematisk skak inden det kinesiske nytår 1949. 9. s. 115-125 Tidligt på sommeren 1950 begyndte det en aften at styrte ned. 10. s. 127-141 Liseiwicz var rejst, men det var, som om han havde efterladt en flig af sit hjerte. En Vending s. 143-219. 1. s. 145-148 Mandens navn var Zheng, og han haltede. 2. s. 149-156 Han kom for at tage en med derfra. 3. s. 157-172 Allerede om eftermiddagen samme dag som Unge Lili og Zheng den Halte talte sammen under fire øjne bag en lukket dør, bredte mystikken sig om Jinzhen. 4. s. 173-180 Ligesom dr. Rong var Zheng den Halte en helt uundværlig kilde til, at jeg kunne skrive denne historie. 5. s. 181-185 For at sige det lige ud var der i begyndelsen ingen i Enhed 701, der dengang lå skjult i en bjergkløft ligeuden for A by, som så antydningen af en strålende fremtid for Rong Jinzhen. 6. s. 187-193 Da Liseiwicz syv år tidligere i al hast pakkede hustru, børn og svigerforældre sammen og slog sig ned i X land, havde han ingen forestilling, om at han senere skulle bringe hele den pukkelrygede svigerfamilie tilbage igen. 7. s. 195-207 Som forventeligt fik Rong Jinzhen ikke brevet på grund af dets usunde indehold. 8. s. 209-219 Fem og tredive år senere sad direktør Zheng med sin stok i sit enkelt møblerede modtagelsesværelse og fortalte mig, at mens alle andre, inklusiv den daværende vicesektionschef, havde travlt med deres fordomme om Rong Jinzhen, var han en blandt få, som stadig havde store forhåbninger. Endnu en vending s. 221-277. 1. s. 223-231 Det hele begyndte med forskersymposiet som SORT. (I Beijing). 2. s. 233-238 Symposiet begyndte den næste dag. 3. s. 239-248 Turen tilbage blev helt anderledes. 4. s. 249-260 Hvad der skete bagefter var fuldstændig uvirkeligt, netop fordi det var alt for virkeligt. (Rongs mappe er blevet stjålet). 5. s. 261-265 Jeg må selvfølgelig vende tilbage til Rong Jinzhen. 6. s. 267-272 De næste dage frev rong Jinzhen gennem gader og stræder i B by som et omvandrende spøgelse. 7. s. 273-277 Dette afsnit af historien vil både opmuntre og bedrøve. Slutning s. 279-343. 1. s. 281-289 En slutning er også en begyndelse. 2. s. 291-298 Ligesom tiden havde skallet flager af den højrøde farve på porten til Enhed 701, havde den også tæret på stedets mystik og myndige ro. (Jeg-fortælleren tilbringer ti dage i Enhed 701). 3. s. 301-310 Direktør Zheng fortalte mig følgende … 4. s. 311-319 Jeg havde ikke den præcise adresse, så jeg troede, det ville blive meget besværligt at finde Fan Lili, men da jeg henvendte mig i uddannelsesafdelingen i Linshui amt, syntes alle at vide, hvem hun var. 5. s. 321-325 Jeg bør fortælle om Yan Shi. 6. s. 327-343 [Udskirft af et interview med Yan Shi] Jeg kan ikke huske, præcist hvornår det var – måske i 1969 eller 1970 – men det var i hvert fald om vinteren, at Rong Jinzhen blev sindssyg. Rong Jinzhens notesbog s. 345-376. Som overskriften lyder – Rong Jinzhens notesbog – indeholder dette kapitel uddrag fra en af Rong Jinzhens notesbøger. Teksten er et slags appendix (i alt 90 uddrag), som hverken har nogen direkte eller indirekte forbindelse til de forrige 5 kapitler. (Ifølge min eoplysninger efterlod Rong Jinzhen 25 notesbøger fra den periode, han arbejdede i Enhed 701 fra 1956-1970). 1. Kopien, hun (Xiao Di) gav mig, var mangelfuld s. 348-349. 2. Af notesbogens datoer og indhold fremgår det, at der er tale om stikord fra en periode, hvor Rong Jinzhen var syg (og lå på hospital 1966) s. 349-351. 3. Refernceer til personer i notesbogen er ofte forvirrende (De understregede ord/sætninger var skrevet på engelsk) s. 351. s. 374-376 Selv om indholdet i notesbogen er både kaotisk og obskurt, fremgår det, at Rong Jinzhen efterhånden kommer til at sætte pris på Xiao Di og forelsker sig i hende. Oversigt over nogle personer i romanen (nogle af årstallene stemmer nok ikke helt). Rong Zilai s. 5/ John Lili s. 7 af Rong saltklanen syd for Yangtsefloden, grundlagde en mønsterskole i provinshovedstaden. Rong Youying (f. – 1914) s. 14/Abacus (=Kugleramme) Lili, datter af Rong Zilais ældste bror. Joseph Larmor (f.1857-1942), professor ved Cambridge Universitet, i 1913 besøg på N Universitet s. 16. Monsterhoved (f. 1914-1934), søn af Lin-familiemedlem og Rong Youying s. 21. Rong Xiaolai/Unge Lili (f. 1883-1956), søn af Rong Zilai s. 22, i Amerika 1912, tilbage 1926 til N Universitet. Ukendt kvinde (d. 1935) med Lin-Monsterhovedets barn s. 22. Brødrene Wright opfindere af flyvemaskinen fik hjælp af Rong Youying s. 16. Rong Jinzhen (=Gylden Perle s. 58) (f. 1935-)/Djævleyngel/Orm s. 32/Zhendi s. 63/Åndsnørd s. 74, søn af Monsterhoved og den ukendte kvinde s. 30. Fra 1956 på Enhed 701 s. 157. Kryptoanalytiker s. 175. Dekrypterer LILLA i 1957 s.217. 1966 på hospital efter fald s. 349.1966 gift med Xiao Di, bliver leder af dekrypteringssektionen. 1969 Forskersymposiet i Beijing om SORT s. 223. Hans lædermappe er stjålet i toget s. 250. 1969 på hospital. På plejehjem i Lingshani, Guangxi provinsen over 20 år. 1956-1970 på Enhed 701 s.347. Hr. Udlænding ( f. 1856-1945) s. 31, 49/den unge fyr fra udlandet s. 8. Rong Yinyi ( s.) Unge Lilis ældste datter dr. Rong s.60, anklaget af rødgardister for nationalistluder 1966 s. 166. Erklæres for revolutionær helt s. 171. Hendes bror forsker i elektromagnetiske superledere s. 171 Cheng den Enarmede, skoleinspektør på mønsterskolen, s. 59. Jan Liseiwicz (navnet er pseudonym) s. 319 (f. 1901-1979), professor på Cambridge Universitet s. 78, på N Universitet 1938 s. 81, rejser til X land 1950 med sin kinesiske svigerfamilie s. 116. Tilbage med svigerfamilien i Kina 1957 s.187 og møder dr. Rong s. 188. Fan Lili (navnet er pseudonym) kineser gift med Jan Liseiwicz s. 319. Ligger på hospital med halskræft, kan ikke tale, men skriver sin beretning til jeg-fortælleren s. 309 Weinacht er Liseiwicz s. 316. Formand Mao s. 122. William Lowell Putnam Mathematical Competition s. 105-106. Paul Samuelson (f. 1915- 2006 ), økonom og leder af forskergruppen om kunstig intelligens på Princeton Universitet (fik Nobel Pris i 1970) s. 127. Zheng den Halte ( f. ca. 1924- ) sektionsleder s. 145, leder/direktør for kryptofrafisektionen i Enhed 701 s. 176. Yang, kaptajn for universitets rødgardister s. 169. Xiao Di (f. 1932) s. 170, forældreløs nordkineser pige, var sikkerhedsoperatør i Enhed 701, blev gift med Rong Jinzhen i 1966 s.240. Møder ham på hospitalet 1969 s.264. Vasili/ Zhao Qirong s. 292, vagt for Rong Jinzhen i 1969 s. 225, 265. Weinacht s. 227. Direktør Feng om notesbogen s. 165 Gud i Kristendommen s. 269. Jeg-fortælleren tilbringer ti dage i Enhed 701 s. 292. Ser en statue af Rong Jinzhen i parken s. 294. Yan Shi dekrypterede SORT, fordi han havde Rong Jinzhens notesbog s. 306.

http://www.moellerforlag.dk/udgivelser/afkodet

Eksempler på anmeldelser ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ "Fremragende" - Bo Tao Michaëlis i Politiken ”Et mix af Kafka and Agatha Christie ... En helt igennem fascinerende læseoplevelse." - The independent “AFKODET hæver sig op over andre kinesiske romaner for dens tempo, dens livlighed og selve friskheden i dens fortælling. En absolut fryd at læse.” - The Economist ”AFKODET’s opslugende spænding – og det er virkelig en page-turner – kommer fra romanens gribende plot, dens fremmedartede aura og dens flamboyante detaljer.” - The New York Times Book Review ”Et helt igennem originalt væk – et mix af spionthriller, historisk saga og matematisk puslespil, der på overraskende vis smelter sammen til et kraftfuldt hele.” - The Financial Times ”En medrivende og højst usædvanlig læseoplevelse.” - The Sunday Independent

Se Biologi, dansk, historie, kinesisk, matematik og psykologi

Yu Hua: At leve. Roman. Forlaget Klim. 234 s.

’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet. Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre. Det er en bog fuld af enestående skildringer, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.

Indholdsoversigt:

s. 5-8 Oversætteren Anne Wedell-Wedellsborgs forord om forfatteren Yu Hua. s. 11-16 Da jeg var ti år yngre end i dag, fik jeg det perfekte sommerjob, som gik ud på at drage rundt på landet og indsamle folkeviser. (Jeg-fortælleren). s. 16-49 For fyrre år siden vandrede min far tit omkring på disse jorder. (Oksens ejer Fugui Xu fortæller sin historie om sin rige jordejende familie, 1 mu = 666m2 , s. 17 Fuguis datter Fengxia er 3-4 år, s. 17 hans kone Jiazhen er datter af byens velhavende riskøbmand Chen Ji, s. 18 tjeneren Changgen, s. 19 Fuguis ufødte søn Youging Xu, s. 21 Den fede luder, s. 22 Chiang Kai-shek nationalist, s. 26 Hr. Shen spiller hasard i Lystens Pavillon, s. 26 Long Er kommer og spiller, s. 44 Wang Xi landarbejder). s. 49-51 Da Fugui var nået så langt ind i sin fortælling, så han smilende på mig. s. 51-90 Efter Jiazhen havde forladt os, sad mor ofte for sig selv og skjulte sine tårer. (s. 64 doktor Lin, s. 65 Kompagnichef, s. 68 Den ældre nationalistsoldat Quan, s. 69 Barnesoldaten Chungsheng, s. 81 den kommunistiske befrielseshær, s. 83 Regimentschef). s. 90-91 Her afbrød Fugui sin beretning. s. 91- 163 Tilværelsen efter min hjemkomst var barsk, men alligevel rar og fredelig. (s. 104 i 1958 blev folkekommunerne oprettet med holdleder, s. 109 Fengshui-mesteren Wang, s. 132 Gymnastiklæreren, s. 134 Amtslederen, s. 141 Den unge mand Wang Si stjæler en kartoffel fra Fengxia, s. 151 Lederen på Youqings skole er amtslederen Chunshengs kone). s. 163-164 Jeg tilbragte hele formiddagen med den gamle mand. s. 164-211 Jeg troede egentlig ikke, at Jiazhen ville leve ret længe, nu hvor Youqing var død. (s. 170 Amtslederen hedder nu Liu Jiefang = Befriede Liu, s. 171 Kulturrevolutionen, s. 171 Formand Mao, s. 176 Fragtmand Wan Erxi, s. 192 Rødgardister, s. 204 Fengxia på fødestuen, s. 210 Den nyfødte dreng skal hedde Kugen = Bitter Rod, s. 222 Kontraktsystemet, s. 230 Fugui køber en gammel okse, som han kalder Fugui). s. 211-212 ”Jiazhen fik en god død,” sagde Fugui. s. 212-233 Efter Jiazhen var død, havde jeg kun Erxi og Kugen tilbage. s. 233-234 Den gamle rejste sig, endnu mens han talte, børstede støvet af buksebagen og kaldte på oksen, der græssede ved dammens bred.

Om forfatteren: Yu Hua (余华) (1960) er født i Hangzhou i provinsen Zhejiang. Han voksede op under Kulturrevolutionen, som er en væsentlig medspiller i flere af hans værker. Yu Hua er en af Kinas største og mest omdiskuterede forfattere, og hans mesterværk ”At leve” fra 1993 er med god grund blevet en moderne klassiker. Mange kender titlen fra Zhang Yimous filmatisering, som blev gjort ulovlig i Kina, til trods for at den er mindre kritisk end romanen. Yu Hua har modtaget adskillige priser som forfatter. I 1998 modtog han Grinzane Cavour Award i Italien for ’At Leve’. I 2002 fik han James Joyce Foundation Award, og i 2004 modtog han den franske Æreslegions orden i litteratur.

http://klim.dk/bog/at_leve_1.htm

Eksempler på anmeldelser: "Kinesisk mesterværk for første gang på dansk ... og det er en fængslende og virkelighedsnær beretning om de store lidelser i Kina før og efter etableringen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949." ***** Christina Boutrup, Kristeligt Dagblad. "Grusomheden og armoden beskrives i klinisk skarp prosa ... 'At leve' har i dag status som en af Kinas mest populære samtidsromaner. Den fortjener også et stort dansk publikum." ***** Jesper Beinov, Berlingske. "Virkelig god roman. Anbefales." Tina Schmidt, Lektørudtalelse.

Se almen studieforberedelse, biologi, dansk, historie, psykologi og samfundsfag.

Yu Hua: Fortællingen om dengang Xu Sanguang solgte sit blod. Youth and Adult Roman. Forlaget Klim 2016/skrevet i Kina 1995. Bog og e-bog. 265 s.

Beskrivelse: Xu Sanguan supplerer sin beskedne løn fra silkefabrikken ved at sælge blod. I kampen for at forsørge sin familie besøger han alt for ofte blodformanden, og da hans privatliv udstilles, står ydmygelserne i kø. Fortællingen om Xu Sanguan er på en gang et menneskeligt portræt og på samme tid en håndfast skildring af livet under Formand Mao. Xu Sanguan må bogstaveligt talt sælge ud af sit hjerteblod. Det er ironisk, at det netop er i blodets bånd, han finder sin styrke. ”Denne bog er en folkevise, hvis puls skabes af erindringen. En melodi i rolige spring, hvor pauserne skjules af rimet.” Yu Hua, fra forfatterens forord.

Yu Hua født 3. april 1960 er en kinesisk forfatter. Han blev født i Hangzhou i provinsen Zhejiang, men senere flyttede hans familie til Haiyan-amtet i Zhejiang. Yu Hua færdiggjorde en mellemskoleuddannelse, og derefter gik han i lære som tandlæge. Han har selv sagt at det man ser i folks mund er et skræksceneri, hvilket gjorde at han gerne ville lave noget andet. Yu Hua voksede op under Kulturrevolutionen og dette er med i flere af hans værker blandt andre At Leve (den på listen over Nye Bøger) og Brødre ikke på dansk. I begyndelsen af 1980'erne mødte han nogle skribenter, der gik og "nød livet". Det fik ham til at overveje en at skifte arbejde og blive forfatter, hvilket han realiserede i 1983. Han var oprindelig på det kinesiske styres sortliste. Nu er han accepteret, hans bøger er blandt de mest indflydelsesrige i Kina. De tidlige værker af Yu Hua hører til avantgarde stilarten. Omkring 1993 gik Yu Hua over til at skrive realisme. Flere af hans værker skiller sig ud fra kinesiske forfattere ved at være humoristiske og let forståelige. Yu Hua bruger også tit kropsvæsker i sine beskrivelser af folk og også de lyde folk laver i de forskellige situationer, som for eksempel når man er på toilet og har forstoppelse. Yu Hua har modtaget flere priser som forfatter. I 1998 modtog han Grinzane Cavour Award i Italien for sit værk At Leve. I 2002 fik han James Joyce Foundation Award og i 2004 modtog han den franske Æreslegions orden i litteratur.

Indholdsoversigt: Oversætterens forord s. 5-7. Forfatterens forord s. 9-10. Kp. 1 s. 13-27 Xu Sanguan var puppeuddeler på silkefabrikken inde i byen. Kp. 2 s. 28-30 Xu Sanguan sad i melonmarken og spiste vandmelon. Kp. 3 s. 31-40 Xu Sanguans arbejde bestod i at skubbe rundt med de bløde hvide silkelarvepupper på en vogn. Kp. 4 s. 41-43 ”Det værste er ikke engang begyndt endnu, og alligevel skriger du som en stukket gris”, sagde fødselslægen. Kp. 5 s. 44-51 De, der kendte Xu Sanguan, kunne se, at Erle havde hans næse og Sanle hans øjne. Kp. 6 s. 52-53 Xu Sanguan lå i kurvesofaen med fødderne på en skammel, da Xu Yulan kom over til ham. Kp. 7 s. 54-66 Der var en fordel ved at arbejde som puppeuddeler på silkefabrikken, og det var, at man fik udleveret et par nye hvide silkehandsker hver måned. Kp. 8 s. 67-69 ”Silkearbejder Xu Sanguans søn har smadret hovedet på smedens søn.” Kp. 9 s. 70-79 Xu Yulan fortalte Xu Sanguan, at hun ville gå til He Xiaoyong. Kp. 10 s. 80-84 Smeden besøgte Xu Sanguan og bad ham om at betale regningen til hospitalet med det samme. Kp. 11 s. 85-89 Næste dag kaldte Xu Sanguan på Erle og Sanle. Kp. 12 s. 90-92 Xu Sanguan gik ikke direkte hen til smeden, da han havde solgt blod. Kp. 13 s. 93-96 ”Hvem har lånt dig penge?” Kp. 14 s. 97-102 Xu Sanguan begyndte igen at tænke på Lin Fenfang. Kp. 15 s. 103-107 Da Xu Sanguan forlod Lin Fenfang, følte han det, som om han kom ud fra badeanstalten. Kp. 16 s. 108-113 en mand med briller kom gående hjem til Xu Yulan. Kp. 17 s. 114-116 Xu Yulan brugte enogtyve yuan af de tredive yuan, hun havde snuppet ud af hånden på Xu Sanguan, til nyt tøj. Kp. 18 s. 117-119 ”I år skriver vi 1958”, sagde Xu Sanguan til Xu Yulan. Kp. 19 s. 120-133 Xu Yulan havde været gift med Xu Sanguan i ti år. Kp. 20 s. 134-137 Den næste morgen talte Xu Sanguan på fingrene. Kp. 21 s. 138-145 Den aften gik hele familien hen på restaurant Sejr og spiste. Kp. 22 s. 146-154 Næste morgen forlod Yile huset ligeså snart han havde drukket sin vælling. Kp. 23 s. 155-165 To år senere blev He Xiaoyong ramt af en lastbil fra Shanghai. Kp. 24 s. 166-171 Der var mange, som havde hørt, at Xu Sanguans Yile ville kravle op på He Xiaoyongs tag, sætte sig på skorstenen og kalde He Xiaoyongs sjal tilbage. Kp. 25 s. 172-190 En sommerdag kom Xu Sanguan ind ad døren. Kp. 26 s. 191-211. Der gik nogle år. Kp. 27 s. 212-220 Ude på landet blev Yile svagere og svagere. Kp. 28 s. 221-256 Xu Sanguan sagde til Erle, at han skulle blive i sengen og bad Sanle om at passe på Erle. Kp. 29 s. 257-265 Xu Sanguan kom gående hen ad gaden.

http://klim.dk/bog/fortaellingen_om_dengang_xu_sanguang_solgte_sit_blod.htm

Anmeldelse af Tor Tolstrup: Puppefordelerens blod. Mesterværk: Tak til forlaget for endnu en fremragende roman af den kinesiske stjerneforfatter Yu Hua. 6 stjerner i JyllandsPosten 9. oktober 2016, Kultur s. 22.

(S) AT 2013 og Tværfag, biologi, dansk, historie, samfundsfag.

KINA - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard. Systime 2011. Bog, ebog og ibog. Illustreret og med informationsbokse. 180 s.

Bogen kobler politiske, historiske og økonomiske betragtninger. Hvordan har Kina udviklet sig økonomisk over århundrederne?

Hvilken rolle spiller kinesisk historie for landets nuværende økonomi og politik? Er der paralleller mellem kejserdømmet og etpartistaten? Hvordan er Kina opbygget politisk? Hvad er Kommunistpartiets rolle i den forbindelse? Hvad skyldes den dramatiske økonomiske vækst i Kina i de seneste tiår? Hvordan styres kinesisk økonomi? Hvordan fungerer de stadig flere store privatejede virksomheder i en (i hvert fald af navn) socialistisk stat? Spørgsmålene i bogen besvares med udgangspunkt i relevante politiske og økonomiske teorier om konfucianisme, nationalisme, planøkonomi, markedsøkonomi, hierarkiske organisationer osv., som præsenteres i bokse løbende i bogen på det sted, hvor bogens øvrige stof tilsiger det. Efter hvert kapitel er der opgaver. Til sidst i bogen findes en tidslinje over kinesisk historie fra 300 f. Kr. til i dag samt et minileksikon med begreber, navne og forkortelser. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Kina+-+en+grundbog (S) almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Kina - individ og samfund af Mette Halskov Hansen og Stig Thøgersen. Forlaget Samfundslitteratur 2008. Illustreret og med faktabokse. 272 s.

Mange ser Kina som de økonomiske muligheders land. Andre er mere optaget af landets autoritære styreform og dets problemer med menneskerettigheder og miljø. Men alle er enige om, at det er umuligt at forholde sig til verdens politiske, økonomiske og miljømæssige fremtid uden at inddrage Kina. Kina - individ og samfund viser, hvordan de sidste årtiers voldsomme samfundsmæssige ændringer har påvirket kinesernes liv og deres relationer til familien, lokalsamfundet og staten. Forfatterne kender Kina fra mere end 30 års rejser og feltstudier i landet. Detaljeret indholdsfortegnelse s. 5-8, Forord s. 9-10, Indledning 11-22, kp. 1 Etniske grupper og national identitet 23-36, kp. 2 Familien 37-56, kp. 3 Partistaten 57-82, kp. 4 Magt, lov og ret 83-104, kp. 5 Landområderne 105-126, kp. 6 Byerne 127-148, kp. 7 Veje til social opstigning 149-168, kp. 8 Ulighed og social velfærd 169-190, kp. 9 Miljøet 191-208, kp. 10 Tro og mistro 209-230, kp. 11 Massemedier og kommunikation 231-248, kp. 12 Hvor går Kina hen? Vigtige årstal 258-259, Tabeller og figurer - oversigt 261, Copyright til fotografier 263, stikordsregister 265-272. http://www.samfundslitteratur.dk/Visning-af-titel.242.0.html?&cHash=cfd58996da71a56ddb41dcd31f0c4d46&ean=9788759313084 God og seriøs introduktion, der bør læses af enhver, som interesserer sig for Kina, skrev anmelderen i JyllandsPosten 18.10.2008.

Kinas Kommunistiske Parti, KKP, blev grundlagt 1. juli i 1921 i Shanghai af 12 personer, bl.a. Mao Zedong, som repræsenterede Hunanprovinsen. I 2011 fejres partiets 90 års fødselsdag. Læs om partiets historie her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2920#toc4

Kinas vidner – Stemmer fra en tavs generation af Xinran Xue. Interviewbog. Rosinante 2009. 480 s.

Xinran Xue har rejst gennem Kina og talt med helt almindelige mennesker, der har levet med kommunismen i mere end et halvt århundrede – en periode med krig, borgerkrig, henrettelser, invasion, revolution, hungersnød og idag vesterniseringen. Hun har stillet de spørgsmål, ingen før har turdet stille offentligt. Man får et bevægende indblik i Kinas nyere historie. Og med KINAS VIDNER viser Xinran Xue et folk, der har udholdt det utroligste og alligevel trods vold og brutalitet har formået at klare sig. ”Hvis disse mennesker havde endt med at tage deres oplevelser og erfaringer med sig i graven, mener jeg, at vi havde gjort dem stor uret, også fordi de giver svar på nogle af de spørgsmål, som nutidens Kina rejser," siger Xinran Xue.

Indholdsoversigt: Kort over Kina og rejsen 8-9. Indledning 11-23. 1. Yao Popo eller medicinkvinden Gra Xingyi 25-38. 2. To generationer af familien Lin: en legendes forbandelse 39-53. 3. Nye opdagelser i Xinjiang – verdens største fængsel 55-94. Undervejs Mellemspil 1: Interview med en taxichaffør fra nord-vest 95-102. 4. Kinas oliepionerer: et enestående ægtepar 103-153. 5. Akrobat: en datter af en kontrarevolutionær, der vandt en medalje 155-184. Undervejs Mellemspil 2: Samtale med en kinesisk kollega om Tibet, folkekultur, tiger-ovne og kinesiske jøder 185-195. 6. Tehuse og nyhedssangere: tre tusinde år med anekdoter og underværker 197-225. 7. Videreførelse af en håndværkstradition: lampemagerne i Qin Huai 227-257. 8. Over bjerg og hen over sletter: et vidne til Den Lange March 259-287. 9. At nyde glæderne efter prøvelserne: den kvindelige general, der blev født i Amerika 289-339. Undervejs Mellemspil 3: Kærestebreve 341-368. Undervejs Mellemspil 4: Betragtninger mellem linjerne 369-370. 10. Politimanden: Han gik ind i politikorpset, da Folkerepublikken blev grundlagt 371-417. 11. Skomager-moderen: otte og tyve år i samme gade i al slags vejr 419-439. Undervejs Mellemspil 5: En batalje ved 4. maj-mindesmærket 441-445. Efterskrift: Billeder af mit moderland 447-467. Tak 468-471. Tak til mine kinesiske assistenter 472-474. Ordforklaringer 475-476. Register 477-479. ”Kommunistregimets rædselsstyre dokumenteres i Xinrans fantastiske interviewbog, KINAS VIDNER. Bevægende og tankevækkende.” - Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende ” Det er meget informativt og man efterlades med nogle skæbner på nethinden, som sent skal glemmes.” - Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad ” Det er en både god og vigtig historie. Og svimlende.” - Thomas Thurah, Politiken Forfatter og journalist Xinran Xue (f. 1958 i Beijing, fra 1989 radiostudievært i Kina, flyttede til England 1997) http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763811231.aspx (S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag

Maos rige – en lidelseshistorie af Torbjørn Færøvik. Forlaget Sohn 2013. Illustreret. 573 s.

For snart 40 år siden døde Kinas leder formand Mao. Siden dengang har vi fået et klarere billede af, hvad der skete under hans styre. Modige kinesere er stået frem med deres beretninger, og forskere har fået adgang til arkiver, som længe har været lukkede. Det billede, der tegner sig, er skræmmende. Millioner af mennesker sultede ihjel. Størst var sulten og nøden under Maos såkaldte Store spring fra 1958 til 1961. Nyere forskning tyder på at hans hårrejsende forsøg på massemobilisering endte med mindst 45 millioner menneskers død.

I 1966 gav Mao støtte til 'Den store proletariske kulturrevolution', som kom til at vare officielt til 1969, men reelt til 1976, altså i ti år. Også under Kulturrevolutionen blev et uhyggelig stort antal mennesker ofret på revolutionens alter. Færøvik fortæller om, hvad der skete under Mao regimente, og han baserer sin veldokumenterede fremstilling på nyere forskning og enkeltpersoners skildringer. Mesterlig og intenst redegør Færøvik for konsekvenserne af den brutale politik, samtidig med, at han forklarer, hvorfor det kunne ske.

Indholdsoversigt

Forord s. 9-11. En kejserlig eksamen s. 13-26 (formand mao er kommet s. 15, Ryk tappert frem s. 17, en trodsig bondesøn fra Hunan s. 20, Neutralitet er bare camouflage s. 23). Det farligste øjeblik s. 27-41 (Mao rejser til Moskva s. 29, Du er en god søn af Kina s. 31, Det bedst beskyttede område i verden s. 35, Vores opgaver er formidable s. 36, Vær ikke forsonlig og nøl ikke s. 40). Krig i Korea s. 42-52 (En imperialistisk sammensværgelse s. 43, Kina går til modangreb s. 47, Tre års krig til ingen nytte s. 49). Den indre fjende s. 53-62 (Hejs ham op! Højere, højere, højere! s. 54, Jagt på skjulte skatte s. 55, Spioner, sabotører og onde elementer s. 57, Ingenting kommer mig for øre her i Beijing s. 61). Stalins skygge s. 63-75 (Lær af Sovjetunionen på alle måder! s. 65, Der er ingen, der lider i Kina i dag s. 68, Væk med det private initiativ! s. 71). Chokbølger s. 76-83 (Vi er alle formand Maos små børn! s. 78, Dårlige nyheder fra Østeuropa s. 79, Den ottende partikongres s. 81). Giftigt ugræs s. 84-100 (Der er ingenting at frygte s. 87, Marxismen er forældeet s. 89, Væk med ugræsset s. 93, Skal vi følge ma eller Marx? s. 96, I forhold til os udrettede kejser Qin ingenting s. 98). Arbejdslejrene s. 101-107 (Læren fra Sovjet s. 103). Mobilisering s. 108-116 (Det er bedst at smede, mens jerneet er varmt s. 111, Vi må have blind tillid til formanden! s. 113). Dødsspringet s. 117-135 (Som at komme i himmelen s. 119, Nogle mennesker siger, vi er gale. Nej, vi er ikke gale! s. 124, Vægaviser til Maos pris s. 127, Kampagnen mod ’De fire plager’ s. 129, Kvinderne får deres sag for s. 132). Opgør s. 136-148 (Tillad mig at hæve min stemme på folkets vegne! s. 139, Jeg er på ingen måde perfekt s. 144). Hele verdens hovedstad s. 149-155 (De har overhovedet ikke taget søndagsfri s. 151, Jubilæum med bismag s. 153). Nødråb fra bjergene s. 156-165. Selvbedraget s. 166-192 (Fremmede beundrere i fremmed land s. 167, Ødem, hepatitis og gråhårede studenter s. 172, Ekstratog til Moskva s. 174, Revisionister ude, revisionister hjemme s. 175, En stor kollektiv forstoppelse s. 177, masseflugt til friheden s. 182, Liu Shaoqi forstår alvoren, men Mao gør ikke s. 185, Mao giver, mao tager s. 187, Tallenes uhyggelige tale s, 189, Den pletfrie leder s. 191). Maos modoffensiv s. 192-215 (Lær af Lei Feng s. 195, Jeg er alene. Alene med masserne. Ventende s. 199, Et glædesbudskab fra ørkenen s. 204, Nå, så lad os forblive fjender i hundrede år s. 207, Der er kontrarevolution overalt s. 210, Rydder vi ikke op, ville det være til stor skade for folket s. 212). Bombardér hovedkvarteret s. 216-232 (Mao rejser sin vej, og volden tiltager s. 219, Længe leve den røde terror! s. 221, Mao varsler endnu mere kaos s. 223, Den store svømmetur s. 225, Bombardér hovedkvarteret! s. 227, Længe leve formand Mao! Måtte han leve i titusinde år! s. 231). Rød terror s. 232-257 (Se, der kommer det stinkende svin Lao She! s. 235, Som en statue ... stor som himmelen s. 238, Den første dag gik vi 27 km s. 241, Som far, så søn s. 245, Til krig mod Kong Fuzi s. 247, Han erhvervede sig tusinder af genstande s. 251, Afsked med formand Mao s. 253, Studér hårdt, og pas på dit helbred! s. 255). I aften klokken 21.15 s. 258-265 (Unge pilgrimme s. 260). Borgerkrig s. 266-275 (Blodet flyder i Wuhan s. 268, Det, I gør, er ydmygende for landet s. 270, Veteranerne får deres sag for s. 272). Udrensning s. 276-296 (Fjender fra himmelen s. 277, Jeg blev næsten kvalt af den stank af blod s. 281, Skåret i småstykker og spist s. 283, Et stort kompleks for reform og overvågning s. 286, Bøger og jakkemærker til Maos pris s. 287, Syv modbydelige jazzfestivaler i Moskva s. 292). Brænd Bresjnev! Steg Kosygin! s. 297-313 (De revolutionære storme tiltager nu i styrke s. 299, Landet er hjemsøgt af anarki s. 300, Det kinesiske folk har en blodgæld at indkræve s. 303, Den britiske ambassade plyndres s. 307, Det bliver mere og mere sindssygt s. 310). Formand, hvad skal jeg gøre nu? s. 314-328 (Af sted til en ukendt fremtid s. 317, Jeg må af sted. Tag godt vare på jer selv s. 321, Kulturrevolutionen i Tibet og Xinjiang s. 323, Terroren i Indre Mongoliet s. 326). Grav Tunnellerne dybe! s. 329-344 (Først krig, så kongres s. 330, Frygten for De nye zarer s. 334, Liu Shaoqis død s. 338, Strid om præsidentembedet s. 340, Se – en amerikaner i Beijing s. 343). Henry, lad os skåle s. 345-358 (Konflikten mellem Mao og Lin tilspidses s. 349, Projektskitse 571 s. 351, Hr. Præsident, De vil møde en kæmpe ... s. 356). Mao griber dagen s. 359-371 (Jeg klarer det ikke længere s. 360, En aftale til gavn for begge lande s. 362, Kinesiske skyggebilleder s. 366). Kejserinden s. 372-381 (Jeg vil dissekere mig selv for Dem s. 373, Et barn vandrende alene i mørket s. 375, Ud af isolationen s. 378). En lillebitte mand s. 382-394 (Formand Mao, jeg er hjælpeløs s. 385, Tigeren bed os ... så smukke er vi ikke s. 387, De radikale går til modangreb s. 389, Bedriv ikke fraktionsvirksomhed s. 391, Deng Xiaoping overtager tøjlerne s. 393). Katteslagsmål s. 395-409 (En modig kvindes grufulde skæbne s. 398, Så rejs, min ærede ven s. 403, Jeg skal snart til himmelen s. 404, Et dårligt varsel fra oven s. 406). Dynasti på sygelejet s. 410-423 (Kina har mistet sit sidste håb s. 411, Gå ikke til Den Himmelske Freds Plads s. 413, Med dig ved roret føler jeg mig mere tryg s. 419). Mao møder Marx s. 424-435 (Hvorfor har han blå mærker på kroppen? s. 427, Firebandens sidste krampetrækninger s. 429, tomme vinudslag og tomme sygehussenge s. 432). Hurra, hurra, hurra! s. 436-449 (Partiledelsen raskmelder Deng Xiaoping s. 438, Hvor skal vi henvende os? Hvor skal vi klage? s. 441, Et barn er nok! s. 446). Forår i luften s. 450-463 (Vi behøver ingen guder eller kejsere s. 453, Pindsvinet og ræven s. 454, Denne professor løj for Dem! s. 457, Beijing – forårets ideologi kastes i fængsel s. 459, Hellere Jesus end formand Mao s. 460). Formand Maos hund s. 464-472 (Gensynet med en oprører s. 465, Stor proletarisk revolutionær s. 467, Noget småt, rundt og skinnende s. 470). Glemslens slør s. 473-480.

Litteratur s. 481-505, Noter s. 507-562, Register s. 563-573.

Den kritikerroste norske forfatter Torbjørn Færøvik: tredobbel vinner av Brageprisen og vinner av Cappelenprisen. Har skrevet ni bøker, den siste heter "Maos rike - En lidelseshistorie" Holder foredrag og forelesninger. Er stadig på reisefot i Asia og i litteraturen. Læs Færøviks hjemmeside www.kinaforum.com

http://sohn.dk/maos_rige

Anmeldelsescitater: "Historien er rasende velfortalt. Det er sjældent, man ikke kan løsrive sig fra en historiebog, men det er tilfældet her. Med opspilede øjne følger man det groteske og grusomme spil med et helt folks skæbne." Claus Bryld, Politiken

"Det er simpelthen en af de bedste bøger om det emne på dansk." Hans Engell, Ekstra Bladet

Læs også om bogen på Historie Nu’s hjemmeside her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b421303.htm

(S) Almen studieforberedelse emnet Kina efter 1840, dansk, historie og samfundsfag.

The Chinese Central Government of the Peoples Republic of China – her kan du se den kinesiske regerings opbygning m.v. http://english.gov.cn/index.htm

Prince Gong’s Palace – A Chinese Visit At Frederiksborg. Udstillingskatalogbog på engelsk og kinesisk. China Theatre Press 2012. Rigt illustreret. 168 s.

Paladset blev bygget i 1770’erne under Qing dynastiet (1644-1911) og ligger lige nord for Beihai Parken i Beijings centrum. I 1852 overdrog Kejser Xianfeng det store palads til sin bror Prins Gong (1838-1893). Content: Foreword by the Director of Prince Gong’s Palace Museum (Beijing) 1-5. Foreword by the Director of the Museum of National History at Frederiksborg 7-10. Introduction of Prince Gong’s Palace in Beijing 11-17. Introduction of Frederiksborg Castle and the Museum of National History 18-25. China’s Last Royal Clans: Creator of the Princely Mansion Culture by Sun Xuguang 26-41. Owners of Prince Gong’s Palace by Hou Fang 42-55. Danish-Chinese Relations in the 19th Century by Thomas Lyngby 56-80. Overview of the Exhibition: Real Life Scenes in the Only-existing Princely Mansion by Zhang Ai 81-107. Exhibition Catalogue 108-165. Catalogue Background 166-168. http://www.frederiksborgslot.dk/dk/Kinesisk_bes_oslash_g.htm Katalogbogen på dansk kan hentes gratis til din iPad med iBooks 2 eller til din computer med iTunes. For at kunne læse denne bog skal du bruge en iPad med iBooks 2, se her https://itunes.apple.com/dk/book/kinesisk-bes-g/id570777307?l=da&mt=11 (S) almen studieforberedelse, billedkunst, engelsk og kinesisk.

Republikken Kina. 10. oktober er Republikken Kinas nationaldag. 2011 er 100-året for Republikkens grundlæggelse efter Qing-dynastiets fald. I dag lever Republikken Kina videre i Taiwan. Kinabladet no. 50 sommer 2011 indeholder Tema om Republikken forside, side 8-19, se her: http://kinabladet.dk/

Li, Kunwu og Otié P.: Et kinesisk liv 1: Faderens tid, 1950-1976. Tegneserie-roman.Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2011. Paperback. 256 sider.

Stærk, selvbiografisk graphic novel i 3 bind om Kinas nyere historie - fra Mao Zedongs magtovertagelse over Det store spring fremad og Kulturrevolutionen til Deng Xiaoping og de seneste årtiers reformpolitik. Gennem hovedpersonen Lis øjne oplever man de centralstyrede landbrugsprojekter, som fører til massiv hungersnød, et overvældende opbud af børn, der irettesætter deres lærere med Maos lille røde i hånden, en svært forståelig deportation af Lis ellers partitro far og meget mere. Kp. 1 Rød. Ren s. 25-107. Kp. 2 Den lille Røde s. 109-216. Kp. 3 Den Røde Hær s. 217-254. Li Kunwus baggrund: medlem af Kinas Kommunistiske Parti,formand for provinsen Yunnans Kunstnersammenslutning og havde i en årrække specialiseret sig i propagandategneserier: http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052084 Læs den fine anmeldelse "Besat af Mao" i JyllandsPosten 17. sept. 2011, find den på Skoda Infomedia. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Kina efter 1840

Et kinesisk liv 2: Partiets tid, 1976-1980. En tegneserie-roman af Li Kunwu og P. Otié. Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2012. Paperback. 198 sider

Indhold: 1976 Kina er i sorg, Den Store Rorgænger, Mao Zedong, er død, og kineserne er rådvilde og chokerede Den magtfulde gruppering Firebanden (Zhang Chunqiao, Wang Hongwen, Yao Wenyuan og Jiang Qing, Maos enke) arresteres s. 9-35. Kp. 4 Partiet s. 37-95. Kp. 5 Den røde jord s. 97-165. Kp. 6 Gamle Li s. 167-198. http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052091 Læs den fine anmeldelse "Kina efter Mao" i JyllandsPosten 10. marts 2012. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Kina efter 1840; billedkunst, dansk, filosofi, historie, psykologi, religion og samfundsfag.

EUropa på vej af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner & beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224. http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html Tema 7 inddrager Kina. Sammenlign Europas udvikling efter 2. Verdenskrig med oprettelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949 og senere udvikling. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Kai Otto Barner: Den kolde krig. Systime 2011. Baggrundsstof, illustrationer og kildetekster. 179 s.

Se i indholdsfortegnelsen efter Kina kp. 3 Fronterne fryser fast, kp. 7 Vietnamkrigen, kp. 8 Afspænding, kp.12 Hvem vandt den kolde krig? Bogen beskriver hovedkonflikterne under den kolde krig og tager udgangspunkt i den nyeste historiske forskning. Læs mere her: http://www.systime.dk/den-kolde-krig.html

Kina og Japan

Harmsen, Peter: Sindberg, Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38. Lindhardt og Ringhof 2019. Illustreret. ***markerer underafsnits startside, i alt 344 s.

For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg. I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde.

s. 5-6 Indhold. s. 7-10 Forord ( Harmsen og pensioneret kinesisk journalist Dai Yunazhi til Sindbergs fabrik Jiangnan Cement s. 7, Statue af Sindberg s. 8, *** s. 8, Om skriveproblemer s. 9, *** s. 10). s. 13-20 Indledning. Danskeren 1937 ( Vinteren var lige begyndt, da de japanske soldater kom s. 13, Wang Liyong var fyldt 13, og han var gammel nok til at fornemme den uheldssvangre atmosfære. s. 13, Det var en cementfabrik som lå ganske få kilometer fra (det buddhistiske) tempel. s. 15, … her rådede ’danskeren’ … Den blonde udlænding … Ofte havde han sit flag med sig. Wang Liyong havde aldrig set det før. Det virkede næsten magisk, for det fik japanerne til at vige tilbage. s. 15-16, *** s. 17, I virkeligheden målte ’danskeren’ 172,5 cm. s.17, … I løbet af 104 dage i Kinas mørkeste vinter trådte han i karakter og blev redningsmand for tusinder. s.17, Bernhard Arp Sindberg var kun 26 år gammel, da omstændighederne i dec. 1937 gjorde ham til hovedpersonen i en af de mest bemærkelsesværdige humanitære bedrifter i nyere Danmarkshistorie. s. 17, Første gang Sindberg ved selvsyn skiftede bekendtskab med den japanske hær i al sin magt og vælde, og al sin brutalitet, var i sensommeren 1937, hvor Shanghai blev scenen … et af de 20. århundredes største slag. s. 18, Sent på året … til Nanjing som opsynsmand for en cementfabrik, som det danske firma F.L. Smidth havde bygget for de kommende kinesiske ejere. s. 18, Han leverede lægehjælp til de sårede og de syge, og mad til de sultne. s. 19, … og tog fotografier af de forbrydelser, som japanerne havde gjort sig skyldige i. s. 19, … forspillet til Anden Verdenskrig … handlekraftige individer som modstandsmanden Bent Faurschou Hviid … ”Flammen”, … Tordenskjoldsagtige krigere som kommandosoldaten Anders Lassen, der modtog det engelske Victoria Kors. s. 19).

s. 21-39 Kp. 1 Fra Schleppegrellsgade til Shanghai 1911-1993 (Bernhard … født 19. feb. 1911 i Schleppegrellsgade nr. 19 i det sydlige Aarhus. s. 21, … far, Johannes Sindberg … s. 21, … mor Karen Marie Rasmussen … s. 22. Mellemnavnet Arp … s. 22. *** s.27, Opdragelsen i det sindbergske hjem var streng … s. 29, Bernhard … var ivrig spejder … s. 29, … 1924 Spejderbevægelsens 2. Verdensjamboree … i Ermelunden nord for København. s. 29, Der kom spejdere … fra Indien, Japan, Siam – og Kina. s. 30, *** s. 31, Som 16-årig fik Sindberg hyre som messedreng på det norske skib Vossa … over Atlanterhavet … til New York … s. 31. Foto af Sindberg i Fremmedlegionen (den franske) s. 34, … Han var medlem af den elleve mand store besætning på marinekutteren Maagen … der foretog fiskeriinspektion … rundt om Grønland. s. 38, … i 1932, s. 39).

s. 40-52 Kp. 2 Fangen på Falstria 1934-1937 (… 14. april 1934 anløb fragtskibet Falstria … Østasiatisk Kompagni havnen i Shanghai … s. 40, Fængslet i Amoy Road, hvor Sindberg sad i varetægt mellem forhørerne i konsulatet, var en bygning fra midten af 1800-tallet med plads til cirka 60 fanger … s. 44, Midt i bygningen stod en galge, som altid var klar til brug. s. 45, Den var næsten udelukkende forbeholdt indere … s. 45, … et udsagn fra præsten i den norske sømandskirke, Johan Nielsen, der havde lært Sindberg at kende i Buenos Aires … s. 45, … 1935 … Shanghai, Kinas største by var også verdens femtestørste med sine 3.5 mio. indbyggere s. 46, ”Byen over vandet”, som navnet betyder på kinesisk, lå ved den brune Huangpu-flod tæt ved Yangtze-flodens munding … s. 46, *** s. 48, Han havde i 1936 … held med at få et velbetalt job i receptionen på Cathay Hotel. Det befandt sig på The Bund, Shanghais berømte havneområde … s. 49, … The Bund var både et økonomisk og et politisk kraftcentrum. s. 49, Her lå for eksempel det kinesiske hovedkvarter for Store Nordiske Telegrafselskab … s. 49, Nyhederne hjemme fra Danmark var blandede. Familielivet smuldrede, og ægteparret Sindberg blev skilt. s. 51).

s. 53-72 Kp. 3 ’En dum nar fra Aarhus’ marts-august 1937 ( Sådan beskrev den danske eventyrer Jørgen Juncker-Jensen landsmanden Bernhard Sindberg s. 53, Dansk Rekyl Riffel Syndikat valgte Sindberg på grund af hans baggrund i Forsvaret og Fremmedlegionen. Virksomheden … havde solgt 75 af sine verdenskendte Madsen-maskingeværer … skulle demonstrere … våbnene … for hæren i hovedstaden Nanjing … s. 53, … virksomhedens lokale repræsentant Erik Nyholm valgte at holde fast i Sindberg … s. 55, … vicekonsul Melchior ”forbeholdt ham, at han nu måtte opføre sig ordentligt, og at Generalkonsulatet ikke kunde finde sig i, at der kom flere klager mod ham”. s. 55, Omtrent samtidig formidlede Melchior … også Jørgen Juncker-Jensens ansættelse … han havde kørekort til motorcykel. s. 55, … en del af demonstrationen for de kinesiske militæffolk skulle foregå med Madsen-maskingeværet monteret på sidevognen til en fire-cylinders motorcykel, ligeledes dansk af fabrikatet Nimbus … s. 55, *** s. 61, Helt tilbage i 1931 og 1932 havde det ressourcefattige Japan besat tre nordøstkinesiske provinser … med det formål både at få fingre i områdets landbrugsjord og dets rige forekomster af jern og kul. s. 61, (1937) For Chiang Kai-sheks regering var indstillet på krig, efter at den flere måneder forinden havde sluttet fred med den kommunistiske oprørsbevægelse for at bekæmpe den fælles japanske fjende. s. 63, *** s. 64, Den 13. august, fire dage efter sammenstødet ved lufthavnen, udbrød der kampe midt i Shanghais kinesiske bydel. s. 64, Den danske tandlæge Niels Eskelund havde klinik lige ud for Izumo og kunne på det nærmeste hold observere, hvordan det japanske krigsskib blev angrebet af kinesiske fly og svarede igen med sit antiluftskyts … s. 65, De tre eksplosioner (bomber fra kinesiske fly) på ”Sorte Lørdag”, … kostede i alt over 800 mennesker livet. s. 66, Færgen nåede dog ud til (det norske skib) Taishan, og få dage senere var de evakuerede skandinaver i Hongkong. s. 67, *** s. 68, Da Sindberg ankom til Nagasaki (i Japan) … hans båd skulle først sejle sent samme aften. s. 69, Den nervepirrende sejlads nærmede sig sin afslutning, da Sindbergs skib sænkede farten og styrede mod et dokområde tilhørende det japanske rederi N.Y.K. Lines i bydelen Yangshupu i Shanghais nordøstlige hjørne s. 71).

s. 73-86 Kp. 4 Døden i gaderne August-september 1937 ( ”På en ordre fra officeren stillede hver af de japanske soldater sig hen foran den kineser, som han skulle henrette …” s. 73, I storbyen Tianjin øst for Beijing havde japanske bombefly flere dage i træk angrebet nogle af de fattigste kvarterer i en operation, som intet militært formål havde. s. 74, *** s. 78, … En bombe var faldet fra et af de japanske eller kinesiske fly, der konstant cirklede rundt over Shanghai, og den var eksploderet i et af byens travleste indkøbskvarterer. s. 78, *** s. 81, Sammen med de to japanske divisioner, som gik i land nord for Shanghai, ankom den japanske general Matsui Iwane. s. 81, … han var dybt skuffet over Chiang Kai-shek, specielt på grund af den kinesiske leders aktuelle alliance med kommunisterne, som han anså for en dødelig trussel mod hele verdensdelen. Matsui var fast besluttet på at bringe Kina under kontrol én gang for alle. s. 81-82, *** s. 84, Omtrent samtidig med at Sindberg begyndte i sin nye stilling (som lastbilchauffør), blev en bil tilhørende Storbritanniens ambassadør beskudt af en japansk jager undervejs (på den 300 km. lange vej) mellem Nanjing og Shanghai, og den britiske diplomat selv blev alvorligt såret. s. 85).

s. 87-101 Kp. 5 ’Min ven Sindbad’ september-november 1937 (Stjernereporteren (fra Daily Telegraph) Philip Pembroke Stephens ankom til Shanghai i begyndelsen af september, og selv om slaget kun havde varet i cirka tre uger, var han chokeret over ødelæggelsernes omfang. s. 87, Sindberg tog også billeder for Stephens, og han skrev hjem om sit dramatiske nye job som assistent for en af verdens mest prominente krigskorrespondenter … s. 89, ***s. 90, … til sidst sendte den danske generalkonsul Poul Scheel en liste til de japanske myndigheder over samtlige danske ejendomme i Shanghai. s. 91, *** s. 93, September gled over i oktober, uden at der var nogen ende på slaget. s. 93, ”Den kinesiske menige Soldat”, skrev (den danske gesandt) Oxholm til udenrigsminister Peter Munch, ”har vundet alles Agtelse …” s. 95, *** s. 97, …overblik over situation fra et vandtårn … Sindberg klatrede ned igen og så til sin forskrækkelse Stephens ligge i en blodpøl. s. 100).

s. 102-120 Kp. 6 En hovedstad i krig november 1937 ( Shanghai-slagets sidste dag var samtidig den første dag i slaget om hovedstaden Nanjing. s. 102, Den var først blevet … hovedstad for Den Kinesiske Republik i 1927 … s. 102, Nanjing betyder ”Den Sydlige Hovedstad”, og byen havde før været centrum for det kinesiske kæmperige. s. 104, De første kinesiske kejsere af Ming-dynastiet næsten 600 år tidligere havde regeret herfra … s. 105, *** s. 107, Den udenlandske koloni i Nanjing … talte … ikke mere end 800 individer. s. 107, Endelig var der Johannes Mørch-Hansen … ansat af Texas Oil Company, eller Texaco … s. 107, *** s. 110, Det første bombeangreb mod Nanjing fandt sted den 15. august (1937). s. 110, *** s. 118, … det var hovedsagelig den fattigste del af byens befolkning, der var blevet tilbage. s. 118, Under (John) Rabes energiske ledelse skred arbejdet med (sikkerheds-)zonen hurtigt frem, og i første uge af december begyndte den at tage form. s. 120).

s. 122-138 Kp. 7 Et meget farligt job 30 november-1. december 1937 (Fabrikken, Jiangnan Cement, var placeret 23 km. øst for Nanjing, F.L. Smidth havde leveret maskinerne, forklarede (øverste repræsentant for firmaet i Shanghai) Niels Jensen. s. 124, *** s. 124, Jiangnan Cement var designet til at blive et industrielt fyrtårn i Yangtze-dalen … s. 125, Et særligt aktieselskab for Jiangnan Cement var blevet etableret i maj 1935 med Chee Hsin Cement, Kinas største cementfabrikant med hovedsæde i byen Tianjin nær Beijing, som hovedaktionær. s. 125, *** s. 127, Det var netop med henblik på arbejdet med cementfabrikken, at ingeniør Harald Badstue opholdt sig i Nanjing i 1937. Han var ankommet med sin kone i maj 1936 … s. 128, … 21. sept. sejlede han sammen med sin kone … med kurs sydvest mod storbyen Wuhan … s. 129, *** s. 130, I krigssituationen, der der herskede, var al trafik besværlig, og der gik 5 dage, før Badstue var tilbage på fabrikken. s. 131, *** s. 135, Det var også på Wang Taos foranledning, at Sindberg fik følgeskab af en tysk repræsentant. … ingeniøren Karl Günther … s. 136, … (Sindbergs) lønnen var på 100 britiske pund om måneden … s. 137).

s. 139-151 Kp. 8 Rejse mod mørkets hjerte 2.-5. december 1937 (Sindberg og hans nye tyske kollega havde en risikabel rejse foran sig, og derfor var de ledsaget af to kinesere.. Den ene, Yan Liufeng, talte japansk … Den anden, Li Yulin, fungerede som tolk mellem engelsk og kinesisk … s. 141. *** s. 144, Krigen kom hastigt nærmere. Jiangnan Cements beliggenhed tæt ved jernbanen fra Shanghai til Nanjing placerede den i farezonen … s. 144. *** s. 147, Ville de (kineserne) trække sig ud i sidste øjeblik og afværge et slag, som de var dømt til at tabe og dermed redde byen (Nanjing) fra uanede ødelæggelser? s. 150).

s. 152-163 Kp. 9 Nanjings fald 6.-12.december 1937 ( Lige fra Sindberg og Günther ankom på Jiangnan Cement kunne de hør lyden af artilleri i det fjerne, og for hver dag, der gik, blev lyden højere. s. 152, *** s. 157, Standard Oils flåde med Mørch-Hansen ombord havde en efter omstændighederne rolig sejlads os ad Yangtze-floden de første to dage. At de tre civile fartøjer blev ledsaget af den amerikanske kanonbåd USS Panay gav en ekstra følelse af sikkerhed. s. 157, Med Mørch-Hansens afrejse var der kun én dansker tilbage i hele Nanjing-regionen – Sindberg. Jiangnan Cement lå nu midt i erobret territorium, men endnu havde ingen japanske soldater dristet sig forbi hegnet ind på fabrikkens område af respekt for de tyske og danske flag og skiltet ved indgangen, der markerede den som udenlandsk ejendom. s. 158, Foto af … Panay … der synker den 12. dec. 1937. s. 159, *** s. 160, Nanjing var faldet. s, 162).

s. 164-175 Kp. 10 Massakren begynder 13.-15. december 1937 ( Mandag den 13. dec. 1937 ankom et ungt kinesisk ægtepar med deres børn foran porten til Jiangnan Cement. De var vandret fem km. fra deres landsby på flugt fra japanske soldater, som var begyndt at myrde og plyndre vilkårligt blandt bønderne på egnen. s. 164, … Sindberg og Gûnther lod familien slå sig ned uden for fabrikshegnet, hvor en flygtningelejr allerede var ved at tage form. s, 164, ”Der er cirka 4000 flygtninge uden for fabrikken”, skrev Gûnther … s. 166, *** s. 166, …(Generalmajor Toichi: ”Alt i alt har vores (japanske) brigade alene skaffet sig af med over 20.000 fjendtlige (kinesiske) soldater” s. 169, *** s. 170, ”De (japanske soldater i Nanjing) smadrer vinduer og døre og stjæler, hvad der falder i deres smag, angiveligt fordi de mangler proviant,” skrev (direktør for den tyske industrikoncern Siemens John) Rabe. s. 170, *** s. 172, I løbet af ganske få dage udviklede Nanjing sig til et slagtehus. s. 173).

s. 176-188 Kp. 11 ’Blod, Blod og atter Blod’ 16.-19. december 1937 ( Den 18. dec. behandlede Sindberg en soldat, hvis historie tydede på, at myrderierne ikke bare var soldelige enkelttilfælde, men foregik i et helt systematisk omfang. s. 177, *** s. 178, Nu blev det hans opgave at redde så mange som muligt med de ressourcer der nu engang stod til hans rådighed s. 179, Sindberg var i en unik situation i Nanjing-området i kraft af sin adgang til et radioapparat. s. 179, *** s. 181, Vandforsyningen i Nanjing havde været ude af drift siden den 9. dec., og det samme gjaldt elektriciteten fra og med den 12. samme måned. s. 182, Som oftest i andre lignende tilfælde tjente voldtægterne flere formål. s. 183, *** s. 184).

s. 189-199 Kp. 12 Jul i Helvede 20.-27. dec. 1937 ( Senere samme dag aflagde Sindberg et besøg i Rabes hjem for at låne en bil, en Ford … s. 189, Nu rejste han … med henblik på at indkøbe forsyninger i det omfang, de overhovedet var til at få. s. 190, *** s. 192, *** s. 195, … det berømte buddhistiske Qixia-tempel. Helligdommen var næsten lige så gammel som buddhismen selv i Kina, med en 1500-årig historie bag sig. s. 195, Foto Den tyske ingeniør Christian Kröger besøgte flygtningelejren ved Jiangnan Cement og havde rosende ord til Sindberg og Günther: ”Her bliver der sat en slags stopper for terroren”. s. 198).

s. 200-211 Kp. 13 Manden med flaget 28. dec. 1937-13. jan. 1938 ( Den 25-årige Guo Shimei, der sammen med sin mand og to børn havde overværet japanernes hærgen og hærværk mod buddhistisk kunst i Qixia-templet, besluttede efter nogle dages forløb, at helligdommen ikke længere var et godt sted at være. s. 200, ”Hvis japanerne kom for at få fingre i nogle kvinder, fandt udlændingen et flag frem, og efter at de havde udvekslet t par ord, fortrak japanerne,” fortalte (Guo Shimei), s. 201, De kinesiske flygtninge ankom til Jiangnan Cement ofte efter betydelige strabadser, og blev forbløffede over de ordnede forhold. ”Det var en flygtningelejr, som var drevet af en dansker. Der var folk, som holdt vagt og gik på patrulje,” fortalte Zhou Zhongbing, dengang en dreng på 15 år. s. 201, *** s. 203, Som Nakajima Kesago … sagde … ”Vi har besat deres land, og dræbt mange af dem. Hvad er der i vejen for, at vores soldater tager noge af deres ting med hjem? Hvem ville det gavne, hvis vi bare lod tingene stå her?” s. 207, *** s. 207, (Sindberg) ”Paa en saadan Tur ser man kun ødelæggelser overalt. Alle landsbyer er afbrændt. alt Kvæg og alt Fjerkræ er bortført. Hvor man ser hen, ligger ligene af dræbte Bønder og kinesiske Soldater og tjener som Maaltid for de omstrejfende Hunde og vilde Dyr.” s. 208, *** s. 210, (10. jan. 1938) For F.L. Smidth i Shanghai drejede set sig om det første sikre tegn på, at Japan havde en økonomisk interesse i Jiangnan Cement. s. 211).

s. 212-225 Kp. 14 Venskaber 14. januar-3. februar 1938 ( … Sindberg måtte tage sig af på sit sparsomt udstyrede infirmeri uden at have nogen som helst medicinsk baggrund. ”… jeg har til dato behandlet ca. 50 patienter, for tiden er ca. 30 under behandling” … s. 212, *** s. 216, … han var tvunget til at udvise en udpræget grad af selskabelighed over for besættelsesmagten. s, 216, Sindberg havde dog tilegnet sig lige akkurat nok af det fremmedartede sprog til at han kunne spøge med indbyggerne (over fem tusinde kinesiske krigsflygtninge) i flygtningelejren. s. 219-220, *** s. 220, (Den svenske gesandt Beck-Friis) ”Tidligere havde japanerne blandt de fleste kinesere, uanset hvordan de ellers forholdt sig til dem, haft ry for orden og organisation, men det har nu lidt et betydeligt knæk”. s. 222, *** s. 222, I Nanjing var en række nye japanske butikker åbnet op, og det gjorde indkøbene lettere end hidtil. s. 225).

s. 226-237 Kp. 15 Den nye orden 4.-20. februar 1938 ( … første prioritet var at få en besked afsendt til F.L. Smidth i Shanghai om den voksende japanske interesse for Jiangnan Cement. s. 227, *** s. 228, Japaneren (Masuda Kanichi) ville vide, hvor meget maskineriet kostede … Han ønskede også at se kontrakten, men fik at vide af Thomas K. Yu, at den befandt sig på Chee Hsin Cements hovedkontor i Tianjin i Nordkina. s. 229, (Niels Jensens handlekraftige sekretær Stang-Lund), s. 229, *** s. 232, Niels Jensen afsluttede brevet med et ønske om. at Sindberg ”stadigvæk maa være rask og komme godt ud af de med alle de Mennesker, De træffer”. s. 237).

s. 238-249 Kp. 16 Uromageren 21. februar-15. marts 1938 ( (Den 37-årige regnskabschef Xu Shennong) … vendte han tilbage og indtog sin gamle position … og var også en flittig iagttager … s. 238, ”Herefter”, berettede Stang-Lund, ”var dr. Günther meget vred på hr. Li (Sindbergs kinesiske tolk)”. s. 241, *** s. 241, Ved siden af de udmarvende stridigheder var flygtningelejren … i februar vokset til mellem 6.000 og 10.000 indbyggere. s. 241, *** Den 21. februar var General Matsui Iwanes sidste dag i Kina. s. 244, Det blev mere og mere klart, at de japanske styrkers adfærd især i Nanjing-området, havde tilsværtet det japanske militærs ry i hele verden. s. 245, *** s. 247, Det var ifølge Yonezawa også vigtigt, at Sindberg forhindrede alle forsøg på at plyndre maskineriet. s. 249).

s. 250-260 Kp. 17 Günthers brev 16. marts-25. april 1938 ( I al sin korthed lød meddelelsen til Sindberg: ” Hr. Niels Jensen beder Dem øjeblikkelig rejse tilbage til Shanghai og møde op på vores kontor.” s. 252, *** s. 252, Efter aat F.L. Smidth allerede havde taget beslutningen om at fjerne Sindberg, indløb der, noget forsinket, en officiel anmodning, fra Chee Hsin Cement om at fyre den kontroversielle danske opsynsmand. s. 255, *** s. 256, I stedet forlod han (Sindberg) Shanghai allerede den 25. april om bord på damperen S.S. D’Artagnan tilhørende det franske rederi Messagerie Maritime med kurs mod Europa. Som han fortalte hjemme: ” Jeg slap heldigvis udenom japansk Havn.” s. 260).

s. 261-272 Kp. 18 Efter Nanjing April 1938-marts 1983 ( Med sig i bagagen havde han en anbefaling skrevet af Margaret Stang-Lund til brug ved ansøgningen om at emigrere til USA … s. 264, *** s. 264, Efter ugers venten havde Einar Nielsen langt om længe held med at opnå passersedlen til Nanjing, og i begyndelsen af juni nåede han frem til cementfabrikken. s.264, Til gengæld var truslen fra lokale kinesiske bander blevet et voksende problem i løbet af foråret og sommeren 1938, i takt med at den japanske hær reducerede sin tilstedeværelse i området. s. 265, *** s. 268, Efter Japans kapitulation i 1945 fortsatte Sindberg sit liv til søs. s. 271, Bernhard Sindberg selv blev gift i 1949 og skilt igen tre år senere. s. 272, Han døde den 25. marts 1983, 72 år gammel (i Los Angeles) s. 272.

s. 273-280 Efterord Sindbergs 104 dage 2019 ( Men varighed er ikke det samme som betydning, og Sindbergs 104 korte dage repræsenterede noget unikt. s. 273, To måneder senere var (flygtningelejren) vokset til ca. 10.000, ifølge flere uafhængige kilder. s. 274, *** s. 274, Det er nærliggende at sammenligne Sindberg med en af det 20. århundredes ikoniske figurer, den etniske tyske forretningsmand Oskar Schindler, som under den blodige nazistiske besættelse af Polen reddede hundredvis af jøder ansat på sin fabrik. s. 274, Begge var frygtløse i en situation, hvor de ikke kunne være i tvivl om, at deres adfærd kunne koste dem livet … s. 274, *** s. 277, … (Sindberg) Men han var nok ikke blevet særlig længe, for det var hans ambition at spare penge nok sammen til at tage en uddannelse i USA. s. 278, *** s. 278, Sindbergs indsats for de kinesiske flygtninge var glemt i over seks årtier. s. 278, Men hvorfor skulle der gå så lang tid? s. 279).

s. 282-283 Illustrationer, s. 284-290 Litteratur og Kilder ( Litteratur s. 284-288, Hjemmesider s. 289, Kildesamlinger s. 289, Aviser s. 290). s. 291-294 Arkivmateriale ( Danske arkiver s. 291-292, Udenlandske Arkiver s. 292-294). s. 295-333 Noter (Til hvert kapitel) s. 334-344 Register.

https://www.lindhardtogringhof.dk/sindberg

Fin anmeldelse i Weekendavisen Bøger s. 15, 30. august 2019, skrevet af Claus Bundgård Christensen. Flot anmeldelse af Uffe Christensen i JyllandsPosten Indblik, Historie, søndag 25. august 2019, s. 14-17: En temperamentsfuld og rastløs dansker frelste 10.000 fra en grusom død.

Den 31. august 2019 Afslørede Dronning Margrethe II en statue af Sindberg i Mindelunden i Aarhus.

Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag.

TV DR K Mandag 15. juli 2019 kl. 00.20 Nanjings tyske helt. Tysk autentisk drama fra 2009 om nazisten John Rabe, der er direktør for en stor Siemens-fabrik i Nanjing i Kina 1937 - landets daværende hovedstad. Da byen blev invaderet af den japanske hær, vælger Rabe at blive i Nanjing. Her organiserer og leder han en international sikkerhedszone for civile, som ender med at redde over 200.000 kineseres liv under en af verdenshistoriens mest blodige besættelser.

18. sept. 2012 var det 81 år siden Japan invaderede Kina. I 2012 optrappede en strid mellem Kina og Japan om småøer i Det Sydkinesiske Hav, læs fx artiklen 'Økuller' af Peter Harmsen i Weekendavisen #38, Udland s. 8, 21. sept. 2012.

Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest. Systime 2011. Baggrund og tekster fra 1800 og til i dag. 174 s.

Fængende skildring af de seneste 200 års japanske historie. Tekst, kort, kilder, tabeller og billedmateriale beretter om en nation med stolte traditioner, hvis kunst, teknologi og populærkultur har vundet indpas over hele verden. Bogen indeholder desuden et kapitel om historiebrug med et kildesæt omkring Nanjingmassakren – et meget traumatisk emne, der bruges udenrigs- og indenrigspolitisk i både Kina og i Japan. Vær opmærksom på, at Taiwan hørte under Japan fra 1895-1945. Læs mere her: http://www.systime.dk/japans-historie-mellem-ost-og-vest.html

Shan, Sa: Pigen, der spillede go. Roman. Husets Forlag/S.O.L. 2006. 258 sider

Under Japans invasion af Kina i 1930'erne møder vi en 16-årig kinesisk pige, der slår alle modstandere i spillet go. En af hendes modstandere er en ung japansk officer, der, trods sin indgroede militaristiske og imperialistiske etik, ikke kan undgå at blive forundret over den lille pige, der spiller som en mand. De tos møde er som selve spillet - tilbageholdt, subtilt og overraskende stærkt. Alt imens fortsætter den japanske hær sin fremmarch i Kina med blod og ødelæggelse til følge. Den intense roman består af 92 kapitler, ingen af dem er over 5 sider. Til oplysning kan nævnes, at vi er i 1936-1937, japanerne har besat Manchuriet. Jordskælvet i Tokyo fandt sted i 1923. Forfatteren Shan Sa er født i 1971 og flygtet til Frankrig. I 2001 vandt denne roman Gymnasiast-Goncourt-prisen, der uddeles efter en afstemning blandt en storjury af 15-18-årige skoleelever i hele Frankrig. http://www.husetsforlag.dk/hf/index.php?id=180 Læs en anmeldelse af romanen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/sw67101.asp (S) Dansk

Kina og Mongoliet

Moesgaard Museum 19. juni 2018-14. april 2019 På Djengis Khans stepper - Mongoliets nomader. Djengis Khan født ca. 1165 og døde 18. august 1227. Han var en mongolsk khan og militær leder, der forenede de mongolske stammer og etablerede det mongolske kejserdømme med erobringer af størstedelen af de eurasiske steppeområder, herunder Kina, Rusland, Persien, store dele af Mellemøsten og det østlige Europa. Efter Moesgaard skal udstillingen vises på Nationalmuseet. www.moesgaardmuseum.dk

Mette Holm og Søren Zeuth: Mongoliet – Stemmer fra steppen. Forlaget Frydenlund 2015. Gennemillustreret, 192 s. F s. betyder, at der er et foto på hele siden. Der er ofte små fotos i bogens margener. De er ikke noterede.

Tag med til smukke Mongoliet! I bogen kommer du helt ind under huden på mongolerne og livet i et af verdens mest oversete demokratier. Klemt inde mellem Putins Rusland i nord og det kommunistiske Kina i syd – og ikke mindst med en tredjedel af befolkningen, der lever som fuldtidsnomader – er demokrati ikke det første, man forbinder med Mongoliet. Men efter en fredelig revolution i 1990 er den demokratiske proces blomstret, og landet har udviklet en ekstrovert udenrigspolitik, der giver mulighed for at navigere i ’klemmen’ mellem de to stormagtsnaboer. Der er kun tre mio. indbyggere i Mongoliet, men diversiteten er enorm. Her er både steppeliv og byliv, og bogen giver et smukt og poetisk indblik i den mongolske hverdag – både blandt byboere, bønder, nomader og politikere.

Indholdsoversigt:

s. 3 Indholdsfortegnelse. s. 4-5 Mongoliet kort over regioner. s. 6 Mongoliet blev selvstændigt i 1990. (Læs den tidligere danske udenrigsminister Niels Helveg Petersens korte beretning om hans 1995 besøg i Mongoliet. s. 7-17 Forord af Mette Holm ”Her er helt fantastisk; vi har fartet vidt omkring i gudesmukke landskaber, som – vil sammen med den tynde luft – fuldstændig tager pusten og pippet fra mig.” F s. 8. (Brev fra Steppen, 24. maj 2002 s. 11-14 F s. 15, F s.16-17). s. 18-31 Revolutionen ”… Og det er vidunderligt, at vi fik lov at eje vore egne dyr, og vi må sige lige, hvad vi vil!” F s. 18 (Revolutionens helte s. 24-30, F s. 25, F s.26 Lambaa Sambuu, seniorrådgiver for formanden i parlamentet, F s. 31). s. 32-51 Tilværelsens nye lotteri ”Uden nomaderne, intet Mongoliet. Men der er også brug for folk som os, der dyrker jorden.” F s. 32 (Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F af dem s. 38-39. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37 F af dem s. 40-41. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F af ham s. 42, s. 44. Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F af hende s. 43, s. 45-47. Ulaanbaatar (hovedstad) s. 47-48. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50 F af ham s. 51). s. 52 Den nye missionsmark. Den nye religionsfrihed tiltrak efter 70 års trosforbud missionærer fra nær og fjern. F af Bumtsagaandari (omvendt til protestantisk kristendom) s. 59. s. 60-65 Det mongolske rige 2.0 Det kan nok være, Chinggis Khan fik comeback, da mongolerne atter blev herrer i eget hus! F s. 60 af Parlamentsbygningen med statue af Chinggis Khan i baggrunden. s. 66-93 Pagten med naturen. Det er herude på steppen, Mongoliet kan ramme én som en sindsstemning, så man bliver høj af lykke. F s. 68-69, F74-75 af døde får ( De fem s. 77-78. Hesten s. 78-80 F s. 80-81 heste. Koen, yakoksen, fåret, geden og kamelen s. 82-87, F s. 83-85 geder, F s. 86 kamel. Geren s. 87-93, F s.88-89 set udefra, F s. 90-91set indefra, F s. 92 sav og pose med vand). s. 94-119 Den nye nomadetilværelse. ”Vi har mange rettigheder i dag, men vi glemmer pligterne.” F s. 94. (De gamle dyder s. 96-100 Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren F s. 98-99 gryde med mad, F af Misghee s. 106-107). Boldbaatar s. 100-101 (saddelmager og hustru Saina F s. 105 foto af Boldbaatar, F af vennen Midjiddorj s. 108-109). Tserendorj s. 101-103 (fårehyrde). Den nye virkelighed s. 103-111 Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld F af dem s. 110-111). Bulgan Njama: En vidtfavnende nomade s. 112-119 (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse, F s117 af Bulgan, F s. 118-119). s. 120-135 Demokratiets skæve gang. Lombard står der på skilte med få hundrede meters mellemrum i byerne; Det gamle europæiske ord for pantelåner. F s. 120 af pantelånerskilt, F s. 122-123 Mand spiller på konkyliehorn. (Social opløsning s. 127-130. Sundhed s. 130-131. Tuyatsetseg s. 131 (filtsyerske, F s. 132 med lille søn med fletninger). Baigalma s. 131 (perlebroderierske, F s. 134-135 af hende og manden, der arbejder på et kraft-varmeværk og søn). s. 136-145 Menneskerettigheder og reformer. Meget tyder på, at mongolsk politik er ved at finde sine fødder. (F s. 141 Erdene Bat-Uul, borgmester i Ulaanbaatar). (Politik s. 142-143. Økonomi s. 143-145). s. 146-159 Den dyrebare undergrund. Hvis man fjerner guld fra jorden, griber man ind i vejret og klimaets naturlige rytme. (F s. 146, F s. 148-149 Bombayar, søn af en ninja-kulminearbejder. F s. 153 Oyun Sanjaasuren, minister for miljø og Grøn Udvikling. Menneskene og miljøet s. 156-157. Giftig grådighed, ”uformelle” og ”irrationelle penge” s. 157-159, F s. 158). s. 160-171 Naboerne – i 1. række og 2. række. ”Mongoliet er verdens største bidragyder til fredsbevarende indsats i forhold til bruttonationalindkomsten.” F s. 160 (Rusland s. 164-165. Kina s. 166. Nordkorea s. 167-168. De tredje naboer s. 168-170. F s. 171 Præsident Putin og Elbegdorj i 2014). s. 172-191 Var revolutionen det hele værd? ”Mongoliet går opad og fremad.” (F s. 176-177 Narantsetseg (ejer en strikkefabrik). (Fremtiden s. 178-181: 17 personers fremtidssynspunkter med margenfotos s. 179-180. F s. 181. F s. 182 Bayansan, borgmester i Mandalgobi. F s. 183 Narmandakh, pensionist. F s. 184-185 Doljin, thefabrikant, og hendes mand. F s. 186. F s. 187. F s. 188-189. F s. 190-191. F nederst s. 192 af bogens producenter Mette Holm, Søren Zeuth, Nina Wolff Juhlin og rejsefører Bulgan Njama.

Stikordsoversigt:

Aimag = provins (21 i alt i Mongoliet) s. 11, 13, 35, 37, 44, 57, 58,65, 70,72,73, 76, 77, 79, 96, 97, 103, 112, 128, 129, 133, 139, 150, 151, 156, 157, 175, 178, 179, 180. Airag = gæret hoppemælk s. 70, 71, 77, 79, 87, 104. Alfabet (kyrilliske græske bogstaver) s. 62. Ananda Marga (indisk sekt) s. 54. Arkhi = ildvand, mongolsk vodka af hoppemælk, s. 70, 80. Bagabandi (præsident fra 1997-2005) s. 10. Baigalma (perlebroderierske, manden, der arbejder på et kraft-varmeværk) s. 129, 131, F 134-135, 174. Batmônkh, (partichef, sørgede for fredelig revolution, døde 1997) s. 23, 138. Bat-Uul Erdene (borgmester i Ulaanbaatar) s. 24, 27, 49, 140, F 141, 164, 179. Bayansan (borgmester i Mandalgobi) s. 73, 180, F182. Berke (barnebarn af Chinggis Khan og muslim) s. 58. Boldbaatar (saddelmager og hustru Saina) s. 100-101 s. 105, 174. Boo = shaman, åndemaner s. 55-56. Buddhisme s. 21, 22, 28, 37, 54, 55, 57, 58, 72, 76, 77, 82, 92, 97, 104. Bulgan Njama (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse) s. 112-116, F 117. Bumtsagaandari (protestantisk kristen) s. 57-59, s. 180. Burjat s. 22, 63. Byaslag = ost s. 82. Børs s. 34, 157, 164. Chinggis (Djengis) Khan (oprindelige navn Temüdjin Borjigin, B. er hans klannavn: Den gyldne slægt) født ca. 1165, i 1206 samlede han Den store mongolske Stat, død 1227) s. 21, 23-24, 54, 55, 58, 61, 62-64, 65, 71, 78, 79, 92, 131, 138, 139, 169. Choibalsan Khorloogiin (Mongoliets stalinistiske diktator død i 1952) s. 22, 138. Chuluuntsatsral (nomade kvinde) s. 179. Dalai Lama s. 56, 57. Danida s. 20, 142. Danmark s. 20, 28, 113-116, 140, 142, 164, 169, 171. Dansk Mongolsk Selskab grundlagt 1990 s. 115. Del = traditionel kofte s. 23, 29, 71, 102. Demokrati s. 20, 21, 24, 27, 28, 29, 34, 36, 37, 44, 45, 47, 57, 62, 101, 102, 105, 112, 113, 116, 124-127, 131, 138, 139, 142, 143, 164, 167, 174, 175, 178, 179. Doljin ( the-fabrikant og hendes mand) s. 179, F 184-185. Dødsstraf/henrettelse s. 20, 22, 138, 168. Elbegdorj Tsakhiagiin (præsident i 2009 og fortsat) s. 27, 138, 162, 163, 165, 167-168, 169, F 171. Enkhbayar (præsident 2005-2009) s. 10, 165. Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F 38-39, 179. Får s. 11, 13, 20, 70,72, F 74-75, 76, 77, 82, 97, 100, 101, 102, 124, 175. Ganbaatar (formand for lokalråd) s. 178. Ged s. 11, 13, 20, 70, 72, 76, 77, 78, 82, F83-85, 96, 97,100, 101, 102, 124, 150, 175. Gelupgabuddhisme s. 21, 54, 55, 56. Ger = telt af filt F 6, s. 13, 35, 36, 47, 48- 49, 55, 57, 71, 72, 82, 87, F 88-89, 92, 96, 97, 101, 103, 124, 131, 144, 151, 155, 174, 180. Gris s. 36. Grønland s. 115, 152. Gutal = læderstøvler s. 23. Havtorn s. 37, 179. Hest s. 12, 13, 14, 20, 29, F 66, 70, 71, 72, 76, 77, 78-80, F80-81, 82, 96, 97, 100, 101, 102, F106-107 124, 170. Hinduisme s. 55. Indien s. 56. Islam s. 54, 55, 58. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37, F 40-41, 175, 179. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F 42, s. 44. Jernbane s. 9, 20, 22, 35, 163, 165, 178. Kamel s. 11, 20, 70, 76, 77, 82, F 86, 87, 102, 154. Kasakh/Kasakhstan s. 30, 44, 58, 104, 163. Khad (nomade) s. 72-73. Khatag = langt tørklæde s. 56, 76, 92. Khubilai Khan (sønnesøn af Chinggis Khan, 1215-1294, kejser fra 1250 af det kinesisk-mongolske Yuandynasti 1271-1368) s. 21, 24. Kina s. 9, 20, 21-22, 27 (Beijing), 37, 56, 57, 58, 64, 65, 102, 104,112, 126, 130, 131, 133, 140, 144, 145, 150, 152, 154, 155, 156, 157, 162, 163, 164, 165, 166, 168, 170, 174, 178, 179, 180. Kirke s. 54, 55, 57-59. Kloster s. 22, 28, 55, 56, 57, 130, 138. Ko s. 13, 20, 35, 36, 72, 77, 82, 97, 101, 102, 124, 175. Kobber s. 22, 125, 145, 150, 151, 155, 156, 157, 163, 178. Kristendom s. 54, 57, 58, 97, 104. Lambaa Sambuu (senior rådgiver) F 26, s. 27-28, 179. Lombard = pantelåner F 120, s. 127. Lenin(statue) s. 24, 27. Mala = bedekrans s. 56. Manikæisme s. 54. Midjiddorj s. 100, F 108-109. Mineraler/miner s. 35, 37, 65, 71, 77, 102, 133, 144, 145, F 148-149, 150-159, 166, 169. 178. Mingdynastiet i Kina (1368-1644) s. 21. Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren) s. 96-100, F 106-107. Mobiltelefon s. 73, 97. Mongoliet var sovjetisk vasalstat 1921-1990 s. 9-10. Naadam (11. juli festival fejret siden bronzealderen) s. 78-79. Narantsetseg (ejer en strikkefabrik) s. 175, F 176-177, 180. Narmandakh (pensionist og frivillig i Røde Kors) s.179, F 183. Navngivning (efternavn blev indført i 2004) s. 19, 63. Nestorianisme s. 55, 57. Nynazisme s. 64-65. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50, F 51, 180. Ögedei Khan (søn af Chinggis Khan og hans efterfølger) s. 55. Olje s. 45, 46, 47, 181. Orchibat (Mongoliets første præsident 1990-1997) s. 10, 126, 142. Ovoo = hellig stenbunke, varde s. 12, 13, 76. Oyun Sanjaasuren ( minister for miljø og Grøn Udvikling) s. 24, 29, 152-154, F 153, 169, 180. Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld) s. 103-104, F 110-111, 180. Oyundari (fremstiller sadler) s. 179 Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F 43, s. 45-47, 181. Parabolantenne s. 27, 101. Parlament, s. 9 det første i 209 f.Kr., s. 22, 27, 124, 166. Præsidenter s. 10, 27. Putin (Præsident i Rusland) s. 145, 165, F 171. Qingdynastiet i Kina indtager Mongoliet i 1644 indtil 1911 s. 21, 166. Religionsfrihed s. 28, 54-60, 167. Rotary s. 14, 45-46. Rusland s. 64, 144, 145, 150, 157, 163, 164-165, 170, 174, 178. Sagaan Ubgen (Den gamle hvide mand) s. 55. Shagai = fåreknogler brugt som spillebrikker s. 82. Shamanisme s. 54, 55, 56, 92. Silke s. 55. Silkevej s. 163, 169, 170. Skat s. 36, 46, 49. Skole s. 44, 45, 50, 57, 63, 76, 100, 112, 113, 115, 128, 129, 133, 157, 169. Solceller s. 27, 72, 92, 97, 101. Sovjetunionen/kommunismen s. 9, 10, 20-21, 22, 24, 27, 29, 30, 34, 44, 47, 49, 58, 62, 63, 71, 73, 76, 96, 102, 113, 126, 127, 129, 130, 134, 139, 140, 142, 143, 151, 162, 164, 165, 174. Stalin(statue) s. 22, 23, 138. Sukhbaatar (Øksehelten stod i spidsen for Sovjetrevolutionen i 1921) s. 23, 24, 27, 28, (hjemløs dreng med samme navn) s. 128. Taoisme s. 54, 55. Tempel s. 22, 28, 37, 55, 57, 138. Tengri (Himlens Far eller Den evig blå Himmel) s. 54, 71. Tibet s. 56-57, 130. Tserendorj (fårehyrde) s. 101-103. Tsong Karpa s. 56. Tuyatsetseg (filtsyerske) s. 55, 56, 131, F 132, 174, 179. TV s. 23, 72, 92, 124, 133, 134, 138, 166. Ulaanbaatar (Mongoliets hovedstad) nævnt på næsten alle sider. Uurga = lasso s. 79, 97, 101. Xi Jinping (Kinas præsident) s. 57, 163, 166. Xilburen = stang med støjende skiver til at jage ulve væk s. 100. Yakokse s. 11, 12, 20, 70, 76, 77, 82, 96, 97, 100. Yuandynastiet i Kina (1271-1368) grundlagt af Khubilai Khan s. 21 Zolzhargal (børs- og nu Nationalbankdirektør) s. 34-35. Zorig Sanjaasürengiin (aktivist, Revolutionens Gyldne Svale, dræbt i 1998) s. 24, 27. Zud = isvinter s. 71-73.

Forfatterinfo: Mette Holm er journalist og har beskæftiget sig med Kina i over 30 år og har i perioder boet i Beijing og Hong Kong. Hun har bl.a. arbejdet som Jyllands-Postens Kina-korrespondent. Hun er en af Danmarks mest brugte Asien- og Kina-eksperter. Fotograf Søren Zeuth er fagfotograf og selvstændig. Har fotograferet i særdeles mange lande og besøgt Mongoliet flere gange på fotoreportagerejser. Bulgan Njama rejsefører på bogens rejse se også s. 112-119. Grafiker Nina Wolff Juhlin, rejsedeltager og medarbejder på bogen.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3711

Anmeldercitater: »Absolut anbefalelsesværdig, dens lige findes ikke på dansk«. Bibliotekernes lektørudtalelse »Det er en stærk og god bog – og en helt nødvendig bog. […] en absolut læseværdig bog. Man mærker forfatterens omfattende viden om og kærlighed til dette land, der på et kvart århundrede har gennemført en demokratisk proces uden sidestykke i den moderne verden«. Tor Tolstrup, Jyllands-Posten »En imponerende bog. [...] En kombination af rejsefortælling, krydret med faktuel information og politisk historie. Det hele fortalt med passion og sproglig lethed«. Steen Christiansen, cand.adm.pol., socialrådgiver og ungdomspædagog »Det er lykkedes for Mette Holm, ved hendes meget personlige interviews og Søren Zeuths fremragende portrætfotografier, at få lavet en fantastisk flot og beskrivende bog, der ved sine mange lære- og farverige anekdoter, fremragende karakteristikker, kan bruges som lærebog i mange fag i danske skoler«. Jimmy Hansen, lærer og pædagog

(S) Almen studieforberedelse og tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi og finans, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Kina og USA

Forholdet mellem Kina og USA 1960-1998 National Security Archive Electronic Briefing Book no. 18 ved Jeffrey T. Richelson http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB19/

Kinas historie - artikler

Musikhuset Århus 6-7 Marts 2023

SHEN YUN, KINA FØR KOMMUNISMEN 2023.

Oplev 5000 års guddommelig civilisation genopstå. En global sensation kommer til Århus 6-7 marts 2023. Shen Yun Performing Arts fra New York turnerer verden rundt med et enestående show, der bringer publikum på en rejse gennem Kinas 5000 årige guddommeligt inspirerede kultur. Verdens kørende klassisk trænede kinesiske dansere, koreografer, musikere og vokalister vil føre dig igennem et enestående show, som åbner en verden med kinesiske legender og traditionel kultur.

26. okt. 2018 Ny serie i Weekendavisen Ideer udforsker, Hvordan Riget i Midten tog form, s. 8-9: Fremmedartet: Hvad betyder Konfutse for Kinas udenrigspolitik? Artikel af Peter Harmsen. Dette er den første artikel i en række, som vil udforske de ideer og begivenheder, der har formet det Kina, vi ser i dag. 2. nov. 2018 Ideer s. 4-5 Det udelelige. Historisk har kineserne lige så ofte været opdelt i småstater, som de har levet sammen i et sammenhængende rige. Frygten for pludselig national kollaps, disintegration og ydmygelser er konstant og en drivkraft sammenhæng. 9. nov. 2018 Ideer s. 4-5Kosmiske sammenhænge. Himmel, jord og menneske - det hele hang sammen for de gamle kinesere. Det var en radikalt anderledes holistisk måde at se verden på end den moderne, analytiske facon.

Kinas historie i korte artikler fra tidligste tid til i dag. Vælg den periode, du er interesseret i viden om: http://workmall.com/wfb2001/china/china_history_index.html

Scroll ned ad siden og find overskriften Kinas historie med længere artikler: http://www.friesian.com/philhist.htm

Artikel samling om kinesisk historie. Tryk på menupunktet History, find overskriften 'history' og tryk derefter på 'Good reference site af UCSD', der kommer fra University of California i San Diego (UCSD), så får du adgang til amerikanske artikler om Kinas historie med mange interessante emner: Reviews and essays - Om fx Kina fra 1800-tallet, kulturrevolutionen og til i dag: http://www.chinapage.com/main2.html

Kinas Kommunistiske Parti og Kinas styreform

Kinas Styreform

Kinas politiske system under det Kinesiske Kommunistparti: Den Nationale Folkekongres (DNF Quanguo Renmin Daibiao Dahui) er formelt Kinas parlament med næsten 3000 medlemmer/deputerede. Det er formelt øverste statslige instans i Kina. Dets medlemmer kommer fra hele Kina. De vælges indirekte for fem år ad gangen af provinsfolkekongresser, der igen er valgt af lokale folkekongresser. Til valgene i de lokale folkekongresser kan der opstilles flere kandidater, og valgene er almindelige og direkte. Den Nationale Folkekongres' medlemmer kan tilbagekaldes af deres valgkredse omend det sker yderst sjældent. Den har den lovgivende magt, reviderer og implementerer forfatningen, undersøger og godkender nationale udviklingsplaner og statsbudgetter samt rapporter om implementeringen af disse. Reelt formuleres politikken ikke af Folkekongressen men i forskellige dele af statsapparatet og partiet. I yderste konsekvens følges de direktiver, der udarbejdes eller godkendes af Politbureauet. DNF vælger de højest placerede embedsmænd i staten, herunder udnævnes præsidenten (statsoverhovedet), vicepræsidenten og premierministeren og flere andre regeringsmedlemmer af Folkekongressen. Den vælger også formanden og andre medlemmer af den centrale militærkommission og præsidenten for højesteret. DNF har også magten til at fjerne personer fra ovennævnte embeder. Reelt er disse personers embede afgjort af Kommunistpartiets organisationsdepartement, der står for alle udnævnelser i partiet, og som styres af Kommunstpartiets øverste ledelse. Der er altså tale om to parallelle strukturer, én for partiet og én for staten, men partirepræsentanten er altid øverst. Fx er der i hver provins en guvernør og en partisekretær. Det er altid partisekretæren, der er nr. 1, og guvernøren vil typisk have en rolle som vicepartisekretær. Den Nationale Folkekongres mødes kun én gang om året i en til to uger i Folkets Store Hal på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. DNF kan da ændre eller annullere beslutninger truffet af DNF’s Stående Komité, som repræsenterer Kongressen og udfører dens løbende opgaver resten af året. Den Stående Komité har samme ret som Kongressen til at fremsætte lovforslag. Denne komité eller en anmodning fra 1/5 af Kongressens medlemmer kan foranledige, at Kongressen indkaldes ekstraordinært. Komitéen vælges af Kongressen ved hemmelig afstemning på basis af valgkredsene; den har (2007) ca. 150 medlemmer og ledes af en formand, som bistås af 15 viceformænd og en generalsekretær. De ca. 175 medlemmer mødes normalt hver anden måned. De foretager valget af deputerede til folkekongressen. Medlemskab af folkekongressen er stadig betinget af billigelse fra Kinas Kommunistiske Parti. Folkekongressen har endnu aldrig nedstemt et forslag.

Opbygning efter magtbeføjelser: Kommunistpartiet Politbureauets Stående Komité/Udvalg (9 medlemmer, herunder præsidenten/formand, vicepræsidenten og premierministeren. De 9 medlemmer udgør kommunistpartiets top og Kinas reelle ledelse). Antallet af medlemmer kan svinge. Der er intet skrevet i partiets konstitution om, hvad politbureauet eller dets stående udvalgs beføjelser er. Politbureauet (Det politiske Bureau) er partiets næsthøjeste organ (25 medlemmer, inklusiv den stående komité/udvalg). Begge grupper bliver repræsenteret ved Partikongresser (men kun den stående komite træder frem for verdenspressen), der afholdes mindst hvert femte år, fx den 18. partikongres i 2012. Ved Partikongresserne (ca. 2.300 delegerede) bliver den nye topledelse præsenteret for nationen, når den er valgt i hemmelighed af den afgående ledelse, formentlig efter hård intern magtkamp mellem forskellige fraktioner og indblanding fra interessenter uden for partiets formelle struktur, typisk tidligere ledere. Politbureauet vælges i princippet af Kommunistpartiets Centralkomité, der har omkring 370 medlemmer og suppleanter. Centralkomiteen vælges af Kommunistpartiets femårlige nationale partikongres (ikke at forveksle med Den Nationale Folkekongres, der afholdes hvert år, og som er den lovgivende magt og langt mindre vigtig). Politbureauets stående komité er fast repræsenteret i DNFs øverste ledelse i kraft af deres statslige embeder ved siden af deres partiembeder. Når DNF ikke mødes, besidder dette organ den højeste statsmagt og kontrolleres af hele DNF, samt er ansvarlig for at rapportere alt om sit arbejde til DNF. Ifølge den nuværende forfatning, besidder DNF og Dens stående komité i fællesskab den lovgivende magt. Den fortolker og overvåger andre statsorganers arbejde og afgør udnævnelsen af embedsmænd, når DNF ikke er samlet, og har magt til at ratificere traktater og aftaler samt til at erklære krig, når DNF ikke mødes. Præsidentens status. Præsidenten er statsoverhoved, ifølge regler besluttet af Den Nationale Folkekongres og dens stående komité. Desuden formand for landets to militærkommissioner. I udenrigsaffærer repræsenterer præsidenten Kina og er den højest placerede repræsentant for staten. Præsidenten er også Generalsekretær for partiets Centralkomités sekretariat, nr. 1 i politbureauet og dermed partiets formand. Militæret. Den Nationale militærkommissioner det højest placerede militære organ i Kina og er ansvarlig for at lede alle de væbnede styrker i landet. Kommissionen ledes af republikkens præsident og består af viceformænd og medlemmer, der er valgt for fem år ad gangen. Kinas Kommunistparti har også en central militærkommission, hvis medlemmer er gengangere fra den statslige militærkommission. Forfatningen. Den nuværende forfatning er den 4. i Den Kinesiske Folkerepubliks historie, dvs. siden 1949. Den blev godkendt i 1982 på Den Nationale Folkekongres’ 5. samling. De basale principper blev allerede nedskrevet i 1954 i den første udgave af forfatningen. Ifølge forfatningens formålsparagraf er den delt i 4 kapitler: Generelle principper, befolkningens fundamentale rettigheder og pligter, opbygningen af staten og nationalflaget, nationalsymbol og hovedstad. Den består derudover af 138 paragraffer. Læs hele Kinas forfatning her på google-oversat dansk: http://www.kina-portal.dk/samfund/Kinas%20Forfatning.pdf

Regeringspartiet. Kinas kommunistiske parti (Zhōngguó Gòngchǎndǎng) har ledet Den Kinesiske Folkerepublik som et et-partisystem, siden republikken blev oprettet i 1949. Der findes otte andre partier, men de er betydningsløse. Fra balkonen på porten ind til Den Forbudte By, udråbte Mao Zedong Den Kinesiske Folkerepublik 1. oktober 1949. Kommunistpartiet holder kongres (samling) hvert femte år (17. partikongres i 2007, 18. i 2012). På partikongressen gøres der også status for landets situation og politikken for de næste fem år fastlægges. Kommunistpartiet har både centrale og lokale organisationer. Øverst er Formanden placeret, der også er Kinas præsident, derunder Centralkomitéen (204 medlemmer, inklusiv formanden, samt 167 suppleanter i 2012), og når den ikke er samlet, Politbureauet (25 medlemmer i 2008, i øjeblikket 24) og Politbureauets stående komité (9 medlemmer). Både Politbureauet og dets stående komité bliver valgt af Centralkomitéen. Sekretariatet for Det Kinesiske Kommunistpartis Centralkomité er partiets permanente bureaukrati. Generalsekretæren er den samme som Kinas præsident. Der er adskillige sekretærer, og de tager sig af arbejdet for Politbureauet og dets Stående Komité. Det kommunistiske parti er organiseret ifølge dets partiprogram, forfatningen og Lenins principper for demokratisk centralisme. Kinas forfatning garanterer at enhver person, der er fyldt 18 år og som accepterer kommunistpartiets partiprogram og forfatning og betaler medlemskontingent, kan ansøge om medlemskab af kommunistpartiet. Cirka 2200 personer repræsenterer de ca. 80 millioner medlemmer af kommunistpartiet (2011). De 2200 personer kaldes ”delegerede” og er indirekte valgt, således at første lag vælger andet, osv. På kongressen besluttes, hvem der skal sidde i kommunistpartiets øverste top. På partikongressen vælges medlemmer til: Centralkomiteen ved valg blandt kongressens delegerede. Politbureauet og ”Politbureauets Stående Komite” vælges af Centralkomiteen. Ministeriet for Offentlig Sikkerhed styrer det kinesiske politi. Kina har også et meget slagkraftigt bevæbnet politi: Folkets Bevæbnede Politikorps, der er et uniformeret, paramilitært korps, der står for den interne sikkerhed og opretholdelse af ro og orden. Derudover varetager Ministeriet for Statssikkerhed den nationale strategiske sikkerhed, inkl. trusler fra udlandet. Disse, samt Folkets Befrielseshær, er alle underlagt Kommunistpartiets øverste ledelse gennem Komiteen for Politiske og Juridiske Affærer. Folkets Centrale Kommission for Disciplin er kommunistpartiets interne kontrolorganisation. Redegørelsen bygger bl.a. på hjælp fra Jyllands-Postens Kina-journalist Jes Randrup og disse link: http://dk.gbtimes.com/kina-og-nu/landet-og-styret/fa-styr-pa-det-politiske-system-i-folkerepublikken-kina Og http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/Kina_(Forfatning_og_politisk_system) Læs på engelsk her: http://www.chinatoday.com/org/cpc/

Kinas Kommunistiske Parti, KKP, blev grundlagt 1. juli i 1921 i Shanghai af 12 personer, bl.a. Mao Zedong, som repræsenterede Hunanprovinsen. I 2011 fejres partiets 90 års fødselsdag. Læs om partiets historie her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2920#toc4

Læs Jes Randrups oplysende artikel: Kinas røde religion om en tur med det officielle Kina for at få at se på den overbevisning, der er kommunistpartiets indre drivkraft. Læs artiklen Jyllands-Posten 26.juni 2011.

Kinas udenlandske kontakter under Maoismen

Det kinesiske kommunistiske Parti kritiserer partifæller i Sovjetunionen i 1964 http://www.fordham.edu/halsall/mod/1964CCP-onCPSU.html

Det rumænske Arbejderpartis udtalelse om striden mellem Kina og Sovjetunionen http://www.fordham.edu/halsall/mod/1964romania-china.html

Den sovjetiske avis Pravdas leder om kommunist Kinas anti-sovjetiske politik. http://www.fordham.edu/halsall/mod/1967pravda-china.html

Kinesiske beretninger om Rom, Byzans og Mellemøsten frem til 1643

- en kort, kritisk vurdering af kilderne: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/romchin1.html

Kongfuzianisme og ny-kongfuzianisme

9. dec. 2011 'Kineserne giver Putin en fredspris' artikel af Thomas Heine i Jyllands-Posten 17. nov. 2011 læs den på SkoDa Infomedia. Årets 'Konfutses Fredspris' (indstiftet 2010 en statuette af den kinesiske filosof og en prissum svarende til 80.000 Dkr.) går til premierminister Putin for hans 'ekstraordinære indsats for verdensfreden'. Prisen uddeles af Kinas Internationale Fredsforskningscenter i HongKong, formand for komiteen er digteren Qiao Damo. Det kinesiske kulturministerium meddeler, at man intet har med prisen at gøre, men vilstøtte en alternativ pris ved navn 'Konfutses Verdenspris', men at den nok ikke bliver uddelt i 2011.

9. dec. 2010 Confucius Fredspris, ”som den lille ny er blevet døbt, går for første gang nogensinde til Lien Chan, Taiwans tidligere vicepræsident. I motiveringen hedder det, at Lien Chan har været med til at »bygge en bro af fred mellem hovedlandet (Kina, red.) og Taiwan«. Det skriver nyhedsbureauet AP.” Læs om den kinesiske Fredspris her: Kina laver Nobelfredspris konkurrent: http://i.pol.dk/udland/article1137160.ece Læs også Kongfuzi gør comeback: http://i.pol.dk/udland/ECE143863/kungfutse-goer-comeback/

Confucius-statue på Den Himmelske Fredsplads 11/1-21/4 2011 Regeringen i Beijing rejste 11. januar 2011 en 7,9 meter høj bronzestatue på en 1,6 meter høj marmorsokkel, ialt 70 ton, af samfundsfilosoffen Confucius (Kong Fu Zi 551-479 f.v.t.) på Den Himmelske Fredsplads, lige ved det kendte portræt af Mao, som hænger på indgangen til Den Forbudte By. Confucius levede for over 2.500 år siden, men hans idéer om moral lever stadig i bedste velgående i Kina. I de maoistiske 60'ere blev hans idéer anset som reaktionære, men i dag regnes confucianismen som en helt central del af kinesisk kultur. Den kinesiske præsident Hu Jintaos mantra om at opbygge et 'harmonisk samfund' kunne lige så godt stamme fra Kungfutse selv. Scroll ned ad siden og se billlede af statuen her: http://www.supermagtenkina.dk/ Læs her på Radio86: http://dk.radio86.com/livsstil-i-kina/hallo-beijing/hallo-beijing-kommunisterne-kan-bruge-konfutse-igen Læs denne artikel fra Politiken 2006 http://i.pol.dk/udland/ECE143863/kungfutse-goer-comeback/ No. 48 af Kinabladet har billeder af Confucius på forsiden og et referat af Bent Nielsens foredrag 2500 år med Kongfutse s. 20-24, se og læs her: http://kinabladet.dk/ No. 50 af Kinabladet har en kort artikel af Flemming Poulsen: Her skulle den alligevel ikke stå s. 7 om flytningen af statuen om natten til 21/4 2011 til statuehaven bag Nationalmuseet, læs her: http://kinabladet.dk/ Den kinesiske regering har afsat 61,5 milliarder kroner til at etablere 100 Kungfutse-centre rundt om i verden inden 2010. I Danmark blev Copenhagen Business Confucius Institute åbnet 5.8.2008. Læs mere her: www.cbs.dk/confucius Se under undervisningsforslag om statuer

Læs kort om kongfuzianisme på dansk på Henrik Strubes Kina-portal.dk., tryk her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/kongfuzi.php Det kongfuzianske temple i Cu Fu, http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/kongfuzi-tempel.php

Scroll ned ad siden tiil overskriften Religions, vælg Confucianism. Perioden dækker fra 500 f. v. t. til 1500-tallet. Der finder du væsentlige tekster oversat. http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Cultural%20Origins

Kongfuzianisme og Ny-kongfuzianisme, læs artikler her: http://www.dmoz.org/Society/Philosophy/Eastern_Philosophy/Confucianism/Neo-Confucianism/

Læs Tu Weiming, Harvard-Yenching Professor of Chinese History and Philosophy and of Confucian Studies’ hjemmeside med bl.a. CV og artikler: http://tuweiming.com/index.html

Korea og Kina

Nordkorea og Kina

14. dec. 2014 Nordkoreas nr. to Jang Song-thaek er blevet henrettet. Jang blev betragtet som en forkæmper for økonomiske reformer. Jang var lederen Kim Jong-Il’s onkel.

8. marts 2012 Kineserne har netop indgået en aftale med det nordkoreanske styre om at hjemsende nordkoreanere, der illegalt er kommet ind i Kina.

23. januar 1951 lagde det danske hospitalsskib Jutlandia fra kaj i København. Røde Kors varetog plejen af syge og sårede under FN’s kommando. Den 16. oktober 1953 vendte skibet tilbage til Danmark.

Koreakrigen mellem Nord- og Sydkorea, der blev støttet af hhv. Kina/Sovjetunionen og USA, foregik i perioden fra den 25. juni 1950 til Stilstandstraktaten den 27. juli 1953 angav en demarkationslinje ved frontlinjen. Det var også første gang, at den kolde krig bevægede sig uden for Europa. I alt døde 3-4 millioner mennesker under de tre år lange krigshandlinger, heraf ca. 2 millioner civile.

I LY AF MØRKET, Nordkoreanske skæbner af Demick, Barbara. Skæbnefortællinger. Kristeligt Dagblads Forlag 2013. Illustreret. 370 s.

Prisbelønnet indblik i Nordkoreas moderne historie og et gruopvækkende, men også rørende portræt af en 23 millioner stor befolkning, der år efter år lægger ryg til en af vor tids største menneskerettighedskatastrofer i form af brutal indoktrinering, stor fattigdom, sult, stikkeri og elendighed, mens først Den Store Leder Kim Il-sung, siden Den Kære Leder Kim Jong-Il og nu Den Store Efterfølger Kim Jong-un påtager sig næsten guddommelig myndighed. Vi møder seks nordkoreanske skæbner, som har oplevet regimet indefra gennem årtier, og som nu kan fortælle om de løgne, der hyller landet i mørke.

Indhold:

Kort over Nordkorea og Forord s. 8-9. Kp. 1 At holde hinanden i hånden i møket s. 11. Kp. 2 Besmittet blod s. 29. Kp. 3 Den sande troende s. 51. Kp. 4 Langsomt i sort s. 75. Kp. 5 Victoriansk romantik s. 95. Kp. 6 Gudens tusmørke s. 113. Kp. 7 To flasker for en indsprøjtning s. 127. Kp. 8 Harmonika og tavle s. 143. Kp. 9 De gode dør først s. 161. Kp. 10 Nød lærer nøgen kvinde at spinde s. 177. Kp. 11 Blomstersvaler s. 191. Kp. 12 en sød uorden s. 207. Kp. 13 Frøen i brønden s. 221. Kp. 14 Floden s. 237. Kp. 15 Åbenbaring s. 253. Kp. 16 Den solgte brud s. 265. Kp. 17 Luk øjnene op, luk munden i s. 279. Kp. 18 Det forjættede land s. 289. Kp. 19 Fremmede i hjemlandet s. 305. Kp. Genforeninger s. 317.

Efterord Tredje generation s. 339.

Tak s. 351. Noter s. 355. liste over billeder s. 371.

Forfatteren:

Med en enorm indsigt i østasiatiske forhold, rejser i Nordkorea og adgang til helt unikke kilder giver Los Angeles Times’ chefkorrespondent i Beijing, BARBARA DEMICK, et afslørende, medrivende og unikt billede af Nordkoreas befolkning og landets nyere historie. Et uomgængeligt værk om Nordkorea, der fuldt fortjent modtog den prestigefyldte SAMUEL JOHNSON PRIZE ved udgivelsen.

"Intet mindre end et banebrydende værk. Godt, at vi langt om længe også fik den på dansk." 6 stjerner - Jyllands-Posten

”Fremragende”- New York Times

”En dybt bevægende bog” - Wall Street Journal

http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/artikel/526677:Forlag--I-LY-AF-MOeRKET---Nordkoreanske-skaebner

Se Almen studieforberedelse, dansk, historie og samfundsfag

Shin Dong-Hyuk og Blaine Harden: Flugten fra Camp 14 - én mands utrolige rejse fra Nordkorea til friheden i Vesten. Selvbiografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2012. 269 s.

Shin Dong-hyuk (f. 1983) er født og opvokset i Nordkoreas mest berygtede arbejdslejr, Camp 14, som barn af to politiske fanger. Han har aldrig mødt kærlighed og omsorg i et liv med tæsk, tortur og daglig kamp om mad, hvor man uden at tøve angiver venner og familie i den Den Kære Leders navn. Det lykkes Shin som den hidtil eneste ”indfødte” at flygte fra lejren. Gennem et ødelagt og hungersnødplaget Nordkorea kommer han til Kina og videre til Sydkorea og til sidst til USA. FLUGTEN FRA CAMP 14 er et gruopvækkende indblik i de ydmygende og brutale forhold, hundredtusindvis af fanger lever under i Nordkoreas arbejdslejre. Og det er den ubegribelige historie om manden, der gjorde det umulige - og fandt livet.

Indholdsoversigt: Kort 7-10. Forord: en lærestreg 11-14. Introduktion: Havde aldrig hørt ordet ”kærlighed” 5-31. Kp. 1 Drengen, som spiste sin mors frokost 32-43. Kp. 2 Skoletiden 44-53. Kp. 3 Overklassen 54-68. Kp. 4 Moderen forsøger at flygte 69-74. Kp. 5 Moderen forsøger at flygte – version 2, 75-79. Kp. 6 Denne horeunge duer ikke 80-86. Kp. 7 Solen skinner også på musehuller 87-91. Kp. 8 Moderens blik 92-95. Kp. 9 Reaktionær horeunge 96-106. Kp. 10 Arbejderen 107-116. Kp. 11 En slapper på svinefarmen 117-125. Kp. 12 Syersker og stikkere 126-134. Kp. 13 Slut med angiveriet 135-146. Kp. 14 Flugtplaner 147-153. Kp. 15 Hegnet 154-159. Kp. 16 Tyverier 160-171. Kp. 17 Mod nord 172-184. kp. 18 Grænsen (Kina) 185-192. Kp. 19 Kina 193-202. Kp. 20 Asyl (Kina) 203-213. Kp. 21 K’uredit K’adus 214-224. Kp. 22 Sydkoreanerne er ikke særlig interesserede 225-235. Kp. 23 USA 236-249. Epilog: Ingen flugt 250-255. Appendiks: De ti regler i Camp 14, 256-260. Tak 261-264. Noter 265-269. BLAINE HARDEN er en sværvægter i amerikansk journalistik. Gennem årtier har han været korrespondent for Washington Post i Asien, Afrika og Østeuropa, siden indenrigsreporter for The New York Times og fast skribent for Times Magazine og The Economist. http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/artikel/475011:Boeger--Flugten-fra-Camp-14 Læs fx Henrik Gade Jensens flotte anmeldelse og Lars Froms artikel i Jyllands-Posten 6. sept. 2012. Find den på SkoDas Infomedia. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag

Krig - i det traditionelle Kina

Sun Tzu: Kunsten at føre krig. Den vigtigste bog om strategi verden endnu har set. Gyldendal Business 2015. På dansk ved Rasmus Hastrup, ud fra Lionel Giles’ engelske oversættelse og inspireret af senere oversættelser. 167 s.

Den ultimative dygtighed ligger

     ikke i at vinde
     ethvert slag,
     men i at besejre fjenden
     uden overhovedet at kæmpe.
     Den højeste form  for krigskunst
     er at angribe
     selve strategien.

Kunsten at føre krig har inspireret fyrster, præsidenter, statsministre, virksomhedsledere og sportsstjerner verden over i mere end 2500 år. Dette mesterværk om, hvordan man vinder ethvert slag, uanset om det er en krig, et opgør mellem konkurrerende organisationer eller en politisk magtkamp, er blevet nyoversat fra engelsk og udkommer her i sin oprindelige form, der har form som digte.

Sun Tzu levede 544-496 f.v.t. i den kinesiske stat Wu. Han var general og militærstrateg. Hans bog "Krigskunsten" bliver anset for at være det tidligste værk om militær strategi og er endnu i dag et af de mest betydningsfulde på området. Både formand Mao og Ho Chi Minh læste og brugte bogens anvisninger, hvor en af de mest berømte (men ofte oversete) er den, at man altid skal lade en overvunden fjende beholde en åbning, så han kan trække sig bort. Indholdsoversigt: Planlægning s.7-16, Krigsførelse s. 17-25, Strategisk offensiv s. 27-36, Taktiske dispositioner s. 37-45, energi s. 47-56, Styrker og svagheder s. 57-69, Kampen s. 71-82, Taktiske forandringer s. 83-90, På march s. 91-107, Terræn s. 109-121, Taktiske situationer s. 123-145, Angreb med ild s. 147-155, Spionage s. 157-167. http://www.gyldendal.dk/kunsten-at-foere-krig-id38347

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, Dansk, Erhverv og finans, Filosofi, Historie, Idræt, Psykologi og Samfundsfag.

Krigskunsten af Sun Tzu – Den klassiske kinesiske lærebog i strategi og taktik. Sphinx 2006. 80 s.

Klassisk kinesisk lærebog i strategi og taktik. Bogen tilskrives den kinesiske hærfører Sun Tzu. Den er blevet til i det nordvestlige Kina omkring år 250 f.Kr. og er en af de ældste bevarede afhandlinger om krigens videnskab. Krigskunsten kan også læses som en generel beskrivelse af den hensigtsmæssige måde at lede mange mennesker mod et fælles mål og få det størst mulige udbytte af deres forenede kræfter. Læs videre i introduktionen fra forlaget her: http://www.detukendtes.dk/krigskunsten-p-28889.html

Sun Zi's verdensberømte afhandling om krig: Krigskunst i uddrag om fx taktik. Der er også arbejdsspørgsmål på engelsk til uddraget: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/suntzu.html

Ancient Chinese Technologys indexside: tryk på Warfare, Gunpowder - når siden kommer frem, så højreklik for at få en udskrift: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html

Ancient Chinese Technologys indexside: tryk på Warfare, Flame Thrower - når siden kommer frem, så højreklik for at få en udskrift: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html

Ancient Chinese Technologys indexside: tryk på Warfare, Bombs and Rockets - når siden kommer frem, så højreklik for at få en udskrift: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html

Mulan Hua Mulan (traditional Chinese: 花木蘭; simplified Chinese: 花木兰) was a female warrior from the Northern and Southern dynasties era (4th to 6th century AD) of Chinese history. According to the legend, Mulan takes her aged father's place in the conscription for the army by disguising herself as a man. After prolonged and distinguished military service against nomadic hordes beyond the northern frontier, Mulan is honored by the emperor but declines a position of high office. She retires to her hometown, where she is reunited with her family and reveals her sex, much to the astonishment of her comrades.

Der ligger et smukt tempel for Mulan på Mulan bjerget i Huangpi området nord for Wuhan. Disney har i 2020 udsendt en film "Mulan", som bliver meget kritiseret. Skuespillerne i filmen er kinesere eller af kinesisk afstamning, mens hele holdet hag produktionen er vesterlændinge. (Artikel af Peter Harmsen i Weekendavisen Kultur s. 10, 25. sept. 2020: Mulansk, disneys satsning på kostume- og actiondramaet MULAN er faldet til jorden med et brag i Kina.)

Kristen mission

1. december Dagens navn er Arnold, en franciscanermunk fra Köln, der 13.03 drog til Kina for at udbrede kristendommen.

Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s.

En håndbog og leksikon hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er endvidere forsynet med en grundig indledning Introduktion - Kristendommens hjerteslag og åndedrag 11-59, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Missiologisk håndbog 61-458 med begreber og udvalgte navne i alfabetisk rækkefølge. I mange af artiklerne reflekteres der også over en lang række af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens udbredelse.

Litteraturliste 459-468. Personregister 469-479. Liste over opslagsord i alfabetisk rækkefølge 480-481, se fx Asien, Kina, Buddhisme, Missiologi; og i personregisteret fx Chiang, Dalai Lama, Liu, Mao, Reichelt og Ricci. http://anis.dk/anis_detail.asp?ID=3838 Læs den fine anmeldelse af Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten 6. februar 2012. (S) religion og samfundsfag

Kulturrevolutionen

Den kinesiske regering meddeler i oktober 1964, at Kina har atombomber http://www.fordham.edu/halsall/mod/1964china-bomb.html

Forsvarsminister Lin Piao om Mao Zedongs teori om Folkets Krig, uddrag 1965 http://www.fordham.edu/halsall/mod/1965-war-maoistidea.html

Leder fra Befrielseshærens avis (Jiefangjun Bao): Mao Zedongs tanker er kikkerten og mikroskopet i vores revolutionære sag. 1966. http://www.fordham.edu/halsall/mod/1966-mao-culturalrev1.html

Kunst - maleri og skulptur

Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s.

Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele. Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496. Kina og kinesere 22, 27, 36-39, 48-49, 57, 63, 75-78, 104-7, 126-29, 130, 135-40, 148, 169, 179, 220-2, 250, 251, 262, 265-68, 274, 306, 336-39, 387, 423, 428-9, 432, 446, 449, 465-466 Daoisme 76, 128, 266 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html

Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og med opgaver. 243 s. Bog og ibog

http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design Se detaljeret indholdsoversigt og undervisningsforslag under forslaget til undervisning Kunst, maleri og skulptur.

Legalisme

Legalisme, på dansk på Henrik Strubes Kina-portal.dk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/legalisme.php

Her kan du læse artikler og opgavebesvarelser om legalismen: http://www.dmoz.org/Society/Philosophy/Eastern_Philosophy/History/Legalism/

1. april – 30. September 2015 Særudstillingen Den første kejser – Kinas terrakottahær vil introducere et dansk og internationalt publikum for en essentiel epoke i Kinas historie. Moesgaard Museum, Aarhus. Med udgangspunkt i den personlige historie om Kejser Qin Shi Huangdi og hans spektakulære bedrifter er Moesgaard Museums ønske med udstillingen at højne den generelle interesse for kinesisk historie og kultur. For selv om Kejsergraven er en af vor tids mest kendte arkæologiske sensationer, er det kun de færreste, der har et mere indgående kendskab til den dramatiske historie, der ligger bag. http://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/udstillinger/kinas-terrakottakrigere/ Se også under faget historie og filosofi (Klaus Bo Nielsen: Kinesisk Filosofi. Aarhus Universitetsforlag 2003. Afsnit: Legalisterne s. 214-231)

Han, Fei Zu (ca. 230 f.v.t.). Legalismens grundlægger. Scroll ned ad siden tiil overskriften Religions, vælg Confucianism, vælg Legalisme. Der finder du væsentlige tekster oversat. http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Cultural%20Origins

Sima, Qian (ca. 145-85 f.v.t.) - Læs et uddrag fra den berømte kinesiske historiker om det første kejserdynasti Qin og dets legalistiske politik. Uddraget slutter med arbejdsspørgsmål: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/ssuma2.html

Lovgivning og retssystem

Den store Danske Encyclopaedi har en fin oversigtsartikel om retssystemet: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retssystemer_i_verden/Kina_(Retssystem)

Læs 2007 Landeprofil Kina om Human Rights and Business project fra Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsminsteriet http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Marked/CSR/Kina.pdf

Rettigheder er en mangelvare i det kinesiske retssystem. Læs Martin Gøttskes artikel fra Information 2007: http://www.information.dk/120467

Læs artikel fra august 2010 om forbud mod tortur på Radio 86s hjemmeside http://dk.radio86.com/kina-foer-og-nu/landet-og-styret/14949/torturtilstaaelse-den-holder-ikke-i-byretten

Kina har kun ratificeret tre ud af International Labour Organisations (ILO) otte kerne konventioner om arbejdstagerrettigheder. Læs kort på dansk på PricewaterhouseCoopers International Limited: http://www.pwc.com/dk/da/etablering/miljoe.jhtml

Maoisme og Folkerepublikken Kina

Mao Zedong: Tale i anledning af Det kinesiske kommunistiske Partis 28 års dag, 1949: http://www.fordham.edu/halsall/mod/1949mao.html

Mao Zedong: Citater af Formand Mao, engelsk udgave: http://art-bin.com/art/omaotoc.html

General Marshall: Amerikanske syn på situationen i Kina 1947 i uddrag: http://www.fordham.edu/halsall/mod/1947-marshall-china.html

Udtalelse fra Det kinesiske kommunist Partis Centralkomite: Om forholdet til Kuomintang, 1947 http://www.fordham.edu/halsall/mod/1947-ccp-statement.html

Det generelle Program 1949 for Det kinesiske folks politiske rådgivende Konference, læs punkterne her: http://www.fordham.edu/halsall/mod/1949-ccp-program.html

Se billede fra Hongyan Village ved Yangtze floden, hvor først Kuomintang lederne boede og som Mao overtog som bolig, scroll ned ad siden til Red Crag village (Hongyan Cun) and Gui Yuan house: http://www.discoveryangtze.com/Yangtzediscovery/what_to_see_in_chongqing.htm

Lu, Ting-yi: Lad mange slags blomster blomstre. Tale fra 1956 af direktøren for Propaganda Afdelingen i kommunist partiet. Læs her på engelsk: http://www.fordham.edu/halsall/mod/1956-china-flowers.html

Her kan du læse artikler om the Peoples Republic og China på Library of Congress' hjemmeside i Chapter 1. om Kinas historie: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Chang, Jung og Halliday, Jon: Mao - Den ukendte Historie. Rosinante, 2005. 890 sider.

Yan, Lianke: De Fire Bøger. Roman. Gyldendal 2018. e-bog og hæftet. 315 s. I Distrikt 99 i en kinesisk arbejdslejr gennemgår Forfatteren, Musikeren, Forskeren og Teologen – og hundreder andre som dem – et genopdragelsesprogram for at genskabe deres revolutionære iver. I spidsen for denne proces er Barnet, der excellerer i drakonisk regelmageri, overvågning og konfiskering af højt skattede bøger. Det er livet i Distrikt 99, og sådan har det været i lang tid. Men så rammer uvejret dem, og det efterfølges af de ”tre bitre år”. Staten overlader de indsatte til sig selv, og så starter kampen for overlevelse. Gennem fire skæbner fortæller De fire bøger - skrevet af den kinesiske forfatter Yan Lianke - historien om Den Store Hungersnød, en af de mest ødelæggende og kontroversielle perioder i kinesisk historie.

Indholdsoversigt: Underafsnit og så stikord eller sætning første gang de bliver nævnt. s. 5 Denne bog er dedikeret til den glemte historie og til dens millioner af intellektuelle, både afdøde og overlevende. Kp. 1 s. 7-21 (1. Himlens Barn, s. 13-16. Han går på jorden. s.7-11, Husene i Genopdragelseszonen skilte himmel og jord. s. 7, Lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. s. 7, Barnet læste de ti befalinger, som var ti forbud s. 8, Diplom s. 9, De højerestående er i byen s. 9, Alle skal dyrke mindst tre til fem mu/1/15 hektar jord hver s. 9, Udbytte i jin/0,5 kilo s. 9, Smelte stål af jern s. 9, ”Hvis I vil flygte, har jeg/Barnet blot en bøn. … så hak mig midt over s. 10, Gud skabte to store lys s. 10, 2. Himlens Barn, s. 19-23. Menneskene opdyrkede jorden og såede hvede i kappestrid om det største udbytte s. 11, Den Gule Flods bredder s. 11, Dette var Zone99. s. 11, Uanset hvor de kommer fra og uanset hvad de er, så skal de alle uden undtagelse arbejde her i deres ansigts sved s. 12, På træstammen hang et billede af Jomfru Maria s. 13, ”Sig: Jeg er pervers.” s. 14, En kvinde havde blodsprængte vabler på hænderne. 15, 3. Himlens Barn, s. 39-43. Barnet stillede ikke høje krav s. 15, Mødet fandt sted i Barnets hus s. 16, Barnet tillod ikke Forfatteren at gå s. 16, De højerestående har allerede fundet en titel til dit værk. Optegnelser om kriminelle. s. 17, 4. Himlens Barn, s. 43-48. Ingen var på vej i marken med redskaber over skulderen. s. 18, Dokumentet var ganske kort, en bekendtgørelse om, hvilke bøger det var tilladt at læse i Genop-zonen. s. 19, De syv vismænd fra Wei og Jin. I Teologens seng fandt de Det Gamle Testamente. s. 19, Forfatterens tre trækasser fyldt med bøger også udenlandske romaner s. 20, Professoren har bl.a. Drømmen om det røde værelse s. 20, Musikeren har kun udenlandsk slik s. 20). Kp. 2 s. 21-36 (1. Det gamle leje, s. 1-2. Som en båd, der flyder med strømmen, begyndte jeg/Forfatteren at skrive. s.21, Den berømte Forfatter skulle nedskrive hver eneste lille detalje om de kriminelle i Z99. s.21, 2. Det gamle leje, s. 7-10. Z99 lå på det centrale sletteland omtrent fyrre km. syd for Den Gule Flod. s. 23, Hovedkvarteret lå i en markedsby. s.24, I vores Z99 var der i alt et hundrede syv og tyve personer, hvoraf femoghalvfems procent var intellektuelle. s. 24, Li = 500 m. s. 24, Pågriber man en flygtning, får man tre måneders ferie s. 25, 3. Optegnelser om kriminelle, s. 9 (uddrag). Den smukke unge musiker havde et eksemplar af Kameliadamen i lommen, når hun gik i marken. s. 27, 4. Det gamle leje, s. 17-22. Jeg nedskrev alt, hvad jeg havde set og hørt s. 27, Visse dele gemte jeg i min skuffe, de øvrige indleverede jeg. s. 27, Jeg var den, Barnet havde størst tillid til i Z99. s. 28, Alle såede og trak i tovene. s. 29, Laboratorieassistenten på et universitet s. 30, 5. Det gamle leje, s. 29-32 (uddrag). Netop da smilte lykken til Laboranten, og han stod til sin store forbløffelse lige foran det par, han havde ledt efter. s. 33). Kp. 3 s. 36-55 (1. Himlens Barn, s. 59-64. Hvad Barnet oplevede i byen var helt uforglemmeligt. s. 36, Amtslederen sagde, at om et øjeblik ville røde blomster dale ned fra loftet s. 38, 2. Himlens Barn, s. 91-97. I løbet af vinteren, hvor der ikke var noget at lave i Z99, var der nogle, som tog bøger med hen til Barnet og spurgte: ”Må jeg læse denne bog?” s. 41, ”Er I alle fast besluttede på at levere femten tusinde jin per mu?”råbte Barnet. s. 43, 3. Det gamle leje, s. 43-51. I den første husrække var kvindernes fjerde deling indkvarteret. s. 46, Forfatteren havde allerede fået syv små blomster. s. 47, 4. Himlens Barn, s. 98-103. Barnet sad og varmede sig ved ilden og fodrede den med de bøger, han havde konfiskeret, da døren røg op, og Teologen trådte ind. s.49, Hymer var en bog i stort format på blankt papir og med farveillustrationer på hver side. s.50, Teologen modtog 15 blomster. s. 51, 5. Himlens Barn, s. 105-111. Barnet rejste til distriktsbyen. s. 51, Det var egentlig ikke meningen at Z99 skulle inddrages i stålproduktionen. s. 51). Kp. 4 s. 55-59 (1. Optegnelser om kriminelle, s. 53. Siden folk havde været vidne til Professorens henrettelse, var der faktisk ingen, der havde sagt noget som helst. s. 55, Det gjaldt især Humanisten. s. 55, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 64 (uddrag). Laboranten havde oprindelig kun elleve blomster s. 56. 3. Optegnelser om kriminelle, s. 66 (uddrag). Det er en lægesaks, og hun er læge, så medmindre hun har misbrugt sin stilling og taget den med, hvor kommer den så fra? s. 57, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 70-71. Musikerens borgerlige tankegang er ved at ændre sig til en korrekt tankegang, s. 58). Kp. 5 s. 59-79 (1. Det gamle leje, s. 69-81 (uddrag). Således sendte stålkampagnen under bulder og brag chokbølger gennem landet. s. 59, To uger senere ankom en hestevogn fra hovedkvarteret for at hente stålet, og Z99 blev belønnet med halvtreds jin fedt svinekød og tredive jin okse- og lammekød. s.60, Laboranten til Forfatteren ”Kommer du, eller kommer du ikke?” s. 63, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 129-130 (uddrag). Humanisten og Musikeren har et illegitimt forhold til hinanden. s. 64, 3. Himlens Barn, s. 111-113. Laboranten fik aldrig grebet de to syndere i hor. s. 65, Disse to kugler var, hvad seks ovne kunne levere. s. 66, Humanisten og Musikeren blev arresteret. s. 66, Musikeren var ”klavervirtuos” s. 67, 4. Det gamle leje, s. 100-108 og s. 133-139. Da Laboranten hørte, at de var blevet pågrebet, forlod han sin post ved ovnen s. 69, Laboranten råbte:”Jeg ved, hvor jeg kan finde råjern! Hvad får jeg til gengæld, hvis jeg finder det?” s. 74, 5. Det gamle leje, s. 139-145. En fuldstændig forbløffende begivenhed fandt sted i Z99, s. 74). Kp. 6 s. 79-80 (Optegnelser om kriminelle s. 140-141 (uddrag). Laborantens afrejse blev en fordel for Z99. s. 79). Kp. 7 s. 80-104 (1. Det gamle leje, s. 187-197. Alle livede op og kastede sig ud i alle slags gøremål s. 80, Magnetjernsten s. 84, Barnet og Laborantens opdagelse af kunsten at smelte sort sand til stål kunne løse vores problemer s. 84, En hestevogn med en sækfuld magneter og Humansiten og Musikeren med papirhatte på hovedet, hvor der stod Kriminel s. 85, 2. Det gamle leje, s. 198. Næste morgen stod alle i Z99 op før daggry og begav sig af sted til Den Gule Flod. s. 88, 3. Himlens Barn, s. 181-183. Humanisten forblev tavs. s. 89, 4. Det gamle leje, s. 199-210 (uddrag). Z99 lå godt firs li fra Den Gule Flod s. 91, Sletten var et dække af hvidt alkalisk salt. s. 92, 5. Himlens Barn, s. 200-205 (uddrag). Således skete det s. 95, Klumper af stål blev stablet op foran Barnets telt. s. 95, ”Du har begået en forbrydelse”, sagde Barnet til Teologen. ”For det første har du smuglæst Bibelen … ” s. 98, 6. Himlens Barn, s. 209-214. Stålet skulle udstilles i hovedstaden s. 100, Laboranten havde studeret fysik og metalurgi. s. 102, Barnet sad i kærren, og Teologen trak den. ”Jeg har ikke brændt din Bibel. Jeg har kun givet dig en bøde … s. 104). Kp. 8 s. 105-114 (1. det gamle leje, s. 300-309. Hvem blev benådet? s. 105, I tiden op mod nytårsfestivalen kom der flere og flere smelteovne på begge sider af floden. s. 105, Barnets telt var fyldt med røde blomster, diplomer og røde stjerner. s. 106, 2. Himlens Barn, s. 261-262 (uddrag). ”jamen, så lad mig da dø her!”” sagde Humanisten hovmodigt og forlod det røde værelse med et koldt smil. s. 109, 3. Himlens Barn, s. 263-269 (uddrag). Barnet råbte højt:”Det sneer … Vi går glip af en kæmpe chance … Z99 har endelig smeltet et hundrede tons stål! s. 111, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 181-183 (uddrag). Barn, du må ikke under nogen omstændigheder lade dem forlade Genop-zonen s. 114). Kp. 9 s. 115-135 (1. Himlens Barn, s. 270-275. Bogholderen vejede af …”I er de første, der har leveret et hundrede tons!” s. 115, 2. Det gamle leje, s. 317-327. ”De højerestående har meldt klart ud, at nogle af jer vil få tilladelse til at tage hjem i forbindelse med nytårsfestlighederne” s. 119, Alle vidste, at hvis man skulle omsmelte de fem segl til stål … skulle de bruge det hårdeste træ, de kunne skaffe s. 123, Humanisten tænkte, at man i støbeformen burde indgravere navnet på zonen og Barnet samt måned og dato s. 129, 3. Himlens barn, s. 275-281. Teologen trækker kærren med den tunge femtakkede stjerne s. 1331, Han valgte at fortælle Barnet den smukkeste historie fra Bibelen. Historien om Jesus fødsel s. 132). Kp. 10 s. 135-147 (1. Himlens Barn, s. 280-300. En provinshovedstad er større end en distriktsby. En distrikstsby er større end en amtsby, og en amtsby er mere livlig end en markedsby. s. 135, ”Har du nogensinde været i hovedstaden?” Barnet rystede på hovedet. s. 140, Næste dag tog de til Kaifeng. Byen havde været hovedstad under Song-dynastiet … s. 142, ”Guvernøren har allerede besluttet, at det er stålet med Loyalitet indgraveret, der skal præsenteres i hovestaden.” s. 143, Guvernøren:”… Kan du overbevise dine folk om at anlægge en forsøgsmark, der giver titusinde jin hvede per mu? … så skal jeg ledsage dig til Beijing og … i Zhongnanhai”. s. 146). Kp. 11 s. 147-169 (1. Himlens Barn, s. 305-311 (uddrag). Barnet aflagde beretning i hovedkvarteret i markedsbyen om mødet i provinshovedstaden. s. 147, De to uger, han havde været væk, føltes som en evighed. s. 148, 2. Det gamle leje, s. 340-347 (uddrag). Barnets telt var brændt ned. s. 150, 3. Himlens Barn, s. 312-320. I skumringen begyndte de at rejse et nyt telt til Barnet. s. 153, Humanisten sagde: ”Jeg ved, hvem der har løjet for dig. Jeg kunne give dig mindst tyve navne, men jeg vil ikke.” s. 157, Guvernørens egen Mauserpistol s. 159, 4. Det gamle leje, s. 350-359. Jeg/Forfatteren ville endelig være en fri mand… jeg kunne for evigt vende hjem til min kone og mine børn. s. 161, Vagten, jeg skulle afløse, var projektingeniør fra nationalinstituttet for byggeteknik og planlægning … havde vundet priser i Vesten. s. 163, Rædselsslagen så Forfatteren fire maskerede personer komme gående imod ham s. 167). Kp. 12 s. 170-202 ( 1. Det gamle leje, s. 381-386. Da foråret kom, forlod vi lejren ved Den Gule Flod og vendte tilbage til zonen for at luge og gøde hvedemarkerne. s. 170, Jeg/Forfatteren gik hen og bankede på Barnets dør s. 172, 2. Det gamle leje, s. 386-411. Jeg forlod zonen… og byggede en hytte s. 174, Barnet kom her … ”Hvis du ikke kan dyrke hvede med aks større end hirse, så skal du skyde mig og bagefter begrave mig her …” s. 177, 3. Det gamle leje, s. 392-400. Siden da besøgte Barnet kun sjældent den tilsandede gravhøj. s. 179, Jeg havde besluttet, at titlen skulle være ”Det gamle leje”. s. 180, ” En Genop-zone er et enestående fænomen i dette land og har sin egen helt specielle historie. s. 181, Jeg/Forfatteren hældte to skålfulde blodvand ned i hullerne omkring rødderne …s. 182, Så fra den dag af skrev jeg hver dag om væksten og udviklingen af mine et hundrede tyve hvedeplanter. s. 183, 4. Det gamle leje, s. 401-419. Min hvede voksede med en rasende fart … s. 186, Forstenet stod jeg og så, hvad jeg havde frygtet. Min hvede – lå knækket … s. 190, For disse otte og fyrre hvedeplanters skyld snittede jeg mig i alt to og fyrre gange i fingre osv. s. 196). Kp. 13 s. 202-221 (1. Himlens Barn, s. 340-350. Uden røde blomster og diplomer blev Barnet dybt ulykkelig. s. 203, en højerestående: ”Vil I ikke gerne dyrke majs for fædrelandet med kolber så store som hammere?” s. 205, 2. Himlens Barn, s. 391-396. Alle troede på, at blod kunne give en helt usædvanlig afgrøde. s. 208, Så alle gav blod. Majsskuddene på forsøgsmarken voksede hurtigt. s. 208, ”Hvorfor er der ingen kolber?” s. 211, 3. Himlens Barn, s. 397-406. Det regnede i 40 dage s. 212, Nu kom hungersnøden s. 213, De højerestående hævdede, at landets problemer skyldtes udlændinge, det vil sige vesterlændinge … s. 216, En gav Barnet Kopernikus’ Teori om himmellegemernes bevægelser … s. 218, ”Lad mig/Forfatteren leve, jeg vil igen begynde at skrive mine optegnelser om kriminelle. s. 220). Kp. 14 s. 221-286 (1.Det gamle leje, s. 425-431. Når han/Humanisten kom til en seng, trak han vattæppet væk og spurgte: ”Er du stadig i live?” s. 221, ”Når alt kommer til alt, har nationen stadig brug for veluddannede mennesker!” s. 223, Den højerestående sagde: ”Nationen har svigtet jer og beder om forladelse.” s. 225, Humanisten udbrød henrykt: ”Minsandten om ikke han er kommet helt fra Beijing for at se til os!” s. 225, 2. Det gamle leje, s. 431-438. Vi nåede ind i begyndelsen af den tolvte måned efter månekalenderen, før en af os bukkede under af sult. s. 227, Folk var i smug begyndt at spise menneskekød. s. 228, Efter at have spist sig mætte i menneskekød havde de kræfter nok til at slynge to reb op over loftsbjælken og hænge sig ved siden af hinanden/to højtstående kadrer. s. 229, Barnet læste stadig i den illustrerede udgave af fortællinger fra Bibelen. s. 232, 3. Det gamle leje, s. 439-457. Da den ottende i Z99 døde af sult, var hele området … ryddet for urter, rødder … s. 233, Ingen i Z99 havde nogen kræfter tilbage. alle led af ødemer og kunne dø når som helst, men jeg/Forfatteren fik dog noget at spise, om end det kun var ganske lidt. s. 235, Musikeren og den højerestående i uniform i Z98 har sex s. 238, Jeg/forfatteren trak sig tilbage fra glughullet og blev siddende i solen s. 238, Musikeren hos Barnet og pistolen ”så du vil altså ikke have mig? … s. 249. 4. Det gamle leje, s. 464-475. I det varme lys lå Musikeren død henne ved den østlige væg. s. 263, 6. Det gamle leje, s. 476-487. Om det skyldtes et øjebliks elskov med en død kvinde eller posen fyldt med svitsede sojabønner, der er blevet min, ved jeg ikke. s. 265, Så dukkede Humanisten op, som jeg havde forventet. s. 275, 7. Det gamle leje, s. 487-493. Da vi i skumringens forlod Musikerens grav, måtte han/Humanisten støtte sig til mig. s. 281, Lægen sagde stille: ”Vi spiser menneskekød.” s. 282, Humanisten viskede: ”Der er to og halvtreds lig i alt, men ikke et eneste af dem er helt …s. 286). Kp. 15 s. 286-308 (1. Himlens Barn, s. 416-419. Humanisten rakte Barnet sit halvfærdige manuskript, der var pakket ind i et stykke stof. s. 288, 2. Himlens Barn s. 423-427. Kvinden var lægen …, men nu var hun død s. 290, Humanisten … gjorde samtidig opmærksom på risikoen: ”Flugt har kun en retning. Væk. Men hvem ved, om vejen er farbar!” s. 292, 3. Himlens Barn, s. 427-433. De var udmattede, men begejstringen manglede ikke, for de var med på den store flugt. s. 293, ”Vi må dele os i to grupper og snige os rundt om byen fra hver side”, sagde Forfatteren eftertænksomt. s. 295, ” Der er grave overalt …” sagde den ene ”spejder”. s. 296, 4. Himlens Barn, s. 434-440. Ni var døde undervejs. s. 299, ”I må gerne tage hjem, alle sammen”. s. 301, Barnet var naglet til Korset iført en lang blå kjortel med et bomuldsbælte om livet. s. 303, ”Gå ind i mit hus og tag de bøger med, I har brug for…” s. 304). Kp. 16 s. 308-315. (En ny myte om Sisyfos, s. 13-21. [Optegnelser om kriminelle … s. 308]. Den straf, guderne pålagde Sisyfos, var som … s. 309, Sisyfos fik øje på et barn … Barnet stod på stien og betragtede stenen, der rullede ned, og Sisyfos, der fulgte efter. s. 310. Zeus kunne ikke tillade Sisyfos at finde mening og tilfredshed med sin straf. s. 311, Sisyfos trodsede gudernes straf og nød synet af det buddhistiske tempel og ildstederne fra menneskenes verden. s. 314).

https://www.gyldendal.dk/produkter/yan-lianke/de-fire-bøger-43108/hæftet-9788702212525

Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #42. 19. okt. 2018 s. 6. Et brutalt og bevægende mesterværk, intet mindre. Emnet er hungerkatastrofen under Det Store Spring Fremad, formand Maos vanvidsreformer 1958-62, hvor op mod 45 millioner mennesker døde af anstrengelse, henrettelse eller sult. Romanen udkom i 2010 i Taiwan.

Jp. Kultur 18. nov. 2018: En dag korsfæstede lejrlederen sig selv. Bogen fik 5 stjerner.

Se Almen Kina fra 1840, Astronomi, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, fysik, historie, kemi, musik, klassiske fag, naturgeografi, religion, samfundsfag, teknologi.

Maos Store Hungersnød - den største katastrofe i Kinas historie, 1958-62 af Frank Dikötter. Informations Forlag 2011. 478 s. Vinder af the BBC Samuel Johnson prize 2011.

Stikord fra bogens forord: " Alt blev kollektiviseret. store folkekommuner …vandings- og overrislingskampagner …hydrauliske dæmninger …'baggårdsovne' til stålproduktion …korruption …skov, der gik tabt". Indholdsfortegnelse: (hver del indeholder underkapitler) Forord s. 11, Kronologisk oversigt s. 21, Kort s. 26, Første Del: Jagten på Utopia kapitel 1-8 s. 31-101. Anden Del: Gennem Dødens Dal kapitel 9-16 s. 105-169. Tredje Del Ødelæggelse kapitel 17 Landbrug, 18 Industri, 19 Handel, 20 Boliger, 21 Natur, ialt s. 173-246. Fjerde Del Overlevelse kapitel 22-27 s. 251-306. Femte Del De Udsatte kapitel 28-30 s. 311-336. Sjette Del Dødens Mange Ansigter kapitel 31-37 s. 341-418. Epilog og Tak s. 419-424, Om kilderne s. 425-433, Udvalgt bibliografi s.435-443, Noter s. 445-476, Navneregister s. 477-478. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-310-8 Læs den detaljerede anmeldelse her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b451102.htm (S) dansk, erhvervsøkonomi, fysik/kemi, geografi og samfundsfag, tryk her og se almen studieforberedelse og Tværfag AT2012 emnet Katastrofer

Du kan læse anmeldelser og supplerende artikler om Maotiden i Kina fra efteråret 2005 i aviser.

Maoistiske plakater. Du kan se temaer som: Children (192), Civic duties (66), Culture & Science (70), Education & Health (158), Heroes (53), Mao & Leaders (67), Military (131), Motherland (135), Movies (24), Peasants (169), Socialism (249), Sports (68), Women (139), Workers (97), eller vælge 10-års perioder fra 50-90 her: http://www.maopost.com/

Kunstneren Song Dongs kinesiske barndomshjem udstilling på Kunsthal Aarhus under navnet ”Waste not”. Song er født i 1966 under Maos kulturrevolution. Dengang var mottoet spild intet.

Udstillingen omfatter 10.000 hverdagsting fra hans families hjem. Det er en chance for at se et typisk kinesisk hjem for 40-50 år siden. Udstillingen er 16. jan-30 marts 2014. Der er gratis entré i Kunsthallen i hele 2014. http://kunsthalaarhus.dk/ Se brochuren om Song Dong udstillingen her: http://kunsthalaarhus.dk/song-dong-waste-not

Læs om hele udstillingen: http://kunsthalaarhus.dk/programme#overlay=programmes/systemics-3-against-the-idea-of-growth-towards-poetry-or-how-to-build-a-universe-that

Yu Hua: Brødre. Forlaget Klim 2019. Oversætter Sidse Laugesen. 587 sider. Dette er Yu Huas hovedværk. Udgivet i Kina 2015. Det er beretningen om Song Gang og Glatskalle Li, om hvordan de blev brødre og om deres respektive skæbner.

Vor by Liustad befolkes som så mange andre byer af en bred vifte af personligheder, og som i så mange andre byer kan én mand sidde på et guldtoilet, selvom hans far bogstaveligt talt druknede i lort.

Det er et hidtil uset perspektiv på Kina, et land som på godt og ondt befinder sig på overgangen til kapitalisme. For nok kan man være sin egen lykkes smed, men hvad er prisen?

“Imponerende … en familiehistorie, der dokumenterer fire årtier med dyb social og kulturel forandring i Kina … et respektløst favntag med alt fra Kulturrevolutionen til det kapitalistiske boom … et ubønhørligt underholdende episk værk.” The New Yorker Første del s. 5-197. Kp. 1 s. 7-15 Den stenrige Glatskalle Li fra vor by Liustad var en mand med himmelhøjeambitioner, der agtede at bruge tyve millioner amerikanske dollars på en tur ud i rummet med en russisk Soyuz. ( Glatskalle Li sad på sit vidt berømte guldtoilet med lukkede øjne … s. 7, … og en bror ved navn Song Gang, der var godt et år ældre … havde væreet død i tre år … s. 7, … Glatskalle Li fyldte fjorten og blev pågrebet, mens han hang og lurede på fem kvinderøve inde fra mændenes lokum. s. 7, For Glatskalle Lis far var ved et uheld faldet ned i latrinen og druknet en dag, da han lurede på kvinderøve inde fra mændenes lokum. s. 7, Mænd og kvinder, unge som gamle, morede sig kosteligt her i Liustad, og overalt hørtes sætningen ”Som fader, så søn”. s. 8, Det var en mand ved navn Zhao Shengli, altså Zhao Sejr, som kom løbende ind på lokummet lige i rette tid. Den gang var Zhao Shengli kun knap tyve år, men han havde dog allerede fået trykt et fire linjer langt digt til amtskulturforvaltningen … derfor gik han under navnet digter Zhao. s. 9, Liu Chenggong (Liu Succes) var også godt tyve år og havde også allerede publiceret et værk i amtskulturforvaltningens duplikerede tidsskrift. s. 10, Men det var en novelle … forfatter Liu. s. 10, Manden med det stålgrå ansigt hed Tong og var smed her i Liustad. s. 12, Stationens fem betjente kom strømmende til for at tage Glatskalle Li i forhør. s. 13, … hans mor hed Li Lan og arbejdede på silkefabrikken … s. 14). Kp. 2 s. 15-27 I en alder af fjorten handlede Glatskalle Li med Lin Hongs røv, og han forstod at få en god pris for den. s. 16, Forfatter Liu besluttede sig for at dumpe kæresten, men kæresten var bestemt ikke tabt bag en vogn, hun nægtede at lade sig hægte af og hagede sig af alle kræfter fast til sin succesfulde forfatter Liu. s. 17, Derefter var den faste pris for fortællingen om Lin Hongs røv en portion årstidens nudelsuppe. s. 22, Skråt over for smedjen lå et skærsliberi, der blev drevet af far og søn, Sakse-Guan og lille Sakse-Guan. s. 23, ”Der findes kun én i hele Kina, som har spist mere nudelsuppe end mig.” ”Hvem da?” spurgte digter Zhao. ”Formand Mao,” svarede Glatskalle Li fromt. s. 24, Men netop som historien nåede sit klimaks, opdagede digter Zhao til sin store fortrydelse, at Glatskalle Li var blevet tavs. s. 27). Kp. 3 s. 27-31 Glatskalle Li hed egentlig Li Guang, eller Li stråleglans. s. 27, Manden som udstødte det skingre skrig, var Song Gangs far Song Fanping, ham, som siden blev Glatskalle Lis stedfar. s. 29). Kp. 4 s. 31-38 Li Lans langvarige migræne begyndte samme dag Glatskalle Li blev født. s. 31, Glatskalle Li huskede, at han var fem år gammel, da Song Fanpings kone blev syg og døde. s. 35). Kp. 5 s. 38-41 Glatskalle Li vidste ikke, hvordan Song Fanping endte sammen med hans mor, og han var syv år gammel, før han fandt ud af, hvad manden egentlig hed. s. 38, Det var her Glatskalle Li talte med Song Gang for første gang. s. 38, ”Det her er din storebror. Han hedder Song Gang”, råbte Li Lan og pegede over på Song Gang. s. 39). Kp. 6 s. 41-52 Hverken Glatskalle Li eller Song Gang var klar over, at deres forældre skulle giftes to dage senere. s. 41, … høns og haner … s. 42). Kp. 7 s. 53-61 Song Fanping var en glad og lykkelig mand. s.53, … issælger Wang Pindis, skrædder Zhang … s. 59, … tandtrækker Yu s. 60). Kp. 8 s. 62.65 Da de stormbruste hvedebrødsdage var ovre, flød livet videre i en lind strøm af lykke for Song Fanping og Li Lan. s. 62). Kp. 9 s. 65-75 Da Li Lan var rejst, nåede Kulturrevolutionen her til Liustad. s. 65 … Mama Su, snackbar ejer s. 66, Også de tre store skoledrenge Sun Wei, Zhao Shengli og Liu Chenggong var ude. s. 71). Kp. 10 s. 75-81 Før de nåede afsted til havet næste morgen, fik de besøg af ti mand fra skolen, der kom med røde bind om armen og krabbede sig vej ind gennem døren. s. 75). Kp. 11 s. 81-88 Der blev flere og flere offentlige kritikmøder i vores by, og fra det blev lyst, til det blev mørkt, var skolens sportsplads så livlig og proppet som til en tempelfest. s. 81). Kp. 12 s. 89-95 Da man havde slået Song Fanping til plukfisk, førte man ham væk og låste ham inde i et stort rum, der lignede et pakhus. s. 89). Kp. 13 s. 95-105 Glatskalle Li dryssede omkring i gaderne uden en klink på lommen. s. 95). Kp. 14 s. 105-111 Glatskalle Li og Song Gang levede som forældreløse brødre, og det gik faktisk slet ikke dårligt. s. 105). Kp. 15 s. 112-115 Når Glatskalle Li sådan skulle beskrive sin stedfar, var det altid med tomlen i vejret og ordene: ”Han var en stor mand.” s. 112) Kp. 16 s. 15-118 Song Fanping gik hen til rutebilstationen, der lå i den østlige ende af byen. s. 115). Kp. 17 s. 118-129 I mens lå Glatskalle Li og Song Gang hjemme i sengen og drømte om, hvor vidunderligt alting ville være, når Li Lan vendte tilbage. s. 118, … Tao Qing (der slæbte kærren med døde Song Fanping) … find mig i Fanestræde … s. 127). Kp. 18 s. 129-135 Allerede i det tidligste daggry stod Li Lan og ventede ved hospitalets hovedindgang. s. 129). Kp. 19 s. 135-142 Der stod Li Lan uden at røre sig, mens Glatskalle Li og Song Gang græd og råbte, at far var død. s. 135). Kp. 20 s. 142-146 Glatskalle Li og Song Gang kom aldrig til at forstå, hvordan Li Lan kunne være så stærk. s. 142). Kp. 21 s. 146-150 På fjerdedagen kom en ældre bonde trækkende med en gammel vakkelvorn kærre. s. 146, … det var Song Gangs farfar … s. 146). Kp. 22 s. 150-163 Nu var Glatskalle Li alene. s. 150. … Mama Sus datter Su Mei … s. 150). Kp. 23 s. 164-170 Liustads gader blev mere og mere kaotiske, og næsten hver eneste dag var der kampe mellem de revolutionære folkemasser. s. 164). Kp. 24 s. 171-177 Tyst og stille gled tiden afsted her i Liustad og med ét var syv år passeret. s. 171). Kp. 25 s. 177-190 Li Lan nåede hjem, så sig i spejlet og blev selv helt forskrækket over, hvor ældet hun var. s. 177 … Liu Shanfeng … s. 189). Kp. 26 s. 190-197 Li Lan nåede hjem efter at have fejet Song Fanpings grav, og da hun havde ligget i sengen og gennemtænkt alt, nåede hun frem til, at det hele var på plads. s. 190). Anden del s. 199-587. Kp. 1 s. 201-207 De døde går bort for altid, mens de levende bliver tilbage. s. 201, Da var kulturrevolutionen forbi og reformperioden begyndt s. 204, Tao Qing var blevet forfremmet til viceforvaltningschef i amtets socialforvaltning … s. 204, og Tao Qing tog Glatskalle Li under sin vinge og ansatte ham som arbejder på Velfærdsfabrikken, der hørte ind under amtets socialforvaltning. s. 204, De to brødre fik deres første løn udbetalt på samme dag, og da metalfabrikken lå tættest på hjemmet, nåede Song Gang først tilbage og stod i døren og ventede på Glatskalle Li. s. 204, Glatskalle Li var klar over, at Song Gang var voldsomt nærsynet, og han insisterede derfor på, at de skulle videre hen til optikeren og købe briller. s. 206 … den ædle og hjælpeløse buddhistiske munk Tang Tripitaka … s. 207). Kp. 2 s. 207-218 Song Gang havde i al hemmelighed forelsket sig i litteraturen, og derfor beundrede han også metalfabrikkens afdelingsleder for salg og marketing, forfatter Liu. s. 207, … forfattere Lu Xun og Ba Jin … s. 209). Kp. 3 s. 218-226 Der gik et halvt år, uden Glatskalle Li fandt en mulighed for at tæske arbejdernes sande karakter frem i digter Zhao. s. 218). Kp. 4 s. 226-245 Som fabriksbestyrer skulle Glatskalle Li ofte til møde med andre fabriksbestyrere. s. 226). Kp. 5 s. 245-252 Hver gang Lin Hong nåede hjem, kastede hun sig på sengen, knugede om puden og græd. s. 245). Kp. 6 s. 252-262 Song Gang var dengang det udtrykte billede på en smuk, ung mand. s. 252). Kp. 7 s. 262-275 Glatskalle Li forsøgte stadig at gøre Lin Hong mør, men nu fulgtes han ikke længere med Song Gang. s. 262). Kp. 8 s. 275-279 Song Gang forlod Lin Hong med tårerne strømmende ned over kinderne, og mens aftenslyset svandt, gik han ulykkelig gennem Liustads gader. s. 275). Kp. 9 s. 279-284 Det blev en turbulent aften for Lin Hongs forældre. s. 279). Kp. 10 s. 284-291 Song Gang flyttede væk fra Glatskalle Li. s. 284). Kp. 11 s. 291-298 Lin Hong ville fejre brylluppet i restaurant Folket sammen med vennerne og den nærmeste familie. s. 291). Kp. 12 s. 298-302 Glatskalle Lis BNP-eventyr tog sin begyndelse ved Liustads Velfærdsfabrik. s. 298, Det var efter Deng Xiaopings reformer … s. 298). Kp. 13 s. 302-311 Alt imens Tao Qing arbejdede på at ekskludere Glatskalle Li, sad Glatskalle Li inde på Mama Sus snackbar ved siden af rutebilstationen og gestikulerede ivrigt med en billet til Shanghai i den ene hånd og en baozi med kød i den anden. s. 302). Kp. 14 s. 311-318 Glatskalle Li spredte sine vinger og svævede som fabelfuglen Kunpeng afsted mod Shanghai, mens Tong Smed, skrædder Zhang, Sakse-Guan, tandtrækker Yu og Wang Pindis løftede blikket, strakte hals og spejdede efter ham. s. 311). Kp. 15 s. 318-327 Først da de seks kompagnoner havde mistet ethvert håb, vendte Glatskalle Li tilbage til Liustad dækket fra top til tå af støv fra rejsen. s. 318). Kp. 16 s. 327-333 Tong, Zhang, Guan og Yu holdt ord, og hver gang de mødte Glatskalle Li i gaderne, fik han en gang prygl. s. 327). Kp. 17 s. 333-337 Song Gang og Lin Hong havde levet som ægtefolk i over et år, og gennem to år havde deres Evig-cykel lynet skinnende blank gennem gaderne. s. 333). Kp. 18 s. 337-347 Den dag pryglede Glatskalle Li stolt og stateligt digter Zhao og skræmte livet af forfatter Liu, hvorpå han satte sig under parasoltræet og lyttede til massernes højlydte diskussioner, mens han selv sank sit spyt for at dulme sin sult.s. 337). Kp. 19 s. 347-352 Lin Hong var dybt beruset af lykke. s. 347). Kp. 20 s. 352-362 Da havde Glatskalle Li allerede samlet et helt llille bjerg af skrald foran amtsregeringens domicil, og nu satte han sig kun i indgangen, når folk kom på arbejde eller fik fri. s. 352). Kp. 21 s. 363-368 Glatskalle Li fortsatte sin protestaktion foran indgangen til amtsregeringens hovedkvarter, men hver eneste dag væltede det ind med skrald fra øst og fra vest, hver dag lå der et helt lille bjerg, og efterhånden havde Glatskalle Li ikke længere tid til at sidde ned, men vandrede frem og tilbage og sorterede skraldet i bunker, der via forskellige kanaler blev solgt til alle egne af landet. s. 363). Kp. 22 s. 368-376 Glatskalle Lis klunseforretning voksede med lynets hast, og til sidst kunne amtets ledere ikke længere holde det ud. s. 368). Kp. 23 s. 376-381 Glatskalle Lis skraldevirksomhed boomede, og året efter havde han skaffe sig både et pas og et visum til Japan, nu ville han på forretningsrejse til Japan og sætte gang i en international skraldekarriere. s. 376). Kp. 24 s. 381-383 Glatskalle Fabelfugl-Kunpang-Li svævede ind over Japans Tokyo, Osaka, Kobe med mere, og han undlod heller ikke at passere gennem Hokkaido og Okinawa. s. 381). Kp. 25 s. 383-390 Enhver respektabel og agtværdig mand i vor by gik nu klædt i Glatskalle Lis skodhabitter, og det gjorde de urespektable og uagtværdige også. s. 383). Kp. 26 s. 390-400 Da Glatskalle Li var blevet rig på at sælge japanske skodhabitter, tænkte han som det første på Song Gang. s. 390). Kp. 27 s. 400-404 Himmel og jord byttede plads i ubændig triumf i vor by, for magnaten Glatskalle Li og amtsborgmester Tao Qing var som snydt ud af næsen på hinanden. s. 400). Kp. 28 s. 404-408 Da var Song Gang og Lin Hongs hus revet ned, og de boede nu i stueetagen ud mod gaden. s. 404). Kp. 29 s. 408-418 Kort før arbejdsdagen sluttede, fandt Lin Hong ud af, at Song Gang var kommet til skade. s. 408). Kp. 30 s. 418-424 Glatskalle Li havde ikke tid til Song Gang. s. 418). Kp. 31 s. 425-430 Den dag var den ene af vor bys to store litterater, forfatter Liu, til stede i retssalen. s. 425). Kp. 32 s. 430-434 Mens Glatskalle Li steg som middagssolen op over himlen, vandrede Song Gang ynkeligt afsted med mundbind under parasoltræerne i Liustads gader på jagt efter vikarstillinger. s. 430). Kp. 33 s. 434-439 Knap to måneder gik der, før forfatter Liu opdagede, at han atter var fortid. s. 434, … Presse – Liu … s. 437). Kp. 34 s. 439-447 Som tidevandet strømmede journalisterne ind, og som tidevandet trak de sig atter tilbage. s. 439). Kp. 35 s. 447-464 Det var på dette tidspunkt, den omvandrende plattenslager Zhou Flakkerman kom her til byen. s. 447). Kp. 36 s. 464-468 De næste tre dage spiste Zhou Flakkerman gratis sugerørsbaozi i Mama Sus snackbar. s. 464). Kp. 37 s. 469-474 Tæppet gik for den sensationelle Første Nationale Jomfruskønhedskonkurrence, og da konkurrencen skulle afholdes ude på gaden under brændende sol, der kunne skade de deltagende jomfruelige skønheders sarte hud, besluttede konkurrencekomiteen at afholde de indledende runder ud på eftermiddagen. s. 469). Kp. 38 s. 474-488 Semifinalerne i Den Første Nationale Jomfruskønhedskonkurrence løb af staben hen under aften to dage senere. s. 474). Kp. 39 s. 488-494 Zhou Flakkerman meldte udsolgt af kunstige jomfruhinder, endnu inden jomfruskønhedskonkurrenden var slut, og netop som den allersidste finalerunde gik i gang, vinkede den omvandrende plattenslager farvel til vor by, til de mange sugerørsbaozi i Su Meis snackbar og til de jomfruelige skønheder, der købte hans kunstige jomfruhinder. s. 488, … Su Meis nyfødte datter Su Zhou … s. 494). Kp. 40 s. 494-503 Efter drømmesalget af kunstige jomfruhinder her i byen drog den omvandrende plattenslager og Song Gang videre til Shanghai og sydover langs jernbanenettet, mens de ihærdigt forsøgte at sælge penisforstørrende piller. s. 494-495). Kp. 41 s. 503-516 Zhou Flakkerman og Song Gang fortsatte med at sælge penispiller på badeanstalterne rundt i Fujian. s. 503). Kp. 42 s. 516-523 Ti måneder efter Song Gang var rejst bort med Zhou Flakkerman, skete der atter noget ekstraordinært her i Liustad. s. 516). Kp. 43 s. 524-528 Den hvide BMW og den sorte Mercedes kørte langsomt ned gennem vor bys gader, og da strålerne fra den synkende sol svandt i vest, holdt BMW’en ind til siden. s. 524). Kp. 44 s. 528-533 Glatskalle Li holdt sig fra Lin Hong i fire dage. s. 528). Kp. 45 s. 533-542 Det efterår fortsatte Song Gang sin strejfende tilværelse i Hainan. s. 533). Kp. 46 s. 542-549 Ved solopgang på Hainan vinkede Song Gang farvel til ægteparret Sakse-Guan, hvorpå han igen ensom og forladt stillede sig ud på den plads, hvor han havde mødt lille Sakse-Guan s. 542). Kp. 47 s. 549-553 Song Gang tilbragte seks dage i vor by uden for alvor at give sig til kende. s. 549). Kp. 48 s. 553-557 Glatskalle Li og Lin Hong kørte fra Shanghai i den hvide BMW. s. 553). Kp. 49 s. 557-561 Efter aftenens historiske orgasme var det, som om Lin Hongs krop gik op i limningen. s. 557). Kp. 50 s. 561-568 Det blev et tyst og lydløst daggry for Lin Hong. s. 561). Epilog s. 56 8-587 Tre år svandt som dug for solen, og nogle gik bort, mens andre blev født, - gamle Sakse-Guan gik bort, det samme gjorde skrædder Zhang. s. 568)

http://klim.dk/bog/broedre_9.htm

Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag.

Anmeldelser: Kinabladet, nr. 80, 2019 s. 5-6; Brødre – Af Yu Hua, anmeldt af Pia Sindbjerg. Brødre er et hovedværk og er solgt i 100 mio. eksemplarer i Kina. Endnu er Yu Hua ikke blevet censureret, selvom han kan være meget grov og satirisk i sen personskildringer. Weekendavisen, Bøger, 30. august 2019 s. 1, af Markus Bernsen: Den uendelige revolution.

Menneskerettigheder

Balancegang - Ti historier om Kina og menneskerettighederne v. Gert Holmgaard Nielsen. Forlaget Frydenlund 2010. Illustreret i farver. 191 s,

De interviewede er udvalgte i samarbejde med Hatla Thelle fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Se oversigt over bogens kapitler og bokse under undervisningsforslag. Læs mere om bogen her: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/1501

Se også Gert Holmgaard Nielsens hjemmeside: http://www.balancegang.dk/

Institut for Menneskerettigheder har et tema om Kina, læs her: http://menneskeret.dk/hvor+arbejder+vi-c7-/kina Om dødsstraf I Kina: http://menneskeret.dk/arbejdsomr%C3%A5der/forskning/resultater/d%C3%B8dsstraf+i+kina Kina øger retssikkerheden for de mange marts 2012: http://www.menneskeret.dk/news/nyheder?doc=21349

Vær opmærksom på:

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne vedtaget i 1948, læs den her: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder

FN’s Menneskerettighedsråd blev oprettet ved FN's generalforsamling, 15. marts 2006: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/globalt/de+forenede+nationer/fn's+menneskerettighedsr%c3%a5d Menneskepligter (Deklarationen blev fremlagt på FNs generalforsamling i 1998 men blev ikke ratificeret): http://www.global-alarm.dk/Menneskepligter%20deling,%20dansk.htm

Charter 08 (Chinese pinyin: Língbā Xiànzhāng) is a manifesto initially signed by over 350 Chinese intellectuals and human rights activists to promote political reform and democratization in the People's Republic of China. It was published on 10 December 2008, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, adopting name and style from the anti-Soviet Charter 77 issued by dissidents in Czechoslovakia. Since its release, more than 10,000 people inside and outside of China have signed the charter. One of the authors of Charter '08, Liu Xiaobo, was awarded the Nobel Peace Prize in 2010.

Specific demands are: 1. Amending the Constitution. 2. Separation of powers. 3. Legislative democracy. 4. An independent judiciary. 5. Public control of public servants. 6. Guarantee of human rights. 7. Election of public officials. 8. Rural–urban equality. 9. Freedom of association. 10. Freedom of assembly. 11. Freedom of expression. 12. Freedom of religion. 13. Civic education. 14. Protection of private property. 15. Financial and tax reform. 16. Social security. 17. Protection of the environment. 18. A federated republic. 19. Truth in reconciliation.

The opening paragraph of the charter states: "This year is the 100th year of China's Constitution, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, the 30th anniversary of the birth of the Democracy Wall, and the 10th year since China signed the International Covenant on Civil and Political Rights. After experiencing a prolonged period of human rights disasters and a tortuous struggle and resistance, the awakening Chinese citizens are increasingly and more clearly recognizing that freedom, equality, and human rights are universal common values shared by all humankind, and that democracy, a republic, and constitutionalism constitute the basic structural framework of modern governance. A "modernization" bereft of these universal values and this basic political framework is a disastrous process that deprives humans of their rights, corrodes human nature, and destroys human dignity. Where will China head in the 21st century? Continue a "modernization" under this kind of authoritarian rule? Or recognize universal values, assimilate into the mainstream civilization, and build a democratic political system? This is a major decision that cannot be avoided." Hele teksten oversat til engelsk, læs her: http://en.wikipedia.org/wiki/Charter_08 http://www.charter08.eu/ Nobels Fredspris 2010 er tildelt den kinesiske professor Liu Xiaobo, læs Nobels Fredspris Komiteens begrundelse her: http://nobelpeaceprize.org/en_GB/announce-2010/ • En af hovedmændene bag Charter 08 er Liu Xiaobo, der blev arresteret den 8. december 2008. • Den 54-årige Liu Xiaobo er professor i litteratur. Han er forfatter og formand for den kinesiske afdeling af forfatterforeningen PEN. • I 1989 deltog han i demonstrationerne på Tiananmen-pladsen i Beijing. Han fik 21 måneders fængsel. • I 1996 opfordrede han regeringen til at løslade de fanger, der stadig var fængslede for urolighederne på Tiananmen. Han blev dømt til tre år i arbejdslejr. • Han har tidligere været kandidat til Nobels fredspris, og han blev fængslet i december 2008, da han var med til at offentliggøre Charter 08. • Først et år efter sin fængsling, den 25. december 2009, blev han stillet for en dommer og idømt 11 års fængsel for at opfordre til »omvæltning« af staten. Kilde http://www.berlingske.dk/verden/liu-xiaobos-kone-hjaelp-jeg-er-isoleret

Læs journalist Kim Rathcke Jensens blog om Liu Xiaobo, fredsprisen og kinesisk politik her: http://kinablog.dk/category/politik/

MenneskeUdstilling

MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.

Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige. Kinesere, foto eller omtale: 32, 34, 41, 42-45, 54, 60, 85-86, 87, 88, 91, 111-115, 131-133, 145, 148, 152, 168-171, 180-183, 191-193, 197, 201-207, 250, 253, 254-268. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=548 Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen. (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet MenneskeUdstilling.

Jesper Wung Sung modtog lørdag 3. februar 2018 De Gyldne Laurbær 2017 for sit mesterværk En anden Gren, læs her:

Jesper Wung Sung: En anden gren. Roman. Forlaget Rosinante 2017. To illustrationer på forsiden og s. 555. 555 s.

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej. I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen.

Kort om forfatteren Jesper Wung Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, og for den vandt han Bogforums debutantpris og har siden skrevet en lang række anmelderroste og prisbelønnede bøger for både børn, unge og voksne.

Prolog. En mand kommer gående fra den ene side af jorden s. 7 Efter hvert kapitels nummer følger den første sætning eller dele af den + et register af væsentlige navne eller ord første gang de bliver nævnt.

Første del København 1902 s. 9-242. Kp. 1 San (Wung Sung 19 år) stikker kontrakten (på 120 dage) under kåben ved brystet … s. 11-14 (Dampskibet Manchuria s. 11, Hårpisk s. 11, Canton s. 11, Qi en dreng s. 11, Hr. Madsens land s. 12, London s. 12, Perlefloden s. 12, silkefabrik s. 12, Byldeepidemi s. 13, Slagteri s. 13, Skildpadde s. 13, Tranen s. 14, Indviede ligkister s. 14, København s. 14, Sans far og Chens forsvinden s. 14, Sans mor og yngre søskende s. 14). Kp. 2 Sans blik springer hid og did for at få det hele med … s. 15-19 (Hanekamp arena s. 15, Hong Kong s. 15, Shanghai s. 15, Hr. Madsen Johannes s. 17, Huang Ju Xiansheng læge og de 34 kineseres leder s. 17, Lian lanternemager fra Shanghai s. 18, maler So’h Sing s. 18). Kp. 3 Det føles som at gå over en scene i et teater … s. 20 (Ingeborg Danielsen 19 år, Ingensen s. 20, Grosserer Buch s. 20, Henriette s. 20). Kp. 4 San dukker sig beskyttende over drengen, da et rumlende tordenvejr trækker over dækket s. 21-23 (Liu Xianshengs værthus s. 22). Kp. 5 Hun tæller wienerstykkerne … s. 24-31 (Hofbager Olsen s. 25, Frederiksberggade s. 25 Det nye Rådhus bygges s. 25, Bagermester Holm s. 25, Rolf s. 25, Edvard Henriettes forlovede s. 26, Ingeborgs forældre Theodor og Dorthea Christine Danielsen i Rantzausgade, hendes søskende Louise, Betty sofie, George, Otto, Peter, Elisabeth, rosa Viola og Axel Jachim s. 29, Dyrehaven s. 30). Kp. 6 San må have sovet, for drengen rykker i hans ærme s. 32-40 (Dværgen Ning s. 33, Hestevogne s. 33, Dragen s. 35, Tivoli s. 37, Fakiren Djih Djyh Siuon s. 38). Kp. 7 Ingeborg ligger vågen med hænderne klemt mellem knæene s. 41-45 (Ladegården s. 43, Sovetrynen s. 44, Sæbefabrik s. 44). Kp. 8 Er du vågen? s. 46-48 (Hollandske sømænd s. 46, Yuanming Yuan sommerpaladset s. 46, Boksere s. 47, Fan kwai = de fremmede djævle s. 47, Jinan s. 47). Kp. 9 Ingeborg ligger på knæ og beder med hænderne foldet … s. 49-53 (Alfred Benzons fabrik s. 50, Frøken Normalsen s. 50, Vor Frue Kirke s. 51, Prins Christian s. 51, Kanonkongen Gabriel s. 52). Kp. 10 Det bliver morgen, og de er stadig i live s. 54-58 (Peking s. 54, Jian s. 55, Xuan-papir s. 58). Kp. 11 En kommandørkaptajn s. 59-64 (Hunden Sort s. 59, Kommunehospitalet s. 60). Kp. 12 Det er nu, den kinesiske by skal åbne for publikum … s. 65-71 (Pan ling l traditionelle dragter s. 65, Rutschbane s. 65, Sha! dræb s. 66, Kvinden Ajoh er sanger s. 67, gift med lærde Logonam s. 67, Xylofon s. 67). Kp. 13 Den er fra Wundt og Svendsen, hvisker Henriette s. 72-80 (H.C. Andersens eventyr s. 73, Liljefødder s, 79). Kp. 14 Hver dag bringer flere gæster i Tivoli s. 81-86 (Shenning s. 82, Kompas s. 82, Embedsmand s. 84). Kp. 15 Fra de åbner, til de lukker, går Ingeborg rundt i forretningen … s. 87-92 (Langelinie Pavillonen s. 88). Kp. 16 Det er ikke pladsen fuld af døde kroppe med hver sit afskårne lem i munden s. 93-96 (Græshoppe foldet i papir s. 94, Cai Lun papir i år 105 s. 94, Xue Tao-papir s. 94, Cheng Xin Tang papir af morbærtræbark s. 94). Kp. 17 Ingeborg hører sin egen latter … s. 97-102 (Marie Vraa s. 97, Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin s. 98, Luftskipper Lauritz Johansen i luftballon s. 101). Kp. 18 De er fem kinesere i vognen, som hopper og danser s. 103-111 (Griseboere s. 104, Til et hospital s. 105). Kp. 19 Ingeborg klæder sig af og åbner tagvinduet på klem s. 112-114. Kp. 20 San ser sin far for sig … s.115-116 (Garver s. 116). Kp. 21 Der er hverken blade, blomster eller frugter på træet s. 117-121 (Arierne s. 117, Det Kongelige Bibliotek s. 117, Bibliotekaren s. 117). Kp. 22 Omkring teaterscenen … s. 122-130 (Magasin du Nord s. 123, Chen Zhao er digter s. 123, Lei Xu er barber s. 123, Elevator s. 124, Det foldede papir s. 125). Kp. 23 Det var allerede fra fødslen en højst usædvanlig trane s. 131-134. Kp. 24 Hun løfter det tomme emaljerede vaskefad … s. 135-139. Kp. 25 Knægten går mere end raskt til s. 140-148 (Thit s. 147). Kp. 26 Valget står mellem Sortedams Sø og Peblinge sø … s. 149-162 (Jeg og dig og vi to, sejled’ i en træsko s. 149, Svane s. 151). Kp. 27 San vågner i den vuggende robåd … s. 163-169 (Familien Ma fra Shanghai s. 165). Kp. 28 Det er først langt senere, i Berlin, at Ingeborg rigtig begynder at føre dagbog s. 170-171 (Den Københavnske Haveforening s. 170). Kp. 29 San misser med øjnene tilbage ved sit bord på pladsen bag indhegningen i den kinesiske by efter seks dage med høj feber og opkastninger s. 172-178 (Prins Frederik s. 175, Prins Knud s. 175, Skomagerdrengen Fa s. 178). Kp. 30 En kunde kommer ind i butikken og taler om kineserne i Tivoli … s. 179-182 (Marselisborg Slot i Aarhus s. 179). Kp. 31 Kom, siger hun, og det forstår San s. 183-185. Kp. 32 Hvor blev du af? s. 186-189) Ngo ngoi ney = jeg elsker dig s. 188). Kp. 33 Månen er heldigvis dækket af et jævnt skylag s. 190-191 (Poeten Tan s. 190, Qu Yuans digt Li Sao s. 190). Kp. 34 Ingeborg driver rundt i København og ser på mandehænder s. 192-196 (Bagersvendene Hans og Jørgen s. 192). Kp. 35 Hvor solen, lyset, luften og lugtene er væsensforskellige fra, hvad San kender hjemmefra … s. 197-199. Kp. 36 Ingeborg har ikke set San i over en uge s. 200-207 (Fattiglægen s. 204). Kp. 37 San når ikke længere end til det gitter, der omkranser Tivoli s. 208-211. Kp. 38 Ingeborg ved ikke, hvornår det går op for hende, at han ikke vil komme … s. 212-217 (Skuret ved Lersøen s. 212, Doktor Strøberg s. 215). Kp. 39 Da hendes baghoved banker op i væggen, kan han høre, hvordan rotterne flytter på sig inde bagved s. 218-221 (Det lille baghus i Sankt Annæ Gade s. 218). Kp. 40 Jeg arbejder yderligere to timer ugentlig, siger Ingeborg s. 222-226 (Vor Frelsers Kirke s. 226). Kp. 41 Og således har San overlevet endnu en dag i Tivoli s. 227-230. Kp. 42 San har intet andet med sig end det tøj, han bærer, og alligevel er Ingeborg anspændt s. 231-236. Kp. 43 San er ved at splittes ad, da han træder ud af banegården s. 237-242 (Hr. Svend i kroen s. 239, Josefine s. 238).

Anden del København 1902-1903 s. 243-314. Kp. 44 Ingeborg har set dem for sig s. 245-249 (Kælderrum i Lille Strandstræde s. 245). Kp. 45 Embedsmanden har et sløvt blik … s. 250-253. Kp. 46 Ingeborg tror på fremtiden s. 254-258 (Rundetårn s. 255, Grosserer Lippert s. 255). Kp. 47 Hos Wung Sung s. 259-264. Kp. 48 Ingeborg bliver fyret hos Hofbager Olsen sidst på året s. 265-270. Kp. 49 San får aldrig tilladelse til at åbne en restaurant i København … s. 271-276. Kp. 50 Jeg går en tur? s. 272-282 (Brev om nytårskur s. 279, Grosserer William Feldmann s. 280). Kp. 51 Fra de enorme vinduer kan man se over på det oplyste Amalienborg … s. 283-287 (Manden i sengen s, 283). Kp. 52 San fejrer ikke jul s. 288-296. Kp. 53 San har ifført sig sine nye støvler s. 297-298 (Kortspil s. 297, Studiestræde s. 298). Kp. 54 Ingeborg vågner en nat i januar 1903, og San er væk s. 299-300 (Kanin s. 299). Kp. 55 Han må blive stående i kælderskakten med lukkede øjne s. 301-306 (Sjakarbejde på Kvæsthusbroen s. 301). Kp. 56 Der er morgener, hvor Ingeborg er lykkelig s. 307-314 (Nagelstrøms bageri s. 308, Susanna fra bordellet s. 312).

Tredje del København 1905-1906 s. 315-362. Kp. 57 Ingeborg befinder sig i en smal sprække af hvidt s. 317-325 (Vaskekone for hr. og fru Etatsrådsmedlem Ingvardsen s. 318, datteren Christella s. 319, Brændeloft i Lille Kongensgade s, 322). Kp. 58 San vender om, inden han når Nyhavn og sit gamle nabolag s. 326-334 (Frederikshavn s. 333). Kp. 59 Ja. San. Godt. San. s. 335-338. Kp. 60 San ved, han har tabt sig s. 339 Kp. 61 Sommeren 1905 må de flytte igen s. 340-342 (Murciagade 4 Amager s. 340). Kp. 62 På sin vej går San forbi rebslagerne … s. 343-347. Kp. 63 Jeg er glad for, at du lader mig græde, siger Ingeborg s. 348. Kp. 64 Der er noget ved det lille bjerg af penge, som får San til at erindre engang … s. 349-353 (Overfald s. 352). Kp. 65 Den evige kamp mod en fjende … s. 354-361 (Et barn s. 358). Kp. 66 Hvordan kunne du vide, at det var en dreng? s. 362 (Aage s. 362).

Fjerde del Frederikshavn 1906-1909 s. 363-398. Kp. 67 Regelmæssige klokkeslag klinger ud over vandet … s. 365-368 (Hotel Dania s. 367, Ingeborg er gravid s. 368). Kp. 68 Når San løfter bllikket, kan han se sig selv s. 369-375 (Hotelforpagter Marius Christensen s. 369, Måger s. 369, Dynen s. 373). Kp. 69 Mens Ingeborg står sådan og betragter San … s. 376-379 (En pige s. 378). Kp. 70 Hun hedder Sonja s. 380-383 (Værftsområdet s. 381). Kp. 71 At Sonja er i verden, betyder, at Ingeborg også er derude s. 384-388 (Råd-, Ting- og Arresthuset i Danmarksgade s. 384, Statsborgerskab s. 387). Kp. 72 Under hele seancen på rådhuset har San undertrykt en hoste … s. 389-392 (Ægteskab s. 389, Lægebesøg s. 390). Kp. 73 I november 1908 melder Theodor Danielsen sin ankomst til Frederikshavn s. 393-398 (Fregatten Jylland s. 394).

Femte del Berlin 1910-1916 s. 399-486. Kp. 74 San løfter ikke blikket, da han krydser gaden og vender sig … s. 401-410 (Restaurant Hos Wung Sung i Sybelstrasse s. 401, Poon Xiansheng s. 405, Kinaklubben s. 407, Herbert Soywar s. 408). Kp. 75 Hvad hedder den? råber Aage. Et egern, svarer Ingeborg s. 411-418 (Archay s. 411, Rigsdagsbygningen med Siegessäule fra 1864 s. 414, Opgangen i Berliner Strasse s. 139, Hr. og fru Schwartz s. 416). Kp. 76 Luna-Park ligger i den vestlige ende af Kurfürstendamm … s. 419-429. Kp. 77 Det er en teori, Ingeborg har s. 430-432. Kp. 78 Døren og vinduerne ud til Sybelstrasse er lukkede, selv om solen bager over Berlin s. 433-437 (Soldater s. 434). Kp. 79 Ønsker fruen varen? s. 438-443. Kp. 80 Han ser den skyggeagtige skikkelse som en vandet akvarel … s. 444-448 (En rude smadret s. 444, Japan s. 446). Kp. 81 Det smager af Kartoffeln, siger Archay med munden fuld af brød s. 450-454 (Datteren Teijoh s. 451). Kp. 82 Solen bevæger sig længere ind i lokalet … s. 456. Kp. 83 Hvor er du? s. 457-460 (Protesefabrikker s. 457). Kp. 84 Han hedder Herbert Soywar Wung Sung s. 461-467 (Elefant s. 462). Kp. 85 Den ældre mand i uniformen foran dem gør en bevægelse mod vinduet s. 468. Kp. 86 Han ved, de skal væk s. 469-473. Kp. 87 Jeg kan ikke se noget! s. 474-484. Kp. 88 San sidder hele vejen med rank ryg og lænderne på lårene s. 485-486 (Panling lanshan et kantonesisk selskabskostume s. 485).

Sjette del København 1916-1926 s. 487-552. Kp. 89 København er blevet en anden, siden Ingeborg forlod byen s. 489-496 (Dannebrogsgade på Vesterbro s. 489, Den lille Havfrue bronzeskulptur s. 492, Christiansborg tårn s. 492). Kp. 90 San kommer til at gå København gennem lungerne s. 497-499. Kp. 91 Ingen af dem siger et ord, da de forlader rådhuset s. 500-501 (De Vestindiske Øer s. 500). Kp. 92 Han hedder Herbert s. 502-506 (Ny Carlsbergvejens Skole s. 502, Lyshårede Ane s. 502). Kp. 93 San Wung Sung møder Camillo Andersen uden for et kontor … s. 507-511 (Rådhuscafeen s. 507). Kp. 94 Christiansborg ligger stor og mægtig, dog endnu med tårnet indpakket i stilladser s. 512-514. Kp. 95 Træet smuldrer mellem Herberts fingre s. 515-519 (Matthæusgade s. 515). Kp. 96 San drømmer ikke om at blive skuespiller, men kommer til at spille én rolle s. 520-523 (Den Kongelige Ballets Nattergalen s. 520, Kong Christian den Tiende s. 523). Kp. 97 Ingeborg er gravid, da San falder om i Rådhuscafeen s. 524-527 (Øresundshospital ved Svanemøllen s. 524, Frode Fuhwar Wung Sung s. 524). Kp. 98 Ane er ikke længere pigen i Herbert Wung Sungs liv s. 528-533 (Tuberkulose s. 530, Grønlænder-pak s. 531). Kp. 99 Vi gør, hvad vi kan s. 534. Kp. 100 Det fylder San med både glæde og afsky, når Ingeborg og børnene kommer på besøg på Øresundshospitalet s. 535-539. Kp. 101 En dag vågner Ingeborg, og alt har farver s. 540-542. Kp. 102 San er kommet på enestue … s. 543-545. Kp. 103 Ingeborg trækker den høje, sorte cykel ud af porten til Øresundshospitalet s. 546-548. Kp. 104 Han står med ryggen til Nyhavn s. 549-552.

Efterskrift: San Wung Sung dør på Øresundshospitalet 2. juli 1926 (43 år gammel) s. 553-554 (Ingeborg dør 12. juni 1962 (79 år gammel). Herbert gifter sig med Ruth. Deres søn Hainan møder Elly i Marstal på Ærø. Jesper Wung Sung er deres førstefødte. Foto s. 555.

http://rosinante-co.dk/en-anden-gren-id44165

Anmeldelser: JyllandsPosten Kultur 2. sept. 2017 ’en umage romance’ giver 5 stjerner og en fin artikel i Kultur Weekend under overskriften Hans oldefar fik en kinamands chance s. 8-9. Weekendavisen, Bøger, 1. sept. 2017 s. 11 Se, en kinøjser, fin anmeldelse af Birte Weiss.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie og psykologi.

Den danske forfatter Jesper Wung-Sung er oldebarn af en af de kinesere, der var udstillet. Se side 264-268 i bogen MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli. Vær opmærksom på Jesper Wung-Sungs Mænd er fra Marstal. 20 noveller. Forlaget Svendborg: Fugl 2007. 184 s. Surrealistiske, tragikomiske og kærlige portrætter af aggressive, modløse, ofte handlingslammede eller dagdrømmende mænd og drenge. (9-10 klasse og derover) http://www.forlaget-fugl.dk/ http://www.wungsung.dk/Maend%20er%20fra%20Marstal.htm (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk med opgaver, psykologi og samfudnsfag.

Vær opmærksom på, at din skole kan få foredrag af forfatteren Jesper Wung-Sung, kontakt ham her: http://www.wungsung.dk/Adresse.htm

Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516.Kina, kinesere, sererne, 113-125, 126, 127, 131, 176, 200, 202, 212, 215, 216, 237, 238, 241, 244, 245, 257, 271, 279, 289-290, 292, 342, 395, 495.Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376. http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/

Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem: 'Antropologiens idéhistorie' i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&kat=27 (S) undervisningsforslag under Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling

Militær magt og sikkerhedspolitik - nutidens

Artikler om sikkerhedspolitik af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing: http://kinablog.dk/category/sikkerhedspolitik/

Artikler om Nationalisme og Kinas militær af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing: http://kinablog.dk/category/nationalisme/

Forsvarsakademiet, redegørelse fra 2006/2007: Kina og Indien, strategiske aktører, af Kaptajn Søren Andersen. Indeholder kapitler om: Teori og metode, Den Politiske Dimension, Analyse af den Militære Dimension, Den Økonomiske Dimension, Analyse af Dimensioner i Forhold til Hinanden, Konklusion. Læs her: http://www.forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/kina_og_indien_-_strategiske_aktorere.pdf

Kinas militære magt - artikler fra The Project on Defense Alternatives, The Commonwealth Institute, USA http://www.comw.org/cmp/

Carnegie Endowment for International Peace, Artikler om militær, atomvåben, kort over biologiske våben osv. http://www.carnegieendowment.org/npp/country/index.cfm?fa=view&id=15

Nanjing massakren

Massakren i Nanjing fandt sted efter japanernes erobring i 1937. Hjemmesiden giver først henvisning til bøger på engelsk om emnet i en firkant. Derefter kommer artikler: http://www.cnd.org/njmassacre/

Opdagelsesrejser

Tryk på menupunktet history, find overskriften 'history' og artiklen med illustrationer om Zheng He (1371-1435), eller Cheng Ho, der sejlede fra Kina til Afrika i 1400-tallet under kejser Zhu Di's udsendte ekspeditioner fra 1405-33. Umiddelbart under artiklen kan du læse om Rise and Fall of 15th Century Chinese Seapower af Bosworth: http://www.chinapage.com/main2.html

Oprindelige folk

Taiwan Review vol 60, no. 8 August 2010. Dette nummer handler især om Indigenous People/oprindelige folk I Taiwan, deres kultur og integrationsmuligheder osv. Læs og se her: http://taiwanreview.nat.gov.tw/lp.asp?CtNode=1337&CtUnit=117&BaseDSD=12&htx_Vol=60.08&htx_volumnTitle=Vol.60%20No.8%20August%202010

Politik

Artikler om politik af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing: http://kinablog.dk/category/politik/

Den 4. juni 1989 sendte Kina kampvogne ind på Den Himmelske Freds Plads i Beijing mod ubevæbnede demonstranter. I Hongkong tilbageholdt myndighederne 4. juni 2022 adskillige personer som trodsede forbudet mod at markere 33-års dagen på Tianmen-pladsen. (Reuters).

Kinas eksperimenter - Reformer og stormagtsstatus? Af Clemens Stubbe Østergaard. Columbus 2008. Opdateret 2. udgave. Illustrationer: 40 fotos, 20 tegninger, 32 figurer, 4 kort. 160 s.

Se introduktion og korte uddrag af anmeldelser her: http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/kinas-eksperimenter/ Læs anmeldelse her: http://www.fagboginfo.dk/Eennul/enulf.htm Kapiteloversigt: Kp. I De foregående 3000 år s. 12-17. Kp. II Et samfund under forandring – fast forward s. 18-49. Kp. III Det politiske liv og den trefløjede stat s. 50-85. Kp. IV Kinas økonomi – hvordan bliver landet stærkt? 86-118. Kp. V Kina som regional og global aktør s. 119-143. Kp. VI Fremtiden for Kina – problemer og udfordringer s. 144-151. Demokrati er en god ting (af Yu Keping). s. 151-153. Kronologisk oversigt s. 154. Oversigt over bokse s. 155. Litteratur s. 156-158. Indeks s. 159-160.

Bladtegnere i et globalt minefelt af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt. Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 10 Hong Kong 118-137. Om Kina iøvrigt s. 58, 112, 160, 175, 181, 188, 192, 196, 230. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.

Den engelske Economist's netavis har artikler om om kinesisk politik, læs dem her og sammenlign fx med Economic Observer: http://www.economist.com/countries/China/

Politiske plakater

Stefan Landesbergers store samling af kinesisk plakatkunst fra kulturrevolutionen og til idag. Scroll ned ad siden og få adgang til mange forskellige emner, som fx Det store spring Fremad eller Beijing Olympics 2008 www.chineseposters.net

Maoistiske plakater. Du kan se temaer som: Children (192), Civic duties (66), Culture & Science (70), Education & Health (158), Heroes (53), Mao & Leaders (67), Military (131), Motherland (135), Movies (24), Peasants (169), Socialism (249), Sports (68), Women (139), Workers (97), eller vælge 10-års perioder fra 50-90 her: http://www.maopost.com/

Republikken Kina 1912-49 på fastlandet

Her kan du læse artikler om Republican China på Library of Congress' hjemmeside i Chapter 1. om Kinas historie: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Professor Niels Bohr, the master of modern theoretical physics, through his life sought to actively support the strengthening of international scientific communication and cooperation. This also led him to China in 1937, where he accepted the invitation from Wu Youxun, Dean of the College of Science of Qinghua University. Niels Bohr was well aware of the parallel between his concept of complementarity and Chinese thought and he was deeply impressed by the ancient Chinese notion of polar opposites. For this very reason, when Niels Bohr was awarded the Danish coat-of-arms for his outstanding contributions to Danish science and cultural life, he chose the yin and yang symbol known from Chinese philosophy as a represention of the complementary relationship of the archetypal opposites. In choosing this symbol for his coat-of-arms, together with the inscription Contraria sunt complementa (Opposites are complementary), Niels Bohr acknowledged the profound relation between ancient Chinese wisdom and modern Western science.

Professor Ge Ge, born on 22 January 1922, graduated from Beijing University in 1949 and from Qinghua University in 1952, started the translation of Niels Bohr Collected Works in the 1960s which continued at China Petroleum University. A heroic effort which should last until his death in 2007. Through his many translations and his research in physics, Professor Ge Ge has played an important role in making Danish science and culture known to the Chinese public. In 2001, he was presented with the Knight insignia of the Danish Order of the Dannebrog in recognition of his work.

The relevance of Niels Bohr was again acknowledged in June 2013, when the Chinese Politburo’s Standing Committee member, Yu Zhengsheng, paid a state visit to the Niels Bohr Institute in Copenhagen.

Rusland

Fatland, Erika:Grænsen - En rejse rundt om Rusland gennem Nordkorea, Kina, Mongoliet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Polen, Letland, Estland, Finland og Norge samt Nordøstpassagen. Informations Forlag 2018. Kort og illustrationer. 606 s. Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.

OM FORFATTEREN Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog. Bemærkninger – om stednavnene s. 5, Til mor, som gav mig vinger s. 7.

Indhold s. 9-11 (I den følgende indholdsoversigt bliver personer og andet kun nævnt første gang, de bliver omtalt).

Kp. A Nordøstpassagen: Havet s. 13-54, Citat s. 13, Kort s. 14-15, 1. Arktisk sommer s. 17-54 (Kap Desjnjov er det østligste punkt på det eurasiske kontinent over 8.500 km til Moskva s. 17, Ca 90 km. til Alaska i USA s. 17, Erika Fatland = jeg på fyrtårnet der s. 17, Kosakken og skatteopkræveren Semjan Desjnjov (1605-1673) sejlede gennem Beringsstrædet i 1648, 80 år før den danske søofficer Vitus Bering (1681-1741) gentog bedriften i 1728 s. 17, da var alt om Desjnjov glemt s. 17, Yupik folket var nært beslægtet med inuitterne s. 18, Ruslands grænse på 60.932 km er verdens længste s. 19, Stroganov koloniserede områderne øst for Uralbjergene for at drive skattefri pelsjagt s. 19, Fra Anadyrfloden s. 20, I et sovjetisk forskningsskib Akademisk Sjokalskij med 47 passagerer de over ti tusinde kilometer langs Ruslands nordlige kystgrænse til Murmansk s. 22, Zodiac er en solid, oppustelig gummibåd s. 23, Kun Kina er omkranset af lige så mange lande som Rusland ialt 14 s. 24, Præsident Vladimir Putins tale til parlamentet i 2005 s. 25, I 1613 blev Mikhail F. Romanov kronet som zar s. 27, Georg Steller er tysk læge og naturvidenskabsmand s. 29, James Cook kaptajn i 1776 s. 31, Stellers søko s. 32, Peter fra Sydney vil gerne besøge Birobidsjan den jødiske selvstyrende oblast lige ved den kinesiske grænse s. 34, Arktis ordet kommer fra græsk arktikos og betyder ’nær ved bjørnen’ – vel at mærke stjernebilledet Store bjørn, der kun kan ses på den nordlige nattehimmel s. 35, Isbjørne s. 36, Nordenskjöld i 1878-1879 s. 36, Otto Schmidt russisk videnskabsmand gennemførte i 1932 rejsen fra Murmansk til Stillehavet på kun 10 uger og blev direktør for Direktoratet for Den Nordlige Sørute s. 37, Roald Amundsen s. 37, Anja på Store Ljakhovskij er meteoroloassistent og hendes mand Jurij s. 38, Kineserne er umættelige angående mammutstødtænder s. 40, Kap Tjeljuskin det nordligste punkt på det eurasiske kontinent s. 41, Franz Jossefs Land s. 44, Permafrosten smelter s. 48).

Kp. B Asien s. 55-257, Citat s. 55, Kort s. 56-58. 2. Nordkorea: Kunsten at bukke uden at bukke under s. 59-76 (Ruslands indflydelse på Nordkorea s. 59, Kim Il-sung blev udnævnt af Stalin i 1945 som lokal leder af vasalstaten s. 59, Miss Ri og Mister Kim er guider for turister s. 60, I Pyongyang s. 61, Gavemuseerne s. 63, Kumsusan Solpalads med ligene af to afdøde ledere s. 66, Kim Il-sungs hierarki ’’songbun’’ fra 1950’erne ’’Kernen’’, ’’de vaklende’’, fjenderne s. 70, Økonomi s. 72). 3. Den store leder s. 77-87 (Om Kim Il-sungs liv (1912-1994) bl.a. i Kina s. 77, 25. juni 1950 gik Nordkorea til angreb på Sydkorea s. 81, FN vedtog at sende militære styrker til Sydkorea to dage senere s. 80, FN ville ikke anerkende Mao Zedong og kommunisterne som Kinas ledere s. 80, Den demilitariserede zone fra våbenhvilen i 1953 s. 82, Jucher ’Selvstændighed’stårnet viser Nordkoreas statsideologi s. 84). 4. Et kildent spørgsmål s. 88-100 (Propelflyet til Samjiyon 384 km. nord for Pyongyang s. 88, Paektubjerget er Nordkoreas højeste og helligste bjerg s. 89, Kim Jong-un (f. 1984) havde været på bjerget samme dag s. 89, Kim Jong-suk gift i 1940 med Kim Il-sung og død i 1949 s.90, Tabt mobiltelefon s. 92, Nye guider mister Nam og mister gong s. 93, Chongjin er tredjestørste by s. 95, Slik til børnene s. 96). 5. Kapitalisme light s. 101-109 (Nye guider Miss Pan og Mister Kang s. 101, Rason nordligste og økonomisk frizone ved den kinesiske og russiske grænse s. 102, Vestemærket Made in China s. 102, Interview med en skoleelev s. 103, Om Kim Jong-un s. 106). 6. Den rustne venskabsbro s. 110-114 (Det russisk-koreanske venskabshus s. 110, Handelen med kineserne står for over 60 procent af udenrigshandelen s. 111). 7. Kina: 1203-meter-bakken s. 115-126 (Dalian blev fornylig kåret til Kinas bedste by at bo i s. 115, Manchuernes Qingdynasti i Kina (1644-1912) s. 116, Opiumskrigene 1839 og 1856 s. 116, Aigun grænsetraktaten 1858 mellem Rusland og Kina s. 117, Japan erklærer krig mod Kina i 1894 s. 119, Lüshun/Port Arthus 1904 s. 121, Martyrernes kirkegård s. 125, Jernbaner s. 126). 8. Orientens Moskva s. 127-137 (Harbin s. 127, Russiske jøder i Harbin i 1920’erne s. 129, Japanerne etablerede i 1932 et kompleks Enhed 731, der forskede i biologiske våben få km uden for Harbin s. 129, I 1946 overdrog Sovjetunionen Harbin til Maos styrker s. 131, I 1960’erne frygtede kineserne, at russerne ville benytte atomvåben i deres konflikt s. 133,Tom var kinesisk student i Vladivostok i begyndelsen af 2000-tallet s. 134, Kineserne er mestre i at genskabe europæiske byer s. 135, Tanja i den russiske landsby i Harbin s. 136). 9. Restaurant Putin s. 138-145 (Byen Heihe ved den russiske grænse s. 138, Sibirisk landbrugsjord s. 140, I 2008 underskrev russiske og kinesiske myndigheder en endelig aftale om den 4.300 km lange fælles grænse s. 141). 10. Disney på grænsen s. 146-148 (Tog til Mongoliet s. 146, I Ullan Bator s. 148). 11. Mongoliet: En levende gud, en gal baron og en rød helt s. 149-158 (Pas på lommetyve s. 149, Demokratisk styre siden 1990 s. 150, Jurter = det runde filttelt s. 151, Roy Chapman Andrews amerikansk geolog beskrev mongolernes levevis i 1918 s. 152, Kineserne havde overherredømmet i Mongoliet fra 1368-1911 s. 152. Det mongolske Yuandynasti 1271-1368 hvor Kublai Khan gjorde Beijing til hovedstad i 1279s. 153, Det selvstændige Ydre Mongoliet havde tibetanske buddhistiske inkarnation Bogd Khan som leder 1874-1924 s. 154, Chiang Kai-shek styrede Kina fra 1928-1949 s. 156, Stalin accepterede en folkeafstemning i 1945, hvor de ydre mongoler stemte for uafhængighed af Kina s. 156). 12. Verdens herskere s. 159-171 (Djengis Khan/Chinggis Khaan (1162-1227) s. 159, Rytterstatuen fra 2008 af Djengis 50 km fra Ulan Bator er verdens største i rustfrit stål, 40 m. høj og vejer 250 ton, finansieret af Mongoliets præsident Battulga s. 160, I 1215 erobrer Djengis Khans enorme hær Beijing s. 163, Sultan Muhammed II s. 163, Khans generaler Jebei og Subuti når til Østukraine s. 165, Djengis søn Ôgedei blev storkhan i 1227 s. 165, Batu er Djengis Khans barnebarn og når til Wien s. 166, Ôgedis søn Güyük bli storkhan s. 166, 1481 Ivan III grundlægger det moderne Rusland s. 168, Den flamske franciskanermunk Willem van Ruysboeck kom til mongolernes gamle hovedstad Karakorum i 1254 og ønskede at omvende Möngke Khan mongolernes storkhan fra 1251 til 1259 fra islam til kristendom s. 169). 13. I ruinerne af tusinde skatte s. 171-177 (Den buddhistiske munk Batboyar gik i kloster i 1992 som 13. årig s. 171, Erdene Zuu = tusinde skatte klosteret blev grundlagt i 1586 i Karakorum, da tibetansk buddhisme blev statsreligion i Mongoliet s. 172, I 1930’erne gav Stalin ordre til, at det kommunistiske regime styret fra Moskva skulle gennemføre udrensninger s. 175, 2016 kom Dalai Lama på besøg i Mongoliet s. 177). 14. Eneboerne på Tajgaen s. 178-190 (Enkh-Cyun guide dame i den russiske mineby s. 178, Aragalan Tsagaach (f. 1964) er tuviner og rensdyravler s. 183, Khalzan er rensdyravler og shaman s. 186). 15. Lykkejægerne s. 191-198, Farvefotos s. 192-193 (Esee fortæller om de ca. 3000 år gamle ovale sten med aftegninger af hjorte s. 191, Guldfund s. 193, Dasjdorj Tserendavaa er en berømt strubesanger s. 195). 16. Kina: Udlændinge ingen adgang s. 199-215 (Grænsebetingelser s. 199, Chauffør Sultan er kasakher s. 200, Ankomst til hovedstaden Urümqi i Xinjiang-provinsen s. 203, Om vinteren øverst på listen over byer med den dårligste luftkvalitet i Kina s. 203, Provinsen grænser op til 8 lande, der i blandt Indien s. 204, Uighurer et tyrkisk folkeslag s. 205, Uighurchaufføren Tahir s. 208, Ophold i Yining s. 211, Krigsherren kineseren Shang Shicai s. 212). 17. Kasakhstan: Back in the U.S.S.R. s. 216-223 (Bredt grænseland mellem Kina og Kasakhstan s. 216, Almaty byen s. 216, Kasakheren Nursultan Nasarbajev præsident i 1991 i det nu uafhængige land s. 219, Menneskerettighedsforkæmperen Galym Ageleuov s. 221). 18. I bjørnens rige s. 224-235 (Poporetjnoje landsby ved Altaj bjergene s. 225, kokken Roman Fjodorov og mor Nina s. 226, Boris s. 231). 19. Fremtidsbyen s. 236-246 (Astana = Hovedstaden s. 237, Salman Sajdarovitj Gerov leder af centeret for tjetenere og ingusjetere i Vainakh centeret Astana s. 241, Gulnur interviewtilrettelægger s. 244). 20. Bowling i Bajkonur s. 247-257 (Den russiske rumfartsby s. 247 og s. 252, Marat er guide s. 248, Natasja i rumfartsmuseet s. 251).

Kp. C Kaukasus s. 259-339, Citat s. 259, Kort s. 260-261. 21. Aserbajdsjan: Til Æventyrland s. 263-276 (Aktau havneby ved Det Kaspiske Hav s. 263, I kahyt med Timur jonglør til Baku i Aserbajdsjan s. 266, Sydkoreanske optiker Chang s. 267, Atropates = ildlandet, zarathustriske præsters ildtempler s. 268, Olieboreplatforme s. 270, Chaufføren Rena s. 273). 22. Hr. Præsident og fru vicepræsident s. 277-285 (Det brændende bjerg s. 277, Helleristninger i Qobustan s. 278, Landsfader Hejdar Alijev (død 2003) s. 278, Nagorno-Karabakh s. 279). 23. Nagorno-Karabakh: Den sorte bjerghave s. 286-298 (Chauffør Amir s. 286, I Georgien s. 288, I Armenien og Jerevan s. 290, Nagorno-Karabakhs hovedstad Stepanakert s. 291, Talsmand Davit Babajan s. 292, Tidligere udenrigsminister Masis Majiljan s. 293, Museumsguide Arpik s. 294, Tsvag chauffør til Sjusja s. 295). 24. Georgien: Alsang på grænsen s. 299-312 (Et land klemt mellem Tyrkiet, Iran og Rusland s. 300, Nino restaurantdame s. 304, Gergeti-klosteret s. 304, Julia s. 304, Kinesiske turister s. 306, Hovedstaden Tbilisi s. 312). 25. Ingenmandsland s. 313-325 (Stalin (1878-1953) født i Gori s. 313, Mikheil Saakasjvili ung præsident i 2004 s. 317, 80 år gammel Dato Vanisjvili i Sydossetien s. 321, Chauffør Thoma s. 322). 26. Abkhasien: Stalins paradis s. 326-339 (Hovedstad Sukhumi s. 327, Bloggeren Giorgi Jakharia s. 328, Anton dagens chauffør s. 334, I havnebyen Gagar ved Sortehavet s. 335).

Kp. D Europa s. 341-586, Citat s. 341, Kort s. 342-343. 27. Ukraine: Det ugæstfri hav s. 345-355 (Færgen Greifswald mellem Batumi og Odessa s. 345, Ukrainske Kaja og georgiske Smia på færgen s. 345, Om Sortehavet s. 347, Odessa s. 350, Russisk lærerinde Natalja s. 350). 28. Svensk kvalitetste s. 356-362 (I Gammalsvenskby Maria og sønnen Alexander s. 356). 29. Vorten på Ruslands næse s. 363-378 (Øverstbefalende vagt Sjamil s. 363, Om Krim s. 364, Kritatarerne Sara og Mariam s. 368, Sevastopol s. 372, Gulnara Bekirova s. 376, Fra regionen Krasnador og Kertjstrædebro til Krim – 19 km lang (og åbnet af Putin 15. maj 2018, pris 23 milliarder kr) s. 377). 30. Verdens yngste udbryderrepublik s. 379-393 (Chauffør Dima s. 379, I folkerepublikken Donetsk s. 379, 8. marts Kvindernes Internationale Kampdag s. 381, Russiksk soldat Linar og hustru Vika s. 381, I Folkerepublikken Lugansk s. 386, Laris viser rundt s. 387, Rektor Violetta Bojko s. 390). 31. Eksprestoget til Kijev s. 394-409 (Hyundai-eksprestoget s. 394, Sveriges historiske krige s. 394, Poltava slaget s. 396, Væringerne ’at ro’ = rodr = rus s. 400, Sankt Sofia Katedralen s. 401). 32. Gruppetur til Tjernobyl s. 410-419, Farvefotos s. 416-417 (Sergei guiden s. 411, Byen Pripjat fra 1970, da atomkraftværket blev opført s. 411, Overlæge Galina Tinkiv s. 414, Alexander Syrat s. 415). 33. Hviderusland: I grænselandet s. 420-428 (I Lviv Ukraine grænseby s. 420, I Brest s. 425). 34. folket, som forsvandt s. 429-446 (Byen Gomel s. 429 og Vitebsk s. 429, Præsident Lukasjenko s. 429, Togpassager Alexander s. 430, Maleren og jøde Marc Chagall eller Mojsje Sakharavitj Sjagalov (1887-1985) s. 432, Minsk s. 436, Maja Levina-Krapina og Igor var akrobater s. 436). 35. Hytteturen, som forandrede verden 447-459 (Statsoverhoved Stanislav Sjusjkevitj og hans kone Irina s. 447, 26. dec. 1991 ophørte Sovjetunionen formelt med at eksistere s. 451, Lukasjenko præsident s. 452, Andrej Sannikov s. 454). 36. Litauen: Streger i sandet s. 460-473 (Vilnius s. 460, Tomas Sernas s. 463, Königsberg/Kaliningrad s. 466, Polens Gdansk s. 468, Lech Walesa præsident i Polen s. 469). 37. Letland: Herrefolket s. 474-483 (Daugav pils s. 474, Chauffør Dmitrij s. 475, Den jødiske kunstner Mark Rothko s. 476, Visvaldis Lacis s. 478, Riga s. 479). 38. Uro s. 484-490 (Andrejs Ierags s. 484, Ligatne-bunkeren s. 488). 39. Estland: En lektion i frigørelse s. 491-497 (Valga s. 491, Marju Lauristin s. 493, Den Syngende Revolution s. 493). 40. Monumentkrigen s. 498-507 (Narva s. 498, Andrei Hvostov forfatter s. 504, Tallinn s. 504). 41. Finland: Udposten s. 58-515 (Eckerö på Ålandsøerne s. 508). 42. Feltmarskalen s. 516-534 (Helsingfors s. 516, Gustaf Mannerheim s. 517, Den 13. Dalai Lama sydvest for Beijing s. 522, Finland selvstændigt 31. dec. 1917 s. 525). 43. En lektion i værdien af vedligeholdelse s. 535-544 (Porkkala s. 535, Lena Selén s. 535, Urho Kekkonen Finlands præsident s. 537, Vyborg s. 540). 44. Lapland s. 545-553 (Rovaniemi, Lapland som julemandens officielle hjem s. 545, Inari s. 547, Skoltsame Katuri Jefremoff s. 548, Jouni Männistö s. 550, Treriksröset hvor den norske, russiske og finske grænse mødes s. 550). 45. Norge: Kort s. 554, Grænsen s. 555-586 (Grænsekommisær Roger Jakobsen s. 555, Erika Fatlands far kommer s. 555, Kirkenes s. 557, Pasvikdalen s. 564, Kajaktur s. 564, Nikkelværket s. 567, Svanevatn s. 568, Boris Gleb s. 570, Jakobselven s. 578). Tak s. 587-590. Ruslands historie i kort træk s. 591-598. Citater s. 599. Litteratur s. 600-603. Noter s. 604-606.

https://butik.information.dk/products/graensen-erika-fatland

ANMELDELSER ”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken "Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad ”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier ”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen

Se Almen og Tværfag, dansk, historie, naturgeografi, russisk og samfundsfag.

Silkevejen

Se kort over Silkevejen gennem Asien, tryk menupunktet Silkroad: http://www.chinapage.com/main2.html

Silk Road Foundation udgiver bladet The Silk Road, der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her: http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html

Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.

Marco Polo TV-drama har fået flotte anmeldelser, se det på Netflix

Marco Polo (15. september 1254 i Venedig – 8. januar 1324) var en italiensk handels- og opdagelsesrejsende. Han drog til Kina som var under mongolernes herredømme. Hans berømmelse skyldes beretningen om kinarejsen, som blev kendt i Europa. Østen var mystisk og ukendt for europæere. Marco Polos far hed Niccolo Polo og en farbror Maffeo Polo. Marco Polo var 17 år, da han første gang så sin far, da denne vendte hjem fra Kina. Marco Polo påbegyndte sin egen store rejse i 1271 ved at sejle ud fra Venedig mod Akka ud for Jerusalem sammen med sin far, onkel og et større følge. Han vendte hjem i 1295, 24 år efter han tog af sted. På sin vej rundt i verden nåede han Venezia, Irak, Iran, Hormuz, Afghanistan, Tibet, Kina, Beijing, Bangladesh og Indien. 1298-1299 sad han i fængsel i Genova, og her dikterede han sin beskrivelse af Østen til sin medfange Rustichello. Storkhanen Kublai Khan sendte Marco Polo ud på mange rejser, som diplomatiske missioner ud til alle hjørnerne i hele hans store rige. Om disse rejser skriver Marco Polo ”Man må vide, at da storkhanen sendte mig til fjerne dele af sit rige for at udføre sine befalinger, var jeg ofte flere måneder på rejse. Jeg undersøgte grundigt alt, hvad jeg mødte på min vej, og rejste viden om.” Af den grund blev Marco Polo efterhånden uundværlig for storkhanen (siger Marco Polo). http://da.wikipedia.org/wiki/Marco_Polo

http://www.netflix.com/WiMovie/70305883

Skak - Xiangqi

Xiangqi sometimes called Chinese chess, is a strategy board game for two players. It is one of the most popular board games in China, and is in the same family as "Western" (or "international") chess, chaturanga, shogi, Indian chess and janggi. Besides China and areas with significant ethnic Chinese communities, xiangqi (cờ tướng) is also a popular pastime in Vietnam.

The game represents a battle between two armies, with the object of capturing the enemy's general (king). Distinctive features of xiangqi include the cannon (pao), which must jump to capture; a rule prohibiting the generals from facing each other directly; areas on the board called the river and palace, which restrict the movement of some pieces (but enhance that of others); and placement of the pieces on the intersections of the board lines, rather than within the squares.

The word for elephant is pronounced the same way in Chinese as the word for minister

Læs mange flere detaljer og se de kinesiske brikker her: https://en.wikipedia.org/wiki/Xiangqi

6. november 2013 og 10 skakpartier frem blev det afgjort, at verdensmesteren 2012 Viswanathan Anand tabte verdensmesterskabet, vinder 2013 blev den 22 år gamle nordmand Magnus Carlsen, efter 10. parti hvor der stod 6,5 til Carlsen mod 3,5 til Anand. Anand vandt ikke et eneste parti.

Men Anand er 5 gange blevet Skakverdensmester, i årene 2000, 2007, 2008, 2010, 2012. Anand has won the World Chess Championship five times. Viswanathan (Vishy) Anand. Læs i danske aviser, fx Weekend Avisen Kultur no. 44, 2008. Læs på engelsk om hans sejr i Tyskland den 29. Okt 2008 http://www.newstrackindia.com/newsdetails/32628 Og på den amerikanske skak føderations hjemmeside: http://main.uschess.org/content/view/8850/477/

Skakspillets historie

Skak er et tidsfordriv med ældgamle aner, som har inspireret vore dages kunstnere til både film og musicals. Men brikkernes fremrykning på brættet kan også ses som en fredelig måde at udkæmpe krige på.

Den mest almindelige antagelse er, at spillet opstod i Indien, hvor det kaldtes Chaturanga, og at tidspunktet for dets opdukken er det 6. århundrede f.Kr. Den indiske forgænger blev spillet af fire spillere med hver deres brikker: elefanter, riddere, vogne eller både samt fodsoldater og en konge. Spillet drejede sig oprindelig om krigsførelse.

Ifølge en anden teori med en del prominente tilhængere har spillet udviklet sig i Kina fra det lignende spil Xiangqi (eller i det mindste en forgænger til dette spil), som har eksisteret i Kina siden det 2. århundrede f.Kr.

Under alle omstændigheder fulgte skakspillets udbredelse handelsvejene, og der opstod undervejs en lang række lokale varianter af spillet. Mod øst og nord nåede det efterhånden helt til Japan og i vestlig retning nåede det først til Iran, hvor dets terminologi blev oversat til persisk, hvilket blandt andet ændrede spillets navn til chatrang.

Man mener, det kom til Persien omkring år 500 e.v.t. Ordet skak stammer nemlig fra det persiske ord for konge, shah, og ”skakmat” betyder helt enkelt, at kongen er død. Fra Iran overførtes det til den islamiske verden, hvilket især tog fart efter den muslimske erobring af Iran i 650. Det introduceres i Spanien af maurerne, som allerede vandt fodfæste der i 711, men man regner almindeligvis med, at spillet først nåede frem til Spanien i det 10. århundrede.

Brugte terninger

Brættets 64 felter var delt op i fire sektioner. Hvordan brikkerne skulle flyttes, blev afgjort ved hjælp af terninger. Nogle forskere mener, at spillets fire dele modsvarer opstillingen i Alexander den Stores hær ved slag mod indiske og persiske konger. Grækerne spillede et andet brætspil, som i modsætning til det indiske helt og holdent byggede på strategisk tankegang og taktik. Det kan have været i mødet mellem disse to spil, at spillerne holdt op med at satse på heldet, droppede terningerne og satsede på deres egen evne til at overliste modstanderen. Hvordan det end gik til, er det tydeligt, at et parti skak på mange måder symboliserer et feltslag mellem soldater, altså en fredelig måde at udkæmpe krige på. Fra Persien bredte det populære spil sig østpå til Kina og Japan. Mod vest, til Europa, gik vejen gennem Rusland og Byzans, men frem for alt via arabernes ekspansion til Sicilien og Sydspanien i 700-tallet. Den skandinaviske befolkning kom også tidligt i kontakt med skakspillet. Vikingerne tog ikke kun sølvmønter med hjem fra deres togter til Byzans og det arabiske kalifat, men også skakbrikker. I et gammelt islandsk håndskrift fortælles det, at den danske kong Knud den Store spillede skak i år 1027.

Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en af fadderne til området informationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer i universet, som estimeres til mellem 4*1078 og 6*1079. Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (i Kina), Shogi (i Japan) og Janggi (i Korea).

Tekst mest hentet fra Sara Gribergs artikel i alt om Historie http://www.altomhistorie.dk/artikler/skakkens-historie/ og https://da.wikipedia.org/wiki/Skak.

(S) datalogi, historie, matematik og samfunds-og kulturfag

Statsdannelse

Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling - en introduktion til komparative historiske analyser af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande? Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger. Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Se henvisningerne til Kina i stikordsregister s. 251-255. http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741255095.aspx (S) erhvervsøkonomi, filosofi og samfundsfag

Tibet og tibetansk buddhisme

Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Tibet – en anderledes udfordring af Claude B. Levenson. Forlaget Hovedland 2008. 252 s.

Indholdsoversigt: 1. Hvis Tibet var et eventyr 7, 2. Maos tropper erobrer Tibet 29, 3. Tibetanernes Tibet 53, 4. Kinesernes Tibet 91, 5. De andres Tibet 121, 6. Tibet på den internationale scene 155, 7. Tibet i FN’s skærsild 183, 8. Tibet mellem drøm og mareridt 205, Epilog: Tibets flamme kan ikke slukkes 233, Efterord af Erik Meier Carlsen 237, Kronologi i hovedtræk 246. Vær opmærksom på, at der er mange korrekturfejl i bogen, der kan sinke læsningen. ’I over 50 år har Kina udsat Tibet for en skånselsløs kolonisering og dets folk for store lidelser med det resultat, at tibetanernes unikke kultur i dag er truet. At dominere og undertrykke Tibet er en forudsætning for at dominere Asien.’ http://hovedland.dk/bog/tibet&q=histor.htm Se anmeldelsen af Bo bjørnvig i Weekendavisen no. 35, 29. august 2008 Vestens hykleri. (S) religion og samfundsfag

Tibet – blandt melædere og åndemanere, af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/ 1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet. Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet. At rejse i Tibet er også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

Indholdsoversigt

Forord s. 7.

1. En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21 (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

2. Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41 (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

3. Buddha Sakyamuni s. 43-49 (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

4. Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98 (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

5. Padmasambhava s. 99-107 (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

6. Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988 (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

7. Milarepa s. 135-141 (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

8. Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239 (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

9. Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256 (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag

Dalai Lama - Autoriseret Biografi af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.

Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329. http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4972&item=27835 Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her: http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659

Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Se Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274. Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her: http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316

USA og Kina

Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? Af Henrik Bonne Larsen og Andreas Bonne Sindberg. Systime 2012. Illustreret. 168 s.

Bogen dækker USA’s historie fra 1900 til i dag, og handler om USA’s opstigen til supermagt, om amerikanernes forvaltning af denne politiske og militære styrke i sidste halvdel af det 20. århundrede samt om, hvorvidt USA’s position er svækket efter 2001? Bogens kapitler behandler en række væsentlige begivenheder og udviklingstendenser i amerikansk historie efter 1900 fra side 6-128 og bringer 20 kildetekster fra side 129-165. Litteraturliste 166-167, Billedliste 168. Kina er inddraget s. 66-68, 82-83, 115, 117, 118, 127-128 og i tekster s. 145, 162-168. http://www.systime.dk/usa-s-historie-9.html

Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror 1945-2011

Verden I nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Forlaget Systime 2. udgave 2011.

Illustreret og med oversigter. Bogens website på www.nyestetid.systime.dk har supplerende undervisningsmateriale til bogens emner. 201 s. Se især almen studieforberedelse og Tværfag, samt historie og samfundsfag Bogen beskræftiger sig med de konflikter, der karakteriserer verdenshistorien siden slutningen af 1980'erne: 1. Den nye Verdensorden 7-13, 2. Den Den Kolde Krig og Murens fald 15-35, 3. Udvidelsen i EU og de ændrede spilleregler for samarbejdet 37-58, 4. Konflikten om Det hellige land 59-82, 5. Fra Golfkrig til Irak-krig 83-106, 6. International islamistisk terror 107-126, 7. Kina - det 21. århundredes supermagt? 127-146, 8. Globalisering 147-168, 9. Den globale folkevandring 169-184, 10. Menneskerettigheder 185-200. Bogen på grund af det brede udvalg af historiske emner er det oplagt også at bruge bogen i tværfagligt arbejde. 2. udgaven er opdateret med en beskrivelse af finanskrisen og dens betydning for EU-samarbejdet samt en analyse af drabet på Osama bin Laden og hvilken indflydelse det vil få for den internationale islamiske terrorisme. Find selv andre eksempler fra Kina. http://www.systime.dk/verden-i-nyeste-tid-fra-kold-krig-til-krigen-mod-terror-1.html (S) Almen studieforberedelse og Tværfag se samarbejdsmulighederne der.

Yangtze floden

TV DR2, Tirsdag 28. juli 2020 kl. 19.55-20.45 Rejsen ad de hellige floder - Yangtze. Engelsk Rejseserie med Simon Reeves.

Økonomi

Asian-based world economy 1400-1800: A horizontally integrative macrohistory. En artikel af Gunder Frank (1995): http://www.hartford-hwp.com/archives/50/089.html

Andre bøger af interesse for historie

Haslund-Gjerrild, Rakel og Hansen, Preben:Turen går til Kina. Politikens Forlag 2017. Illustreret, 240 s. Bogen giver indblik i dagligdagen i Kina og forklarer landets politiske og historiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, befolkning og samfund, natur og geografi. Bogen er desuden rigt illustreret med fotos og kort. Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer. Kp. 1. BAG OM KINA s. 4-29: (Forord: På Forkant Med Fremtiden. s. 4-5, Klodens største vindmøllepark i Gansu-provinsen, forskolebørn lærer 1200 år gamle digte udenad, s. 5, Kina i dag: Kina På Vej Til Månen s. 6-7, Fakta om Kina s. 6, Økonomisk raketprogram s. 6, Plus verdens største udfordringer s. 7, Befolkning og samfund: s. 8-11, Kvinder Bærer Den Halve Himmel. s. 8-9, I 2020 vil der være 30 mio. flere mænd end kvinder i den giftemodne alder, s. 8, På verdensplan er en ud aff fem studerende på universitetsniveau kineser. s. 9, Han (folkeslaget) og 55 Andre. s. 10-11, Nu bor der for første gang i Kinas historie flere i byerne end på landet. s. 10, Højhastighedstog s. 10, Den nye arkitektur s. 11, Kunst og kultur: s. 12-15, Tegnenes Rige. s. 12-13. De dobbeltydige ord s. 12, en belæst kineser kan læse tekster mere end 2000 år gamle, fordi tegnene næsten stadig er de samme, s. 13. En Stol med Fire Ben s. 14-15, Om køkkenguden Zao Jun den daglige skytshelgen, s. 14, Buddhismen tur/retur, Fra 1982 var der igen religionsfrihed s. 14, Daoismen s. 15, Dao er verdensordenens og naturens harmoni s. 15, Mad og drikke: s. 16-19, På Pinde Med Kineserne. s. 16-17, Hvis man skal dømme efter mængden af udtryk, der handler om mad og om at spise, så oplever kineserne i høj grad verden gennem munden, s. 16, Selve tegnet for Harmoni … er sammensat af tegnene for korn og mund, s. 16, Den kogte Gourmet og den rå Barbar. s. 17, Måltidet er en stor social begivenhed, s. 17. Kinas Egnskøkkener. s. 18-19, Det etniske køkken (minoriteternes), klosterkøkkenet s. 18, Det nordlige, det østlige, det vestlige og det sydlige køkken, s.19, Historie: s. 20-25, Det Store Spring s. 20-23, ”Kina var det højst udviklede land i verden frem til år 1800. Perioden fra 1800-1980 blev desværre en beklagelig nedtur …s. 20, Det store spring fremad, s. 20-21. Der var hverken tekniske eller organisatoriske evner til at få virksomhederne til at fungere. Landbrugsproduktionen faldt katastrofalt, og alt mellem 15 og 40 mio. døde af hungersnød s. 21, Kulturrevolutionen. s. 21, De unge organiserede sig i revolutionære grupper (rødgardister). Deres bibel var Den lille Røde, en samling af Mao citater… s. 21, Først efter Maos død i 1976 blev der banet vej for en helt ny politik, s. 21. Den åbne dørs politik s. 21-22, ”Socialisme er ikke fattigdom. Det er glorværdigt at blive rig”, sagde Deng Xiaoping, Kinas nye leder og idémanden bag landets modernisering og åbning til omverdenen. s. 21, Den tredje vej s. 22. Med den nye præsident Xi Jingping (2013- ) er man ved at styrke retsstaten og giver derved bedre muligheder for at klage over korrupte embedsmænd og miljøsvinske industrier s. 22. Oversigt over Vigtige årstal s. 23 (fra 551 f.v.t. til år 2016), Fra Den Første til Den Sidste Kejser, s. 24-25, Kowtow (knæle med panden mod gulvet), s. 24, De første Dynastier, s. 24, Et dynasti er en familie, der gennem generationer har hersket over Riget i Midten, s. 24, Under kejser Qin Shi Huang blev skrifttegn, mål, vægt, møntfod mm. standardiseret. Terrakottasoldaterne er en del af hans gravkompleks i Xian, s. 24, Han-dynastiet ekspanderede langs Silkevejen, og kinesiske produkter nåede helt til Romerriget, s. 24, Tang-dynastiet var en af de mest frodige perioder i Kinas historie, s. 24, Der blev indført et landsdækkende eksaminationssystem for at sikre, at de bedst egnede kom til at sidde i bureaukratiet, s. 24, Fremmeddynastierne, s. 25, Mongolernes erobring blev til Yuan-dynastiet, s. 25, Ming-dynastiet blev det sidste Han-kinesiske dynasti, s. 25, Qing-dynastiet blev regeret af manchuer, s. 25, Oversigt over De Vigtigste Dynastier, s. 25, Årene fra 1839-1949 kaldes i kinesisk historieskrivning De Hundrede Års Ydmygelse, s. 25, I 1911 blev Kina en republik, s. 25. Natur og Geografi: s. 26-29, De Store Dæmningsbyggere. s. 26-27, For 4300 år siden var Den Gule Flod og Yangtze gået over deres bredder, s. 26, Kulturlandskabet. s. 26, Forurening er en by i Kina. s.27, Kinas høje økonomiske vækst har kostet dyrt for miljøet, s. 27, Grøn Verdensleder? s. 27, Kina er nu verdens største producent af solceller og vindmøller … s. 27, Landskab af Bjerge og floder. s. 28-29. Uendelig Variation. s. 28-29, Truet Dyreliv s. 29, Pandaer s. 29, På Vandretur i Hellige Bjerge. s. 29). Kp. 2. BEIJING s. 30-49: (Centrum. s. 32-37, Den forbudte By s. 32, Nordlige Beijing. s. 37-42, Lama-templet, s. 39, Beijings Punkscene, s. 41, Sydlige Beijing s. 42-44, Himlens Tempel Park s. 43, Østlige Beijing. s. 44-47, Det kinesiske TV-tårn, s. 46, Vestlige Beijing. s. 47-48, Beijings Bymuseum, s. 47, Beijings Omegn. s. 48-49, Den store Mur s. 48-49, Ming-gravene s. 49). Kp. 3. XI’AN OG DEN GULE FLOD s. 50-73: (Overblik over kapitlet, s. 52, Xi’an. s. 52-59, Indenfor bymurene, s. 53-57, Udenfor bymuren, s. 57-60, Kinesiske templer, s. 59, Xi’ans Omegn. s.60-63, Museet for terrakottakrigerne, s. 60-62, Rød Turisme, s. 62, Yan’an. s. 63-65, Kommunisternes hellige by nr. 1, s. 63-64, Pingyao. s. 65-66, Qikou. s. 66-68, Datong. s. 68-69, Luoyang. s. 69-70, Longmen-buddhistiske huletempler, s. 69-70, Kong Fuzi’s Qufu. s. 70-72, Harmonien mellem mennesker – om Kong Fuzi’s moralfilosofi, s. 71, Taishan. s. 72-73, Kinas mest berømte bjerg, s. 72-73). Kp. 4. SILKEVEJEN s. 75-85: (Overblik over kapitlet. s. 76, Xexi-korridoren. s. 76-81, Labrang – det største tibetanske kloster uden for Tibet, s. 77, Dunhuang. s. 78, Mogao-grotterne med Buddhafigurer, s. 80-81, Turpan (Tulufan). s. 81-83, Ûrümqi. s. 83, Kashgar. s. 83-85, Id Kah-moskeen er Kinas største, s. 84). Kp. 5. SICHUAN s. 87-103: (Chengdu. s. 89-96, Madbus, s. 92, Det daoistiske bjerg Qingcheng, s. 95, Buddhistiske højdepunkter. s. 96, Bjerget Emeishan, s. 97). Kp. 6. CHONGQING og YANGTZEFLODEN s. 105-111: (Den 6380 km. lange flod er Kinas længste … s. 105, Verdens største dæmning ”De tre kløfters dæmning” s. 110). s. 110). Kp. 7. SHANGHAI s. 113-129: (Promenaden langs Bund (=Waitan) og Pudongs gigantiske skyskrabere … s. 115, Opiumskrigene, s. 118, China Art Museum (Verdensudstillingen 2010) s. 120, Museet for Det Kommunistiske Partis Stiftelse (i 1921) s. 127). Kp. 8. NANJING, SUZHOU, HANGZHOU OG ANHUI s. 131-151: (Marco Polos begejstrede beskrivelser i 1280 af især Hangzhou … s. 131, Nanjing betyder den sydlige hovedstad … s. 132, Suzhous Haver s. 137, Historiens største industrispionagesag? Om kinesisk og indisk te … s. 145. Anhui. s. 146, Den flydende befolkning, s. 149). Kp. 9. YUNNAN s. 153-169: (Kinas mest farverige provins, med bl.a. det matriarkalske mosuo-folk, s. 153, Overblik over kapitlet, s. 154, Kunming og omegn. s. 154-159, Xishuangbanna. s. 159, Jinghong. s. 159-160, Dali. s. 160-162, Hest-te-handelsvejen til Tibet s. 160, Dalis tre pagoder, s. 161, Shaxi. s. 162-164, Lijiang. s. 164-166, Omkring Lugu-søen med mosuo-matriarkat. s. 166-168, Shangri-La/Zongdian. s. 168-169, James Hiltons roman Tabte Horisonter, 1933, Klosteret Songzanlin, s. 169, Den tibetanske gelugpa-ordens, i dag med mere end 600 munke, s. 169). Kp. 10. GUIZHOU og GUANGXI s. 170-183: (Minoritetslandsbyer … s. 172-177, Guilin. s. 177-181, Flodtur på Lijiang. s.180-181, Forbi fiskere med deres skarver (se bogens forsidebillede) s.180, Yangshuo. s. 181-183). Kp. 11. HONGKONG og MACAO s. 184-201: (Hongkong har en af verdens mest produktive filmindustrier … s. 185, Kronjuvelen tilhører Kina, s. 185, Hongkongøen og Central. s. 186-192, Hongkongs sydside. s. 192-195, Kowloon-halvøen. s. 194-195, De nye territorier. s. 197-198, Den store Buddha, s. 198, Macao. s. 198-201). Kp. 12. TIBET s. 202-213: (Tibetanerne blev påtvunget kinesisk turboøkonomi … s. 203, Overblik, s. 204, Lhasa. s. 204-208, Potala, s. 205, Det hvide palads fungerede både som regeringssæde og som bolig for bl.a. 14. Dalai Lama, s. 205, Jokhan-templet, s. 206-207, Tibetanernes helligste sted, hvor unge som gamle … foretager 108 glidefald, som viser deres hengivelse og renser og styrker deres krop og sjæl, s. 206-207, Norbulingka, s. 207, Det er Dalai Lamas sommerpalads. Væggene er dekoreret med 301 scener, der skildrer tibetanernes historie, s. 207, Gulhattene = klosterretningen Gelugpa, s. 208, Venskabsvejen. s. 209-212, Tibetansk buddhisme med træk fra naturreligionen bön, s. 211,.Himmeltoget. s. 212-213). Kp. 13. PRAKTISKE OPLYSNINGER s. 214-240: (Forberedelse. s. 215-219, Rejse, Ankomst og Transport. s. 219-223, Lokale forhold. s. 223-232, Årets gang. s. 232-233, Kriminalitet s. 233, Ambassader s. 233, MINIPARLØR s. 324-236, Register. s. 237-239. Folderens bagsider har: Spisekortet og Kort over Shanghai .

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-kina/t-40/9788740031850

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, kinesisk, religion, naturgeografi og samfundsfag.

Anmeldelse af forfatterne i JP. Rejser, 29. dec. 2018 s. 12-14: Fem stop på Silkevejen.

Ravn, Malene: I dine øjne. Roman. Gyldendal 2018. Indbundet, E-bog, Lydbog. 477 s.

Erik bliver født i 1930 på et mødrehjem i København. Hans mor, Gudrun, er kun 18 år, og Gudruns graviditet vækker skandale i Aalborg, for faren viser sig at være kineser. Gudrun er tvunget til at give barnet fra sig kort efter fødslen, men tager siden arbejde på det asyl, hvor Erik bor, uden at fortælle nogen, hvem hun er. Da hun flere år senere bliver gift med Alfred, henter de drengen hjem. Eriks far er den 47-årige kinesiske tryllekunstner Lai Fun, som kom til København i 1902 og blev udstillet i Tivoli. Men Lai Fun vil ikke vedkende sig faderskabet, for han er allerede gift med Agnete og bor i en taglejlighed i Istedgade. Erik vokser op med en klar bevidsthed om at være anderledes, øjnene, hårets og hudens farve stempler ham i skolegården og på gaden, hvor hans egen bedstefar ikke vil hilse på ham, når andre kan se dem. Men Erik beslutter sig for at vende sin fortid ryggen og skabe sig et nyt liv. Da han er blevet voksen, er udlært elektriker og har fundet sammen med Kirsten, vælger han, at hans datter, Nete, ikke skal vide noget om hans baggrund. Først da Nete bliver voksen, får hun kendskab til historien om sin kinesiske farfar. Mens Netes far skammer sig forfærdeligt over sit ophav, ser Nete det kinesiske islæt som en positiv tilføjelse til sin familiehistorie, og som en vej til at nærme sig sin far. I sommeren 2001 tager hun til Kina sammen med sønnen Andreas, og hun får et indtryk af, hvor fremmed og uigennemtrængeligt Danmark må have fremtonet for en kineser i 1902. I DINE ØJNE er en stor fortælling om dansk-kinesiske Erik og hans families liv. Om Danmarks historie fra 1902 til i dag, vores skiftende opfattelser af identitet, af etniske tilhørsforhold og vores længsel efter at høre til, i en familie, i et fællesskab, i et land.

Et kapitels underafsnit bliver her angivet alfabetisk med stort bogstav. Indhold s. 5-7, s. 9 til Poul Erik, s. 11 Hun kan ikke slippe væk.

DEL I Lai Fun & Agnete s. 13-113.

Kp. 1 s. 15-25 (Valby 1899 s. 15-21. ”Dæk du bord, Didda.” Mor s. 15, Agnete er kommet hjem fra vaskeriet s. 15. De går over til Møllegade, side om side. s. 17, Nu er de ved nummeret 16 …. Kvinden …spørger ”hvor gammel er du? ”Femten”. s. 17, Hun kommer til at græde igen, af lettelse og hysterisk glæde over at hun ikke skal have det barn, go af rædsel over den tilstand hun er i. s. 21, Guilin, Kina 1899 s. 22-25. Bedstemor Lin nikker til Fai Fun. s. 22, Jok Ton/far har allerede kaldt på ham flere gange, han kan ikke forstå hvor Lai Fun bliver af. Moren er i marken. s, 23. Wing Nam er på ham. ”Vil du være artist?” ”Sejler du mig hen til dem, så jeg ikke skal efterlade båden?” s. 23).

Kp. 2 s. 26-61 (København, marts-august 1902 s. 26-61. I Kbh. hænger gule flag ved kioskerne, det er drageflag, reklamer for Tivolis store Kina-udstilling, som allerede på få uger har trukket mere end 75.000 mennesker i Tivoli. s. 26, Da Ø.K.’s fragtskib s/s Manschurria lægger fra kaj i Shanghai d. 21. marts 1902, sidder Lai Fun i skrædderstilling på dækket. s. 27, han vil lægge Kina bag sig. s. 28, Den store damper sætter kurs mod Suez med bugen fuld af kul og gods. Rejsen til Danmark tager over to måneder. s. 28, Johannes Madsen forstår ikke hans navn, den hyrede franske agent kan ikke udtale det ordentligt, Lai Funs egen udtale er for kinesisk, s. 29, Kina i Tivoli åbner den 5. juni 1902 og bliver øjeblikkelig en succes. s. 28, A. Agnete betragter kineseren oppe på scenen. s. 30, Agnete står ved siden af Mette og ser på fakirgruppens optræden på scenen. s. 31, B. Lai Fun ser Agnete stå blandt publikum igen den næste dag. s. 33, En aften forsøger Djih Djys drenge fra fakirgruppen at stikke af. s. 34, Da han/Lai har forladt scenen, ser han hende. s. 35, ”Skal vi gå?” s. 36, C. Lai Fun og en håndfuld af de andre mødes så ofte de kan for at øve dansk med Johannes Madsen. Nogle gange er også forfatteren Aage Matthison-Hansen med; … han har lært kinesisk. s. 37. D. En dag venter Agnete igen på Lai fun efter forestillingen. s. 39, Wao Lin griner højt og råber til de andre. Lai Fun går. Uberørt af sangfugle, bure og Wao Lin. s, 41, E. Lai Fun meddeler Johannes Madsen at han ønsker at blive i Kbh., når engagementet nu snart slutter. s. 42, Der er hun! Lai Funs hjerte er et hårdt stempel i kroppen, han bliver nødt til at stå stille. s. 47, Jeg har et brev til Dem, som jeg vil bede Dem om at læse. s. 48, Ude på stien byder han/Lai hende/Agnete sin arm, og hun tager imod den. s. 49, Hun læser brevet tre gange. s. 49, F. Hans Jørgen Frandsen/Agnete Didas far står og betragter kineseren oppe på scenen. Einer/Agnetes bror er forsvundet i menneskemængden og fra hendes bevidsthed, kun moren/Laura og faren fylder … s. 54, Doktor Tjeng Tim har sin bod med mystiske pulvere, urter, rødder og afkog. s. 55, ”Han legede med elefanterne, og så faldt han ned. Pas på, de kommer med båren”. s. 57, Valby Langgade 27 er helt stille i nogle dage. s. 59, G. ”Han kan bo med de andre kinesere i Absalonsgade. Hun er kun 18 år.” s. 60).

Kp. 3 s. 62-81 (Kbh. sept. 1902-marts 1903 s. 62-81. Det er den 5. sept. 1902, og kinesertruppen er rejst hjem. s. 62, Lai Fun deler værelse med Tang Sei, Hei To og Wung Sung. s. 62, Foreløbig skal Lai Fun være opvarter hos Svendsen…, 62, A. Lai Fun vågner og følger den lilla streg i tapetet med øjnene, mens han ignorerer de hundrede lusebid … s. 65, B. Lai Fun står ved den lange bar sammen med overkelner Jakobsen. s. 67, Jakobsen vinker afrydderen/Valdemar over til sig. s. 67, C. Om morgenen venter Lai Fun på Agnete på Valby Langgade og følger hende til vaskeriet. s. 69, D. Lai Fun synker sin mælketoddy … s. 71, E. Da Lai Fun har betalt lejen for værelset, giver han næsten hele sin løn til Lo Ga Nam og A-Joh. s. 72, Han … kan næsten ikke skelne So Hing (Tusch maler) … s. 73, F. Tang Sei råber ad Wung Sung. ”Var du alene med Ingeborg?” s. 75 Agnete træder ind på værelset. s. 75, Hun vender sig om og smiler til ham. Han lukker døren s. 76, G. ”Jeg bryder mig ikke om kinesere.” s. 78, ”Du forstår det ikke, Mette. jeg gifter mig med ham, ligegyldigt hvad I siger”. s. 79).

Kp. 4 s. 82-97 (Kbh., april-august 1903 s. 82-84. Lai fun bukker og henter en ny stofserviet til parret ved bord ni. s. 82, Foran ham står hr. Svendsen, ejeren, …” Hr. Høflig og Glad er der nogle der kalder dig.” s. 83, A. Hr. Svendsen begynder at bruge Lai Fun når han har selskaber hjemme i privaten på Marievej i Hellerup. s. 85, Da han går hjem, er det med penge i lommen til at købe et kinesisk kostume og det udstyr han har brug for … s. 86, B. Lai Fun har ikke så meget tid til Agnete mere. s. 87, Dida holder håndleddet frem, så Nanna kan se silkearmbåndene. s. 87, Hendes mor og far har slået sig til tåls med tanken om at de får en kinesisk svigersøn. s. 88, Kbh., september 1903 s. 89-95. Lai Fun sidder i kupeen på vej hjem fra Svendsens i Hellerup. s. 89, Frk. Mathilde læner sig frem mod ham. ”Hvor taler De godt dansk.” s. 89, Hansens knyttede næve rammer ham så han falder. s. 93, På stationen anklager Olsen Lai Fun for vold, og han bliver spærret inde. s. 94, ”Du er blevet betalt ud”. s. 94, Agnete smiler. ”Du kostede 16 kroner”. s. 95, Kbh. januar 1904 s. 96-97. Borgmesteren: ”Så mangler jeg underskrifter fra de to forlovere.” Agnetes far og Henning (Svendsen) træder frem og skriver under. s. 96).

Kp. 5 s. 98-113 (Lemvig 1914 s. 98-99. Lyset er så skarpt at Agnete ikke kan se publikum. s.98, Kbh.1915-1930 s. 100-109. Da de omsider får deres egen lejlighed i Istedgade, er det som om hun endelig kan ånde ud. s. 100, Lai Fun protesterer ikke da Dida lægger kostumet fra sig og tager rengøringsarbejde på Hotel Royal inde Ved Stranden. s. 100, A. Mette stryger hånden over Agnetes skulder og nakke s. 102, B. Agnete arbejder også, ud over rengøringsarbejdet er hun begyndt at sy for en systue i nabogården. s. 104, Det lykkes Agnete at få arbejde som barnefrøken i et af de nye asyler som åbner for børn af arbejdende kvinder. s. 104, Buddhafiguren som Lai Fun har købt … bliver støvet af dagligt. s. 105, På trods af disse gode perioder kommer der stadig ingen børn s. 106, Flora Danica og Kwan Lang ser de ret ofte, de kinesiske har næsten alle sammen danske koner som assisterer dem på scenen. s. 108, Aalborg, jan. 1930 s. 110-113. Varieteen på Palads Kafeen har trukket fuldt hus i aften, og Gudrun er i konstant bevægelse med øl og mad ud til bordene og brugt service tilbage til køkkenet. Madam Karen er tilfreds med hende … s. 110, Hun/Gudrun mærker hvordan hans hænder/Liu Fun tager om hendes skuldre og fører hende ind i strædet. s. 113).

DEL II. Gudrun s. 115-209.

Hun mærker barnet inde i sig som en lille fisket skælven. s. 117. Kp. 6 s. 119-135 (Aalborg, juni 1930 s. 119-132. ”Vi skal tale sammen om Gudrun”. Karen Marie sætter en tallerken med brød og fedt foran Jens Peter/hendes mand, som sidder på køkkenstolen. s. 119, ”For min skyld kan vi godt beholde ungen, Jens Peter.” s. 120, ”Hun siger at han er gift.” s. 121, Når Gudrun har født, kan hun tage hjem. Mødrehjælpen tager sig af barnet. s. 122, A. Ejvind tager saltet og rækker det til Gudrun/søster. s. 125, Anker/bror fniser, og Bertha/søster ser forskrækket over på faren. s. 125, Hun hader alle sine otte små søskende som spørger hvad der er med far, hvad der er med hende, hvad der er galt. s. 127, … Den gamle kineser har hamret en unge op i hende, og den vokser. s. 128, B. Gudrun har lige serveret øl og vand for orkesteret. s. 129, ”Du arbejder ugen ud. De penge kan vi ikke undvære, slet ikke nu.” s. 130, Hendes mor har arrangeret at hun skal bo hos en jordemoder … i Ballerup … s. 131, Kbh., august 1930 s. 133-135. Det er ikke sådan at Agnete og Lai Fun har modtaget særlig mange breve i de femten år de har boet i Istedgade. s. 133, …”Jeg går ud i byen og finder en sagfører. Jeg kender ikke pigen, så vi skal vise at det er løgn.” s. 133, Han vil ikke huske at han har været sammen med denne Gudrun Pedersen … s. 135).

Kp. 7 s. 136-174 (Kbh, sept. 1930, Rigshospitalets fødeafdeling s. 136-140. Barnet ligger tungt i hendes mave, som en sæl trykket inde mellem sten … s. 136, Hendes barn ligger skævt og kan ikke komme ud af hende. s. 137, De tager tangen, og de trækker drengen ud. s. 137, Sygeplejersken står ved sengen igen og overvåger at Gudrun lægger drengen til det andet bryst. s. 139, Han ser kinesisk ud. s. 140, Kongens Lyngby, oktober-december 1930 s. 141-169. Så bøjer hun sig igen ind i vognen og løfter Erik ud. s. 141, Mødrehjemmet s. 141, …herinde bor Asta og du/Gudrun og jeg/Kirstine. s. 142, Den svenske kvinde/frk. Lövkvist sætter sig på sengekanten og venter på at Gudrun sætter sig op. s. 143, Ebba marcherer mod plejebørnenes værelse for at vise dem til Gudrun. s. 145, Hun/Gudrun åbner øjnene for ikke at tænke på sin lille pige. Hende som hun ikke engang har set. s. 146, Hun er nitten år gammel, og hun har en søn, men han/Erik er ligesom ikke hendes. s. 147, Forstanderinden skriver breve, og snart er det afgjort, Ebba og John/hendes nyfødte søn skal hjem til Randers. s. 148, A. ”Gudrun, du skal ikke ligge i sengen midt på dagen.” B. Mødrehjælpen har sat en faderskabssag i gang, så Gudrun kan klare dagen og vejen med sit barn i fremtiden. 153., C. Hun ser Erik. Han lader til at overleve. s. 155, D. Gudrun skurer og skrubber og forbander forstanderinden og får det bedre og bedre som dagene går. s. 157, E. Den 27. nov. tropper professor Oluf Thomsen op på Thorsvej for at undersøge Erik. s. 158, F. Den her uendelige strøm af mødre og uægte unger. s. 161, G. ”Gudrun … din mor/hun ønsker at du bortadopterer Erik”. s. 163, H. Aftenen inden Karen Marie skal komme og hente Gudrun, løsner Gudrun sit lyse hår … s. 165, I. Gudrun ser sin mor åbne den lave smedejernslåge og gå op ad havegangen til mødrehjemmet. s. 167, Moren/Karen Marie ignorerer hende. ”Som jeg skrev til Dem, så skal barnet bortadopteres.” s. 168, Kbh., december 1930 s. 170-174. I et andet land havde han kunne tage Gudrun som anden kone, drengen kunne være blevet hans, men alting støder sammen her. s. 171, Agnete kan se af opgørelsen at de skal betale 264 kr. om året i bidrag. s. 171, ”Vi savner et barn, og jeg kan jo ikke, men du har gjort det. Der er et barn.” … s. 172, Nu har han en unge i Aalborg, med runde, skrå øjne der følger ham alle vegne. s. 173).

Kp. 8 s. 175-209 (Aalborg 1931-1932 s. 175-207. Gudrun har været i Aalborg i fire måneder. Hun arbejder, gør rent og vasker for fru Carstens. s. 175, Adgang til hjemmet/Haraldslund for Børnenes Slægt er den første søndag i hver måned fra 3-5. Bestyrelsen. s. 176, ”Vi kan godt bruge én nede i køkkenet til at hjælpe kokkepigen.” s. 179, A. Det er Gudruns første dag, og hun stiller i køkkenet klokken halv seks som aftalt. s. 181, Det lader ikke til at frk. Madsen/bestyrerinden har mere på hjerte, hun kigger i sine papirer. s. 182, B. Barneplejerskerne er altid viklet ind i hinanden i samtale og latter. s. 184, En dag sniger hun en sukkerknald i lommen og stikker ham/Erik den da hun går forbi kravlegården hvor han sidder. s. 185, ”Den lille, sorte Erik? Han er blevet sendt i pleje, det er over en uge siden, hvorfor det?” s. 186, Fire uger senere er der snak blandt pigerne i køkkenet. ”Tænk, de har sendt ham tilbage.” s. 187, C. Gudruns far Jens Peter har en sværm af stikkende bier i sig. s. 189, D. Karen Marie har skaffet Gudrun et værelse på Østre Allé. Hun deler med en anden pige, Christine, som er husassistent. s.192, Cai Louis og hans forældre var enige om at Gudrun og det barn han havde lavet på hende allerede da hun havde været i huset hos dem i halvanden måned, ikke var fine nok til ham og den position/som boulevardkøbmand i Aalborg, der lå i vente til ham. s. 195, Og nu vidste hun ikke om den lille pige var blevet givet væk til en familie … s. 195, ”Hvor længe siden er det?” spørger Christine. ”Vel godt tre år nu.” s. 195, ”Og så kom der et barn til.” s. 195, ”Kom, Christine, vi tager på Palads Kafeen i aften.” s. 196, E. På asylet begynder madmor at stikke til Gudrun. s.200, De ved ikke at hun arbejder på varieteen hver aften. s. 200, F. Måske er der alligevel nogen, der har snakket. s. 202, En dag hun henter service oppe i stueetagen på Haraldslund, ser hun Erik stolpre af sted på to små vaklende ben. s. 202, G. Noget vælter ovenpå. s. 204, Det er hendes/Gudruns far der raver rundt. Han er hønefuld … s. 204, Madmor hvisker til Gudrun. ”Rend ned efter politiet – skynd dig.” s. 205 Forstanderinden … ”Jeg må bede Dem om at forlade huset omgående. De/Gudrun skal ikke komme tilbage.” s. 207, København 1931-1935 s. 208-209. Lai Fun fortsætter, Agnete fortsætter s. 208, Hun/Agnete tænker på at han i hvert fald har ét barn derude, Erik ved hun nu at han er kommet til at hedde. s. 208).

DEL III Erik s. 211-403.

Han gifter sig med hende s. 213. Kp. 9 s. 215-295 ( Aalborg 1936 s. 215-241. Gudrun kigger hen ad havegangen og op ad trappen til Haraldslund. s. 215, ”Fru Christensen er det blevet til.” s. 215, …”min mand/Alfred kan ikke se nogen grund til at vi betaler for pleje, når vi kan tage ham/Erik hjem til os.” s. 216, ”Mellem os er han mere kvik end flere af de andre børn her.” s. 217, Nu går det også bedre med armene, han /Erk fejer helt hen til lågen og betragter sit værk. Det er pænt. Ligesom frk. Erika gerne vil havde det. s. 220, A. Frk. Erika ser så tilfreds ud at Erik ikke kan lade være med at smile til hende. s. 222, B. Erik går med sin nye mor gennem gaderne. s. 226, ”Vi bor nede ad den gade … Danmarksgade nummer femogtyve.” s. 226, Han tager det sorte og hvide tøjdyr op til sig. s. 227, ” Jeg/Gudrun har syet den til dig for lang tid siden. Den hedder Bobo.” s. 228, ”Du ved godt at jeg er din rigtige mor, ikke?”, s. 229, ”Jeg hedder Alfred.” s. 231, Inde fra stuen kan han/Erik høre Alfred tale til Gudrun. ”han er en sød lille en.” s. 231, ”God nat”, siger Gudrun. ”Vil du have et kys?”, ”Ja, tak.” Erik taler højt og tydeligt og høfligt. s. 234, C. Erik lader hånden glide hen over hovedgærdet med Alfreds løvsavarbejde på toppen. s. 240, Aalborg 1937 s. 242-266. Erik skal i skole når det nye skoleår begynder. s. 244, Her er der kun Lars og Holger … s.244, A. Alfred har snittet et gevær til Erik. s. 245, Drengene/Lars og Holger går, og de tager Eriks gevær med. s.247, En stor, fed rotte kratter rundt under Gudrun og Alfreds seng lige bag ved potten. s. 249, B. Alfred kigger alvorligt på ham. ”Du bliver ikke taget væk herfra. Du skal bare i skole.” s. 251, C. Erik forsøger at gå stille forbi familien Jensen på første sal, manden derinde er så vred altid og synes at Erik larmer. s. 252, Sådan går de hen ad gaden, Alfred og Erik … s. 253, Alfred åbner døren til manufakturhandleren. s. 253, Hun/Gudrun sætter sig på hug hos ham/Erik og føler på stoffet. ”Du er fin.” Så rejser hun sig op og vipper kasketten s. 255, D. Erik sidder i klasseværelset og forsøger at lytte. s. 257, Hr. Henriksen rækker ud efter linealen på katederet. Erik træder hen til hr. Henriksen … s. 258, E. Det er kun blevet værre (for Jens Peter) efter Gudrun har hentet sin unge hjem fra asylet. s. 262, F. Erik er ude at løbe et ærinde for sin mor. s. 264, Aalborg 1938 s. 267-275. ”Bor Alfred her egentlig ikke mere?” s. 267, Og Alfred kommer hjem, da det bliver morgen. s. 268, Alfred ser på Erik. ”Men du læser godt. Find noget mere/i Arbejderbladet.” s. 270, A. ”Men vi skal bruge nogle penge, Erik.” ”Jeg kan samle aluminiumskapsler fra mælkeflaskerne.” s. 273, B. ”Vi ses igen, lille mand. Du kan besøge mig/Alfred ovre hos Lisbeth.” s. 274, Aalborg 1939 s. 276-280. Erik ser det allerede da han går langs torvet, den store bunke på fortovet længere ned ad Danmarksgade. s. 276, Mormoren tørrer hænderne i forklædet. ”Hvorfor har du/Gudrun ikke bedt om hjælp til huslejen?” s. 277. De skal bo oppe under loftet i et etagebyggeri på Boulevarden s. 278, Mormor gør plads til Erik og Gudrun i stuen. s. 280. Aalborg 1940 s. 281-295. Apotekeren rækker den sidste pakke til Erik som nikker og løber af sted. s. 281, Nogle formiddage går han bare omkring og ser hvad der sker, hvad tyskerne har for og den slags. s. 281, Alt hvad Erik tjener, lægger han i sin kræmmerpung som er Alfreds gamle … s. 282, Han beslutter at give mormor 25 øre om ugen for kost og logi … s. 282, ”Jeg/Alfred bor i Dannebrogsgade, kender du/Erik den?” .s 283, A. Erik har været i skole hele ugen … Det er fordi han mødte Alfred den dag. s. 285, Erik slår op i hæftet og ser at han har fået G/godt. s. 285, Hun/Lisbeth åbner døren så han kan træde ind, og i det samme kommer Alfred ham i møde. s. 286. ”Se, Eva, … Hun 4 år kan allerede godt lide dig, hvad?”. s. 287, B. ”Hun/Gudrun leder efter arbejde, siger hun”. s. 289, C. Han /Erik går ned i havnen … Alfred står og skovler kul … s. 291, ”Du er Alfreds dreng, ikke?” ”Jo”. ”Ja, han kan ikke slæbe sig på arbejde mere … at den er gal med lungerne?” s. 292, D. Han/Erik er alene i stuen, for Gudrun er ikke kommet hjem. s. 294, E. Erik venter i gaden indtil han ser Eva komme gående med sin mor. s. 295).

Kp. 10 s. 296-364 (Dokkedal, juli 1941 s. 296-300. Han /Erik sover også på sofaen her i den nye lejlighed s. 296, Nu hvor Bernhardt Berg overnatter oftere og oftere … s. 296, ”Tre til Dokkedal.” Erik har aldrig været ved stranden sådan rigtigt. s. 297, Endelig kommer bussen, og de kan tage hjem. Erik med et brækket kraveben. s. 300, Aalborg, januar 1942 s. 301-310. Marskandiserens hænder griber om skøjterne som Erik har gået og kigget på så længe, og bærer dem hen til disken. s. 301, Birthe Viola rækker hånden ud mod ham. Han tager imod den, og de får stablet ham på benene. s. 304, A. Da Eriks forstuvning har fortaget sig, er isen stadig tommetyk, alle mødes ved søen, og Erik er en af dem, der har skøjter. s. 307, Aalborg, maj 1942 s. 311-316. Erik traver hen ad Kjellerupsgade. Han kan ikke være derhjemme på grund af Bernhardt … s. 311, Bernhardt hæver stemmen. … ” Han må lære at slås, hvis han skal klare sig” s. 315, Gug, september 1942 s. 317-323. Inde i stuen er de voksne, Bernhardt, moren og Bernhardts drukvenner. s. 317, Gugvej er for dem der ikke har et sted at bo. s. 318, A. I barakkerne deles kvinderne to og to om et komfur … s. 321, Bernhardts hånd vifter utålmodigt. ”Jeg skal have en krone for hver sæk du sælger.” s. 322, Aalborg 1943 s. 324-335. Erik bor hos sin mormor og morfar i Falstersgade. s. 324, Han er næsten 13 år … s. 324, A. Erik vil gerne afsted, badeanstalten i Løkkegade er et af hans yndlingssteder. s. 327, ”Hvad hedder du?” ”Villy,” svarer drengen og ligner ét stort eventyr s. 328, B. Der er én der er blevet slået ihjel af tyskerne ude i skoven … s. 330, ”Du, Erik, kom her.” s. 330, Morfar sukker. s. 331, Han mødes med Villy og Peter, og de smutter rundt i byen … s. 332, Efter flere måneder kommer moren tilbage. s. 335, Erik indstiller sig på at passe på. Nu er det hjem til Bernhardt. s. 335, Aalborg, maj 1944 s. 336-348. Cirkus Belli er i byen, det er næsten sommer og Erik og Villy … s. 336, New China, mine damer og herrer … s. 337, Manden kigger ud i mørket igen. ”Din far hedder Djon Lai Fun.” s. 340, A. Om nogen lægger mærke til at kineserne har fået et nyt medlem i truppen, ved Erik ikke, han glider bare ind. s. 342, ”Du skal i gang med at lære så du kan komme i manegen,” siger den høje.. s. 343, B. Endelig bliver det Aalborg, og han kan stige af toget som en fri mand. s. 347, Mormor åbner bare døren for ham som hun plejer … s. 347, Aalborg, september 1944-1946 s. 349-364. Dagen før sin fjortenårs fødselsdag bliver Erik konfirmeret … i Vor Frue Kirke i Aalborg … Indskrevet i kirkebogen som søn af søfyrbøder Alfred Valdemar Haakon Christensen og hustru, Gudrun Valborg født Pedersen. s. 349, Det er første gang mormoren sætter sine ben i deres/Gudrun og Bernhardt nye lejlighed i Amagergade … , s. 351, A. Bernhardt har læst avertissementerne i Aalborg Stiftstidende og fundet en plads til Erik hos gårdejer Lassen i Vårst. s. 355, Erik skal sove på loftet over svinestalden. s. 357, Sønnen Poul bliver næsten en ven for Erik, han er i hvert fald til at stole på. s. 358, B. En majaften er Erik gået i seng, da Poul står neden for stigen og råber op til ham s. s. 359, ”Krigen er slut. Tyskerne har overgivet sig. Det er rigtigt! Jeg ville bare sige det.” s. 359, C. Erik får 5 kroner om ugen og femhundrede kroner for et halvår. s. 361, Da der er skiftedag igen den 1. november, bliver Erik sendt til en gård oppe ved Vadum. s. 363, Da hans moster Bertha i København skaffer ham en plads som elektrikerlærling, bliver han glad. s. 364).

Kp. 11 s. 365-378 (København 1947-1948, s. 365-378. Moster Bertha henter Erik i ankomsthallen s. 365, LPH = ”Lærlinge-Pleje-Hjem” s. 365, Det er en splinterny herrecykel. ”Den er fra os alle sammen. Berthe og onkel Ejvind og Anker har også spædet til/onkel Hans.” s. 366. Jens … ”Du/Erik tager overkøjen.” s. 367, A. I december cykler Erik på arbejde med stige, værktøjskasse og madpakke. s. 371. For i Istedgade bor hans far. s. 371, Lai Fun forsvinder ind ad sceneindgangen/Apollo ved Tivoli s. 373).

Kp. 12 s. 379-403 (Rebild Bakker-Frederikshavn, juli 1949 s. 379-384. Erik står i pedalerne op ad bakken. s. 379, Senere sidder Erik ved siden af Kirsten. s. 383, 1950 s. 385-393. Erik har spist søndagsmiddag hos Kirstens forældre som sædvanligt … s. 385, Fru Salskov smiler af Kirstens ros og kigger interesseret på Erik. s. 385, A. Om mandagen banker Erik på døren til lærlingehjemmets kontor og håber at moster Bertha stadig er der. s. 389, Drengen/Træskolars stopper op ved en skomagerbutik, …”Far, kineseren, du ved, tryllekunstneren, kan du huske hvilket nummer han bor i?” s. 391, Aalborg, september 1957 s. 394-403. Der er langt fra København til Aalborg på det hårde sæde i det skrumplende tog. Kirsten får lyst til at rejse sig … s. 394, Barnet i maven vender sig svedigt og glat i hende … s. 394, Gudrun betragter Kirstens mave. …At hun skal være farmor. s. 396, ”Bo, Bo!!” Gudrun går ind i et værelse og kommer tilbage med en dreng som må være syv-otte år. 397, Hun/Kirsten vil skrive til Gudrun for fremtiden. s. 403, Stakkels Erik behøver ikke at vide noget. s.403). DEL IV Nete s. 405-473. Hun rører ved det sovende barn … s. 407.

Kp. 13 s. 409-420 (København, nov. 1957 Rigshospitalets fødeafdeling s. 409-411. ”Kirsten”. Der ligger tre andre kvinder på stuen, men Erik får ikke hilst på dem …, s. 409, ”Se,” siger Kirsten igen ….” Vores Nete … s. 410, Hvidovre, februar 1964 s. 412-415. Erik er på værkstedet på Gammel Køge Landevej. s. 412, ”Det er en dame, fru Agnete Frandsen. s. 413, Aalborg, Hvidovre, København marts 1964 s. 416-420. I Aalborg sidder Gudrun i sin brune sofa … skidt fra hendes og Bos hænder og Bernhardts selvom han har været død et par år nu. s. 416, En gang om året kommer de, Kirsten sender brev … s. 417, Nete er stolt af at være stor, og hun strenger sig an for at være en dygtig pige. s. 418, Det irriterer Sara, og det er det værste. s. 418, I København, ikke så langt fra skolegården i Hvidovre, dør Netes farfar, Djon Lai Fun … s. 420).

Kp. 14 s. 421-430 (Hvidovre, august 1971 s. 421-424. Oppe i bussen sidder 7. klasse og ser ud på alle forældrene som er mødt op foran Avedøre Skole for at vinke farvel. s. 421, Hvidovre, sept. 1973 s. 425-426. ”Det ved du godt vi ikke skal snakke om, Nete.” s. 425, Hvidovre, april s. 427-430. ”Åh, håhåhå, det er godt gjort, ”griner onkel Søren, ”Skål på det.” s. 427, Han/Erik stiller sig i den åbne kælderdør og ryger og kigger ud i sin have. s. 429).

Kp. 15 s. 431-437 (Aalborg, okt. 1993 s. 431-437. Kirsten og Erik sidder i Gudruns lejlighed og får en tår kaffe. s. 431, Men nogen egentlig sorg synes han ikke han mærker på trods af at hans mor er død. Hans mor. s. 432, ”Nu er jeg/Erik jo også blevet 63. ” s. 432).

Kp. 16 s. 438-442 (Hvidovre, juli 1995 s. 438-439. Andreas ligger på sofaen og er næsten lige så lang som den. Han er 12 år og allerede højere end sin morfar/Erik. s. 438, Hvidovre, december 1999 s. 440-442. ”Jeg kommer ikke til at dø i dag og heller ikke i morgen.” Kirsten er lille og grå i hospitalssengen. Nete smiler til hende. s. 440, ”Jeg/Nete er to og fyrre, mor.” s. 441).

Kp. 17 s. 443-457 (Hvidovre, maj-juni 2000 s. 443-457. Og så ved han/Erik det igen, som alle de andre morgener her, Kirsten er død, han er alene. s. 443, ”Ja, ja. Far/Erik, jeg/Nete ville sige at jeg kommer forbi i dag. Hvis det passer dig?” s. 444, ”Hun/mor Kirsten fortalte mig at din far var kinesisk. Min farfar. Og han var tryllekunstner.” s. 446, A. Han /Erik prøver at sove, men er for urolig. s. 449, B. I dag kommer Nete med tre slags kage … s. 452, ”Vi tager til Kina, du og jeg og Andreas. s. 452, C. Natten trækker lange tråde af ham/Erik til han ikke længere har noget omrids. s. 455, ”Og jeg/Erik tager til Kina sammen med dig og Andreas. s. 456, D. Erik trækker en stol hen til skabet s. 457, Postkortet Ægte Original Kineser. s. 457).

Kp. 18 s. 458-473 (Hvidovre, april 2001 s. 458-460. ”Vil du med op, eller venter du her?” s. 458, ”Gå I bare ned til taxaen. Jeg/Erik er ked af det, Nete. s. 459, Kina, april-maj 2001 s. 461-473. De sidder på 15F og 15G og har lagt håndbagagen under sæderne foran. s. 461. ”Mit navn er Zhang Wen-yang, eller hvis det er lettere: Kings.” s. 464, ”Det her/postkortet billedet er min bedstefar. Fra Kina.” s. 464, ”Og mange slægtsbøger blev brændt under revolutionen….s. 465, A. Kings har styr på deres rute … s. 467, De kører i tog til Guilin s. 468, De spiser fisk i øl i en landsby ved Li-floden med udsigt til kalkstensbjergene s. 469, I templet de besøger, køber hun røgelse. s. 470, B. Jinju knæler, bukker, hvisker, sætter røgelsen i sandet. s. 473). Noter s. 475. Tak til s. 477.

https://www.gyldendal.dk/produkter/malene-ravn/i-dine-øjne-48468/andet-9788702272833

Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, psykologi og samfundsfag Anmeldelser: Information anmeldelse: Mesterligt fortalt. Jyllands-Posten, 19. nov. 2018: Tingene gentager sig. Vi bliver ved med at gøre de samme dumme ting mod hinanden. Kultur s. 16-17. Anmeldelse i Kultur s. 23, 8. dec. 2018, 4 stjerner: Kan rigtige danskere kun have gyldent hår og blå øjne? Weekendavisen, Bøger, 7. dec. 2018. Skæbnens lunkne skipperlabskovs af Lars Bukdahl.

Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ." Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskriften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Kina er nævnt eller er centralt: s. 8, s.9 Chang Jiang = Yangtze floden, s. 37 Chang Jiang = Tuotuo = Tongtian = ’floden, som er vejen til himlen’ = tibetansk Drichu ’ hub-yakens flod’, s. 37 Den Gule Flod = Huang He, s. 37 Mekong floden, s. 56 Beijing nævnes i forbindelse med Grønland, s. 59 Grønlands fremtid: Kina nævnes, s. 77 Tao Te Ching, 500 f.Kr. citat, s. 118-119 Teknikere fra Kina i Khartoum i Sudan, s. 128 I Etiopien hjælper kinesere med at bygge et kraftværk og en dæmning, s. 141 Kinas planer, s. 144 Kinas Manasarovar sø i Tibet, s. 148 og 150 Kinas befolkningskoncentration, s. 154 Kineserne anlagde Karakoram vejen, s. 175 Kina dæmning i Tibet, s. 183-184 Lao Tse citat, s. 223-224 Altajbjergene i Kina og Rusland, s. 228 Kina nævnt, s. 250 Kina.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Yan Lianke: Lenins Kys. Roman. Forlaget Tiderne Skifter 2015. 440 s. En hovedfigur er den 70-årige kvinde Mao Zhi, der var soldat under borgerkrigen på de rødes side og siden bliver en uformel leder af landsbyen. De viser, at de revolutionære idealer om at yde efter evne og nyde efter behov blev kompromitteret i historiens malstrøm; det store spring fremad 1959-61, hvor folk sultede ihjel. Og Kulturrevolutionen 1966-76, hvor folk blev pint og plaget af rødgardister, fordi øvrigheden var fraværende. Pointen er, at Mao Zhi i disse år loyalt følger partilinjen og dermed kommer til at ofre de konkrete mennesker i landsbyen til fordel for den vildfarne ideologi. Det bruger hun årtier på at fortryde, og hendes livsmål ved romanens start er da også at få landsbyen »meldt ud af samfundet«.

En fattig, glemt landsby ved en bjergkæde med 197 invalide, krøblinge, døve, blinde og lamme kaldet »Lykken« får Kinas kapitalistiske boom i 1990erne at føle. Særligt i 1990erne blev markedet i stigende grad sat frit, med både velstand og grådighed som sideeffekter – kapitalisme på kinesisk. Trygt omfavnet af Balou-bjergene – og i det store og hele overset af systemets vagtsomme øje – kan landsbyen Lykkens beboere nyde harmoniske dage med både rigelig mad og fritid til at stille alle tilfreds. Men da deres afgrøder bliver ødelagt af en utidige snestorm – og dermed deres levebrød – kommer en amtsbureaukrat til byen. Med sig har han en lukrativ plan for både at skaffe penge til området og at sætte gang i hans egen karriere. 67 af landsbyboerne bliver sendt rundt i Kina som kunstnertrup bestående af krøblinger, blinde og døve,, der skal opføre alverdens utrolige kunster af en magt- og pengegrådig amtsdirektør.

Han har hørt, at russerne ikke ved, hvad de skal stille op med Lenins balsamerede lig. Planen er, at gøglertruppen nu skal rejse rundt i hele landet og skaffe penge til at købe liget. Det skal så anbringes i et prægtigt mausoleum på toppen af et bjerg. Dette storslåede spring fremad skulle nok kunne tiltrække turisterne og alle deres penge.

Indholdsoversigt: Vær opmærksom på, at lige tal (2,4,6,8,10,12,14) ikke indgår i oversigterne Bog og kapitler. Mange kapitler slutter med sidebemærkninger – om sproglige dialektord, her er de angivet efter / (NB. Der er også kapitler, der har overskriften Sidebemærkninger.

Bog 1: Rodtrevler s. 7-31 (Kp. 1 Hede, sne, en syg tid s. 9-15/10-15. Kp. 3 Beboerne i Lykken får travlt igen s. 16-23. Kp. 5 Sidebemærkninger – kadaverkold s. 24-31/28-31). Bog 3: Rødder s. 33-106 (Kp. 1 Lad os se nærmere på dette menneske, denne embedsmand, denne amtsdirektør Liu s. 35-46/45-46. Kp. 3 Et gevær brager, skyer spreder sig, og solen kommer frem s. 47-59/59. Kp. 5 Lykkefestival i den femte måned i skudåret tigerens år s. 60-92/91-92. Kp. 7 Cao’er forlader festivalen, og tilskuerne vender deres opmærksomhed mod amtsdirektøren s. 93-99/99. Kp. 9 En hønsefjer bliver uventet til et himmelhøjt træ s. 100-106). Bog 5: Stamme s. 107-154 (Kp. 1 Tumult bryder løs, som om nogen ramler ind i et træ uden for sit hus s. 109-118/117-118. Kp. 3 Mao Zhi falder om som en bunke strå s. 119-127. Kp. 5 Sidebemærkninger – Træde ind i samfundet s. 128-136. Kp. 7 Sidebemærkning – Røde Fjerde s. 137-145. Kp. 9 Sidebemærkninger – Himmeldage s. 146-149. Kp. 11 Sidebemærkninger – Jernkatastrofen s. 150-154/154). Bog 7: Grene s. 155-228 (Kp. 1 Imidlertid skete der pludselig noget s. 157-167/167. Kp. 3 Bifaldet har langt om længe lagt sig, og brændevinen er drukket s. 168-178. Kp. 5 foran indgangen hænger der cykler i træerne s. 179-192/192. Kp. 7 Deer dannes to specialkunstnertrupper, og på ingen tid er alle huse beklædt med hvide klinker s. 193-201. Kp. 9 Sidebemærkninger – Ærbødighedshallen s. 202-212/211-212. Kp. 11 Ansigt til ansigt med portrætter af store mænd og med faderens portræt bag sig s. 213-224/224. Kp. 13 Hvem er det, der lige forlod vores hus? S. 225-228). Bog 9: Blade s. 229-314 (Kp. Der rejser sig en skov af hænder s. 231-245. Kp. 3 Sidebemærkninger – Den Store Katastrofe s. 246-266/266. Kp. 5 Alle knæler for hende, og hele verden fyldes af tårer s. 267-277. Kp. 7 Lenins Mindehal står færdig og indvies med pomp og pragt s. 278-284/284. Kp. 9 Utallige sindrige symboler og et skinnende, purpur lys s. 285-298/298. Kp. 11 Vejret bliver varmere og varmere, og vinter bliver til ætsende sommer s. 299-314). Bog 11: Blomster s. 313-378 (Kp. 1 Et kridhvidt klæde dækket af små røde pletter s. 317-325. Kp. 3 Sidebemærkninger - Sort Katastrofe, Rød Kval, Sort Straf, Rød Straf s. 326-340/340. Kp. 5 Sommeren er kommet rullende forbi vinter og forår s. 341-373. Kp. 7 Døren er åben … Døren er åben s. 374-378). Bog 13: Frugt s. 379-416 (Kp. 1 Kort før tusmørke kommer amtsdirektør Liu tilbage til Shuanghuai s. 381-399. Kp. 3 På knæ for amtsdirektøren s. 400-403. Kp. 5 Hele verden knæler s. 404-414/414. Kp. 7 Alle som er uenige i, at Lykken træder ud af samfundet, bedes række højre hånd op s. 415-416). Bog 15: Frø s. 417-440 (Kp. 1 Hvad siden sker, sker siden s. 419-430. Kp. 3 Sidebemærkninger – Søster Huas Li, festdage og Lykkensang s. 431-440).

Yan Lianke født i 1958 er en satirisk sværvægter. Yan Lianke regnes i Kina for kæmpestor – og til tider kontroversiel. Han ser litteratur som kollektiv bearbejdelse, som renselse. F.eks. er den erotisk-lavkomiske roman »Folkets tjener« oversat til dansk, men strøget af censuren bortset fra i Hongkong. Han har nu udsendt sin tredje roman på dansk og deltog samtidig i Louisiana Litteraturfestival nord for København i en weekend i august 2015. ”Lenins kys” er undsluppet hjemlandets censur i modsætning til flere af forfatterens andre bøger, for eksempel de to tidligere bøger på dansk, ”Folkets tjener” (2008) og ”Landsbyens blod” (2012).

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=729

Udvalgte anmeldercitater: ”Er man interesseret i anderledes fortælleformer – og vil man samtidig gerne blive klogere på Kina – er Yan Liankes nyoversatte roman ’Lenins kys’ lige sagen … Det er sjovt, sørgeligt og absurd. Lidt som livet.” - Politiken, ♥♥♥♥♥

”Fremragende fortælling om (magt)grådighed og menneskelighedens kår i det ny Kina … Yan Lianke har en veludviklet sans for at tvinge læseren ned i tempo, hvor der skal reflekteres over gruen, og til at øge farten i hidsige, humoristiske scener … Det er stærk og sansemættet læsning, helt ufattelig skønne og grimme billeder side om side.” - Berlingske, ★★★★★ Læs fx anmeldelsen i Berlingske http://www.b.dk/boeger/sjov-og-chokerende-kinesisk-roman

”Lenins kys” er et uforligneligt mesterværk, som slår sin læser med rædselsslagen betagelse. Yan Lianke går endnu en gang til grænsen – og et par meter over – når han i ”Lenins kys” vender bagsiden ud på det kinesiske samfund i en syrligt munter fabel om det lille menneske over for det store system.” - Jyllands-Posten, ★★★★★★

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.

FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.

Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.

NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Kina: 18 Sun Tzu, 19, 42 Tibet, 49 Kim, 142 Hong Kong, 146 Chen Zhue, 167, 180 Greenport Shanghai, 193, 199, 208, 231, 237, 246 islam, 266 Sun Tzu, 269, 270, 272 Mao, 274 Sun Tzu, 275 Sun Tzu, 279 Sun Tzu, 292 Sun Tzu, 296, 298, 307, 335 muslim, 340, 341 muslimer, 343, 351 Taiwan, 358, 359, 360, 361, 363, 364, 384, 390. http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/ Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Litterære værker af historisk interesse

Jesper Wung-Sung har vundet kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2018 med bogen Alfred og Gabestokken. Forlag Høst og Søn 2018. 95 s.