Tilbage til forsiden: KinaPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag

Velkommen til Dansk på KinaPortalen!

Her kan du læse om kinesisk litteraturhistorie og få andre hjælpemidler til danskfaget. Du får også en oversigt over nogle danske forfattere, der har skrevet om Kina; samt udenlandske og kinesiske forfattere, hvis værker er oversat til dansk, samt undervisningsforslag.

Bog 1 Selvbiografi - livsbeskrivelse

Liao Yiwu: Massakre og andre digte. Maj 2022. 4 kapitler og 15 underdele af dem. Kp. 1 SPØRGSMÅL TIL HIMLEN s. 5-16. s. 5 Sig mig, hvilket år hvilken måned hvilken dag og hvem forudsagde verdens undergang? s. 9 Sig mig, hvem er sund og rask? s. 13 Sig mig, manden der opfandt Gud, hvor hviler han nu? s. 14 Sig mig, hvor kommer danser fra? (s. 16 Ba-folkets by, 19. juni 1988). Kp. 2 MASSAKRE s. 18-23. (Indtalt på kassettebånd om morgenen den 4. juni 1989, mens Massakren på Den Himmelske Freds Plads fandt sted) s. 18 Tilegnet 200-året for Den Franske Revolution; Tilegnet 70-året for Kinas Fjerde maj-bevægelse, Tilegnet ofrene for Fjerde juni-massakren s. 19 Nedslagt forfatningen i fædrelandets navn! s. 22 Græd nu, græd nu, græd nu, græd nu, græd nu, græd græd græd græd græd græd græd nu! Kp. 3 REKVIEM s. 24-30. s. 24 Hører du, kaldet er fjernt, så fjernt ... s. 25 Verden med tøjet afskrællet. s. 27 Læderstøvler, projektiler, rustent blod, pistolmundingen peger på dig. s. 28 Sov nu, sov nu, bøddel, sov nu, sjæl under kniv. s. 29 Liao Yiwu, der slider så blodet flyder, Liao Yiwu, der trækker organerne ud af sin krop. Kp. 4 DEN ANDEN MASSAKRE s. 32-36. Om morgenen den 4. juni 1989 skrev og optog jeg langdigtet Massakre, derefter tilbragte jeg fire år i fængsel, blev pint og tortureret og gik fra at være digter til at være vidne. (...) Derfor skrev jeg Den anden Massakre, tilegnet Hongkongs 4. juni. s. 32 I nat de rumlende kampvogne bødlerne kørte ind gennem Hongkong (...) s. 35 sov nu, lad himmel og jord bytte plads lad hjemløse vandre i skyerne blandes med børnesange og engle. (Højsommer 2019). s. 40 Om forfatteren Liao Yiwu, der nu bor i Tyskland.

Bog 2

Yu Jian: Arkivmappe 0 - og andre digte. 7. juni 2022. 48 sider. 2 kapitler og 23 underdele. Kp. 1 ARKIVMAPPE 0 s. 4-20. s.5 ARKIVRUM, s. 6 DEL ET: Fødsel, s.7 DEL TO: Opvækst, s. 10 DEL TRE: Forelskelse (Pubertet), s. 11 DEL TRE: Officiel tekst (forelskelse), s. 13 DEL FIRE: Hverdag, s. 17 DEL FEM: Skemaer, s. 20 APPENDIKS 1, Opsætning og opbevaring af Arkivmappen (1992). Kp. 2 ANDRE DIGTE - FØR OG EFTER s. 22-46. s. 23 FLAG (1983), s. 24 UUDSAGT FRYGT og FORVENTNING (1983), s. 25 UNDERVEJS (1986), s. 26 BEGIVENHED: VIND (1988), s. 28 SVAMPE (1990), S. 29 AT LÆSE ROBERT FROST (1990) s. 30 NAVN TIL EN KRAGE (1990), S. 34 SAMLING AF NOTER (1994-), s. 37 MIN DRØM (2007), s. 38 DIAMANTER (2007) s. 39 VÅGEVISE (2008), s. 40 GAMMELMANDSBRILLE (2009), s. 41 NED BRUDER WAUBROT (torsdag 9. marts 2009 (2011)), s. 44 ELEFANT (2011), s. 45 HAVET NÆR CANCUN (2016), s. 46 ENHJØRNING I VÅR (2017). s. 48 Om forfatteren Yu Jian.

Bog 3

Shen Haobo: Sommerfugl - og andre digte. 84 sider. 5 kapitler og 24 underdele. Kp. 01 Sommerfugl s. 4-33. s.5,1 jeg har vænnet mig til s. 33, 52 numre. Kp. 02 Sommerfugl s. 34-46. s. 35,1 Frem fra jorden trak jeg en for en hans blege bene, s. 37,2 To mænd går på volden, bag dem gule papirpenge der langsomt brænder til aske. s. 39,3 Farfar, du er søn af krig og kaos s. 41,4 Gud opfandt 10.000 positurer til skøger s. 44,5 En kvindes vuggende hofter passerer forbi. (oktober-november 2008 - Kaffebaren Venter på Godot) s. 46. Kp. 03 Sommerfugl s. 48-63. s. 49,1 skuer bagud hvide skyer lukker s. 54,2 sandhed forvandles til grave s. 58,3 efterårs plovskær lyser som sne (7. oktober 2009 - Kaffebaren Venter på Godot) s. 46 Kp. (hårdt og blødt) Appendiks s. 64-80, s. 64 At introducere nulevende kinesiske digtere på dansk kræver en kontekst. (...) Digtene i appendikset spænder, kronologisk, fra 2000-2021. s. 65 VI SKRIDER, s. 67 TIGGERSKE, s. 68 BY AF ASKE, s. 69 I HVER EN BYGNING SIDDER EN PIGE OG SPILLER KLAVER, s. 70 NAT I HUALIEN, s. 71 GÅ UD GENNEM TÅGEN, s. 72, LANGSOMTLØBENDE HAREMOR, s. 73 KATEDRAL; s. 74 NOGLE FØLELSER KLÆKKES KUN LANGSOMT, s. 75 GENNEMTRÆNGE, s. 76 FULDMÅNENAT, s. 77 DENGANG VED HEIHE, s. 78-79 SKABELSESBERETNING, s. 80 HAVET. s. 84 Om forfatteren Shen Haobo.

Bog 4

Sidse Laugesen: HYL! - en introduktion til digterne Liao Yiwu, Yu Jian og Shen Haobo. 48 sider. 8 kapitler Kp 1 HYL! s. 5-7. Kp 2 Poesien som den driver fra øst mod vest s. 7-11. Kp. 3 ... Og fra vest mod øst s. 12-15. Kp. 4 MAO-Tidens forstenede sprog- og det gryende nye s. 15-20. Kp. 5 En standsning og en ny begyndelse s.21-24. Kp. 6 0 s. 25-30. Kp. 7 Fra stemme til subjekt til sprog, metafor og krop s. 30-32. Kp. 8 Den poetiske underkrop s. 33-46. Kp. 9 Havet s. 47-48. Forfatterens bog koster 100 kr. Forlaget Korridor

KinaPortalen/Fag De fire bøger kan anvendes til Undervisning i andre fag og præsenteres samlet under Forlaget Korridor: 4 bøger om kinesiske digte, Under faget "Dansk" kan man se kapitlernes indhold i deres kapitler.

Kinesisk litteraturhistorie

Verdens litteraturhistorie. redaktion: Hans Hertel. 2. reviderede udgave. Gyldendal 1994-1995. 7 bind, illustreret (nogle i farver).

Læs om kinesisk litteratur i den periode, du er interesseret i: Bind 1: Oldtiden, Bind 2: Middelalderen, Bind 3: 1450-1720, Bind 4: 1720-1830, Bind 5: 1830-1914, Bind 6: 1914-45, Bind 7: 1945-93. Vær opmærksom på, at du kan bestille bogen/bøgerne på: http://bibliotek.dk

Du kan læse en artikel med titlen 'Underkroppen' om Det nye Kinas poesi efter kulturrevolutionen, især fra 1990'erne på litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/sw19720.asp

Litteraturens veje af Johannes Fibiger og Gerd Lütken. Systime 2012. 3. udgave. Flot illustreret. 588 s.

En litteraturhistorisk fremstilling fra sagatiden til 2012 med fyldigt litteraturleksikon, analyseeksempler og mere end 200 farveillustrationer af billedkunst, skulptur, arkitektur og installationer fra de sidste 1000 års især europæiske historie. Opslagsværk og samlet fremstilling i ét greb.

Litteraturens Veje viser Danmark og dansk litteratur som en del af en større verden og lægger derfor vægt på også at formidle idé- og verdenshistorie som en central reference for den danske. Kina-relevante sider i bogen er: 37-38, 387, 407, 443f, 489, 528, 536. http://www.systime.dk/litteraturens-veje-4.html Sammenlign de litterære perioder med tilsvarende i Kina http://www.kina-portal.dk/kultur/litteratur.php Den klassiske periode, fra det 18. århundrede f.Kr. til det 1. århundrede f.Kr. Se her: http://www.kina-portal.dk/kultur/litteratur_klassisk.php Den middelalderlige periode, fra det 1. århundrede f.Kr til slutningen af det 19. århundrede http://www.kina-portal.dk/kultur/litteratur_middelalder.php

Se en mere detaljeret engelsk oversigtsartikel her om litteratur i kejserdynastiernes periode fra 221 f.v.t. til 1911 og videre om politiske og litterære revolutioner: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/chinlit.html Find selv billedkunst-paralleller. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst og dansk

Andre hjælpemidler til danskfaget

Kinabladet bliver udgivet af Dansk-Kinesisk Forening www.dansk-kinesisk.dk (Medlemmer får tilsendt bladet gratis). Kinabladets egen hjemmeside: www.kinabladet.dk Et eksempel på Det sker fra bladets bagside: Onsdag 21. marts kl. 19.30 MAO - Foredrag af Søren Hein Rasmussen, forfatter og ph.d. i historie. I Kina står Mao i dag som et symbol på en forenet, stærk stat. Mødet bliver afholdt i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, København (gården bag Café Mandela). Entre: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 40 kr.

Græsborg, Anne Bornerup og Jørgensen, Mette Møller: Diskursanalyse i dansk – Sprog, magt og identitet. Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014. Bog og iBog. Illustreret og med opgaver. 167 s.

Indholdsoversigt – kun overskrifterne: Indledning til læreren s. 6-7. Ord, der skaber, hvad de nævner – hvad er diskursanalyse? s. 8-11. Om diskursanalyse – introduktion til begreber s. 12-35. Hvornår kan man bruge diskursanalyse i dansk? s. 36-48. Diskursetik og spin: Har man ansvar for diskursen? s. 49-56. Temaafsnit s. 57-164 ( Temaafsnit: National identitet s. 57-86. Temaafsnit: Prostitutionsdebatten i Danmark s. 87-120. Temaafsnit: Sundhed og identitet s. 121-164). Litteraturliste s. 165, Stikordsregister s. 166, Billedliste s. 167.

https://shop.systime.dk/dk/forlag/dansklaererforenings-forlag-systime/diskursanalyse-i-dansk-sprog-magt-og-identitet-25344.html

Ny skriftlighed – en brugsbog af Marlene Ballebye, Sidse Selsing og Søren Drejer, Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med opgaver i dansk og på tværs af fag. 89 s.

Denne bog præsenterer skriftlig progression gennem en række større og mindre skriveøvelser – lige til at tage frem og bruge i den daglige undervisning. Der er små kreative kom-i-gang-øvelser, skriv-om-øvelser og journalistiske småopgaver – også med levende billeder – og eleverne skal altid bruge deres faglighed for at løse opgaverne. Der er længere øvelser, der klæder eleverne på til de store skriftlige opgaver i gymnasiet og hf (SSO, SRP og AT-synopsis). Øvelserne er enkle og overskuelige og rigtig mange af dem er simpelthen sjove. Øvelserne er skrevet så de er henvendt direkte til eleverne. De fleste øvelser har en forankring i faget dansk, men bogen tilbyder også øvelser, der kan anvendes i andre fag. Ideen bag bogen er dels, at man lærer at skrive godt ved målrettede, trinvist opbyggede øvelser, dels at man lærer (bedre) af at skrive. Bogen tilgodeser på den måde det øgede fokus på udvikling af den generelle skrivekompetence – også i fag uden skriftlig dimension – den såkaldte ny skriftlighed. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/dansk/ny-skriftlighed-en-brugsbog.html

Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s.

Bogen undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen. Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer. Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser.

Indholdsoversigt: Forord 5, 1. Sprogets oprindelse 6-37. 2. Sproghandlinger og sprogspil (bl.a. Høflighed og Face-begrebet s. 59 f.) 38-66. 3. Kommunikation og medier 67-101. 4. Sprog og betydning 102-130. 5. Argumentation og retorik (bl.a. oversigt over retoriske stilfigurer s. 151-154) 131-165. 6. Sprog og psykologi bl.a. girafsprog og ulvesprog 166-191. 7. Arbejdstekster: Magtens sprog, Parforhold, Politiske sprogspil 192-202. Litteraturliste 202-204. Billedliste 205-206. Stikordsregister 207-208. http://www.systime.dk/sprog-i-brug-8.html

Lav et mandarin-kinesisk sprogtræ se s. 36. Find selv eksempler på kinesiske sproghandlinger og kommunikation i kinesiske aviser tryk kinesiske medier og bøger som fx Et kinesisk liv 3: Pengenes tid, 1980-2010. En tegneserie-roman af Li Kunwu og P. Otié, Forlaget Alvilda 2012. De fede år af Chan Koonchung, Roman med mange samtaler, Gyldendal 2012. Balancegang - Ti historier om Kina og menneskerettighederne v. Gert Holmgaard Nielsen, Forlaget Frydenlund 2010. Kinesisk etikette - Takt og tone, læs kort her: http://www.kina-portal.dk/kultur/etikette.php (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, erhvervsøkonomi, filosofi, kinesisk, psykologi og samfundsfag.

Medier NU - massemedier og meningsdannelse af Rune Valentin Gregersen. Systime 2011. Bog, eBog og iBog. Rigt illustreret og med figur bokse. 183 s.

MedierNU er en aktuel og appetitlig introduktion til medier, magt og politisk meningsdannelse. Bogen er rettet mod samfundsfag på A-niveau, men er interessant for alle, der ønsker en introduktion til emnet. MedierNU består af kernetekster og tematekster, hvor temateksterne eksemplificerer den teori, der bliver gennemgået i kerneteksterne. Bogen gennemgår fx teorier om meningsdannelse og mediesociologi. Med afsæt heri behandles mediernes historiske udvikling og nyeste tendenser i det danske mediebillede, fx reality-tv. Indhold: Det globale mediebillede, Teorier om medier og meningsdannelse, Nyhedsmediernes historie, Tendenser og brudflader i moderne dansk reality-tv, Medierne og demokrati, Medier i krig, Medierne og den politiske kommunikation, Medierne i valgkampe, Mediesociologi, Stikord s. 182-183. For at kunne sammenligne danske forhold med kinesiske se fx og læs kinesiske aviser under kinesiske medier. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Medier+Nu (S) Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Massemedier og meningsdannelse.

Medier i dansk - selviscenesættelse - samfundsengagement af Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning. systime 2011. Undervisningsbog med mange illustrationer og opgaver. 176 s.

Lægger op til et kreativt og kritisk arbejde med selvfremstilling og politisk engagement på tværs af tv, film, reklamer og internet. s. 73 Case Story - indsæt her fx den kinesiske kunstner Ai WeiWei. 'Sagaen' om kunstneren Ai Weiwei. JyllandsPostens journalist Jes Randrup 'Ai Weiwei løsladt mod kaution' 23.juni 2011, og 'Løsladt med mundkurv' 24. juni 2011. Ritzau: 27.juni 'Kinesisk aktivitst er ude af fængslet'. JyllandsPosten 16. okt. 2011 'Dissidenten taler igen - nu i billeder' og Ai Weiwei er nummer 1. JyllandsPosten 9. nov 2011 'Netbrugere samler ind til Ai Weiwei'; 13. nov. 2011 'Ai Weiwei i syv sind over skattesmæk', 16. nov. 2011 'Ai Weiwei betaler skattebøde', 23.nov. 2011 'Politiet kigger på Weiweis nøgenbilleder'. Berlingske Tidendes journalist i Kina http://kinablog.dk/2010/11/07/protest-ai-weiwei-i-husarrest/ http://www.systime.dk/medier-i-dansk.html Se almen studieforberedelse under Massemedier og meningsdannelse, mediefag og samfundsfag.

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.

Bogen indeholder artikler af litteraturforskere. Redaktørernes introduktion s. 7-12 Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur – Global vision som lokal læsemåde s. 13-23. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 15-6, 21. Susan Bassnett: Oversættelse – Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted – Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi – Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Kinesisk forfatter omtales s. 53, 56. Tabish Khair: Før det postkoloniale – Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Kinesisk forfatter omtales s. 78. Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 85, 92. Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet – Europa s. 97-106. Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Kina eller kinesisk litteratur omtales s. 107, 111, 114, 118-121, 124, 127-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127. Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur – Nobel erfaringen s. 129-147. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 131, 137. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. kinesiske forfatteres værker. http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/

Litterære klassiskere på FILM af Lisbet Borker, Kamma Haugan, Morten Henriksen, Lise Lense-Møller. Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med romanuddrag. 160 s.

Introduktion 5-8. Fra bogstav til billede s. 9-31 (Adaptation, Den filmiske fortælling, Den dramaturgiske værktøjskasse, Seks parametre). De nøgne træer s. 33-83 (Fra roman til film, Introduktion til filmen, Analyse af filmen, Romanuddrag med indledende kommentarer, Sekvensoversigt, Credits). Magnetisørens femte vinter s. 85-130 (Fra roman til film, Introduktion til filmen, Analyse af filmen, Romanuddrag med indledende kommentarer, Sekvensoversigt, Credits). Sorg-Agre s. 131-156 (Fra novelle til film, Introduktion til filmen, Analyse af filmen, Sekvensoversigt, Oversigt over novellens afsnit, Credits). Ordforklaringer s. 157-159. Billedliste s. 160. Forslag: Anvend bogen til at analysere kinesiske film og giv ideer til, hvordan noveller og romaner om Kina kunne filmatiseres. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/litteraere-film.html (S) Mediefag

Dansk-Kinesisk Forening, der er uafhængig af politiske, ideologiske og økonomiske interesser, har til formål at være et forum for alle med interesse for Kina samt at formidle oplysning om kinesisk kultur og samfund. http://www.dansk-kinesisk.dk/index.php

Foreningen udgiver Kinabladet hvert kvartal, se her: http://kinabladet.dk/ Se arkivet her: blad no. 48 har Kongfuzi på forsiden. http://www.kinabladet.dk/arkiv.php

Desuden Kinakanalen, hvor ordene om Kina flyder frit i en uendelig strøm. Alle der opretter sig med en profil kan deltage. Kinakanalen er skabt af Dansk-Kinesisk Forening - dansk-kinesisk.dk - som passer sluserne men ikke bestemmer ordene. http://kinakanalen.forumup.dk/?mforum=kinakanalen

Falkenstjerne Dansk Litteratur bd. 3 fra Tom Kristensen til Nutiden (5. udgave). Af Mogens Bjerring-Hansen, Anders Bollerup, Laurits Gregersen og Peter Boile Nielsen. Forlaget SYSTIME 2013 (Bog) Illustreret, fin indholdsoversigt s. 5-7, oplysende noter med tekstoplysninger og ordforklaringer s. 500-527. 528 s.

Bogen præsenterer en række af de væsentligste bidrag i kernestoffet i dansk litteratur og rummer desuden tekster, der kan indgå i et sproghistorisk forløb. I antologien er mange af grundpillerne i nyere dansk litteratur og kultur repræsenterede - Hans Kirk, Knud Sønderby, Hans Scherfig, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Peter Høeg, Michael Strunge for at nævne nogle få. s. 376-378 Henrik Nordbrandt (f. 1945) digtet: Kina betragtet gennem græsk regnvejr i café turque. Tekstsamlingen henvender sig til ungdomsuddannelser såvel som voksenuddannelser og videregående uddannelser, men også til den interesserede litteraturlæser i almindelighed. Denne 5. udgave rummer mange nye billeder og en række nye tekster af bl.a. Kjell Askildsen, Tor Ulven, Kerstin Ekman, Per Petterson og Kim Leine.

http://www.systime.dk/falkenstjerne-bd-3.html

Sammenlign dansk litteratur i 1900-tallet og til nutiden med kinesisk og diskuter ligheder og forskelle.

Bøger og forfattere

Hvis du har navnet på en forfatter, der har skrevet om Kina, dansk eller en udenlandsk forfatter, hvis værker er oversat til dansk (tryk da søgeknappen 'International'), kan du finde flere værker af samme forfatter på denne adresse:http://bibliografi.dk/

Bibliotekernes fælles hjemmeside omfatter både folke- og forsknings-biblioteker og kan være et uvurderligt redskab for dig. Søg efter noget bestemt - eller find inspiration ved fx at søge 'kinesiske forfattere'. Du har også mulighed for at komme i kontakt med en bibliotekar, der kan hjælpe, men prøv først selv. http://bibliotek.dk Emneoversigt http://bibliotek.dk/emneoversigt.php

På Litteratursiden kan du få en oversigt over kinesiske romaner, noveller og biografier med billede af bøgernes forside udgivet på dansk: http://www.litteratursiden.dk/lister/kinesiske-romaner-noveller-og-biografier

Du kan få en oversigt over hjemmesiden Litteratur Nu’s anmeldelser af litteratur om Kina eller hvor Kina indgår, skriv Kina i søgeboksen: http://www.litteraturnu.dk/

A

Abekongen: et kinesisk eventyr. Forlag Blomsterkrigeren. 2005. 74 sider. En billedbog med det klassiske eventyr om Abekongen, der bliver konge over Frugtogblomsterbjerget, lærer skygynge-hoppets og forvandlingens kunst og kæmper mod Ødelæggelsens Dæmon.

Adiga, Aravind: Den hvide tiger. Politikens Forlag 2008, 240 sider. Roman vandt Booker – prisen i 2008.

Han har begået et mord, og mens han er på flugt fra myndighederne, vælger privatchaufføren Munna, alias Balram Halwai, alias Den Hvide Tiger at bruge nætterne på at maile til den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der skal på statsbesøg i Indien. Det er Munnas intention at fortælle præsidenten sandheden om sit hjemland set fra hans synsvinkel. Og det er gennem hans e-mails til præsidenten, at vi lærer Munna og Indien at kende. Munna har formået at lægge afstand til sin fattige landsbybaggrund og etablere sig som iværksætter i it-centeret Bangalore. En social bevægelse, som stort set er umulig i Indien, hvor kastesystemet officielt er afskaffet, men reelt står ved magt. Læs fx her: http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/Den_hvide_tiger(9788756786812).aspx http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1289 http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hvide-tiger-af-aravind-adiga

Asmussen, Benjamin: Kinafarerne mellem kejserens Kina og kongens København. Gads Forlag 2019. Gennemillustreret. 285 s. Farewell and a thousand percent! lød ønsket om en god profit fra den kinesiske købmand, da den sidste danske Kinafarer forlod Canton i 1834. I de foregående hundrede år havde kæmpestore fregatter fast sejlet mellem Danmark og Kina for at bringe den eftertragtede te, porcelæn og silke til Europa og velstand til kongens riger. Det Danske Asiatiske Kompagni, der havde monopol på handelen, var rammen om et kulturmøde og erhvervseventyr, der næppe siden er set mage til i danmarkshistorien. Vældige formuer blev tjent i kolonialismens tid og var med til at opbygge København og rigernes velstand samt binde netværk sammen på tværs af kloden. Kinafarerne – Mellem kejserens Kina og kongens København fortæller historien om de mennesker i Danmark, Norge og Kina, der gjorde den globale handel mulig i sejlskibenes tid – om lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og om fascinationen af den forunderlige kinesiske verden. https://gad.dk/kinafarerne

Forord s. 4-5 af Ulla Tofte, direktør, M/S Museet for Søfart, Helsingør, Ny og gammel handel s. 6-7. Indhold s. 8-9. Kp. 1 En ny begyndelse 1730. s. 10-43. Erkendelse af uvidenhed. s. 12-15 ( Et hof af handelsfolk. s. 15, Købmanden, rederen og Prinsens Palæ. s. 16-19, Det første skib Tordenskiold og Tønder. s. 20-22, Kanariske forskelle. s. 22-24, Endelig mod øst. s. 24-26, CRON PRINTZ CHRISTIAN på Perlefloden. s. 26-27, Den allertidligste Kinafart. s. 28-35, Cantonsystemet – 1700 til 1842. s. 36-39, Van Hurks indgng til eliten. s. 39-41, Kongelige ønskesedler. s. 42-43). Kp. 2 Vækst og rigdom 1732-82. s. 44-163. Fisk og tevand. s. 46-47 ( Hovedsædet. s. 48-60, Direktører. s. 60-67, Handelsbetjente. s. 67-71, Skibene. s. 71-75, Livet ombord. s. 75, Fregatten DISCO. s. 76-82, Skibsfauna. s. 82-84, Riget i Midten. s. 84-85, Kina. s. 85-88, Macao. s. 88-91. Whampoa. s. 91-95, Canton. s. 95-101, Hong-købmændene. s. 104-105, Den reformerte kirke. s. 105-108, Frimurerne. s. 108-113, Danmark – en multikulturel fyrstestat s. 110-111, - 113. Boje og det sydnorske centrum. s. 113-120, Vejen op – via Kina. s. 120-124, Fra Lendrup til Lindencrone. s. 124-133, Det dobbeltsidige kulturmøde. s. 133-136, Peter Mourier – supercargo, sproggeni og museumsmand. s. 136-140, Officer og ægtemand. s. 140-143, I Asiatisk Kompagnis tjeneste. s. 143- Morten, Johanne og Kap s. 144-145, Chowquas faktori s. 152-154 – 155, Tilbage til Danmark. s. 155-160, En Kinaekspert takker af. s. 161-163). Kp. 3 Syndefaldet 1783-85. s. 164-175. Den blomstrende tid. s. 166-167 ( Tillid og kontrol – det store bedrageri. s. 167-172, Smugleriets svanesang. s. 172-175, Rekordsejladser. s. 175). Kp. 4 Den lange afslutning 1786-1840. s. 176-239. Et nyt håb? s. 178-179 ( Et modent handelssystem. s. 179-184, De syvogfyrre søfolk. s. 184-190, Monopoler og privat handel. s. 190-195, Den mystiske kaptajn Jonstrup. s. 195-198, Lovlig omgåelse. s. 198-199, En ny begyndelse i 1819? s. 199-204, Svanesang – Ludvigsens fortælling. s. 204-205, En bengalsk afslutning. s.205-210, I lære som styrmand. s. 210-216, Karriereplaner og omveje. s. 216- Bentley – den sidste supercargo s. 200-202 – 223, De sidste Kinafarere. s. 223-226, Lukningen. s. 236-238). Kp. 5 Sporene i eftertiden. s. 240-253. Handelscentrum på ny? s. 242-245 ( Kina. s. 245-249, Museer. s. 249-251, Historieskrivningen. s. 251-253). Noter s. 254-266. Kilder og litteratur s. 268-278 ( Upublicerede kilder s. 268-269, Publicerede kilder s. 269-270, Litteratur s. 270-278). Personregister s. 280-282. Stedregister s. 284-287. Kinafarerne Forlagsoversigt s. 288.

Anmeldelser:… et særdeles indsigtsfuldt værk, der er et pragteksempel på, hvad nye tilgange til historien kan frembringe (…) emmer af forfatterens iver efter at fortælle historie, og det gør den til en sand fornøjelse af læse (…) Asmussens medrivende fortælling fortjener et stort publikum.” – Politiken 6 stjerner. Der er mange detaljer om kinesiske prostituerede, pirater, svindlere og spændende kinesiske skæbner i denne fornemme bog af Benjamin Asmussen. Og så er der tillige et ganske forrygende billedmateriale med illustrationer, man ikke har set før– Berlingske 6 stjerner. ”… en velskrevet fortælling om danske pionerers handel med Kina (…) Bogen er smukt og instruktivt udstyret med et formidabelt billedmateriale. Det forstår forfatteren til fulde at udnytte.” – Information ”… smukt værk (…) Den detaljerede skildring af kompagniets mennesker og aktiviteter er overdådigt illustreret med mange genstande og billeder, man sjældent ser i historiske værker om denne periode.” – Weekendavisen

Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik.

B

Bei, Dao: I daggryets bronzespejl.Husets Forlag (S.O.L.), 1989

Bei, Dao: Når frosten kommer: digte, 55 sider, Samleren, 1991, Du kan læse en artikel med titlen 'Bei Dao og den kinesiske modernisme' på 'Litteratursiden' her: http://www.litteratursiden.dk/sw19724.asp http://www.litteratursiden.dk/artikler/bei-dao-og-den-kinesiske-modernisme

Botton, Alain de: Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for, at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende), at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme.

Indholdsfortegnelse – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

Kp. I Visdom uden doktrin s. 9-19 (5). Kp. II Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 (6) ii. Undskyldninger s. 53-57 (3) iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 (5)). Kp. III Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 (8) ii. En moralsk atmosfære 86-90 (3) iii. Rollemodeller s. 91-97 (5)). Kp. IV Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 (7) ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 (6) iii. Åndelige øvelser s. 142-158 (3) iv. Undervisning i visdom s. 159-162). Kp. V Ømhed s. 165-177 (4). Kp. VI Pessimisme s. 179-193 (7). Kp. VII Perspektiv s. 195-202 (3). Kp. VIII Kunst s. 204-245 (11). Kp. IX Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. (4)). Kp. X Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 (6) ii Auguste Comte s. 300-309 (3) iii Konklusion s. 310-312 (3)). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. Indeks s. 316-318.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag

Boutrup, Christina: Den store Tech-Revolution – Sådan former Kina vores fremtid. People’sPress 2018. 263 s.

“Hvis vi kun ser mod Silicon Valley, når vi prøver at forstå fremtiden, risikerer vi at stå med ryggen til udviklingen - og så risikerer vi for alvor disruption.” Kina-ekspert Christina Boutrup er klar med bogen Den store techrevolution, som handler om den teknologiske revolution, der lige nu finder sted i Kina. En revolution som vil få kinesiske virksomheder til at oversvømme verdensmarkedet med nye teknologier, der på alle måder vil overgå, hvad vi i Europa og USA forestiller os er muligt. 29. september 2018 VI SKAL TIL AT KOPIERE KINESERNE Kinesere er gode til at kopiere, mens vi i Vesten er mere innovative og kreative. Sådan lyder en klassisk fordom, men den er ifølge Christina Boutrup fuldstændigt forældet. Kinesiske virksomheder er nemlig ikke bare blevet frontløbere inden for bl.a. elbiler, sol-celler, højhastighedstog og droner, men også inden for innovative digitale forretningsmodeller, sofistikerede brugeroplevelser [...] Verdens nye supermagt Kina har i al stilhed taget et kvantespring og gennemgår i disse år en vild tech-revolution. En revolution som vil få kinesiske virksomheder til at oversvømme verdensmarkedet med nye teknologier, der på alle måder vil overgå, hvad vi i Europa og USA forestiller os er muligt. I Den store techrevolution, som netop er udkommet, beskriver Kina-ekspert Christina Boutrup, hvordan udviklingen i Kina rykker ved magtbalancen i verden og kommer til at påvirke os alle. Introduktion til Den store techrevolution Af Christina Boutrup Da den kinesiske præsident i 2015 besøgte Washington, benyttede en flok topledere fra nogle af USA’s største teknologivirksomheder ifølge New York Times muligheden for at blive fotograferet sammen med Xi Jinping. Selvom de ikke er vant til at vente på nogen eller noget, stod de klar på tre lige rækker i ti minutter. Xi Jinping kom ind og hilste blandt andre på [...]

Vær opmærksom på det alfabetiske register over alle nævnte virksomheder s. 259-263.

Normalt vil personnavne m.v. kun blive registrerede første gang de bliver nævnt.

s. 5 Indhold, s. 7-13 Introduktion: Verdens nye supermagt. (Her får man en kort fin introduktion til hvert kapitels indhold).

Kp. 1 Kopister i mesterlære s. 15-33. (I august 2017 opsendte Kina verdens sørste satellit som eksperimenterer med ubrydelig kvantekryptering s. 15, I 2015 lykkedes det kinesiske forskere at ændre på generne i et menneskeligt foster i sit tidlige stadie ved hjælp af avanceret genteknologi s. 16, Transformation fra ”Made in China” til ”Made by China” s. 19, Kopiering – man skal lære/imitere xue fra de bedste s. 19, Danske virksomheder i Kina s. 19, Kinesiske telekommunikationsvirksomheder s. 22, Grundlæggeren Ren Zhenfei s. 23, Whistleblower Edward Snowdon s. 24, Hvidevareproducenten Haier’s topchef Zhang Ruimin s. 25, Solceller s. 26, Kinas præsident Xi Jinping s. 27, USA’s præsident Donald Trump s. 27, Højhastighedstog s. 28, Fuxing/foryngelse s. 29, Kina som yin-yang = modsætninger, som afhænger af hinanden s. 33).

Kp. 2 Et nyt Silicon Valley s. 34-56. (Cykler s. 34, Mobike delecykler s. 35, 772 mio. internetbrugere s. 35, Kinas største internetvirksomheder s. 37, Kørselstjenesten og madleveringsplatform s. 37, Dilemma for databeskyttelse og privatliv s. 37, Verdens største bilmarked s. 38, Elbiler s. 39, Shanghai s. 40, Internetgigant s. 41, Universiteter i Shanghai Fudan, Jiaotong og Tongij s. 43, Hovedstaden Beijings topuniversiteter Tsinghua og Beida s. 43, En enorm købekraft baseret på sort økonomi, som ikke kan aflæses i statestikkerne, vigtigste område er Zhongguancun Science Park med e-handelsfirma og pc-producent s. 44, Den kinesiske leder Deng Xiaopeng lancerede i 1978 ”Den Åbne Dørs Politik” s. 44, smartphone producent s. 45, Drømmeby Xiongan højteknologisk by mellem Beijing og havnebyen Tianjin s. 46, Det 3. innovationscentrum Shenzhen i Guangdon-provinsen s. 47, Verdens største droneproducent s. 47, Shenzhens fabrikker for 3 D-print s. 47, Premierminister Li Keqiang lancerede i 2015 planen Made in China 2025 om kvalitet frem for kvantitet s. 49, Planen udpeger ti teknologiske områder: Computerchips, robotter, luftfart, skibsfart, jernbaner, elbiler, vedvarende energi, landbrugsteknologi, strategiske vigtige materialer fx sjældne jordarter og biotek s. 49, Robotteknologi s. 50, Danske Universal Robots og Mobile Industrial Robots s. 51, Det Europæiske Handelskammer i Beijing s. 52, Kinas mobile arbejdsstyrke med op mod 290 mio. migrantarbejdere s. 54, Hukou-systemet binder kinesere til det sted, de er født s. 54, Græsrodsorganisationen China Labour Bulletin i Hongkong s. 54).

Kp. 3 Kung-fu-business. E-handel på kinesisk s. 57-80. (Virksomheden Alibabas børsnotering i New York 2014 var den højseste i verden s. 57, Kinas e-handels udgjorde i 2008 1 procent af den globale omsætning s. 57 I dag er det 40 procent s. 58, Grundlæggeren Jack Ma trykkede hånd med USA’s præsident Bill Clinton s. 58. Præsident Richard Nixon i den smukke by Hangzhou, her blev Ma Yun til Jack Ma s. 61, O2O – Online to Offline e-handelsvirksomheder etablerer i stigende grad fysiske butikker s. 64, Singles Day den store shopping event s. 64, Fuldautomatisk logistikcenter i Kunshan vest for Shanghai, hvor robotter og maskiner håndterer 9.000 ordrer i timen ved hjælp af kunstig intelligens og billedgenkendelse s. 66, Siden 2016 levering af pakker til dronestationer i de mest øde egne af Jiangsu-, Shaanxi- og Sichuan provinserne og i udkanten af Beijing s. 66, Dansk svinekød i onlinehandel i Kina s. 67, Ifølge det statskontrollerede dagblad China Daily er der 19.000 kurerfirmaer i Kina s. 68, Den globale imagekampagne, som den kinesiske regering har investeret massivt i ved at etablere medier i fx Afrika s. 71, Visdom fra klassisk kinesisk kampkunst og filosofi: passion, integritet og forandringsparathed s. 74, Tai-chi handler om, hvordan du balancerer, og hvordan du arbejder s. 75, Mange ekstraordinære stærke kvinder i kinesisk erhvervsliv s. 76, Richard Liu grundlægger af JD.com s. 78, Forbrugerorganisationen Tænk advarer s. 78, Foreningen for Dansk Internethandel s. 79, Militærstrategen Sun Tzus bog Krigskunsten fra 600 f.v.t. s. 80).

Kp. 4 WeChat – alt i en-app’en s. 81-105. (WeChat hedder på kinesisk Weixin og er nærmest blevet et digitalt styresystem til det moderne liv i Kina s. 81, Kineserne trives så godt med sammensmeltningen mellem arbejdsliv og privatliv, Guanxi er de livsvigtige relationer s. 82, Grundlægger af Tencent Huanteng Ma/ på engelsk Pony Ma er Kinas rigeste mand s. 83, QR-koder er omdrejningspunkt for næsten alle funktioner i WeChat s. 85, Rane Willerslev direktør for Nationalmuseet s. 86, Miniprogrammer og deres vigtige betydning s. 88, Den nye teknologi giver det kinesiske kommunistiske parti nye muligheder for overvågning af alle, som kan true dets magtposition s. 91, Selvcensur er meget udbredt i Kina p.gr.af risiko for lange fængselsstraffe for at ”opildne til social uro” s. 91, Organisationen Journalister uden Gænser viste 2017, at Kina lå no. 176 af 180 lande om pressefrihed s. 92, Den kinesiske regering bruger internettet som propagandakanal s. 94, Science Magazine frygter, at den akademiske frihed i Kina bliver endnu mere begrænset s. 97, Chen Min var partisekretær i Guizhou-provinsen med billig elektricitet fra 2012-2017 s. 97, Det samme gjorde Mao Zedong i 1960’erne hvor al rumforskning og militærproduktion blev flyttet til det ufremkommelige bagland s. 98, VPN (Virtual Private Network) som new York Times siger op mod 100 mio. kinesere anvender for at klatre over den kinesiske firewall s. 99, Ifølge Wall Street Journal overvejer den kinesiske regering at kræve en aktie i virksomhederne bag de store sociale medier s. 100, Det amerikanske medie Foreign Policy har forklaret Alibabas børsnotering i New York s. 101, Tidligere Google-ingeniør Colin Huang i Silicon Valley har gundlagt kinesiske Pindoudou s. 105).

Kp. 5 Verdens største digitale økonomi s. 106.122. (Først i 2014 gav den kinesiske regering private virksomheder mulighed for at ansøge om licens til bankdrift s. 106, Fintech=finansielle teknologier som Kina ifølge konsulenthuset KPMG er global frontløber for s. 107, Ifølge konsulentfirmaeet IResearch blev der i 2016 foretaget 5,5 billioner mobilbetalinger i Kina s. 108, Konsulenthuset EY og Harward Business Review om kinesernes personlige oplysninger online s. 109, Røde kuverter/hong bao til pengegaver s. 110, Deet officielle kinesiske nuhedsbureau Xinhua News s. 111, P2P–platforme (peer to peer)=private långivere s. 115, Den virtuelle valuta Bitcoin s. 117, ICO (Initial Coin Offering) en virksomhed udbyder sin egen kryptovaluta/coin på en blockchain, som offentligheden kan købe s. 118, I 2017 begyndte den kinesiske regering at stoppe kryptovalutaer s. 118, I 2016 omtalte den tidligere kinesiske centralbankchef Zhou Xiaochuan at papirpenge var noget, der hører en tidligere generation til s. 120).

Kp. 6 På besøg i fremtiden s. 123-137. (Ansigtsgenkendelse s. 125, AR (augmented reality) s. 127, Biler i automat s. 128, Svenske Wheelys mobile kaffebarer s. 129, Robotsupermarkeder s. 129, Milano-bageren Rocco Princhi s. 130, Kaffe i Kina s. 130, Konsulenthuset McKinsey & Company om luksusprodukter s. 132, Lav tillid til den kinesiske fødevareindustri s. 133, Microsoft-medarbejder Zhang Yiming har grundlagt nyhedsplatformen Toutiao med Beijing Bytedance Technology som moderselskab s. 135, Chef Ma Wei-ying for Toutiaos laboratorium for kunstig intelligens s. 137).

Kp. 7 Kapløbet om kunstig intelligens s. 138-165. (Kinas reformleder Deng Xiaopeng sagde i 1992, at Kina har sjældne jordarter s. 138, Data er hovedingrediensen i de algoritmer (opskrifter), der lærer maskinerne at afkode s. 139, Kunstig intelligens bliver den mest afgørende af alle de nye teknologier, som vil forandre verden ifølge teknologikyndige s. 140, At revolutionere svineproduktion i Kina s. 141, Danish Crown i Kina s. 142, Toiletbesøg i Beijing s. 143, Investeringsbanken UBS rapport fra 2017 s. 143, Den nye kinesiske verdensmester i 2017 Ke Jie i brætspillet GO (Wu Zi Qi) s. 144, I kanalbyen Wuzhen bliver der hvert år holdt en stor international internetkonference s. 144, Rapport fra Future of Humanity Institute, Oxford University i 2017 ligger Kina stadig efter USA på alle målbare parametre s. 144, Syv kinesiske virksomheder på 2017-listen over verdens 50 mest ”intelligente” virksomheder ifølge MIT Techology Review s. 145, Stemmegenkendelse s. 146, Cloud-teknologi med udrulning af Smart City-koncepter, hvor veje, lyskryds, lygtepæle og biler er forbundet til internettet og kommunikerer sammen s. 147, Den tyske professor Jürgen Schmidhuber er ekspert i kunstig intelligens s. 149, Verdens angiveligt første kunstig intelligens-hospital er åbnet i Anhui-provinsens hovedstad Hefei s. 150, Grundlæggeren af Tesla Elon Musk frygter, at kunstig intelligens kan blive årsagen til en tredje verdenskrig, en reaktion af præsident Vladimir Putin s. 151, Dræberrobotter s. 151, Kinas øverste ansvarlige for sikkerhed og overvågning Meng Jianzhu mener, at brugen af big data er afgørende for at sikre stabiliteten i Kina s. 155, Et socialt pointsystem skal i 2020 inkludere alle kinesere s. 156, Blacklistning s. 157, Den samfundskritiske forfatter Wang Lixiongs sci-fi-roman Ceremoni s. 157, Milliardær Li Shufu, grundlægger af Geely, som købte Volvo, om overvågning s. 158, Kunstneren Den Yufengs kontroversielle udstilling i Wuhan af borgere s. 159, En ny national standard om databeskyttelse maj 2018 ventes ifølge China Law Blog udgivet af det amerikanske advokatfirma Harris Bricken, at blive toneangivende for, om virksomheder overholder reglerne s. 160, John Harris britisk journalist skriver for The Guardian, at kreditvurdering har stor indflydelse for vores liv s. 163).

Kp. 8 Globale ambitioner s. 166-199. (Kinesiske teknologivirksomheder forsøger at kapre markedsandele uden for Kina s. 166, Tag ud i verden-strategi fra 2001 s. 167, Wang Jianlin har overtaget bl.a. Nordic Cinema Group, der driver 68 biografer i de nordiske lande og Baltikum s. 171, Fodbold s. 171, ”Styrk den bløde magt, realiser den kinesiske drøm” s. 172, Konfutse-institutter s. 172, Kinesiske infrastrukturprojekter i Afrika s. 174, Rhodium Group overvåger kinesiske investeringer, i EU steg de til 30 mia. i 2017 s. 175, Committee on Foreign Investments in the United States (CFIUS) s. 175, Præsident Donald Trump s. 176, Kina ejer størstedelen af amerikansk gæld s. 177, Japanske medie Nikkei Asian Review siger, at Kina bruger flere penge på at importere computerchips end olie s. 178, I 2010 fik den kinesiske stat rettighederne til den strategisk vigtige havn i Piræus i Grækenland i 35 år s. 180, Den tyske lobbyorganisation VDMA har en ekspert, der har sagt til Politico, at Europa er tvunget til at vælge mellem to onder: ”En kinesisk bagdør eller en amerikansk bagdør” s. 181, Kinesiske investeringer handler altså ofte om at skaffe stærke brands, teknologi og knowhow hjem til moderlandet Kina s. 183, Professor Dong Yu tidligere chefudvikler for Microsoft s. 184, Muligheden for at etablere holdingselskaber i det attraktive skattely Cayman Islands s. 184, Richard Liu grundlægger af JD.com s. 185, Internet-of-Tthings (IoT) s. 185, Washington Post om ansigtsgenkendelsesteknologi s. 187, Tech-magasinet Wired s. 188, Indien er verdens næststørste digitale økonomi s. 190, The East African i Kenya s. 193, Tekstilproducenter i Etiopien s. 194, Kinas kinesiske navn Zhongguo betyder Riget i Midten s. 195, The Economist kaldte i okt. 2017 Xi Jinping verdens mest magtfulde mand s. 196, EU’s nye data forordning GDPR stiller store krav til internetvirksomheder s. 197, China Money Network overvåger kinesiske selskabers udvikling s. 198).

Kp. 9 Derfor skal vi kopiere kineserne s. 200-219. (Ti punkter, der opsummerer det forfatteren mener danske virksomheder kan lære frkinesiske virksomheder – men der er også meget vi ikke skal lære fra Kina s. 201, 1. Lær af mestrene s. 202, 2. Hastighed s. 203, 3. Lyt til kunderne s. 205, 4. Opportunisme s. 206, 5. Fokus på massemarkedet s. 208, 6. Sociale platforme s. 210, 7. Brugeroplevelser s. 211, 8. Kung-fu-filosofi s. 214, 9 Grundlæggermentalitet s. 216, 10. Flere kvinder i toppen s, 218). Kp. 10 Sådan håndterer vi kinesisk disruption s. 220-252. (Disruption = splitte ad, De kinesiske opkomlinge har taget globale markedsandele. Først industrivirksomheder, næste er databaserede virksomheder s. 220, Steve Jobs Apples grundlægger, Jess Bezos Amazons grundlægger s. 221, World Economic Forum 2018 s. 222, Den amerikanske filantrop David Rubenstein s. 223, Wired Magazine i 2016 forside: ”Time to Copy China” s. 227, Danmark har opbygget en stærk position indefor robotter Cobots s. 228, Den tyske solcelleindustri s. 228, Medicinalindustrien s. 231, Cementfabrikker s. 235, Børns privatdata og sundhed s. 236, Vindmøller s. 237, Totakts-diselmotorer til containerskibe s. 238, Menneskesynet i Danmark s. 239, Enegi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt s. 242, Præsident Hu Jintao i 2012 og i 2013 den tidligere fjerde øverste leder Yu Zhengheng i Danmark uden Tibet flag s. 243, Taiwan som løsrevet kinesisk provins s. 244, EU har 500 mio. forbrugere og er Kinas største samhandelspartner s. 245, Den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron ønsker nye EU-regler s. 245, Window of opportunity s. 246, Daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen offentliggjorde i januar 2018 en ny strategi for Danmarks digitale vækst s. 247, EU’s årlige topmøde Digital Day 2018 lancerede 5 nye initiativer s. 248, Global tech-ambassadør Casper Klynge udnævnt af den danske regering s. 250).

Tak s.253, Litteraturoversigt s. 254-257, Sådan holder du øje med Kinas tech-revolution s. 258, Register over virksomheder s. 259-263.

http://peoplespress.dk/category/ledelse/ info@peoplespress.dk Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #39 28. sept. 2018 s. 14-15.

Se AT grænser, Astronomi, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, matematik, naturgeografi, samfundsfag, teknologi.

Buch, Kirsten Berggreen: Landet ved Den Sorte Drages Flod DMS-forlag, 1991. 76 sider. Missionærbørnene Astrid og Jakob skal rejse fra Kina hjem til Danmark i 1938. Inden afrejsen fortæller Astrids kinesiske veninde Meilan om traditioner og dagligdag på landet i Kina.

Burmester, Sven: En verden til forskel. Tre familier, tre civilisationer. Informations Forlag 2009, 116 sider. En kinesisk familie s. 47-85 (Kp. 4 Familien Li s. 49-64, kp. 5 familien Yang s. 65-78, kp. 6 Verdenshistoriens største bedrift s.79-85).

Sven Burmester er tidligere vicedirektør i Verdensbanken og chef for FNs befolkningsfond i Kina. I forbindelse med sit arbejde har han opholdt sig i længere perioder i Egypten og Kina og er i dag bosiddende i Washington. Kosmopolitten Sven Burmester samler med bogen "En verden til forskel" tråden op fra sin store succes "Fred og fare" fra 2007.

De tre civilisationer – Mellemøsten, Kina og USA – vil mere end nogle andre komme til at præge verden i fremtiden. Vi kender alle til disse civilisationer i overskrifter: Mellemøsten er præget Islam, despoter og en økonomi baseret på olieindtægter; det kommunistiske Kina stormer frem og oplever massiv økonomisk fremgang, men har problemer med menneskerettighederne; USA er stadig verdens eneste tilbageværende supermagt, men har de senere år mistet troværdighed pga. af håndteringen af ’krigen mod terror’. Men hvad med den almindelige araber, kineser, amerikaner – hvordan ser de på tilværelsen?En verden til forskel beskriver dagliglivet for en egyptisk, en kinesisk og en amerikansk familie. Den fortæller, hvordan livet former sig for de tre familier, om deres glæder og bekymringer, og om hvad de mener, fremtiden vil bringe dem. Bogen lægger vægt på forskellene mellem ‘dem og os’ og søger derved at fremme forståelsen af ‘de andre’. Den beskriver, hvilke forskelle der er overkommelige, og hvilke vi må satse på at ændre, når de fremmede slår sig ned hos os, eller når vi i stigende grad rejser ud. Læs anmelder citater her: http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-212-5&PHPSESSID=6f71040c963c15b4ed4242a635fd76ac#ANMELDERCITATER

Burmester, Sven:Jorden rundt i 70 år – Erindringer fra et liv i Vesten, Østen og den islamiske verden. Selvbiografi. Informations Forlag 2013. 239 s.

BESKRIVELSE

JORDEN RUNDT er Sven Burmesters erindringer fra et langt og inspirerende kosmopolitisk arbejdsliv i FN og som vicedirektør i Verdensbanken. En personlig og vedkommende livshistorie blandet med skarp kulturel indsigt fra et menneske, der har været med, hvor det skete. Da Sven Burmester lod sig pensionere og slog sig ned efter et langt arbejdsliv mange steder på kloden, slog han sig ned på fire forskellige kontinenter. Det betyder, at han i dag bor skiftevis i USA, hvor han har sin familie, i Kina, i Egypten og i Danmark om sommeren.

Indholdsoversigt:

Forord s. 7-10 (Hørehæmmet, men i Kina ok s. 8)

Kp. 1 Ålborg, Danmark 1940-1959 s. 11-31 (Om forurening i Kina s. 17).

Kp. 2 Pullman, USA 1959-1960 s. 33-45.

Kp. 3 København, Danmark 1960-1967, 2001- s. 47-58 (Om storbyer s. 47, Ubetalt heltidsjob som formand for Internationalt Studenter Center ISC s. 55, Kinesere ville ikke komme til ISC møder og diskutere Vietnamkrig s. 57).

Kp. 4 Ayacucho, Peru 1967-1969 s. 59-82 (Lektor Efrain Morote Best, evangelisk præst, der læste Mao og var hjernen bag Sendero Luminoso = Den lysende Sti s. 67, Robert McNamara blir præsident for Verdensbanken 1967 s. 78).

Kp. 5 Princeton, USA 1969-1971 s. 83-94 (Tidligere CIA agent i Kina s. 86, Islamisk eller konfuciansk kultur s. 88, Kina var isoleret i sin kulturrevolution s. 91, Job i Verdensbanken i Washington – uden Sovjet og Kina).

Kp. 6 Verdensbanken 1971-1997 s. 95-128 (Kina har fast direktørstilling blandt de 25 eksekutiv direktører i bestyrelsen, Deng Xiaoping: ’Det er glorværdigt at blive rig’, Kina blev medlem i 1980 s. 112, Det daoistiske wu-wei (=ingen unødig indblanding) s. 116, Kina i Afrika positivt s. 117, Burmester chef for bankens Undervisningsafdeling for hele Østasien s. 118).

Kp. 7 Washington DC, USA 1971 s. 129-158 ( Chengdu 143, Beijing, kinesisk og arabisk s. 145, simplificerede skrifttegn indført 1956 s. 149).

Kp. 8 Kairo, Egypten 1992.1995, 2001 - s. 159-183 (Her endte silkevejen fra Kina s. 160, Mongoler i Bagdad og Damaskus 1258 s. 175).

Kp. 9 UNFPA og Peking, Kina 1997-2001 s. 185-215 (Beijings historie kort s. 187, Vi er for mange på kloden - fem år som leder af FN’s befolkningsfond (UNFPA) i Kina og Nordkorea s. 189, Aflytning med skjulte mikrofoner i Jianguomen wai ambassadekvarteret ved Ritan parken s. 196, Kondom-automater i Kina s. 199, 9. juli er den internationale befolkningsdag og er nærmest national helligdag i Kina s. 205, Kinesisk både- og kultur s. 206, 1. okt. Kinas nationaldag s. 207, Mongoliet s. 208, Nordkorea s. 209).

Kp. 10 Chengdu, Kina 2001 s. 317-233 (Sichuan provinsen, Sterilisering af mænd er nemt ’uden skalpel vasektoni’ s. 222, Om forholdet mellem Japan og Kina s. 230).

Efterord s. 235-239 (Bl.a. om Kina).

ANMELDERCITATER "Han forstod tidligt, hvilken afgørende rolle religion og kultur spiller for udvikling, og han var tidligere ude end Samuel Huntington med tesen om kulturernes sammenstød. Tidligere vicedirektør for Verdensbanken Sven Burmester har skrevet en vellykket erindringsbog." Uffe Østergård i Information

“Arbejdet i Verdensbanken og FN's familieplanlægningsfond giver Sven Burmester et unikt udsyn over verdens problemer (...) det er tankevækkende at følge Burmester gennem 70 år. Hans ærinde er debatten og ikke privatlivet. Argumenterne er ikke nye, om end stadig aktuelle, provokerende og nødvendige." Hjalte Tin i Politiken

OM FORFATTEREN

Sven Burmester (f. 1940), kosmopolit og blandt mange andre ting tidligere vicedirektør i Verdensbanken, cand.scient. i organisk kemi, adjungeret professor og forfatter. På Informations Forlag er tidligere udkommet En verden til forskel (2009).

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-376-4

(S) almen studieforberedelse, dansk, historie og samfunds- og kulturfag.

Børdahl, Vibeke: Tiger, tiger: Wu Song og tigeren i kinesisk historiefortælling. Vandkunsten, 2004. 166 sider, illustreret.

Historien om Tigerdræberen Wu Song fra den kinesiske 1500-tals roman "Fortællinger fra marsk og mose" og om, hvordan den fortælles af professionelle kinesiske historiefortællere

C

Chan Koonchung: De fede år. Roman. Gyldendal 2012. 346 s. PS. Bogen udkom i Hong Kong i 2009 og er forbudt i Fastlandskina.

Beijing, i nær fremtid: En måned er forsvundet fra alle officielle registre. Ingen har nogen erindring om den, ingen kunne være mere ligeglade. Bortset fra en lille gruppe af venner, som vil gøre alt for at komme til bunds i den ildevarslende munterhed og det hukommelsestab, som gennemsyrer hele den kinesiske nation. Da vennerne kidnapper en højtstående embedsmand og tvinger ham til at røbe alt, får de en viden – ikke kun om deres egne ledere, men også deres eget folk – som ryster dem i deres inderste. Og som vil chokere verden. DE FEDE ÅR er en stærk - og stærkt underholdende - satirisk roman, der henter sin styrke i at skildre et Kina, som kun forekommer alt for realistisk. ”Det er fristende at rubricere denne bog som Kinas ”Dr. Zivago”, men … denne sjælsrå kommentar til et samfund, der ikke tolererer nogen modstand har mere til fælles med Aldous Huxleys ”Fagre nye verden”. Ikke en thriller i ordets konventionelle betydning, men langt mere skræmmende end de fleste.”- Times.

Indholdsoversigt: Forord 9-22. Liste over personer 23-24. Første del Kp. 1 To år fra nu 27-67. Kp. 2 Glem aldrig 68-119. Kp. 3 Fra forår til sommer 120-157. Anden del Kp. 4 At gå frem og tilbage 161-199. Kp. 5 Adskillige menneskers tro, håb og kærlighed 200-233. Epilog En meget lang nat eller En advarsel om Kinas herredømme i det 21. århundrede 235-332 med underkapitlerne a. Idealisme på kinesisk 237-248, b. At leve eller dø sammen 248-264, c. Den kinesiske Leviathan 264-280, d. den kinesiske model 280-288, e. En århundredgammel drøm går i opfyldelse 289-309, f. Den bedste mulighed i den virkelige verden 309-317, g. Gud bevare kommunistpartiet 318-332. Den engelske oversætters tekstnoter 333-345. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702098440/de-fede-aar Læs anmeldelsen ’Kineserne vælger at glemme’ i Information af Martin Gøttske her: http://www.information.dk/298826 (S) almen studieforberedelse og samfundsfag

Chang, Jung Chang: Storesøster, Lillesøster, Røde Søster. Tre kvinder, der prægede Kina i det tyvende århundrede. forlaget Gyldendal NonFiktion. 2020. Oversat fra engelsk af Lotte Jansen. Illustrationer. 408 s.

Register s. 402-407 Indeholder nævnte navne, byer, lande m.v. og siderne, de er omtalt på.

Indholdsoversigt: s. 5 Til min mor. s. 7-8 Indhold. s. 10-11 Kort over Den Kinesiske Republik, 1945. s. 13 - 18 Forord.

Første Del - Vejen til Republikken (1866-1911) s. 19-59 (Kapitlers underafsnits antal står i parentes, Citater står med sidehenvisning).

Kp. 1 Kinas Fader på vej mod magten. s. 21-46 (6). (Den 4. juli 1894 blev Hawaii udråbt til republik, efter at den regerende dronning Liliuokalani var blevet afsat året forinden. s. 21. ... Ming-dynastiet (1368-1644) s. 21, ... i 1911 ... blev Manchu-dynastiet væltet af tronen, Kina blev en republik og Sun kendt som dens Fader. s. 22, ... Sun Yat-sen (født 12. nov. 1866 - døde 12. marts 1925) var kantoneser s. 22, ... 'Billede af Nordguden' s. 23, ... Suns storebror Ah Mi dør 1915 s. 23, Indsnørede fødder på piger ... s. 23, ... arrangeret ægteskab med Muzhen ... s. 27, Sun Da-cheng s. 22, Song Charlie (født i 1861 - død 1918) far til Ailing, Meiling, Qingling og Yeung s. 30. Suns erfaringer fra udlandet havde fået ham til at foragte sit hjemland, og han skød skylden for alle problemer på Manchu-dynastiet.s.28. enkekejserinde Cixi s. 43. Stillet over for opstande over hele Kina indledte manchuerne den 18. dec. 1911 fredsforhandlinger med republikanerne. s.46). Kp. 2 Song Charlie: metodistprædikant og hemmelig revolutionær. s. 47-59 (3). (Charlie, far til de tre Song-søstre, var en af Sun Yat-sens tidligste støtter. s. 47. frøken Ross s. 52, Senere samme år (da frøken Annie døde i 1887) tog Charlies liv en ny vending: Han giftede sig med den attenårige Ni Kweitseng (af familien Xu Guang-qi) s. 55. Deres første barn, en datter, Ailing, blev født den 15. juli 1889. Fem andre børn fulgte - to døtre mere, Qingling og Meiling, og tre sønner: Tseven, Tseliang og Tsean, født i henholdsvis 1894, 1899 og 1906. Drengene blev kaldt ved deres forbogstaver: T.V., T.L. og T.A. s. 56).

Anden Del - Søstrene og Sun Yat-sen (1912-1925) s. 63-135.

Kp. 3 Ailing: En vældig smart ung kvinde. s. 63-83 (7) s. 66-67 8 sider Fotos. (I 1894, da Ailing var fem år gammel, sendte Charlie og hans kone deres første barn til McTyeire School, en metodistkostskole grundlagt af dr. Allen og opkaldt efter biskop McTyeire. s. 63. ... Det var den bedste pigeskole i Shanghai - og den var amerikansk. s. 63. ... Song-familiens andet barn, Qingling, var tre år yngre, født den 27. januar 1893. s. 64. ... Den udadvendte i familien var lillesøster Meiling. ... født den 12. februar 1898 ... s. 65, Kina kulturikon Konfucius s. 70, ... Kinas leder Chiang Kai-shek (født 31. oktober 1887 - 5. april 1975) konverterede til kristendommen s. 70, ... Chen Qimei, 'Godfather' for Shanghais vigtigste hemmelige selskab, Den Grønne Bande s. 73, Suns søn Fo og datter Yan s. 78, hans datter Wan s. 79, Suns japanske konkubine Haru Asada døde i 1902 s. 79, Suns næste japanske konkubine Kaoru Otsuki s. 79, Suns første konkunine Chen Cuifen s. 81). Kp. 4 Kina på vejen til demokrati. s. 84-92 (3). (... Efter valget til provinsforsamlingerne i 1909 blev der i 1913 holdt parlamentsvalg i alle toogtyve provinser for at vælge medlemmer til Kinas første parlament nogensinde. s. 87. Sun erklærede, at han ville trække sig fra politik og hellige sig bygningen af landets jernbaner. s.88. Charlie og Ailing var fulgt med Sun til Japan. s. 90). Kp.5 Ailing og Qingling bliver gift. s. 93-105 (3).(Charlie blev nu nødt til at forlænge sit ophold i Japan. s. 93. ... H.H. Kung og Ailing giftede sig i september 1914 ...s. 94. ... Sun mødte Qingling på Tokyo station den 25. oktober 1915, og de blev gift næste dag hos Wada Mizu ... s. 99, Liao Zhongkai og hans elleveårige datter Cynthia var vidner s. 100). Kp. 6 Et liv som madame Sun. s. 106-119. (3) (Emma Mills s. 111, hendes kælenavn er Dada s. 147). Kp. 7 Jeg ønsker at følge min ven Lenins eksempel. s. 120-135 (3). (Det var, efter at Sun i sommeren 1922 var blevet drevet ud af Canton, at Rusland begyndte at spille en stor rolle i både hans og madame Suns liv. s. 120. sovjetiske ledere Lenin, Trotskij og Stalin s. 121, hviderusser og sovjetisk propagandaveteran Mikhail Borodin s. 121 og hans kone Fanny s. 125, Medlem af Kinas Kommunistparti (KKP) Mao Zedong (født 26. december 1893 - døde 9. september 1976) meldte sig ind i Nationalistpartiet s. 122, Qingling blev overbevist leninist ... Røde Søster s. 126).

Tredje Del - Søstrene og Chiang Kai-shek (1926-1936) s. 137-220.

Kp. 8 Damerne fra Shanghai. s. 139-151 (3) s. 146 8 sider Fotos. (Da ... Ailing fik sine første to børn, Rosamunde i 1915 og David i 1916, var hun rastløs og ulykkelig. s. 146. ... hendes tredje barn Jeanette i 1919 s. 147, ... yngste søn Louis født i 1921 s. 147, ... i 1926 bragte Ailing sin 28 årige søster sammen med 38 årige Chiang Kai-shek ... s. 151). Kp. 9 Meiling møder general Chiang Kai-shek. s. 152-165 (2). (Chiang Kai-shek blev født i 1887 i byen Xikou i en bjergegn i Zhejiang-provinsen ikke langt fra Shanghai. s. 152. Da han var 14, arrangerede hans mor, som traditionerne foreskriver, et ægteskab for ham med en pige ... Fumei, der var 5 år ældre s. 152. Chiangs konkubine Zhicheng s. 153, Jennie blev gift med chiang s. 153, ... Meiling og Chiang Kai-sheks bryllup fandt sted 1. dec. 1927 ... s. 164). Kp. 10 Gift med en plaget diktator. s. 166-179 (6). (Der opstod hurtigt uoverensstemmelser mellem Meiling og hendes mand. s. 166. Chiang Kai-shek besejrede Beijing-regeringen og gik ind i den nordlige hovedstad den 3. juli 1928. s. 167. ... Lincolns ledelse af folket, ved folket, for folket, s. 169, Chiang blev døbt 23. okt. 1930 i Shanghai s. 174, Godfather Chens to nevøer Guofu og Lifu s. 175). Kp. 11 Qingling i eksil: Moskva, Berlin, Shanghai. s. 180-194 (5) (Qingling ankom til Berlin i begyndelsen af maj 1928. s. 186. ... Filmskuespiller Marlene Dietrich sang 'I bin von Kopf bis Fuss'. s. 188). Kp. 12 Et samarbejde mellem mand og kone. s. 195-200 (3). (Japanernes invasion i september 1931 gav Chiang Kai-shek en ydre fjende og en mulighed for at bryde ud af sin politiske isolation. s. 195). Kp. 13 Redde Chiangs søn ud af Stalins kløer. s. 203-209 (2). (...Chiangs søn Ching-kuo blev født 27. april 1910 ... s. 202, Weigo var Chiangs adopterede søn s. 204, I efteråret 1934 fordrev Chiang De Røde fra Kinas rige sydøstlige egne. Deres flugt blev kendt som Den Lange March. s. 207. ... Ching-kuo blev gift med en russisk tekniker Faina Vakhreva i 1935 ... s. 209). Kp. 14 ’’Kvinde værner om mand’’. s. 210-220 (3).

Fjerde Del – Søstre i krig (1937-1950) s. 221-276.

Kp. 15 Tapperhed og korruption. s. 223-237 (3). (I juli 1937 besatte Japan Beijing og Tianjin. Midt i august brød en totalkrig ud i Shanghai. s.223). Kp. 16 Røde Søsters skuffelse. s. 238-249 (4). Kp. 17 Lillesøsters triumf og ulykke. s. 250-260 (4). (I oktober 1942 kom Wendell Willkie, republikanernes præsidentkandidat i 1940, til Chongqing som Roosevelts personlige udsending. s. 250. Fru Eleanor Roosevelt s. 251). Kp. 18 Chiangs styre falder. s. 261-276 (5) 8 sider Fotos fra s. 276. (... Øjeblikket var nu kommet for hans endelige opgør med Mao, om hvem der skulle styre Kina. s. 261. I sommeren 1948 begyndte Chiang Kai-shek at forberede sig på at ’’flytte’’ til Taiwan, en ø på 36.000 kvadratkilometer og en befolkning på seks millioner. s.271).

Femte Del – Tre kvinder, tre skæbner (1949-2003) s. 277-351. Kp. 19 ’’Vi må knuse alt det medføleri’’: rollen som Maos næstformand. s. 279-292 (4). (Da Mao udråbte Folkerepublikken den 1. oktober 1949, var hun (Røde Søster) lige bag ham, da han gik op på Tiananmenporten. s. 281. I 1958 lancerede Mao det mægtige ’’Store Spring Fremad’’, der i virkeligheden var hans forsøg på at få opbygget en hel række militære industrikomplekser på rekordtid. s. 290. Sui’s lille datter Yolanda født i 1957 s. 291). Kp. 20 ’’Jeg fortryder ikke’’. s. 293-309 (4). (Yolandas lillesøster Sui Yong-jie født i 1959 s. 293. ... Kulturrevolutionen startede i 1960 ... s. 295, Maos fjerde kone Jiang Qing s. 300, ... 16. maj 1981 blev Song Qingling tildelt titlen ’’Ærespræsident for Folkerepublikken Kina’’, og 29. maj 1981 døde hun 84 år gammel ... s.307). Kp. 21 Tiden i Taiwan. s. 310-327 (4). 8 Fotos s. 314-315. (... I begyndelsen af 1950 sluttede Meiling sig til sin mand (Chiang Kai-shek) i Taiwan s. 310, ... FN vedtog i oktober 1971 en resolution, der overdrog det ’kinesiske ’sæde til Beijing og dermed tvang Taiwan til at forlade FN. s. 321). Kp. 22 Hollywoodforbindelsen. s. 328-334 (2). Kp. 23 New York, New York. s. 335-342 (2). (I oktober 1964 sprængte Kina sin første atombombe. s. 338). Kp. 24 Tiderne skifter. s. 343-351 (2). (Deng Xiaoping, den øverste leder efter Mao, åbnede landets døre og omfavnede kapitalismen. s. 343).

Noter s. 353-379. Benyttede arkiver s. 380. Lister over illustrationer/Fotos s. 381-383. Litteratur s. 384. Tak s. 400-401. Register s. 402-407. Oversætterens note s. 408.

https://www.gyldendal.dk/produkter/storesoster-lillesoster-rode-soster-9788763850254

Se den fine anmeldelse af Amalie Langballe i Weekendavisen Bøger nr. 44, 30 oktober 2020, s. 6-7.

Se biologi, dansk, historie, samfundsfag og kulturfag.

Chang, Jung: Enkekejserinden Cixi, konkubinen, der banede vejen for det moderne Kina, Forlaget Rosinante 2014. Illustreret. 507 s.

Jung Changs beretning om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt, men fascinerende og spændende kinahistorie. Cixi blev i 1847 i en alder af 12 år udvalgt som konkubine hos kejser Xianfeng. Hun fødte hans eneste mandlige arving. I 1861 døde kejseren, og den femårige Tongzhi efterfulgte ham. Sammen med Xianfengs enke regerede Cixi på sønnens vegne. Tongzhi nåede kun at have magten i nogle få år, inden han døde som 20-årig. Cixi adopterede en nevø og fik ham indsat som ny kejser og fortsatte sit styre til sin død i 1908. Jung Chang fortæller om Cixis skånselsløse kamp mod rivaler, om hendes umættelige nysgerrighed og iver efter at lære - ikke kun om Kina (hun måttte ikke forlade Den forbudte by), om hendes tillid til sine rådgivere og embedsmænd - ofte vesterlændinge, som hun havde sat ind i nøglepositioner. Men også om hendes ønske om at bevare det ophøjede ved Kinas forhistorie. Jung Chang betragter Cixi som den mest fantastiske og oplyste regent en nation kunne ønske sig. Cixi overvandt århundreder gamle traditioner og formaliteter - og viste vejen til en modernisering af Kina ved at konfrontere den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi.

Fin indholdsoversigt med årstal også til hvert enkelt af de 31 underafsnit. Her giver jeg kun de overordnede del-overskrifter og deres sidetal: Kort over Kina på Cixis tid s. 10-11. Første del – Kejserlig konkubine i stormfulde tider (1835-1856) s. 13-71. Anden del – Bag sin søns trone (1861-1875) s. 73-140. Tredje del – Enkekejserinde Cixi regerer gennem en adoptivsøn (1875-1889) s. 141-176. Fjerde del – Kejser Guangxu tager over (1889-1898) s. 177-260. Femte del – Frem på scenen (1898-1901) s. 261-358. Sjette del – Den virkelige revolution i det moderne Kina (1901-1908) s. 359-438. Epilog – Kina efter Enkekejserinde Cixi s. 439-442. Noter til hvert af de 31 afsnit s. 443-474. Benyttede arkiver s. 475. Om kilderne s. 477. Bibliografi s. 479-494. Billedkilder s. 495. Liste over illustrationer s. 497-498. Forfatterens bemærkning s. 499. Tak s. 501-502. Register s. 503-507. Se fx s. 429-432 Besøg af Dalai Lama (Thubten Gyatso som 13. Dalai Lama) 1908 [1903-04 Britisk invasion i Tibet fra britisk Indien]

Forfatteren Jung Chang er født i Yibin, Sichuan-provinsen, Kina, i 1952. Under kulturrevolutionen arbejdede hun blandt meget andet som bonde, rødgardist, barfodslæge og elektriker. Derefter studerede hun engelsk på Sichuan-universitetet. I 1978 rejste hun til England for at læse videre og tog i 1982 en PhD i lingvistik på University of York - og blev den første fra det kommunistiske Kina, der fik en doktorgrad fra et engelsk universitet. Jung Changs prisbelønnede selvbiografi 'Vilde svaner. Tre døtre af Kina' om sin mormors, sin mors og sin egen historie udkom i 1991 (over 10 millioner eksemplarer solgt i hele verden, men ikke i Folkerepublikken Kina, hvor den er forbudt), I 2005 udgav hun en stor biografi om Mao Zedong, 'Mao: Den ukendte historie'- skrevet sammen med hendes mand, den britiske sovjethistoriker Jon Halliday.

Den strålende bog fik helt berettiget 6 stjerner af den Kina-kyndige anmelder Tor Tolstrup i Jyllands-Postens Kultur s. 15, 28. april 2014.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763811064.aspx

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og historie

Chang, Jung og Halliday, Jon: Mao - Den ukendte Historie. Rosinante, 2005. 890 sider.

Chang, Jung: Vilde svaner: tre døtre af Kina. Rosinante, 1994. 623 sider. Selvbiografisk. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/sw19729.asp http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/vilde-svaner-af-jung-chang

Chang, Yu-i og Chang, Pang-Mei: Snørede fødder. Lindhardt og Ringhof, 1996. 196 sider. Selvbiografisk. Læs en kort omtale af bogen: http://summa.silkeborgbibliotekerne.dk/summa/showrecord.jsp?record_id=silkeborg_2%20147%20389%208&media=bog&title=Sn%C3%B8rede+f%C3%B8dder&author=Pang-Mei+Chang

Cheng, Nien: Livet og døden i Shanghai. Aschehoug, 1995. 459 sider. Selvbiografisk beretning om, hvordan en kvinde overlevede næsten 7 år i isolationsfængsel under Kulturrevolutionen i Kina.

Chhaya, Mayank: Dalai Lama - Autoriseret Biografi. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.

Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329. http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4972&item=27835 Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her: http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659

Chua, Amy: Kampråb fra en tigermor. Selvbiografi. Gads Forlag 2011. Illustreret. 224 s.

Den amerikansk-kinesiske Yale-professor Amy Chua (f. 1962) fortæller om sit familieliv med en jødisk mand og to døtre, Sophia (f. 1993) og Lulu (f. 1996) og om sin børneopdragelse efter kinesisk tradition. Alle forældre ønsker at gøre, hvad der er bedst for deres børn. Denne bog viser, at kinesiske forældre har en grundlæggende anden måde at gøre netop det på. Hvor vestlige forældre lægger vægt på at respektere deres børns selvstændighed og opmuntrer dem til at forfølge deres drømme, så anstrenger kinesiske mødre sig, ifølge Amy Chua, på at forberede deres børn på fremtiden ved at stille meget store krav - og derigennem udstyre børnene med ikke blot færdigheder, men med disciplin og højt selvværd. http://gad.dk/Kampr%C3%A5b%20fra%20en%20tigermor Læs fx Jes Randrups artikel i Jyllands-Posten 16. april 2011 Lærernes paradis, et aktuelt eksempel fra en af Kinas allerbedste gymnasier.(S) Almen studieforberedelse og Tværfag se under selvbiografi, engelsk, psykologi og samfundsfag

Cumming, Charles: Tyfon. Spionroman. Forum 2009. 447 s.

Vi befinder os i Hongkong 1997 få måneder før England overgiver herredømmet til Kina. Atmosfæren er anspændt, og kampen om indflydelse eskalerer. Fængslende spionkrimi om storpolitik, kærlighed og et Kina på vej mod status som supermagt. http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763810593.aspx Udnævnt af Times til en af de ti bedste spændingsromaner i 2008. Læs den rosende anmeldelse ”Forfatteren, der næsten blev spion” i Jyllands-Posten 14. juni 2009 på Skoda, infomedia.

Prolog 9-10, 1. Del Hongkong 1997 kp. 1 På stranden 13-15, kp. 2 Black Watch 16-23, kp. 3 Lennox 24-31, kp. 4 Isabella 32-39, kp. 5 De Tusind Røvhullers Hus 40-42, kp. 6 Fætter Miles 43-55, kp. 7 Wang 56-68, kp. 8 Xinjiang 69-73, kp. 9 Club 64 74-75, kp. 10 Ablimit Celil 76-80, kp. 11 Den himmelske Freds Plads 81-91, kp. 12 Gåtur med forhindringer 92-98, kp. 13 Dobbeltagenten 99-105, kp. 14 Samba’s 106-115, kp. 15 Under jorden 116-128, kp. 16 Tusmørke 129-131, kp. 17 Noget for noget 132-147, kp. 18 Maryland 148-154, kp. 19 Forlovelsen 155-165, kp. 20 Hviskeleg 166-173, kp. 21 Chen 174-175, kp. 22 Middag for to 176-189, kp. 23 Wui Gwai 190-199, kp. 24 Overlevering 200-206. 2. Del London 2004 kp. 25 Ikke særlig diplomatisk 209-216, kp. 26 Chinatown 217-218, kp. 27 Vand under broen 219-225, kp. 28 På banen igen 226-237, kp. 29 Bagstopperen 238-239. 3. Del Shanghai 2005 kp. 30 Asiens Paris 243-245, kp. 31 Turisme 246-255, kp. 32 Cellen 256-260, kp. 33 Starbucks 261-272, kp. 34 Natarbejde 273-287, kp. 35 Morgenen efter 288-291, kp. 36 Diplomatpost 292-299, kp. 37 En gammel ven 300-310, kp. 38 M 311-332, kp. 39 Overtalelse 333-336, kp. 40 Beijing 337-345, kp. 41 Hutong 346-361, kp. 42 Paradise City 362-363, kp. 43 Det Franske Kvarter 364-374, kp. 44 Sal 4 375-378, kp. 45 Ført tilbage 379-391, kp. 46 Den Sidste Nadver 392-396, kp. 47 Efterretninger 397-403, kp. 48 Nedtælling 404-414, kp. 49 En hvisken i krogene 415-427, kp. 50 11. juni 428-431, kp. 51 Rød Beijing 432-435, kp. 52 Bob 436-439, kp. 53 Vidnesbyrd 440-444. Taksigelser 445-447.

D

Danmark: Beijing Design Week 2018 EXHIBITION: Join the Copenhagen guest city exhibition at Beijing design week 2018 - LIVING is GIVING, 26 September to 5 October 2018. Kronprins Frederik besøger 26-28. sept. 2018 Beining, hvor han vil åbne den danske udstilling med focus på dansk livsstil. The concept and visual identity for the guest city exhibition is finally here! Inside a unique and industrial gas tank in Beijing’s vibrant art district you will find what resembles Copenhagen downtown: a walking street, a city square, a playground, a small castle and naturally small shops displaying all the innovative and high-quality products and solutions Denmark has to offer. The exhibition is an exceptional opportunity for Danish companies to reach their target audience in China within sectors such as: • Lifestyle • Transport and urban spaces • Healthcare • Food • Housing and construction • Play and learning • Tourism

Interested? Download the invitation and find details about the concept, the visual identity, and exhibition packages incl. price.

https://di.dk/marked/faaoverblik/asien/pages/beijingdesignweek2018.aspx

Holger Dahl: Pandaeffekten : en rejse ind i Kinas hjerte. People’sPress 2018. Bog og E-bog. s.264 s.

Bogen er en dokumentarisk beretning: Tag med på en rejse ind i Kinas grønne hjerte – hvor forandringerne i dag er fysiske som lussinger, hvor kommunisme er fiktion, og hvor en milliard mennesker hver dag anstrenger sig for at få billet til toget mod de gyldne tider – før det er for sent.

”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien”, sagde Mao Zedong. Folket skabte måske nok revolutionen i Kina – men ikke uden modstand. Da kommunisthæren i begyndelsen af 1930erne var på kanten af udslettelse, valgte den at flygte – at begive sig ud på en vanvittig fodtur gennem mere end 6000 kilometer af Kinas mest fjendtlige terræn – den i dag mytologiske ’Lange March’. Gennem bakkede og fattige landskaber, over snepiskede bjergpas, brusende floder og ud på den støvede, uforsonlige slette lige syd for Den Gule Flod.

Hvad er det for en kraft, der samler kineserne om revolutioner, kampagner og økonomiske mirakler? Får enorme mængder af mennesker til at begive sig ud i uvisheden for at følge nogle få fantaster mod diffuse, fjernt lysende mål? ’’Det er Pandaeffekten! At noget er noget uden at være noget!’’ Og det er i virkeligheden den, der driver folket. Forfatteren: Holger Dahl, (f. 1961-09-09) der i 2013 udgav den anmelderroste Kina – Engang for et øjeblik siden, følger sporet af den Kinesiske revolutions ‘Lange March’ – fra den rige Østkyst og ind i det gamle Kina – ind i landets historie, litteratur og mulige fremtid. Dahl er arkitekt og grafisk designer. Fra 1981-1983 boede han i Beijing, hvor han studerede kinesisk sprog og kunsthistorie. Han har siden rejst over stort set hele Kina.

s. 5 Til min familie, s. 6 Tak. Indhold s. 7, Mao Zedong citater s. 8, Pandaeffekten s. 9 (1. oktober 1949 erklærede Mao Zedong på toppen af Den Himmelske Freds Port i Beijing at Folkerepublikken Kina var født. Borgerkrigen mod Chiang Kai–sheks nationalisthær var slut). I følgende indholdsoversigt bliver navne m.m. normalt kun noteret første gang de bliver nævnt.

Kp. 1 Beijing – Alting starter i Beijing s. 11-31 (Kort s. 10, Rigets hovedstad siden Mingdynastiet 1453 s. 11, Deng Xiaopings reformer s. 11, Klassikeren Shi Jing – Poesiens bog s. 12, arkitekt Norman Fosters lufthavn i Beijing s. 12, Hongkong s. 13, mongol Wu restaurantejer s. 14, Beijing Hotel s. 16, China Daily kommunistpartiets engelsksprogede avis s. 16, Præsident Xi Jinping s. 17, Den Lange March efterår 1934-sommeren 1936 s.17, 80 årsdagen for afslutningen af Marchen s. 17, Tienanmen-porten til kejserpaladset med Maos portræt og i dag Kinas religiøse og politiske centrum s. 18, Sen amerikanske journalist Edgar Snows bog ’’Rød Stjerne over Kina s. 20, Zhu De hærchefen for ’’Folkets Befrielseshær’’ s. 21, Hugo Wedel fra Berlins zoologiske have skal skaffe en ny panda fra Chengdu s. 23, kinesisk mødekultur s. 23, Simon Johnstone Kina ekspert s. 23, Xiongmao = bjørnekat = Panda på kinesisk s, 25, Qingdynastiet fra 1644-1911 stammer fra Manchuriet s. 26, Sun Yatsen og hans national folkeparti Guomindong grundlagde Republikken Kina i 1920erne med hovedstad i Nanjing s. 27 kommunisternes Jiangxi-sovjet s. 28, Shanghai-massakren s. 29, slaget ved Xiangfloden s. 30).

Kp. 2 Xiamen – Begyndelsen på min egen march s. 32-57 (Kort s. 32, Marco Polo s. 33, Sindbad s. 33, provinsen Fujian s. 33, Lili driver Yogahotellet s. 35, Gulangyu-øen s. 35, muslimer s. 36, Quanzhou s. 38, Taiwan s. 38, Koxinga mingkriger s. 38, kunstner Cai Guoqiang s. 39, navne s. 41, Gurkhasoldater fra Nepal s. 43, uighuren Liu s. 445, billetdamen ved færgeterminalen s. 47, bryllupsfotografer s. 50, armløs tigger s. 55).

Kp. 3 Wuyi Shan – Et møde med bøllen Liu s. 58-77 (Kort s. 58, Da Hong Pao tebuske s. 60, højhastighedstog s. 61, Kongetinden s. 64, Oolong te/Wulong te s. 67, politibetjent s. 59, Laowai = gammel udlænding, langnæse s. 71, landsbyen Xiamei s. 72, klan = familieenhed s. 73, den engelske præst Rudolf Bosshardt s. 76).

Kp. 4 Tulou – gule cirkelrunde klanhuse – og te s. 78-93 (Kort s. 78, klassiske kinesiske musikinstrumenter s. 79, Wechat eller Weibo er Kinas blanding af Facebook og Twitter s. 81, Chen chauffør s. 82, kinesisk skriftsprog har en tæt forbindelse mellem ord og ting s. 87, Maos yndlingsbog var Shuihu Zhuan – fortællinger fra Vandkanten, nedskrevet i Yuan-dynastiets tid (1271-1368) en kinesisk Robin Hood fortælling s. 92).

Kp. 5 Quanzhou – Et besøg i fremskridtets forgård s. 94-115 (Kort s. 94, byen Jinjiang verdens designhovedstad for sportssko, sportstøj m.m. s, 96, byen Chongwu med en helt intakt bymur s. 101, chauffør Wu s. 102, i 1982 startede reformerne fra totalkontrolleret planøkonomi til løssluppen statskapitalisme s. 103, i 2001 blev det muligt for privatkapitalister og iværksættere, at blive medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti s. 104, Efter Maos død og den berygtede firebande arresteret i efteråret 1976 s. 106, De økonomiske reformer i Kina begyndte forsigtigt med opløsning af folkekommunerne og landbrugsjorden tilbage til de enkelte bønder s. 106, Ordet wu’s betydninger s. 108, stenhuggerfirmaer s. 108, Det Gule Hav s. 110, Kaiyuan Si templet i Quanzhou er buddhistisk fra Tangdynastiet ca. 650 s. 113, pagoder s. 113).

Kp. 6 Longshu Shan – Himmelvejen på Dragetigerbjerget s. 116-131 (Kort s. 116, wei er det ord man råber på kinesisk, når man skal kaldet på nogen = Hallo, s. 120 taoist tempel på en bjergtop s. 122, Det Store Spring Fremad 1958-1961 s. 126, Kulturrevolutionen 1966-1969 s. 127, Folkekommunen Dazhai s. 127, munken Xuanzang (602-664) og hans 17 år lange rejse til Indien for at hente sjældne buddhistiske tekster til Xi’an/Chang’an under Tangdynastiet s. 129. Abekongen Sun Wukong s. 130, Grisemanden Zhu Bajie s. 130, Sandmanden Sha Wujing s. 131).

Kp. 7 Xijiang – De 1.000 Miofamiliers landsby s. 132-161 (Kort s. 132, en gruppe unge fulde aggressive i toget s. 134, Moskva-uddannede ungkommunister med tyskeren Otto Braun Kominterns udsendte havde besluttet at give sig ud på marchen s. 138, Konference i byen Zunyi i januar 1935 s. 138, chauffør Liui i Kaili stationsby s. 139, Miaofolkets træhuse s. 142, bus til Xijiang s. 144, Miaofolket har matriarkalsk kultur s. 147, Kaili chaufføren Mao s. 156, Det store vendepunkt i , hvor Zou Enlai blev valgt som officiel leder af den røde hær i marchens og kommunistpartiets historie ved konferencen i Zunyi, og Mao blev blev no. 2, s. 158, general Zhang Guotaos store kommunistgruppe ’’Den Fjerde Arme’’ s. 159).

Kp. 8 Anshun – På kanten af den moderne verden s. 162-171 (Kort s. 162, kvindelig læge s. 164, Huanguoshu-vandfald er Kinas største, 100 m. bredt og næsten 80 m. højt s. 164, salthandlen fra Anshun var stor i gamle dage s. 165, Kongfuzi-tempel s. 166, Førstegenerations revolutionær s. 168, penge s. 170).

Kp. 9 Huangguoshu – En tur til de vilde vandfald s. 172-181 (Kort s. 172, Chauffør Xu Shifu s. 173, Mao og hans flok gik mod vest til grænsen mellem Tibet og Sichuan i 1935 s. 178).

Kp. 10 Emei Shan – Her bor Abekongen – og han bider s. 182-203 (Kort s. 182, Chengdu s. 183, det første buddhistiske tempel i Kina blev bygget på Emei Shan s. 183, Kejser Kang Xi (f. 1653, d. 20. december 1722, blev kejser i 1661) s. 184, vilde tibetanske macca-aber s. 184, tibetansk munk s. 185, Teddy Bear Hotel s. 186, abebid s. 192, statue af Puxian bodhisattvaen s. 195, den taoistiske filosof Zhuang zi (369-286 fvt.) s. 198, Mao, den evige optimist – eller fantast – valgte at krydse grænsefloden Dadu ved byen Luding s. 202).

Kp. 11 Luding – Over bjergene og ned til floden s. 204-223 (Kort s. 204, Broen er omkring 100 m. lang og blev færdig i 1705 s. 205, chauffør Li onkel/shushu s. 207, den lille by Ya’an s. 207, tibetansk nonne s. 211, tibetansk tempel på vestsiden af broen s. 214, Den røde hærs erobring af broen s. 215, den franske munk og biolog Armand Davis købte i 1869 et pandaskind i byen Ya’an s. 219, Bifengxia – pandastationen s. 219).

Kp. 12 Chengdu - Og verdens største bygning s. 224-229 (Kort s. 224, gigantisk statue af Den Store Rorgænger s. 225, digterne Du Fu og Li Bai fra Tangdynastiets tid s. 226, Ny Chengdu s. 226, de tykke rigmænd s. 228, luxembourgeren Rupert Hoogewerfs ’China Rich List’ s. 228, i dag er der over 100 milliardærer blandt Kinas Nationale Folkekongres’ medlemmer s. 228).

Kp. 13 Xi’an – Terrakottahæren og den falske mand s. 230-245 (Kort s. 230, chauffør, lærer og digter Zhou s. 231, Qin kejser Shi Huangdis terrakottahær 221 fvt../Bing Ma Yong = soldat-hestefigurer s. 231, Yang Zhifa leder af arbejdssjakket i 1974 s. 2331, historikeren Sima Qian skrev klassikeren Shi Ji ca. 100 fvt. s. 232, Den Store Vildgåspagode s. 234, Zhang Xueliang den unge marskal er førende krigsherre i hele Nordkina s. 234, hans hjælper Yang Hucheng s. 234, den franske sinolog og forfatter Jean Levi har skrevet flere bøger om Kejser Qin Shi Huangdi s. 241).

Kp. 14 Yan’an – En afslutning – og en begyndelse s. 246-264 (Kort s. 246, Maos udsultede og opgivende 8.000 mand i den nordkinesiske sump en oktoberdag i 1935 s. 249, Liu Zhidan (døde i 1936) havde skabt en kommunistisk base i Bao’ans lave bjerghuler s. 249, 22. oktober 1936 er kendt som ’’de tre armeers forening’’ og officielt afslutningen på Den Lange March s. 251, 1. dec. 1936 slog kommunisterne sig ned i Yan’an og blev der de næste 12 år s. 251, Yan’an er i dag det reelle centrum for fejringen af den sejrrige revolution s. 251, fin pagode s. 251, chaufføren en fjern onkel Liu s. 252, statuer af Mao, Zhu De og Zhou Enlai s. 254, Hulerne er hovedkvarteret for kommunistpartiet og boliger for dets ledere fra 1937-1949 s. 255, Maos tale ’’Om modsætninger’’ på Yan’an konferencen i 1943, hvor kommunistpartiets forhold til litteratur og kunst blev fastlagt s. 255, i Xinjiang-provinsens hovedstad Ürümqi s. 259, japanerne overgav sig i 1945 s. 261, bronzestatuer i 2016 af Mao, Zhu De, Zhou Enlai, Liu Shaoqi og den russisk uddannede Zhan Wentians. 262, Zhou Enlai oplæste på partikongressen i 1969 kollegernes dom over Liu Shaoqi s. 262).

http://www.peoplespress.dk/produkt/pandaeffekten.html

Læs den fine anmeldelse i Weekendavisen, Bøger, 9. marts 2018 s. 6.

Se Almen studieforberedelse og tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, historie, naturgeografi, psykologi og samfundsfag

Dahl, Holger: Kina - Engang for et øjeblik siden. Forlaget People’s Press 2013. Gennemillustreret. 286 s.

Shanghai 2010. På Verdensudstillingens danske pavillon er der opstillet Bycykler, så de besøgende kan prøve en tur. Det er dog kun midaldrende og ældre kinesere, som magter turen rundt om Den Lille Havfrue. Yngre mennesker slingrer og vælter omkring til stor fare for sig selv og andre. Cykling er blevet aflært som basal færdighed, men vil måske genopstå som et symbol på en urban og bæredygtig bevidsthed.

I disse år forandrer Kina sig i et svimlende tempo. Mao Zedongs kommunistiske utopi er for længst forsvundet. Ideologien sidder på bagsædet, mens landet suser frem uden bremser på udviklingens motorvej. I den proces er der ting, som forsvinder: Hele boligkvarterer jævnes dagligt med jorden, landsbyer flyttes, floder tæmmes – det er, som om et målbevidst udviklingsraseri har ramt det kommunistiske kejserrige.

Holger Dahl opholdt sig for tredive år siden i Kina i to år (1981-1983). Over seks måneder blev brugt på rejser gennem landet, hvor han så og oplevede en fattig, sulten og uuddannet stormagt. De to år grundlagde en interesse i landet og en kærlighed til det kinesiske folk, der har bragt ham tilbage til riget i midten adskillige gange i de forløbne tredive år. KINA indeholder en række personlige og illustrerede beretninger om, hvad der er sket i Kina i de seneste tredive år – hvordan nogle ting er forsvundet, og andre er kommet frem i lyset. Men mest af alt hvordan Kina føles og føltes i en ikke så fjern fortid – engang for et øjeblik siden.

Indholdsoversigt: Forord 8-9, Armbåndet 11-23, Togene 25-51, Maden 85-109, Cyklerne 111-123, Busserne 125-129, Arbejdet 131-145, Kunsten 147-159, Bjergene 161-171, Jia Yu Guan 173-175, Sproget 177-183, Shanghai 185-203, Nattelivet 205-207, Hong Kong 209-221, Kineserne 223-237, Floderne 239-245, Yangshuo 247-253, Guderne 255-269, Hong Cun 271-281, Stjernerne 283-285, Tak 286.

Bogen fik 6 hjerter i Politikens anmeldelse Et helt unikt indblik i Kina, lørdag den 2. november 2013.

http://www.artpeople.dk/boeger/kina-engang-for-et-ojeblik-siden

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, historie, kinesisk, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og teknologi

Dai, Sijie: Balzac og den lille kinesiske skrædderinde. Borgen, 2003. 158 sider. Du kan læse en kort omtale her. http://www.litteratursiden.dk/sw7507.asp http://www.litteratursiden.dk/boeger/balzac-og-den-lille-kinesiske-skr%C3%A6dderinde og en artikel med titlen 'Opdragelsens (af)magt' om bogen: http://www.litteratursiden.dk/sw19722.asp http://www.litteratursiden.dk/artikler/opdragelsens-afmagt-om-dai-sijie

Dai, Sijie: Muo og de kinesiske jomfruer. Roman. Borgen 2005. 281 sider Muo er psykoanalytiker, og er i Frankrig for at studere - Da hans ungdoms kærlighed, bliver fængslet, tager han tílbage til Kina for at redde hende ud af fængslet. Men den onde og griske dommer Di kan dog ikke bestikkes med penge, han vil have en jomfru. Det giver ifølge gammel kinesisk folketro ny livsenergi. Forfatteren Dai (f. 1954) har siden 1984 boet i Frankrig. Romanen modtog i 2004 Prix Femina. Indhold: 1. Del Ridderlighedens vej s.7-121 2. Del Det er stadig nat s. 125-181 3. Del Lille Vej s. 183-282 Se kapiteloverskrifter, tryk her: dansk undervisningsforslag - emnet seksualtiet http://www.borgen.dk/product.asp?product=931 Læs den fine anmeldelse på litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/muo-og-de-kinesiske-jomfruer-af-sijie-dai (S) almen studieforberedelse og Tværfag, psykologi og samfundsfag

Dai, Houying: Stenene i muren. Erichsen, 1986. 304 sider. http://www.litteratursiden.dk/boeger/stenene-i-muren

Dao de Jing (Tao Te King ) – visdommens bog. Oversat af Peter Eliot Juhl (Piao Yu-suen). Sphinx Forlag 2010. 2. udgave, 3. oplag, 96 s. Denne klassiske kinesiske visdomsbog rummer kernen i den kinesiske filosofi om yin og yang og skildrer, hvordan energierne forvandles. En bog der på samme tid er let at forstå og meget dyb. Oversætteren har valgt at følge originaltekstens enkle formuleringer, der lægger op til, at læseren selv opnår en dybere forståelse ved at relatere teksten til sin egen aktuelle erkendelsesmæssige situation. Indholdsfortegnelse s. 6-8 og oversigt med Begyndelsesord i alfabetisk orden s. 91-92. http://www.sphinxforlag.dk/?%26Oslash%3Bstens_visdom:Tao_Te_king Forlagets forside tryk her: http://www.sphinxforlag.dk/?Velkommen

Demick, Barbara: I LY AF MØRKET, Nordkoreanske skæbner. Skæbnefortællinger. Kristeligt Dagblads Forlag 2013. Illustreret. 370 s.

Prisbelønnet indblik i Nordkoreas moderne historie og et gruopvækkende, men også rørende portræt af en 23 millioner stor befolkning, der år efter år lægger ryg til en af vor tids største menneskerettighedskatastrofer i form af brutal indoktrinering, stor fattigdom, sult, stikkeri og elendighed, mens først Den Store Leder Kim Il-sung, siden Den Kære Leder Kim Jong-Il og nu Den Store Efterfølger Kim Jong-un påtager sig næsten guddommelig myndighed. Vi møder seks nordkoreanske skæbner, som har oplevet regimet indefra gennem årtier, og som nu kan fortælle om de løgne, der hyller landet i mørke.

Indhold:

Kort over Nordkorea og Forord s. 8-9. Kp. 1 At holde hinanden i hånden i møket s. 11. Kp. 2 Besmittet blod s. 29. Kp. 3 Den sande troende s. 51. Kp. 4 Langsomt i sort s. 75. Kp. 5 Victoriansk romantik s. 95. Kp. 6 Gudens tusmørke s. 113. Kp. 7 To flasker for en indsprøjtning s. 127. Kp. 8 Harmonika og tavle s. 143. Kp. 9 De gode dør først s. 161. Kp. 10 Nød lærer nøgen kvinde at spinde s. 177. Kp. 11 Blomstersvaler s. 191. Kp. 12 en sød uorden s. 207. Kp. 13 Frøen i brønden s. 221. Kp. 14 Floden s. 237. Kp. 15 Åbenbaring s. 253. Kp. 16 Den solgte brud s. 265. Kp. 17 Luk øjnene op, luk munden i s. 279. Kp. 18 Det forjættede land s. 289. Kp. 19 Fremmede i hjemlandet s. 305. Kp. Genforeninger s. 317.

Efterord Tredje generation s. 339.

Tak s. 351. Noter s. 355. liste over billeder s. 371.

Forfatteren:

Med en enorm indsigt i østasiatiske forhold, rejser i Nordkorea og adgang til helt unikke kilder giver Los Angeles Times’ chefkorrespondent i Beijing, BARBARA DEMICK, et afslørende, medrivende og unikt billede af Nordkoreas befolkning og landets nyere historie. Et uomgængeligt værk om Nordkorea, der fuldt fortjent modtog den prestigefyldte SAMUEL JOHNSON PRIZE ved udgivelsen.

"Intet mindre end et banebrydende værk. Godt, at vi langt om længe også fik den på dansk." 6 stjerner - Jyllands-Posten

”Fremragende”- New York Times

”En dybt bevægende bog” - Wall Street Journal

http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/artikel/526677:Forlag--I-LY-AF-MOeRKET---Nordkoreanske-skaebner

Se Dansk, historie og samfundsfag

Den Første Kejser – Kinas terrakottahær redigeret af Annette og Jens Damm. Moesgaard Museum 2015. Gennemillustreret. 152 s.

Indholdsoversigt:

Forord af Jan Skamby Madsen s. 7. Kronologi s. 9. Den Første Kejser – Skabelsen af Kina af Jane Portal s. 11-21 ( Bogens temaer s. 11. Den første Kejsers eftermæle s. 17. Arven efter Den Første Kejser s. 21). Qinkejserriget af Michael Loewe s. 23-39 ( Kinas tidligste herskere og Qins vej til magten s. 23. Udviklingen af et regeringssystem s. 25. Den første og de to næste kejsere s. 27. Det kejserlige styre s. 30. Skatter og lovgivning s. 32. Standardiseringer og kommunikation s. 35. Arven efter Qin og Qins eftermæle s. 37). Luksusgenstande af Carol Michaelson s. 41-49 ( Guld s. 41. Jade s. 44). Efterlivets univers af Jessica Rawson s. 51-81( Den kosmiske hersker og de rituelle traditioner s. 51. Efterlivets parallelverden s. 55. Betydningen af gravanlægget og dets indhold s. 62. Gravkompleksets opbygning s. 68. Det underjordiske palads s. 71. Magten i kejsergraven s. 81). Terrakottahæren af Carol Michaelson s. 83-113. Brynjer af sten af James Lin s. 115-121 ( Produktionsmetoder og indskrifter s. 115. Brynjens historie og dens funktion s. 118. Beskyttelse mod onde ånder s. 118). Underholdning af Duan Qingbo s. 123-131 ( Gravens opbygning og design s. 123. Musikere og fugle s. 123). Handynastiet af Carol Michaelson s. 133-149 ( Kejser Jingdis gravmæle s. 133. Gravene ved Yangjiawan s. 145). Forfatterne s. 150. Supplerende litteratur s. 151. Illustrationer s. 152.

Register over udvalgte stikord:

Bu si = ikke død s. 55. Di = Den høje gud. Fa = en styreform, som er baseret på ensartet lovgivning s. 27. Farver på terrakottafigurerne s. 112-113. Læs om farvernes betydning her http://teripage.dk/lektion14.htm Fengchang = Varetageren af det som er evigt s. 32. Huang = strålende, almindeligvis brugt om himlen. Huangdi = Ophøjet Kejser s.25. Huang-se = gul (kejsernes farve). Ji Miao =Pol templet (efter Polarstjernen, dvs. Nordstjernen i lille bjørn) s. 52. Jun = provins s. 32.

Kort over De stridende Stater og Qinstaten s. 17. Kort over Qinriget med de 36 administrative enheder s. 24. Kviksølv s. 15, s. 42, s. 63. Legalister (fra Shang Yangs tid 356 fvt. i Qin s. 26. Li Si (død 208 fvt.) 237 fvt. Kansler (premierminister) i Qinstaten - stod bl.a. for skriftforenkling, ensartet mål og vægt, introduktion af møntvæsen, bogbrænding, s. 30-35, 37. Maoisme/Mao Zedong s. 20, s. 37. Menneskelignende bronzefigurer s. 68. Mælkevejen. Galaksen blev repræsenteret ved Weifloden i Qin-riget s. 52. Møntsystem: bronzemøntens form var rund = himlen, firkantet hul i midten = jorden. Blev anvendt fra Qinkejseren Shi Huangdis tid og frem til slutningen af 1800-tallet i Kina s. 36.

Plan over Den første Kejsers gravkompleks s. 65-66. Plan over Han Yangling gravmælet over den fjerde Handynasti kejser Jingdi (regeringstid 156-141 fvt.) s. 134. Shi = første, begyndelse, grundlægger. Herskerens besiddelse af den fulde autoritet s. 27. Shi Huangdi besteg i 219 fvt. det centrale bjerg Tai Shan og ofrede til de kosmiske kræfter. Her på toppen proklamerede han enheden i sit imperium i en kendt inskription s. 28. Shu = en effektiv måde at opnå praktiske resultater s. 27. Silke s. 60, s. 133. Xian = amt s. 32. Zhong Guo dvs. Zhong = central, guo = stat, land. Også i dag betegnelsen for Kina = Riget i Midten s. 15.

http://www.moesgaardmuseum.dk moesgaard@moesmus.dk

(S) Almen Studieforberedelse under emnet Antikken ca. 800 f.v.t., Billedkunst og design, Dansk, Historie, samfundskundskab, samt Teknologi og teknik.

Dikötter, Frank: Maos Store Hungersnød - den største katastrofe i Kinas historie, 1958-62, Informations Forlag 2011. 478 s. Vinder af the BBC Samuel Johnson prize 2011.

Stikord fra bogens forord: " Alt blev kollektiviseret. store folkekommuner …vandings- og overrislingskampagner …hydrauliske dæmninger …'baggårdsovne' til stålproduktion …korruption …skov, der gik tabt". Indholdsfortegnelse: (hver del indeholder underkapitler) Forord s. 11, Kronologisk oversigt s. 21, Kort s. 26, Første Del: Jagten på Utopia kapitel 1-8 s. 31-101. Anden Del: Gennem Dødens Dal kapitel 9-16 s. 105-169. Tredje Del Ødelæggelse kapitel 17 Landbrug, 18 Industri, 19 Handel, 20 Boliger, 21 Natur, ialt s. 173-246. Fjerde Del Overlevelse kapitel 22-27 s. 251-306. Femte Del De Udsatte kapitel 28-30 s. 311-336. Sjette Del Dødens Mange Ansigter kapitel 31-37 s. 341-418. Epilog og Tak s. 419-424, Om kilderne s. 425-433, Udvalgt bibliografi s.435-443, Noter s. 445-476, Navneregister s. 477-478. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-310-8 Læs den detaljerede anmeldelse her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b451102.htm (S) erhvervsøkonomi, fysik/kemi, geografi, historie og samfundsfag, tryk her og se almen studieforberedelse og Tværfag AT 2012 emnet katastrofer.

Disney's Mulan. Oversat af Litten Hansen. Egmont Albatros, 1998. 95 sider, illustreret i farver. Sagnet om pigen Mulan, der drager i krig.

Duras, Marguerite: Elskeren fra Nordkina. Selvbiografisk roman. Forlaget Vandkunsten 2012. 269 s.

Elskeren fra Nordkina er beretningen om den lidenskabelige kærlighed mellem den femtenårige Marguerite Duras og en rig kineser fra Manchuriet. Romanen er skrevet som drejebog til en tænkt film om forfatterens barndom i 1920ernes Indokina, hendes kærlighed til lillebroren, duften af jorden efter regn, morens galskab – og begæret efter den kinesiske mand. Hun brød sig ikke om filmen Elskeren, så da hun nogle år senere blev klar over, at kineseren var død, skrev hun Elskeren fra Nordkina, hvor hun fortalte den samme historie igen, men nu som hun havde ønsket sig filmen. Hun betragtede selv Elskeren fra Nordkina som en af sine vigtigste bøger. Marguerite Duras døde i 1996.

Indholdsoversigt: Bogen kunne have heddet 5-6. Et hus midt i en skolegård 9-11. Det er en bog 13-18. Det er moren 21-32. Det er floden 35-124. Det er meget tidligt 125-159. Èden. Cinéma i Saigon 160-184. Chaufføren standser 184-230. Han sad på bagsædet 233-247. Mange år efter krigen 249-250. De billeder 253-256. Efterskrift 261-269. http://www.forlagetvandkunsten.dk/110927/ "Intensiteten og poesien, klarsynet og vreden mod kolonialisme, løgn og lurvethed gør denne roman til det 20. århundredes kærlighedshistorie uden konkurrence, vil jeg påstå. Som læser bløder man indvendigt flere dage efter, men hvor er den uundværlig!" Lars Bonnevie, Weekendavisen, 1. juni 2012. Læs en detaljeret anmeldelse i Information af Tanja Ørum 12. maj 2012 http://www.information.dk/302365 (S) almen studieforberedelse (se under emnet seksualitet) og fransk

E

Egholm, Elsebeth: Opium. Lindhardt og Ringhof, 2003. 345 sider. Psykologisk thriller.

Epstein, Jennifer Cody: Maleren fra Shanghai. Biografisk roman. Thanning & Appel 2009, ps. Forlaget er overtaget af Gyldendal 2011. 422 s.

Kinesiske Pan Yuliang blev som 14-årig i 1920'ernes Shanghai solgt til et bordel - To år senere blev hun konkubine for en fremsynet embedsmand og kunne udfolde sine kunstneriske evner. Første Del Atelieret s. 9, Montparnasse, 1957 s. 11-19. Anden Del Rejsen s. 21, 1. Zhenjiang, 1913 s. 23-35, 2. s. 36-39, 3. s. 40-50. Tredje Del Paladset s. 51, 4. s. 53-59, 5. s. 60-68, 6. s. 69-75, 7. s. 76-81, 8. s. 82-93, 9. s. 94-101, 10. s. 102-105, 11. s. 106-113, 12. s. 114-122, 13. s. 123-138. Fjerde Del Konkubinen s. 139, 14. Wuhu, 1916 s. 141-158, 15. s. 159-163, 16. s. 164-174. Femte Del Huset s. 177, 17. Shanghai, 1916 s. 179-189, 18. 190-193, 19. s. 194-197, 20. 198-210, 21. s. 211-222, 22. 223-230, 23. 231-237. Sjette Del Akademiet s. 239, 24. s. 241-251, 25. s. 252-260, 26. s. 261-272, 27. s. 273-279, 28. s. 280-288. Syvende Del Skolen s. 289, 29. Frankrig, 1923 s. 291-303, 30. s. 304-310, 31. Paris, 1925 s. 311-316, 32. s. 317-327, 33. s. 328-338, 34. s. 339-340. Ottende Del Hustruerne s. 341, 35. Nanjing, 1936 s. 343-352, 36. s. 353-357, 37. s. 358-363, 38. s. 364-371, 39. s. 372-381, 40. s. 382-388, 41. s. 389-392, 42. s. 393-398, 43. s. 399-400, 44. s. 401-405. Niende Del Afrejsen s. 407, 45. s. 409-414. Epilog s. 415-416, Udvalgt litteratur s. 417-418, Tak til s. 419-426, Tilladelser s. 421-422. Hele malepaletten er brugt i denne eventyrligt fængslende debutroman, hvor man følger Pan Yuliangs vej fra glædespige til anerkendt billedkunstner. Forfatteren Jennifer Cody Epstein er kunsthistoriker og har arbejdet som journalist i Asien og USA. Læs mere om romanen her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/maleren-fra-shanghai-af-jennifer-cody-epstein Se den kinesiske billedkunstner Pan Yuliangs (1899-1977) kunstværker her: http://www.jennifercodyepstein.com/Yuliangs_Paintings.html (S) billedkunst

Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

F

Fatland, Erika:Grænsen - En rejse rundt om Rusland gennem Nordkorea, Kina, Mongoliet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Polen, Letland, Estland, Finland og Norge samt Nordøstpassagen. Informations Forlag 2018. Kort og illustrationer. 606 s. Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.

OM FORFATTEREN Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog. Bemærkninger – om stednavnene s. 5, Til mor, som gav mig vinger s. 7.

Indhold s. 9-11 (I den følgende indholdsoversigt bliver personer og andet kun nævnt første gang, de bliver omtalt).

Kp. A Nordøstpassagen: Havet s. 13-54, Citat s. 13, Kort s. 14-15, 1. Arktisk sommer s. 17-54 (Kap Desjnjov er det østligste punkt på det eurasiske kontinent over 8.500 km til Moskva s. 17, Ca 90 km. til Alaska i USA s. 17, Erika Fatland = jeg på fyrtårnet der s. 17, Kosakken og skatteopkræveren Semjan Desjnjov (1605-1673) sejlede gennem Beringsstrædet i 1648, 80 år før den danske søofficer Vitus Bering (1681-1741) gentog bedriften i 1728 s. 17, da var alt om Desjnjov glemt s. 17, Yupik folket var nært beslægtet med inuitterne s. 18, Ruslands grænse på 60.932 km er verdens længste s. 19, Stroganov koloniserede områderne øst for Uralbjergene for at drive skattefri pelsjagt s. 19, Fra Anadyrfloden s. 20, I et sovjetisk forskningsskib Akademisk Sjokalskij med 47 passagerer de over ti tusinde kilometer langs Ruslands nordlige kystgrænse til Murmansk s. 22, Zodiac er en solid, oppustelig gummibåd s. 23, Kun Kina er omkranset af lige så mange lande som Rusland ialt 14 s. 24, Præsident Vladimir Putins tale til parlamentet i 2005 s. 25, I 1613 blev Mikhail F. Romanov kronet som zar s. 27, Georg Steller er tysk læge og naturvidenskabsmand s. 29, James Cook kaptajn i 1776 s. 31, Stellers søko s. 32, Peter fra Sydney vil gerne besøge Birobidsjan den jødiske selvstyrende oblast lige ved den kinesiske grænse s. 34, Arktis ordet kommer fra græsk arktikos og betyder ’nær ved bjørnen’ – vel at mærke stjernebilledet Store bjørn, der kun kan ses på den nordlige nattehimmel s. 35, Isbjørne s. 36, Nordenskjöld i 1878-1879 s. 36, Otto Schmidt russisk videnskabsmand gennemførte i 1932 rejsen fra Murmansk til Stillehavet på kun 10 uger og blev direktør for Direktoratet for Den Nordlige Sørute s. 37, Roald Amundsen s. 37, Anja på Store Ljakhovskij er meteoroloassistent og hendes mand Jurij s. 38, Kineserne er umættelige angående mammutstødtænder s. 40, Kap Tjeljuskin det nordligste punkt på det eurasiske kontinent s. 41, Franz Jossefs Land s. 44, Permafrosten smelter s. 48).

Kp. B Asien s. 55-257, Citat s. 55, Kort s. 56-58. 2. Nordkorea: Kunsten at bukke uden at bukke under s. 59-76 (Ruslands indflydelse på Nordkorea s. 59, Kim Il-sung blev udnævnt af Stalin i 1945 som lokal leder af vasalstaten s. 59, Miss Ri og Mister Kim er guider for turister s. 60, I Pyongyang s. 61, Gavemuseerne s. 63, Kumsusan Solpalads med ligene af to afdøde ledere s. 66, Kim Il-sungs hierarki ’’songbun’’ fra 1950’erne ’’Kernen’’, ’’de vaklende’’, fjenderne s. 70, Økonomi s. 72). 3. Den store leder s. 77-87 (Om Kim Il-sungs liv (1912-1994) bl.a. i Kina s. 77, 25. juni 1950 gik Nordkorea til angreb på Sydkorea s. 81, FN vedtog at sende militære styrker til Sydkorea to dage senere s. 80, FN ville ikke anerkende Mao Zedong og kommunisterne som Kinas ledere s. 80, Den demilitariserede zone fra våbenhvilen i 1953 s. 82, Jucher ’Selvstændighed’stårnet viser Nordkoreas statsideologi s. 84). 4. Et kildent spørgsmål s. 88-100 (Propelflyet til Samjiyon 384 km. nord for Pyongyang s. 88, Paektubjerget er Nordkoreas højeste og helligste bjerg s. 89, Kim Jong-un (f. 1984) havde været på bjerget samme dag s. 89, Kim Jong-suk gift i 1940 med Kim Il-sung og død i 1949 s.90, Tabt mobiltelefon s. 92, Nye guider mister Nam og mister gong s. 93, Chongjin er tredjestørste by s. 95, Slik til børnene s. 96). 5. Kapitalisme light s. 101-109 (Nye guider Miss Pan og Mister Kang s. 101, Rason nordligste og økonomisk frizone ved den kinesiske og russiske grænse s. 102, Vestemærket Made in China s. 102, Interview med en skoleelev s. 103, Om Kim Jong-un s. 106). 6. Den rustne venskabsbro s. 110-114 (Det russisk-koreanske venskabshus s. 110, Handelen med kineserne står for over 60 procent af udenrigshandelen s. 111). 7. Kina: 1203-meter-bakken s. 115-126 (Dalian blev fornylig kåret til Kinas bedste by at bo i s. 115, Manchuernes Qingdynasti i Kina (1644-1912) s. 116, Opiumskrigene 1839 og 1856 s. 116, Aigun grænsetraktaten 1858 mellem Rusland og Kina s. 117, Japan erklærer krig mod Kina i 1894 s. 119, Lüshun/Port Arthus 1904 s. 121, Martyrernes kirkegård s. 125, Jernbaner s. 126). 8. Orientens Moskva s. 127-137 (Harbin s. 127, Russiske jøder i Harbin i 1920’erne s. 129, Japanerne etablerede i 1932 et kompleks Enhed 731, der forskede i biologiske våben få km uden for Harbin s. 129, I 1946 overdrog Sovjetunionen Harbin til Maos styrker s. 131, I 1960’erne frygtede kineserne, at russerne ville benytte atomvåben i deres konflikt s. 133,Tom var kinesisk student i Vladivostok i begyndelsen af 2000-tallet s. 134, Kineserne er mestre i at genskabe europæiske byer s. 135, Tanja i den russiske landsby i Harbin s. 136). 9. Restaurant Putin s. 138-145 (Byen Heihe ved den russiske grænse s. 138, Sibirisk landbrugsjord s. 140, I 2008 underskrev russiske og kinesiske myndigheder en endelig aftale om den 4.300 km lange fælles grænse s. 141). 10. Disney på grænsen s. 146-148 (Tog til Mongoliet s. 146, I Ullan Bator s. 148). 11. Mongoliet: En levende gud, en gal baron og en rød helt s. 149-158 (Pas på lommetyve s. 149, Demokratisk styre siden 1990 s. 150, Jurter = det runde filttelt s. 151, Roy Chapman Andrews amerikansk geolog beskrev mongolernes levevis i 1918 s. 152, Kineserne havde overherredømmet i Mongoliet fra 1368-1911 s. 152. Det mongolske Yuandynasti 1271-1368 hvor Kublai Khan gjorde Beijing til hovedstad i 1279s. 153, Det selvstændige Ydre Mongoliet havde tibetanske buddhistiske inkarnation Bogd Khan som leder 1874-1924 s. 154, Chiang Kai-shek styrede Kina fra 1928-1949 s. 156, Stalin accepterede en folkeafstemning i 1945, hvor de ydre mongoler stemte for uafhængighed af Kina s. 156). 12. Verdens herskere s. 159-171 (Djengis Khan/Chinggis Khaan (1162-1227) s. 159, Rytterstatuen fra 2008 af Djengis 50 km fra Ulan Bator er verdens største i rustfrit stål, 40 m. høj og vejer 250 ton, finansieret af Mongoliets præsident Battulga s. 160, I 1215 erobrer Djengis Khans enorme hær Beijing s. 163, Sultan Muhammed II s. 163, Khans generaler Jebei og Subuti når til Østukraine s. 165, Djengis søn Ôgedei blev storkhan i 1227 s. 165, Batu er Djengis Khans barnebarn og når til Wien s. 166, Ôgedis søn Güyük bli storkhan s. 166, 1481 Ivan III grundlægger det moderne Rusland s. 168, Den flamske franciskanermunk Willem van Ruysboeck kom til mongolernes gamle hovedstad Karakorum i 1254 og ønskede at omvende Möngke Khan mongolernes storkhan fra 1251 til 1259 fra islam til kristendom s. 169). 13. I ruinerne af tusinde skatte s. 171-177 (Den buddhistiske munk Batboyar gik i kloster i 1992 som 13. årig s. 171, Erdene Zuu = tusinde skatte klosteret blev grundlagt i 1586 i Karakorum, da tibetansk buddhisme blev statsreligion i Mongoliet s. 172, I 1930’erne gav Stalin ordre til, at det kommunistiske regime styret fra Moskva skulle gennemføre udrensninger s. 175, 2016 kom Dalai Lama på besøg i Mongoliet s. 177). 14. Eneboerne på Tajgaen s. 178-190 (Enkh-Cyun guide dame i den russiske mineby s. 178, Aragalan Tsagaach (f. 1964) er tuviner og rensdyravler s. 183, Khalzan er rensdyravler og shaman s. 186). 15. Lykkejægerne s. 191-198, Farvefotos s. 192-193 (Esee fortæller om de ca. 3000 år gamle ovale sten med aftegninger af hjorte s. 191, Guldfund s. 193, Dasjdorj Tserendavaa er en berømt strubesanger s. 195). 16. Kina: Udlændinge ingen adgang s. 199-215 (Grænsebetingelser s. 199, Chauffør Sultan er kasakher s. 200, Ankomst til hovedstaden Urümqi i Xinjiang-provinsen s. 203, Om vinteren øverst på listen over byer med den dårligste luftkvalitet i Kina s. 203, Provinsen grænser op til 8 lande, der i blandt Indien s. 204, Uighurer et tyrkisk folkeslag s. 205, Uighurchaufføren Tahir s. 208, Ophold i Yining s. 211, Krigsherren kineseren Shang Shicai s. 212). 17. Kasakhstan: Back in the U.S.S.R. s. 216-223 (Bredt grænseland mellem Kina og Kasakhstan s. 216, Almaty byen s. 216, Kasakheren Nursultan Nasarbajev præsident i 1991 i det nu uafhængige land s. 219, Menneskerettighedsforkæmperen Galym Ageleuov s. 221). 18. I bjørnens rige s. 224-235 (Poporetjnoje landsby ved Altaj bjergene s. 225, kokken Roman Fjodorov og mor Nina s. 226, Boris s. 231). 19. Fremtidsbyen s. 236-246 (Astana = Hovedstaden s. 237, Salman Sajdarovitj Gerov leder af centeret for tjetenere og ingusjetere i Vainakh centeret Astana s. 241, Gulnur interviewtilrettelægger s. 244). 20. Bowling i Bajkonur s. 247-257 (Den russiske rumfartsby s. 247 og s. 252, Marat er guide s. 248, Natasja i rumfartsmuseet s. 251).

Kp. C Kaukasus s. 259-339, Citat s. 259, Kort s. 260-261. 21. Aserbajdsjan: Til Æventyrland s. 263-276 (Aktau havneby ved Det Kaspiske Hav s. 263, I kahyt med Timur jonglør til Baku i Aserbajdsjan s. 266, Sydkoreanske optiker Chang s. 267, Atropates = ildlandet, zarathustriske præsters ildtempler s. 268, Olieboreplatforme s. 270, Chaufføren Rena s. 273). 22. Hr. Præsident og fru vicepræsident s. 277-285 (Det brændende bjerg s. 277, Helleristninger i Qobustan s. 278, Landsfader Hejdar Alijev (død 2003) s. 278, Nagorno-Karabakh s. 279). 23. Nagorno-Karabakh: Den sorte bjerghave s. 286-298 (Chauffør Amir s. 286, I Georgien s. 288, I Armenien og Jerevan s. 290, Nagorno-Karabakhs hovedstad Stepanakert s. 291, Talsmand Davit Babajan s. 292, Tidligere udenrigsminister Masis Majiljan s. 293, Museumsguide Arpik s. 294, Tsvag chauffør til Sjusja s. 295). 24. Georgien: Alsang på grænsen s. 299-312 (Et land klemt mellem Tyrkiet, Iran og Rusland s. 300, Nino restaurantdame s. 304, Gergeti-klosteret s. 304, Julia s. 304, Kinesiske turister s. 306, Hovedstaden Tbilisi s. 312). 25. Ingenmandsland s. 313-325 (Stalin (1878-1953) født i Gori s. 313, Mikheil Saakasjvili ung præsident i 2004 s. 317, 80 år gammel Dato Vanisjvili i Sydossetien s. 321, Chauffør Thoma s. 322). 26. Abkhasien: Stalins paradis s. 326-339 (Hovedstad Sukhumi s. 327, Bloggeren Giorgi Jakharia s. 328, Anton dagens chauffør s. 334, I havnebyen Gagar ved Sortehavet s. 335).

Kp. D Europa s. 341-586, Citat s. 341, Kort s. 342-343. 27. Ukraine: Det ugæstfri hav s. 345-355 (Færgen Greifswald mellem Batumi og Odessa s. 345, Ukrainske Kaja og georgiske Smia på færgen s. 345, Om Sortehavet s. 347, Odessa s. 350, Russisk lærerinde Natalja s. 350). 28. Svensk kvalitetste s. 356-362 (I Gammalsvenskby Maria og sønnen Alexander s. 356). 29. Vorten på Ruslands næse s. 363-378 (Øverstbefalende vagt Sjamil s. 363, Om Krim s. 364, Kritatarerne Sara og Mariam s. 368, Sevastopol s. 372, Gulnara Bekirova s. 376, Fra regionen Krasnador og Kertjstrædebro til Krim – 19 km lang (og åbnet af Putin 15. maj 2018, pris 23 milliarder kr) s. 377). 30. Verdens yngste udbryderrepublik s. 379-393 (Chauffør Dima s. 379, I folkerepublikken Donetsk s. 379, 8. marts Kvindernes Internationale Kampdag s. 381, Russiksk soldat Linar og hustru Vika s. 381, I Folkerepublikken Lugansk s. 386, Laris viser rundt s. 387, Rektor Violetta Bojko s. 390). 31. Eksprestoget til Kijev s. 394-409 (Hyundai-eksprestoget s. 394, Sveriges historiske krige s. 394, Poltava slaget s. 396, Væringerne ’at ro’ = rodr = rus s. 400, Sankt Sofia Katedralen s. 401). 32. Gruppetur til Tjernobyl s. 410-419, Farvefotos s. 416-417 (Sergei guiden s. 411, Byen Pripjat fra 1970, da atomkraftværket blev opført s. 411, Overlæge Galina Tinkiv s. 414, Alexander Syrat s. 415). 33. Hviderusland: I grænselandet s. 420-428 (I Lviv Ukraine grænseby s. 420, I Brest s. 425). 34. folket, som forsvandt s. 429-446 (Byen Gomel s. 429 og Vitebsk s. 429, Præsident Lukasjenko s. 429, Togpassager Alexander s. 430, Maleren og jøde Marc Chagall eller Mojsje Sakharavitj Sjagalov (1887-1985) s. 432, Minsk s. 436, Maja Levina-Krapina og Igor var akrobater s. 436). 35. Hytteturen, som forandrede verden 447-459 (Statsoverhoved Stanislav Sjusjkevitj og hans kone Irina s. 447, 26. dec. 1991 ophørte Sovjetunionen formelt med at eksistere s. 451, Lukasjenko præsident s. 452, Andrej Sannikov s. 454). 36. Litauen: Streger i sandet s. 460-473 (Vilnius s. 460, Tomas Sernas s. 463, Königsberg/Kaliningrad s. 466, Polens Gdansk s. 468, Lech Walesa præsident i Polen s. 469). 37. Letland: Herrefolket s. 474-483 (Daugav pils s. 474, Chauffør Dmitrij s. 475, Den jødiske kunstner Mark Rothko s. 476, Visvaldis Lacis s. 478, Riga s. 479). 38. Uro s. 484-490 (Andrejs Ierags s. 484, Ligatne-bunkeren s. 488). 39. Estland: En lektion i frigørelse s. 491-497 (Valga s. 491, Marju Lauristin s. 493, Den Syngende Revolution s. 493). 40. Monumentkrigen s. 498-507 (Narva s. 498, Andrei Hvostov forfatter s. 504, Tallinn s. 504). 41. Finland: Udposten s. 58-515 (Eckerö på Ålandsøerne s. 508). 42. Feltmarskalen s. 516-534 (Helsingfors s. 516, Gustaf Mannerheim s. 517, Den 13. Dalai Lama sydvest for Beijing s. 522, Finland selvstændigt 31. dec. 1917 s. 525). 43. En lektion i værdien af vedligeholdelse s. 535-544 (Porkkala s. 535, Lena Selén s. 535, Urho Kekkonen Finlands præsident s. 537, Vyborg s. 540). 44. Lapland s. 545-553 (Rovaniemi, Lapland som julemandens officielle hjem s. 545, Inari s. 547, Skoltsame Katuri Jefremoff s. 548, Jouni Männistö s. 550, Treriksröset hvor den norske, russiske og finske grænse mødes s. 550). 45. Norge: Kort s. 554, Grænsen s. 555-586 (Grænsekommisær Roger Jakobsen s. 555, Erika Fatlands far kommer s. 555, Kirkenes s. 557, Pasvikdalen s. 564, Kajaktur s. 564, Nikkelværket s. 567, Svanevatn s. 568, Boris Gleb s. 570, Jakobselven s. 578). Tak s. 587-590. Ruslands historie i kort træk s. 591-598. Citater s. 599. Litteratur s. 600-603. Noter s. 604-606.

https://butik.information.dk/products/graensen-erika-fatland

ANMELDELSER ”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken "Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad ”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier ”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen

Se Almen og Tværfag, dansk, historie, naturgeografi, russisk og samfundsfag.

Fibiger, Marianne Qvortrup: Karma. Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen. Indholdsoversigt. Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14). Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24). Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33). Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43). Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54). Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34. Ahimsa [ikke vold] s. 39. Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38. Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50. Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36. Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11. Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56. Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33. Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56. Chakraer [kroppens energicentre] s. 12. Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53. Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48. Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47. Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10. Dukka [lidelse] s. 16. Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27. Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27. Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26. Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12. Guru s. 7, 9, 10, 31. Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53. Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26. Jainisme s. 19, 20, 24, 47. Jiva [jainernes Selv] s. 19. Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9. Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59. Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53. Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37. Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48. Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34. Meditation s. 15, 22, 31 48. Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18. Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23. Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53. Muslim s. 39, 40. Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23. Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53. Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29. Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53. Rama [Se under avatar] s. 34. Sadhu [en asket] s. 15, 26. Surya [Solgud] s. 26. Tsunami 26. dec. 2004 s. 6. Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag

Frankopan, Peter: De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden. Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s.

Forlagets oplæg: Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Indhold s. 7, Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, Men alligevel er der håb for Asien som helhed. s. 17-23).

Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46. Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring. s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46).

Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79. Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015. s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79).

Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129. Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129).

Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174. Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174).

Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243).

Noter s. 245-274, Tak s. 275-278, Register s. 279-286.

Anmeldelser: Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden

Se Almen Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi.

Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.

Fay, Kim: De glemte minders kort. Historisk roman. Forlaget Bazar 2013. 412 s.

I 1925 drager kunsteksperten Irene Blum ud på en farefuld skattejagt i Cambodias jungle. Hun leder efter ti hemmelige skriftruller af kobber, der indeholder optegnelser om khmerernes historie. Det er hendes mæcen den aldrende Simon, der opfordrer hende til at starte skattejagten, for på den måde måske at vinde anerkendelse nok til en direktørstilling. Irene rejser først til Shanghai, for at opsøge Simone, der er ekspert i Cambodias historie. Sammen tager de videre til Saigon og langt ind i Cambodias jungle. Med på ekspeditionen kommer hen af vejen flere ledsagere, som Irene muligvis ikke kan stole på.

Indholdsoversigt:

Første del: Shanghai s. 11-112 Kp. 1 Vanvittigt vejr s. 13-26 (Anne Howard ca. 60 år bor i Shanghai s. 14. Irene Blum 29 år møder Roger og Simone Merlin s. 14. Song Yi s. 18. skriftrulle + landkort s. 23).

Kp. 2 Magtkamp s. 27-46 (Seattle og Angkor Vat- materiale s. 27, Marshall Gabot s. 30. Henry Simms s. 37).

Kp. 3 Yellow babylon s. 47-68 (Shanghai byen s. 47. Grevinde Eugenie s. 49/50. Lily sygeplejerske s. 52. Simone s. 54. Khmerriget fra 800-1400 s. 65. Marc Rafferty s. 66).

Kp. 4 Et sted som det her s. 69-79 (Shanghais franske kvarter s. 69. Bosch s. 69. Rafferty’s s. 70).

Kp. 5 Håb og fatalisme s. 80-89 (Merlins lejlighed s. 81).

Kp. 6 Brevåbneren s. 90-99 (I bungalowen s. 91, en pistol s. 95).

Kp. 7 Den anden side s. 100-112 (Hos Anne s. 103, Simone gik lige ind i sin kahyt s. 112).

Anden del: Saigon s. 115-195 (Kp. 8 Det Kinesiske Hav s. 117-135. Kp. 9 En velanset kollega s. 136-155. Kp. 10 Den rigtige kjole s. 156-167. Kp. 11 Sommerfuglehaven s. 168-182. Kp. 12 Kompasrosen s. 183-195).

Tredje del: Cambodja s. 197-409 (Kp. 13 Ikke et fatamorgana s. 199-213. Kp. 14 Revolutionen s. 214-230. Kp. 15 Et stort cambodjansk eventyr s. 231-248. Kp. 16 Alouette s. 249-263. Kp. 17 En ny chance s. 264-281. Kp. 18 Krigsråd s. 282-295. Kp. 19 vished s. 296-306. Kp. 20 Ofret s. 307-322. Kp. 21 Skudsåret s. 323-334. Kp. 22 Kløften s. 335-346. Kp. 23 Midnat s. 347-367. Kp. 24 Kodelåsen s. 368-378. Kp. 25 Det sidste forældreløse barn s. 379-398. Kp. 26 Natten falder på s. 399-409).

Tak s. 411-412.

Forfatteren: Kim Fay er født i Seattle, nu bosiddende i Los Angeles. Hun har boet i Vietnam i fire år og rejser stadig jævnligt til Sydøstasien. Hun har en fortid som boghandler og har udover romanen Mindernes kort skrevet en kulinarisk rejsebog samt været redaktør på guidebøger til forskellige asiatiske lande.

http://www.bazarforlag.dk/titel/de-glemte-minders-kort/6589

Læs anmeldelse : ... Undervejs konfronteres Irene også med sin egen fortid og med sine forældres historie, der også knytter sig til Cambodia. ... Sproget er ret malerisk og beskrivende, - bærer måske præg af at forfatteren er amerikansk. Hun debuterer med denne roman, der i øvrigt blev indstillet til Edgar Award Best First Novel. http://bogtanke.blogspot.dk/2013/07/de-glemte-minders-kort-af-kim-fay.html

Khmer Empire, now known as Cambodia, was the powerful Khmer Hindu-Buddhist empire in Southeast Asia 802–1431. Tempelområdet Angkor Wat er UNESCO fredet som del af Verdens Kulturarv. Læs her http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Verdens+vidundere/20080715165501.htm

Feng, Jun: Mod nord: Jimbuts første digtsamling. Forlag Mellemgaard 2004. 95 sider. Digte fra 1986-1987. Forfatteren kom som politisk flygtning til Danmark i 1992.

Fleischman, Lisa Huang: Drømmen om byen bag murene. Viva, 2001. 598 sider. Læs en kort omtale her: http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=Fleischman%2C+Lisa+Huang&term2=Dr%F8mmen+om+byen+bag+murene&field2=titel&term3=&field3=emne&field1=fritekst&term1=&mat_text=%22%22&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar%5B%5D=

Ford, Jamie: Hotellet på Hjørnet af Bitter og Sød – Gribende fortælling om ung kærlighed under umulige forhold. Forlaget Bazar 2011. Debutroman, der lå 31 uger på New York Times’ bestsellerliste. 346 s.

Romanen tager os tilbage til krigsårene, som vi oplever gennem den 12-årige Henry Lees øjne. Han er kineser og bor i byen Seattles Chinatown i USA, men går til faderens stolthed på en ”hvid” skole. Her møder han japaneren Keiko, og de to udvikler en stærk kærlighed, der trodser drillerier og fordømmelse fra Henrys familie, der ser alle japanere som fjender. Da krigen spidser til, tvinges byens japanske familier bort, men Henry og Keiko lover hinanden at holde kontakten til efter krigen. Men tiden går, og modstanden er stor...

Jamie Ford er tipoldebarn af en kinesisk pioner, som emigrerede til San Francisco i 1865.

Indholdsoversigt:

1. Hotel Panama (1986) s. 9-13 (i Seattle, Henry Lee 56 år af kinesisk afstamning). 2. Marty Lee (1986) s. 14-17. 3. Jeg er kineser (1942) s. 18-22. 4. Fanetjeneste (1942) s. 23-25. 5. Keiko (1942) s. 26-28. 6. Hjem fra skole (1942) s. 29-32. 7. Nihonmachi (1942) s. 33-42. 8. Bud’s jazzplader (1986) s. 43-45. 9. Dim Sum (1986) s. 46-50. 10. Lake View (1986) s. 51-54. 11. Tal dit amerikansk (1942) s. 55-60. 12. Jamaicansk Ingefær (1942) s. 61-73.

13. Jeg er japaner (1986) s. 74-78. 14. Kælderen (1986) s. 79-81. 15. Præsidentielle Anordninger (1942) s. 82-86. 16. Bål (1942) s. 87-89. 17. Gamle nyheder (1986) s. 90-92. 18. Martys pige (1986) s. 93-97. 19. Umetræet (1986) s. 98-102. 20. I ilden (1942) s. 103-108. 21. Hallo, hallo (1942) s. 109-115. 22. Ned ad bakke (1942) s. 116-122. 23. Te (1986) s. 123-130. 24. Plader (1942) s. 131-142. 25. Forældre (1942) s. 143-149. 26. Hellere dem end os (1942) s. 150-153. 27. Øde gader (1942) s. 166-167. 28. Skitsebog (1986) s. 168-171. 29. Uwajimaya (1986) s. 172-176. 30. Camp Harmony (1942) s. 177-190. 31. Besøgstid (1942) s. 191-200.

32. Hjemme igen (1942) s. 201-207. 33. Aftensmad (1986) s. 208-211. 34. På trappen (1986) s. 212-215. 35 Sheldons plade (1942) s. 216-223. 36. Fødselsdag (1942) s. 224-235. 37. Camp Minidoka (1942) s. 236-243. 38. Fremmed (1942) s. 244-249. 39. Tretten (1942) s. 250-268. 40. Sheldon Thomas (1986) s. 269-272. 41. Besøg (1942) s. 273-280. 42. Farvel (1942) s. 281-284. 43. Hjemkomst (1942) s. 285-291. 44. Breve (1943) s. 292-297. 45. År (1945) s. 298-302. 46. Foran Hotel Panama (1945) s. 303-310. 47. Vj-Dag (1945) s. 311-321. 48. Knækkede plader (1986) s. 322-325. 49. Hearthstone (1986) s. 326-329. 50. Billet (1986) s. 330-334. 51. Sheldons sang (1986) s. 335-338. 52. New York (1986) s. 339-342. Forfatterens bemærkninger s. 343-344. Forfatterens tak s. 345-346.

http://www.bazarforlag.dk/titel/hotellet-pa-hjornet-af-bitter-og-sod/6390

Læs anmeldelse på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/hotellet-paa-hjoernet-af-bitter-og-soed-af-jamie-ford

Se Almen studieforberedelse og historie

Frèches, José: Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2. Buddhas Øjne, 3. Tronranersken. Borgen 2006. Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina.

Verdens Tag bind 1, 432 sider.

Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted. Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s.

I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance. Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver "De Himmelske Tvillinger" født. Indholdsoversigt. Kort s. 6-7. Kp. 22 Rappe Pensels bopæl, Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, Kina s. 9-33. Kp. 23 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 7. april 656 s. 34-53. Kp. 24 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 54-86. Kp. 25 Gobiørkenen s. 87-116. Kp. 26 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 15. sept. 656 s. 117-141. Kp. 27 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 142-167. Kp. 28 Samye klostret, Tibet s. 168-187. Kp. 29 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 12. april 657 s. 188-208. Kp. 30 I omegnen af Den Blå Flods kilder, Kina, s. 209-222. Kp. 31 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 223-238. Kp. 32 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 28. okt. 657, s. 239-262. Kp. 33 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 5. dec. 657, s. 263-281. Kp. 34 På vejen til Samye, i bjergene i Sneens Land, Tibet, s. 282-319. Kp. 35 General Zhangs palads, Chang An, Kina, s. 320-337. Kp. 36 Eneste Dharma Klostret, Peshawar, Indien, s. 338-366. Kp. 37 I bjergene i Sneens Land, Tibet s. 367-391. De vigtigste personer s. 393-394. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219 Læs den flotte anmeldelse "Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt." her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

Tronranersken, bind 3, 382 s.

I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen - Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. Indholdsoversigt: Kort s. 6-7. Kp. 38 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 19. juni 658 s. 9-31. Kp. 39 Turfan oasen, manikæernes illegale værksted s. 32-55. Kp. 40 Klostret til Påskønnelse af de kejserlige Velgerninger, Luoyang, s. 56-71. Kp. 41 Kejserpaladset i Luoyang (Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina), første okt. 658, s. 72-87. Kp. 42 Kastellet i Palmyra s. 88-108. Kp. 43 I de tibetanske bjerge s. 109-135. Kp. 44 I en bjerghule (sydvest for nuværende Xinjiang) s. 136-153. Kp. 45 Kashgar-oasen, på Silkevejen s. 154-181. Kp. 46 Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, Kina, s. 182-204. Kp. 47 Vestporten i Chang An, s.205-228. Kp. 48 Hundens fængsel i Chang An, s. 229-248. Kp. 49 Kejserpaladset i Chang An, 20. februar 659, s. 249-276. Kp. 50 Paladset i Pæontræernes Park, Luoyang, 5. marts 659, s. 277-293. Kp. 51 Kejserpaladset i Chang An, s. 294-308. Kp. 52 Taishan-bjerget i Shandong, første april 659, s. 309-322. Kp. 53 Kejserpaladset i Chang An, s. 323-338. Kp. 54 Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, s. 339-351. Kp. 55 Klostret til Påskønnelse af de kejserlige Velgerninger, Luoyang, s. 352-368. Efterskrift s. 369-379. De vigtigste personer s. 381-382. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218 Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816 Franske José Frèches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, historie, religion og samfundsfag

Færøvik, Torbjørn: Maos rige – en lidelseshistorie. Forlaget Sohn 2013. Illustreret. 573 s.

For snart 40 år siden døde Kinas leder formand Mao. Siden dengang har vi fået et klarere billede af, hvad der skete under hans styre. Modige kinesere er stået frem med deres beretninger, og forskere har fået adgang til arkiver, som længe har været lukkede. Det billede, der tegner sig, er skræmmende. Millioner af mennesker sultede ihjel. Størst var sulten og nøden under Maos såkaldte Store spring fra 1958 til 1961. Nyere forskning tyder på at hans hårrejsende forsøg på massemobilisering endte med mindst 45 millioner menneskers død.

I 1966 gav Mao støtte til 'Den store proletariske kulturrevolution', som kom til at vare officielt til 1969, men reelt til 1976, altså i ti år. Også under Kulturrevolutionen blev et uhyggelig stort antal mennesker ofret på revolutionens alter. Færøvik fortæller om, hvad der skete under Mao regimente, og han baserer sin veldokumenterede fremstilling på nyere forskning og enkeltpersoners skildringer. Mesterlig og intenst redegør Færøvik for konsekvenserne af den brutale politik, samtidig med, at han forklarer, hvorfor det kunne ske.

Indholdsoversigt

Forord s. 9-11. En kejserlig eksamen s. 13-26 (formand mao er kommet s. 15, Ryk tappert frem s. 17, en trodsig bondesøn fra Hunan s. 20, Neutralitet er bare camouflage s. 23). Det farligste øjeblik s. 27-41 (Mao rejser til Moskva s. 29, Du er en god søn af Kina s. 31, Det bedst beskyttede område i verden s. 35, Vores opgaver er formidable s. 36, Vær ikke forsonlig og nøl ikke s. 40). Krig i Korea s. 42-52 (En imperialistisk sammensværgelse s. 43, Kina går til modangreb s. 47, Tre års krig til ingen nytte s. 49). Den indre fjende s. 53-62 (Hejs ham op! Højere, højere, højere! s. 54, Jagt på skjulte skatte s. 55, Spioner, sabotører og onde elementer s. 57, Ingenting kommer mig for øre her i Beijing s. 61). Stalins skygge s. 63-75 (Lær af Sovjetunionen på alle måder! s. 65, Der er ingen, der lider i Kina i dag s. 68, Væk med det private initiativ! s. 71). Chokbølger s. 76-83 (Vi er alle formand Maos små børn! s. 78, Dårlige nyheder fra Østeuropa s. 79, Den ottende partikongres s. 81). Giftigt ugræs s. 84-100 (Der er ingenting at frygte s. 87, Marxismen er forældeet s. 89, Væk med ugræsset s. 93, Skal vi følge ma eller Marx? s. 96, I forhold til os udrettede kejser Qin ingenting s. 98). Arbejdslejrene s. 101-107 (Læren fra Sovjet s. 103). Mobilisering s. 108-116 (Det er bedst at smede, mens jerneet er varmt s. 111, Vi må have blind tillid til formanden! s. 113). Dødsspringet s. 117-135 (Som at komme i himmelen s. 119, Nogle mennesker siger, vi er gale. Nej, vi er ikke gale! s. 124, Vægaviser til Maos pris s. 127, Kampagnen mod ’De fire plager’ s. 129, Kvinderne får deres sag for s. 132). Opgør s. 136-148 (Tillad mig at hæve min stemme på folkets vegne! s. 139, Jeg er på ingen måde perfekt s. 144). Hele verdens hovedstad s. 149-155 (De har overhovedet ikke taget søndagsfri s. 151, Jubilæum med bismag s. 153). Nødråb fra bjergene s. 156-165. Selvbedraget s. 166-192 (Fremmede beundrere i fremmed land s. 167, Ødem, hepatitis og gråhårede studenter s. 172, Ekstratog til Moskva s. 174, Revisionister ude, revisionister hjemme s. 175, En stor kollektiv forstoppelse s. 177, masseflugt til friheden s. 182, Liu Shaoqi forstår alvoren, men Mao gør ikke s. 185, Mao giver, mao tager s. 187, Tallenes uhyggelige tale s, 189, Den pletfrie leder s. 191). Maos modoffensiv s. 192-215 (Lær af Lei Feng s. 195, Jeg er alene. Alene med masserne. Ventende s. 199, Et glædesbudskab fra ørkenen s. 204, Nå, så lad os forblive fjender i hundrede år s. 207, Der er kontrarevolution overalt s. 210, Rydder vi ikke op, ville det være til stor skade for folket s. 212). Bombardér hovedkvarteret s. 216-232 (Mao rejser sin vej, og volden tiltager s. 219, Længe leve den røde terror! s. 221, Mao varsler endnu mere kaos s. 223, Den store svømmetur s. 225, Bombardér hovedkvarteret! s. 227, Længe leve formand Mao! Måtte han leve i titusinde år! s. 231). Rød terror s. 232-257 (Se, der kommer det stinkende svin Lao She! s. 235, Som en statue ... stor som himmelen s. 238, Den første dag gik vi 27 km s. 241, Som far, så søn s. 245, Til krig mod Kong Fuzi s. 247, Han erhvervede sig tusinder af genstande s. 251, Afsked med formand Mao s. 253, Studér hårdt, og pas på dit helbred! s. 255). I aften klokken 21.15 s. 258-265 (Unge pilgrimme s. 260). Borgerkrig s. 266-275 (Blodet flyder i Wuhan s. 268, Det, I gør, er ydmygende for landet s. 270, Veteranerne får deres sag for s. 272). Udrensning s. 276-296 (Fjender fra himmelen s. 277, Jeg blev næsten kvalt af den stank af blod s. 281, Skåret i småstykker og spist s. 283, Et stort kompleks for reform og overvågning s. 286, Bøger og jakkemærker til Maos pris s. 287, Syv modbydelige jazzfestivaler i Moskva s. 292). Brænd Bresjnev! Steg Kosygin! s. 297-313 (De revolutionære storme tiltager nu i styrke s. 299, Landet er hjemsøgt af anarki s. 300, Det kinesiske folk har en blodgæld at indkræve s. 303, Den britiske ambassade plyndres s. 307, Det bliver mere og mere sindssygt s. 310). Formand, hvad skal jeg gøre nu? s. 314-328 (Af sted til en ukendt fremtid s. 317, Jeg må af sted. Tag godt vare på jer selv s. 321, Kulturrevolutionen i Tibet og Xinjiang s. 323, Terroren i Indre Mongoliet s. 326). Grav Tunnellerne dybe! s. 329-344 (Først krig, så kongres s. 330, Frygten for De nye zarer s. 334, Liu Shaoqis død s. 338, Strid om præsidentembedet s. 340, Se – en amerikaner i Beijing s. 343). Henry, lad os skåle s. 345-358 (Konflikten mellem Mao og Lin tilspidses s. 349, Projektskitse 571 s. 351, Hr. Præsident, De vil møde en kæmpe ... s. 356). Mao griber dagen s. 359-371 (Jeg klarer det ikke længere s. 360, En aftale til gavn for begge lande s. 362, Kinesiske skyggebilleder s. 366). Kejserinden s. 372-381 (Jeg vil dissekere mig selv for Dem s. 373, Et barn vandrende alene i mørket s. 375, Ud af isolationen s. 378). En lillebitte mand s. 382-394 (Formand Mao, jeg er hjælpeløs s. 385, Tigeren bed os ... så smukke er vi ikke s. 387, De radikale går til modangreb s. 389, Bedriv ikke fraktionsvirksomhed s. 391, Deng Xiaoping overtager tøjlerne s. 393). Katteslagsmål s. 395-409 (En modig kvindes grufulde skæbne s. 398, Så rejs, min ærede ven s. 403, Jeg skal snart til himmelen s. 404, Et dårligt varsel fra oven s. 406). Dynasti på sygelejet s. 410-423 (Kina har mistet sit sidste håb s. 411, Gå ikke til Den Himmelske Freds Plads s. 413, Med dig ved roret føler jeg mig mere tryg s. 419). Mao møder Marx s. 424-435 (Hvorfor har han blå mærker på kroppen? s. 427, Firebandens sidste krampetrækninger s. 429, tomme vinudslag og tomme sygehussenge s. 432). Hurra, hurra, hurra! s. 436-449 (Partiledelsen raskmelder Deng Xiaoping s. 438, Hvor skal vi henvende os? Hvor skal vi klage? s. 441, Et barn er nok! s. 446). Forår i luften s. 450-463 (Vi behøver ingen guder eller kejsere s. 453, Pindsvinet og ræven s. 454, Denne professor løj for Dem! s. 457, Beijing – forårets ideologi kastes i fængsel s. 459, Hellere Jesus end formand Mao s. 460). Formand Maos hund s. 464-472 (Gensynet med en oprører s. 465, Stor proletarisk revolutionær s. 467, Noget småt, rundt og skinnende s. 470). Glemslens slør s. 473-480.

Litteratur s. 481-505, Noter s. 507-562, Register s. 563-573.

Den kritikerroste norske forfatter Torbjørn Færøvik: tredobbel vinner av Brageprisen og vinner av Cappelenprisen. Har skrevet ni bøker, den siste heter "Maos rike - En lidelseshistorie" Holder foredrag og forelesninger. Er stadig på reisefot i Asia og i litteraturen. Læs Færøviks hjemmeside www.kinaforum.com

http://sohn.dk/maos_rige

Anmeldelsescitater: "Historien er rasende velfortalt. Det er sjældent, man ikke kan løsrive sig fra en historiebog, men det er tilfældet her. Med opspilede øjne følger man det groteske og grusomme spil med et helt folks skæbne." Claus Bryld, Politiken

"Det er simpelthen en af de bedste bøger om det emne på dansk." Hans Engell, Ekstra Bladet

Læs også om bogen på Historie Nu’s hjemmeside her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b421303.htm

(S) Almen studieforberedelse emnet Kina efter 1840, dansk, historie og samfundsfag.

G

Gamboa, Santiago: Bedragerne. Samleren. 2004. 284 sider. Romanen handler om en række personer, der alle forsøger, ud fra forskellige motiver, at finde frem til et hemmeligt manuskript, som har rødder i bokseropstanden, og som har storpolitisk betydning.

Gao, Xingjian fik Nobels litteraturpris i 2000. Læs om ham her: http://nobelprize.org/literature/laureates/2000/index.html

Gao, Xingjian: Et ensomt menneskes bibel: roman ("Yige ren de shengjing"). Gyldendal, 2003. 445 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/et-ensomt-menneskes-bibel og en længere: http://www.litteratursiden.dk/temaer/det-ensomme-menneske-efter-68-om-et-ensomt-menneskes-bibel-af-gao-xingjian

Gao, Xingjian: Dengang jeg købte en fiskestang til min bedstefar. Gyldendal 2005. 167 sider.

Elleve noveller fra det gamle og det nye Kina med originaltitelen: Gei wo laoye mai yugan. Læs artiklen, der anbefaler bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/sw53526.asp http://www.litteratursiden.dk/boeger/dengang-jeg-k%C3%B8bte-en-fiskestang-til-min-bedstefar

Gjerø, Simon: Kaldet til Kina - danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960. Forlaget Univers 2008. 241 sider.

Sinologen Simon Gjerø bor i Beijing. Historien om danske missionærer i Kina er ukendt af de fleste. Det laver Simon Gjerø nu om på med Kaldet til Kina. Gennem et stort researcharbejde har han samlet kilder og billeder, der sætter ham i stand til at fortælle om danske missionærers dagligdag, strabadser og små og store triumfer i Kina før den kommunistiske revolution, der satte et punktum for deres arbejde i landet. http://www.kaldettilkina.dk/ Læs også de fine anmeldelser her: http://www.forlagetunivers.dk/view_book.php?id=15&l=da&b=

Goleman, Daniel: Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden. Gyldendal 2015. 298 s.

Noternes sidetal står her efter hvert kapitel med en /.

Indledning ved Dalai Lama s. 7-9. Del I: En Verdensborger s. 11-36 (Kp. 1 Lad os genfinde fremtiden s. 13-36/269-271).

Del II: At vende blikket indad s. 37-101 (Kp. 2 Emotionel hygiejne s. 39-69/271-275. Kp. 3 Godhedsrevolutionen s. 61-80/275-279. Kp. 4 Videnskabens ven s. 81-101/279-284).

Del III: At vende blikket udad s. 103-229 ( Kp. 5 En kraftfuld medfølelse s. 105-123/284-285. Kp. 6 Samfundsøkonomi, der faktisk tager hensyn til mennesker s. 114-145/285-288. Kp. 7 Vis omsorg for de trængende s. 146-167/288-291. Kp. 8 Helbred planeten s. 168-186/291-293. Kp. 9 Dialogens århundrede s. 187-213/293-294. Kp. 10 Giv hjertet en uddannelse s. 214-229/294-295).

Del IV: At kigge både bagud og fremad s. 231-264 (Kp. 11 Et langsigtet perspektiv s. 233-250/295-297. Kp. 12 Gør noget nu s. 251-264/297-298).

Tak s. 265-268.

Forfatteren Daniel Goleman har mødt Dalai Lama mange gange gennem årene og talt med ham om hans vision for verden. Det er der kommet en bog ud af, hvor Dalai Lama deler sine bekymringer og sit håb for fremtiden. Bogen udgives i forbindelse med Dalai Lamas 80-årsfødselsdag. Dalai Lama er oprigtigt bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse. Han argumenterer for en medfølende magt, der kan slå ned på korruption osv.. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder "visdommens hav". For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.

Daniel Jay Goleman (født 7. marts 1946) er en amerikansk forfatter, psykolog og videnskabsjournalist. Goleman’s work as a science journalist has been recognized with many awards, including the Washburn Award for science journalism, a Lifetime Career Award from the American Psychological Association, and he was made a Fellow of the American Association for the Advancement of Science in recognition of his communicating science to the general public. http://www.danielgoleman.info/biography/

http://www.gyldendal.dk/det-godes-kraft-id990216903

Læs anmeldelsen i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/boeger/verden-bliver-bedre-hvis-vi-giver-plads-til-medfoelelsen

(S) Almen studieforberedelse, dansk, psykologi, religion og samfundsfag

Granhøj, Helle: Søren flytter til Kina. Turbine Forlaget 2011. Indeholder også 15 gode råd til de voksne. 52 sider. http://www.verdenkalder.dk/Soeren%20flytter%20til%20Kina.pdf

Verden er i forandring. Nye økonomier i andre verdensdele er i vækst. Globaliseringen fører til udflytning af både arbejdspladser og virksomheder, og med det bliver også flere og flere danskere udstationeret i fremmede kulturer. Derfor er historien om Søren, der skal med sine forældre og søskende til Kina i tre år, særdeles aktuel. Historien er fortalt i et enkelt sprog med fokus på basale følelser og hverdagens hændelser. Læs hele den fine anmeldelse af Jens Raahauge i Folkeskolen her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=65289

Grønne Bjerge: Jueju fra Tang og Song dynastierne. Petersen, Arne Herløv (gendigtning): Husets Forlag. 1993. 179 sider. Tang- og Song- tiden fra 618-1279. Jueju-stil: en stil som fordrer, at digtet er på fire linier, og at hver linie er på fem eller syv stavelser.

Grønne, Tore: Farvel Tibet – På sporet af et tabt land. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.

Gunaratana, Bhante : Klassisk Mindfulness. Forlaget Don Max 2013. Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte. Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161) Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren: Bhante Henepola Gunaratana, der er født i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5 Forord s. 7-8. Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20). Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34). Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38). Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51). Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71). Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77). Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89. Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99). Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110). Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131). Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138). Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149). Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168). Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181. Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196). Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204. Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229). Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234). Om forfatteren s. 235-237. Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord: Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166. Anicca på pali = forgængelighed s. 166. Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168. Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166. Metta på pali = kærlig velvilje s. 205. Samadhi i buddhismen ("fiksere, fastgøre") = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86 Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.

Guo, Xiaolu: Jeg er Kina. Roman. Forlaget Rosenkilde 2015. e-bog og Lydbog 464 s. I en lejlighed i London med udsigt over et larmende, livfuldt og farverigt marked sidder oversætteren Iona Kirkpatrick, der er født på den skotske ø Mule. Hun er i gang med at oversætte et kinesisk brev til engelsk fra sit forlag, og ordene vokser frem for hendes øjne og under hendes fingre:»Kæreste Mu. Solen er brandvarm, gamle lortehimmel. Jeg føler mig tom og nøgen. I min sjæl er der ingenting bortset fra billedet af dig. Jeg skriver til dig fra et sted jeg endnu ikke kan fortælle dig om.« I et interneringscenter for immigranter i Dover sidder den landflygtige kinesiske musiker Jian med sin guitar og afventer en ukendt skæbne. Fra Beijing sender hans kæreste Mu det ene desperate brev efter det andet for at lokalisere ham; hendes sidste erindring om ham er da de sammen var til en rockkoncert, hvor Jian stod på scenen. Indtil det kinesiske statslige politi stormede salen. Mens Iona lag for lag udfolder historien om disse to kinesiske elskende - fra deres første flirt på universitetet i Beijing til Jians deltagelse i marcherne i Jasmin-revolutionen - synes Mu og Jian at fjerne sig mere og mere fra hinanden. Iona derimod synes at føle sig mere og mere levende. Fortryllet og omtåget af deres romance sætter hun sig for at bringe dem sammen igen, men tiden er ved at løbe fra hende. Jeg er Kina er fortællingen om to elskende - adskilt af verdenshavene og af et undertrykkende politisk regime - som desperat forsøger at finde vejen tilbage til hinanden. Under hver DEL er der et citat af et kinesisk digt.

Oversigt over DELE s. 7

Prolog s. 9-14: dec 2011Kæreste Mu fra din elskede Jian, guitarspiller. Jian forlod Kina 2011. ET Iona s. 15-57 (1. London april 2013 s. 17-19. 2. London april 2013 s. 20-25 Iona oversætter et brev fra Beijings Interneringscenter 1540 for Civil Kriminalitet. 3. Lincolnshire januar 2012 s. 26-30. 4. Lincolnshire febr. 2012 s. 31-34 Kublai Jian f. I 1972 skriver til droning Elizabeth. 5. London april 2013 s. 35-40 Jians dagbog nov. 1993 om mødet med Mu. 6. London april 2013 s. 41-44 Iona lige fyldt 31. 7. Lincolnshire febr. 2012 s. 45-47 Nyt brev til dronningen. 8. Lincolnshire febr. 2012 s. 48-50 Samtale med sygeplejerske Beth om den 750.000 gamle Peking-mand. 9. London maj 2013 s. 51-54 Jians finger havde fundet øen Kreta på kortet. 10. London maj 2013 s. 55-57 Iona kan ikke Google Jians cd).

TO Velkommen til Dover s. 59-112 (1. Dover april 2012 s. 61-62 Jian i Dovers Indvandrerfjernelsescenter. 2. Dover april 2012 s. 63-67 Jian skriver til Indenrigsministeriet og husker sig som 10-årig i Beijing i 1982. 3. London maj 2013 s. 68-69. 4. Dover april 2013 s. 70-72 Brandon jurastuderende er frivillig hjælper. 5. London maj 2013 s. 73-77 Iona checker ’tågedigtning’ som Mu fastholder. 6. London maj 2013 s. 78-81 Jians beretning om sit magistergradseksamenspapir 1997. 7. Dover maj 2012 s. 82-83 Hvad med indvandringskontoret i Schweitz? 8. London maj 2013 s. 84-89. Mus brev fra Shanghais Folkets Befrielseshærs Hospital jan. 2012. 9. London maj 2013 s. 90-94 Kæreste Mu her er jeg kun et registreringsnummer. 10. London maj 2013 s. 95-98 Marts 2012 Min Peking-mand, skal du ’fjernes’? 11. London maj 2013 s. 99-104 Kære Mu at være nyttig, det er det jeg må stræbe efter. Ionas mor i telefonen. 12. London maj 2013 s. 105-108 Fra stue 415 kræftafdelingen. 13. Shanghai april 2012 s. 109-112 Mu flyver tilbage til Beijing. Hun er fra en sydkinesisk telandsby).

TRE Mellemzone s. 113-151 (1. London maj 2013 s. 115-117 Jonathan Barker i forlaget. 2. London maj 2013 s. 118-121 Iona har sex med Tony. 3. London maj 2013 s. 122-1127 Jonathan mødte Deng Mu i Beijing og fi ken pakke med de fotokopierede kinesiske breve og dagbøger. Den russiske roman Liv og Skæbne. 4. London maj 2013 s. 128-131 Jonathan har kun kunnet finde en henvisning til Jians album Yuan vs Dollars. 5. Zentrum Für Den Schutz Von Asyl, Schweiz maj 2012 s. 132-134, Jian er overført til Schweiz. Han har lært tysk i skolen. 6. Zentrum Für Den Schutz Von Asyl, Schweiz maj 2012 s. 135-137 Jians nye sambo er Mahmud fra den Libyske Ørken. 7. Zentrum Für Den Schutz Von Asyl, Schweiz maj 2012 s. 138-139 Jian læser Vasilij Grossmans Liv og Skæbne om russisk kommunisme og naziånder. 8. London maj 2013 s. 140-144 Iona læser brev til Jian fra Mu, der rejser til Amerika som del af China Underground Slam Poetry Group hjulpet af kinesisk-amerikanske Bruce. 9. London maj 2013 s. 145-146 Jian skrev i dagbogen: Hun accepterer blindt alt vestligt. 10. Beijing aftenen før årtusinskiftet 1999 s. 147-151 Mu fik sin magistergrad i vestlig litteratur samt job. Møde med punkens ’gudfar’ Johnny Rotten/Lydon).

FIRE På vejen s. 153-185 (1. Philadelphia maj 2012 s. 153-156 Slam Peotry fra Sabotage Sister, en digter fra det post-maolistiske Kina – introduktionen af Mu i en folder for bandet Beijing Manic. 2. London maj 2013 s. 157-159 Manhattan maj 2012 Mu tænker på Jian. Iona mindes New York. 3. Chicago maj 2012 s. 160-162 Bruce siger ’Lad være at være så ulykkelig, Sabota’. 4. London maj 2013 s. 163-164 Iona tænker på sin forlægger Jonathan. 5. London maj 2013 s. 165-168 Iona på besøg hos storesøster Nell og hendes ukrainske mand Volodymyr i London. 6. Wisconsin maj 2012 s. 169-172 Bruce lærer at bande på kinesisk (se også s. 161). Mu optager lyde. 7. London maj 2013 s. 173-178 Jian ved nu at Mu tager til amerika. Iona møder sin professor Charles Handfield. 8. Idaho maj 2012 s. 179-182 Lutao, bandets leder, vil gå solo i USA. 9. London maj 2013 s. 183-185 Iona har sex med en dyrlæge. Mu skriver om ægteskab).

FEM Det andet køn s. 187-248 (1. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 189-191 Jians dagbog I Lausanne: Pangu – urskabningen halvt mand, halvt drage. 2. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 192-195 Jian i Nanjing som 11-årig. 3. London juni 2013 s. 196-199 Jian om si far og hans fortælling om Den Lange March 1934. ’Qian-gu-zui-ren” = et menneske født med gæld og skyld. De sommerfugleelskende. 4. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 200-202 Mahmud bliver nægtet asyl. 5. London juni 2013 s. 203-207 Beijing maj 2006 Mu og Jians lille søn Shu er død. 6/(8) Californien maj 2012 s. 208-211 Mu og Bruce i poolen. 7. Californien maj 2012 s. 212-213 Mu om sin krop. 8. Colorado maj 2012 s. 214-215 Fen Qing Desillusioneret Ungdom. 9. Atlanta maj 2012 s. 216-219 Mu køber bog om Peking-manden. I Coca-Colas hovedkvarter. Det andet køn. 10. London juni 2013 s. 220-224 Iona læser Mus digt ’Det andet køn eller ikke?’ 11. London juni 2013 s. 225-229 Mus dagbog Beijing 2011 Jasmin-revolution og blomsterafbrænding. 12. London juni 2013 s. 230-234 Iona og Jonathan til kulturrevolution udstilling. 13. Memphis, Tennessee ma 2012s. 235-236. Lutao er forsvundet. 14. London juli 2013 s. 237-242 Blok om Mu på Harvard Universitet, uha. 15. Boston maj 2012 s. 243-246 Mu tager til Maine. Tænker på Jians syn på mænd. 16. Maine maj 2012 s. 247-248 Mu: ’Jeg føler mig tom’).

SEKS En snak med Satie s. 249-333 (1. London august 2013 s. 251-253. Ionas email til Jonathan og hans svar. 2. London august 2013 s. 254-257 Jian af Hu-famillien. 3. Centre d’Assistance Européen pour Requérants d’Asile, Schweiz juni 2012 s. 258-260 Jian får 1 års lovligt ophold i Schweiz. 4. London august 2013 s. 261-263 Iona og professor Charles om uoversættelighed. 5. Annecy, Frankrig juli 2012 s. 264-265 Europa har ingen grænser, Jian er fri. 6. Annecy, Frankrig juli 2012 s. 266-269 Jian arbejder i Den Blå Lotus. Ejeren giver Jian sit sygesikringskort, så nu er han Chang Linyuan, alias William Chang. 7. Paris august (?) 2012 s. 270-274 Jian i kælderrum i Paris. 8. Paris juni 2012 s. 275-277 Jian på Rue Saint-Denis køber cd med Satie. 9. Paris juni 2012 s. 278-280 Jian har sex med Marie. 10. Paris juli 2012 s. 281-285 Jian tænker på sin mor. Optræder på Pigalle med guitarspil og mongolsang. 11. Paris juli 2012 s. 286-291 Jian spiller til sexshow. 12. London august 2013 s. 292-294 Mu om Jians koncert på OL stadion i Beijing. 13. Paris juli 2012 s. 295-297 Jian er flyttet ind hos sexshowpigerne. 14. Paris juli 2012 s. 298-300 Pigerne rejser til rusland og får Jians guitar med. 15. London sept. 2013 s. 301-305 Jonathan har nye oplysninger om Jians kinesisk-mongolske mor Ling Rui og hendes selvmord, da Jian var 4 år. 16. London sept. 2013 s. 306-308 Og Jians far er premierminister Hu Shulai, så Jian hed Hu Xingjian. 17. London sept. 2013 s. 309-313 Iona er i tvivl om sin rolle som oversætter. 18. London sept. 2013 s. 314-318 Nov. 2011 OL stadion Jian punktstjerne no. 1 uddeler sit manifest og ender i et politisk fængsel i Shanhai-passets interneringslejr.19. Qing Huang Dao politisk fængsel 780, Kina dec. 2011 s. 319-322. Efter en måned bliver Jian kørt til Sydkina med et nyt britisk turistvisum og i fly fra Hong Kong. 20. London sept. 2013 s. 323-325 Jonathan har et forslag til bgoens opbygning. 21. London sept. 2013 s. 326-328 Iona og Jonathan mødes og ender i Ionas seng. 22. London sept. 2013 s. 329-333 Iona vågner med tømmermænd og lytter til Jians cd. Brev fra Jian på vej til Marseilles).

SYV Hjemkomst s. 335-381(1. London okt. 2013 s. 337-339 Iona ringer til Jonathan om to fotos. 2. Beijing maj 2012 s. 340-341 Mu vender tilbage til Beijing. 3. Beijing maj 2012 s. 342-343 For blot 13 måneder siden havde Mu og Jian boet i denne lejlighed. 4. Zhejiang-provinsen juni 2012 s. 344-346 Mu tager tog til sine forældres landsby, hvor faren er reminal syg af kræft. 5. Zhejiang-provinsen juni 2012 s. 347-349Mus mor brød sig ikke om Jian. 6. Zhejiang-provinsen juni 2012 s. 350-352 Mus far er selvudslettende risbonde, så Van Goghs ’Stjernenatten’ og blev kunst-arbejder. 7. London okt. 2013 s. 353-355 Efter afstraffelse blev den halvblinde lærer i en landsbyskole. 8. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 356-358 Mus mor arbejdede som ung på en silkefabrik og siden i en dansetrup. 9. London okt. 2013 s. 359-362’Kærlighed’ sukker Iona. 10. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 363-365 Gu Chengde skibsbygningsmagnat vil tilbyde Mu job i London. 11. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 366-368 Mus far på hospitalet, hvor han dør. 12. Zhejiang-provinsen juli 2012 s. 369-373 Kremering tre dage efter. Mu til Beijing for at oplæres i firmaet. I sin ggamle postkasse finder hun breve fra Jian og forærer alt til den engelske forlægger Jonathan i Beijing. Mu rejser til London. 13. Skotland okt. 2013 s. 374-376 Iona til di mors 60 års fødselsdag. 14. Isle of Mull, Skotland okt 2013 s. 377-381 Iona hjemme hos mor, der har gigt ,og far er på pub. Lad mig tage jer med på ferie).

OTTE De sidste dage på Kreta s. 383-436 (1. London nov. 2013 s. 390-395 Iona har nu kun to sider tilbage af Jians dagbog. Og i okt. 1993 pegede hans finger på Kreta. 2. London nov. 2013 s. 390-395 Jonathan har lige fundet Mus adresse i London, Og Kinas Ministerium for Statssikkerhed forbyder at udgive noget om Jian – og alle dine filer er hacket og slettet her. 3. London nov. 2013 s. 396-400 Iona opsøger Mu, men Mu er i Kina. 4. Kreta nov, 2013 s. 401-402 Jian kører i bus. 5. Kreta nov. 2013 s. 403-405 Jian bor i en gammel forladt sejlbåd. 6. Kreta nov. 2013 s. 406-409 Jian taler med Hugh og Rosemary. 7. Kreta nov. 2013 s. 410-413 Jian besøger igen Hugh og Rosemary. 8. Kreta nov. 2013 s. 414-416 Jian læser de sidste sider af bogen Liv og Skæbne. 9. Kreta nov. 2013 s. 417-420 Ionas fly lander på Kreta. Hun læser i en avis: Lokal fisker har fundet iget af en asiatisk mand. 10. Kreta nov. 2013 s. 421-425 Iona tager til politistationen og ser Jians pas. Hun får Jians sidste brev. 11. London nov. 2013 s. 426-427 Iona tager tilbage til London og ringer til Jonathan, og de aftaler frokost næste dag hos ham. 12. London nov. 2013 s. 428-431 Iona hos Jonathan og fortæller om Jians død. 13. London nov. 2013 s. 432-436 Jonathans hustru med børn er i Indien og vil skilles).

NI Kvinder uden mænd s. 437-456 (Buckingham Palace s. 439-440 brev fra Dronning Elizabeth. 2. Deng Mu s. 441-444 Brev fra Mu til Iona. OVERSÆTTELSE af MANIFESTET s. 445-449. 3. London dec. 2013 s. 450-455 Iona til Mus digtoplæsning.

Epilog s. 457-459 I London er en ny bog udkommet. Appendiks: Kronolog s. 461-462. Forfatterens Tak s. 463-464.

ebog via dette link: http://www.williamdam.dk/downloads/e-boeger-download/jeg-er-kina_1170370935_da.html

lydbog via dette link: http://www.williamdam.dk/downloads/lydboeger-download/jeg-er-kina_1142671919_da.html

Se Almen studieforberedelse og Tværfag under AT 2015, dansk, engelsk, psykologi, samfundsfag og tysk.

- See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/skoenlitteratur/jeg-er-kina#sthash.ytBCC0gi.dpuf

Guo, Xiaolu (f. 1973): 20 brudstykker af en hungrende ungdom. Roman. Bahnhof 2009. 172 s.

Guo er forfatter og filminstruktør, bor i dag i London/Paris. Romanen om den unge kvinde Fenfang født i 1980 i Ingefærbakkelandsbyen i Zhejiang-provinsen, der søger ind som filmstatist i Beijing: s. 7 første brudstykke: Fenfangs kendetegn, som registreret på et stykke papir. s. 13 Andet brudstykke: Hvordan Fenfang fortumlet slår rødder i Beijing. s. 19 Tredje brudstykke: Xiaolin, før han blev voldelig. s. 27 Fjerde brudstykke: Fenfang bor alene i en etageejendom i boligkomplekset 'Den kinesiske Rosenhave. s. 33 Femte brudstykke: En Mao-skuffe forhindrer ikke, at Fenfang ender på politistationen. s. 45 Sjette brudstykke: Telefonopkaldet er ikke fra Huizi, men fra en Gammel Tredjerangsinstruktør. s. 55 Syvende fragment: Man kan ikke finde Fenfangs landsby på et eneste kort over Kina. s. 61 Ottende brudstykke: Fenfang skærer sig på et stykke glas og tænker på Xiaolin. s. 67 Niende brudstykke: Fenfang sidder på kanten af et svømmebassin, men hopper ikke i. s. 73 Tiende brudstykke: Fenfang lærer noget om Tennessee Williams. s. 79 Elvte brudstykke: Fenfang bliver venner med en beskeden mand ved navn Hao An. s. 97 Tolvte brudstykke: Fenfang forsøger at forstå kampen mellem den gamle mand og havet. s. 103 Trettende brudstykke: Fenfang flytter til Haidian. s. 111 Fjortende brudstykke: Fenfang forsøger at skrive et manuskript, ikke i Beijing, men i Xi'an. s. 119 Femtende brudstykke: Det er nytår, og Fenfang spiser en skål af sin mors udødelighedsnudler. s. 127 Sekstende brudstykke: Fenfang skriver på en serviet og spekulerer på, om Patton vil med ud at spise. s. 139 Syttende brudstykke: Efter en enkelt dag på et nyt arbejde bryder Fenfang sammen og ringer til Xiaolin. s. 147 Attende brudstykke: Huizi tager Fenfang med hen for at møde en producer, kammerat Fuld-af-guld. s. 159 Nittende brudstykke: Fenfang bliver ringet op af en undergrundsinstruktør. s. 167 Tyvende brudstykke: Huizi siger: Fenfang, du må tage vare på dit liv. Læs mere her: http://www.rbforlag.dk/?page_id=992 og http://www.rbforlag.dk/?page_id=347

H

Han, Suyin: Morgen over Kina. Holkenfeldt, 1990. 302 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/morgen-over-kina

Harden, Blaine se under Shin

Harmsen, Peter: Sindberg, Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38. Lindhardt og Ringhof 2019. Illustreret. ***markerer underafsnits startside, i alt 344 s.

For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg. I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde.

s. 5-6 Indhold. s. 7-10 Forord ( Harmsen og pensioneret kinesisk journalist Dai Yunazhi til Sindbergs fabrik Jiangnan Cement s. 7, Statue af Sindberg s. 8, *** s. 8, Om skriveproblemer s. 9, *** s. 10). s. 13-20 Indledning. Danskeren 1937 ( Vinteren var lige begyndt, da de japanske soldater kom s. 13, Wang Liyong var fyldt 13, og han var gammel nok til at fornemme den uheldssvangre atmosfære. s. 13, Det var en cementfabrik som lå ganske få kilometer fra (det buddhistiske) tempel. s. 15, … her rådede ’danskeren’ … Den blonde udlænding … Ofte havde han sit flag med sig. Wang Liyong havde aldrig set det før. Det virkede næsten magisk, for det fik japanerne til at vige tilbage. s. 15-16, *** s. 17, I virkeligheden målte ’danskeren’ 172,5 cm. s.17, … I løbet af 104 dage i Kinas mørkeste vinter trådte han i karakter og blev redningsmand for tusinder. s.17, Bernhard Arp Sindberg var kun 26 år gammel, da omstændighederne i dec. 1937 gjorde ham til hovedpersonen i en af de mest bemærkelsesværdige humanitære bedrifter i nyere Danmarkshistorie. s. 17, Første gang Sindberg ved selvsyn skiftede bekendtskab med den japanske hær i al sin magt og vælde, og al sin brutalitet, var i sensommeren 1937, hvor Shanghai blev scenen … et af de 20. århundredes største slag. s. 18, Sent på året … til Nanjing som opsynsmand for en cementfabrik, som det danske firma F.L. Smidth havde bygget for de kommende kinesiske ejere. s. 18, Han leverede lægehjælp til de sårede og de syge, og mad til de sultne. s. 19, … og tog fotografier af de forbrydelser, som japanerne havde gjort sig skyldige i. s. 19, … forspillet til Anden Verdenskrig … handlekraftige individer som modstandsmanden Bent Faurschou Hviid … ”Flammen”, … Tordenskjoldsagtige krigere som kommandosoldaten Anders Lassen, der modtog det engelske Victoria Kors. s. 19).

s. 21-39 Kp. 1 Fra Schleppegrellsgade til Shanghai 1911-1993 (Bernhard … født 19. feb. 1911 i Schleppegrellsgade nr. 19 i det sydlige Aarhus. s. 21, … far, Johannes Sindberg … s. 21, … mor Karen Marie Rasmussen … s. 22. Mellemnavnet Arp … s. 22. *** s.27, Opdragelsen i det sindbergske hjem var streng … s. 29, Bernhard … var ivrig spejder … s. 29, … 1924 Spejderbevægelsens 2. Verdensjamboree … i Ermelunden nord for København. s. 29, Der kom spejdere … fra Indien, Japan, Siam – og Kina. s. 30, *** s. 31, Som 16-årig fik Sindberg hyre som messedreng på det norske skib Vossa … over Atlanterhavet … til New York … s. 31. Foto af Sindberg i Fremmedlegionen (den franske) s. 34, … Han var medlem af den elleve mand store besætning på marinekutteren Maagen … der foretog fiskeriinspektion … rundt om Grønland. s. 38, … i 1932, s. 39).

s. 40-52 Kp. 2 Fangen på Falstria 1934-1937 (… 14. april 1934 anløb fragtskibet Falstria … Østasiatisk Kompagni havnen i Shanghai … s. 40, Fængslet i Amoy Road, hvor Sindberg sad i varetægt mellem forhørerne i konsulatet, var en bygning fra midten af 1800-tallet med plads til cirka 60 fanger … s. 44, Midt i bygningen stod en galge, som altid var klar til brug. s. 45, Den var næsten udelukkende forbeholdt indere … s. 45, … et udsagn fra præsten i den norske sømandskirke, Johan Nielsen, der havde lært Sindberg at kende i Buenos Aires … s. 45, … 1935 … Shanghai, Kinas største by var også verdens femtestørste med sine 3.5 mio. indbyggere s. 46, ”Byen over vandet”, som navnet betyder på kinesisk, lå ved den brune Huangpu-flod tæt ved Yangtze-flodens munding … s. 46, *** s. 48, Han havde i 1936 … held med at få et velbetalt job i receptionen på Cathay Hotel. Det befandt sig på The Bund, Shanghais berømte havneområde … s. 49, … The Bund var både et økonomisk og et politisk kraftcentrum. s. 49, Her lå for eksempel det kinesiske hovedkvarter for Store Nordiske Telegrafselskab … s. 49, Nyhederne hjemme fra Danmark var blandede. Familielivet smuldrede, og ægteparret Sindberg blev skilt. s. 51).

s. 53-72 Kp. 3 ’En dum nar fra Aarhus’ marts-august 1937 ( Sådan beskrev den danske eventyrer Jørgen Juncker-Jensen landsmanden Bernhard Sindberg s. 53, Dansk Rekyl Riffel Syndikat valgte Sindberg på grund af hans baggrund i Forsvaret og Fremmedlegionen. Virksomheden … havde solgt 75 af sine verdenskendte Madsen-maskingeværer … skulle demonstrere … våbnene … for hæren i hovedstaden Nanjing … s. 53, … virksomhedens lokale repræsentant Erik Nyholm valgte at holde fast i Sindberg … s. 55, … vicekonsul Melchior ”forbeholdt ham, at han nu måtte opføre sig ordentligt, og at Generalkonsulatet ikke kunde finde sig i, at der kom flere klager mod ham”. s. 55, Omtrent samtidig formidlede Melchior … også Jørgen Juncker-Jensens ansættelse … han havde kørekort til motorcykel. s. 55, … en del af demonstrationen for de kinesiske militæffolk skulle foregå med Madsen-maskingeværet monteret på sidevognen til en fire-cylinders motorcykel, ligeledes dansk af fabrikatet Nimbus … s. 55, *** s. 61, Helt tilbage i 1931 og 1932 havde det ressourcefattige Japan besat tre nordøstkinesiske provinser … med det formål både at få fingre i områdets landbrugsjord og dets rige forekomster af jern og kul. s. 61, (1937) For Chiang Kai-sheks regering var indstillet på krig, efter at den flere måneder forinden havde sluttet fred med den kommunistiske oprørsbevægelse for at bekæmpe den fælles japanske fjende. s. 63, *** s. 64, Den 13. august, fire dage efter sammenstødet ved lufthavnen, udbrød der kampe midt i Shanghais kinesiske bydel. s. 64, Den danske tandlæge Niels Eskelund havde klinik lige ud for Izumo og kunne på det nærmeste hold observere, hvordan det japanske krigsskib blev angrebet af kinesiske fly og svarede igen med sit antiluftskyts … s. 65, De tre eksplosioner (bomber fra kinesiske fly) på ”Sorte Lørdag”, … kostede i alt over 800 mennesker livet. s. 66, Færgen nåede dog ud til (det norske skib) Taishan, og få dage senere var de evakuerede skandinaver i Hongkong. s. 67, *** s. 68, Da Sindberg ankom til Nagasaki (i Japan) … hans båd skulle først sejle sent samme aften. s. 69, Den nervepirrende sejlads nærmede sig sin afslutning, da Sindbergs skib sænkede farten og styrede mod et dokområde tilhørende det japanske rederi N.Y.K. Lines i bydelen Yangshupu i Shanghais nordøstlige hjørne s. 71).

s. 73-86 Kp. 4 Døden i gaderne August-september 1937 ( ”På en ordre fra officeren stillede hver af de japanske soldater sig hen foran den kineser, som han skulle henrette …” s. 73, I storbyen Tianjin øst for Beijing havde japanske bombefly flere dage i træk angrebet nogle af de fattigste kvarterer i en operation, som intet militært formål havde. s. 74, *** s. 78, … En bombe var faldet fra et af de japanske eller kinesiske fly, der konstant cirklede rundt over Shanghai, og den var eksploderet i et af byens travleste indkøbskvarterer. s. 78, *** s. 81, Sammen med de to japanske divisioner, som gik i land nord for Shanghai, ankom den japanske general Matsui Iwane. s. 81, … han var dybt skuffet over Chiang Kai-shek, specielt på grund af den kinesiske leders aktuelle alliance med kommunisterne, som han anså for en dødelig trussel mod hele verdensdelen. Matsui var fast besluttet på at bringe Kina under kontrol én gang for alle. s. 81-82, *** s. 84, Omtrent samtidig med at Sindberg begyndte i sin nye stilling (som lastbilchauffør), blev en bil tilhørende Storbritanniens ambassadør beskudt af en japansk jager undervejs (på den 300 km. lange vej) mellem Nanjing og Shanghai, og den britiske diplomat selv blev alvorligt såret. s. 85).

s. 87-101 Kp. 5 ’Min ven Sindbad’ september-november 1937 (Stjernereporteren (fra Daily Telegraph) Philip Pembroke Stephens ankom til Shanghai i begyndelsen af september, og selv om slaget kun havde varet i cirka tre uger, var han chokeret over ødelæggelsernes omfang. s. 87, Sindberg tog også billeder for Stephens, og han skrev hjem om sit dramatiske nye job som assistent for en af verdens mest prominente krigskorrespondenter … s. 89, ***s. 90, … til sidst sendte den danske generalkonsul Poul Scheel en liste til de japanske myndigheder over samtlige danske ejendomme i Shanghai. s. 91, *** s. 93, September gled over i oktober, uden at der var nogen ende på slaget. s. 93, ”Den kinesiske menige Soldat”, skrev (den danske gesandt) Oxholm til udenrigsminister Peter Munch, ”har vundet alles Agtelse …” s. 95, *** s. 97, …overblik over situation fra et vandtårn … Sindberg klatrede ned igen og så til sin forskrækkelse Stephens ligge i en blodpøl. s. 100).

s. 102-120 Kp. 6 En hovedstad i krig november 1937 ( Shanghai-slagets sidste dag var samtidig den første dag i slaget om hovedstaden Nanjing. s. 102, Den var først blevet … hovedstad for Den Kinesiske Republik i 1927 … s. 102, Nanjing betyder ”Den Sydlige Hovedstad”, og byen havde før været centrum for det kinesiske kæmperige. s. 104, De første kinesiske kejsere af Ming-dynastiet næsten 600 år tidligere havde regeret herfra … s. 105, *** s. 107, Den udenlandske koloni i Nanjing … talte … ikke mere end 800 individer. s. 107, Endelig var der Johannes Mørch-Hansen … ansat af Texas Oil Company, eller Texaco … s. 107, *** s. 110, Det første bombeangreb mod Nanjing fandt sted den 15. august (1937). s. 110, *** s. 118, … det var hovedsagelig den fattigste del af byens befolkning, der var blevet tilbage. s. 118, Under (John) Rabes energiske ledelse skred arbejdet med (sikkerheds-)zonen hurtigt frem, og i første uge af december begyndte den at tage form. s. 120).

s. 122-138 Kp. 7 Et meget farligt job 30 november-1. december 1937 (Fabrikken, Jiangnan Cement, var placeret 23 km. øst for Nanjing, F.L. Smidth havde leveret maskinerne, forklarede (øverste repræsentant for firmaet i Shanghai) Niels Jensen. s. 124, *** s. 124, Jiangnan Cement var designet til at blive et industrielt fyrtårn i Yangtze-dalen … s. 125, Et særligt aktieselskab for Jiangnan Cement var blevet etableret i maj 1935 med Chee Hsin Cement, Kinas største cementfabrikant med hovedsæde i byen Tianjin nær Beijing, som hovedaktionær. s. 125, *** s. 127, Det var netop med henblik på arbejdet med cementfabrikken, at ingeniør Harald Badstue opholdt sig i Nanjing i 1937. Han var ankommet med sin kone i maj 1936 … s. 128, … 21. sept. sejlede han sammen med sin kone … med kurs sydvest mod storbyen Wuhan … s. 129, *** s. 130, I krigssituationen, der der herskede, var al trafik besværlig, og der gik 5 dage, før Badstue var tilbage på fabrikken. s. 131, *** s. 135, Det var også på Wang Taos foranledning, at Sindberg fik følgeskab af en tysk repræsentant. … ingeniøren Karl Günther … s. 136, … (Sindbergs) lønnen var på 100 britiske pund om måneden … s. 137).

s. 139-151 Kp. 8 Rejse mod mørkets hjerte 2.-5. december 1937 (Sindberg og hans nye tyske kollega havde en risikabel rejse foran sig, og derfor var de ledsaget af to kinesere.. Den ene, Yan Liufeng, talte japansk … Den anden, Li Yulin, fungerede som tolk mellem engelsk og kinesisk … s. 141. *** s. 144, Krigen kom hastigt nærmere. Jiangnan Cements beliggenhed tæt ved jernbanen fra Shanghai til Nanjing placerede den i farezonen … s. 144. *** s. 147, Ville de (kineserne) trække sig ud i sidste øjeblik og afværge et slag, som de var dømt til at tabe og dermed redde byen (Nanjing) fra uanede ødelæggelser? s. 150).

s. 152-163 Kp. 9 Nanjings fald 6.-12.december 1937 ( Lige fra Sindberg og Günther ankom på Jiangnan Cement kunne de hør lyden af artilleri i det fjerne, og for hver dag, der gik, blev lyden højere. s. 152, *** s. 157, Standard Oils flåde med Mørch-Hansen ombord havde en efter omstændighederne rolig sejlads os ad Yangtze-floden de første to dage. At de tre civile fartøjer blev ledsaget af den amerikanske kanonbåd USS Panay gav en ekstra følelse af sikkerhed. s. 157, Med Mørch-Hansens afrejse var der kun én dansker tilbage i hele Nanjing-regionen – Sindberg. Jiangnan Cement lå nu midt i erobret territorium, men endnu havde ingen japanske soldater dristet sig forbi hegnet ind på fabrikkens område af respekt for de tyske og danske flag og skiltet ved indgangen, der markerede den som udenlandsk ejendom. s. 158, Foto af … Panay … der synker den 12. dec. 1937. s. 159, *** s. 160, Nanjing var faldet. s, 162).

s. 164-175 Kp. 10 Massakren begynder 13.-15. december 1937 ( Mandag den 13. dec. 1937 ankom et ungt kinesisk ægtepar med deres børn foran porten til Jiangnan Cement. De var vandret fem km. fra deres landsby på flugt fra japanske soldater, som var begyndt at myrde og plyndre vilkårligt blandt bønderne på egnen. s. 164, … Sindberg og Gûnther lod familien slå sig ned uden for fabrikshegnet, hvor en flygtningelejr allerede var ved at tage form. s, 164, ”Der er cirka 4000 flygtninge uden for fabrikken”, skrev Gûnther … s. 166, *** s. 166, …(Generalmajor Toichi: ”Alt i alt har vores (japanske) brigade alene skaffet sig af med over 20.000 fjendtlige (kinesiske) soldater” s. 169, *** s. 170, ”De (japanske soldater i Nanjing) smadrer vinduer og døre og stjæler, hvad der falder i deres smag, angiveligt fordi de mangler proviant,” skrev (direktør for den tyske industrikoncern Siemens John) Rabe. s. 170, *** s. 172, I løbet af ganske få dage udviklede Nanjing sig til et slagtehus. s. 173).

s. 176-188 Kp. 11 ’Blod, Blod og atter Blod’ 16.-19. december 1937 ( Den 18. dec. behandlede Sindberg en soldat, hvis historie tydede på, at myrderierne ikke bare var soldelige enkelttilfælde, men foregik i et helt systematisk omfang. s. 177, *** s. 178, Nu blev det hans opgave at redde så mange som muligt med de ressourcer der nu engang stod til hans rådighed s. 179, Sindberg var i en unik situation i Nanjing-området i kraft af sin adgang til et radioapparat. s. 179, *** s. 181, Vandforsyningen i Nanjing havde været ude af drift siden den 9. dec., og det samme gjaldt elektriciteten fra og med den 12. samme måned. s. 182, Som oftest i andre lignende tilfælde tjente voldtægterne flere formål. s. 183, *** s. 184).

s. 189-199 Kp. 12 Jul i Helvede 20.-27. dec. 1937 ( Senere samme dag aflagde Sindberg et besøg i Rabes hjem for at låne en bil, en Ford … s. 189, Nu rejste han … med henblik på at indkøbe forsyninger i det omfang, de overhovedet var til at få. s. 190, *** s. 192, *** s. 195, … det berømte buddhistiske Qixia-tempel. Helligdommen var næsten lige så gammel som buddhismen selv i Kina, med en 1500-årig historie bag sig. s. 195, Foto Den tyske ingeniør Christian Kröger besøgte flygtningelejren ved Jiangnan Cement og havde rosende ord til Sindberg og Günther: ”Her bliver der sat en slags stopper for terroren”. s. 198).

s. 200-211 Kp. 13 Manden med flaget 28. dec. 1937-13. jan. 1938 ( Den 25-årige Guo Shimei, der sammen med sin mand og to børn havde overværet japanernes hærgen og hærværk mod buddhistisk kunst i Qixia-templet, besluttede efter nogle dages forløb, at helligdommen ikke længere var et godt sted at være. s. 200, ”Hvis japanerne kom for at få fingre i nogle kvinder, fandt udlændingen et flag frem, og efter at de havde udvekslet t par ord, fortrak japanerne,” fortalte (Guo Shimei), s. 201, De kinesiske flygtninge ankom til Jiangnan Cement ofte efter betydelige strabadser, og blev forbløffede over de ordnede forhold. ”Det var en flygtningelejr, som var drevet af en dansker. Der var folk, som holdt vagt og gik på patrulje,” fortalte Zhou Zhongbing, dengang en dreng på 15 år. s. 201, *** s. 203, Som Nakajima Kesago … sagde … ”Vi har besat deres land, og dræbt mange af dem. Hvad er der i vejen for, at vores soldater tager noge af deres ting med hjem? Hvem ville det gavne, hvis vi bare lod tingene stå her?” s. 207, *** s. 207, (Sindberg) ”Paa en saadan Tur ser man kun ødelæggelser overalt. Alle landsbyer er afbrændt. alt Kvæg og alt Fjerkræ er bortført. Hvor man ser hen, ligger ligene af dræbte Bønder og kinesiske Soldater og tjener som Maaltid for de omstrejfende Hunde og vilde Dyr.” s. 208, *** s. 210, (10. jan. 1938) For F.L. Smidth i Shanghai drejede set sig om det første sikre tegn på, at Japan havde en økonomisk interesse i Jiangnan Cement. s. 211).

s. 212-225 Kp. 14 Venskaber 14. januar-3. februar 1938 ( … Sindberg måtte tage sig af på sit sparsomt udstyrede infirmeri uden at have nogen som helst medicinsk baggrund. ”… jeg har til dato behandlet ca. 50 patienter, for tiden er ca. 30 under behandling” … s. 212, *** s. 216, … han var tvunget til at udvise en udpræget grad af selskabelighed over for besættelsesmagten. s, 216, Sindberg havde dog tilegnet sig lige akkurat nok af det fremmedartede sprog til at han kunne spøge med indbyggerne (over fem tusinde kinesiske krigsflygtninge) i flygtningelejren. s. 219-220, *** s. 220, (Den svenske gesandt Beck-Friis) ”Tidligere havde japanerne blandt de fleste kinesere, uanset hvordan de ellers forholdt sig til dem, haft ry for orden og organisation, men det har nu lidt et betydeligt knæk”. s. 222, *** s. 222, I Nanjing var en række nye japanske butikker åbnet op, og det gjorde indkøbene lettere end hidtil. s. 225).

s. 226-237 Kp. 15 Den nye orden 4.-20. februar 1938 ( … første prioritet var at få en besked afsendt til F.L. Smidth i Shanghai om den voksende japanske interesse for Jiangnan Cement. s. 227, *** s. 228, Japaneren (Masuda Kanichi) ville vide, hvor meget maskineriet kostede … Han ønskede også at se kontrakten, men fik at vide af Thomas K. Yu, at den befandt sig på Chee Hsin Cements hovedkontor i Tianjin i Nordkina. s. 229, (Niels Jensens handlekraftige sekretær Stang-Lund), s. 229, *** s. 232, Niels Jensen afsluttede brevet med et ønske om. at Sindberg ”stadigvæk maa være rask og komme godt ud af de med alle de Mennesker, De træffer”. s. 237).

s. 238-249 Kp. 16 Uromageren 21. februar-15. marts 1938 ( (Den 37-årige regnskabschef Xu Shennong) … vendte han tilbage og indtog sin gamle position … og var også en flittig iagttager … s. 238, ”Herefter”, berettede Stang-Lund, ”var dr. Günther meget vred på hr. Li (Sindbergs kinesiske tolk)”. s. 241, *** s. 241, Ved siden af de udmarvende stridigheder var flygtningelejren … i februar vokset til mellem 6.000 og 10.000 indbyggere. s. 241, *** Den 21. februar var General Matsui Iwanes sidste dag i Kina. s. 244, Det blev mere og mere klart, at de japanske styrkers adfærd især i Nanjing-området, havde tilsværtet det japanske militærs ry i hele verden. s. 245, *** s. 247, Det var ifølge Yonezawa også vigtigt, at Sindberg forhindrede alle forsøg på at plyndre maskineriet. s. 249).

s. 250-260 Kp. 17 Günthers brev 16. marts-25. april 1938 ( I al sin korthed lød meddelelsen til Sindberg: ” Hr. Niels Jensen beder Dem øjeblikkelig rejse tilbage til Shanghai og møde op på vores kontor.” s. 252, *** s. 252, Efter aat F.L. Smidth allerede havde taget beslutningen om at fjerne Sindberg, indløb der, noget forsinket, en officiel anmodning, fra Chee Hsin Cement om at fyre den kontroversielle danske opsynsmand. s. 255, *** s. 256, I stedet forlod han (Sindberg) Shanghai allerede den 25. april om bord på damperen S.S. D’Artagnan tilhørende det franske rederi Messagerie Maritime med kurs mod Europa. Som han fortalte hjemme: ” Jeg slap heldigvis udenom japansk Havn.” s. 260).

s. 261-272 Kp. 18 Efter Nanjing April 1938-marts 1983 ( Med sig i bagagen havde han en anbefaling skrevet af Margaret Stang-Lund til brug ved ansøgningen om at emigrere til USA … s. 264, *** s. 264, Efter ugers venten havde Einar Nielsen langt om længe held med at opnå passersedlen til Nanjing, og i begyndelsen af juni nåede han frem til cementfabrikken. s.264, Til gengæld var truslen fra lokale kinesiske bander blevet et voksende problem i løbet af foråret og sommeren 1938, i takt med at den japanske hær reducerede sin tilstedeværelse i området. s. 265, *** s. 268, Efter Japans kapitulation i 1945 fortsatte Sindberg sit liv til søs. s. 271, Bernhard Sindberg selv blev gift i 1949 og skilt igen tre år senere. s. 272, Han døde den 25. marts 1983, 72 år gammel (i Los Angeles) s. 272.

s. 273-280 Efterord Sindbergs 104 dage 2019 ( Men varighed er ikke det samme som betydning, og Sindbergs 104 korte dage repræsenterede noget unikt. s. 273, To måneder senere var (flygtningelejren) vokset til ca. 10.000, ifølge flere uafhængige kilder. s. 274, *** s. 274, Det er nærliggende at sammenligne Sindberg med en af det 20. århundredes ikoniske figurer, den etniske tyske forretningsmand Oskar Schindler, som under den blodige nazistiske besættelse af Polen reddede hundredvis af jøder ansat på sin fabrik. s. 274, Begge var frygtløse i en situation, hvor de ikke kunne være i tvivl om, at deres adfærd kunne koste dem livet … s. 274, *** s. 277, … (Sindberg) Men han var nok ikke blevet særlig længe, for det var hans ambition at spare penge nok sammen til at tage en uddannelse i USA. s. 278, *** s. 278, Sindbergs indsats for de kinesiske flygtninge var glemt i over seks årtier. s. 278, Men hvorfor skulle der gå så lang tid? s. 279).

s. 282-283 Illustrationer, s. 284-290 Litteratur og Kilder ( Litteratur s. 284-288, Hjemmesider s. 289, Kildesamlinger s. 289, Aviser s. 290). s. 291-294 Arkivmateriale ( Danske arkiver s. 291-292, Udenlandske Arkiver s. 292-294). s. 295-333 Noter (Til hvert kapitel) s. 334-344 Register.

https://www.lindhardtogringhof.dk/sindberg

Fin anmeldelse i Weekendavisen Bøger s. 15, 30. august 2019, skrevet af Claus Bundgård Christensen. Flot anmeldelse af Uffe Christensen i JyllandsPosten Indblik, Historie, søndag 25. august 2019, s. 14-17: En temperamentsfuld og rastløs dansker frelste 10.000 fra en grusom død.

Den 31. august 2019 Afslørede Dronning Margrethe II en statue af Sindberg i Mindelunden i Aarhus.

Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag.

Harrison, Kathryn: De små gule sko: besøg af Selskabet til føddernes frigørelse. Lindhardt og Ringhof, 2001. 339 sider

Haslund-Gjerrild, Rakel og Hansen, Preben:Turen går til Kina. Politikens Forlag 2017. Illustreret, 240 s. Bogen giver indblik i dagligdagen i Kina og forklarer landets politiske og historiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, befolkning og samfund, natur og geografi. Bogen er desuden rigt illustreret med fotos og kort. Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer. Kp. 1. BAG OM KINA s. 4-29: (Forord: På Forkant Med Fremtiden. s. 4-5, Klodens største vindmøllepark i Gansu-provinsen, forskolebørn lærer 1200 år gamle digte udenad, s. 5, Kina i dag: Kina På Vej Til Månen s. 6-7, Fakta om Kina s. 6, Økonomisk raketprogram s. 6, Plus verdens største udfordringer s. 7, Befolkning og samfund: s. 8-11, Kvinder Bærer Den Halve Himmel. s. 8-9, I 2020 vil der være 30 mio. flere mænd end kvinder i den giftemodne alder, s. 8, På verdensplan er en ud aff fem studerende på universitetsniveau kineser. s. 9, Han (folkeslaget) og 55 Andre. s. 10-11, Nu bor der for første gang i Kinas historie flere i byerne end på landet. s. 10, Højhastighedstog s. 10, Den nye arkitektur s. 11, Kunst og kultur: s. 12-15, Tegnenes Rige. s. 12-13. De dobbeltydige ord s. 12, en belæst kineser kan læse tekster mere end 2000 år gamle, fordi tegnene næsten stadig er de samme, s. 13. En Stol med Fire Ben s. 14-15, Om køkkenguden Zao Jun den daglige skytshelgen, s. 14, Buddhismen tur/retur, Fra 1982 var der igen religionsfrihed s. 14, Daoismen s. 15, Dao er verdensordenens og naturens harmoni s. 15, Mad og drikke: s. 16-19, På Pinde Med Kineserne. s. 16-17, Hvis man skal dømme efter mængden af udtryk, der handler om mad og om at spise, så oplever kineserne i høj grad verden gennem munden, s. 16, Selve tegnet for Harmoni … er sammensat af tegnene for korn og mund, s. 16, Den kogte Gourmet og den rå Barbar. s. 17, Måltidet er en stor social begivenhed, s. 17. Kinas Egnskøkkener. s. 18-19, Det etniske køkken (minoriteternes), klosterkøkkenet s. 18, Det nordlige, det østlige, det vestlige og det sydlige køkken, s.19, Historie: s. 20-25, Det Store Spring s. 20-23, ”Kina var det højst udviklede land i verden frem til år 1800. Perioden fra 1800-1980 blev desværre en beklagelig nedtur …s. 20, Det store spring fremad, s. 20-21. Der var hverken tekniske eller organisatoriske evner til at få virksomhederne til at fungere. Landbrugsproduktionen faldt katastrofalt, og alt mellem 15 og 40 mio. døde af hungersnød s. 21, Kulturrevolutionen. s. 21, De unge organiserede sig i revolutionære grupper (rødgardister). Deres bibel var Den lille Røde, en samling af Mao citater… s. 21, Først efter Maos død i 1976 blev der banet vej for en helt ny politik, s. 21. Den åbne dørs politik s. 21-22, ”Socialisme er ikke fattigdom. Det er glorværdigt at blive rig”, sagde Deng Xiaoping, Kinas nye leder og idémanden bag landets modernisering og åbning til omverdenen. s. 21, Den tredje vej s. 22. Med den nye præsident Xi Jingping (2013- ) er man ved at styrke retsstaten og giver derved bedre muligheder for at klage over korrupte embedsmænd og miljøsvinske industrier s. 22. Oversigt over Vigtige årstal s. 23 (fra 551 f.v.t. til år 2016), Fra Den Første til Den Sidste Kejser, s. 24-25, Kowtow (knæle med panden mod gulvet), s. 24, De første Dynastier, s. 24, Et dynasti er en familie, der gennem generationer har hersket over Riget i Midten, s. 24, Under kejser Qin Shi Huang blev skrifttegn, mål, vægt, møntfod mm. standardiseret. Terrakottasoldaterne er en del af hans gravkompleks i Xian, s. 24, Han-dynastiet ekspanderede langs Silkevejen, og kinesiske produkter nåede helt til Romerriget, s. 24, Tang-dynastiet var en af de mest frodige perioder i Kinas historie, s. 24, Der blev indført et landsdækkende eksaminationssystem for at sikre, at de bedst egnede kom til at sidde i bureaukratiet, s. 24, Fremmeddynastierne, s. 25, Mongolernes erobring blev til Yuan-dynastiet, s. 25, Ming-dynastiet blev det sidste Han-kinesiske dynasti, s. 25, Qing-dynastiet blev regeret af manchuer, s. 25, Oversigt over De Vigtigste Dynastier, s. 25, Årene fra 1839-1949 kaldes i kinesisk historieskrivning De Hundrede Års Ydmygelse, s. 25, I 1911 blev Kina en republik, s. 25. Natur og Geografi: s. 26-29, De Store Dæmningsbyggere. s. 26-27, For 4300 år siden var Den Gule Flod og Yangtze gået over deres bredder, s. 26, Kulturlandskabet. s. 26, Forurening er en by i Kina. s.27, Kinas høje økonomiske vækst har kostet dyrt for miljøet, s. 27, Grøn Verdensleder? s. 27, Kina er nu verdens største producent af solceller og vindmøller … s. 27, Landskab af Bjerge og floder. s. 28-29. Uendelig Variation. s. 28-29, Truet Dyreliv s. 29, Pandaer s. 29, På Vandretur i Hellige Bjerge. s. 29). Kp. 2. BEIJING s. 30-49: (Centrum. s. 32-37, Den forbudte By s. 32, Nordlige Beijing. s. 37-42, Lama-templet, s. 39, Beijings Punkscene, s. 41, Sydlige Beijing s. 42-44, Himlens Tempel Park s. 43, Østlige Beijing. s. 44-47, Det kinesiske TV-tårn, s. 46, Vestlige Beijing. s. 47-48, Beijings Bymuseum, s. 47, Beijings Omegn. s. 48-49, Den store Mur s. 48-49, Ming-gravene s. 49). Kp. 3. XI’AN OG DEN GULE FLOD s. 50-73: (Overblik over kapitlet, s. 52, Xi’an. s. 52-59, Indenfor bymurene, s. 53-57, Udenfor bymuren, s. 57-60, Kinesiske templer, s. 59, Xi’ans Omegn. s.60-63, Museet for terrakottakrigerne, s. 60-62, Rød Turisme, s. 62, Yan’an. s. 63-65, Kommunisternes hellige by nr. 1, s. 63-64, Pingyao. s. 65-66, Qikou. s. 66-68, Datong. s. 68-69, Luoyang. s. 69-70, Longmen-buddhistiske huletempler, s. 69-70, Kong Fuzi’s Qufu. s. 70-72, Harmonien mellem mennesker – om Kong Fuzi’s moralfilosofi, s. 71, Taishan. s. 72-73, Kinas mest berømte bjerg, s. 72-73). Kp. 4. SILKEVEJEN s. 75-85: (Overblik over kapitlet. s. 76, Xexi-korridoren. s. 76-81, Labrang – det største tibetanske kloster uden for Tibet, s. 77, Dunhuang. s. 78, Mogao-grotterne med Buddhafigurer, s. 80-81, Turpan (Tulufan). s. 81-83, Ûrümqi. s. 83, Kashgar. s. 83-85, Id Kah-moskeen er Kinas største, s. 84). Kp. 5. SICHUAN s. 87-103: (Chengdu. s. 89-96, Madbus, s. 92, Det daoistiske bjerg Qingcheng, s. 95, Buddhistiske højdepunkter. s. 96, Bjerget Emeishan, s. 97). Kp. 6. CHONGQING og YANGTZEFLODEN s. 105-111: (Den 6380 km. lange flod er Kinas længste … s. 105, Verdens største dæmning ”De tre kløfters dæmning” s. 110). s. 110). Kp. 7. SHANGHAI s. 113-129: (Promenaden langs Bund (=Waitan) og Pudongs gigantiske skyskrabere … s. 115, Opiumskrigene, s. 118, China Art Museum (Verdensudstillingen 2010) s. 120, Museet for Det Kommunistiske Partis Stiftelse (i 1921) s. 127). Kp. 8. NANJING, SUZHOU, HANGZHOU OG ANHUI s. 131-151: (Marco Polos begejstrede beskrivelser i 1280 af især Hangzhou … s. 131, Nanjing betyder den sydlige hovedstad … s. 132, Suzhous Haver s. 137, Historiens største industrispionagesag? Om kinesisk og indisk te … s. 145. Anhui. s. 146, Den flydende befolkning, s. 149). Kp. 9. YUNNAN s. 153-169: (Kinas mest farverige provins, med bl.a. det matriarkalske mosuo-folk, s. 153, Overblik over kapitlet, s. 154, Kunming og omegn. s. 154-159, Xishuangbanna. s. 159, Jinghong. s. 159-160, Dali. s. 160-162, Hest-te-handelsvejen til Tibet s. 160, Dalis tre pagoder, s. 161, Shaxi. s. 162-164, Lijiang. s. 164-166, Omkring Lugu-søen med mosuo-matriarkat. s. 166-168, Shangri-La/Zongdian. s. 168-169, James Hiltons roman Tabte Horisonter, 1933, Klosteret Songzanlin, s. 169, Den tibetanske gelugpa-ordens, i dag med mere end 600 munke, s. 169). Kp. 10. GUIZHOU og GUANGXI s. 170-183: (Minoritetslandsbyer … s. 172-177, Guilin. s. 177-181, Flodtur på Lijiang. s.180-181, Forbi fiskere med deres skarver (se bogens forsidebillede) s.180, Yangshuo. s. 181-183). Kp. 11. HONGKONG og MACAO s. 184-201: (Hongkong har en af verdens mest produktive filmindustrier … s. 185, Kronjuvelen tilhører Kina, s. 185, Hongkongøen og Central. s. 186-192, Hongkongs sydside. s. 192-195, Kowloon-halvøen. s. 194-195, De nye territorier. s. 197-198, Den store Buddha, s. 198, Macao. s. 198-201). Kp. 12. TIBET s. 202-213: (Tibetanerne blev påtvunget kinesisk turboøkonomi … s. 203, Overblik, s. 204, Lhasa. s. 204-208, Potala, s. 205, Det hvide palads fungerede både som regeringssæde og som bolig for bl.a. 14. Dalai Lama, s. 205, Jokhan-templet, s. 206-207, Tibetanernes helligste sted, hvor unge som gamle … foretager 108 glidefald, som viser deres hengivelse og renser og styrker deres krop og sjæl, s. 206-207, Norbulingka, s. 207, Det er Dalai Lamas sommerpalads. Væggene er dekoreret med 301 scener, der skildrer tibetanernes historie, s. 207, Gulhattene = klosterretningen Gelugpa, s. 208, Venskabsvejen. s. 209-212, Tibetansk buddhisme med træk fra naturreligionen bön, s. 211,.Himmeltoget. s. 212-213). Kp. 13. PRAKTISKE OPLYSNINGER s. 214-240: (Forberedelse. s. 215-219, Rejse, Ankomst og Transport. s. 219-223, Lokale forhold. s. 223-232, Årets gang. s. 232-233, Kriminalitet s. 233, Ambassader s. 233, MINIPARLØR s. 324-236, Register. s. 237-239. Folderens bagsider har: Spisekortet og Kort over Shanghai .

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-kina/t-40/9788740031850

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, kinesisk, religion, naturgeografi og samfundsfag.

Anmeldelse af forfatterne i JP. Rejser, 29. dec. 2018 s. 12-14: Fem stop på Silkevejen.

Helweg, Pernille Kløvedal: Sofie, Yui og de snørede fødder. Høst, 2000. 32 s. illustreret.

Hill, Justin: Tehuset "Drik og Drøm". Rosinante, 2002. - 319 sider.

Holm, Mette: Dagbog fra Beijing – 25 år senere; hvor gik kineserne hen?. Gyldendal 2014. Illustreret.312 s.

Mette Holm stod på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Hendes "Beijing dagbog" genudgives nu i stor udvidet udgave 25 år efter. Hvad er der sket i de 25 år, der er gået? Hvad er der sket med oprørerne, magthaverne, demokratiet – og hvem var han, ham der foran kampvognen? Alt det - og mere til - får du at vide i denne underholdende og indsigtsgivende bog om verdens største land´. Bogens indholdsfortegnelse er meget detaljeret og med sideangivelser. http://www.gyldendal.dk/dagbog-fra-beijing-id21574

Læs den fine anmeldelse ’ Det er en klog og inspirerende bog, Mette Holm har skrevet. Fuld af indtryk og tanker. Den er udtryk for troværdig, vidende og ræsonnerende journalistik, når den er allerbedst. At bogen også er en pryd for øjet i layout og mundret sprog gør kun billedet fuldendt.’

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b20142701.htm

Mette Holm, journalist og forfatter : Jeg holder ofte og gerne foredrag - f.eks. om Kina, Mongoliet, Mekong-floden, Laos, Vietnam, Cambodja, Burma eller Bhutan; se eksempler nedenfor. Jeg kan også efter aftale vinkle foredrag efter ønsker og behov i forhold til temaer og publikum. Jeg optræder ofte på gymnasier og tager gerne på foredragstourne, hvis f.eks. en stribe gymnasier og biblioteker kan finde sammen om at bestille mig i en given periode. Kontakt hende her : http://www.metteholm.com/?q=Foredrag

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag

Holm, Mette og Søren Zeuth: Mongoliet – Stemmer fra steppen. Forlaget Frydenlund 2015. Gennemillustreret, 192 s. F s. betyder, at der er et foto på hele siden. Der er ofte små fotos i bogens margener. De er ikke noterede.

Tag med til smukke Mongoliet! I bogen kommer du helt ind under huden på mongolerne og livet i et af verdens mest oversete demokratier. Klemt inde mellem Putins Rusland i nord og det kommunistiske Kina i syd – og ikke mindst med en tredjedel af befolkningen, der lever som fuldtidsnomader – er demokrati ikke det første, man forbinder med Mongoliet. Men efter en fredelig revolution i 1990 er den demokratiske proces blomstret, og landet har udviklet en ekstrovert udenrigspolitik, der giver mulighed for at navigere i ’klemmen’ mellem de to stormagtsnaboer. Der er kun tre mio. indbyggere i Mongoliet, men diversiteten er enorm. Her er både steppeliv og byliv, og bogen giver et smukt og poetisk indblik i den mongolske hverdag – både blandt byboere, bønder, nomader og politikere.

Indholdsoversigt:

s. 3 Indholdsfortegnelse. s. 4-5 Mongoliet kort over regioner. s. 6 Mongoliet blev selvstændigt i 1990. (Læs den tidligere danske udenrigsminister Niels Helveg Petersens korte beretning om hans 1995 besøg i Mongoliet. s. 7-17 Forord af Mette Holm ”Her er helt fantastisk; vi har fartet vidt omkring i gudesmukke landskaber, som – vil sammen med den tynde luft – fuldstændig tager pusten og pippet fra mig.” F s. 8. (Brev fra Steppen, 24. maj 2002 s. 11-14 F s. 15, F s.16-17). s. 18-31 Revolutionen ”… Og det er vidunderligt, at vi fik lov at eje vore egne dyr, og vi må sige lige, hvad vi vil!” F s. 18 (Revolutionens helte s. 24-30, F s. 25, F s.26 Lambaa Sambuu, seniorrådgiver for formanden i parlamentet, F s. 31). s. 32-51 Tilværelsens nye lotteri ”Uden nomaderne, intet Mongoliet. Men der er også brug for folk som os, der dyrker jorden.” F s. 32 (Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F af dem s. 38-39. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37 F af dem s. 40-41. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F af ham s. 42, s. 44. Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F af hende s. 43, s. 45-47. Ulaanbaatar (hovedstad) s. 47-48. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50 F af ham s. 51). s. 52 Den nye missionsmark. Den nye religionsfrihed tiltrak efter 70 års trosforbud missionærer fra nær og fjern. F af Bumtsagaandari (omvendt til protestantisk kristendom) s. 59. s. 60-65 Det mongolske rige 2.0 Det kan nok være, Chinggis Khan fik comeback, da mongolerne atter blev herrer i eget hus! F s. 60 af Parlamentsbygningen med statue af Chinggis Khan i baggrunden. s. 66-93 Pagten med naturen. Det er herude på steppen, Mongoliet kan ramme én som en sindsstemning, så man bliver høj af lykke. F s. 68-69, F74-75 af døde får ( De fem s. 77-78. Hesten s. 78-80 F s. 80-81 heste. Koen, yakoksen, fåret, geden og kamelen s. 82-87, F s. 83-85 geder, F s. 86 kamel. Geren s. 87-93, F s.88-89 set udefra, F s. 90-91set indefra, F s. 92 sav og pose med vand). s. 94-119 Den nye nomadetilværelse. ”Vi har mange rettigheder i dag, men vi glemmer pligterne.” F s. 94. (De gamle dyder s. 96-100 Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren F s. 98-99 gryde med mad, F af Misghee s. 106-107). Boldbaatar s. 100-101 (saddelmager og hustru Saina F s. 105 foto af Boldbaatar, F af vennen Midjiddorj s. 108-109). Tserendorj s. 101-103 (fårehyrde). Den nye virkelighed s. 103-111 Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld F af dem s. 110-111). Bulgan Njama: En vidtfavnende nomade s. 112-119 (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse, F s117 af Bulgan, F s. 118-119). s. 120-135 Demokratiets skæve gang. Lombard står der på skilte med få hundrede meters mellemrum i byerne; Det gamle europæiske ord for pantelåner. F s. 120 af pantelånerskilt, F s. 122-123 Mand spiller på konkyliehorn. (Social opløsning s. 127-130. Sundhed s. 130-131. Tuyatsetseg s. 131 (filtsyerske, F s. 132 med lille søn med fletninger). Baigalma s. 131 (perlebroderierske, F s. 134-135 af hende og manden, der arbejder på et kraft-varmeværk og søn). s. 136-145 Menneskerettigheder og reformer. Meget tyder på, at mongolsk politik er ved at finde sine fødder. (F s. 141 Erdene Bat-Uul, borgmester i Ulaanbaatar). (Politik s. 142-143. Økonomi s. 143-145). s. 146-159 Den dyrebare undergrund. Hvis man fjerner guld fra jorden, griber man ind i vejret og klimaets naturlige rytme. (F s. 146, F s. 148-149 Bombayar, søn af en ninja-kulminearbejder. F s. 153 Oyun Sanjaasuren, minister for miljø og Grøn Udvikling. Menneskene og miljøet s. 156-157. Giftig grådighed, ”uformelle” og ”irrationelle penge” s. 157-159, F s. 158). s. 160-171 Naboerne – i 1. række og 2. række. ”Mongoliet er verdens største bidragyder til fredsbevarende indsats i forhold til bruttonationalindkomsten.” F s. 160 (Rusland s. 164-165. Kina s. 166. Nordkorea s. 167-168. De tredje naboer s. 168-170. F s. 171 Præsident Putin og Elbegdorj i 2014). s. 172-191 Var revolutionen det hele værd? ”Mongoliet går opad og fremad.” (F s. 176-177 Narantsetseg (ejer en strikkefabrik). (Fremtiden s. 178-181: 17 personers fremtidssynspunkter med margenfotos s. 179-180. F s. 181. F s. 182 Bayansan, borgmester i Mandalgobi. F s. 183 Narmandakh, pensionist. F s. 184-185 Doljin, thefabrikant, og hendes mand. F s. 186. F s. 187. F s. 188-189. F s. 190-191. F nederst s. 192 af bogens producenter Mette Holm, Søren Zeuth, Nina Wolff Juhlin og rejsefører Bulgan Njama.

Stikordsoversigt:

Aimag = provins (21 i alt i Mongoliet) s. 11, 13, 35, 37, 44, 57, 58,65, 70,72,73, 76, 77, 79, 96, 97, 103, 112, 128, 129, 133, 139, 150, 151, 156, 157, 175, 178, 179, 180. Airag = gæret hoppemælk s. 70, 71, 77, 79, 87, 104. Alfabet (kyrilliske græske bogstaver) s. 62. Ananda Marga (indisk sekt) s. 54. Arkhi = ildvand, mongolsk vodka af hoppemælk, s. 70, 80. Bagabandi (præsident fra 1997-2005) s. 10. Baigalma (perlebroderierske, manden, der arbejder på et kraft-varmeværk) s. 129, 131, F 134-135, 174. Batmônkh, (partichef, sørgede for fredelig revolution, døde 1997) s. 23, 138. Bat-Uul Erdene (borgmester i Ulaanbaatar) s. 24, 27, 49, 140, F 141, 164, 179. Bayansan (borgmester i Mandalgobi) s. 73, 180, F182. Berke (barnebarn af Chinggis Khan og muslim) s. 58. Boldbaatar (saddelmager og hustru Saina) s. 100-101 s. 105, 174. Boo = shaman, åndemaner s. 55-56. Buddhisme s. 21, 22, 28, 37, 54, 55, 57, 58, 72, 76, 77, 82, 92, 97, 104. Bulgan Njama (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse) s. 112-116, F 117. Bumtsagaandari (protestantisk kristen) s. 57-59, s. 180. Burjat s. 22, 63. Byaslag = ost s. 82. Børs s. 34, 157, 164. Chinggis (Djengis) Khan (oprindelige navn Temüdjin Borjigin, B. er hans klannavn: Den gyldne slægt) født ca. 1165, i 1206 samlede han Den store mongolske Stat, død 1227) s. 21, 23-24, 54, 55, 58, 61, 62-64, 65, 71, 78, 79, 92, 131, 138, 139, 169. Choibalsan Khorloogiin (Mongoliets stalinistiske diktator død i 1952) s. 22, 138. Chuluuntsatsral (nomade kvinde) s. 179. Dalai Lama s. 56, 57. Danida s. 20, 142. Danmark s. 20, 28, 113-116, 140, 142, 164, 169, 171. Dansk Mongolsk Selskab grundlagt 1990 s. 115. Del = traditionel kofte s. 23, 29, 71, 102. Demokrati s. 20, 21, 24, 27, 28, 29, 34, 36, 37, 44, 45, 47, 57, 62, 101, 102, 105, 112, 113, 116, 124-127, 131, 138, 139, 142, 143, 164, 167, 174, 175, 178, 179. Doljin ( the-fabrikant og hendes mand) s. 179, F 184-185. Dødsstraf/henrettelse s. 20, 22, 138, 168. Elbegdorj Tsakhiagiin (præsident i 2009 og fortsat) s. 27, 138, 162, 163, 165, 167-168, 169, F 171. Enkhbayar (præsident 2005-2009) s. 10, 165. Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F 38-39, 179. Får s. 11, 13, 20, 70,72, F 74-75, 76, 77, 82, 97, 100, 101, 102, 124, 175. Ganbaatar (formand for lokalråd) s. 178. Ged s. 11, 13, 20, 70, 72, 76, 77, 78, 82, F83-85, 96, 97,100, 101, 102, 124, 150, 175. Gelupgabuddhisme s. 21, 54, 55, 56. Ger = telt af filt F 6, s. 13, 35, 36, 47, 48- 49, 55, 57, 71, 72, 82, 87, F 88-89, 92, 96, 97, 101, 103, 124, 131, 144, 151, 155, 174, 180. Gris s. 36. Grønland s. 115, 152. Gutal = læderstøvler s. 23. Havtorn s. 37, 179. Hest s. 12, 13, 14, 20, 29, F 66, 70, 71, 72, 76, 77, 78-80, F80-81, 82, 96, 97, 100, 101, 102, F106-107 124, 170. Hinduisme s. 55. Indien s. 56. Islam s. 54, 55, 58. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37, F 40-41, 175, 179. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F 42, s. 44. Jernbane s. 9, 20, 22, 35, 163, 165, 178. Kamel s. 11, 20, 70, 76, 77, 82, F 86, 87, 102, 154. Kasakh/Kasakhstan s. 30, 44, 58, 104, 163. Khad (nomade) s. 72-73. Khatag = langt tørklæde s. 56, 76, 92. Khubilai Khan (sønnesøn af Chinggis Khan, 1215-1294, kejser fra 1250 af det kinesisk-mongolske Yuandynasti 1271-1368) s. 21, 24. Kina s. 9, 20, 21-22, 27 (Beijing), 37, 56, 57, 58, 64, 65, 102, 104,112, 126, 130, 131, 133, 140, 144, 145, 150, 152, 154, 155, 156, 157, 162, 163, 164, 165, 166, 168, 170, 174, 178, 179, 180. Kirke s. 54, 55, 57-59. Kloster s. 22, 28, 55, 56, 57, 130, 138. Ko s. 13, 20, 35, 36, 72, 77, 82, 97, 101, 102, 124, 175. Kobber s. 22, 125, 145, 150, 151, 155, 156, 157, 163, 178. Kristendom s. 54, 57, 58, 97, 104. Lambaa Sambuu (senior rådgiver) F 26, s. 27-28, 179. Lombard = pantelåner F 120, s. 127. Lenin(statue) s. 24, 27. Mala = bedekrans s. 56. Manikæisme s. 54. Midjiddorj s. 100, F 108-109. Mineraler/miner s. 35, 37, 65, 71, 77, 102, 133, 144, 145, F 148-149, 150-159, 166, 169. 178. Mingdynastiet i Kina (1368-1644) s. 21. Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren) s. 96-100, F 106-107. Mobiltelefon s. 73, 97. Mongoliet var sovjetisk vasalstat 1921-1990 s. 9-10. Naadam (11. juli festival fejret siden bronzealderen) s. 78-79. Narantsetseg (ejer en strikkefabrik) s. 175, F 176-177, 180. Narmandakh (pensionist og frivillig i Røde Kors) s.179, F 183. Navngivning (efternavn blev indført i 2004) s. 19, 63. Nestorianisme s. 55, 57. Nynazisme s. 64-65. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50, F 51, 180. Ögedei Khan (søn af Chinggis Khan og hans efterfølger) s. 55. Olje s. 45, 46, 47, 181. Orchibat (Mongoliets første præsident 1990-1997) s. 10, 126, 142. Ovoo = hellig stenbunke, varde s. 12, 13, 76. Oyun Sanjaasuren ( minister for miljø og Grøn Udvikling) s. 24, 29, 152-154, F 153, 169, 180. Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld) s. 103-104, F 110-111, 180. Oyundari (fremstiller sadler) s. 179 Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F 43, s. 45-47, 181. Parabolantenne s. 27, 101. Parlament, s. 9 det første i 209 f.Kr., s. 22, 27, 124, 166. Præsidenter s. 10, 27. Putin (Præsident i Rusland) s. 145, 165, F 171. Qingdynastiet i Kina indtager Mongoliet i 1644 indtil 1911 s. 21, 166. Religionsfrihed s. 28, 54-60, 167. Rotary s. 14, 45-46. Rusland s. 64, 144, 145, 150, 157, 163, 164-165, 170, 174, 178. Sagaan Ubgen (Den gamle hvide mand) s. 55. Shagai = fåreknogler brugt som spillebrikker s. 82. Shamanisme s. 54, 55, 56, 92. Silke s. 55. Silkevej s. 163, 169, 170. Skat s. 36, 46, 49. Skole s. 44, 45, 50, 57, 63, 76, 100, 112, 113, 115, 128, 129, 133, 157, 169. Solceller s. 27, 72, 92, 97, 101. Sovjetunionen/kommunismen s. 9, 10, 20-21, 22, 24, 27, 29, 30, 34, 44, 47, 49, 58, 62, 63, 71, 73, 76, 96, 102, 113, 126, 127, 129, 130, 134, 139, 140, 142, 143, 151, 162, 164, 165, 174. Stalin(statue) s. 22, 23, 138. Sukhbaatar (Øksehelten stod i spidsen for Sovjetrevolutionen i 1921) s. 23, 24, 27, 28, (hjemløs dreng med samme navn) s. 128. Taoisme s. 54, 55. Tempel s. 22, 28, 37, 55, 57, 138. Tengri (Himlens Far eller Den evig blå Himmel) s. 54, 71. Tibet s. 56-57, 130. Tserendorj (fårehyrde) s. 101-103. Tsong Karpa s. 56. Tuyatsetseg (filtsyerske) s. 55, 56, 131, F 132, 174, 179. TV s. 23, 72, 92, 124, 133, 134, 138, 166. Ulaanbaatar (Mongoliets hovedstad) nævnt på næsten alle sider. Uurga = lasso s. 79, 97, 101. Xi Jinping (Kinas præsident) s. 57, 163, 166. Xilburen = stang med støjende skiver til at jage ulve væk s. 100. Yakokse s. 11, 12, 20, 70, 76, 77, 82, 96, 97, 100. Yuandynastiet i Kina (1271-1368) grundlagt af Khubilai Khan s. 21 Zolzhargal (børs- og nu Nationalbankdirektør) s. 34-35. Zorig Sanjaasürengiin (aktivist, Revolutionens Gyldne Svale, dræbt i 1998) s. 24, 27. Zud = isvinter s. 71-73.

Forfatterinfo: Mette Holm er journalist og har beskæftiget sig med Kina i over 30 år og har i perioder boet i Beijing og Hong Kong. Hun har bl.a. arbejdet som Jyllands-Postens Kina-korrespondent. Hun er en af Danmarks mest brugte Asien- og Kina-eksperter. Fotograf Søren Zeuth er fagfotograf og selvstændig. Har fotograferet i særdeles mange lande og besøgt Mongoliet flere gange på fotoreportagerejser. Bulgan Njama rejsefører på bogens rejse se også s. 112-119. Grafiker Nina Wolff Juhlin, rejsedeltager og medarbejder på bogen.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3711

Anmeldercitater: »Absolut anbefalelsesværdig, dens lige findes ikke på dansk«. Bibliotekernes lektørudtalelse »Det er en stærk og god bog – og en helt nødvendig bog. […] en absolut læseværdig bog. Man mærker forfatterens omfattende viden om og kærlighed til dette land, der på et kvart århundrede har gennemført en demokratisk proces uden sidestykke i den moderne verden«. Tor Tolstrup, Jyllands-Posten »En imponerende bog. [...] En kombination af rejsefortælling, krydret med faktuel information og politisk historie. Det hele fortalt med passion og sproglig lethed«. Steen Christiansen, cand.adm.pol., socialrådgiver og ungdomspædagog »Det er lykkedes for Mette Holm, ved hendes meget personlige interviews og Søren Zeuths fremragende portrætfotografier, at få lavet en fantastisk flot og beskrivende bog, der ved sine mange lære- og farverige anekdoter, fremragende karakteristikker, kan bruges som lærebog i mange fag i danske skoler«. Jimmy Hansen, lærer og pædagog

(S) Almen studieforberedelse og tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi og finans, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Politiken 29. sept. 2014: Mindst 38 personer er kommet til skade under massedemonstrationer i Hongkong, oplyser CNN. Politiet brugte tåregas og peberspray i sammenstød med de tusindvis af primært unge aktivister, som er utilfredse med, at de kinesiske myndigheder ikke tillader frie valg. De seneste dages uroligheder er de værste, siden den tidligere britiske koloni i 1997 blev overdraget til Kina. Demonstranter i Hongkong kæmper for demokrati i en sky af tåregas Regeringslederen i Hongkong, Leung Chun-ying, appellerede i går til demonstranterne om at indstille de ulovlige aktioner. »Stop ulovlige demonstrationer og forlad området omkring regeringshovedkvarteret«, sagde han.

Studenterledere ført bort

Men tidligt her til morgen lokal tid myldrer gaderne med mange aktivister, som har trodset opfordringen om at gå hjem. Mange veje ind til byens finansdistrikt er fortsat afspærret, og der er meldinger om nye sammenstød mellem uropoliti og demonstranter. Ifølge politiet blev 79 personer tilbageholdt under søndagens sammenstød. Blandt andet blev flere studenterledere ført bort af politiet, men er senere blevet løsladt. Demonstrationerne får dog også opbakning fra medlemmer af den ældre generation i landet. »Hvis jeg ikke protesterer i dag, vil jeg hade mig selv i fremtiden«, siger den 55-årige taxachauffør Edward Yeung til Reuters.

Kandidater skal godkendes

Styret i Beijing vil tillade valg af byens næste leder i 2017, men insisterer på, at kandidaterne skal godkendes af en komité i Beijing. Demokratiforkæmpere har længe kæmpet for øgede rettigheder og frie valg. De mener, at komitéen i virkeligheden skal luge ud i kandidater, som Kina ikke ønsker at se på ledende poster i Hongkong. Lederne af kommunistpartiet i Beijing er bekymret for, at ønsket om mere demokrati kan sprede sig til fastlandet, skriver Reuters

Hong, Ying: Flodens datter: en selvbiografi. EBF, 2000. 255 sider.

Hong, Ying: Sommerens forræderi. Gyldendal, 1998.156 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/sommerens-forraederi-af-hong-ying

Ideer

26. okt. 2018 Ny serie i Weekendavisen Ideer udforsker, Hvordan Riget i Midten tog form, s. 8-9: Fremmedartet: Hvad betyder Konfutse for Kinas udenrigspolitik? Artikel af Peter Harmsen. Dette er den første artikel i en række, som vil udforske de ideer og begivenheder, der har formet det Kina, vi ser i dag. 2. nov. 2018 Ideer s. 4-5 Det udelelige. Historisk har kineserne lige så ofte været opdelt i småstater, som de har levet sammen i et sammenhængende rige. Frygten for pludselig national kollaps, disintegration og ydmygelser er konstant og en drivkraft sammenhæng. 9. nov. 2018 Ideer s. 4-5 Kosmiske sammenhænge. Himmel, jord og menneske - det hele hang sammen for de gamle kinesere. Det var en radikalt anderledes holistisk måde at se verden på end den moderne, analytiske facon. 16. nov. 2018 Ideer s. 12-13 Udstrakte sømarker venter på regnen. Verdens største befolkning har udvist enorm opfindsomhed i sin underlæggelse af naturen og samtidig gjort ubodelig skade på miljøet. åligevel kan en form for økologisk bevidsthed spores årtusinder tilbage i tiden. 23. nov. 2018 Ideer s. 4-5 Kontekst er konge. Det kinesiske sprog er som en novelle af Hemingway, hvor det meste står mellem linjerne. Sproget er en nøgle til kinesernes sjæl og anvendes til at forklare alt fra kollektivisme til spareiver.

J

Jensen, Carsten: Jeg har set verden begynde. Rosinante, (1999. ), 2002. 558 sider. Forfatteren beretter om sine indtryk fra sin "dannelsesrejse" gennem bl.a. Kina og Hong Kong.

Jensen, Thøger: Zhong. Gyldendal 2016. 131 sider.

Det var ikke lutter mooncake, da Jens Gordiusen i 1983 tog med Connie og Den transibiriske Jernbane til Kina. Først smuttede kæresten med en canadisk biolog. I Shanghai regnede det uafbrudt. Så fik han alle sine penge stjålet i Hong Kong. Kineserne var kommunister, mærkelige og nærmest umulige at kommunikere med. Og inden han igen nåede hjem til Nordjylland, var hans far faldet død om med en blodprop i hjertet. Alligevel siger Jens pænt ja tak, da hans storebror i 2013 inviterer ham med på en forretningsrejse til Kina, for som han siger: ”Der er jo immervæk sket et og andet derovre siden dengang.” Men hvorfor dukker storebrorens tandlæge lige pludselig op, da de skal til at gå om bord i flyet til Beijing? Og er der ikke noget bekendt ved hende, synes Jens. Sådan nogle krøller ser man ikke hver dag. Faktisk er det tredive år siden. "Zhong" af forfatteren Thøger Jensen er en bittersød historie om kærlighedsforviklinger, vedholdende livsdrømme og erindringens forunderlige kraft. Zhong betyder både ur og slutning.

Indholdsoversigt:

s. 5 Tilegnet mindet om Bjørg. s. 7-8 Kunne de være røget ud med gavepapiret? Del 1 s. 9-16 ( Afsnit 1 Skørping station s. 11-12 jeg-personen skolelærer Jens Gordiusen. Afsnit 2 Min far havde en globus s. 13-14. Afsnit 3 Først troede jeg, at Connie bare var stået på igen nede i den anden ende af det meget lange tog s. 15-16).

Del 2 s. 17-33 ( Afsnit 1 Min storebror, Morten, og jeg fik ideen, da vi i foråret gik og ryddede op og skulle tømme vores mors hus, som det endelig var lykkedes ejendomsmægleren i Løkken at få solgt til nogle nordmænd, der ville bruge det til sommerhus. Afsnit 2 Teresa kører os ud til lufthavnen s. 22-23. Afsnit 3 Morten tjekker os ind, det er jo ham, der er vores rejseleder, og som han står dér ved skranken i sit lysegrå jakkesæt, ligner han bestemt også én, der har styr på tingene. Afsnit 4 I Kastrup er flyet videre til Beijing mindst to timer forsinket s. 26-27. Afsnit 5 ”Når man flyver så meget, som jeg gør,” siger Morten, da vi kommer ud til venteområdet ved gaten, ”så møder man tit nogle man kender. Se nu dér, for eksempel, det er minsandten min tandlæge [Paula], der står derhenne og taler i telefon. Hende skal du lige hilse på.” s. 28-29. Afsnit 6 Jeg har hele tiden godt kunne lide Mortens ide med at tage med på en turistrundrejse for ikke at påkalde os de kinesiske myndigheders unødige opmærksomhed. Resten af gruppen skal vi støde til i lufthavnen i Beijing s. 30-31. Afsnit 7 Der er ni timers flyvning til Beijing s. 32-33).

Del 3 s. 35-59 (Afsnit 1 I Beijing får vi straks øje på vores guide [Wang Fusang] s. 37. Afsnit 2 Vi skal ikke have pekingand den første aften s. 38-39. Afsnit 3 Næste morgen vågner jeg alt for tidligt s. 40-41. Afsnit 4 Beijing i 1983 s. 42. Afsnit 5 I morges på gaden foran hotellet købte jeg en stor pose brystbær s. 43-44. Afsnit 6 Mere skal der ikke til s. 45-46. Afsnit 7 Forunderligt efter alle disse år at blive ved med at drømme om sin far s. 47. Afsnit 8 ”Fru Wendel Lynggaaard,” siger jeg til Paula, ”Så endte du altså med at blive gift med din fodboldspiller” s. 48-49. Afsnit 9 Mens vi kører op med elevatoren, betragter jeg diskret Paula i et af spejlene s. 50. Afsnit 10 Wang Fusang er næppe fyldt tredive og fortæller mig, at hun har en datter på fem s. 51-52. Afsnit 11 Kinesere har i det hele taget noget med sten s. 53-54. Afsnit 12 ”Hvad er der dog sket?” spørger Svend, da vi forlader Den forbudte By og går ud gennem Tiananmen-porten s. 55-56. Afsnit 13 ”Tror du historien gentager sig?” spørger jeg s. 57-58. Afsnit 14 Så sidder vi i flyveren s. 59.

Del 4 s. 61-95 ( Afsnit 1 Vores mormor og morfar efterlod sig stabler af kongeligt porcelæn s. 63-64. Afsnit 2 På vej hen til vores hotel i Xi’an vil Wang Fusang og den lokale guide gerne vise os den gamle bymur s. 65-66. Afsnit 3 Der er kø foran hotellet s. 67-68. afsnit 4 I nat drømte jeg igen om min far s. 69-70. Afsnit 5 På et fotografi kan man se, at Bill Clinton også har været i Xi’an med sin familie s. 71-72. Afsnit 6 Det er jo ikke ligefrem noget vi praler af i vores familie, siger Paula, men da min grandfætter fra Stuttgart for en halv snes år siden læste kunsthistorie i Hangzhou, lykkedes det ham at blive indrulleret i terrakottahæren s. 73. Afsnit 7 Det når at blive mørkt, inden vi er tilbage på parkeringspladsen, hvor vores ellers tålmodige chauffør ikke længere helt er det s. 74-75. Afsnit 8 Jeg er glad for, at jeg aldrig har fortalt min storebror hele historien om, hvordan jeg fik stjålet alle mine penge s. 76. Afsnit 9 I kikkerten får jeg øje på Morten og Paula, der sytten etager under mig går rundt i det lille haveanlæg bag ved hotellet s. 77. Afsnit 10 Man kan lave rigtig te på værelset s. 78-80. Afsnit 11 mit første besøg i Xi’an for tredive år siden var noget rod s. 81. Afsnit 12 ”Tillykke med fødselsdagen,” siger Morten og giver mig en gave s. 82-83. Afsnit 13 Det bliver lidt sent, inden vi begiver os tilbage til hotellet s. 84-85. Afsnit 14 Paula er nok den i rejseselskabet, der har forberedt sig bedst til Kinaturen s. 86. Afsnit 15 Er der overhovedet noget, de kinesere ikke kan finde ud af at kopiere? S. 87-88. Afsnit 16 I en lille gade er de ved at opføre et stort hus s. 89-90. Afsnit 17 En af min storebrors kinesiske forretningsforbindelser inviterer os på middag s. 91-93. Afsnit 18 I Hong Kong havde jeg lært lidt mandarin af en pige, der hed Lin, så nu var jeg klar til det rigtige Kina s. 94-95.

Del 5 s. 97-125 ( Afsnit 1 ”Er det ikke lidt underligt at ende med at blive tandlægge i den by, hvor man selv er vokset op?!” spørger jeg Paula s. 99-100. Afsnit 2 Regnen silede ned, da jeg for tredive år siden gik fra borde i Shanghai s. 101-102. Afsnit 3 ”Oven over er himlen, neden under er der Suzhou og Hangzhou” s. 103-104. Afsnit 4 Vi sejler under de fineste gamle stenbroer s. 105-106. Afsnit 5 Da Falck i foråret hentede min bil i det livsforlængende T-kryds på landevejen mellem Hvalpsund og Nibe og kørte den væk som skrot, glemte jeg at tage kassettebåndet ud af afspilleren s. 107-109. Afsnit 6 Jeg tror fætter Aage var rigtig god til at tale kinesisk s. 110-111. Afsnit 7 Paula læser en historie højt om den berømte tuschmaler Han Kan, der levede under Tang-dynastiet s. 112-113. Afsnit 8 Mange kinesere laver morgengymnastik på mærkelige måder s. 114. Afsnit 9 Når man er toogtyve s. 115. Afsnit 10 I dag er Paula også tidligt på færde til morgenmaden s. 116-117. Afsnit 11 Wang Fusang haar lokket os med ind i en eksklusiv souvenirbutik, en turistfælde, men det er jo hendes arbejde s. 118-119. Afsnit 12 De drikker whisky og ryger opium s. 120-121. Afsnit 13 Det er blevet lørdag og dermed vores sidste aften inden hjemrejsen til Danmark i morgen s. 122-125.

Del 6 s. 127-131 (Afsnit 1 Det er et af de steder i Rold Skov, som min far engang har vist mig s. 129. Forfatterens noter s. 131.

http://www.gyldendal.dk/zhong-id38207

Anmeldt i Weekendavisen 4. marts 2016 af Lars Bukdahl under overskrift Det kinesiske ur. Og i JyllandsPosten 8. marts 2016 af Erik Svendsen, fire stjerner under overskriften Frimærkesamleren som forsagt erotiker.

Se Almen studieforberedelse under AT 2016, samt dansk og erhvervsøkonomi

Jerichow, Anders: Bladtegnere i et globalt minefelt. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt.

Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 10 Hong Kong 118-137. Om Kina iøvrigt s. 58, 112, 160, 175, 181, 188, 192, 196, 230. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.

Jia, Mia: Afkodet. Spionroman. Møller Forlag 2016. 376 s.

AFKODET er historien om det kinesiske efterretningsvæsens tophemmelige Enhed 701 og det halvautistiske, matematiske geni Rong Jinzhen, der suges ind i en verden af kodebrydning og kontraspionage. Mai Jias er en af Kinas mest populære forfattere, og i AFKODET fortæller han om Kina gennem det meste af 20. århundrede, før og efter Kulturrevolutionen. Den fascinerende saga begynder med Rongfamiliens fald og Rong Jinzhens makabre fødsel, og følger ham gennem kodebrydningens dunkle labyrinter, hvor vægten af det hemmelige arbejde og det absolutte krav om loyalitet til hans land truer med at knuse ham.

Forfatteren Mai Jia is arguably the most successful writer in China today. His books are constant bestsellers, with total sales over three million copies. Jiang was born in Fuyang, Zhejiang Province in 1964. He was drafted into the People's Liberation Army and served for 17 years. Jiang graduated from People's Liberation Army Foreign Language College in 1983, where he majored in wireless radio. He started to publish works in 1986. Jiang was accepted to People's Liberation Army Arts College in 1987 and graduated in 1991, majoring in literature. In 1997, Jiang worked in Chengdu Satellite TV as an editor. In 2008, Jiang was transferred from Chengdu to Hangzhou. In December 2010, Jiang was elected the vice president of the Zhejiang Literature and Art Association. On July 1, 2013, Jiang was elected the president of Zhejiang Writers Association.

Indholdsoversigt:

Begyndelse s. 5-25. 1. s. 7-11 Den mand, som i 1873 forlod Tongzhen på et sorttjæret skib for at rejse til Vesten, hed Rong Zilai. (Ændrede sit navn til John Lili s. 7). 2. s. 13-17 N Universitets anseelse kan dateres tilbage til dengang, det stadig var Lilis skole. 3. s. 19-25 Rong Youying eller Abacus Lili eller Kuglehoved Abacus døde i barselsseng på hospitalet. Byrden s. 27-141. 1. s. 29-37 I to år tilbragte jeg mine ferier på togrejser rundt omkring i det sydlige Kina for at interviewe en og halvtreds midladrende og gamle øjenvidner til denne beretning. (Jeg-personen er forfatteren). 2. s. 39-45 1944 var et rædselsfuldt år for alle i provinshovedstaden C by og på hele N Universitetet. 3. s. 47-55 Den sygdom, hr. Udlænding døde af, begyndte i halsen. 4. s. 57-60 Hvis hesten gjorde verden mindre, og skibet gjorde den større, så gjorde forbrændingsmotoren verden magisk. 5. s. 61-76 Alle på N Universitet kaldte frk. Rong for dr. Rong. 6. s. 77-92 Det matematiske institut på N Universitet var kendt vidt og bredt, ikke mindst som udklækningsanstalt for de dygtigste matematikere i landet. 7. s. 93-104 Hvad angår de to særlinge, så havde man stor respekt for dr. Rong og hendes triste kærlighedshistorie. 8. s. 105-113 Liseiwicz og Zendi blev færdige med at udvikle reglerne for Matematisk skak inden det kinesiske nytår 1949. 9. s. 115-125 Tidligt på sommeren 1950 begyndte det en aften at styrte ned. 10. s. 127-141 Liseiwicz var rejst, men det var, som om han havde efterladt en flig af sit hjerte. En Vending s. 143-219. 1. s. 145-148 Mandens navn var Zheng, og han haltede. 2. s. 149-156 Han kom for at tage en med derfra. 3. s. 157-172 Allerede om eftermiddagen samme dag som Unge Lili og Zheng den Halte talte sammen under fire øjne bag en lukket dør, bredte mystikken sig om Jinzhen. 4. s. 173-180 Ligesom dr. Rong var Zheng den Halte en helt uundværlig kilde til, at jeg kunne skrive denne historie. 5. s. 181-185 For at sige det lige ud var der i begyndelsen ingen i Enhed 701, der dengang lå skjult i en bjergkløft ligeuden for A by, som så antydningen af en strålende fremtid for Rong Jinzhen. 6. s. 187-193 Da Liseiwicz syv år tidligere i al hast pakkede hustru, børn og svigerforældre sammen og slog sig ned i X land, havde han ingen forestilling, om at han senere skulle bringe hele den pukkelrygede svigerfamilie tilbage igen. 7. s. 195-207 Som forventeligt fik Rong Jinzhen ikke brevet på grund af dets usunde indehold. 8. s. 209-219 Fem og tredive år senere sad direktør Zheng med sin stok i sit enkelt møblerede modtagelsesværelse og fortalte mig, at mens alle andre, inklusiv den daværende vicesektionschef, havde travlt med deres fordomme om Rong Jinzhen, var han en blandt få, som stadig havde store forhåbninger. Endnu en vending s. 221-277. 1. s. 223-231 Det hele begyndte med forskersymposiet som SORT. (I Beijing). 2. s. 233-238 Symposiet begyndte den næste dag. 3. s. 239-248 Turen tilbage blev helt anderledes. 4. s. 249-260 Hvad der skete bagefter var fuldstændig uvirkeligt, netop fordi det var alt for virkeligt. (Rongs mappe er blevet stjålet). 5. s. 261-265 Jeg må selvfølgelig vende tilbage til Rong Jinzhen. 6. s. 267-272 De næste dage frev rong Jinzhen gennem gader og stræder i B by som et omvandrende spøgelse. 7. s. 273-277 Dette afsnit af historien vil både opmuntre og bedrøve. Slutning s. 279-343. 1. s. 281-289 En slutning er også en begyndelse. 2. s. 291-298 Ligesom tiden havde skallet flager af den højrøde farve på porten til Enhed 701, havde den også tæret på stedets mystik og myndige ro. (Jeg-fortælleren tilbringer ti dage i Enhed 701). 3. s. 301-310 Direktør Zheng fortalte mig følgende … 4. s. 311-319 Jeg havde ikke den præcise adresse, så jeg troede, det ville blive meget besværligt at finde Fan Lili, men da jeg henvendte mig i uddannelsesafdelingen i Linshui amt, syntes alle at vide, hvem hun var. 5. s. 321-325 Jeg bør fortælle om Yan Shi. 6. s. 327-343 [Udskirft af et interview med Yan Shi] Jeg kan ikke huske, præcist hvornår det var – måske i 1969 eller 1970 – men det var i hvert fald om vinteren, at Rong Jinzhen blev sindssyg. Rong Jinzhens notesbog s. 345-376. Som overskriften lyder – Rong Jinzhens notesbog – indeholder dette kapitel uddrag fra en af Rong Jinzhens notesbøger. Teksten er et slags appendix (i alt 90 uddrag), som hverken har nogen direkte eller indirekte forbindelse til de forrige 5 kapitler. (Ifølge min eoplysninger efterlod Rong Jinzhen 25 notesbøger fra den periode, han arbejdede i Enhed 701 fra 1956-1970). 1. Kopien, hun (Xiao Di) gav mig, var mangelfuld s. 348-349. 2. Af notesbogens datoer og indhold fremgår det, at der er tale om stikord fra en periode, hvor Rong Jinzhen var syg (og lå på hospital 1966) s. 349-351. 3. Refernceer til personer i notesbogen er ofte forvirrende (De understregede ord/sætninger var skrevet på engelsk) s. 351. s. 374-376 Selv om indholdet i notesbogen er både kaotisk og obskurt, fremgår det, at Rong Jinzhen efterhånden kommer til at sætte pris på Xiao Di og forelsker sig i hende. Oversigt over nogle personer i romanen (nogle af årstallene stemmer nok ikke helt). Rong Zilai s. 5/ John Lili s. 7 af Rong saltklanen syd for Yangtsefloden, grundlagde en mønsterskole i provinshovedstaden. Rong Youying (f. – 1914) s. 14/Abacus (=Kugleramme) Lili, datter af Rong Zilais ældste bror. Joseph Larmor (f.1857-1942), professor ved Cambridge Universitet, i 1913 besøg på N Universitet s. 16. Monsterhoved (f. 1914-1934), søn af Lin-familiemedlem og Rong Youying s. 21. Rong Xiaolai/Unge Lili (f. 1883-1956), søn af Rong Zilai s. 22, i Amerika 1912, tilbage 1926 til N Universitet. Ukendt kvinde (d. 1935) med Lin-Monsterhovedets barn s. 22. Brødrene Wright opfindere af flyvemaskinen fik hjælp af Rong Youying s. 16. Rong Jinzhen (=Gylden Perle s. 58) (f. 1935-)/Djævleyngel/Orm s. 32/Zhendi s. 63/Åndsnørd s. 74, søn af Monsterhoved og den ukendte kvinde s. 30. Fra 1956 på Enhed 701 s. 157. Kryptoanalytiker s. 175. Dekrypterer LILLA i 1957 s.217. 1966 på hospital efter fald s. 349.1966 gift med Xiao Di, bliver leder af dekrypteringssektionen. 1969 Forskersymposiet i Beijing om SORT s. 223. Hans lædermappe er stjålet i toget s. 250. 1969 på hospital. På plejehjem i Lingshani, Guangxi provinsen over 20 år. 1956-1970 på Enhed 701 s.347. Hr. Udlænding ( f. 1856-1945) s. 31, 49/den unge fyr fra udlandet s. 8. Rong Yinyi ( s.) Unge Lilis ældste datter dr. Rong s.60, anklaget af rødgardister for nationalistluder 1966 s. 166. Erklæres for revolutionær helt s. 171. Hendes bror forsker i elektromagnetiske superledere s. 171 Cheng den Enarmede, skoleinspektør på mønsterskolen, s. 59. Jan Liseiwicz (navnet er pseudonym) s. 319 (f. 1901-1979), professor på Cambridge Universitet s. 78, på N Universitet 1938 s. 81, rejser til X land 1950 med sin kinesiske svigerfamilie s. 116. Tilbage med svigerfamilien i Kina 1957 s.187 og møder dr. Rong s. 188. Fan Lili (navnet er pseudonym) kineser gift med Jan Liseiwicz s. 319. Ligger på hospital med halskræft, kan ikke tale, men skriver sin beretning til jeg-fortælleren s. 309 Weinacht er Liseiwicz s. 316. Formand Mao s. 122. William Lowell Putnam Mathematical Competition s. 105-106. Paul Samuelson (f. 1915- 2006 ), økonom og leder af forskergruppen om kunstig intelligens på Princeton Universitet (fik Nobel Pris i 1970) s. 127. Zheng den Halte ( f. ca. 1924- ) sektionsleder s. 145, leder/direktør for kryptofrafisektionen i Enhed 701 s. 176. Yang, kaptajn for universitets rødgardister s. 169. Xiao Di (f. 1932) s. 170, forældreløs nordkineser pige, var sikkerhedsoperatør i Enhed 701, blev gift med Rong Jinzhen i 1966 s.240. Møder ham på hospitalet 1969 s.264. Vasili/ Zhao Qirong s. 292, vagt for Rong Jinzhen i 1969 s. 225, 265. Weinacht s. 227. Direktør Feng om notesbogen s. 165 Gud i Kristendommen s. 269. Jeg-fortælleren tilbringer ti dage i Enhed 701 s. 292. Ser en statue af Rong Jinzhen i parken s. 294. Yan Shi dekrypterede SORT, fordi han havde Rong Jinzhens notesbog s. 306.

http://www.moellerforlag.dk/udgivelser/afkodet

Eksempler på anmeldelser ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ "Fremragende" - Bo Tao Michaëlis i Politiken ”Et mix af Kafka and Agatha Christie ... En helt igennem fascinerende læseoplevelse." - The independent “AFKODET hæver sig op over andre kinesiske romaner for dens tempo, dens livlighed og selve friskheden i dens fortælling. En absolut fryd at læse.” - The Economist ”AFKODET’s opslugende spænding – og det er virkelig en page-turner – kommer fra romanens gribende plot, dens fremmedartede aura og dens flamboyante detaljer.” - The New York Times Book Review ”Et helt igennem originalt væk – et mix af spionthriller, historisk saga og matematisk puslespil, der på overraskende vis smelter sammen til et kraftfuldt hele.” - The Financial Times ”En medrivende og højst usædvanlig læseoplevelse.” - The Sunday Independent

Se Biologi, dansk, historie, kinesisk, matematik og psykologi

Jiang, Ji-li: Pigen med det røde tørklæde. Carlsen, 1998. 309 sider. Selvbiografisk. Jin, Ha: Brudgommen. Lindhardt og Ringhof, 2001. 205 sider. Noveller. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/brudgommen

Jin, Ha: I dammen. Lindhardt og Ringhof, 2000. 132 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/i-dammen

Jin, Ha: Venten. Lindhardt og Ringhof, 1999. 290 sider. Læs to korte omtaler af bogen på Litteratursiden af bogen, der har fået:National Book Award, USA. http://www.litteratursiden.dk/boeger/venten

Jin Ping Mei i vers og prosa (Blommegren i Gylden Vase), oversættelse ved Vibeke Børdahl. 1. bog af en fortælle-roman. Forlaget Vandkunsten 2011. Indbundet i silke og med fine træsnits-illustrationer. 10 kapitler. 252 s. En erotisk roman fra 1500-tallets Kina, som regnes for et mesterværk inden for den kinesiske talesprogslitteratur. Den tager udgangspunkt i en fortælling fra 1100-tallets begyndelse i Shandong-provinsen om Wu Song, der dræber en tiger med de bare næver. Handlingen udspiller sig bl.a. omkring den smukke kvinde Pan Jinlian og en kinesisk Don Juan-skikkelse apotekeren Ximen Qing. Den er farvet af den tid, den blev til i nemlig 1500-tallet. Historien oser af erotik, intriger, druk og svig. Det er særdeles saftig læsning. Som den græske oldtids rapsoder og middelalderens omvandrende fortællere i Europa, har den kinesiske fortæller formodentlig i ti dage i træk, to timer hver dag skiftevis fortalt og sunget versene til eget akkompagnement på pipa/lut. Derfor slutter et kapitel med ordene "Hvis I ikke ved, hvad der siden sker, så lyt til fortællingen i næste runde". Denne fortælle-tradition er i Kina i dag bevaret på et thehus i Yangzhou øst for Nanjing. Romanens første bevarede trykte udgave er fra 1617. Kejser Kangxi (1654-1722) udstedte et edikt i 1687, der forbød fortællinger med umoralsk indhold. Men fortælle-romanen cirkulerede i det skjulte og blev læst af det meste af den uddannede elite. Træsnit s. 12-13, 21-22 (kp. 1), 57-58 (kp. 2), 79-80 (kp. 3), 101-102 (kp. 4), 117-118 (kp. 5), 135-136 (kp. 6), 151-152 (kp. 7), 175-176 (kp. 8), 201-202 (kp. 9), 221-222 (kp. 10) Navneliste s. 239-243. Ordliste s. 244-248. http://www.forlagetvandkunsten.dk/110659/ Læs den fine anmeldelse i Information her: http://www.information.dk/294335 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag og billedkunst

K

Kinesisk dramatik redigeret af Gritt Uldall-Jessen og Jimbut Jun Feng. Teaterforlaget DRAMA 2016. Bog og E-bog. Fotos fra ’Readingfestival for kinesisk dramatik’ s. 63-71. Ialt 71 s.

Antologien ‘Kinesisk dramatik’ giver et indblik i mangfoldigheden i samtidens kinesiske dramatik. De fire manuskripter i bogen indgik – sammen med tre andre eksempler på manuskripter fra nutidig kinesisk scenekunst – i ’Readingfestival for kinesisk dramatik’ 11-12. juni 2014 på Forsøgsstationen under Det Frie Felts festival i København.

Indholdsoversigt s. 3. Forord s. 5-6, De fire meget forskellige scenekunstmanuskripter er:

Kp. 1 Gao Xingjian: ‘Ballade nocturne’ - en librettotekst for en danseperformance s. 7-25. Roller: Hun, Den melankolske Danser, Den livlige Danser, en Musiker s. 7. Her skildres kvindefiguren HUN, dens mange sider og aspekter samt det altid nærværende kønsspil i et patriarkalsk samfund. Om forfatteren Gao Xingjian f. 1940 i Jiangxi provinsen i Kina, kinesisk dissident i Frankrig. Nobelpristager i litteratur 2000 s. 25. Varighed: 1 time. Der er fire medvirkende. Antallet af locations er afhængig af opsætningen.

Kp. 2 Tekstfragment ”Digtning” s. 27-41 ’Digtning – Annie’ s. 27-35 Et tekstfragment af en performancetekst af debutanten Xiao Jing. Den behandler spørgsmålet om racisme i det kinesiske samfund og skyldfølelsen over det, at man som vidne ikke griber ind s. 27. Om instruktør Yiyun Cai (f. 1984 i Shanghai) og forfatteren Xiao Jing (f. 1990 i Beijing) s. 41. Varighed: Ca. 30 min. Der er tre medvirkende. Der er 1 location. ‘Digtning - Min krop’s.37-40 er en performancetekst af debutanten Yue Yuan. Her behandles fortællerfigurens relation til og fremmedgørelse i forhold til sin egen krop. Om forfatteren Yue Yuan, der også arbejder under navnet Zhang Yueyuan (f. 1990 i Hainan) s. 41. Varighed: Ca. 30 min. Der er en medvirkende. Der er 1 location.

Kp. 3 Huang Ying: ‘En drøm og en skål hirsegrød’ er et skuespil 43-58. Den fattige unge student Lu gennemlever i en drøm et helt liv. Teksten er baseret på en genfortælling af en 1200 gammel myte fra Tang-dynastiet, tilsat elementer fra både det nye og det gamle Kina. Om forfatteren dramatikeren Huang Ying (f.1978 i Beijing) s. 59. Varighed: Ca. 1 time og 30 min. Der er fem-ti medvirkende se s. 43. Antallet af locations er afhængig af opsætningen.

Teksterne er oversat af Jimbut Jun Feng, Sidse Laugesen og Gritt Uldall-Jessen.

http://dramashop.dk/boger/product/kinesisk-dramatik-6069/

Anmeldelse af Mette Holm i Weekendavisen 2017.04.21: En smal bog, javist, men spændende øjebliksdigte og faldskærmsteater i Kina.

Se under Almen og Tværfag, Dansk, Drama og samfundsfag og kultur

Kepler, Lars: Playground. Spændingsroman. Politikens Forlag 2016. 423 s.

Hvor langt vil du gå for at redde dit barn? Under en mission i Kosovo falder Jasmin Pascal-Andersons kommandoenhed i et baghold. Hun såres så hårdt af skud, at hendes hjerte holder op med at slå i næsten to minutter. Da hun kommer til bevidsthed, ved hun, hvad der venter efter døden: Hun har en klar erindring om en voldshærget kinesisk havneby, et sted, der er langt farligere end noget andet, hun har oplevet. Men ingen tror på hende. Fem år senere er hun blevet alene med sin søn, Dante. Han involveres i en voldsom ulykke og kvæstes så hårdt, at lægerne må standse hans hjerte for at kunne operere ham. Jasmin ved, at drengen umuligt kan kæmpe sig tilbage blandt de levende fra det sted, der stadig hærger hendes tanker. Især ikke, hvis han havner på legepladsen - det sted, de kalder Playground. Hun må følge efter ham. Playground er en psykologisk thriller om, hvor langt man er villig til at gå for at redde sit barn. En fritstående roman, der viser en ny side af Lars Kepler

Kapiteloversigt: Forord s. 5-6 Ingen ved, hvor vi ender, når vi dør; om de steder, der beskrives, blot findes inden i os, i synapsernes lynsnare system. Kp. 1 s. 7-13 Inden farlige opgaver plejede løjnant Jasmin Pascal-Anderson at bruge et stykke tid på at betragte et fotografi, som hun havde i sin tegnebog. Kp. 2 s. 14-18 Jasmin pascal-anderson vågnede af narkosen på Orszagos Orvosi sygehuset i Budapest. Kp. 3 s. 19-22 Livet er ubegribeligt, livet er en detalje, et lille, blussende lys omgivet af et uendeligt mørke. Kp. 4 s. 23-26 fem år af det nye liv var gået. Kp. 5 s. 27-30 sommeren nærmede sig i Sverige. Kp. 6 s. 31-35 Jasmin kæmpede imod, da politiet tog hende med hen til den psykiatriske akutmodtagelse på Sankt Görans Sygehus. Kp. 7 s. 36-40 Efter to måneder trappede lægerne gradvist hendes medicinering ned og gik til sidst over til Cipramil og Zyprexa i tabletform. Kp. 8 s. 41-47 Det var allerede december, og nu styrtede skæbnen frem mod hende med svimlende fart. Kp. 9 s. 48-52 alt var stille, da hun vågnede. Kp. 10 s. 53-57 Trykket fra menneskemængden bagved tvang hende fremad. Kp. 11 s. 58-61 jasmin masede sig tilbage til tolken, kom til at vælteplasttaburetten … Kp. 12 s. 62-69 De sad ved et af plasticbordene under en markise. Kp. 13 s. 70-73 Råbene kom nærmere i det dunkle stræde. Kp. 14 s. 74-79 To flasker rullede ud fra porten. Kp. 15 s. 80-84 Regnen var holdt op, men himlen var tung og grå, og lugten af våde gader lå stadig hen over byen, mens de gik. Kp. 16 s. 85-89 Da hun og Ting vendte tilbage til billetlugen, skubbede administratoren igen brillerne op på næsen … Kp. 17 s. 90-94 Det var uden tvivl Jasmin Pascal-Andersons angist på vægavisen. Kp. 18 s. 95-97 Smerten var som et slag med en forhammer mod brystet og et lynhurtigt hug, et slangebid lige i hjertet. Kp. 19 s. 98-101 Straks efter at lægen havde forladt hende, rakte Jasmin hånden ud og ringede efter sygeplejersken for at spørge til sin søn og sin mor. Kp. 20 s. 102-106 Jasmin lå ubevægelig, mens en bølge af kemisk varme skyllede igennem hende. Kp. 21 s. 107-111 Håret klistrede mod Jasmins svedige kinder. Kp. 22 s. 112-116 Kroppen skælvede af smerte for hvert skridt. Kp. 23 s. 117-121 En sygeplejerske lagde en skinnende slange ind i Dantes næse for at give ham ilt. Kp. 24 s. 122-124 Jasmin Pascal-anderson åbnede øjnene og så det blege vinterlys skinne ind … Kp. 25 s. 125-129 De sad i Dianas udlejningsbil i den tætte stockholmstrafik. Kp. 26 s. 130-132 En klokke ringede svagt … Kp. 27 s. 133-137 Jasmin lå stille under disken og mærkede, hvordan gulvet vibrerede under hendes ryg. Kp. 28 s. 138-140 Jasmin gik tilbage mod den ventende bil. Kp. 29 s. 142-146 I det mørkeste område mellem to lysstofrør stod Jasmin og Diana og talte dæmpet med hinanden. Kp. 30 s. 148-152 Jasmin tav og traf sin ubehagelige beslutning. Kp. 31 s. 153-156 Uden at forstå omstændighederne havde Gabriel lovet at holde vagt … Kp. 32 s. 157-160 Jasmin vågnede ved, at nogen trak hende i hånden. Kp. 33 s. 161-164 Dante småløb ved siden af Jasmin i det mørke stræde. Kp. 34 s. 165-171 Uden hast sammenholdt kvinden deres visum med listerne … Kp. 35 s. 172-177 Hun havde ondt i halssen af undertrykt gråd, da hun trak Dante med sig ud gennem strædet. Kp. 36 s. 178-183 En fælde, det var en fælde, skreg det inde i hende. Kp. 37 s. 184-187 Jasmin løb sammen med ting gennem de smalle stræder. Kp. 38 s. 188-191 Jasmin løb op ad trappen og ind gennem porten, gik forbi en foyer … Kp. 39 s. 192-197 Jasmins skridt gav ekko mellem Transportnævnets gulnede vægge. Kp. 40 s. 198-202 Marta og hendes familie lejede en lille del af en større lejlighed på gaden Qianmen tæt ved torvet. Kp. 41 s. 203-208 På anden sal på en mørk restaurant, som duftede af sesamolje og forårsløg. Kp. 42 s. 209-215 De sneg sig væk fra scenen og ind i mørket, gik op ad den stejle trappe og forbi logerne. Kp. 43 s. 216-221 En time senere holdt Mara døren for Jasmin, som trådte ind i lokalet, der stødte op til Magistratsdomstolens retssal. Kp. 44 s. 222-227 Da Jasmin Pascal-anderson rejste sig, blev der fuldstændig stille i domstolens store sal. Kp. 45 s. 228-234 Wu Wang skubbede nogle papirer på bordet til side … Kp. 46 s. 235-239 De fleste tilhørere var vendt tilbage til deres pladser i retssalen. Kp. 47 s. 240-244 De stod på det store torv i mørket … Kp. 48 s. 245-249 Jasmin holdt godt fast i Dante. Kp. 49 s. 250-254 Jasmin gabte, men kunne ikke få vejret. Kp. 50 s. 255-259 Mark kom ind på stuen, lukkede forsigtigt døren efter sig, gik hen til glasruden og stillede sig ved siden af Jasmin. Kp. 51 s. 260-265 Jasmin Pascal-Anderson vidste præcis, hvor hun befandt sig, da hun åbnede øjnene i mørket. Kp. 52 s. 266-268 Mylderet tyndede ud, da Jasmin kom ud på butiksgaden. Kp. 53 s. 270-274 Gråt vasketøj hang på snore tværs over strædet, som førte hen til Domstolsarkivets kæmpemæssige bygning. Kp. 54 s. 275-278 Jasmin gik frem til åbningen og fornemmede en kølig duft af sten og gamle bøger … Kp. 55 s. 279-284 Inde bag de spanske ryttere havde de nogle timer senere konstrueret indtil flere mure af tykke bøger med indstukne spyd … Kp. 56 s. 283-286 Jasmin holdt Dante i hånden, mens de gik ind i tunnelens kompakte mørke. Kp. 57 s. 287-293 Grossman havde også hørt lyden. Kp. 58 s. 294-298 Den sidste trappesektion ledte dem gennem det varme og røgfyldte loft og direkte op på det store arkivs tag. Kp. 59 s. 299-302 De kunne ikke komme længere. De måtte tilbage, men Wangs soldat var efter dem. Kp. 60 s. 303-307 Grossman vred sig i smerte på den nøgne tagbjælke højt over basarens gulv. Kp. 61 s. 308-311 Da Jasmin var færdig med spydet, forlod hun køkkenet, men standsede inden for døren til det andet værelse. Kp. 62 s. 312-314 Ude på badeværelset lagde Jasmin kniven fra sig oven på spejlskabet ved siden af en lille børste fyldt med sorte hår. Kp. 63 s. 316-320 I det trange køkken havde Ting, Pedro og Marta stillet forskellige former for fade frem, små og store glas, kopper, spisepinde og bestik. Kp. 64 s. 322-328 Jasmin rejste sig, tog fat i i hans arm og bad ham om at følge med. Kp. 65 s. 329-331 Da Jasmin var færdig med at græde, vaskede hun ansigtet, tog øreringen på og forlod badeværelset. Kp. 66 s.332-337 Dante var krøbet sammen i lænestolen, som om det var muligt at sove. Kp. 67 s. 338-342 De trængte sig forbi nogle fugtskadede køkkenmøbler fra IKEA, som stod ved siden af to overfyldte skraldespande. Kp. 68 s. 343-347 Der lød en syngende lyd fra en buestreng … Kp. 69 s. 348-352 Publikum var på vej ind på badeanstalten. Kp. 70 s. 353-357 En kvinde fra publikum stod pludselig i båsen foran Jasmin. Kp. 71 s. 358-360 Erica lå på en bænk … Kp. 72 s. 361-365 Vandet lå som en bleg hinde omkring deres fødder … Kp. 73 s. 366-369 Dante lagde armene omkring Jasmins ben, mens hun fulgte Marta … Kp. 74 s. 370-374 Alle havde indtaget deres positioner. Kp. 75 s. 375-378 De var blevet opdaget, så de måtte finde et nyt sted. Kp. 76 s. 379-383 De kæmpede sig frem gennem det tunge vand. Kp. 77 s. 384 -388 Råb og ophidsede skrig lød nu endnu højere, som en stigende bølge. Kp. 78 s. 389-393 Med lunger, der var tæt på at sprænges, tog Jasmin store svømmetag indad og opad. Hun så Dantes sparkende ben over sig. Kp. 79 s. 394-399 De åbnede dørene og gik ud. Kp. 80 s. 400-405 Hun gav slip på barberbladet og tog pistolen. Kp. 81 s. 406-408 Jasmin holdt Ting oppe i halvt siddende stilling, mens en kvinde med spor af hennatatoveringer på hænderne lagde en forbinding over knivsåret. Kp. 82 s. 409-412 Der var fuldstændig stille, men et lynglimt blinkede som en fjern lanterne på den sorte himmel. Kp. 83 s. 413-416 Luften var klar, og vinterdagen gnistrede af iskrystaller alle vegne, da Jasmin kørte ud af Stockholm for at hente Dante. Kp. 84 s. 417-423 Jasmin drejede langsomt ind gennem porten og så, at Mark og Dante var ved at bygge en latterlig stor snemand.

Personliste – s. viser normalt, hvor personen bliver nævnt første gang:

s. 7 Jasmin Pascal-Anderson, rødt hår, løjtnant og leder af en Nato-deling i Serbiske Kosovo, s. 16 erindring om kinesisk havneby, s. 17 flytter ind hos Mark, s. 22 Sekretær i Forsvarsministeriet i Stockholm. s. 7 Mark med lyserøde solbriller med i Jasmins deling i Serbien, s. 21 i Afghanistan, s. 22 Dante er deres søn. s. 7 Lars med i Jasmins deling – død s. 15. s. 7 Nico med i Jasmins deling – død s. 15. s. 10 Simon med i Jasmins deling. s. 12 Vincent med i Jasmins deling. s. 21 Jasmins mor. s. 21 Diana, Jasmins søster, s. 28 arbejder som neurokirurg i Göteborg. s. 21 Dante, Jasmins søn med Mark, s. 22 5 år gammel, s. 40 Mark appellerer om forældremyndighed. s. 31 Evita Olsson speciallæge på Sankt Görans Sygehus’ psykiatriske afdeling. s. 38 Mia, Marks kæreste. s. 62 Li ting, tolk der blev præsenteret for Jasmin s. 56. s. 71 Den høje mand i brunt jakkesæt. s. 76- 77 Grossman, taxachauffør, nu med rickshaw. s. 87 Anna. s. 98 Gabriel Popov, psykolog. s. 100 Johan Dubb, speciallæge i thoraxkirurgi, specialuddannet i børnehjertekirurgi i Hong Kong. s. 128 Li Kun Mugong, gammel møbelsnedker i Stockholm, Tings farfar. s. 168 Zhang Na, kvinde i tings snedkerværksted i havnebyen. s. 190 Wu Wang, den høje mand i det brune jakkesæt, som Dante tabte sit visum til. s. 197 Marta Cristiano dos Santos, advokat fra Sao Paulo. s. 203 Pedro Cristiano dos Santos, Martas mand *Tyren fra Casa Verde’. s. 203 Erica, Marta og Pedros lille datter. s. 217 Dong Hongli, politices magister, gammel mand. s. 233-34 Play Ground = Legepladsen = Pladsen, hvor legen ophører. s. 240 Colette Darleaux, fransktalende kvinde sammen med Wu Wang. s. 268 Timo, en ca. 12 årig dreng, der taler engelsk og hjælper domstolsarkivsekretærerne. s. 305 Antonia, kvinde i nedslidt lejlighed. s. 306 Jet, mand. s. 339 Domstolsdommer Zhou Chongxi ved Play Ground. s. 377 Doreen.

https://politikensforlag.dk/playground/t-1/9788740029994

Læs fx Anmeldelser - http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/playground-af-lars-kepler En stærkt underholdende spændingsroman, som nok skal få dig til at låse alle døre og tænde lyset i hele huset sent på aftenen. 5 stjerner i Ekstra Bladet, Marie Louise Toksvig: Så holder dramaet faktisk hele vejen – hjerteskærende og actionmættet og langt mere overbevisende end bunken af krimier skrevet med støtte i Google-maps og Wikipedia. Det er ret godt gået. 4 stjerner i Berlingske, Merete Reinholdt: 'Playground' som samlet fortælling er en fascinerende og dødsangstfremkaldende ikke magisk-realistisk, men fantasy-realistisk thriller om det, der venter på den anden side ... (S) Biologi, dansk, historie, kemi, psykologi og samfundsfag.

Se under Undervisningsforslag:

A. Er der et liv efter døden?

B. Krigsveteraners problemer.

Kinesiske fabler. Karlsen, Hugo Hørlych (Oversættelse): Husets Forlag. 1993. 96 sider.

Koplev, Kjeld: Den kinesiske elsker. Aschehoug, 1997. 233 sider

Koplev, Kjeld: Smertesommeren: en beretning fra Kina. Borgen,1990. 178 sider. Om Beijing og demokrati 1990-1999.

Kwok, Jean: Mambo i Chinatown Roman. Forlaget Bazar 2015. Bog og e-bog. 392 s.

En pragtfuld roman om kulturkonflikter og -forskelle og om at overleve med det bedste fra to verdener Charlie Wong, 22 år, arbejder som opvasker på den samme restaurant, hvor hendes far laver nudler. Hun bor i en lille lejlighed med sin far og lillesøster Lisa. Charlie og Lisa er under striks opsyn af deres far, som lever på traditionel kinesisk vis og sværger til kinesiske traditioner og skikke, og pigerne får aldrig lov at bevæge sig uden for de snævre rammer af New Yorks Chinatown. Charlies mor var en berømt kinesisk ballerina, og Charlie har arvet talentet for at danse, så da hun får arbejde som receptionist på en velrenommeret danseskole, ændrer dette afgørende hendes tilværelse. Hun må dog leve et dobbeltliv og holde sit nye liv skjult for sin far. Men i takt med Charlies personlige udvikling og frigørelse, bliver Lisa mere og mere syg af en mystisk lidelse. Romanen er velresearchet; man føler næsten, man selv står midt på dansegulvet!

Om forfatteren: Jean Kwok er født i Hong Kong og immigrerede til Brooklyn, New York sammen med sin familie, da hun var fem år gammel. Hun har studeret på Harvard, hvorfra hun har en bachelorgrad samt Master of Fine Arts i litteratur fra Columbia. Jean Kwok bor i dag i Holland, hvor hun underviser i engelsk på universitetet i Leiden. Hendes egen baggrund er udgangs-punktet for succesdebuten Midt imellem, som udkom på dansk i 2011. “Sådan en bog, hvor personerne stadig dansede for mit indre blik, når jeg lagde den fra mig og lukkede øjnene. En sød og dejlig historie fuld af den gamle verdens traditioner, kinesisk overtro og den forbudte kærligheds komplicerede dans.” – Jamie Ford, forfatter til New York Times-bestselleren Hotellet på hjørnet af bitter og sød “I sin charmerende anden roman fortæller Kwok en hjertevarm historie gennemsyret af både dansens sensualitet og en ung kvindes optimisme, mens hun finder sine egne ben.” – Booklist

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Jeg hedder Charlie ( = Cha Lan på kinesisk = smuk orkidé) Wong, og jeg er datter af en danserinde og en nudelmager s. 7-22. Kp. 2 Allerede i elevatoren blev jeg klar over, at jeg var på dybt vand s. 23-38. Kp. 3 Det havde været en stille aften på nudelrestauranten … s. 39-53. Kp. 4 Om søndagen gik far, Lisa ( = Lian Hua = Lotusblomst på kinesisk) og jeg hen til templet for at bede for, at mit nye job ville blive en succes s. 54-70. Kp. 5 Jeg sad rastløst inde på hr. Songs skotøjsæske af et kontor … s. 71-87. Kp. 6 Lisa og jeg stirrede ned i karret med levende frøer s. 88-105. Kp. 7 Da mødet var slut, tog Nina mig med ind i instruktørlokalet s. 106-120. Kp. 8 Det var tidlig morgen, og vinterluften var skarp s. 121-133. Kp. 9 Det var weekend s. 134-148. Kp. 10 Lisa og jeg sad sammen ved vores vakkelvorne bord … s. 149-163. Kp. 11 Om morgenen viftede Lisa med et brev ad mig og far s. 164-177. Kp. 12 Lørdagen efter mødtes vi alle sammen igen hjemme hos Mo Li s. 178-195. Kp. 13 jeg havde udviklet en rutine for at skjule mit liv som danser for far s. 196-213. Kp. 14 Nu hvor Ryan officielt havde privattimer hos mig … s. 214-231. Kp. 15 Jeg svævede ind på danseskolen … s. 232-251. Kp. 16 Jeg stod foran spejlet med ryan ved min side s. 252-265. Kp. 17 jeg gik i spænding og ventede på Jasons og Naomis næste time s. 266-280. Kp. 18 Min mambo med Ryan var mere intim … s. 281-294. Kp. 19 Det var blevet tid til, at Ryan skulle opfylde sin del af vores aftale s. 295-312. Kp. 20 Jeg løj over for far igen … s. 313-326. Kp. 21 Der var kun cirka ti dage til, at Lisas skole holdt sommerferie … s. 327-339. Kp. 22 En uge senere fik jeg til min overraskelse en sms fra Grace om … s. 340-355. Kp. 23 Ryan gik til Evelyns bryllup s. 356-374. Kp. 24 Ryan kørte os alle sammen tilbage til New York City samme aften s. 375-389. Tak s. 390-392.

www.bazarforlag.dk

Yderligere information: Via mail til presse.bazar@gmail.com.

Se Almen studieforberedelse under emnet Kampen for det gode liv, dans, dansk, religion og samfundsfag.

Kwok, Jean: Midt imellem. Delvis selvbiografisk roman. Forlaget Bazar 2011. 293 s.

En pragtfuld roman om kulturkonflikter og -forskelle og om at klare sig med det bedste fra to verdener. 11-årige Kimberley som sammen med sin mor emigrerer fra relativt gode forhold i Shanghai til sweatshops og fattigdom i New York. Kimberley befinder sig midt imellem to verdener og kommer hurtigt til at leve et dobbeltliv som mønsterelev i skolen om dagen og som hårdtarbejdende fabriksarbejder på tekstilfabrikken i Chinatown om aftenen. Nydelige skildringer af forholdet mellem mor og datter og mange fornøjelige scener, hvor kulturkonflikten mellem det kinesiske og det amerikanske folder sig ud i al sin pragt.

Bogen har modtaget en uendelig række af priser

Indholdsoversigt med enkelte stikord:

Prolog s. 5-6.

Et s. 7-24 (Fly fra Hong Kong til New York, Tante Paula, Onkel Bob ejer stor fabrik og villa på Staten Island, mor musiklærerinde har tuberkulose. Fætter Nelson 11 år og Godfrey 3 år. Hr. N. fra Taiwan, hr. Al er neger med forretning med brugte møbler og elsker Kung Fu. Alter s. 23).

To s. 25-45 (i Skole No 44 i 6. klasse, Lærer Bogart s. 26, med tog s. 29 og Chinatown på fabrikken s. 31, Drengen Matt s. 34) , hans mor fru Wu og hans bror døve Park s. 36, pjæk s. 39).

TRE s. 46-65 (klassekammeraten Annette med det krusede hår s. 54, eleven Tyrone Marshall var sort s. 62 utrolig intelligent).

Fire s. 66-83 (Hjemme hos Annette Avery s. 66, lønningsdage s. 72, jul s. 73, kinesisk nytår s. 78).

Fem s. 84-102 (Mr. Al flytter. Kampen med uvennen Luke s. 88, skoleinspektøren mrs. LaGuardia s. 93, til prøve hos skoleleder dr. Weston på privatskolen Harrison Prep i Brooklyn s. 97).

Seks s. 103-125 (Afslutning på skoleåret og 6. klasse s.107, Kimberly Chang er bevilget et fuldt stipendium til Harrison Prep, hvor Annette også skal gå s. 110. Tante Paula og brevet fra skolen s. 113, bus 8 til Harrison s. 120).

Syv s. 126-152 (Første gymnastiktime s. 126, biblioteksarbejde hos mr. Jamali fra Pakistan også skolens teaterleder s. 127, hjælpelærer i engelsk afgangselev Kerry s. 131, Greg og hans venner var frygtede s. 132, undertøjsproblem s. 134, Tante Paula inviterer dem hjem til middag s. 140, Annette har problemer s. 143, i ottende klasse stopper ekstraundervisning i engelsk s. 146, mrs. Reynolds deler opgaver i fysik ud s. 148 og tager Kimberly hen til dr. Copeland p. gr. a. Tammys snydeseddel 150, Curt fra klassen s. 151).

Otte s. 153-176 (Telefon s. 155, Shaolintemplet i Chinatown nederst s. 157, 14 år gamle Matt ved damppressen s. 166, Guldkæde med jadefigur af Kuan Yin s. 167 nederst, Udflugt s. 169, niende klasse er første år i gymnasiet s. 174).

Ni s. 177-196 (Annette starter et antiracistisk blad s. 177, i Macy’s s. 182, arbejdstilladelse s. 183, prøven i naturfag s.188, Matts far i det kinesiske kvarter s. 189).

Ti s. 197-214 (Tiende klasse andet år i gymnasiet s. 197, Vivian s. 201, Curt brækker et ben s. 202, i ellevte klasse Simone de Beauvoir s. 210, kineser skal reparere deres varmeovn s. 212.)

Elleve s. 215-233 (Brooklyn Union Gas s. 215, følger undervisning på Polyteknisk Læreanstalt I Brooklyn s. 216, Fabriksinspektørerne kommer s. 222, Curt holder fest s. 227, kinesisk vandpibe s. 230, brevet fra skolen s. 232).

Tolv s. 234-251 (Ansøgning til Yale University uden at betale ansøgningsgebyr s. 236, tallerkener knuses s. 236, atten år gammel indfødsretsprøve om amerikansk statsborgerskab s. 238, Ansøgning om lejlighed i Queens s. 244, møder Matt s. 247).

Tretten s. 252-271 ( Brev fra Yale s. 253, Matt inviterer på wontonsuppe s. 257, mor på smykkefabrikken i Chinatown s. 261, rødbønnedrik s. 264, gravid s. 267.)

Tolv år senere

Fjorten s. 275-290 (Pædiatrisk hjertekirurg s. 275, motorcykel og mødet med Matt s. 278, halskæden med Kuan Yin-figuren s. 284, haven s. 285, Jason s. 286, katten s. 287, Harvard Medical School s. 289).

Forfatterens tak s. 291-293.

Jean Kwoks egen baggrund er udgangspunktet for succesdebuten Midt imellem. Hun blev født i Hong Kong og immigrerede til Brooklyn, New York sammen med sin familie, da hun var fem år gammel. I lighed med bogens hovedperson arbejdede hun på en tekstilfabrik sammen med sin familie. Hun lærte sig hurtigt det amerikanske sprog og studerede senere på det prestigetunge Harvard, hvorfra hun har en bachelorgrad samt Master of Fine Arts fra Columbia. Jean Kwok bor i dag i Holland.

http://www.bazarforlag.dk/titel/midt-imellem/6263

Læs den fine anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/midt-imellem-af-jean-kwok

(S) Almen studieforberedelse AT 2013: Kampen for det gode liv, dansk, erhvervsøkonomi og finans, historie, psykologi, samfunds- og kulturfag

L

Langebæk, Rikke: Miraklet i Tibet. Sesam, 2000. 258 sider, illustreret. Spændingsbog.

Larsen, Jeanne: Bronzespejlet. Centrum. 1992. 266 s. Fra 1300-tallets Kina.

Larsen, Jeanne: Silkevejen. Centrum 1990. 341 s. roman om Kina i det 700-tallet.

Laugesen, Sidse F., red.: Nye kinesiske digte. Forlaget Arena 2004, 155 s. (se indholdsfortegnelse og yderligere informationer under dansk undervisningsforslag) http://www.smartcms.dk/user/arena/index.php

Li, Kunwu og Otié, P.: Et kinesisk liv 1: Faderens tid, 1950-1976. Tegneserie-roman.Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2011. Paperback. 256 sider.

Stærk, selvbiografisk graphic novel i 3 bind om Kinas nyere historie - fra Mao Zedongs magtovertagelse over Det store spring fremad og Kulturrevolutionen til Deng Xiaoping og de seneste årtiers reformpolitik.

Gennem hovedpersonen Lis øjne oplever man de centralstyrede landbrugsprojekter, som fører til massiv hungersnød, et overvældende opbud af børn, der irettesætter deres lærere med Maos lille røde i hånden, en svært forståelig deportation af Lis ellers partitro far og meget mere. Kp. 1 Rød. Ren s. 25-107. Kp. 2 Den lille Røde s. 109-216. Kp. 3 Den Røde Hær s. 217-254. Li Kunwus baggrund: medlem af Kinas Kommunistiske Parti,formand for provinsen Yunnans Kunstnersammenslutning og havde i en årrække specialiseret sig i propagandategneserier: http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052084 Læs den fine anmeldelse "Besat af Mao" i JyllandsPosten 17. sept. 2011, find den på Skoda Infomedia.

Et kinesisk liv 2: Partiets tid, 1976-1980. En tegneserie-roman af Li Kunwu og P. Otié. Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2012. Paperback. 198 sider

Indhold: 1976 Kina er i sorg, Den Store Rorgænger, Mao Zedong, er død, og kineserne er rådvilde og chokerede Den magtfulde gruppering Firebanden (Zhang Chunqiao, Wang Hongwen, Yao Wenyuan og Jiang Qing, Maos enke) arresteres s. 9-35. Kp. 4 Partiet s. 37-95. Kp. 5 Den røde jord s. 97-165. Kp. 6 Gamle Li s. 167-198. http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052091 Læs den fine anmeldelse "Kina efter Mao" i JyllandsPosten 10. marts 2012, find den på Skoda Infomedia. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Kina efter 1840; (dansk, filosofi, historie, psykologi, religion og samfundsfag).

Et kinesisk liv 3: Pengenes tid, 1980-2010. En tegneserie-roman. Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2012. Gennemillustreret. 270 s.

1980. Reform- og åbenhedspolitikken iværksat af Deng Xiaoping skal ved hjælp af en trediveårsplan modernisere Kina som “et socialistisk samfund med kinesisk særpræg”. Staten skal ikke længere påtage sig ansvaret for alle kinesere gennem hele livet, og nye alliancer kan indgås mellem højtstående funktionærer og driftige erhvervsdrivende, så magtforhold opstår mellem nye grupper. Xiao Li gifter sig med lægen Fengfeng og drager som journalistisk tegner rundt i landet og registrerer de nye tiders vindere og tabere, når drømmen om hurtige penge, vestlige varer, hasardspil og kærlighed til salg sætter den nye dagsorden. Ikke alle er lige velforberedt på, at det er slut med ensartede skæbner og et heroisk liv. Når man én gang har været med til at smide udlændinge, kapitalister, jordbesiddere og reaktionære ud, er løssluppen stræbsomhed og dekadent forfængelighed svær at kapere. Men da studenteroptog 4. juni 1989 fører til massakren på Den Himmelske Freds Plads, ses det alligevel af mange som ubehagelige mindelser om rødgardisterne i 1966. Ved indgangen til 2010 kan præsident Hu Jintao hylde både 60-års jubilæet for “revolutionens storslåede sejr” og at have opnået “hele verdens anerkendelse af Kina som en stor nation”, så man “sammen med gæster fra alle verdensdele kan skrive et nyt kapitel i historien om harmoni og mellemfolkeligt venskab.”

Indholdsoversigt: Forfatter introduktion 7. Forord 9-13. Kunming hovedstad i Yunnan-provinsen Dec. 1980 15-59. Kp. 7 (da denne bog er no. 3 i serien) Den første guldskål 61-132. Kp. 8 Tegnet”Chai” 133-177. Kp. 9 Genrejsningen 179-245. Kp. 10. Moderne tider 247-271. http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052107 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Det nye Kina efter Mao; billedkunst, dansk, filosofi, historie, psykologi, religion og samfundsfag.

Li, Yiyun: De hjemløse. Roman. Gyldendal 2010. 372 s. Læs om bogen her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/de-hjemloese-af-yiyun-li Læs om forfatterinden her: http://www.yiyunli.com/index.php Se under undervisningsforslag med oversigt over bogens indhold

Li, Yiyun: Efter tusind års fromme bønner. 9 Noveller. Gyldendal 2013. 191 s.

EFTER TUSIND ÅRS FROMME BØNNER beskriver et Kina efter Mao, efter Den Himmelske Freds Plads. Et land præget af sin historie og sin enorme størrelse, og hvor hvert menneske må finde nye måder at håndtere gamle traditioner på. ...Yiyun Li’s prisbelønnede novelledebutsamling er ti bevægende fortællinger fra et moderne Kina – de små liv i den store verden fra Beijing over Mongoliet til Chicago, præget af Kinas lange, sammensatte historie, hvor mytologi, politik og kultur betyder mere end den enkeltes liv.

Om forfatteren: Yiyun Li, født 1972, er opvokset i Beijing. Hun flyttede til USA i midten af 1990'erne for at tage en ph.d. i immunologi, men skiftede hurtigt medicinen ud med et kursus i creative writing. I 2005 debuterede hun med novellesamlingen A THOUSAND YEARS of GOOD PRAYERS, der er skrevet på engelsk og blev hædret med flere priser. Gulddreng , smaragdpige, skæbnefortællinger Gyldendal 2011 og De hjemløse, Gyldendal 2010 www.yiyunli.com http://www.gyldendal.dk/yiyun-li

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702075663/efter-tusind-aars-fromme-boenner

Læs de fine anmeldelser i Jyllands-Posten 11/1 2014 Kina bag facaden og Weekendavisen 24. januar 2014 Magtesløshed i Riget i Midten.

(S) Almen studieforberedelse, dansk, historie, psykologi og samfundsfag. Se under undervisningsforslag med oversigt over bogens indhold

Li,Yiyun: Et større rum end ensomheden. Roman. Gyldendal 2016. 322 s.

Ny roman af Yiyun Li. Et fængslende og skarpsindigt mysterium. Som unge blev Moran, Ruyu og Boyang involveret i et mistænkeligt ”uheld”, der endte i forgiftningen af en af deres venner. I deres voksenliv er de tre venner adskilt både geografisk og følelsesmæssigt. Moran og Ruyu er flyttet til USA, Boyang bor fortsat i Kina. Det eneste, der nu binder de tre mennesker sammen, er dette fortidige mysterium, som ikke vil slippe sit tag i dem. I Californien undgår Ruyu sine egne familieforpligtelser ved i stedet at tage sig af en lokal kvinde og hendes familie. I Wisconsin besøger Moran sin eksmand, hvis godhed engang kunne overvinde hendes flugt ind i ensomheden. I Beijing kæmper Boyang med sin manglende evne til at elske og til at håndtere konsekvenserne af, hvad der virkelig skete mellem de tre venner tyve år tidligere. Et rum større end ensomheden er en stærk fortælling om, hvordan fortidens handlinger kan sætte sig dybe og ødelæggende spor i menneskers liv.

Om forfatteren Yiyun Li: Født: Den 4. november 1972 i Beijing. Uddannelse: Bachelor i naturvidenskab fra University of Peking (1996), kandidatgrad i immunologi fra University of Iowa (2000) samt kandidatgrad i kreativ skrivning (2005) fra University of Iowa. Debut: A Thousand Years of Good Prayers. Random House, 2005. Litteraturpriser: Frank O'Connor International Short Story Award, 2005. PEN/Hemingway Award, 2006. Guardian First Book Award, 2006. California Book Award for first fiction, 2006. Seneste udgivelse: Et rum større end ensomheden. Gyldendal, 2016. (Oversat af Svend Ranild). Roman.

Indholdsoversigt (og de helt centrale personer i hvert kapitel)

s. 5 Til Dapeng, Vincent og James. s. Man kan ikke både leve og have levet, min kære Christophe. Romain Rolland: Jean-Christophe. Kp. 1 s. 9-23 Boyang havde troet at sorg ville gøre mennesker mindre almindelige. (Boyang og Shaoai i centrum). Kp. 2 s. 24-35 Da toget kørte ind på Beijings bueformede station den 1. august 1989, og Ruyu vænnede sine øjne til skiftet fra det skarpe eftermiddagslys til stationens grå skyggefuldhed, vidste hun endnu ikke at ens forberedelse til afrejsen bør begynde længe før ankomsten. (Ryuy og Shaoai i centrum). Kp. 3 s. 36-50 Celias besked på Ruyus telefonsvarer lød panikslagen, som om Celia var blevet fanget i en tornado, men Ruyu blev ikke særlig forbavset over krisesituationen. (Celia og Ruyu i centrum). Kp. 4 s. 51-62 Midsommer i Beijing, dens ekstreme varme og fugtighed, af og til brudt af et befriende tordenvejr, gav indtryk af at livet i dag ville være livet i morgen og i overmorgen og i al evighed; vandmelonskallerne i vejkanten ville blive ved at rådne og tiltrække fluesværme; mørke vandpytter fra overfyldte kloakker i gyderne svandt ind, men inden de helt forsvandt, fyldte endnu et uvejr dem op igen; gamle mænd og kvinder, som sad ved siden af bambusbarnevogne i paladsmurens skygge, afkølede deres børnebørn med kæmpestore vifter flettet af stargræs, og hvis man lukkede øjnene, kunne man næsten tro at vifterne og spædbørnene og de rynkede bedsteforældre var de samme som dem for hundred år siden, indfanget af en sjælden fotograf i et rejsealbum tilhørende en udenlandsk missionær som til sidst ville blive henrettet for at sprede ondskab i en nærliggende provins. (Moran og Ruyu i centrum). Kp. 5 s. 63-81 Da Morans telefon ringede tidligt lørdag morgen, var hun bange for at tage den og lyttede da telefonsvareren gik i gang med et klik. (Moran og Josef i centrum). Kp. 6 s.82-95 Meget af Ruyus tilværelse i Beijing krævede forklaringer. (Ruyu i centrum). Kp. 7 s. 96-114 De døde svandt ikke bort når de ikke blev vedgået. (Boyang og Coco i centrum). Kp. 8 s. 115-134 ”Du skal vide at jeg hver dag lever for den dag da jeg kommer til dig”. (Ruyu, Shaoai, Yening og musiklærer Shu i centrum). Kp. 9 s. 135-147 To gange havde Moran gennemlæst sin medarbejderhåndbog, men en eksmands sygdom, hvor terminal den end var, stod ikke opgivet som legitim begrundelse for en længere orlov. (Moran og Josef). Kp. 10 s. 148-161Søster Lan og Bror Zechen. (Tante og Onkel, samt Ruyu og Shaoai i centrum). Kp. 11 s. 162-178 Der gik tre dage, men den samtale Ruyu var begyndt at frygte, hvor Celia ville kræve en forklaring på hvorfor Ruyu havde fortalt Edwin, men ikke Celia om en venindes død, havde ikke fundet sted. (Ruyu, Celia og Edwin). Kp. 12 s. 179-190 Festligheden på Den Himmelske Freds Plads den 1. oktober (1989) kom og gik; begivenhedsløs, kunne Moran ikke lade være med skuffet at tænke, da hun havde spekuleret på om folk ville finde måder at protestere over begivenheden som fandt sted blot fire måneder efter blodsudgydelsen dér. (Ruyu, Moran og Shaoai i centrum). Kp. 13 s. 191-204 På deres anden date – fem dage efter deres middag om søndagen – spurgte Sizhuo Boyang hvor gammel han var, og om Boyang var hans rigtige navn. (Sizhuo og Boyang i centrum). Kp. 14 s. 205-227 Efter festligheden den 1. oktober vendte livet tilbage til den vante gænge og blev næsten normalt igen, selv om Moran ikke længere vidste hvilken slags normalitet hun tænkte på. (Moran, Boyang, Ruyu og Shaoai i centrum). Kp. 15 s. 228-250 Josef bad kun om en kop sort kaffe, og selv den rørte han ikke mens han betragtede Moran spise sine æg og toasts. (Josef og Moran i centrum). Kp. 16 s. 251-272 Om søndagen efter deres besøg på universitetet vågnede Moran med et sæt som om der var sket noget og hun allerede var sent på den. (Moran, Ruyu og Boyang i centrum). Kp. 17 s. 273-289 ”Nå”, sagde Celia i samme øjeblik Ruyu trådte ind i huset. (Celia, Ruyu og Edwin i centrum). Kp. 18 s. 290-317 Selv om Boyang vidste at det var dumt, holdt han ikke op med at jagte Sizhuo. (Boyang, Sizhuo og Ruyu i centrum). Kp. 19 s. 318-319 ”Det er en god historie, Moran”, sagde Josef. ”Men?”. (Josef og Moran i centrum). Kp. 20 s. 320-321 En overskyet eftermiddag sidst i marts stod Sizhuo uden for butikken og iagttog et par svaler reparere deres rede under tagskægget. (Sizhuo, Boyang og Ruyu i centrum).

Liste over de vigtigste personer:

Boyang s. 9, f. 1973, har en ekskone, har i 2010 som 37-årig 3 lejligheder i Beijing. Forældrene arbejder på et universitet, faren er specialist i højenergifysik, moren på et laboratorium s. 19, derefter i et lægemiddelfirma. Celia Moorland s. 36, gift med Edwin Moorland, bor i Californien med to drenge Jake og Lukas s. 49. Coco s. 10, 21 år, makeupassistent og Boyangs veninde. Edwin Moorland s. 37, gift med Celia. Eric s. 44, i Californien havde Ruyu som husholderske. Josef s. 72, nu pensioneret fra bibliotekerjob på Junior College. Havde været gift med Alena, der omkom ved en bilulykke. Han har 4 børn, hvoraf Rachel er den yngste, og 11 børnebørn. Gift med Moran i 5 år, men har mødtes alle 11 år siden til hans fødselsdag. Han har nu som 70-årig fået kræft. Moran /Lara s. 12, f. 1973, enebarn, far er forsker og mor kontordame i Ministeriet for Minedrift s. 53, gift med Josef i 5 år i USA, hvor hun arbejder for et lægemiddelfirma, er nu skilt fra Josef. Onkel/Zechen s. 15, Shaoais far døde af leverkræft i 2004. Ruyu, s. 12, forældreløs, voksede op hos grandtanterne, men kom til Beijing som 15-årig i 1989. Forlod Kina i 1992. Blev au-pair pige hos Celia i Californien, giftede sig 1993 med en kinesisk mand i USA. Hendes andet ægteskab med en amerikaner Paul gav hende arbejdstilladelse i USA, nu fraskilt. Ruyu arbejder nu som ekspeditrice i en La Dolce Vita foretning tre dage om ugen. Shaoai s. 9, f. 1967, enebarn, studerede internationale handelsrelationer, men blev bortvist fra universitetet af politiske grunde. forgiftet af et lægemiddel og døde efter 21 års sygdom, da hun er 43 år gammel. Shu s. 127, musiklærer på Gymnasium no. 135. Sizhuo Wu s. 102, er ca. 22 år gammel og ekspeditrice i en kunstforretning, der sælger drager. Vennen Boyang er mere end 35 år. Tante/Lan s. 10, Shaoais mor, pensioneret sygeplejerske. Yening s. 121, er Shaoais veninde. http://www.gyldendal.dk/et-rum-stoerre-end-ensomheden-id19336

Læs den flotte kommentar og om Li’s baggrund og forfatterskab her: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/li-yiyun/hele-portraettet-om-yiyun-li og her: http://www.yiyunli.com/index.php

Se Almen studieforberedelse og Tværfag AT 2016 emnet Grænser, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.

Li, Yiyun: Gulddreng, smaragdpige. 9 noveller. Gyldendal 2011. 198 s.

GULDDRENG, SMARAGDPIGE består af ni noveller, der med lyrisk præcision, ømhed og elegance skildrer en gruppe mennesker i nutidens Kina. Nærværende skæbnefortællinger, der har svært ved at slippe deres tag i læseren. Rammerne er Kina, et kompleks land i rivende udvikling og en befolkningen der forsøger at følge med. Nutid og fortid mødes, væves sammen og prøver at skabe en tålelig fremtid. Fælles for de ni noveller er at de rummer de enorme kulturforskelle, samtidig med at de er fulde af sorg og ikke mindst smerte.

Yiyun Li (f. 1972) er opvokset i Kina, men flyttede til USA i 1996. Hun har tidligere udgivet debutromanen DE HJEMLØSE (2010, am. "The Vagrants"). GULDDRENG, SMARAGDPIGE er hendes anden novellesamling. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702102413/gulddreng-smaragdpige Læs de flotte anmeldelser i JyllandsPosten 20. august 2011 på Infomedia eller på Litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/gulddreng-smaragdpige-af-yiyun-li Tryk her og se indholdsoversigt under undervisningsforslag Kina efter Mao

Lish, Atticus:Forberedelse til næste liv. Roman. Politikens Forlag 2016. bog og e-bog. 527 s.

I årene efter 9/11 immigrerer Zou Lei illegalt til USA fra Kina. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under forfærdelige forhold for at få del i den frihed, hendes nye hjemland har at tilbyde sine indbyggere. Brad Skinner lider af posttraumatisk stress. Han er veteran efter tre ture til Irak og tager til New York med ét i sinde: at forsvinde i byen og glemme, hvad han har set. Skinner er ødelagt, aggressiv og vred, og hans vej ind i samfundet synes næsten dødsdømt. Men da han møder Zou Lei opdager de sammen, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge – hvis altså de overlever hjemløsheden, varetægtsfængslingerne og Skinners frygtelige mareridt. Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner blotlægges et moderne Amerika set fra samfundets udkant. Den amerikanske drøm vendes på hovedet i dette medrivende, rå og realistiske samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie.

Forfatteren Atticus Lish har rejst over hele verden og arbejdet som alt fra fabriksmedhjælper til personlig træner, marinesoldat til engelsklærer i Kina. Debutromanen er præmieret med PEN/Faulkner og enorme anmelderroser. Atticus Lish er søn af den legendariske redaktør Gordon Lish, som i Danmark bedst er kendt som redaktør for Raymond Carvers største værker.

Indholdsoversigt:

Del 1 s. 5-s. 191.

Kp. 1 s. 7-22 Hun kom via Archer, Bridgeport, Nanuet, havde arbejdet langs 95’eren iført jeans og cowboyjakke … Kp. 2 s. 23-42 Stod man med ryggen til moskeen og kiggede ned ad bakken, kunne man se byens udkant … Kp. 3 s. 43-57 han blev samlet op før daggry ved de mørke pileformede træer langs motorvejen. Kp. 4 s. 57-73 Da hun var ankommet til stationen ved Port authority, forsøgte hun at holde sig vågen hele natten igennem og undgå at blive set af politiet. Kp. 5 s. 74-94 Hans krop spjættede. Kp. 6 s. 95-104 Tre eller fire dage efter han var kommet til byen … Kp. 7 s. 105-117 De stred sig gennem mørket, omgivet af neon og forlygter … Kp. 8 s. 118-131 Hun tog sine bukser af og satte sig på hug på madrassen med bare ben under T-shirten … Kp. 9 s. 132-139 Han fandt et værelse på Craigslist ikke langt fra hende. Kp. 10 s. 140-145 Han dukkede op på hendes arbejde, ventede indtil hun fik fri, og de kørte så hjem til ham i taxaen, fordi det tog for lang tid med bussen. Kp. 11 s. 146-154 Når jeg er en lille barn, fortæller min far mig alt om at være soldat. Kp 12 s. 155-159 Hun betragtede hans slidte støvler og det amerikanske flag på hans skulder – begyndte at lede efter et andet job hvor hun kunne lave noget de dage hun ikke skulle møde i nudelboden. Kp. 13 s. 160-164 Han ville gerne have at hun vidste, at han også arbejdede. Kp. 14 s. 165-168 I kantonesisk radio hørte hun en reklame for et indkøbscenter der hed Flushing Mall og lå på 38th Avenue bag Sheraton La Guardia. Kp. 15 s. 169-177 Den første dag mødte Zou Lei tidligt på arbejde og måtte vente en halv time inden hun hørte udsugningsvifterne blive tændt i køkkeneet. Kp. 16 s. 178-189 Deres kantonesiske var svært at forstå, der rungede mellem flisevæggene. Kp. 17 s. 190-191 Hans grådanfald var ikke bgyndt endnu, men det ville ikke vare længe.

Del 2 s. 193-384.

Kp. 18 s. 195-199 Den hvide lignede mest af alt en langlemmet biker der burde læne sig tilbage på en chopper … Kp. 19 s. 200-203 Erin havde altid kaldt sig selv for præstinden. Kp. 20 s. 204-223 Jimmy var fagforeningsmedlem, og iført gummioveralls, støvler og en hjelm fra Første Verdenskrig kravlede han rundt på jorden for kommunen. Kp. 21 s. 224-233 Hun gik ind i en butik der solgte sydamerikanske fodboldtrøjer. Kp. 22 s. 234-244 Han tog af sted for at møde hende på jobbet klokken elleve om formiddagen på en hverdag. Kp. 23 s. 245-250 Skinner skyllede en dobbelt ned og tog et par fjollede dansetrin. Kp. 24 s. 251-259 Da han gik op for at betale sin husleje, var huset fyldt med mennesker der drak øl og spiste sandwich fra Fratelli’s Pizzeria. Kp. 25 s. 260-269 Han tog en slurk fra en flaske med Bacardi Scorched Cherry og så en henrettelse på sin bærbare. Kp. 26 s. 270-272 Da han ikke havde ringet i fire dage, forandredes hendes vrede sig til noget andet … Kp. 27 s. 273-287 På de dage hvor han fungerede, trænede han i et lokale over en møbelbutik der lå i en sidegade i kvarter som var svært at finde. Kp. 28 s. 288-292 Når Sunnie havde brug for en pause, havde de altalt at Zou Lei overtog hendes plads ved disken. Kp. 29 s. 293-298 Jimmys mor hentede ham ikke. Kp. 30 s. 299-302 Jeg kom i fængsel, hviskede hun. Kp. 31 s. 303-309 Jim. Hvis du skal med, så er det nu. Kp. 32 s. 310-314 Zou Lei sagde til Sassoon, at hun ville tage Zhong Zhoujins vagt om søndagen, hvis hun kunne få en ekstra betaling for de timer. Kp. 33 s. 315-322 At bliver gift var en vidunderlig idé, sagde hun, men det var nok ikke så let. Kp. 34 s. 323-328 Jimmy var på Feeney’s hvor de spillede Ken og Boardwalk. Kp. 35 s. 329-336 Hun lærte kantonesisk fordi det var nødvendigt. Kp. 36 s. 337-345 De to mænd gik sammen ned ad trappen til kælderen og vækkede lejeren kl. 7.30 om morgenen. Kp. 37 s. 346-349 Varmen var på vej. Kp. 38 s. 350-365 En fyr smurte sin brystkasse ind i babyolie foran biblioteket og ved siden af et af Falun Gong-sektens borde med grusomme billeder. Kp. 39 s. 366-372 Hun tog subwayen til East Broadway på Manhattan … Kp. 40 s. 373-378 Da hun havde forladt advokatkontoret, tog hun direkte tilbage til Flushing for at besøge Skinner. Kp. 41 s. 379-384 De tog subwayen fra Queens ned til Canal Street på Manhattan.

Del 3 s. 385-517.

Kp. 42 s. 387-396 Jimmy befandt sig på Roosevelt Avenue, i et rask tempo gik han i skyggen af højbanen … Kp. 43 s. 397-410 Da hun kom på arbejde, fandt hun ud af at hun ikke havde vagt – den havde highschool-knægten Monroe fået … Kp. 44 s. 411-417 Den var over to om natten, og Skinner sad på linje 7-toget. Kp. 45 s. 418-426 Du vil støtte mig overhovedet? Spurgte hun Skinner. Kp. 46 s. 427-433 Turen til Bronx var lang, og hun måtte skifte to gange. Kp. 47 s. 434-441 I dagene omkring 4. juli da Monroe spiste stegt svin med familiemedlemmer han foragtede, lod de hende arbejde ude foran ved disken. Kp. 48 s. 442-449 Hun troede de skulle ud at spise, og i det øjeblik var hun sikker på hun aldrig nogensinde havde været så glad for at se ham. Kp. 49 s. 450-453 Han blev ved med at undskylde over for hende. Kp. 50 s. 454-468 Klokken syv den morgen, lørdag morgen, vågnede han, og det første han vidste, var at han var den samme som dagen inden. Kp. 51 s. 469-476 De kørte ham til Chinatown. Kp. 52 s. 477-482 Hun vågnede øjeblikkeligt da hans krop bevægede sig ved siden af hendes. Kp. 53 s. 483-498 Det var nat. Kp. 54 s. 499-506 Han gik opad bakken, … Kp. 55 s. 507-513 Politiet flyttede deres biler og vinkede retsmediciner og ambulance ind. Kp. 56 s. 514-517 Hun havde ikke lyst til at gå længere, men hun fortsatte.

Epilog s. 521-527. Hun fandt en ørken større end nogen hun tidligere havde oplevet. Bogens titel bliver præsenteret s. 409 (se fra s. 404).

Liste over centrale personer første gang de bliver nævnt og eventuelt siden:

Zou Lei (uighurer fra Kina) bor i Motel 8 i Archer, så tager hun til Riverhead s. 10. I fængsel s. 13, Port Authority-terminalen s. 42. Møder Brad Skinner s. 99. Købte falsk ID kort med navnet Suzy Lin Hong s. 224. Brad Skinner (USA soldat, der har været 3 gang i Iraq) s. 43, i New York s. 48. Møder Zou Lei s. 99. Lejer et kælderværelse hos Mrs Murphy s. 138. Tilbyder Zou Lei ægteskab s. 313. Jake Sconyers (USA soldat i Iraq) s. 87. Polo Eugene Cheung, D.B.A. Fong and Associates, chef i madbod, ansætter Zou Lei. Jimmy Murphy/Turner 32 år (hans far er Jerome Turner) halvbror til Erin) I fængsel og hænger ud med bandemedlemmer s. 195. Løsladt s. 305. Erin Murphy gift med Kevin s. 201, 464, 509. Patrick Murphy (irlænder) Erins far s. 196. John, Patricks søn med en anden kvinde end Fru Murphy, football-spiller s. 251. Johnny, tidligere marinesoldat, nu rengøringsmand på en bar s. 241. Vicky til fest hos Fru Murphy s. 253, Jimmys ekskæreste med deres lille søn s. 350. Brooklyn Rick, en spinkel kriminel, 60 år gammel s. 253. Mr. Monroe, 17 år gammel, ansat på Zou Leis bar s. 347 og 397.

https://www.politikensforlag.dk/forberedelse-til-naeste-liv/t-0/9788740028294

Anmeldelser: "Denne roman er intet mindre end en triumf og fortjener hvert et storslået adjektiv, en anmelder kan finde på. Det er ganske enkelt en reminder om, hvad litteraturen er til for." FINANCIAL TIMES. "Dette årtis fineste, mest usentimentale kærlighedshistorie." NEW YORK TIMES. "Den vildeste, mest indtrængende kærlighedshistorie, du kommer til at læse i år." WALL STREET JOURNAL. "Imponerende. … Betydelig og medrivende." THE GUARDIAN. "En ufattelig debut." NEW YORK REVIEW OF BOOKS. "Utrolig stærk." Romanen fik 5 stjerner i anmeldelsen i JyllandsPosten 28. marts 2016, Kultur s. 23.

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, psykologi, (religion) og samfundsfag

Liu, Heng: Flodbølgedalen. Fremad, 1997. 143 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/flodb%C3%B8lgedalen

Loo, Sanne te: Ping-Li og dragen. Flachs, 2001. 28 s. Kinesisk eventyr illustreret i farver.

Lord, Bette: Arvestykker: En kinesisk mosaik. Gyldendal, 1991. 321 sider.

Lu Yu: Teklassikeren. Forlaget Kaperen 2019. Ill. s. 97-98, 100 s.

Bogen er oversat fra kinesisk ved Morten Bech Jensen og udgivet med støtte fra S.C. Van Fonden. Teksten er den ældste, kinesiske monograf, omhandlende alle aspekter omkring te, herunder produktion, tilberedning, vand samt teudstyr. Udover at være en vigtig historisk kilde, der viser hvordan te og teudstyr har spillet en central rolle i kinesisk kultur, blev teksten et definerende vendepunkt for den kinesiske tekultur som vi kender den idag. Lu Yu gør op med den datidens måde at lave te på, hvad han anså for at være at sammenligne med spildevand. Han standardiserer tilberedelsen af te og gennem anekdoter beskriver han hvordan man bedst opnår en god kop te. Med værket skrev Lu Yü sig ind i den litterære kinesiske kanon og har i dag indtaget en mytologisk status som en teens helgen og beskytter. Te er et af Kinas mange bidrag til verdenssamfundet, men det var især Lu Yü der, gennem sit værk, lagde grundpillen til den kinesiske tekultur.

Indholdsfortegnelse s. 7.

Oversætterens bemærkninger s. 9-12. (Oversættelse byder på valg og overvejelser s. 9, Teklassikeren er en klassisk kinesisk tekst fra år 763. s. 9, De kinesiske ord, personnavne og stednavne er i denne oversættelse skrevet i pinyin … udarbejdet af folkerepublikken Kina i 1953 … s. 11, Oversætteren valgte den første vestlige oversættelse … Carpenters The Classic of Tea fra 1974. s.11, Teklassikeren hedder Chajing på kinesisk. Cha betyder te, og jing betyder ’en samling tekster eller skrifter’ … s. 11, Foruden Teklassikeren stod Lu Yu bag en større litterær produktion, hvoraf det kun er de færreste værker, der er bevaret indtil i dag. s. 12). Om Teklassikeren og dens indhold s. 13-14. (Teklassikeren er, så vidt vides, den ældste kendte kinesiske monografi, der detaljeret beskriver de forskellige områder omkring te … s. 13, … Teklassikeren prægede den kinesiske tekultur fremadrettet … s. 13, Teklassikeren er sammensat af tre dele. s. 13).

Den kinesiske tekultur før og efter Teklassikeren s. 15-21. (… Den primære anvendte praksis for tilberedning af te var at blande den med andre ingredienser, som fx forårsløg, mandarinskræl og lignende. Dette var praksis, der ifølge Lu Yu ’beklageligvis er ganske normal, og at drikken ikke er meget anderledes end det vand, der løber i rendestenen’, s. 15, Lu Yu ønskede at gøre teen til en nydelse i sig selv … s. 15, Tiden under Tangdynastiet (618-907) … var kendetegnet som guldalderen for den kinesiske poesi … s. 16, Et eksempel på … teen betragtes som en esoterisk genstand … Syv Skåle Te af digteren Lu Tong … s. 16-17. … Teen fik religiøse undertoner, skyldes nok, at den så sin udbredelse i buddhistiske og daoistiske kredse. s. 17, … De anvendte teen i kraft af dens stimulerende påvirkning af centralnervesystemet og dens opkvikkende egenskaber, samt som et remedie i forbindelse med meditation og kultivering af Selvet. s. 17, … Teen kunne dyrkes på de stejle bjergsider … s. 18, Ildkejseren (Yan Di) kendes også som Shennong, der også kaldes Den Guddommelige Agerdyrker … s.18).

Lu Yu – Liv og levned s. 22 – 27. (Lu Yu levede i årene 733.804 … s. 22, … blev betragtet som en chashen … en ’tegud’ eller ’teånd’ … s. 22, I dag er det stadig muligt at købe porcelænsfigurer af Lu Yu … s. 22, … Lu Yu voksede op i Mester Jis varetægt i klosteret i Jingling, hvor han blev skolet i den buddhistiske lære. s. 23, … Lu Yu som 13-årig stak af fra klosteret og sluttede sig til en omrejsende trup af skuespillere. s. 24, Da Lu Yu var omkring 18 år forlod han klosteret (igen) s. 25, Lu Yu … drog syd for Yangtzefloden til Liuxing i Huzhou, hvor han tilbragte 48 år i området og … samlede viden om tedyrkning. s. 25).

Arven efter Lu Yu s. 28-29. (Efter udgivelsen af Teklassiskeren begynder flere kinesiske forfattere at skrive egne værker om te. s. 28)

Teklassikeren, Del 1 s. 31-44. Teens oprindelse s. 31-34. (Træets størrelse kan variere fra en ca. 1/3 meter til tochi og gro helt op til ti chi i højden. s. 31, Den te, der vokser på skyggefyldte bjergskråninger, kan det ikke betale sig at plukke. s. 32). Udstyr til fremstilling af te s. 35-41: Illustrationer s. 97-98. (Tekurv s. 35, Komfur og gryde s. 35, Morter og Pistil s. 36, Teform s. 36, Formeblok s. 37, Klæde s. 37, Sold s. 37, Syl s. 38, Bambussplit s. 38, Tørrehul s. 39, Bambusspyd s. 39, Tørrehus s. 39, Et bundt af tekager s. 40, Kasse til opbevaring af te s. 41). Fremstilling af te s. 42-44. (Som oftest plukkes te i månederne februar, marts og spril. s. 42, Te kommer i et utal af forskellige former. s. 42).

Teklassikeren, Del 2 s. 45-59. Udstyr til brygning af te s. 45-59. (Transportabel ovn s. 45, Bambuskurv s. 47, Kulbækken s. 47, Ildragere s. 48, Kedel s. 48, Kedelstand s. 49, Bambustang s. 50, Opbevaringspose til te s. 50, Tekværn s. 51, Si og beholder s. 51, Teske s. 52, Vandbeholder s. 52, Vandfilter s. 52, Øseske s. 53, Rørepind af bambus s. 54, Saltkar s. 55, Varmtvandsbakke s. 55, Teskål s. 55, Kurv til teskålene s. 57, Børste s. 57, Vaskekar s. 57, Kar til terester s. 58, Teklude s. 58, Udstyrsstand s. 58, Udstyrsbeholder s. 59).

Teklassikeren, Del 3 s. 61-95. Brygning af te s. 61-66. (Teen skal rulles og knuses, lige efter den er blevet varmet. s. 61, Hvad udvælgelse af vand til teen angår, så er kildevand fra bjergene det bedste at anvende. Flodvand det næstbedste og brøndvand det tredje bedste s. 62, Teens væsen er mådehold og nøjsomhed. s. 66) At drikke te s. 67-70. (… Hvis man ønsker at fjerne træthed og uvirksomhed ud på de sene nattetimer, så er drikken te. s. 67, Takket være disse noble personer, og gennem at den tid der er gået, er det at drikke te blevet en indgroet del af vores skikke og traditioner. s. 68, Når man vil drikke teen, tilsættes varmt vand. Dette kaldes te. s. 68, For at få en god oplevelse med te er der ni områder, man må tage hånd om, førend at det er perfekt. s. 69). Notable personer og historier der involverer te s. 71-91. Teproducerende områder s. 92-93. Opsummering af tebrygning og eventuelle tilladte afvigelser s. 94-95. Afrunding s. 95. (Lad dine øjne fæstne sig ved, hvad der er skrevet og hold det ihu. s. 95).

Illustration over anvendt udstyr. s. 97-98. Tak s. 100.

http://forlagetkaperen.dk/sample-page/lu-yu-chajing-teklassikeren/

Se biologi, dansk, erhverv, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Anmeldelse: Weekendavisen Bøger s. 11, 28. juni 2019.

Lu, Xun: Kinesiske historier: Den rigtige historie om Ah Q" og andre fortællinger. Odense Universitetsforlag, 1999. 121 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/kinesiske-historier

Lunde, Niels: Miraklet i LEGO. Jyllands-Postens Forlag 2012. Bog og ebog. Illustreret virksomhedsbiografi og fagbog.

Hvert kapitel indleder med et resumé af kapitlets indhold. 311 s. Indhold: De vigtigste personer s. 7-12. Forord s.13-16. Talen tirsdag 7. marts 1975 (marts 78 - april 1994 resumé) s. 17-37. LEGO kaster kasketten over muren (maj 1994 - juli 1998 resumé) s. 38-62. Fitness (august 1998 - sept. 1999 resumé) s. 63-78. Poul Plougmann renser ud (okt. 1999 – sept. 2001 resumé) s. 79-91. Fuld fart på den forkerte strategi (sept. 2001- marts 2003 resumé) s. 92-111. Sammenbruddet (marts 2003 – januar 2004 resumé) s. 112-135. ’Kjeld kommer hjem’ (januar 2004 – okt. 2004 resumé) s. 136-171. Den mørkeste tid (okt. 2004 - dec. 2005 resumé) s. 172-187. Shared Vision (marts – dec. 2005 resumé) s. 188-205. Opgøret om Flextronics (dec. 2005 – okt. 2006 resumé) s. 206-223. ’Knudstorp-kuren’ (feb. 2006 – dec. 2007 resumé) s. 224-238. Vision 2022 (dec. 2007 – sept. 2008 resumé) s. 239-253. Shared vision afsluttes (okt. 2008 – marts 2011 resumé) s. 254-262. efterskrift s. 263-303. Bogens metode s. 304-307. Personregister s. 309-311. http://www.jyllandspostensforlag.dk/Eboeger/Miraklet_i_LEGO(9788740004250).aspx Læs den fine anmeldelse i Børsen 2012 her: http://borsen.dk/nyheder/boganmeldelser/artikel/1/243942/boeger_miraklet_i_lego.html (S) dansk, erhvervsøkonomi og samfundsfag Læs om LEGO i Kina her:Læs artiklen 2013 i Børsen om LEGOs plan om at bygge fabrik i Kina:http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/254220/lego_bygger_fabrik_i_kina.html

Lykkevej 13: kinesiske noveller fra 1980erne /Redigeret af Susanne Posborg, Stig Thøgersen & Anne Wedell-Wedellsborg. Gyldendal, 1988. 181 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/lykkevej-13

M

Mankell, Henning: Kineseren. Roman. Gyldendal 2008/2011. 491 s.

I en lille landsby langt inde i det landlige Sverige findes 19 mennesker myrdet. Stort set samtlige indbyggere i landsbyen er blevet knivmyrdet, de fleste gamle mennesker, en enkelt 12-årig dreng. Alle tilhørte de samme tre slægter, som måske endda oprindelig kun var én. Kriminalinspektør Vivi Sundberg sættes på sagen. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702110364/kineseren Læs den flotte anmeldelse 'I lyset af storpolitik. Kampen mellem det ny og det gamle Kina er rammen for Mankells nye bog' i Jyllands-Posten 10. juni 2008.

Martigli,Carlo A.: Kætteren. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12 til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se nedenunder, hvis du vil læse den samlet)? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed.

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. Kp. 2 Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. Kp. 3 Rom marts måned 1497 s. 24-33. Kp. 4 Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. Kp. 5 Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. Kp. 6 Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. Kp. 7 Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. Kp. 8 Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. Kp. 9 Firenze april 1497 Pest s. 63-68. Kp. 10 Den følgende aften s. 69-72. Kp. 11 Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. Kp. 12 Minder og genopvågnen s. 79-83. Kp. 13 Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. Kp. 14 Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. Kp. 15 Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. Kp. 16 Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. Kp. 17 Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. Kp. 18 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. Kp. 19 Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. Kp. 20 Rom 16. juni 1497 s. 140-149. Kp. 21 Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. Kp. 22 Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166. Kp. 23 Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). Kp. 24 Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. Kp. 25 Rom 5. august 1497 s. 187-193. Kp. 26 Rom 20. august 1497 s. 194-203. Kp. 27 Rom 30. august 1497 s. 203-209. Kp. 28 Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. Kp. 29 Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. Kp. 30 Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. Kp. 31 Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. Kp. 32 Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. Kp. 33 Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. Kp. 34 Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. Kp. 35 Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. Kp. 36 Rom 16. nov. 1497 s. 274-281. Kp. 37 Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. Kp. 38' Da de nåede s. 290-297. Kp. 39 Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. Kp. 40 Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). Kp. 41 Rom 20. nov 1497 s. 313-320. Kp. 42 Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). Kp. 43 Når Yuehan ikke s. 330-334. Kp. 44 Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. Kp. 45 Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. Kp. 46 De sidste dage i år 1497 s. 351-359. Kp. 47 I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. Kp. 48 Det er ham i den hvide tunika s. 368-375. Kp. 49 Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. Kp. 50 I marts 1498 s. 383-396. Kp. 51 De små flammer s. 391-396. Kp. 52 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. Kp. 53 14. april 1498 s. 403-413.

Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423. Epilog s. 424-427. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). Tak s. 448.

Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv: S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa. S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa. S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø. S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden : Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her: http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter: http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus? fra samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter. http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.

Mason, Anthony: Kina - Verdens nye supermagt? I serien Verden i dag. Maaholms Forlag, 2006. På 49 sider med illustrationer får man en hurtig oversigt over Kinas historie med vægt på landets rolle i dag: s. 4-9 Den industrielle drage; s. 10-14 Det gamle Kina; s. 15-21 Det kommunistiske Kina; s. 22-26 Verdens værksted? S. 27-33 Fortsatte problemer; s. 34-38 Internationale forbindelser; s. 39-43 Kina - en ny supermagt? S. 44-45 Tidstavle; s. 46-47 Ordliste, adresser og organisationer; s. 48-49 Stikord. http://www.maaholmsforlag.dk/product.asp?product=341&sub=33

Matthiesen, Eske K.: Den kinesiske flue. Høst, 1994. 32 s. Illustreret eventyr.

Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Min, Anchee: Katherine. Lindhardt og Ringhof, 1995. 251 sider Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/katherine

Min, Anchee: Kejserinde Orkide. Lindhardt og Ringhof, 2004. - 429 sider Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/kejserinde-orkide

Min, Anchee: Madame Mao. Lindhardt og Ringhof, 2000. 342 sider Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/madame-mao

Min, Anchee: Røde Azalea. Lindhardt og Ringhof, 1994. 268 sider. Selvbiografisk.

Min, Anchee: Vild Ingefær. Lindhardt og Ringhof, 2001. 166 sider Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/vild-ingef%C3%A6r

Mo, Timothy: Sour sweet. Fremad, 1989, 362 sider. Bogen blev nomineret til den engelske Booker Price. Den blev filmatiseret i 1989, instrueret af Mike Newell. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/sour-sweet-af-timothy-mo

Mo Yan: De røde marker. Youth and Adult Roman. Batzer & Co, Roskilde Bogcafé 2016. 560 s.

En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet for anden gang 1937-1945 og hver dag bliver en kamp for at overleve. Mo Yan (= ’Ti stille’, som hans far gav ham som sit gode råd og som han bruger som forfatter) fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed. Den Sorte flod = Den Gule flod = Huang He. Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin. Mo Yan/ Guan Moye, født i Shandong Provinsen, fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.

Indholdsoversigt: s. 4 Personliste.

FØRSTE BOG: RØD SORGHUM ( = en 3 meter høj og 1 m. bred velduftende græsart med høje røde nærende frø) s. 7-126. Kp. 1 s. 8-22 Det var i 1939, den niende dag i den ottende måned ifølge den gamle kalender, og min røverunge af en far var kun lige fyldt fjorten. Kp. 22 s. 22-25 Jeg vendte tilbage til den nordøstlige Gaomi for at nedfælde min families historie, og i den forbindelse iværksatte jeg en grundig undersøgelse af det berømte slag ved Sortefloden som min far havde deltaget i og hvor en japansk general var blevet dræbt. Kp. 3 s. 26-40 Og det var så sandt som det var sagt: da anlæggelsen aaf Jiao-Ping-vejen nåede frem til vores landsby, gik sorghumen på markerne kun op til midt på livet af en voksen mand. Kp. 4 s. 40-62 Soldaterne gik op på floddiget og stillede sig på række mens den røde sol som netop var brudt igennem tågen skinnede ned over dem. Kp. 5 s. 63-79 Farmor var kun lige fyldt seksten år da hendes far giftede hende bort til Shan Bianlang, eneste søn af Shan Tingxiu, en af de rigeste mænd i det nordøstlige Gaomi. Kp. 6 s. 80-93 Far skubbede sorghumstænglerne til side og fløj gennem marken med vores landsby i nordvest. Kp. 7 s. 93-103 Med tokurve knytnævsbrød i et åg over skulderen skyndte farmor sig af sted med Sortefloden sammen med Wang Wenyis kone, som bar på to spande bønnesuppe. Kp. 8 s. 103-115 Spredte sorghumkorn danser over farmors ansigt. Kp. 9 s. 115-126 Mens maskingeværerne fortsatte med at spytte kugler ud kravlede lastbilerne op på den solide stenbro.

ANDEN BOG: SORGHUMVIN s. 127-250. Kp. 1 s. 128-129 Hvordan blev den røde sorghum i det nordøstlige Gaomi forvandlet til en aromatisk bærndevin der havde en honningagtig eftersmag og ikke gav nogen tømmermænd? Kp. 2 s. 130-140 Efter brylluppet vendte farmor hjem til sine forældre, tre dage fløj af sted, og det var igen tid til at rejse tilbage til svigerfamilien. Kp. 3 s. 141-149 Da far havde spist sit knytnævebrød, gik han ned ad floddigets visne græs, der var farvet blodrødt af den nedadgående sol… Kp. 4 s. 150-169 Da farfar myrdede Shan Tiangxiu og Shan Bianlang var han kun fire og tyve år gammel. Kp. 5 s. 169-181 Landsbyens oldermand Shan Femabe vidste at der var noget muggent ved branden den nat. Kp. 6 s. 182-200 Farmor skulle lige til at stige af æslet da oldermand Femabe stoppede hende. Kp. 7 s. 200-209 Det første far fik øje på da farfar havde rystet liv i ham, var en lang og snoet drage som kom flyvende imod dem. Kp. 8 s. 209-227 Fjorten år tidligere havde Yu Zhan’ao stået inde i gården, klædt i rent nybleget bomuldstøj og med en vadsæk over skulderen. Kp. 9 s. 228-237 Efter at farmor havde smidt oldefar på porten med en pakke varme boller, vendte han hjem med sit æsel. Kp. 10 s. 237-248 I 1923, på den tre og tyvende dag i den tolvte måned - dagen hvor man sender Køkkenguden til himmels for at aflægge rapport – blev farmor kidnappet af nogle mænd fra Plethals’ bande. Kp. 11 s. 248-249 Far og farfar vendte hjem til vores forladte sønderskudte hus hvor de gravede halvtreds sølvmønter ud fra et gemmested i væggen.

TREDJE BOG: HUNDELIV s. 251-353. Kp. 1 s. 252-261 Menneskehedens glorværdige historie er fuld af legender og erindringer om hunde … Kp. 2 s. 261-273 Japanerne trak sig tilbage. Kp. 3 s. 273-288 Mor og min tre år gamle morbror havde allerede tilbragt et døgn i den udtørrede gamle brønd. Kp. 4 s. 289-303 Far, Wang Guang (hankøn, femten år, lavstammet og mørk i huden) … Kp. 5 s. 303-305 Tid: seksogfyrre år senere. Kp. 6 s. 305-309 Jeg var femten på det tidspunkt. Kp. 7 s. 309-330 Under kvinden Lius kærlige omsorg kom mor langsomt til hægterne igen. Kp. 8 s. 330-339 Rødes bid var ikke trængt så dybt ind, muligvis fordi far havde haft to par bukser på, men det var stadig alvorligt: hunden havde bidt hul i hans penis og revet pungen i stykker, så en oval testikel på størrelse med et vagtelæg hang og dinglede i en tynd hvid streng. Kp. 9 s. 339-353 Farfar bankede på væggen med knoerne.

FJERDE BOG: SORGHUMBEGRAVELSE s. 355-476. Kp. 1 s. 356-372 I den grusomme fjerde måned lægger frøerne, som har parret sig i det klare stjerneskær over Sortfloden … Kp. 2 s. 372-394 På trods af nattens uforudsete hændelser stod datoen for farmors begravelse ikke til at ændre. Kp. 3 s. 394-401 Iklædt sørgetøj af hamp stod far sydvestvendt på en høj taburet … Kp. 4 s. 401-413 Ved midnatstid, da alle riterne var overstået, råbte begravelsesmesteren ”Påbegynd processionen!”. Kp. 5 s. 414-433 Efter det mørke og regnfulde efterår i 1939 fulgte vinterens bitre kulde. Kp. 6 s. 433-437 Lian’er og farfar elskede vildt i tre dage og tre nætter. Kp. 7 s. 438-442 Jernnæverne gjorde en hest klar og lod far og farfar sidde op. Kp. 8 s. 442-455 Cao Mengjius listige strategi udryddede med et enkelt slag alle banditterne som var under farfars ledelse i det nordøstlige Gaomi. Kp. 9 s. 455-476 Da maskingeværerne bag diget havde smældet i tre minutter, tav de et øjeblik.

FEMTE BOG: GÅDEFULD DØD s. 477-560. Kp. 1 s. 478-479 Det var de fyldige læber, dybrøde som modne druer, som gjorde anden farmor Lian’er så uimodståelig. Kp. 2 s. 479-483 Den morgen var himlen klar og vidunderlig blå … Kp. 3 s. 483-489 Nogle landsbybeboere som havde været inde for at sælgge stråsandaler, vendte tilbage og fortalte at Gaomi by var blevet indtaget af japanerne og at Solens flag vajede uden for byporten. Kp. 4 s. 489-506 Tidligt om morgenen vækkede lyden af et skud uden for landsbyen anden farmor af en drøm hvor hun var oppe at toppes med farmor. Kp. 5 s. 507-518 Dagen efter ankom farfar til Saltesund. Kp. 6 s. 518-527 Far huskede tydeligt at kærren med den halvdøde anden farmor og lille fasters lig ankom til vores landsby ved middagstid. Kp. 7 s. 528-537 Den tretyvende dag i den tolvte måned 1973 fejrede Attenstik Geng sin firsårs fødselsdag. Kp. 8 s. 537-547 Da Koppearrede Cheng havde hjulpet djævlene med at opspore hvert eneste sandalmagerværksted i landsbyen og sprænge dem i luften, blev han endelig sat fri. Kp. 9 s. 548-554 Efter at farmor havde vasket hende med varmt vand skreg anden farmor ikke længere. Kp. 10 s. 555-559 Ti år efter at jeg forlod min landsby står jeg nu atter her foran anden farmors grav … s. 560 Oplysninger om udgivelsen fra 1987 i Kina, 2016 i Danmark.

http://www.batzer.dk/produkt/mo-yan-de-roede-marker/

Anmeldelser:

«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★ «Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN. «Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW. WEEKENDAVISEN 23. sept. 2016 Bøger s. 2 Birte Weiss: Patrioter marineret i brutalitet. “Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.”

(S) AT 2013 og Tværfag, astronomi, biologi, dansk, historie, psykologi, religion og teknologi.

Mo Yan: Hvidløgsballaderne. Forlaget Batzer og Co 2013. 440 sider. Indbundet. 298 kr.

Mo Yan (betyder ’Tal ikke’), pseudonym for Guan Muoye, f. 1955 i Gaomi i Shandong-provinsen. Mo Yan blev for alvor kendt i Vesten, da han i 2012 fik Nobelprisen i litteratur for sin ’hallucinatoriske’ prosa der forener ’saga, historie og samtid’.

Bønderne i Paradis Amt har længe levet under fattige og svære kår. Regeringen har opfordret dem til at dyrke hvidløg, men overproduktion gør det umuligt at komme af med afgrøderne. Magtesløse må bønderne se deres høst rådne på marken under den brændende sol. Deres utilfredshed eksploderer til sidst i et voldsomt oprør mod det korrupte og diktatoriske kinesiske bureaukrati i 1980’ernes Kina. I den nådesløse bølge af efterfølgende massearrestationer går ingen fri, hverken familier, venner og elskende. Med sin særegne stil skaber Mo Yan en verden fuld af overvældende dufte, smage og synsindtryk, hvor de mest grusomme handlinger skildres med samme ligefremhed som de elskendes kærtegn.

Indholdsoversigt:

Personliste s. 4.

Kp. 1 Ærede byboer s. 5-22 (1. Gao Yang 6-13, 2. De trak ham afsted 13-22).

Kp. 2 Hvidløgsstængler fra Paradis s. 23-54 (1. Alle hvidløgene var solgt 24-35, 2. Den følgende aften 35-42, 3. Nogen tid efter 42-50, 4. Gao Ma lå og døsede 50-54).

Kp. 3 Folk plantede hvidløg s. 55-78 (1. De to betjente masede 56-59, 2. Han fulgte lydigt med 59-67, 3. Da de blev låst fast 67-73, 4. Da Gao Yang hørte 73-78).

Kp. 4 Plant hvidløg i jord, grav ingefær ned i sand s. 79-102 (1. Fjerde Onkel svingede 80-86, 2. Den følgende aften var der livligt 86-93, 3. Inden man fik set sig om 93-98, 4. Flere gange gik hun 98-102).

Kp. 5 I den ottende måned s. 103-111 (1. Betjentene løftede febrisk 104-106, 2. mens de susede afsted 107-111).

Kp. 6 Magistraten henretter ni familier s. 113-128 (1. Jinju hang døsigt på ryggen 114-115, 2. Hun blev vækket af bølgernes brusen 115-117, 3. Solen forsvandt bag horisonten 117-122, 4. Da det blev lyst, kvidrede fuglene 122-128).

Kp. 7 Månen er fuldest på den sekstende dag s. 120-156 (1. Da Gao Yang blev spærret inde 130-146, 2. ”Kom, lad os se hvem ...” 146-156).

Kp. 8 Forræderiske abe s. 157-184 (1. Fangevognen var forsvundet 158-162, 2. Da de endelig vaklede ud 162-164, 3. Tidligt næste morgen nåede Jinju og Gao Ma 164-175, 4. Den store jeep 175-184).

Kp. 9 I det gamle samfund led folket s. 185-204 (1. Det var middagstid 186-192, 2. Lyden af den midaldrende kvinde 192-195, 3. Hvor havde de ført hende hen? 195-198, 4. Da Gao Zhilengs papegøjer 198-204).

Kp. 10 Amtsborgmester Zhong s. 205-213 (1. Jinju var nået frem til Gao Mas hus 206-210, 2. Gao Mas barn stirrede 210-213).

Kp. 11 Før i tiden var Paradis befolket s. 215-231 ( 1. I det samme øjeblik Gao Ma 216-221, 2. Gao Ma kom til sig selv 221-226, 3. Resten af natten 226-228, 4. Han måtte hjem i løbet af natten 229-231).

Kp. 12 Fat mod, kære landsbyfæller s. 233-265 (1. Gao Yang lå på ryggen 234-247, 2. I løbet af morgenen 248-257, 3. Det var blevet tid til gårdtur 257-268, 4. At komme tilbage til cellen 263-265).

Kp. 13 Amtsborgmester Zhong øger højden på sin mur s. 267-279 (1. Han kom på benene 268-274, 2. Han rakte et bundt sedler 274-279).

Kp. 14 Den som er villig til at ofre sig selv s. 281-309 (1. Under en stjerneklar himmel 282-289, 2. Den røde morgensol 289-296, 3. Hen under aften nåede Gao Yang 296-300, 4. De kørt ud af byen 300-309).

Kp. 15 Når jeg spiller på mine strenge s. 311-332 (1. Den anden nat Fjerde Tante tilbragte 312-314, 2. Da det blev lyst, kørte to hestetrukne vogne 314-325, 3. Mens hun lå i cellens mørke 325-330, 4. Hellere være militærrådgiver 330-332).

Kp. 16 Arrester mig blot s. 333-349 (1. En fængselsbetjent gik foran ham 334-336, 2. Mørke skyer havde samlet sig 336-346, 3. Var det dig, som ledte an ...? 346-349).

Kp. 17 Landsbyfæller, hårdt arbejde s. 351-371 (1. Den lysende fuldmåne steg 352-363, 2. Gao ma, sagde Jinju mopset 369-371).

Kp. 18 At kalde mig kontrarevolutionær s. 373-395 (1. Om morgenen blev celledøren slået op 374-379, 2. Da den dødsdømte blev ført bort 379-381, 3. Hans hustru smed et bundt 381-392, 4. Jeg har begået en forbrydelse 392-395).

Kp. 19 Amtsborgmester, din hånd kan ikke dække himlen s. 397-417 (1. Om morgenen udbrød et voldsomt spetakel 398-406, 2. Det første Gao Yang så 406-417).

Kp. 20 Jeg synger om maj år 1987 s. 419-438 (1. Da han var færdig med sangen 420-426, 2. Fjerde Tante hostede 427-432, 3. Nytårsdag 1988 432-435, 4. Nytårsdag blev fulgt af en voldsom snestorm 435-438).

Forlagets oplysninger s. 440.

Mo Yans romaner blander fantastiske elementer og overnaturlige begivenheder med erfaringer fra forfatterens egen opvækst i Gaomi i Shandongprovinsen i det nordøstlige Kina. Hans historier er fortalt fra ’den lille mands’ synsvinkel, men altid med fantasien som et korrektiv til den rene realisme. Mo Yan er blevet beskyldt for at være systemets mand, men hans romaner er både oprørske og kritiske i forhold til magthaverne.

http://www.batzer.dk/VisBog.asp?BogId=158

Læs den 6-stjernede anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten, Kultur s. 10 2. nov. 2013 Overskrift: Hvidløg og kærlighed.

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, samfunds- og kulturfag.

Mørk, Liv: Næsten levende. Slægtskrimi. Politikens Forlag 2012. 416 s.

”Næsten levende” er en historie, der tager sin læser tilbage i tiden og til fremmede egne – Kina, ja vi begynder for adskillige hundred tusinde år siden, da det forhistoriske menneske - Pekingmanden - holdt til i det nuværende Kina, Stillehavet, Toscana - og derfra et lille smut til København. Men det er først og fremmest en dæmonisk historie om Anden Verdenskrig, hvor den unge italienske fascist Pier Francesco Calibano, ejer af Villa Banci, og hans forlovede Elisa ser en lys fremtid i møde. Men krigen er hård ved dem; Banci vender desillusioneret hjem fra tjeneste i Stillehavet og finder sin forlovede gravid, voldtaget af en debil mand, kaldet 'Hesten.' Om længsler, ikke mindst de seksuelle, og om menneskers ensomhed midt i vrimlen.

Indholdsoversigt: Personer 3-5. Begyndelsen. Kina, 500-700.000 år f.v.t. Drageknoglebjerget, Fuchian s.7-18. 1. 9-12. 2. 13-15. 3. 16-18. Anden Del. Italien, Villa Calibano, aug. 2011 s 19-27. 1. 21-27. Tredje Del. Kina, 500-700.000 f.v.t. s. 29-33. 1. 31-33. Fjerde Del. Det nordlige Stillehav, omkring 300 sømil øst for Japan, 30. maj 1942 s. 35-57. 1. 37-45. 2. 46-52. 3. 53-57. Femte Del. Vila Calibano, det nordlige Italien, 14. marts 1944 s.59-120. 1. 61-63. 2. 64-66. 3. 67-71. 4. 72-75. 5. 76-81. 6. 82-84. 7. 3 måneder senere 85-90. 8. 91-93. 9. 94-103. 10. 104-106. 11. 107-112. 12. 113-115. 13. 116-120. Sjette Del. Villa Calibano, 23. dec. 1953 s. 121-188. 1. 123-128. 2. 129-131. 3. 132-134. 4. 135-137. 5. 138-139. 6. 140-141. 7. 142- 143. 8. 144-146. 9. 147-151. 10. 152-155. 11. 156-166. 12. Livorno, 11. nov. 1959 s. 167- 170. 13. 171-172. 14. 173-176. 15. 177-179. 16. 180-182. 17. 183-186. 18. 187-188. Syvende Del. Samtidig i Kina, s. 189-206. 1. 191-192. 2. Beijing, 1996, 193-206. Ottende Del. Villa Calibano, 1968, s. 207-230. 1. 209-212. 2. 213-217. 3. 218-220. 4. 221-222. 5. 223-230. Niende Del. Kyoto, Ikkyu-Ji-templet, 1972, s. 231-243. 1. 233-235. 2. 236-237. 3. 238-243. Tiende Del. Villa Calibano, 15. okt. 1972, mandag morgen kl. 9.20, s. 245-263. 1. 247-251. 2. 252-254. 3. 255-258. 4. 259-263. Ellevte Del. København, 1974, s. 265-276. 1. 267-270. 2. 271-274. 3. 275-276. Tolvte Del. Villa Calibano, 1974, s.277-296. 1. 279-282. 2. 283-286. 3. 287-290. 4. 291-293. 5. 294-296. Trettende Del. København, 1975, s. 297-312. 1. 299-304. 2. 305-309. 3. 310-312. Fjortende Del. Italien, 1980’erne, s. 313-378. 1. 315-317. 2. 318-319. 3. 320-323. 4. 324-327. 5. 328-330. 6. 331-333. 7. 334-335. 8. 336. 9. 337-341. 10. 342-345. 11. 346-348. 12. 349-352. 13 353-356. 14. 357-361. 15. 362-366. 16. 367-369. 17. 370-371. 18. 372-375. 19. 376-378. Afslutningen. London, Villa Calibano, Beijing, senere, s. 379-414. 1. 381-385. 2. 386-389. 3. 390-392. 4. 393-397. 5. 398-401. 6. Beijing 402-405. 7. 406-407. 8. 408-410. 9. 411-412. 10. 413-414. http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Naesten_levende(9788740003499).aspx Læs den flotte anmeldelse i Jyllands-Posten 19. marts 2012 her: http://kpn.dk/boger/article2726853.ece (S) Storby Beijing, almen studieforberedelse og historie

N

Nielsen, Gert Holmgaard: Balancegang - Ti historier om Kina og menneskerettighederne. Forlaget Frydenlund 2010. Illustreret i farver. 191 s, De interviewede er udvalgte i samarbejde med Hatla Thelle fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Se oversigt over bogens kapitler og bokse under undervisningsforslag. Læs mere om bogen her: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/1501 http://www.balancegang.dk/

Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen: Paradis på Jord. Suzhou i 2.500 år. Forlaget Liljebjerget. Sydvestjyske Museer 2017. Gennemillustreret. 95 s. Der er også en engelsk udgave: the book Paradise on earth.

Indholdsoversigt s. 3 – der er illustrationer i alle kapitler. Forord s.4-5 (Esbjerg og Suzhou indgik i 1995 samarbejdsaftale og i 2002 en venskabsbyaftale. I det dansk-kinesiske kulturår i 2015 kunne Sydvestjyske Museer vise en stor vikingeudstilling på Suzhou Museum. I 2017 viser Suzhou en stor udstilling på Museet Ribes Vikinger om ånd og liv i Suzhou under Tang- og Song-dynastieerne, som nogenlunde svarer til den danske vikingetid). Kp. 1 Introduktion s. 6-9 (Man burde nok kalde Venedig for Occidentens/Vestens Suzhou, for den kinesiske by er mindst 900 år ældre end sin italienske modpart, både hvad angår befolkningstal (i dag ca. 6 mio. indbyggere) og økonomisk og kulturel rigdom). Kp. 2 Suzhous historie i grundtræk s. 10-33 (s.11-12 Byens tidlige bistorie (514 f.v.t. – 618 e.v.t.), s. 12-15 Hovedstad i kongeriget Wu, s. 15-17 Fra Tang til Song (618-1279), s. 18-27 Under dynastierne Yuan, Ming og Qing (1279-1911), s. 27-33 Fra kejsere til præsidenter (1911-2016) ). Kp. 3 Kanalbyen s. 34-39 (s. 38 Af Lü Yens store stenindgravering af Suzhous byplan fra 1229 ses det, at totallængden af byens vandkanaler udgjorde 82 km – eller hvad der svarer til 78% af gadernes tilsvarende totallængde). Kp. 4 Suzhous byplan og arkitektur s. 40-47 (s. 40 Byen som verdens afbildning, s. 41 Den kvadratiske by, s. 42-43 Det offentlige rum, s. 43 Mure, s. 43 To centre, s. 45 Kanalerne, s. 45 Gårdhuset, s. 45 Kongfuzianske principper, s. 47 Byens mur). Kp. 5 Tekstilproduktion og handel s. 48-53 (s. 49 Kinesisk silke i årtusinder, s. 49 Silkefremstilling – kort fortalt, s. 49-50 Suzhous tekstilproduktion, s. 50-51 Masseproduktionens konsekvenser, s. 51-52 Silkebroderier, s. 52-53 Ændret efterspørgsel). Kp. 6 Knudepunkt for vare- og vidensudveksling s. 54-55 (s. 54 Siden De Tre Kongeriger (220-264) har Suzhou været involveret i handelsruterne i Silkevejene. En maritim Silkevej var fremvokset i løbet af Tang-dynastiet (618-907). I samme periode blev te en populær nationaldrik. I Suzhou steg te-høsten fra 77 tons i 1952 til 374 tons i 2014 og har overhalet områdets råsilkeproduktion i omfang s. 53). Kp. 7 Tro, filosofi og åndsliv s. 56-67 (s. 56 Siden oldtiden har dyrkelsen af forfædrene haft stor indflydelse på kinesisk livsopfattelse og familieliv, s. 60 Templer for de tre religioner og filosofier Mahayana buddhisme, taoisme og kongfuzianisme, s. 64-67 Pagoder). Kp. 8 Suzhous haver s. 68-75 (s. 68-69 Intellektuelle repræsentationer af natur, ni af Suzhous smukke haver er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, s. 70-71 Mikrokosmos som kunstform, s. 72-73 Betydninger og limsten, s. 74-75 De tidlige haver). Kp. 9 Verdensarv, kunst og kultur s. 77-83 (s. 77 Verdensarven, s. 77-79 Kunqu-operaen med musik på fløjte og pipa/kinesisk mandolin. I 2001 blev operaen indført som Kinas første immaterielle verdensarv på UNESCO’s liste, s. 79-80 Pingtan, det er historiefortælling med vekslende passager af sang og tale, s. 80-83 De fire Mestre fra Wu: Mingtidens billedkunst). Kp. 10 Det moderne Suzhou s. 84-89 (s. 85-88 Fortid møder nutid, s. 88-89 Kulturliv, historie og oplevelser, i 2016 åbnede en stor mindepark for militærstrategen Sun Tzu (ca. 500 f.v.t.), der arbejdede under byens grundlægger, Wu-kongen He Lü. Sun er verdenskendt for at have skrevet klassikeren Krigskunsten, og hans grav er også at finde i anlægget). Oversigt over kinesiske dynastier s. 90-91. Litteraturliste s. 92-93. Noter s. 94. Fotokredit s. 94-95.

http://www.sydvestjyskemuseer.dk/da/viden-forskning/udgivelser/boeger/

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, engelsk, dramatik, erhvervsøkonomi, filosofi, historie, kinesisk, musik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

O

Olsen, Frode Z.: Ikke en jordisk chance. Danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941. Turbine Forlaget 2016. Illustreret, 317 s. En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, da Japan satte et massivt angreb ind på den britiske kronkoloni. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance. Angrebet på Hong Kong og de halvanden million indbyggere varede 18 dage. Da den britiske koloni overgav sig første juledag 1941, havde 1500 allierede soldater og 4000 civile mistet livet, deriblandt mindst to danskere. Lige fra første dag havde kronkoloniens skeletagtige forsvar ikke haft den mindste chance for at holde stand mod en absurd overmægtig og krigsvant japansk slagstyrke. Og alligevel stillede man op og holdt ved til de sidste kræfter var brugt. Det gjaldt også danskere. Fjernt fra fædrelandet tog de del i en krig, som de hverken havde ansvar for eller andel i. Dette er beretningen om de dramatiske dage, uger og måneder i Hong Kong, deres optakt og følger set gennem danske øjne og i videst mulige omfang fortalt med de involveredes egne ord. Bogen bygger blandt andet på breve, billeder og interviews med familiemedlemmer til de danske frivillige i Hong Kong. "Efter godt to Ugers opladning til Krig med "Blackouts", lange og uhyggelige Nattevagter, er det ligesom jeg har vænnet mig til Tanken om at skulle slaa ihjel, slaas i Mørke og undgaa at faa en Bajonet i mig. De Tanker var der næsten ingen, der kunne gøre sig fortrolige med i begyndelsen, men nu kommer det!" - Niels Ørskov, dansk frivillig i Hong Kong i sin dagbog, 24. december 1941.

Danske firmaer i Kina og firmaer med danske ansatte: John Manners & Co i Kanton og i Hong Kong, Østasiatisk Kompagni ØK filialkontor i Hong Kong, Nordisk fjerfabrik i Kanton, Netherlands Harbour Works Co Ltd i Hong Kong, Shewan, Tomes & Co i Hong Kong, Jebsen og Co i Hong Kong, samt Store Nordiske Telegrafselskab.

Om forfatteren: Frode Z. Olsen er født den 3. marts 1950 i København. Han blev ansat som ordensbetjent i 1975. I 1980 blev han kriminalbetjent og har siden arbejdet med alle former for forbrydelser inklusive organiseret kriminalitet og krigsforbrydelser. I 2000 blev han udnævnt til kriminalinspektør. Siden 1990 har han sammenlagt i mere end 7 år siden 1990 gjort tjeneste i udlandet som politiattaché eller politirådgiver, bl.a. i på Balkan, i Holland og Irak og senest Beijing, hvor han fortsat arbejder som forbindelsesofficer for politiet i de nordiske lande. Gennem årene er det også blevet til mange essays og artikler til danske aviser og tidsskrifter. Den første af hans fire romaner udkom i 2000.

Indholdsoversigt med undertekster til kapitlerne.: Forord s. 13-15. Personerne med fotos samt kort og navne på lande og byer s. 16-20. Prolog – alarmering. Kystbefæstningsfortet Stanley på Kong Kong-øens sydligste punkt, mandag den 8. dec. 1941.

Første Del: Frihed og Fryd 1939-1941 s.23-117. Kp. 1 Farvel. Anhalter Banegård i Berlin, søndag 22. januar 1939 s. 25-33. Kp. 2 Orientens Perle. Hong Kong og danskere 1841-1939 s. 35-40. Kp. 3 Hvad tjener Kompagniet bedst? 17. marts 1939 s. 41-46. Kp. 4 Dem og os, taxipiger og foxtrot. Forår 1939 s. 47-53. Kp. 5 Hvad glemte de? Hong Kong, sommer 1939 s. 55-65. Kp. 6 Krigen og de frivillige. Efterår 1939 s. 67-74. Kp. 7 Brudens ja og konsulens nej. Frem mod jul 1939 s. 75-82. Kp. 8 Ind i Dragens år. Europa og Hong Kong 1940 s. 83-92. Kp. 9 Vorherre vær med os! Frem mod sommer 1941 s. 93-100. Kp. 10 Ingen vej tilbage. 1941 går på hæld s. 101-106. Kp. 11 I krig bliver nogen altid skudt. Søndag den 7. dec. 1941 s. 107-110. Kp. 12 Krigens parter. Briterne og deres allierede s. 111-114. Kp. 13 Krigens planer. Det britiske perspektiv s. 115-117.

Anden Del: Den Sorte Jul den 8.dec. til 25. december 1941 s. 119-188. Kp. 14 Ballonen går op. Mandag den 8. dec. 1941 s. 121-128. Kp. 15 Kampen om Kowloon. Tirsdag den 9. dec. Dagens lektie er, at fjenden også opererer stærkt i månelys s. 129-142. Kp. 16 Oh Herre, sæt en ring af ild om os. Lørdag den 13. dec. s. 143-151. Kp. 17 Hvem i helvede er I? Torsdag den 18. dec. s. 153-159. Kp. 18 Fuldstændigt kaos. Fredag den 19. dec. 1941 s. 161-165. Kp. 19 Gør bådene klar! Lørdag den 20. dec. s. 167-176. Kp. 20 Hold fast for Kongen og Imperiet! Torsdag den 25. dec. 1941 s. 177-188.

Tredje Del: Fangenskab og Lidelse. December 1941 – August 1945 s. 189-258. Kp. 21 Flugt og Overlevelse. Fredag den 26. og lørdag den 27. dec. 1941 s. 191-195. Kp 22 Den Lange March. Søndag den 28. til tirsdag den 30. dec. 1941 s. 197-203. Kp. 23 Godt Nytår. Onsdag den 31. dec. 1941 s. 205-207. Kp. 24 Hvad ikke er Tabt, må Reddes. Januar 1942 s. 209-218. Kp. 25 Rolig, om Tre Måneder er Krigen Slut. Frem mod sommeren 1942 s. 219-230. Kp. 26 Hvor Længe skal Vi Sidde i dette Hul? 1942 går på hæld s. 231-242. Kp. 27 Opbrud, men Ikke Overgivelse. 1943 s. 243-248. Kp. 28 Trøstgaver og Retfærdige Demokratier. 1944 s. 249-258.

Fjerde Del: Befrielse, Opgør og Hjemkomst 1945-1946 s. 259-286. Kp. 29 Endelig! Japan, Hong Kong, Danmark 1945 s. 261-269. Kp. 30 Krig Koster s. 271-274. Kp. 31 Regnskabet Gøres Op. Krigsforbrydertribunalerne i Østen s. 275-278. Kp. 32 Livet Går Videre. Danmark, forår 1946 s. 279-286.

Efterskrift – Tak s. 288-290. Kildemateriale s. 291-298. Noter til hvert kapitel s. 299-312. Historiske datoer fra 1931-1945 s. 313-314. Indeks s. 315-317.

Anmeldere skriver: Det er en verdenshistorisk beretning om Hong Kongs fald til japanerne. Men det er også - qua kildematerialet af breve fra hovedpersonerne og interview med familiemedlemmer - en dybt gribende bog om unge danskere, der satte livet på spil for at sikre en fri verden. Tor Tolstrup, 6 stjerner, Jyllands-Posten "Relativt set var den danske indsats lille, men de frivillige danskere i allieret tjeneste er en bemærkelsesværdig historie, og Frode Z. Olsen fortæller den godt. Danskerne kunne være rejst bort i tide, men de valgte at blive og endda melde sig til frivillig militærtjeneste. Frode Z. Olsen vover til sidst - med rette - at kalde dem helte. Det er en smuk bog med glimrende illustrationer og grundigt kildemateriale, og den minder fornemt om de danskere og andre, der i en svær situation, hvor nederlaget syntes sikkert, og de ikke havde en chance, risikerede deres liv." Bent Blüdnikow, Berlingske, 5 stjerner Hong Kong, som fra 26. januar 1841 var britisk kronkoloni, blev overdraget til Kina i 1997, og har i dag begrænset selvstyre under den kinesiske regering. Hong Kongs indbyggertal ligger på omkring syv millioner, og landarealet er cirka 1.100 kvadratkilometer. Verdens tættest befolkede lokalitet, Mong Kok, ligger i Hong Kong.

https://turbine.dk/produkt/ikke-en-jordisk-chance/

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, historie, naturgeografi og psykologi.

Olsen, Frode Z.: Når Dragen løfter hovedet. Kriminalroman. Forlaget Ries 2012. 328 s.

Et barn bortføres i Beijing. Få dage efter finder en blodig forbrydelse med rituelle undertoner sted i en stilfærdig beboelsesejendom på Københavns Østerbro. En mand er dræbt, hans hustru ligger i koma. Ægteparret er netop vendt hjem fra Kina. Dagen efter påkører en sort varebil underboen, da hun er på vej til arbejde, og en kinesisk studerende forlader i hast København. Kriminalinspektør Arne Bellmann og hans folk begynder at samle brikkerne. Kina-vinklen bringer Bellmann til Beijing med mange spørgsmål, og et politisk maskespil går i gang. En højaktuel kriminalroman, der udfolder sig i tidens grænseløse, globaliserede verden, hvor fordomme udfordres og erkendelser opstår.

Indholdsoversigt: Første dag. Søndag den 9. okt. 2005 s. 5-9. 1. Lanfang, Hebei-provinsen, Kina, hen mod seks aften, 7-9. Tre dage senere. Onsdag den 12. okt. 2005 s. 10-23. 2. Østerbro, København, hen ved klokken seks aften, 11-13. 3. Samtidig i Tianjin, Hebei-provinsen, omkring midnat, 14. 4. København Station 2, Store kongensgade, klokken seks aften, 15-23. Dagen efter, Torsdag den 13. okt. 2005 s. 24-39. 5. Tianjin, Hebei-provinsen, morgen, 25-26. 6. Østerbro, Kbh., morgen, 27-30. 7. Politistationen i Store Kongensgade, eftermiddag, 31-39. Dagen efter. Fredag den 14. okt. 2005 s. 40-66. 8. Politistationene i Store Kongensgade, eftermiddag,41-53. 9. Samtidig, Frederiksberg Rugbyklub, 54-57. 10. Kbh. Lufthavn, Kastrup, aften, 58-60. 11. Østerbro omkring klokken otte aften, 61-66. Dagen efter. Lørdag den 15. okt. 2005 s. 67-111. 12. Beijings internationale lufthavn over middag, 69-71. 13. Politistationen i Store Kongensgade, tidlig morgen, 72-82. 14. Beijing aften, 83-91. 15. Kbh., over middag, 92-102. 16. Kbh., hen ad klokken ni aften, 103-111. Dagen efter. Søndag den 16. okt. 2005 s. 113-161. 17. Beijing, Chaoyang Park, formiddag, 113-121. 18. Kbh., formiddag, 122-132. 19. Beijing, ud for Chaoyang Park, eftermiddag, 133-140. 20. Kbh., Vesterbro, tidlig aften, 141-150. 21. Tianjin, eftermiddag, 151-161. Tre dage senere. Onsdag den 19. okt. 2005 s. 162-203. 22. Københavns politigård, omkring middag, 163-180. 23. Kbh., Hellerup, senere på dagen, 181-185. 24. Østerbro, eftermiddag, 186-193. 25. Politigården, senere samme dag, 194-203. Fem dage senere. Mandag den 24. okt. 2005 s. 204-239. 26. Totalt mørke, 205-211. 27. Politigården i Kbh., senere samme dag, 212-218. 28. Beijing, hen over middag, 219-224. 29. Københavns Politigård, op ad formiddagen, 225-230. 30. Paddy O’Shea’s, Beijing, eftermiddag, 231-237. 31. Kbh., Egmont-kollegiet, senere på dagen, 238-239. 10 dage senere. Onsdag den 26. okt. 2005 s. 240-248. 32. Københavns Politigård, tæt ved klokken syv aften, 241-248. Dagen efter. Torsdag den 27. okt. 2005 s. 249-286. 33. Beijings nordvestlige del, omkring middag, 250-253. 34. Lidt før i Beijings østlige del, 254-260. 35. Shunyi nord for Beijing, sidst på eftermiddagen 261-264. 36. Beijing, lidt før i fængslet, 265-273. 37. Langfang i Hebei-provinsen, sidst på eftermiddagen, 274-279. 38. Samtidig på et hotel i Beijing, 280-282. 39. Langfang, Hebei, sidst på eftermiddagen, 283-286. To dage efter. Lørdag den 29. okt. 2005 s. 287-319. 40. Kbh., Larsbjørnsstræde, tidlig morgen, 288-297. 41. Stevns, omkring middag, 298-310. 42. Lidt senere på landevejen mod Stevns, 311-315. 43. Samtidig, lidt over midnat i en lejlighed i Beijing, 316-317. 44. Senere på Sydsjælland, 318-319. Lidt over en måned senere. Fredag den 2. dec. 2005 s. 320-328. 45. Politigården i Kbh., formiddag 321-328. http://riesforlag.dk/index.php?page=978-87-91318-72-6

Læs den fine anmeldelse i Politiken 1. aug. 2012 af Mette Højbjerg her: ”Ikke bare er forfatteren en erfaren kriminalmand, der ved det meste om blodige forbrydelser efter knap 40 år i politiet, han bor og arbejder også i Beijing - som forbindelsesofficer for politiet i de nordiske lande - hvor en stor del af handlingen foregår. http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1705702/overbevisende-politikrimi-har-snuden-nede-i-miljoeet/ (S) Storby Beijing, almen studieforberedelse og Tværfag og samfundsfag

P

Petersen, Jørgen E.: De sorte kinesere – Kina, Afrika og Europa. Ulandslitteratur. Forlaget Kahrius. 186 s.

Bogen har en fin detaljeret indholdsfortegnelse s. 8-10. Bogens første del stammer fra mange forskellige kilder, mest dagblade fra 2011-2013 s. 12-59. Derefter forfatterens Og hvad så? Den kinesiske udvikling, de kinesiske lederes globale ambitioner er faretruende for væsentlige træk i en fælles ’vestlig’ opfattelse af begrebet civilisation s. 60-134. Bogens tredje del: Afrikas karakterbog. Afrikas lande gennemgået et for et s. 135-184.

Om Kinas forfatning s. 27-29. Om Kinas styreform og Konfucius’ opfattelse s. 31-33.

Hensigten med bogen er i videst mulige omfang at underbygge et postulat: For Europas fremtid er det tættest mulige samarbejde med Afrika en tvingende nødvendighed. Kina har gang i en meget intensiv økonomisk og delvis politisk aggression vendt mod afrikanske stater, et område som burde være prioriteret europæisk interessesfære. Der er tale om, at den kinesiske, kommunistiske diktaturstat æder sig ind på et kontinent, der er absolut forudsætning for, at Europa i fremtiden kan spise kirsebær med de store. Lykkes den kinesiske kolonisering af Afrika, vil Europa inden udgangen af indeværende århundrede være uden væsentlig geopolitisk indflydelse og måske, på grund af nutidens europæiske forgabelse med hensyn til at lægge produktion i Kina, være reduceret til en vasalstatus mere omfattende end den nuværende i forhold til USA, der er mere magtpolitisk bestemt end økonomisk.

Forfatteren Jørgen E. Petersen har været udenrigsredaktør på dagbladet Demokraten og leder af DRs Orientering. Han har rejst i Afrika i mere end 50 år. Han har boet 2½ år i Kenya, hvor han for UNESCO skabte en Journalisthøjskole ved Nairobis universitet. I en årrække var han Orienterings korrespondent i Sydafrika og Frankrig. Han har interviewet talrige afrikanske ministre og embedsmænd og truffet en række af kontinentets historiske personligheder bl.a. algerierne Ben Khedda og Ben Bella, tuneseren Habib Bourguiba, senegaleserne Abdoulaye Wade og Habib Thiam, nigerianeren Wole Soyinka, congoleseren Patrice Lumumba, tanzanianerne Julius Nyerere og Benjamin Mkapa, kenyanerne Tom Mboya, Daniel arap Moi og Jomo Kenyatta, uganderen Milton Obote, Kenneth Kaunda fra Zambia, Joshua Nkomo og Ian Smith fra Zimbabwe og sydafrikanerne Nadine Gordimer, M.G. Buthelezi, F.W. de Klerk og Nelson Mandela (foto). "De Sorte Kinesere" er Jørgen E. Petersens 12. bog med afrikansk perspektiv. Han frygter Kinas kolonisering af det store kontinent og plæderer for et udvidet, formaliseret samarbejde mellem EU og AU, Den Afrikanske Union. På basis af en række kilder fremhæver han svagheder i det kinesiske samfund og dets politik og påpeger, at kinesisk censur invaderer vestlig kultur. http://www.minegenbog.dk/books/kinesere.php

http://kahriusshop.dk/produkter/29-boeger-debat---politik/241-joergen-e-petersen-de-sorte-kinesere/

Fik fire stjerner i JyllandsPostens Kultur 23. juni 2014 Gul mands byrde. Magt: mens europæerne sover, bruger regimet i Beijing gangstermetoder til at tømme Afrika for værdier. Vigtig dansk bog om kinesisk kolonialisme.

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag.

Polly,Ho-Yen Drengen i Tårnet. Science fiction eventyrbog. Forlaget Høst og Søn 2016. 280 s.

De kom krybende i smug, som om de listede sig ind i verden, mens vi alle sammen kiggede den anden vej. (citat fra bogen) Ade elsker at bo øverst i boligtårnet. Når han ser ud af sit vindue, føler han, at han kan se hele verden under sig. Ades mor ser sjældent ud og hun nægter at forlade lejligheden og overlader i stedet mere og mere til Ade, imens hun selv sover det meste af tiden. En dag begynder de omkringliggende boligblokke pludselig at falde sammen. Folk falder på mystisk vis døde om. Og en mærkelig plante dukker op. Deres tårn og hjem er pludselig ikke længere sikkert. Ade og hans mor er fanget og der er ingen vej ud ...

Forfatteren: Polly Ho-Yen was born in Northampton and brought up in Buckinghamshire. She studied English at Birmingham University before working in publishing for several years. Her first novel, Boy in the Tower, published in July 2014 by Random House Children's Publishers, was nominated for the Carnegie Medal and shortlisted for the Blue Peter Book Award and the Waterstones Children’s Book Prize. She now writes full-time and lives on a boat, mostly in London, with her husband and a great many (free-range) spiders.

Indholdsoversigt (og derefter personliste):

Til de første, der læste denne bog: min far og Dan s. 5. Første Del, FØR s. 7-117 (vi er i Sydlondon, og Blucher Road er navnet på gaden tæt ved Tårnet s. 93) Kp. 1 s. 9-10 Når man tager sig i at ønske, at lørdag var mandag, ved man, at der er noget helt galt. Kp. 2 s. 11-17 Det begyndte alt sammen med regnen. Kp. 3 s. 18-20 Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved vores lejlighed er, at man nærmest kan se alting fra vinduerne. Kp. 4 s. 21-24 Jeg må hellere fortælle dig lidt om min mor. Kp. 5 s. 25-33 ”Det er for varmt til at spise det her”, sagde Gaia. Kp. 6 s. 34-37 Jeg opgav ikke at overtale mor til at få hjælp. Kp. 7 s. 38-41 Jeg vidste godt, hvordan jeg kunne gøre alting lidt lettere for mor, så jeg begyndte igen at gøre de ting, jeg havde gjort før. Kp. 8 s. 42-45 Ud over Gaia og mig var der én anden, der vidste dét med min mor, og det var Michaels mor. Kp. 9 s. 46-51 På en måde kunne jeg godt lide at gå i skole. Kp. 10 s. 52-55 Næste dag var endnu to bygninger styrtet sammen. Kp. 11 s. 56-58 Den aften var vores skole i nyhederne. Kp. 12 s. 59 Så kom den rædselsfulde dag, da vi alle sammen blev kaldt ned i fællesrummet. Kp. 13 s. 60-62 Hver dag holdt jeg udkik efter Gaia. Kp. 14 s. 63-65 ”Lad os se din indkøbsseddel”, sagde Gaia, da vi drejede ned ad gaden og hen mod butikkerne. Kp. 15 s. 66-67 Samme aften sad jeg og så fjernsyn, da de pludselig afbrød programmet for at bringe en nyhed. Kp. 16 s. 68 Nyhederne blev ved med at fortælle om de to mænd hele aftenen. Kp. 17 s. 69-72 Lige så snart jeg kom i skole næste morgen, skyndte jeg mig at finde Gaia. Kp. 18 s. 73-75 Vi havde idræt ude på legepladsen og stod i lange rækker og kastede kulørte bolde til hinanden. Kp. 19 s. 76-78 Jeg begyndte at løbe, lige så snart jeg var kommet ud af kiosken. Kp. 20 s. 79-82 Pludselig kom der en masse mennesker i store, hvide minibusser med parabolantenner på taget. Kp. 21 s. 83-85 De fleste forlod vores kvarter. Kp. 22 s. 86-91 Et par dage efter at skolen var lukket, kom Michaels mor og sagde, at jeg skulle pakke mine ting. Kp. 23 s. 92-95 Jeg har allerede fortalt om tv-holdene, ikke? Kp. 24 s. 96-102 I lang tid var der ingen, der vidste noget om blucherne. Kp. 25 s. 103-111 I den periode så jeg rigtig meget fjernsyn, indtil det gik op for mig, at jeg i virkeligheden ikke hørte efter længere. Kp. 26 s. 112-117 Da jeg vågnede næste morgen, var der meget stille.

Anden Del: NU s. 119-273. Kp. 27 s. 121-127 Nu ved du, hvad der er sket. Kp. 28 s. 128-131 Flasken er så stor, at jeg må bruge begge hænder til at flytte den, og selv da kan jeg kun lige akkurat løfte den op fra gulvet og må hurtigt sætte den ned igen. Kp. 29 s. 132-135 Det minder om kylling, og så alligevel ikke helt. Kp. 30 s. 136-139 ”Vi sætter en her, og en ude i badeværelset, og her er din lommelygte”. Kp. 31 s. 140-143 Da jeg vågner næste morgen, er det første jeg gør, at kigge over mod Gaias tårn. Kp. 32 s. 144-148 I den næste times tid lærer jeg meget om Obis arbejde som vicevært. Kp. 33 s. 149-155 Der er gået omkring to timer, siden Obi gik ud af tårnet. Kp. 34 s. 156-158 Der er ikke andet at gøre end at vente på, at Obi skal komme tilbage. Kp. 35 s. 159-160 Først da Dory gør klar til at lvae aftensmad, spørger hun igen Obi, hvem det var, han fandt i Gaias tårn. Kp. 36 s. 161-167 Næste morgen spørger jeg Obi og Dory, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Kp. 37 s. 168-173 Den næste dag går på stort set samme måde. Kp. 38 s. 174-180 Næste dag spørger Dory, om jeg vil bære en portion aftensmad ned til Ben. Kp. 39 s. 181-186 Før jeg går nedenunder næste morgen, kigger jeg ud ad vinduet. Kp. 40 s. 187-194 Obi tager mig med ned i kælderen igen. Kp. 41 s. 195-199 Næste dag kravler jeg op i vindueskarmen og kigger ud for at se, om saltet har hjulpet mod blucherne. Kp. 42 s. 200-205 For at komme ud til hoveddøren er jeg nødt til at trække et hjørne af det store stykke plastic, som Obi har sat op nede i kældergangen … Kp. 43 s. 206-210 Det er underligt, når tiden pludselig går meget langsommere eller hurtigere, end den plejer. Kp. 44 s. 211-213 jeg forsøger desperat at trække benet til mig, men blucheren holder mig uhyggeligt godt fast i et knusende greb. Kp. 45 s. 214-219 ”Hvad vil du kalde ham, Ade?” spørger Dory, mens hun nusser katten på dens lyserøde mave. Kp. 46 s. 220-222 Den aften spiser vi særlig godt. Kp. 47 s. 223-227 Næste morgen går jeg ned til Dory med Due i hælene. Kp. 48 s. 228-233 Nede i lejligheden har dory et bur, som hun sætter duen ind i. Kp. 49 s. 234-237 Jeg tror, mor godt kan lide duekød. Kp. 50 s. 238-240 Mor ser stift på mig et øjeblik. Kp. 51 s. 241-243 Men næste morgen, da jeg går ind i mors soveværelse for at hente tallerkenen fra aftensmaden, er hun der ikke. Kp. 52 s. 244-253 Første gang jeg hører det, ligger jeg i sengen. Kp. 53 s. 254-256 Der er ikke tid til at sove. Kp. 54 s. 257-259 Obi sagde, at vi næsten ikke havde mere salt, så jeg går tilbage til de øverste etager og begynder at putte de bunker, jeg allerede har samlet, i en skraldepose. Kp. 55 s. 260-262 ”Jeg vil ikke diskutere det med dig, Ade.” Kp. 56 s. 263-264 ”Så er der ikke mere,” siger Ben, da han og mor kommer tilbage. Kp. 57 s. 265-266 Da jeg mår ned til de nederste etager, kan jeg se revner i murene. Kp. 58 s. 267-270 ”Gå efter din stemme, Ade,” sagde Gaia. Kp. 59 s. 271-273 Kan du huske, jeg sagde, at jeg aldrig havde prøvet, at tiden kunne gå helt i stå, som dengang da blucheren eksploderede ud over mig?

Tredje Del: EFTER s. 275-280. Kp. 60s. 277-280 På det øverste stykke af vejen er der et sted, hvorfra man lige akkurat kan se havets blå linje hen over husenes tage.

Personliste alfabetisk: Ade, egentlig Adeola, er hovedpersonen. Miss Arnold er viceinspektør s. 71. Ben er enkemand fra Gaias tårnbygning s. 169. Mr. Gordon Benton, skolelærer s. 12 Mrs. Brook, skolelærer s. 15. Miss Brown, skolelærer s. 13. Mr. Chelmsford, skoleinspektør s. 14 Cicely er viceværten Obis bortrejste veninde s. 145. Dory, en ældre dame i Ades tårn s. 132. Evie er Bens afdøde kone s. 175. Gaia er Ades veninde og skolekammerat i genbo tårnet s. 10. Miss Farraway skolelærer s. 13. Michael er nabo og skolekammerat til Ade s. 11. Obi viceværten i Tårnet s. 133. Ollie er Ade og morens hund s. 278. Mr. Weaver, skolelærer s. 13.

http://rosinante-co.dk/drengen-i-taarnet-id40151

Pressen skriver: »Jeg følte, at jeg læste med iltmaske på! Det vil sige, at jeg fik det lige så klaustrofobisk som Ade, mens jeg vænnede mig til kun at være inde i tårnet. Og det var lige så skræmmende og spændende […] Drengen i tårnet. Åh, hvor kan jeg godt lide ham!« – Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen

»Man bliver grebet fra første side, og bogen er svær at lægge fra sig […] Man forstår, hvad der er på spil, når man som Ade kommer i en situation, hvor man skal klare meget mere, end man tror, man kan.« – Lektør

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet grænser, dansk, psykologi, samfundsfag og teknologi

Pu Yi: Den sidste kejser: fra himlens søn til det nye menneske. Gyldendal, 1988. - 336 sider. Læs en kort omtale af bogen: http://bibliotek.kk.dk/ting/search/pu%2C%20yi

Q

Qiu, Xiaolong: Mord på en rød heltinde. Lindhardt og Ringhof, 2001. 455 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/mord-paa-en-roed-heltinde-af-xiaolong-qiu

R

Randrup, Jes: Lykkespil i Kina. Jyllands-Postens Forlag, 2008. 188 s. 10 Interviews.

Jes Randrup reporterer om kinesernes liv og drømme. I 10 beretninger følger vi bjergbønder på vej ud af tørke og fattigdom, landsbyerbeboer i oprør mod korruptionen, ofrene for en overset aids-skandale, frygtløse dissidenter under sikkerhedspolitiets overvågning, ildesete kommunister og den nyrige elite i fuldt firspring på polobanen. Læs mere her: http://www.jyllandspostensforlag.dk/Erhverv/Diverse/Lykkespil_i_Kina(9788776921446).aspx

Ravn, Malene: I dine øjne. Roman. Gyldendal 2018. Indbundet, E-bog, Lydbog. 477 s.

Erik bliver født i 1930 på et mødrehjem i København. Hans mor, Gudrun, er kun 18 år, og Gudruns graviditet vækker skandale i Aalborg, for faren viser sig at være kineser. Gudrun er tvunget til at give barnet fra sig kort efter fødslen, men tager siden arbejde på det asyl, hvor Erik bor, uden at fortælle nogen, hvem hun er. Da hun flere år senere bliver gift med Alfred, henter de drengen hjem. Eriks far er den 47-årige kinesiske tryllekunstner Lai Fun, som kom til København i 1902 og blev udstillet i Tivoli. Men Lai Fun vil ikke vedkende sig faderskabet, for han er allerede gift med Agnete og bor i en taglejlighed i Istedgade. Erik vokser op med en klar bevidsthed om at være anderledes, øjnene, hårets og hudens farve stempler ham i skolegården og på gaden, hvor hans egen bedstefar ikke vil hilse på ham, når andre kan se dem. Men Erik beslutter sig for at vende sin fortid ryggen og skabe sig et nyt liv. Da han er blevet voksen, er udlært elektriker og har fundet sammen med Kirsten, vælger han, at hans datter, Nete, ikke skal vide noget om hans baggrund. Først da Nete bliver voksen, får hun kendskab til historien om sin kinesiske farfar. Mens Netes far skammer sig forfærdeligt over sit ophav, ser Nete det kinesiske islæt som en positiv tilføjelse til sin familiehistorie, og som en vej til at nærme sig sin far. I sommeren 2001 tager hun til Kina sammen med sønnen Andreas, og hun får et indtryk af, hvor fremmed og uigennemtrængeligt Danmark må have fremtonet for en kineser i 1902. I DINE ØJNE er en stor fortælling om dansk-kinesiske Erik og hans families liv. Om Danmarks historie fra 1902 til i dag, vores skiftende opfattelser af identitet, af etniske tilhørsforhold og vores længsel efter at høre til, i en familie, i et fællesskab, i et land.

Et kapitels underafsnit bliver her angivet alfabetisk med stort bogstav. Indhold s. 5-7, s. 9 til Poul Erik, s. 11 Hun kan ikke slippe væk.

DEL I Lai Fun & Agnete s. 13-113.

Kp. 1 s. 15-25 (Valby 1899 s. 15-21. ”Dæk du bord, Didda.” Mor s. 15, Agnete er kommet hjem fra vaskeriet s. 15. De går over til Møllegade, side om side. s. 17, Nu er de ved nummeret 16 …. Kvinden …spørger ”hvor gammel er du? ”Femten”. s. 17, Hun kommer til at græde igen, af lettelse og hysterisk glæde over at hun ikke skal have det barn, go af rædsel over den tilstand hun er i. s. 21, Guilin, Kina 1899 s. 22-25. Bedstemor Lin nikker til Fai Fun. s. 22, Jok Ton/far har allerede kaldt på ham flere gange, han kan ikke forstå hvor Lai Fun bliver af. Moren er i marken. s, 23. Wing Nam er på ham. ”Vil du være artist?” ”Sejler du mig hen til dem, så jeg ikke skal efterlade båden?” s. 23).

Kp. 2 s. 26-61 (København, marts-august 1902 s. 26-61. I Kbh. hænger gule flag ved kioskerne, det er drageflag, reklamer for Tivolis store Kina-udstilling, som allerede på få uger har trukket mere end 75.000 mennesker i Tivoli. s. 26, Da Ø.K.’s fragtskib s/s Manschurria lægger fra kaj i Shanghai d. 21. marts 1902, sidder Lai Fun i skrædderstilling på dækket. s. 27, han vil lægge Kina bag sig. s. 28, Den store damper sætter kurs mod Suez med bugen fuld af kul og gods. Rejsen til Danmark tager over to måneder. s. 28, Johannes Madsen forstår ikke hans navn, den hyrede franske agent kan ikke udtale det ordentligt, Lai Funs egen udtale er for kinesisk, s. 29, Kina i Tivoli åbner den 5. juni 1902 og bliver øjeblikkelig en succes. s. 28, A. Agnete betragter kineseren oppe på scenen. s. 30, Agnete står ved siden af Mette og ser på fakirgruppens optræden på scenen. s. 31, B. Lai Fun ser Agnete stå blandt publikum igen den næste dag. s. 33, En aften forsøger Djih Djys drenge fra fakirgruppen at stikke af. s. 34, Da han/Lai har forladt scenen, ser han hende. s. 35, ”Skal vi gå?” s. 36, C. Lai Fun og en håndfuld af de andre mødes så ofte de kan for at øve dansk med Johannes Madsen. Nogle gange er også forfatteren Aage Matthison-Hansen med; … han har lært kinesisk. s. 37. D. En dag venter Agnete igen på Lai fun efter forestillingen. s. 39, Wao Lin griner højt og råber til de andre. Lai Fun går. Uberørt af sangfugle, bure og Wao Lin. s, 41, E. Lai Fun meddeler Johannes Madsen at han ønsker at blive i Kbh., når engagementet nu snart slutter. s. 42, Der er hun! Lai Funs hjerte er et hårdt stempel i kroppen, han bliver nødt til at stå stille. s. 47, Jeg har et brev til Dem, som jeg vil bede Dem om at læse. s. 48, Ude på stien byder han/Lai hende/Agnete sin arm, og hun tager imod den. s. 49, Hun læser brevet tre gange. s. 49, F. Hans Jørgen Frandsen/Agnete Didas far står og betragter kineseren oppe på scenen. Einer/Agnetes bror er forsvundet i menneskemængden og fra hendes bevidsthed, kun moren/Laura og faren fylder … s. 54, Doktor Tjeng Tim har sin bod med mystiske pulvere, urter, rødder og afkog. s. 55, ”Han legede med elefanterne, og så faldt han ned. Pas på, de kommer med båren”. s. 57, Valby Langgade 27 er helt stille i nogle dage. s. 59, G. ”Han kan bo med de andre kinesere i Absalonsgade. Hun er kun 18 år.” s. 60).

Kp. 3 s. 62-81 (Kbh. sept. 1902-marts 1903 s. 62-81. Det er den 5. sept. 1902, og kinesertruppen er rejst hjem. s. 62, Lai Fun deler værelse med Tang Sei, Hei To og Wung Sung. s. 62, Foreløbig skal Lai Fun være opvarter hos Svendsen…, 62, A. Lai Fun vågner og følger den lilla streg i tapetet med øjnene, mens han ignorerer de hundrede lusebid … s. 65, B. Lai Fun står ved den lange bar sammen med overkelner Jakobsen. s. 67, Jakobsen vinker afrydderen/Valdemar over til sig. s. 67, C. Om morgenen venter Lai Fun på Agnete på Valby Langgade og følger hende til vaskeriet. s. 69, D. Lai Fun synker sin mælketoddy … s. 71, E. Da Lai Fun har betalt lejen for værelset, giver han næsten hele sin løn til Lo Ga Nam og A-Joh. s. 72, Han … kan næsten ikke skelne So Hing (Tusch maler) … s. 73, F. Tang Sei råber ad Wung Sung. ”Var du alene med Ingeborg?” s. 75 Agnete træder ind på værelset. s. 75, Hun vender sig om og smiler til ham. Han lukker døren s. 76, G. ”Jeg bryder mig ikke om kinesere.” s. 78, ”Du forstår det ikke, Mette. jeg gifter mig med ham, ligegyldigt hvad I siger”. s. 79).

Kp. 4 s. 82-97 (Kbh., april-august 1903 s. 82-84. Lai fun bukker og henter en ny stofserviet til parret ved bord ni. s. 82, Foran ham står hr. Svendsen, ejeren, …” Hr. Høflig og Glad er der nogle der kalder dig.” s. 83, A. Hr. Svendsen begynder at bruge Lai Fun når han har selskaber hjemme i privaten på Marievej i Hellerup. s. 85, Da han går hjem, er det med penge i lommen til at købe et kinesisk kostume og det udstyr han har brug for … s. 86, B. Lai Fun har ikke så meget tid til Agnete mere. s. 87, Dida holder håndleddet frem, så Nanna kan se silkearmbåndene. s. 87, Hendes mor og far har slået sig til tåls med tanken om at de får en kinesisk svigersøn. s. 88, Kbh., september 1903 s. 89-95. Lai Fun sidder i kupeen på vej hjem fra Svendsens i Hellerup. s. 89, Frk. Mathilde læner sig frem mod ham. ”Hvor taler De godt dansk.” s. 89, Hansens knyttede næve rammer ham så han falder. s. 93, På stationen anklager Olsen Lai Fun for vold, og han bliver spærret inde. s. 94, ”Du er blevet betalt ud”. s. 94, Agnete smiler. ”Du kostede 16 kroner”. s. 95, Kbh. januar 1904 s. 96-97. Borgmesteren: ”Så mangler jeg underskrifter fra de to forlovere.” Agnetes far og Henning (Svendsen) træder frem og skriver under. s. 96).

Kp. 5 s. 98-113 (Lemvig 1914 s. 98-99. Lyset er så skarpt at Agnete ikke kan se publikum. s.98, Kbh.1915-1930 s. 100-109. Da de omsider får deres egen lejlighed i Istedgade, er det som om hun endelig kan ånde ud. s. 100, Lai Fun protesterer ikke da Dida lægger kostumet fra sig og tager rengøringsarbejde på Hotel Royal inde Ved Stranden. s. 100, A. Mette stryger hånden over Agnetes skulder og nakke s. 102, B. Agnete arbejder også, ud over rengøringsarbejdet er hun begyndt at sy for en systue i nabogården. s. 104, Det lykkes Agnete at få arbejde som barnefrøken i et af de nye asyler som åbner for børn af arbejdende kvinder. s. 104, Buddhafiguren som Lai Fun har købt … bliver støvet af dagligt. s. 105, På trods af disse gode perioder kommer der stadig ingen børn s. 106, Flora Danica og Kwan Lang ser de ret ofte, de kinesiske har næsten alle sammen danske koner som assisterer dem på scenen. s. 108, Aalborg, jan. 1930 s. 110-113. Varieteen på Palads Kafeen har trukket fuldt hus i aften, og Gudrun er i konstant bevægelse med øl og mad ud til bordene og brugt service tilbage til køkkenet. Madam Karen er tilfreds med hende … s. 110, Hun/Gudrun mærker hvordan hans hænder/Liu Fun tager om hendes skuldre og fører hende ind i strædet. s. 113).

DEL II. Gudrun s. 115-209.

Hun mærker barnet inde i sig som en lille fisket skælven. s. 117. Kp. 6 s. 119-135 (Aalborg, juni 1930 s. 119-132. ”Vi skal tale sammen om Gudrun”. Karen Marie sætter en tallerken med brød og fedt foran Jens Peter/hendes mand, som sidder på køkkenstolen. s. 119, ”For min skyld kan vi godt beholde ungen, Jens Peter.” s. 120, ”Hun siger at han er gift.” s. 121, Når Gudrun har født, kan hun tage hjem. Mødrehjælpen tager sig af barnet. s. 122, A. Ejvind tager saltet og rækker det til Gudrun/søster. s. 125, Anker/bror fniser, og Bertha/søster ser forskrækket over på faren. s. 125, Hun hader alle sine otte små søskende som spørger hvad der er med far, hvad der er med hende, hvad der er galt. s. 127, … Den gamle kineser har hamret en unge op i hende, og den vokser. s. 128, B. Gudrun har lige serveret øl og vand for orkesteret. s. 129, ”Du arbejder ugen ud. De penge kan vi ikke undvære, slet ikke nu.” s. 130, Hendes mor har arrangeret at hun skal bo hos en jordemoder … i Ballerup … s. 131, Kbh., august 1930 s. 133-135. Det er ikke sådan at Agnete og Lai Fun har modtaget særlig mange breve i de femten år de har boet i Istedgade. s. 133, …”Jeg går ud i byen og finder en sagfører. Jeg kender ikke pigen, så vi skal vise at det er løgn.” s. 133, Han vil ikke huske at han har været sammen med denne Gudrun Pedersen … s. 135).

Kp. 7 s. 136-174 (Kbh, sept. 1930, Rigshospitalets fødeafdeling s. 136-140. Barnet ligger tungt i hendes mave, som en sæl trykket inde mellem sten … s. 136, Hendes barn ligger skævt og kan ikke komme ud af hende. s. 137, De tager tangen, og de trækker drengen ud. s. 137, Sygeplejersken står ved sengen igen og overvåger at Gudrun lægger drengen til det andet bryst. s. 139, Han ser kinesisk ud. s. 140, Kongens Lyngby, oktober-december 1930 s. 141-169. Så bøjer hun sig igen ind i vognen og løfter Erik ud. s. 141, Mødrehjemmet s. 141, …herinde bor Asta og du/Gudrun og jeg/Kirstine. s. 142, Den svenske kvinde/frk. Lövkvist sætter sig på sengekanten og venter på at Gudrun sætter sig op. s. 143, Ebba marcherer mod plejebørnenes værelse for at vise dem til Gudrun. s. 145, Hun/Gudrun åbner øjnene for ikke at tænke på sin lille pige. Hende som hun ikke engang har set. s. 146, Hun er nitten år gammel, og hun har en søn, men han/Erik er ligesom ikke hendes. s. 147, Forstanderinden skriver breve, og snart er det afgjort, Ebba og John/hendes nyfødte søn skal hjem til Randers. s. 148, A. ”Gudrun, du skal ikke ligge i sengen midt på dagen.” B. Mødrehjælpen har sat en faderskabssag i gang, så Gudrun kan klare dagen og vejen med sit barn i fremtiden. 153., C. Hun ser Erik. Han lader til at overleve. s. 155, D. Gudrun skurer og skrubber og forbander forstanderinden og får det bedre og bedre som dagene går. s. 157, E. Den 27. nov. tropper professor Oluf Thomsen op på Thorsvej for at undersøge Erik. s. 158, F. Den her uendelige strøm af mødre og uægte unger. s. 161, G. ”Gudrun … din mor/hun ønsker at du bortadopterer Erik”. s. 163, H. Aftenen inden Karen Marie skal komme og hente Gudrun, løsner Gudrun sit lyse hår … s. 165, I. Gudrun ser sin mor åbne den lave smedejernslåge og gå op ad havegangen til mødrehjemmet. s. 167, Moren/Karen Marie ignorerer hende. ”Som jeg skrev til Dem, så skal barnet bortadopteres.” s. 168, Kbh., december 1930 s. 170-174. I et andet land havde han kunne tage Gudrun som anden kone, drengen kunne være blevet hans, men alting støder sammen her. s. 171, Agnete kan se af opgørelsen at de skal betale 264 kr. om året i bidrag. s. 171, ”Vi savner et barn, og jeg kan jo ikke, men du har gjort det. Der er et barn.” … s. 172, Nu har han en unge i Aalborg, med runde, skrå øjne der følger ham alle vegne. s. 173).

Kp. 8 s. 175-209 (Aalborg 1931-1932 s. 175-207. Gudrun har været i Aalborg i fire måneder. Hun arbejder, gør rent og vasker for fru Carstens. s. 175, Adgang til hjemmet/Haraldslund for Børnenes Slægt er den første søndag i hver måned fra 3-5. Bestyrelsen. s. 176, ”Vi kan godt bruge én nede i køkkenet til at hjælpe kokkepigen.” s. 179, A. Det er Gudruns første dag, og hun stiller i køkkenet klokken halv seks som aftalt. s. 181, Det lader ikke til at frk. Madsen/bestyrerinden har mere på hjerte, hun kigger i sine papirer. s. 182, B. Barneplejerskerne er altid viklet ind i hinanden i samtale og latter. s. 184, En dag sniger hun en sukkerknald i lommen og stikker ham/Erik den da hun går forbi kravlegården hvor han sidder. s. 185, ”Den lille, sorte Erik? Han er blevet sendt i pleje, det er over en uge siden, hvorfor det?” s. 186, Fire uger senere er der snak blandt pigerne i køkkenet. ”Tænk, de har sendt ham tilbage.” s. 187, C. Gudruns far Jens Peter har en sværm af stikkende bier i sig. s. 189, D. Karen Marie har skaffet Gudrun et værelse på Østre Allé. Hun deler med en anden pige, Christine, som er husassistent. s.192, Cai Louis og hans forældre var enige om at Gudrun og det barn han havde lavet på hende allerede da hun havde været i huset hos dem i halvanden måned, ikke var fine nok til ham og den position/som boulevardkøbmand i Aalborg, der lå i vente til ham. s. 195, Og nu vidste hun ikke om den lille pige var blevet givet væk til en familie … s. 195, ”Hvor længe siden er det?” spørger Christine. ”Vel godt tre år nu.” s. 195, ”Og så kom der et barn til.” s. 195, ”Kom, Christine, vi tager på Palads Kafeen i aften.” s. 196, E. På asylet begynder madmor at stikke til Gudrun. s.200, De ved ikke at hun arbejder på varieteen hver aften. s. 200, F. Måske er der alligevel nogen, der har snakket. s. 202, En dag hun henter service oppe i stueetagen på Haraldslund, ser hun Erik stolpre af sted på to små vaklende ben. s. 202, G. Noget vælter ovenpå. s. 204, Det er hendes/Gudruns far der raver rundt. Han er hønefuld … s. 204, Madmor hvisker til Gudrun. ”Rend ned efter politiet – skynd dig.” s. 205 Forstanderinden … ”Jeg må bede Dem om at forlade huset omgående. De/Gudrun skal ikke komme tilbage.” s. 207, København 1931-1935 s. 208-209. Lai Fun fortsætter, Agnete fortsætter s. 208, Hun/Agnete tænker på at han i hvert fald har ét barn derude, Erik ved hun nu at han er kommet til at hedde. s. 208).

DEL III Erik s. 211-403.

Han gifter sig med hende s. 213. Kp. 9 s. 215-295 ( Aalborg 1936 s. 215-241. Gudrun kigger hen ad havegangen og op ad trappen til Haraldslund. s. 215, ”Fru Christensen er det blevet til.” s. 215, …”min mand/Alfred kan ikke se nogen grund til at vi betaler for pleje, når vi kan tage ham/Erik hjem til os.” s. 216, ”Mellem os er han mere kvik end flere af de andre børn her.” s. 217, Nu går det også bedre med armene, han /Erk fejer helt hen til lågen og betragter sit værk. Det er pænt. Ligesom frk. Erika gerne vil havde det. s. 220, A. Frk. Erika ser så tilfreds ud at Erik ikke kan lade være med at smile til hende. s. 222, B. Erik går med sin nye mor gennem gaderne. s. 226, ”Vi bor nede ad den gade … Danmarksgade nummer femogtyve.” s. 226, Han tager det sorte og hvide tøjdyr op til sig. s. 227, ” Jeg/Gudrun har syet den til dig for lang tid siden. Den hedder Bobo.” s. 228, ”Du ved godt at jeg er din rigtige mor, ikke?”, s. 229, ”Jeg hedder Alfred.” s. 231, Inde fra stuen kan han/Erik høre Alfred tale til Gudrun. ”han er en sød lille en.” s. 231, ”God nat”, siger Gudrun. ”Vil du have et kys?”, ”Ja, tak.” Erik taler højt og tydeligt og høfligt. s. 234, C. Erik lader hånden glide hen over hovedgærdet med Alfreds løvsavarbejde på toppen. s. 240, Aalborg 1937 s. 242-266. Erik skal i skole når det nye skoleår begynder. s. 244, Her er der kun Lars og Holger … s.244, A. Alfred har snittet et gevær til Erik. s. 245, Drengene/Lars og Holger går, og de tager Eriks gevær med. s.247, En stor, fed rotte kratter rundt under Gudrun og Alfreds seng lige bag ved potten. s. 249, B. Alfred kigger alvorligt på ham. ”Du bliver ikke taget væk herfra. Du skal bare i skole.” s. 251, C. Erik forsøger at gå stille forbi familien Jensen på første sal, manden derinde er så vred altid og synes at Erik larmer. s. 252, Sådan går de hen ad gaden, Alfred og Erik … s. 253, Alfred åbner døren til manufakturhandleren. s. 253, Hun/Gudrun sætter sig på hug hos ham/Erik og føler på stoffet. ”Du er fin.” Så rejser hun sig op og vipper kasketten s. 255, D. Erik sidder i klasseværelset og forsøger at lytte. s. 257, Hr. Henriksen rækker ud efter linealen på katederet. Erik træder hen til hr. Henriksen … s. 258, E. Det er kun blevet værre (for Jens Peter) efter Gudrun har hentet sin unge hjem fra asylet. s. 262, F. Erik er ude at løbe et ærinde for sin mor. s. 264, Aalborg 1938 s. 267-275. ”Bor Alfred her egentlig ikke mere?” s. 267, Og Alfred kommer hjem, da det bliver morgen. s. 268, Alfred ser på Erik. ”Men du læser godt. Find noget mere/i Arbejderbladet.” s. 270, A. ”Men vi skal bruge nogle penge, Erik.” ”Jeg kan samle aluminiumskapsler fra mælkeflaskerne.” s. 273, B. ”Vi ses igen, lille mand. Du kan besøge mig/Alfred ovre hos Lisbeth.” s. 274, Aalborg 1939 s. 276-280. Erik ser det allerede da han går langs torvet, den store bunke på fortovet længere ned ad Danmarksgade. s. 276, Mormoren tørrer hænderne i forklædet. ”Hvorfor har du/Gudrun ikke bedt om hjælp til huslejen?” s. 277. De skal bo oppe under loftet i et etagebyggeri på Boulevarden s. 278, Mormor gør plads til Erik og Gudrun i stuen. s. 280. Aalborg 1940 s. 281-295. Apotekeren rækker den sidste pakke til Erik som nikker og løber af sted. s. 281, Nogle formiddage går han bare omkring og ser hvad der sker, hvad tyskerne har for og den slags. s. 281, Alt hvad Erik tjener, lægger han i sin kræmmerpung som er Alfreds gamle … s. 282, Han beslutter at give mormor 25 øre om ugen for kost og logi … s. 282, ”Jeg/Alfred bor i Dannebrogsgade, kender du/Erik den?” .s 283, A. Erik har været i skole hele ugen … Det er fordi han mødte Alfred den dag. s. 285, Erik slår op i hæftet og ser at han har fået G/godt. s. 285, Hun/Lisbeth åbner døren så han kan træde ind, og i det samme kommer Alfred ham i møde. s. 286. ”Se, Eva, … Hun 4 år kan allerede godt lide dig, hvad?”. s. 287, B. ”Hun/Gudrun leder efter arbejde, siger hun”. s. 289, C. Han /Erik går ned i havnen … Alfred står og skovler kul … s. 291, ”Du er Alfreds dreng, ikke?” ”Jo”. ”Ja, han kan ikke slæbe sig på arbejde mere … at den er gal med lungerne?” s. 292, D. Han/Erik er alene i stuen, for Gudrun er ikke kommet hjem. s. 294, E. Erik venter i gaden indtil han ser Eva komme gående med sin mor. s. 295).

Kp. 10 s. 296-364 (Dokkedal, juli 1941 s. 296-300. Han /Erik sover også på sofaen her i den nye lejlighed s. 296, Nu hvor Bernhardt Berg overnatter oftere og oftere … s. 296, ”Tre til Dokkedal.” Erik har aldrig været ved stranden sådan rigtigt. s. 297, Endelig kommer bussen, og de kan tage hjem. Erik med et brækket kraveben. s. 300, Aalborg, januar 1942 s. 301-310. Marskandiserens hænder griber om skøjterne som Erik har gået og kigget på så længe, og bærer dem hen til disken. s. 301, Birthe Viola rækker hånden ud mod ham. Han tager imod den, og de får stablet ham på benene. s. 304, A. Da Eriks forstuvning har fortaget sig, er isen stadig tommetyk, alle mødes ved søen, og Erik er en af dem, der har skøjter. s. 307, Aalborg, maj 1942 s. 311-316. Erik traver hen ad Kjellerupsgade. Han kan ikke være derhjemme på grund af Bernhardt … s. 311, Bernhardt hæver stemmen. … ” Han må lære at slås, hvis han skal klare sig” s. 315, Gug, september 1942 s. 317-323. Inde i stuen er de voksne, Bernhardt, moren og Bernhardts drukvenner. s. 317, Gugvej er for dem der ikke har et sted at bo. s. 318, A. I barakkerne deles kvinderne to og to om et komfur … s. 321, Bernhardts hånd vifter utålmodigt. ”Jeg skal have en krone for hver sæk du sælger.” s. 322, Aalborg 1943 s. 324-335. Erik bor hos sin mormor og morfar i Falstersgade. s. 324, Han er næsten 13 år … s. 324, A. Erik vil gerne afsted, badeanstalten i Løkkegade er et af hans yndlingssteder. s. 327, ”Hvad hedder du?” ”Villy,” svarer drengen og ligner ét stort eventyr s. 328, B. Der er én der er blevet slået ihjel af tyskerne ude i skoven … s. 330, ”Du, Erik, kom her.” s. 330, Morfar sukker. s. 331, Han mødes med Villy og Peter, og de smutter rundt i byen … s. 332, Efter flere måneder kommer moren tilbage. s. 335, Erik indstiller sig på at passe på. Nu er det hjem til Bernhardt. s. 335, Aalborg, maj 1944 s. 336-348. Cirkus Belli er i byen, det er næsten sommer og Erik og Villy … s. 336, New China, mine damer og herrer … s. 337, Manden kigger ud i mørket igen. ”Din far hedder Djon Lai Fun.” s. 340, A. Om nogen lægger mærke til at kineserne har fået et nyt medlem i truppen, ved Erik ikke, han glider bare ind. s. 342, ”Du skal i gang med at lære så du kan komme i manegen,” siger den høje.. s. 343, B. Endelig bliver det Aalborg, og han kan stige af toget som en fri mand. s. 347, Mormor åbner bare døren for ham som hun plejer … s. 347, Aalborg, september 1944-1946 s. 349-364. Dagen før sin fjortenårs fødselsdag bliver Erik konfirmeret … i Vor Frue Kirke i Aalborg … Indskrevet i kirkebogen som søn af søfyrbøder Alfred Valdemar Haakon Christensen og hustru, Gudrun Valborg født Pedersen. s. 349, Det er første gang mormoren sætter sine ben i deres/Gudrun og Bernhardt nye lejlighed i Amagergade … , s. 351, A. Bernhardt har læst avertissementerne i Aalborg Stiftstidende og fundet en plads til Erik hos gårdejer Lassen i Vårst. s. 355, Erik skal sove på loftet over svinestalden. s. 357, Sønnen Poul bliver næsten en ven for Erik, han er i hvert fald til at stole på. s. 358, B. En majaften er Erik gået i seng, da Poul står neden for stigen og råber op til ham s. s. 359, ”Krigen er slut. Tyskerne har overgivet sig. Det er rigtigt! Jeg ville bare sige det.” s. 359, C. Erik får 5 kroner om ugen og femhundrede kroner for et halvår. s. 361, Da der er skiftedag igen den 1. november, bliver Erik sendt til en gård oppe ved Vadum. s. 363, Da hans moster Bertha i København skaffer ham en plads som elektrikerlærling, bliver han glad. s. 364).

Kp. 11 s. 365-378 (København 1947-1948, s. 365-378. Moster Bertha henter Erik i ankomsthallen s. 365, LPH = ”Lærlinge-Pleje-Hjem” s. 365, Det er en splinterny herrecykel. ”Den er fra os alle sammen. Berthe og onkel Ejvind og Anker har også spædet til/onkel Hans.” s. 366. Jens … ”Du/Erik tager overkøjen.” s. 367, A. I december cykler Erik på arbejde med stige, værktøjskasse og madpakke. s. 371. For i Istedgade bor hans far. s. 371, Lai Fun forsvinder ind ad sceneindgangen/Apollo ved Tivoli s. 373).

Kp. 12 s. 379-403 (Rebild Bakker-Frederikshavn, juli 1949 s. 379-384. Erik står i pedalerne op ad bakken. s. 379, Senere sidder Erik ved siden af Kirsten. s. 383, 1950 s. 385-393. Erik har spist søndagsmiddag hos Kirstens forældre som sædvanligt … s. 385, Fru Salskov smiler af Kirstens ros og kigger interesseret på Erik. s. 385, A. Om mandagen banker Erik på døren til lærlingehjemmets kontor og håber at moster Bertha stadig er der. s. 389, Drengen/Træskolars stopper op ved en skomagerbutik, …”Far, kineseren, du ved, tryllekunstneren, kan du huske hvilket nummer han bor i?” s. 391, Aalborg, september 1957 s. 394-403. Der er langt fra København til Aalborg på det hårde sæde i det skrumplende tog. Kirsten får lyst til at rejse sig … s. 394, Barnet i maven vender sig svedigt og glat i hende … s. 394, Gudrun betragter Kirstens mave. …At hun skal være farmor. s. 396, ”Bo, Bo!!” Gudrun går ind i et værelse og kommer tilbage med en dreng som må være syv-otte år. 397, Hun/Kirsten vil skrive til Gudrun for fremtiden. s. 403, Stakkels Erik behøver ikke at vide noget. s.403). DEL IV Nete s. 405-473. Hun rører ved det sovende barn … s. 407.

Kp. 13 s. 409-420 (København, nov. 1957 Rigshospitalets fødeafdeling s. 409-411. ”Kirsten”. Der ligger tre andre kvinder på stuen, men Erik får ikke hilst på dem …, s. 409, ”Se,” siger Kirsten igen ….” Vores Nete … s. 410, Hvidovre, februar 1964 s. 412-415. Erik er på værkstedet på Gammel Køge Landevej. s. 412, ”Det er en dame, fru Agnete Frandsen. s. 413, Aalborg, Hvidovre, København marts 1964 s. 416-420. I Aalborg sidder Gudrun i sin brune sofa … skidt fra hendes og Bos hænder og Bernhardts selvom han har været død et par år nu. s. 416, En gang om året kommer de, Kirsten sender brev … s. 417, Nete er stolt af at være stor, og hun strenger sig an for at være en dygtig pige. s. 418, Det irriterer Sara, og det er det værste. s. 418, I København, ikke så langt fra skolegården i Hvidovre, dør Netes farfar, Djon Lai Fun … s. 420).

Kp. 14 s. 421-430 (Hvidovre, august 1971 s. 421-424. Oppe i bussen sidder 7. klasse og ser ud på alle forældrene som er mødt op foran Avedøre Skole for at vinke farvel. s. 421, Hvidovre, sept. 1973 s. 425-426. ”Det ved du godt vi ikke skal snakke om, Nete.” s. 425, Hvidovre, april s. 427-430. ”Åh, håhåhå, det er godt gjort, ”griner onkel Søren, ”Skål på det.” s. 427, Han/Erik stiller sig i den åbne kælderdør og ryger og kigger ud i sin have. s. 429).

Kp. 15 s. 431-437 (Aalborg, okt. 1993 s. 431-437. Kirsten og Erik sidder i Gudruns lejlighed og får en tår kaffe. s. 431, Men nogen egentlig sorg synes han ikke han mærker på trods af at hans mor er død. Hans mor. s. 432, ”Nu er jeg/Erik jo også blevet 63. ” s. 432).

Kp. 16 s. 438-442 (Hvidovre, juli 1995 s. 438-439. Andreas ligger på sofaen og er næsten lige så lang som den. Han er 12 år og allerede højere end sin morfar/Erik. s. 438, Hvidovre, december 1999 s. 440-442. ”Jeg kommer ikke til at dø i dag og heller ikke i morgen.” Kirsten er lille og grå i hospitalssengen. Nete smiler til hende. s. 440, ”Jeg/Nete er to og fyrre, mor.” s. 441).

Kp. 17 s. 443-457 (Hvidovre, maj-juni 2000 s. 443-457. Og så ved han/Erik det igen, som alle de andre morgener her, Kirsten er død, han er alene. s. 443, ”Ja, ja. Far/Erik, jeg/Nete ville sige at jeg kommer forbi i dag. Hvis det passer dig?” s. 444, ”Hun/mor Kirsten fortalte mig at din far var kinesisk. Min farfar. Og han var tryllekunstner.” s. 446, A. Han /Erik prøver at sove, men er for urolig. s. 449, B. I dag kommer Nete med tre slags kage … s. 452, ”Vi tager til Kina, du og jeg og Andreas. s. 452, C. Natten trækker lange tråde af ham/Erik til han ikke længere har noget omrids. s. 455, ”Og jeg/Erik tager til Kina sammen med dig og Andreas. s. 456, D. Erik trækker en stol hen til skabet s. 457, Postkortet Ægte Original Kineser. s. 457).

Kp. 18 s. 458-473 (Hvidovre, april 2001 s. 458-460. ”Vil du med op, eller venter du her?” s. 458, ”Gå I bare ned til taxaen. Jeg/Erik er ked af det, Nete. s. 459, Kina, april-maj 2001 s. 461-473. De sidder på 15F og 15G og har lagt håndbagagen under sæderne foran. s. 461. ”Mit navn er Zhang Wen-yang, eller hvis det er lettere: Kings.” s. 464, ”Det her/postkortet billedet er min bedstefar. Fra Kina.” s. 464, ”Og mange slægtsbøger blev brændt under revolutionen….s. 465, A. Kings har styr på deres rute … s. 467, De kører i tog til Guilin s. 468, De spiser fisk i øl i en landsby ved Li-floden med udsigt til kalkstensbjergene s. 469, I templet de besøger, køber hun røgelse. s. 470, B. Jinju knæler, bukker, hvisker, sætter røgelsen i sandet. s. 473). Noter s. 475. Tak til s. 477.

https://www.gyldendal.dk/produkter/malene-ravn/i-dine-øjne-48468/andet-9788702272833

Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, psykologi og samfundsfag Anmeldelser: Information anmeldelse: Mesterligt fortalt. Jyllands-Posten, 19. nov. 2018: Tingene gentager sig. Vi bliver ved med at gøre de samme dumme ting mod hinanden. Kultur s. 16-17. Anmeldelse i Kultur s. 23, 8. dec. 2018, 4 stjerner: Kan rigtige danskere kun have gyldent hår og blå øjne? Weekendavisen, Bøger, 7. dec. 2018. Skæbnens lunkne skipperlabskovs af Lars Bukdahl.

Rinpoche, Chökyi Nyima: ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed. Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019) Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag. I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9 Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt. s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt. I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40). II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72). III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år. Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.

Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen: 1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha. Du kan betale via bankoverførsel. Angiv "Kloster i Nepal" som meddelelse. Reg nr.: 6845 Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT).

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.

S

Sareen, Manu: Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år). En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247.Kina, kinesere indgår i fortællingens plot. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960 Se undervisningsforslag

Sillanpää, Sami:Beijing Love Story. Interview biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2014. Illustrationer mellem s. 192-193. 329 s.

Aktivistparret Zeng Jinyan (f. 1983) og Hu Jia (f. 1973) har i over 10 år spillet en helt central rolle i kampen for demokratisk frihed i Kina. Deres historie giver et rystende indblik i Folkerepublikkens brutale undertrykkelse af egne borgere. I kampen for ytringsfrihed, demokrati og borgerrettigheder i Kina står ét par helt centralt: Zeng Jinyan (TIME Magazines top100 liste) og Hu Jia (EUs Sakharov-pris 2008).

Gennem mere end 10 år har deres ihærdighed, frækhed og gennemslagskraft på internettet provokeret de kinesiske myndigheder, og de har levet med chikane på åben gade, aflyttede telefoner, tæsk, husarrest, spontane afhøringer, tortur og fængsel. Hu Jia arbejdede i begyndelsen for en forbedring af Kinas miljø og blev hædret af det officielle Kina for sit arbejde. Men da han i begyndelsen af 00’erne skiftede spor som systemkritiker og arbejdede med sundhedskatastrofen for aids-inficerede bønder i Henan-provinsen begyndte modstanden fra det hemmelige politi Guobao. Parret får en datter i 2007 og sidst på året blev Hu Jia fængslet indtil 2010. Zeng Jinyan overgiver sig for den altkontrollerende overmagt, parret skilles, og hun får til sidst lov at rejse til Hong Kong med datteren, hvor hun læser kvindestudier og er fiktions forfatter.

BEIJING LOVE STORY fortæller parrets dramatiske historie fra miljø- og AIDS-aktivisme til et liv med husarrest og fængsel som online superstjerner for Kinas aktivistiske ungdom. Deres kamp og drømme er på godt og ondt udtryk for det moderne Kinas brutale, men også fremgangsrige historie fra Maos kulturrevolution i 1960’erne til i dag.

Sami Sillanpää (f. 1974) er udlandsredaktør på Finlands største avis, Helsingin Sanomat. Fra 2003-09 rapporterede han fra Beijing, hvor han lærte Zeng Jinyan og Hu Jia at kende. I forbindelse med bogudgivelsen besøgte Zeng Jinyan København 20-21. august 2014.

Indholdsoversigt

Bogen har en detaljeret oversigt s. 5, derfor er der blot valgt nogle overordnede her: Kort over Kina s. 6, Kort over Beijing s. 7. Bogens tre dele: Del I Frihed s. 21-87, Del II Kærlighed s. 89-232, Del III Had s. 233-305. Personregister s. 327-329.

http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/forlag/2014-08-06/beijing-love-story

Læs fx Jes Randrups anmeldelse i Jyllands-Posten International s. 14-15, den 19. august 2014: I Kina fører kamp for rettigheder til personlig ruin. Eller Ole Nyengs i Weekendavisen Bøger # 34, 22. august 2014, s. 14-15

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag (se under Kampen for det gode liv), dansk, historie og samfundsfag

See, Lisa: Blomsternettet. Forlag: Schønberg 1997. Sidetal: 379 Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/blomsternettet

See, Lisa: Sneblomst og den hemmelige vifte. Forlag: Aschehoug 2006. Sidetal: 300 Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/sneblomst-og-den-hemmelige-vifte

Shan, Sa: Pigen, der spillede go. Roman. Husets Forlag/S.O.L. 2006. 258 sider

Under Japans invasion af Kina i 1930'erne møder vi en 16-årig kinesisk pige, der slår alle modstandere i spillet go. En af hendes modstandere er en ung japansk officer, der, trods sin indgroede militaristiske og imperialistiske etik, ikke kan undgå at blive forundret over den lille pige, der spiller som en mand. De tos møde er som selve spillet - tilbageholdt, subtilt og overraskende stærkt. Alt imens fortsætter den japanske hær sin fremmarch i Kina med blod og ødelæggelse til følge.

Den intense roman består af 92 kapitler, ingen af dem er over 5 sider. Til oplysning kan nævnes, at vi er i 1936-1937, japanerne har besat Manchuriet. Jordskælvet i Tokyo fandt sted i 1923. Forfatteren Shan Sa er født i 1971 og flygtet til Frankrig. I 2001 vandt denne roman Gymnasiast-Goncourt-prisen, der uddeles efter en afstemning blandt en storjury af 15-18-årige skoleelever i hele Frankrig. http://www.husetsforlag.dk/hf/index.php?id=180 Læs en anmeldelse af romanen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/sw67101.asp http://www.litteratursiden.dk/boeger/pigen-der-spillede-go (S) Historie

Shin Dong-Hyuk og Blaine Harden: Flugten fra Camp 14 - én mands utrolige rejse fra Nordkorea til friheden i Vesten. Selvbiografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2012. 269 s.

Shin Dong-hyuk (f. 1983) er født og opvokset i Nordkoreas mest berygtede arbejdslejr, Camp 14, som barn af to politiske fanger. Han har aldrig mødt kærlighed og omsorg i et liv med tæsk, tortur og daglig kamp om mad, hvor man uden at tøve angiver venner og familie i den Den Kære Leders navn. Det lykkes Shin som den hidtil eneste ”indfødte” at flygte fra lejren. Gennem et ødelagt og hungersnødplaget Nordkorea kommer han til Kina og videre til Sydkorea og til sidst til USA. FLUGTEN FRA CAMP 14 er et gruopvækkende indblik i de ydmygende og brutale forhold, hundredtusindvis af fanger lever under i Nordkoreas arbejdslejre. Og det er den ubegribelige historie om manden, der gjorde det umulige - og fandt livet.

Indholdsoversigt: Kort 7-10. Forord: en lærestreg 11-14. Introduktion: Havde aldrig hørt ordet ”kærlighed” 5-31. Kp. 1 Drengen, som spiste sin mors frokost 32-43. Kp. 2 Skoletiden 44-53. Kp. 3 Overklassen 54-68. Kp. 4 Moderen forsøger at flygte 69-74. Kp. 5 Moderen forsøger at flygte – version 2, 75-79. Kp. 6 Denne horeunge duer ikke 80-86. Kp. 7 Solen skinner også på musehuller 87-91. Kp. 8 Moderens blik 92-95. Kp. 9 Reaktionær horeunge 96-106. Kp. 10 Arbejderen 107-116. Kp. 11 En slapper på svinefarmen 117-125. Kp. 12 Syersker og stikkere 126-134. Kp. 13 Slut med angiveriet 135-146. Kp. 14 Flugtplaner 147-153. Kp. 15 Hegnet 154-159. Kp. 16 Tyverier 160-171. Kp. 17 Mod nord 172-184. kp. 18 Grænsen (Kina) 185-192. Kp. 19 Kina 193-202. Kp. 20 Asyl (Kina) 203-213. Kp. 21 K’uredit K’adus 214-224. Kp. 22 Sydkoreanerne er ikke særlig interesserede 225-235. Kp. 23 USA 236-249. Epilog: Ingen flugt 250-255. Appendiks: De ti regler i Camp 14, 256-260. Tak 261-264. Noter 265-269. BLAINE HARDEN er en sværvægter i amerikansk journalistik. Gennem årtier har han været korrespondent for Washington Post i Asien, Afrika og Østeuropa, siden indenrigsreporter for The New York Times og fast skribent for Times Magazine og The Economist. http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/artikel/475011:Boeger--Flugten-fra-Camp-14 Læs fx Henrik Gade Jensens flotte anmeldelse og Lars Froms artikel i Jyllands-Posten 6. sept. 2012. Find den på SkoDas Infomedia. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag

Stone, Jeff: Tiger. Borgen 2005. 224 sider. Bogen handler om Henanprovinsen i Kina 1650. Det hemmelige Cangzhen-kloster overfaldes af den frafaldne munk, Ying. Den unge krigermunk, Fu, tigeren, og hans kammerater tager den ulige kamp op. (Ungdomsbog).

Su, Tong: Under den røde lygte: en fortælling. Per Kofod, 1993. 107 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/under-den-r%C3%B8de-lygte

Sun Tzu: Kunsten at føre krig. Den vigtigste bog om strategi verden endnu har set. Gyldendal Business 2015. På dansk ved Rasmus Hastrup, ud fra Lionel Giles’ engelske oversættelse og inspireret af senere oversættelser. 167 s.

Den ultimative dygtighed ligger

     ikke i at vinde
     ethvert slag,
     men i at besejre fjenden
     uden overhovedet at kæmpe.
     Den højeste form  for krigskunst
     er at angribe
     selve strategien.

Kunsten at føre krig har inspireret fyrster, præsidenter, statsministre, virksomhedsledere og sportsstjerner verden over i mere end 2500 år. Dette mesterværk om, hvordan man vinder ethvert slag, uanset om det er en krig, et opgør mellem konkurrerende organisationer eller en politisk magtkamp, er blevet nyoversat fra engelsk og udkommer her i sin oprindelige form, der har form som digte.

Sun Tzu levede 544-496 f.v.t. i den kinesiske stat Wu. Han var general og militærstrateg. Hans bog "Krigskunsten" bliver anset for at være det tidligste værk om militær strategi og er endnu i dag et af de mest betydningsfulde på området. Både formand Mao og Ho Chi Minh læste og brugte bogens anvisninger, hvor en af de mest berømte (men ofte oversete) er den, at man altid skal lade en overvunden fjende beholde en åbning, så han kan trække sig bort. Indholdsoversigt: Planlægning s.7-16, Krigsførelse s. 17-25, Strategisk offensiv s. 27-36, Taktiske dispositioner s. 37-45, energi s. 47-56, Styrker og svagheder s. 57-69, Kampen s. 71-82, Taktiske forandringer s. 83-90, På march s. 91-107, Terræn s. 109-121, Taktiske situationer s. 123-145, Angreb med ild s. 147-155, Spionage s. 157-167. http://www.gyldendal.dk/kunsten-at-foere-krig-id38347

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, Dansk, Erhverv og finans, Filosofi, Historie, Idræt, Psykologi og Samfundsfag.

T

Tan, Amy: Benbrudslægens datter. Borgen, 2001. 369 sider Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/benbrudsl%C3%A6gens-datter Du kan læse en artikel 'Gul udenpå, hvid indeni. Kultur- og generationskløfter hos Amy Tan' på Litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/sw19723.asp http://www.litteratursiden.dk/artikler/gul-udenpaa-hvid-indeni-kultur-og-generationskloefter-hos-amy-tan

Tan, Amy: De hundrede hemmelige sanser. Borgen, 1996. 356 sider Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/de-hundrede-hemmelige-sanser

Tan, Amy: Klub Held og Glæde. Borgen, 1998. 285 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/klub-held-og-gl%C3%A6de

Tan, Amy: Køkkengudens hustru. Borgen, 1992. 447 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/k%C3%B8kkengudens-hustru

Tao Te King (Dao de Jing) – visdommens bog. Oversat af Peter Eliot Juhl (Piao Yu-suen). Sphinx Forlag 2010. 2. udgave, 3. oplag, 96 s.

Denne klassiske kinesiske visdomsbog rummer kernen i den kinesiske filosofi om yin og yang og skildrer, hvordan energierne forvandles. En bog der på samme tid er let at forstå og meget dyb. Oversætteren har valgt at følge originaltekstens enkle formuleringer, der lægger op til, at læseren selv opnår en dybere forståelse ved at relatere teksten til sin egen aktuelle erkendelsesmæssige situation. Indholdsfortegnelse s. 6-8 og oversigt med Begyndelsesord i alfabetisk orden s. 91-92. http://www.sphinxforlag.dk/?%26Oslash%3Bstens_visdom:Tao_Te_king Forlagets forside tryk her: http://www.detukendtes.dk

Tigerdræberen Wu Song og andre fortællinger fra de store kinesiske romaner, udgivet af Vibeke Børdahl. Solum, 1989. 167 sider, illustreret. Uddrag af seks klassiske kinesiske romaner fra Ming- (1368-1644) og Qing-dynastiet (1644-1911).

Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ." Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskriften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Kina er nævnt eller er centralt: s. 8, s.9 Chang Jiang = Yangtze floden, s. 37 Chang Jiang = Tuotuo = Tongtian = ’floden, som er vejen til himlen’ = tibetansk Drichu ’ hub-yakens flod’, s. 37 Den Gule Flod = Huang He, s. 37 Mekong floden, s. 56 Beijing nævnes i forbindelse med Grønland, s. 59 Grønlands fremtid: Kina nævnes, s. 77 Tao Te Ching, 500 f.Kr. citat, s. 118-119 Teknikere fra Kina i Khartoum i Sudan, s. 128 I Etiopien hjælper kinesere med at bygge et kraftværk og en dæmning, s. 141 Kinas planer, s. 144 Kinas Manasarovar sø i Tibet, s. 148 og 150 Kinas befolkningskoncentration, s. 154 Kineserne anlagde Karakoram vejen, s. 175 Kina dæmning i Tibet, s. 183-184 Lao Tse citat, s. 223-224 Altajbjergene i Kina og Rusland, s. 228 Kina nævnt, s. 250 Kina.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

TONG, SU: FLODBRED (HE AN). Forlaget Klim 2022, 469 s. Oversat af Sidse Laugesen. Omslagsdesign: Malene Rauhe. Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond. 5-stjernet anmeldelse af Henriette Bacher Lind i JP Bøger; side 14 i JYLLANDS-POSTEN LØRDAG DEN 7. MAJ 2022. Tragikomisk roman om en søn; der segner under sin fars synder. Tong Zhonggui, PEN name Su, født 23. jan: 1963. I referatet af de 27 kapitler vil personnavne m.v. kun være sorte første gang de bliver nævnt. Bogen har ingen noter bagerst. Underafsnit i kapitlerne står med ( ). Bogen egner sig til undervisning i fagene: Biologi under seksualitet; Erhvervsøkonomi under Handel; Psykologi under Seksualitet; Samfunds- og Kulturfag under Andet.

www.klim.dk

FØRSTE DEL s. 7-263.

Søn s. 9-41

1. Alt dette handler om min far. s. 9-21. (Det var et valg, min far traf for tretten år siden. Han valgte floden, og så måtte også jeg forlade landjorden ... Pramflåden Solvendt sejler op og ned ad Jinque-floden året rundt, så min far og jeg levede som fiskene; ... min fars så tidligt ældede krop. s. 9. ... den kvindelige martyr Deng Shaoxiang ... i det kommunistiske kvad, ser synges syd for Yangtze. ... min far, Ku Wenxuan, var engang hendes søn ... s. 10. Hendes heroiske heltegerninger stod hugget i en stele af granit, ... i skakpavillonen i Youfang ... hvert år på Qingming, dagen, hvor man mindes de døde...s.11. ... Hendes far var kistemager i Fenghuang. Hun var familiens eneste datter, kaldt frøken Kiste s. 11-12. ... hun var stukket af med en frugtbonde fra Jiulongpo ... begav sig afsted for at bedrive revolution s. 12. ... Hun skulle levere fem Mauserpistoler til en undergrundskommunist Skakkongen. s. 13. ... Hun trådte ind i pavillonen med bambuskurven på ryggen ... den ene af de to mænd, der sad i lange kåber og spillede skak, xiangqi, var gendarmernes øverstkommanderende klædt i civil. s. 14. ... Vent, sagde hun, vent, mit barn er i Bambuskurven, ... s. 17 Så skal jeg altså ikke skydes, men hænges? sagde hun, Godt, jamen så hæng mig da, ... s. 19. Feng Laosi fiskede nysgerrigt den mystiske kurv op af vandet og opdagede, at der sad et drengebarn i den. ... spædbarnet ... var min far s. 20. ... på børnehjemmet i Maqiao. s. 20. ... lille Xuan ... var martyr Deng Shaoxiangs søn. s. 21).

2. Min far var engang martyr Deng Shaoxiangs søn. s. 21-34. ( ... en sommerdag ankom en mystisk arbejdsgruppe fra distriktet s. 21. ... partisekretær Ku fra Youfang fik ham (Feng Laosi) buret inde. s. 24. ... Zhao Chuntang, leder af propaganda afdelingen forklarede alvorligt, at Feng Laosi var klasseafviger s. 24. Der var en historiestuderende i arbejdsgruppen, en ung mand ved navn Xia. ... han mistænkte Feng Laosi for at have 'udskiftet tronarvingen med en strejfende kat 1 ... og indsætte sit eget illegitime barn som den kvindelige martyrs efterkommer. s. 26. ... modermærker. s. 26. ... Og så var der sådan et kravl som Skurv Fem ... på sin balle. s. 28. ... den dag offentliggjorde arbejdsgruppen konklusionen på deres rapport. Min far var ikke Deng Shaoxiangs søn, min mor ikke ... svigerdatter, og jeg ... ikke barnebarn. s. 30. Min mor gik fuldstændigt fra forstanden ... "Hvad skal du med hammer og mejsel, Qiao Limin?, spurgte smeden. s. 30. ... havde hun fået den røde plade med ordene Af revolutionær Martyr slægt hakket fri. s. 30. ... idioten Pian Jin ... havde gennet sin flok af gæs hen i Arbejdernes og Bøndernes Gade. s. 32. ... din farfar er ... flodpiraten Feng Laosi. s. 32).

3. Næste dag blev jeg forvandlet til Tomskid***. s. 34-41 ( Min ulykke begyndte med min fars ulykke. ... så var jeg, Ku Dongliang, heller ingenting. s. 34. Ude foran Chaoyang-apotek fik jeg øje på Skurv Fem, hans lillebror Skurv Syv og drengenes Storesøster Skurv. s. 34).

Isolation s. 42-49

Min far sad tilbageholdt i tre måneder inde på bredden. s.42. (Min far befandt sig oppe på loftet i Vandrehjemmet Vårbrise ... i isolation, mens arbejdsgruppen forhørte ham. s. 42. I den periode svingede min mor Qiao Limin meget. s. 44. ... Jeg sneg mig over til vandrehjemmet ... en ung mand i mørkeblå Mao-habit ... Xia ... var fjenden ... s. 44. Arbejdsgruppen bad familien om at hente Ku Wenxuan hjem. s. 45-46).

Livsførelse s. 50-70

Hvis en mand har problemer med livsførelsen, så er det, fordi han har ligget med kvinder. s. 50. (Mor hadede og foragtede det mandlige kønsorgan, og hendes had gik også ud over mig. s. 51. "Er du (far) klar over, hvad jeg laver henne i radiorummet? Jeg klipper artikler ud af aviserne for Zhang Xiaohong!" s. 52. ... smedens søn Guangming kom til syne. s. 55. Som ung var min mor i Youfang og en stjerne inden for arbejderkunst og-kultur. Man kaldte hendes Youfangs Wang Danhuang (filmstjerne) ... s. 58. ... mistede det historisk kontrarevolutionære element Yu Wensun kontrollen over sig selv ... indkøbscentralens korrupte og fordærvede element regnskabsfører Yao dejsede om midt på scenen. s. 59. ...(min) morfar i Maqiao ... var født ind i en slægt af slagtere og havde slagtet dyr og solgt svinekød hele livet. s. 60. Og i kunst- og propagandatruppen ved kunstgødningsfabrikken Rekordhøst fik min mor den anerkendelse, der tilkom hende. s. 61. ... hun forsøgte at forklare lægen (doktor Hao) på hospitalet om de mærkelige lungeaktioner. s. 63. Skilsmissen gik glat igennem. s. 67. Vi byder kammerat Ku Wenxuan hjertelig velkommen om bord på sit nye hjem i pramflåden Solvendt. s. 67. Jeg valgte far. s. 68. Min mor havde bundet (kladde-)hæftet ind i en side fra et magasin ... s. 69. Jeg gemte (kladdehæftet) inde i bylten med sengetøj. s. 69. ... tante Sun fra genbrugscentralen og tante Ge og tante Fu fra hovedbygningen. s. 70).

Floden s. 71-74

Den vinter vinkede jeg farvel til livet på land og fulgte min far mod prammen (Pram 7) og floden. s. 71. (... i dag har jeg levet i pramflåden i tretten år og kommer nok aldrig tilbage på land. s. 71. Hver gang prammen sejlede forbi byen Fenghuang, pegede far op på virvaret af forskelligartede huse. "Kan du se det?" spurgte han. "Templet derovre, huset med de sorte tegl og de hvide mure. Det var der, din farmor havde sit hemmelige våbenlager." s. 74. "Det var her, din farmor kæmpede for revolutionen". s. 73. ... hvert år ved Qingming og den 27 september hængte far et stort banner op på vores pram med ordene: Martyr Deng Shaoxiang lever for evigt i vore hjerter. s. 73).

Paradis s. 75-89

I dag er der kun gå tilbage, som kender historien om pramflåden Solvendt s. s. 75. (Lad mig først fortælle om den mælkehvide slæbebåd. ... en besætning på syv-otte mand, som i virkeligheden er organiseret som arbejdere. s. 75. Der er i alt elleve pramme i pramflåden Solvendt. s. 76. Pramfolkene påstår, at de kommer fra den sunkne by Meishan. s. 76. Yingtao (pram 5) Hun var fuldstændig forgabt i moderrollen og vandrede dagen lang fra pram til pram med sin lillebror bundet på ryggen. s. 78. ... en polstret sofa ... var det eneste møbel, sin far havde bragt med sig inde fra land og et tydeligt bevis på hans status og magt i Pram 7. s. 80. (min far) havde taget initiativet til kvinderne, og jo opdaget, af Zhao Chuntang eller af maskinskriver Jin. s. 80. Jeg lukkede (min mors) kladdehæfte ... (den revolutionære heltinde) Li Tiemeis ansigt på forsiden. s. 81 "Giv mig hæftet, Dongliang ... sin skamløse unge ... du slår mig ihjel ...". s. 82. På pramflåden Solvendt fandt far en sidste flok tilbedere. ... de blev ved med at kalde ham partisekretær Ku. Kvinderne syntes, at de burde hjælpe os, de syntes at Qiao Limin var en grusom kvinde. s. 82. Jeg var sikker på, at han (far) var interesseret i Deshengs kvinde (pram 6?), og jeg tro ede også, at han var ude efter Sun Ximings kvinde (Pram 1) ... s. 83. ... og far var opmærksom nok til at opdage, at jeg havde fået en grim vane med at onanere. s. 84. Far sendte pludselig kulskovlen for fuld kraft ind under mig, ... Wang Seksfingers døtre havde samlet sig ovre på pram 6 for at se på løjerne, ... s. 88).

Ord s. 90-94

Det var første gang, jeg blev drevet ind på bredden af min far. s. 90. (Jeg kom i land ved andefarmen, og der var ingen mennesker at se. s. 90. Idioten Pian Jin ... "Hør, du skal sige til din fatter, at det er mig, der er Deng Shaoxiangs søn ... hendes rigtige søn!" s. 90. ... Jeg havde gået i mellemskole der i tre måneder, før jeg rejste. s. 91. ... mor arbejdede på Korn-og oliemøllen ... næsten helt ovre i landsbyen Fengyang ... det var næsten mørkt, da jeg nåede frem. ... i produktionshallen var min mor ... den tredje var en ung mand i blå uniform, betjent Hong fra politistationen. s.93. Min mor for frem ... og stak mig tre rungende lussinger, mens hun prustende forklarede de andre hvorfor. s. 94.)

Havn s. 95-111

Jeg bo ede et par dage i fællesbygningen ved Korn- og oliemøllen, så rejste jeg igen. s. 95. (... så jeg besluttede mig for at vende tilbage til prammen. s. 97. Det var den betro ede sekretær Zhao Chunmei fra hovedbygningen (fragtkontoret), den nye leder Zhao Chuntangs lillesøster. s. 98. "Det var mord", sagde hendes hæse stemme. "Min kære Tang er død, Ku Wenxuan har myrdet min kære Tang." s. 99. ... jeg fik øje på mester Liu, der sad højt ... (kranens) førerhuset ... s. 99. Min far fik overflyttet Tang, far gjorde ham til leder af dyrlægeklinikken.. s. 101. ... hun vil havde ham (din far) til at klæde sig i hamp og knæle foran Tangs grav for at vise ham respekt." s. 102. Når prammene kom fra Wufu ... var det en last, der skulle skibes videre til den ... gådefulde militærbase i Shannan. s. 103. ... jeg kunne se pram 7 ... med en last på tredive-fyrre levende svin, min far stod krumbøjet ved kanten af lastrummet ... s. 103. Og Desheng og Gamle Qian svingede lange stager gennem luften for at jage Zhao Chunmei væk. s. 105. ... så havde mester Liu fuldstændig ret. Det var min far, der ... havde listet den grønne hat over hovedet på Tang ... s. 106. Min far havde (næsten) klippet sin penis af. s. 109. ... Desheng udbrød lettet. "... gode gamle Ku ... afsted til hospitalet, så vi kan få den syet på igen!" s. 110).

Pramfolk s. 112-138

1. Det er nemt at glemme. s. 112-121. (Hver gang jeg kom tilbage til Youfang ... sagde de: "Du ved, Halvpiks søn." ... min far, han havde kun en halv pik. s. 112. Jeg ... fik øje på tre velkendte ansigter, Skurv Fem, Skalde-Chen og Wang Xiaogai ... Vi er ordenspatruljen ... hører under ordenspolitiet ... s. 116-117. ... fra og med i dag skal folkene fra pramflåden Solvendt registrere sig kollektiv, når de går i land. s. 119)

2. I begyndelsen lagde pramfolkene ikke mærke til, at de blev skygget. s.121-138. (Tilsyneladende var et Wang Seksfinger, der råbte op som den første. "Løb! De vil anholde os!" s. 122. " Det der skal du ikke begynde på, Li Desheng. s. 124. ... Lær af kammerat Mei ..." s. 127. Jeg åbnede tasken, stak hånden ind og mærkede tre breve (fra min far). ... Det var til Zhang i amtets partikomite, til Liu i præfekturets partikomite og til Jiang i provinsens partikomite s. 132. Jeg løb ud af markedet. ... løb over til posthuset og stoppede fars tre breve i gabet på postkassen ... s. 135.

Østenvind 8 s. 139-147

Jeg husker stadig det storslåede syn, da projekt Østenvind 8 satte i gang. s. 139. (...Det (Youfang) var ... et strategisk knudepunkt for den kommende olieledning. s. 139. Det efterår så man de største oversvømmelser i over hundrede år. s. 139. "Det her er chokbrigadernes pram", sagde jeg. "Vi har ikke sneget os om bord, "råbte den lille pige hidsigt. ... "Huixian (pigens navn), du kan ikke tale sådan til fremmede...", mumlede moderen fraværende. s. 147.).

Eftersøgning s. 148-158

Jeg ved ikke hvorfor, men første gang jeg så Huixian og hendes mor, var jeg sikker på, at de var af ukendt oprindelse. s. 148. (Den lille piges mor var væk. ... den lille pige ... havde grædt og råbt hele natten ... s. 152. Sun Ximings søn Erfu genkendte Huixian "Det er hendes mor, der er væk," sagde han. Alt, hvad der handler om døden, er tabu på prammene. ... Det nytter ikke at tale om tabu med en pige på seks-syv år ... s. 154. Huixian ... pegede over på mig og råbte: ... "min mor er på hans pram!" ... flere blev stående på agterdækket af Yingtaos pram 5. s. 157).

Sofa s. 159-174

1. Huixian sad i vores kahyt, sad på min fars polstrede sofa. s. 159. (Erfu og Dayong stod med ansigterne klinet mod glasset ... de følte sig uretfærdigt behandlet. s. 162. ... Yingtao fra pram 6 ... kunne ikke holde sin jalousi i ave. s. 163).

2. Den dag trådte far endelig ud frakahytten, og da han dukkede frem, holdt han stadig bogen Anti-Dühring i hånden. s. 164. (Jeg trådte frem og skubbede ham tilbage mod agterkahytten. ... som den første sendte jeg sønnen Dayong afsted ... så skubbede jeg til hans lillesøster ... skrid tilbage til pram 5 med dig." s. 166. Da vi nåede ud omkring landsbyen Luqiao, kom Desheng og hans kvinde over for at høre, hvordan det gik med barnet. s. 168. Det var mig, der bar Huixian på ryggen over til pram 1. s. 173).

Huixian s. 175-202

1. Det år forsøgte pramfolkene at sende Huixian tilbage til bredden s. 175-190. (Da prammene nåede Wufu ... fandt de frem til civil administrationen ... "Børn skal afleveres samme sted, som de bliver fundet ... s. 175. Kvindelige vagter er noget særligt ... Vinterblomst gik tættere på Huixian ... s. 183. "Min far hedder Jiang Yongsheng, min mor Cui Xia, de er begge forsvundet". s. 186).

2. Hovedbygningen lå nord for havnen. s. 191-202. (Vi forlod bomuldslageret ... og endelig nåede vi frem til den gråhvide fireetagers bygning. s. 191. ... for at undgå at blive forstyrret af Halte GU i receptionen, bad jeg Sun Ximing ... med Huixian vente ude ..., mens jeg sneg mig ind gennem vinduet i lokummet. s. 192. ... kvinderne råbte nu i kor: "Vi har et barn med, som vi gerne vil aflevere til dig, partisekreyær Zhao!", s. 195. Kontorkadren Zhang Siwang var den første til at svare. Ridende på ryggen af Sun Ximing ... fik Huixian øje på kvindeforbundskadre Leng Qiuyuns blomstrende bluse. "Er det min mors bluse, du har på, tante?" spurgte hun. "Har du måske set min mor?" s. 197 ).

Lodtrækning s. 203-219

Hvis man skal sige, at pramflåden opfostrede Huixian, så bør man også understrege, at de ti år fuld af kærlig omsorg begyndte, da nogen følte sig trådt over tæerne. s. 203. ( ... "Storesøster, kom. så skal jeg vise dig, hvordan man leger snoreleg" s. 204-205. Dayong blandede sig ... "Din mor bor nede i Jinquefloden, din mor, hun er en vandånd ". s. 206. Desheng ... "det eneste vi kan gøre, er at trække lod om, hvilken pram barnet skal være på". s. 210. ..."Uanset hvem der vinder, så bliver det et kollektivt ansvar at opfostre hende". s. 211. "Dongliang ... masserne modsætter sig, at du har vundet lodtrækninggen ... Iøvrigt har I ikke en eneste kvinde om bord". s. 213. (far) ... "det er kun vores pram, der har en tiger, den kommer frem om natten, og den spiser børn." s. 217. ... så lod hun sin vrede gå ud over mig, ... "Jeres pram er dårlig, jeg kan slet ikke lide jeres hjem". s. 217).

Mor s. 220-237

Da Huixian ankom til pramflåden, anderkendte hun ægteparret Sun Ximing som sine plejeforældre. s. 220 (Hun fik rigeligt med mad og var pæn i tøjet, gik bedre klædt end børnene Dafu og Erfu og fik bedre mad end dem. s. 220. "Det gør ikke noget, at man mangler sin mor, så længe man har har Partiet!" s. 227. ... (min mor Qiao Limin) "Jeg skal overflyttes til kulminen ved Xishan ... jeg skal være instruktør." s. 236).

Flodens stemme s. 238-244

Floden kan tale s. 238 (... af alt, hvad der kom flydende ned ad floden, havde jeg den største interesse for konservesdåser. s. 238).

Flodceremoni s. 245-263

Det efterår gled Jinque-floden afsted uden høje bølger og storm. s. 245 (... efter oversvømmelserne forsvandt byen Huagezhuang - Mønsterleje fra flodens øvre løb. ... i flodens nedre løb var Xiannüqiao - Nymfebro sunket til bunds ... s.245. ... på den anden side af Liqun, opdagede jeg en ny og driftig handelsby brede sig med vanvittig hast. ... Det var Dongfeng Bahao Xincun - Nyby Østenvind 8, og at den husede de bygningsarbejdere fra Østenvind 8, der ikke ønskede at rejse hjem igen. s. 245-246. Min far rørte normalt aldrig alkohol, men den syvogtyvende september var en undtagelse. Her drak han sammen med martyr Deng Shaoxiangs genfærd, og jeg fik lov at tage et par slurke. Og da jeg forlod dagligvarebutikken med (risvin)krukken i favnen, hørte jeg bogholderen Firøjede Ma råbe:"Lad ikke din far drikke for meget, ... han skaber blot mere sorg." Jeg sad foran skakpavillonen på en stak silkekalligrafipapir og drak, tømte ene mand en halv krukke vin. s. 260. Og da jeg vågnede af drømmen, var jeg for alvor blevet voksen. s. 263).

ANDEN DEL s. 267-469.

En ung pige s. 267-275

Jeg længtes efter at se Huixian blive voksen. s. 267. (Et almindeligt brunt kladdehæfte ... jeg tilføjede ekstra detaljer om hendes liv ... s. 267. ... jeg kaldte Huixian for solsikken s. 268. ... når hun blev voksen ... ville jeg være jaloux ... mit viljestærke forplantningsorgan, der besejrede hovedets fornuft. s. 269. Og med et forstod jeg. ... Hun havde fået sin første menstruation. s. 270).

Den Røde Lanterne s. 276-292

1. Det var kun mig, der kendte forbindelsen mellem Huixian og solsikken. s. 276. (... lærer Song fra distriktets Kunst- og propagandatrup. ... finde en pige, der kunne spille Li Teimei fra Den Røde Lanterne til festparaden på nationaldagen. s. 276. ... Huixian stillede sig i positur, mens hun holdt den røde lanterne løftet i vejret. s. 278. ... manden, der spilede Li Yuhe havde kun en lille stormlygte i hånden. Kvinden, der spillede bedstemor Li, stod stille og roligt med tomme hænder. s. 280. På tredjedagen skulle paradeoptoget videre til Maqiao!!! ... tre ... små hjuldampere. s. 281).

2. Omkring den tolvte måned foldede paradetoget endelig bannerne sammen og standsede trommernes buldren. s. 284. (først fik Huixian undervisning hos den berømte skuespillerinde Hao Liping i Jinque Teaterkompagni. s. 284. ... hos præfekturets partikomite. Huixian gik til den højtstående afdelingsleder Liu ... han forsøgte at trøste Huixian med et citat af Formand Mao: Den, der står fast, vil sejre til sidst. s. 286).

En berømthed s. 293-317

1. Den unge kvinde Huixian ankom til Youfang med en rød metallanterne i hånden og slog sig ned der. s. 293. (Hun havde ikke lyst til at være placeret i paradevognen for studerende, hun ville op på den forreste vogn. "Men den ... er jo forbeholdt arbejderne,"sagde lærer Song, s. 294.)

2. Huixian flyttede ind i hovedbygningen. s. 300. ( Hun bøde på værelse med Ceng Qiuyun, lederen af Kvindeforbundet. s. 300. Afdelingsleder Lius sønnesøn Lille Liu kom forbi. ... Han var et par og tredve år ... Huixian følte sig draget af ham. s. 302. ... de smarte piger i badeanstalten inde i byen ... de gik alle sammen med bh! s. 306. Ved hjælp af en bunke bh'er tog Huixian afsked med sin pigetilværelse. s. 308)

3. Da problemet med brystpartiet var løst, blev Huixians næste hovedpine den lange fletning, som hang ned til taljen. s. 310. (Xiaofu, familien Suns yngste søn, var bange for, at en af de andre ville snuppe Huixian for næsen af ham, så han sprang ud på landgangsplanken og rakte ud efter hende. s. 316).

Salon Folket s. 318-331

I den periode tilbragte Huixian det meste af tiden i Salon Folket. s. 318. (Salon Folket var byens modemekka. ... De samlede sig om frisør Cui. s. 318. Gamle CUI og Huixian ... besluttede sig ... Huixian samme frisure som heltinden Ke Xiang i den seneste modelopera Dujuanshan - Gøgebjerget s. 319-320. Huixian ... fremover skulle hun tjene folket, fremover skulle hun trimme, barbere og klippe. Og det år fyldte Huixian nitten. s. 331).

Klipning s. 332-347

Jeg har levet tretten år på floden, men i det sidste år forblev mit hjerte på bredden. s. 332. (Wang Xiaogai fra ordenspatruljen kom der tit og var tydeligvis interesseret i Huixian. s. 333. ... frisør Chen hørte min stemme ... s. 339. ... kranfører lille Qian fra havnen ... kendte mig ... s. 341).

En dag s. 348-388

1. Jeg ved ikke, om det var Deshengs kvinde, der fortalte det til min far, eller om han havde hørt pramfolkene sladre om mig. s. 348. (... far pegede på vækkeuret i kahytten ... to timer ... Jeg tog rejsetasken og kravlede op fra kahytten ... s. 349. "Ku Wenxuan ... er søn af flodpiraten Qiu den Store! ... hans mor var Smatkål . s.357. ... Zhao Chunmei gik hjem og hængte sig, de har netop reddet hende ned fra bjælken. s. 364).

2. Da jeg trådte ind i Salon Folket igen, blandede lugten af mad sig med lugten af Glory-sæbe. s. 364.

3. Da jeg trådte ind i Salon Folket for tredje gang, slap jeg kun lige netop ud med livet i behold. s. 374. (Først lagde jeg ikke mærke til tante Jins lillebror Sanba. ... "Tomskid," sagde Sanba, ... "Du har måske travlt med at nå i graven?" s. 374. ... "jeg kommer ikke til at røre dig, det bliver mine (3) brødre ..." ... en hærdebred fyr med moustache ... Li Zhuang nr. 7 og var berømt langs Jinquefloden, fordi han havde slået ihjel ... 17 år gammel ... s. 375. ... råbte Sanba bag mig. "Tag du bare hjem til prammen og vent på mig der!" s.379).

4. Jeg løb som en gal. s. 379.

Straffen s. 389-412

Det var ikke nemt at undgå fars straf efter en så voldsom overskridelse af tidsfristen. s. 389. ( Xiaofu kom løbende for at give mig en hånd. ... hvis far jagede mig fra borde ... ville jeg begynde et nyt liv inde på land. s. 391. ... Xiaofu ... råbte:"Din far har drukket pesticid og ligger på hospitalet!" ... jeg sprang ned fra tankbilen og satte i løb til hospitalet. s. 407. Fjerde Tøs, Chungengs lillesøster, løb bag mig og slog mig med en kæp ... s.407. Min får kastede op i ansigtet på mig, og jeg kastede op ud over fars krop. s. 412).

Et ensomt skib s. 413-426

Da far blev udskrevet, havde pramflåden lagt fra land. s. 413. (Jeg kom gående ned over havnen med min far på ryggen og så pram 7 ligge alene tilbage ved stensætningen, som et vraget skib fortøjet ved verdens ende. s. 413)

Mindetavlen s. 427-452

Jeg gik i land. s, 427. ("Det er lærer Jiang fra Wufu, der er den retmæssige arving." s. 436. Det var martyrs ... mindetavle ... jeg ville bringe hjem ... til min far. s. 438-439.

Kom ned s. 453-464

Når jeg ser tilbage på de tretten år på floden, så er det, jeg fortryder mest, at jeg bandt min far. Jeg kan stadig huske, da jeg løsnede rebene den nat. s. 453. (Jeg førte min far hen over dækket, så han kunne se mindetavlen inde på bredden s. 453. Kranarmen løftede stentavlen i vejret ... så gled den stille og roligt ind over prammens stævn, hvor far tog imod den med åbne arme. s. 453-454. Det var et mirakel. Min far endte livet med kroppen bundet fast til mindetavlen, min far var blevet en kæmpe. ... Kæmpen kastede sig i floden, og jeg kunne ikke standse ham. s. 463).

Fisken eller det sidste ord s. 465-469

De næste par dage søgte jeg efter min far i Jinque-floden. s. 465. (På tredjedagen fandt jeg stentavlen. Man kunne ane en menneskeskikkelse under den, men ... da jeg dykkede ned igen, var skikkelsen væk. s. 465. ... "Huixian er på vej væk, hun skal giftes ... med lille Zhu fra amtets kulturafdeling!" s. 468. Idioten Pian Jin var kommet ud fra hospitalet, han var kommet for at gøre regnskabet op. s. 469).

U

V

W

Wang, Xianfeng: Den farefulde klippetop: pige i Maos Kina. Rosinante, 2000. 159 sider.

Selvbiografisk. Wang Xianfeng (f. 1951) bor nu i Danmark. Læs en kort omtale af bogen på http://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100%3A22920243 og om hendes bøger på dansk her: http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=13004

Wei, Hu: Shanghai baby. Rosinante, 2002. 245 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/sw4876.asp http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shanghai-baby-af-hui-wei

Witte, Michael: Den kinesiske æske: roman. Tiderne Skifter. 1992. 157 sider. Psykologisk thriller.

Wong, Ola: Slaverne fra Tanzhou. Humoristisk krimi. Forlaget Punktum 2011. 319 s.

Da Eliza slår en handel af med den lokale afdeling for den Kinesiske paramilitære organisation går det op for Eliza, at det er med livet som indsats. En katten-efter-musen jagt går ind og tager hende lige fra Kinas industriområder til milliardærklubberne i Hong Kong, og fra det svenske besættermiljø til slumkvartererne i København.

Indholdsoversigt: Kp. 1 s. 5-31 Tanzhou er ikke bare en grim by. Kp. 2 s. 33-40 et døgn senere. Kp. 3 s. 41-43 Foran mig standsede. Kp. 4 s. 45-54 Om fredagen, præcis kl. 16. Kp 5 s. 55-68 Jeg sov på bagsædet. Kp. 6 s. 69-79 Dagen efter. Kp. 7 s. 81-97 Sejlbåden lå fortøjet. Kp. 8 s. 99-102 Fung og Fung. Kp. 9 s. 103-111 Tjenestepigen Flora Cruz. Kp. 10 s. 113-115 Vicky sad i sin sofa. Kp. 11 s. 117-121 Apple Dailys fotografer. Kp. 12 s. 123-130Efterårskulden. Kp. 13 s. 131-141 Maskinen lettede fra Hong Kongs lufthavn. Kp. 14 s. 143-145 Jeg vågnede klokken halv syv. Kp. 15 s. 147-156 Efter lang tids venten. Kp. 16 s. 157-164 Micke P. Lod os forstå. Kp. 17 s. 165-192 Vicky vågnede tidligt. Kp. 18 s. 193-196 To timer senere vågnede jeg. Kp. 19 s. 197-207 Jeg sad fast i et jerngreb. Kp. 20 s. 209-212 Sekretæren Jens kom. Kp. 21 s. 213-222 Commando Rosenmöllan. Kp. 22 s. 223-233 Tommy Klingas hjem. Kp. 23 s. 235-239 Sovesofaen. Kp. 24 s. 241-246 Mens konen talte. Kp. 25 s. 247-250 Da jeg kom hjem. Kp. 26 s. 251-255 Hjertestarteren føltes kold. Kp. 27 s. 257-258 Politiets analyse viste. Kp. 28 s. 259-267 Hampus rullede rundt. Kp. 29 s. 269-278 Jeg skulle blive. Kp. 30 s. 279-303 Søndag morgen. Kp. 31 s. 305-312 Love kiggede på mig. Epilog s. 313-319 Ugen efter.

Ola Wong (f. 1977) Kina-korrespondent har i mange år rapporteret hjem til svenske dagblade fra Shanghai, og han er desuden kendt for roste fagbøger om Kina. http://www.forlagetpunktum.dk/slaverne-i-tanzhou Læs den fine anmeldelse her: http://kpn.dk/boger/article2469044.ece

Jesper Wung-Sung har vundet kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2018 med bogen Alfred og Gabestokken. Forlag Høst og Søn 2018. 95 s.

Wung-Sung, Jesper: DRENGEN der ville redde JULEMANDEN fra at blive skåret i SKIVER. Kalenderbog. Forlaget Høst og Søn 2018. Illustreret af Lasse B. Weinreich. 135 s. Hvad gør man, når ens travle forældre hyrer en au pair til at stå for julestemningen derhjemme, og det så viser sig, at hun med al sandsynlighed er på vej til Nordpolen for at skære selveste julemanden i skiver?! Som om Kaj ikke havde nok at se til med skolens tyran, Conrad Ørevoks, og den krævende rolle som Josef i årets krybbespil. Et krybbespil, hvor sødeste Gerda fra klassen endda skal spille Maria. Nu skal Kaj oven i det hele også redde julemanden!

Navne er normalt kun noteret første gang de bliver nævnt. 1.december s. 5-9.( Se, det var en rigtig ønskeliste! Den var meget længere end nogen stil, Kaj nogensinde havde skrevet i skolen. s. 5, Kaj var mest med, fordi han syntes at Maria var sød; altså Gerda, der spillede Maria i stykket. s. 5, Kajs lillebror/Troels kom vadende ind. s. 6, ”Så det her …” sagde Far. ”… Er Marivuda/au pair, ” sagde Mor. s. 7). 2.december s. 10-13. (De havde øvet krybbespil for første gang. s. 10, … Conrad Ørevoks havde jagtet ham/Kaj. s. 10). 3.december s. 14-18. (Der gik lidt, inden drengene forstod, at hun troede, at julemanden kom ned gennem emhætten! s. 15). 4. december s. 19-23. (Kaj havde ingenting hørt, men deres lærer, klasse-Lasse, skældte ikke ud. Han var selv i mægtigt højtidshumør. s. 19). 5. december s. 24-30. (Den/dukke var lavet af ståltråd, en kokosnødskl og en grøn klud. s. 27). 6. december s. 31-35. (”Marivuda spurgte …”sagde Mor. ”… Viikkehavde noget juletræ, ” sagde Far. s. 31, De skiftedes til at trække slæden, som juletræet skulle transporteres hjem på.” s. 32). 7.december s. 36-41. (Der var engang et Jesusbarn. s. 36, Stykket skulle opføres for familie og venner før jul. s. 39). 8.december s. 42-46. (”Lad os/Marivuda og Troels bygge en snemand! ” foreslog han/Kaj. s. 42). 9. december s. 47-51. (På den niende dag i julemåneden var Conrad Ørevoks ikke at se på skolen eller i skolegården s. 47). 10. december s. 52-55. (Den 10. er ubetinget den kedeligste dag i julemåneden. s. 52). 11.december s. 56-60. (Vaskemaskinen larmede, hvilket gjorde det nemmere for Kaj at snige sig ind på Marivuda, der var ved at lægge tøjet sammen i bryggerset. 57, ”Julen var faktisk engang en hedensk festdag,” sagde Kaj. s. 59). 12.december s. 61-66. (”Men det er jul,” sagde Kaj ”Og i julen skal man hjælpe andre mennesker.” ”Okay-Kaj,” svarede Marivuda. ”Du støvsuge alle huset.” s. 61). 13.december s. 67-69. (Det var Luciadag. Eller Gerdadag.s. 67). 14.december s. 70-75. (Marivuda havde opsnappet et sted, at det ikke var rigtig jul her i landet, hvis man ikke bagte honninghjerter. s. 70). 15. december s. 76-81. (”Kukkelokker er kleine - små sataner, ” svarede hun/Marivuda, mens hun stadig ledte mellem grenene. s. 77). 16. december s. 82-87. (Mor og Far havde lovet at være tidligt hjemme … at arbejdet med at få kontrakterne på plads desværre gjorde, at de ville komme for sent hjem. s. 82). 17.december s. 88-94. (”Jeg får varm idé!” sagde Marivuda. ”Du skrive til Canram …” s. 89). 18.december s. 95-99. (”Så er jeg hjemme!” råbte han/Kaj. ”Marivuda?!” s. 95, ”Det er min … neffe,” svarede hun, ”min nevø/Oscardo.” s.97). 19. december s. 100-105. (Der var engang at krybbespil … s. 101, Sebastian var temmelig irriterende til daglig, når han bare var Sebastian, men alligevel dobbelt irriterende, når han spillede vismand. s. 101). 20.december s. 106-109. (”De kommer ikke,” sagde Kaj. ”Ingen af dem/Mor og Far”. s.106). 21. december s. 110-115. (På denne den enogtyvende dag i julemåneden befandt der sig en rødbede på Kajs værelse. s. 111, Alle fars hvide skjorter var blevet farvet lyserøde. s. 115). 22.december s. 116-121. (Kaj og skurken Marivuda stod foran, hvad man kunne kalde deres andet opgør. s. 117). 23.december s. 122-129. (Hele dagen gik Kaj og klukkede over sin plan. s. 122). 24.december s. 130-135. (Der blev spillet høj julemusik ovenpå. s. 130, De endte med at fejre jul på Familievænget 7 uden diamantkæden. s. 131, ”Det er Zula og Zila,” sagde Mor. s. 134, I køkkenet var de nye au pairer, tvillingerne Zula og Zila fra Los Volkapyt, allerede i gang med at rydde op. s. 134). Høst og Søn http://rosinante-co.dk/drengen-der-ville-redde-julemanden-fra-at-blive-skaaret-i-skiver-id47057

Se Billedkunst og design, Biologi, dansk, idræt, religion, samfundsfag

Jesper Wung-Sung: Alfred og Gabestokken. Forlag Høst og Søn 2018. 95 s.

Alfred og gabestokken er et moderne eventyr om at være anderledes, om at være barn og voksen og om forelskelse og frihed. Den unge Alfred har siddet fastspændt i gabestokken under de sidste mange konger, og ingen kan helt huske, hvorfor han blev sat i den. Han er verdensmester i at råbe fornærmelser efter alle forbipasserende og særligt efter kongen, men alt forandres med den nye konge og tjenestepigen Rebecca, der dagligt besøger Alfred. Alfred og gabestokken er et billede på, at alle eventyr og samfund har brug for en, der tør råbe op. På ægte eventyrvis er det hele krydret med en dejlig humor.

Indholdsoversigt:

Kp. 1 På torvet i dette kongerige stod Alfred i gabestokken og galede op s. 5-6. Kp. 2 Hvorfor var det nu, at Alfred var endt i gabestokken? s. 7-11. Kp. 3 Alfred sov dårligt hver nat s. 12-16. Kp. 4 Alfred hadede også fluer s. 17-20 (en pige havde taget sig af ham s. 18). Kp. 5 Det var mange år siden, at alle træer på torvet var blevet fældet s. 21-25. Kp. 6 Der var ingen dage i gabestokken, hvor Alfred ikke havde ondt et eller andet sted … s. 26-29. Kp. 7 Årene gik, og tre dage efter, at Alfred så endnu en død forpjusket krop – R513’(R = rotte) … s. 30-34. Kp. 8 En gang imellem forestillede Alfred sig, at der på torvet i en anden by … s. 35-40 (Rebekka kommer med en kande med vand til Alfred s. 38). Kp. 9 Den næste nat hørte Alfred skridt over torvet s. 41-45 (”Kan du heller ikke sove?” spurgte den unge konge s. 41). Kp. 10 Alfred blev vækket af hændernes skænderi s. 46. Kp. 11 Solen nød godt af sommeren s. 47-50. Kp. 12 ”Hvad er det … brrr… med mit … ahhrr … hoved?” s. 51. Kp. 13 Da Rebekka besøgte ham for tredjegang … s. 52-56. Kp. 14 ”Nogle gange har jeg planlagt i mit hoved, hvad jeg vil sige … s. 57-59. Kp. 15 Rebekka var ikke længere den eneste, som besøgte Alfred s. 60-63. Kp. 16 Efteråret begyndte med en let raslen i bladene … s. 64. Kp. 17 ”Sikke en flot hat!” s. 65-68. Kp. 18 Alfred drømte, at han spankulerede igennem byen … s. 69. Kp. 19 ”Vi to er vist ikke så forskellige …” s. 70-73. Kp. 20 ”Vi skal den vej!” råbte højre hånd s. 74-75. Kp. 21 Et snefnug kommer sjældent alene s. 76-78. Kp. 22 Da sneen først var begyndt at falde, så den ingen grund til at stoppe s. 79-82. Kp. 23 Det var nat inde i snedriven s. 83. Kp. 24 Alfred havde aldrig været syg, men nu blev han stadig mere syg, for hver dag der gik s. 84-85. Kp. 25 Først gik det langsomt, så gik det stærkt s. 86-88. Kp. 26 En knop springer ud på et træ s. 89-90. Kp. 27 ”Jeg holder hammeren, og du holder sømmet!” råbte den ene hånd s. 91-92. Kp. 28 Tjenerne børstede hver brosten … s. 93. Kp. 29 ”Har du har hørt, at han skal benådes?” sagde den ene hånd s. 94-95. Kp. 30 Der havde aldrig været så mange samlet på torvet til en forårstale … s. 96-97. Kp. 31 Årene gik, som de altid er gået … s. 98-100.

http://rosinante-co.dk/alfred-og-gabestokken-id45993

Pressen skriver: »Det er en kort og absolut børneuvenlig historie, som Jesper Wung-Sung har gang i. Hvem gider at høre om vrede og spyt og ukvemsord, når man kan se ind i foråret og pigernes blå øjne? Alligevel lykkes det for Rebecca, som er tjenestepige på godset, at løsne op for Alfreds kolde hjerte og vrede mave, så han bliver lettet for alle de onde ord. Lyder det mærkeligt? Det er mærkeligt! Sært, kantet og grotesk. Et eventyr uden eventyrlighed. Fortalt med en blanding af forvreden grin og grum smerte, som rammer dig lige et sted, du ikke havde ventet. Jesper Wung-Sung sviner dig til, og du må selv tørre op bagefter. Det er stort. Det er sandt. Det er sådan en historie, man ville ønske, man ikke havde læst (normalt er det ellers kun Bent Haller, der skriver den slags)!.« Fem stjerner - Steffen Larsen, Politiken

Se Almen og Tværfag, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.

Jesper Wung-Sung: Lillefingeren. Forlag Høst og Søn 2017. Gennemillustreret af Otto Dickmeiss. 91 s.

‘Lillefingeren’ er en eventyrlig fortælling i 18 korte kapitler om de to brødre, storebror Arne og lillebror Finn, hvis lillefinger en dag pludselig er væk, og den rejse de begiver sig ud på for at finde den. Fortællingen balancerer på en knivsæg mellem et realistisk og et eventyrligt plan, på allerbedste måde vist i Otto Dickmeiss forunderlige tegninger af dyr, planter, mennesker, pølsevogne, rockerhalsbånd bestående af afklippede lillefingre og meget andet, og hvor størrelsesforholdet også er noget Dickmeiss leger med. Sikke nogen skønne frisurer han har udstyret Arne og Finn med. Der er tale om illustrationer der på bedste måde er både poetiske og brutale, og som tilfører fortællingen helt nye betydningslag, samtidig med at de er loyale over for Jesper Wung-Sungs tekst. Moralen i fortællingen ligger i, at både Finn og Arne undervejs finder noget der er langt vigtigere end den lillefinger, der er blevet væk. ‘Lillefingeren’ kan også læses som et moderne eventyr og en dannelsesfortælling for lidt større børn. Det er livsvigtige spørgsmål, der tages under behandling her. ‘Lillefingeren’ egner sig både til oplæsning derhjemme og i skolen. Her er nok at samtale om undervejs i fortællingen og efter endt oplæsning – indholdet, sproget, enkeltord, og i allerhøjeste grad også Otto Dickmeiss detaljerede og indholdsmættede tegninger. De kalder på, at man som læser fordyber sig i dem undervejs. ‘Lillefingeren’ vil i undervisningssammenhæng kunne berige ethvert eventyrforløb – eller også kan den “bare” få lov til at stå for sig selv og lægge op til en filosofisk samtale om, hvad der betyder noget her i livet, eller den kan indgå i en forfatterskabslæsning sidst i indskolingen eller først på mellemtrinnet.

Indholdsoversigt: I parentes er enkelte deltaljer anbragt. Prolog s. 9 Hvordan skal man betegne Finn? Kp. 1 Arne ligger på sin seng og stirrer op i loftet … s. 11-14 (A. Min finger er væk s. 11, B. Legehuset er bygget op omkring oldefars gamle ridsede høvlebænk s. 12). Kp. 2 Finn aner ikke, hvor lillefingeren er blevet af, og Arne aner ikke, hvor de skal lede s. 15-17 (Når et firben bliver forskrækket, taber det halen … s. 15). Kp. 3 Det er længe siden, Arne har været i parken s. 18-20 (Solen skinner og parken er fuld af hunde s. 18). Kp. 4 Finn er meget tavs og trist, og Arne er meget tavs og træt s. 21-23 (Pladsbillet s. 21). Kp. 5 På skiltet står: PØLSE-PARADISET s. 24-27. Kp. 6 Arne og Finn leder videre s. 28-31 (Legomandkasket s. 31). Kp. 7 På skiltet står: ROCKER-BORGEN – medbring venligst din egen kiste! s. 32-38 (Rockerlederen bærer en halskæde af afklippede lillefingre s. 33). Kp. 8 De to brødre, Arne og Finn, går videre i tavshed s. 39-41. Kp. 9 Arne og Finn tager elevatoren op til øverste etage i højhuset s. 42-47 (”Goddag, mit navn er Arne,” siger han til den kridhvide due, der sidder på gesimsen … s.46). Kp. 10 De to brødre, kaldet Arne og Finn, går cidere gennem byen s. 48-50. Kp. 11”Skal vi derind?” spørger Finn og glor op og ned ad slottet og fra det ene forgyldte tårn til det andet s. 51-55. Kp. 12 Brødrene, som vi har lært dem at kende, Arne og Finn, går videre s. 56-58. Kp. 13 På skiltet står: Skattekontoret – fordi du skylder os alt! s. 59-65. Kp. 14 Arne og Finn går videre s. 66-69. Kp. 15 De to brødre, Arne og Finn, går ud i skoven s. 70-76 (Drengen er så tyk, at han er næsten lige så bred som bordet s. 72-73). Kp. 16 De to brødre, Arne og Finn, går gennem skoven s. 77-80. Kp. 17 Finn siger ikke noget, da Arne åbner den store dør til kirken s. 81-85. Kp. 18 Da Arne og Finn går ned ad den vej, hvor de bor, synes Arne, at alt virker anderledes s. 86-91 (”Hej Mor! Hej Far!” s. 90).

http://rosinante-co.dk/lillefingeren-id41817

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, samfunds-og kulturfag

Jesper Wung Sung modtog lørdag 3. februar 2018 De Gyldne Laurbær 2017 for sit mesterværk En anden Gren, læs her:

En anden gren af Jesper Wung Sung. Roman. Forlaget Rosinante 2017. To illustrationer på forsiden og s. 555. 555 s.

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej. I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen.

Kort om forfatteren Jesper Wung Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, og for den vandt han Bogforums debutantpris og har siden skrevet en lang række anmelderroste og prisbelønnede bøger for både børn, unge og voksne.

Prolog. En mand kommer gående fra den ene side af jorden s. 7 Efter hvert kapitels nummer følger den første sætning eller dele af den + et register af væsentlige navne eller ord første gang de bliver nævnt.

Første del København 1902 s. 9-242. Kp. 1 San (Wung Sung 19 år) stikker kontrakten (på 120 dage) under kåben ved brystet … s. 11-14 (Dampskibet Manchuria s. 11, Hårpisk s. 11, Canton s. 11, Qi en dreng s. 11, Hr. Madsens land s. 12, London s. 12, Perlefloden s. 12, silkefabrik s. 12, Byldeepidemi s. 13, Slagteri s. 13, Skildpadde s. 13, Tranen s. 14, Indviede ligkister s. 14, København s. 14, Sans far og Chens forsvinden s. 14, Sans mor og yngre søskende s. 14). Kp. 2 Sans blik springer hid og did for at få det hele med … s. 15-19 (Hanekamp arena s. 15, Hong Kong s. 15, Shanghai s. 15, Hr. Madsen Johannes s. 17, Huang Ju Xiansheng læge og de 34 kineseres leder s. 17, Lian lanternemager fra Shanghai s. 18, maler So’h Sing s. 18). Kp. 3 Det føles som at gå over en scene i et teater … s. 20 (Ingeborg Danielsen 19 år, Ingensen s. 20, Grosserer Buch s. 20, Henriette s. 20). Kp. 4 San dukker sig beskyttende over drengen, da et rumlende tordenvejr trækker over dækket s. 21-23 (Liu Xianshengs værthus s. 22). Kp. 5 Hun tæller wienerstykkerne … s. 24-31 (Hofbager Olsen s. 25, Frederiksberggade s. 25 Det nye Rådhus bygges s. 25, Bagermester Holm s. 25, Rolf s. 25, Edvard Henriettes forlovede s. 26, Ingeborgs forældre Theodor og Dorthea Christine Danielsen i Rantzausgade, hendes søskende Louise, Betty sofie, George, Otto, Peter, Elisabeth, rosa Viola og Axel Jachim s. 29, Dyrehaven s. 30). Kp. 6 San må have sovet, for drengen rykker i hans ærme s. 32-40 (Dværgen Ning s. 33, Hestevogne s. 33, Dragen s. 35, Tivoli s. 37, Fakiren Djih Djyh Siuon s. 38). Kp. 7 Ingeborg ligger vågen med hænderne klemt mellem knæene s. 41-45 (Ladegården s. 43, Sovetrynen s. 44, Sæbefabrik s. 44). Kp. 8 Er du vågen? s. 46-48 (Hollandske sømænd s. 46, Yuanming Yuan sommerpaladset s. 46, Boksere s. 47, Fan kwai = de fremmede djævle s. 47, Jinan s. 47). Kp. 9 Ingeborg ligger på knæ og beder med hænderne foldet … s. 49-53 (Alfred Benzons fabrik s. 50, Frøken Normalsen s. 50, Vor Frue Kirke s. 51, Prins Christian s. 51, Kanonkongen Gabriel s. 52). Kp. 10 Det bliver morgen, og de er stadig i live s. 54-58 (Peking s. 54, Jian s. 55, Xuan-papir s. 58). Kp. 11 En kommandørkaptajn s. 59-64 (Hunden Sort s. 59, Kommunehospitalet s. 60). Kp. 12 Det er nu, den kinesiske by skal åbne for publikum … s. 65-71 (Pan ling l traditionelle dragter s. 65, Rutschbane s. 65, Sha! dræb s. 66, Kvinden Ajoh er sanger s. 67, gift med lærde Logonam s. 67, Xylofon s. 67). Kp. 13 Den er fra Wundt og Svendsen, hvisker Henriette s. 72-80 (H.C. Andersens eventyr s. 73, Liljefødder s, 79). Kp. 14 Hver dag bringer flere gæster i Tivoli s. 81-86 (Shenning s. 82, Kompas s. 82, Embedsmand s. 84). Kp. 15 Fra de åbner, til de lukker, går Ingeborg rundt i forretningen … s. 87-92 (Langelinie Pavillonen s. 88). Kp. 16 Det er ikke pladsen fuld af døde kroppe med hver sit afskårne lem i munden s. 93-96 (Græshoppe foldet i papir s. 94, Cai Lun papir i år 105 s. 94, Xue Tao-papir s. 94, Cheng Xin Tang papir af morbærtræbark s. 94). Kp. 17 Ingeborg hører sin egen latter … s. 97-102 (Marie Vraa s. 97, Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin s. 98, Luftskipper Lauritz Johansen i luftballon s. 101). Kp. 18 De er fem kinesere i vognen, som hopper og danser s. 103-111 (Griseboere s. 104, Til et hospital s. 105). Kp. 19 Ingeborg klæder sig af og åbner tagvinduet på klem s. 112-114. Kp. 20 San ser sin far for sig … s.115-116 (Garver s. 116). Kp. 21 Der er hverken blade, blomster eller frugter på træet s. 117-121 (Arierne s. 117, Det Kongelige Bibliotek s. 117, Bibliotekaren s. 117). Kp. 22 Omkring teaterscenen … s. 122-130 (Magasin du Nord s. 123, Chen Zhao er digter s. 123, Lei Xu er barber s. 123, Elevator s. 124, Det foldede papir s. 125). Kp. 23 Det var allerede fra fødslen en højst usædvanlig trane s. 131-134. Kp. 24 Hun løfter det tomme emaljerede vaskefad … s. 135-139. Kp. 25 Knægten går mere end raskt til s. 140-148 (Thit s. 147). Kp. 26 Valget står mellem Sortedams Sø og Peblinge sø … s. 149-162 (Jeg og dig og vi to, sejled’ i en træsko s. 149, Svane s. 151). Kp. 27 San vågner i den vuggende robåd … s. 163-169 (Familien Ma fra Shanghai s. 165). Kp. 28 Det er først langt senere, i Berlin, at Ingeborg rigtig begynder at føre dagbog s. 170-171 (Den Københavnske Haveforening s. 170). Kp. 29 San misser med øjnene tilbage ved sit bord på pladsen bag indhegningen i den kinesiske by efter seks dage med høj feber og opkastninger s. 172-178 (Prins Frederik s. 175, Prins Knud s. 175, Skomagerdrengen Fa s. 178). Kp. 30 En kunde kommer ind i butikken og taler om kineserne i Tivoli … s. 179-182 (Marselisborg Slot i Aarhus s. 179). Kp. 31 Kom, siger hun, og det forstår San s. 183-185. Kp. 32 Hvor blev du af? s. 186-189) Ngo ngoi ney = jeg elsker dig s. 188). Kp. 33 Månen er heldigvis dækket af et jævnt skylag s. 190-191 (Poeten Tan s. 190, Qu Yuans digt Li Sao s. 190). Kp. 34 Ingeborg driver rundt i København og ser på mandehænder s. 192-196 (Bagersvendene Hans og Jørgen s. 192). Kp. 35 Hvor solen, lyset, luften og lugtene er væsensforskellige fra, hvad San kender hjemmefra … s. 197-199. Kp. 36 Ingeborg har ikke set San i over en uge s. 200-207 (Fattiglægen s. 204). Kp. 37 San når ikke længere end til det gitter, der omkranser Tivoli s. 208-211. Kp. 38 Ingeborg ved ikke, hvornår det går op for hende, at han ikke vil komme … s. 212-217 (Skuret ved Lersøen s. 212, Doktor Strøberg s. 215). Kp. 39 Da hendes baghoved banker op i væggen, kan han høre, hvordan rotterne flytter på sig inde bagved s. 218-221 (Det lille baghus i Sankt Annæ Gade s. 218). Kp. 40 Jeg arbejder yderligere to timer ugentlig, siger Ingeborg s. 222-226 (Vor Frelsers Kirke s. 226). Kp. 41 Og således har San overlevet endnu en dag i Tivoli s. 227-230. Kp. 42 San har intet andet med sig end det tøj, han bærer, og alligevel er Ingeborg anspændt s. 231-236. Kp. 43 San er ved at splittes ad, da han træder ud af banegården s. 237-242 (Hr. Svend i kroen s. 239, Josefine s. 238).

Anden del København 1902-1903 s. 243-314. Kp. 44 Ingeborg har set dem for sig s. 245-249 (Kælderrum i Lille Strandstræde s. 245). Kp. 45 Embedsmanden har et sløvt blik … s. 250-253. Kp. 46 Ingeborg tror på fremtiden s. 254-258 (Rundetårn s. 255, Grosserer Lippert s. 255). Kp. 47 Hos Wung Sung s. 259-264. Kp. 48 Ingeborg bliver fyret hos Hofbager Olsen sidst på året s. 265-270. Kp. 49 San får aldrig tilladelse til at åbne en restaurant i København … s. 271-276. Kp. 50 Jeg går en tur? s. 272-282 (Brev om nytårskur s. 279, Grosserer William Feldmann s. 280). Kp. 51 Fra de enorme vinduer kan man se over på det oplyste Amalienborg … s. 283-287 (Manden i sengen s, 283). Kp. 52 San fejrer ikke jul s. 288-296. Kp. 53 San har ifført sig sine nye støvler s. 297-298 (Kortspil s. 297, Studiestræde s. 298). Kp. 54 Ingeborg vågner en nat i januar 1903, og San er væk s. 299-300 (Kanin s. 299). Kp. 55 Han må blive stående i kælderskakten med lukkede øjne s. 301-306 (Sjakarbejde på Kvæsthusbroen s. 301). Kp. 56 Der er morgener, hvor Ingeborg er lykkelig s. 307-314 (Nagelstrøms bageri s. 308, Susanna fra bordellet s. 312).

Tredje del København 1905-1906 s. 315-362. Kp. 57 Ingeborg befinder sig i en smal sprække af hvidt s. 317-325 (Vaskekone for hr. og fru Etatsrådsmedlem Ingvardsen s. 318, datteren Christella s. 319, Brændeloft i Lille Kongensgade s, 322). Kp. 58 San vender om, inden han når Nyhavn og sit gamle nabolag s. 326-334 (Frederikshavn s. 333). Kp. 59 Ja. San. Godt. San. s. 335-338. Kp. 60 San ved, han har tabt sig s. 339 Kp. 61 Sommeren 1905 må de flytte igen s. 340-342 (Murciagade 4 Amager s. 340). Kp. 62 På sin vej går San forbi rebslagerne … s. 343-347. Kp. 63 Jeg er glad for, at du lader mig græde, siger Ingeborg s. 348. Kp. 64 Der er noget ved det lille bjerg af penge, som får San til at erindre engang … s. 349-353 (Overfald s. 352). Kp. 65 Den evige kamp mod en fjende … s. 354-361 (Et barn s. 358). Kp. 66 Hvordan kunne du vide, at det var en dreng? s. 362 (Aage s. 362).

Fjerde del Frederikshavn 1906-1909 s. 363-398. Kp. 67 Regelmæssige klokkeslag klinger ud over vandet … s. 365-368 (Hotel Dania s. 367, Ingeborg er gravid s. 368). Kp. 68 Når San løfter bllikket, kan han se sig selv s. 369-375 (Hotelforpagter Marius Christensen s. 369, Måger s. 369, Dynen s. 373). Kp. 69 Mens Ingeborg står sådan og betragter San … s. 376-379 (En pige s. 378). Kp. 70 Hun hedder Sonja s. 380-383 (Værftsområdet s. 381). Kp. 71 At Sonja er i verden, betyder, at Ingeborg også er derude s. 384-388 (Råd-, Ting- og Arresthuset i Danmarksgade s. 384, Statsborgerskab s. 387). Kp. 72 Under hele seancen på rådhuset har San undertrykt en hoste … s. 389-392 (Ægteskab s. 389, Lægebesøg s. 390). Kp. 73 I november 1908 melder Theodor Danielsen sin ankomst til Frederikshavn s. 393-398 (Fregatten Jylland s. 394).

Femte del Berlin 1910-1916 s. 399-486. Kp. 74 San løfter ikke blikket, da han krydser gaden og vender sig … s. 401-410 (Restaurant Hos Wung Sung i Sybelstrasse s. 401, Poon Xiansheng s. 405, Kinaklubben s. 407, Herbert Soywar s. 408). Kp. 75 Hvad hedder den? råber Aage. Et egern, svarer Ingeborg s. 411-418 (Archay s. 411, Rigsdagsbygningen med Siegessäule fra 1864 s. 414, Opgangen i Berliner Strasse s. 139, Hr. og fru Schwartz s. 416). Kp. 76 Luna-Park ligger i den vestlige ende af Kurfürstendamm … s. 419-429. Kp. 77 Det er en teori, Ingeborg har s. 430-432. Kp. 78 Døren og vinduerne ud til Sybelstrasse er lukkede, selv om solen bager over Berlin s. 433-437 (Soldater s. 434). Kp. 79 Ønsker fruen varen? s. 438-443. Kp. 80 Han ser den skyggeagtige skikkelse som en vandet akvarel … s. 444-448 (En rude smadret s. 444, Japan s. 446). Kp. 81 Det smager af Kartoffeln, siger Archay med munden fuld af brød s. 450-454 (Datteren Teijoh s. 451). Kp. 82 Solen bevæger sig længere ind i lokalet … s. 456. Kp. 83 Hvor er du? s. 457-460 (Protesefabrikker s. 457). Kp. 84 Han hedder Herbert Soywar Wung Sung s. 461-467 (Elefant s. 462). Kp. 85 Den ældre mand i uniformen foran dem gør en bevægelse mod vinduet s. 468. Kp. 86 Han ved, de skal væk s. 469-473. Kp. 87 Jeg kan ikke se noget! s. 474-484. Kp. 88 San sidder hele vejen med rank ryg og lænderne på lårene s. 485-486 (Panling lanshan et kantonesisk selskabskostume s. 485).

Sjette del København 1916-1926 s. 487-552. Kp. 89 København er blevet en anden, siden Ingeborg forlod byen s. 489-496 (Dannebrogsgade på Vesterbro s. 489, Den lille Havfrue bronzeskulptur s. 492, Christiansborg tårn s. 492). Kp. 90 San kommer til at gå København gennem lungerne s. 497-499. Kp. 91 Ingen af dem siger et ord, da de forlader rådhuset s. 500-501 (De Vestindiske Øer s. 500). Kp. 92 Han hedder Herbert s. 502-506 (Ny Carlsbergvejens Skole s. 502, Lyshårede Ane s. 502). Kp. 93 San Wung Sung møder Camillo Andersen uden for et kontor … s. 507-511 (Rådhuscafeen s. 507). Kp. 94 Christiansborg ligger stor og mægtig, dog endnu med tårnet indpakket i stilladser s. 512-514. Kp. 95 Træet smuldrer mellem Herberts fingre s. 515-519 (Matthæusgade s. 515). Kp. 96 San drømmer ikke om at blive skuespiller, men kommer til at spille én rolle s. 520-523 (Den Kongelige Ballets Nattergalen s. 520, Kong Christian den Tiende s. 523). Kp. 97 Ingeborg er gravid, da San falder om i Rådhuscafeen s. 524-527 (Øresundshospital ved Svanemøllen s. 524, Frode Fuhwar Wung Sung s. 524). Kp. 98 Ane er ikke længere pigen i Herbert Wung Sungs liv s. 528-533 (Tuberkulose s. 530, Grønlænder-pak s. 531). Kp. 99 Vi gør, hvad vi kan s. 534. Kp. 100 Det fylder San med både glæde og afsky, når Ingeborg og børnene kommer på besøg på Øresundshospitalet s. 535-539. Kp. 101 En dag vågner Ingeborg, og alt har farver s. 540-542. Kp. 102 San er kommet på enestue … s. 543-545. Kp. 103 Ingeborg trækker den høje, sorte cykel ud af porten til Øresundshospitalet s. 546-548. Kp. 104 Han står med ryggen til Nyhavn s. 549-552.

Efterskrift: San Wung Sung dør på Øresundshospitalet 2. juli 1926 (43 år gammel) s. 553-554 (Ingeborg dør 12. juni 1962 (79 år gammel). Herbert gifter sig med Ruth. Deres søn Hainan møder Elly i Marstal på Ærø. Jesper Wung Sung er deres førstefødte. Foto s. 555.

http://rosinante-co.dk/en-anden-gren-id44165

Anmeldelser: JyllandsPosten Kultur 2. sept. 2017 ’en umage romance’ giver 5 stjerner og en fin artikel i Kultur Weekend under overskriften Hans oldefar fik en kinamands chance s. 8-9. Weekendavisen, Bøger, 1. sept. 2017 s. 11 Se, en kinøjser, fin anmeldelse af Birte Weiss.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie og psykologi.

Ud med Knud af Jesper Wung-Sung. Roman (målgruppe fra 12 år og frem). Høst og Søn 2014. 260 s.

Hvert år får omkring 160 danske børn konstateret kræft. I sin nye børnebog tager Jesper Wung-Sung fat på det tabubelagte og svære emne. Ud med Knud er en stærk og livsbekræftende fortælling om den 12-årige kræftsyge dreng, William. ”Der var engang et barn. Der har naturligvis været mange børn, så mange at man kan komme i tvivl om, der er en plan med dem alle. Det burde ellers være en regel: at der altid er én, som passer på hvert eneste barn i hele verden. Sådan er det ikke. For så ville livet måske ikke være livet.” Sådan indledes Jesper Wung-Sungs Ud med Knud, der er en roman om drengen William, der både elsker og hader sin hemmelige ven Knud. William har prøvet alt for at slippe af med ham. Men når Knud ikke er der, længes William også lidt efter ham. For selv om Knud er sådan en ingen ønsker at få tæt ind på livet, så er det også svært at finde sig selv, når han ikke er der.

Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, som han modtog BogForums Debutantpris for. Siden har han udgivet en række bøger for både børn, unge og voksne – senest de to ungdomsromaner Den sidste henrettelse og Kopierne, som blev belønnet med Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2010. Derudover har Wung-Sung bl.a. modtaget Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat i 2000 samt Danmarks Skolebibliotekarers børnebogspris for sit forfatterskab i 2011.

Indholdsoversigt:

Legen s. 7-11. Gæsten s. 12-13. Fire måneder senere s. 15. Kp. 1 Mor har serveret toast s. 17-20. Kp. 2 ”Da jeg var barn, vidste jeg ikke noget bedre end at få rent sengetøj på”, siger mor … s. 21-26. Kp. 3 ”Et styk stegt flæsk og persillesovs”, siger far … s. 27-33. Kp. 4 Det er fjerde dag i træk, at William får sin livret s. 34-40. Kp. 5 Kender du det? s. 41-43. Kp. 6 Nogle mennesker ligner andre mennesker s. 44-46. Kp. 7 Der er så meget af det, vi oplever i dag, som vi allerede har glemt i morgen s. 47-53. Kp. 8 Hvorfor skal noget gøre ondt, for at det kan blive godt? s. 54-59. Kp. 9 På mange måder minder et hospital om et hotel s. 60-66. Kp. Det er i dag, William skal hjem s. 67-70. Kp. 11 William er hjemme igen s. 71-73. Kp. 12 William vågner, og det er som at ligge helt stille i en skov og lytte s. 74-76. Kp. 13 Da William står i haven og venter på Knud … s. 77-86. Kp. 14 Man kommer i fængsel for at blive straffet s. 87-98. Kp. 15 ”Det gælder om at finde den eneste ene”, siger Knud s. 99-107. Kp. 16 William føler sig som en dreng fra et fremmed land. Klassen stirrer på ham, s. 108-114. Kp. 17 Det er forår, og William har gemt sin tykke jakke i skuret i baghaven … s. 115-121. Kp. 18. Forelskelse er en slags sygdom s. 122-124. Kp. 19 William er glad for, at han har lange bukser på … s. 125-129. Kp. 20 William vågner med en følelse af … s. 130-132. Kp. 21 Enhver forandring er dømt til med tiden at blive det normale s. 133-140. Kp. 22 William vågner om natten s. 141-142. Kp. 23 William er en helt almindelig dreng, der har fødselsdag s. 143-150. Kp. 24 Sebastian og Katrine er kærester s. 151-153. Kp. 25 Kender du det? s. 154-157. Kp. 26 Månen er bleg og tynd s. 158-159. Kp. 27 Over Kartines venstre øjenbryn sidder et lille lyserødt plaster s. 160-165. Kp. 28 Alt summer, … s. 166-168. Kp. 29 William ved, hvor han er, før han åbner øjnene s. 169-171. Kp. 30 William kommer til at tænke på bodyguards … s. 172-176. Kp. 31 Trælår, wienerbrød s. 177-180. Kp. 32 Knud er forsvundet s. 181-183. Kp. 33 William er kommet hjem s. 184-186. Kp. 34 Et helt almindeligt barn ville blive bedt om at hjælpe til derhjemme s. 187-191. Kp. 35 William vågner og er bange s. 192-193. Kp. 36 William sidder i kørestolen … s. 194-197. Kp. 37 Knud sidder i fodenden, da William vågner s. 198-200. Kp. 38 William drømmer, at han bliver båret af Knud … s. 201-203. Kp. 39 Alle menneskers humør skifter s. 204-208. Kp. 40 Det kunne være en opgave i matematik … s. 209-215. Kp. 41 Lægen har ikke taget sin ”jeg-er-rolig-og–professionel” maske på s. 216-222. Kp. 42 William føler, at hans muskler vokser … s. 223-225. Kp. 43 Børn forstår ikke, at voksne nogle gange … s. 226-229. Kp. 44 ”Som I kan se”, siger lægen … s. 230-234. Kp. 45 Solen skinner, og det er varmt … s. 235-239. Kp. En mand i radioen siger … s. 240-241. Kp. 47 Der sidder ikke nogen på Williams plads s. 242-244. Kp. 48 William står i haven foran den store, hvide villa s. 245. Kp. 49 Det er mørkt, klokken er mange s. 246-247. Kp. 50 William kravler ud ad vinduet med rygsækken … s. 248-256. Kp. 51 William. William! S. 258-260.

http://rosinante-co.dk/forlag/host-og-son Tryk på presse nederst på siden, se under 24.9.2014 og tryk Ud med Knud.

Læs den fine anmeldelse i Politiken her: Børneroman om sygdom er fortalt med stor indsigt i liv og død Jesper Wung-Sungs roman handler om William og hans mærkelige knudeven. I denne historie er der stor indsigt i både livet og døden. Jesper Wung-Sung vælger aldrig de nemme løsninger. Snarere tværtimod. Hans sprog er vedkommende og spændstigt. Handlingen er nærværende. Og tonen mere afklaret end bevægende. Det er en smuk historie, som åbner mange døre. http://politiken.dk/kultur/boger/bogforum/ECE2445094/boerneroman-om-sygdom-er-fortalt-med-stor-indsigt-i-liv-og-doed/

(S) Almen studieforberedelse og tværfag fx AT 2015, Biologi, dansk og samfundsfag

Wung-Sung, Jesper: Kopierne. Ungdomsroman Science fiction. Forlaget Høst og Søn 2010, 3. oplag 2011. 165 s.

Da Jonas en dag kommer hjem fra fodbold, vil hans forældre ikke lukke ham ind. To mænd dukker op for at arrestere Jonas, der må flygte ind i skoven. Her møder han Ian og Ronnie. Det viser sig, at de alle tre er kopier, stillet til deres forældres rådighed, indtil det rigtige barn vender tilbage. Nu skal kopierne destrueres.

Indhold: 1 s. 7-12, 2 s. 13-15, 3 s. 16-21, 4 s. 22-25, 5 s. 26-28, 6 s. 29-32, 7 s. 33-40, 8 s. 41-47, 20.august kl. 00:43 I skoven s. 48-51, 24.august kl. 01:13 I skoven s. 52-55, 30. august kl. 05:13 I skoven s. 56-59, 9. september kl. 21:16 I skoven s. 60-62, 19. september kl. 23:41 I skoven s. 63-65, 22. september kl. 00:01 I skoven s. 66-70, 23. september kl. 22:26 I skoven s. 71-74, 26. september kl. 01:30 I skoven s. 75-76, 29. september kl. 07:09 I skoven s. 77, 1. oktober kl. 21:18 I skoven s. 78-80, 3. oktober kl. 03:03 I skoven s. 81, 8. oktober kl. 23:57 I skoven s. 82-83, Efterår Nat s. 84-86, Efterår Morgen s. 87-88, Efterår Aften s. 89, Efterår Morgen s. 90-93, Efterår Dagslys s. 94-96, Vinter s. 97-100, Vinter s. 101-104, Vinter s. 105-108, Vinter s. 109-111, Vinter s. 112-116, Vinter s. 117-122, Vinter s. 123-128, Havet s. 129, Hver dag s. 130, Så fandt jeg en ræv s. 131, Du er skarp s. 132, Der gik tre uger s. 133-134, Hver morgen s. 135-136, Jeg fulgte min plan s. 137-138, jeg lægger mærke til s. 1139, Hvad føler du s. 140-142, Jeg står mellem s. 143, Du er på vej væk s. 144-145, Det er længe siden s. 146, Jeg opmuntrer mig selv s. 147-149, jeg går til jeg stopper op s. 150-151, Planen s. 152-153, Det gør i bare ikke s. 154, Jeg venter s. 155, Skibet er stort s. 156, Nu tager du dig sammen s. 157, Der er ingen om bord s. 158, Sorte skikkelser s. 159, jeg sidder på skibet s. 160-161, Jeg kan ikke komme op s. 162, Jeg kan stadig ikke komme op s. 163, Jonas s. 164, Det sker s. 165. Kulturministeriets Børnebogspris: Årets Bog 2010 http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763814713.aspx

Wung-Sung, Jesper og Jessen, Søren: Kopierne. Grafisk Ungdomsroman. Forlaget Høst og Søn 2015. Gennemillustreret. 111 s.

Da Jonas en dag kommer hjem fra fodbold, vil hans forældre ikke lukke ham ind. To mænd dukker op for at arrestere Jonas, der må flygte ind i skoven. Her møder han Ian og Ronnie. Det viser sig, at de alle tre er kopier, stillet til deres forældres rådighed, indtil det rigtige barn vender tilbage. Nu skal kopierne destrueres.

Indhold: s. 4 Jeg, hvad er jeg så. s. 22 DEN. s. 36 Næste dag passerede vi et sted med vildsvineafføring. s. 45 Der var fotos af mig. Masser af fotos. s. 56 Vi begyndte at lave bål hver aften, .. s. 68 At gå. s. 78 Hver morgen skiftede Ian min forbinding. s. 92 Plan Havet. s. 100 Der er et lysskær deroppe på dækket.

Wung-Sung modtog Kulturministeriets Børnebogspris: Årets Bog 2010 for ungdomsromanen, der nu er kommet som grafisk roman.

http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763814713.aspx

Læs fx den gode anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 26. maj 2015 s. 16

Wung-Sung, Jesper: Mænd er fra Marstal. 20 noveller. Forlaget Svendborg:Fugl 2007. 184 s.

Surrealistiske, tragikomiske og kærlige portrætter af aggressive, modløse, ofte handlingslammede eller dagdrømmende mænd og drenge. http://www.forlaget-fugl.dk/ http://www.wungsung.dk/Maend%20er%20fra%20Marstal.htm Undervisningsmateriale med både kommentarer og arbejdsspørgsmål til samtlige noveller ligger her: http://www.wungsung.dk/Maend%20er%20fra%20Marstal(und).htm og tryk på "Åbn undervisningsmateriale".

Uddrag af anmeldelse i Folkeskolen: "Mænd er fra Marstal" er en stilsikker og actionmættet novellesamling, hvis tekster ofte befinder sig på grænsen mellem det barske og det brutale. Den anbefales kun til danskundervisningen på 9.-10. klassetrin, og her vil det glimrende undervisningsmateriale være til stor hjælp. http://www.folkeskolen.dk/46501/maend-er-fra-marstal Uddrag af anmeldelse på Litteratursiden.dk: Fædre og sønner, kammerater og kærester, onkler og nevøer, ægtemænd, slagtere og privatdetektiver. Denne supergode novellesamling handler om mænd, men den kan læses af alle! … Jeg kan desværre ikke komme ind på alle noveller her, men jeg ville gerne. For de er alle absolut læseværdige. Helst skal de læses flere gange! http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/maend-er-fra-marstal-af-jesper-wung-sung (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi og samfundsfag

Wung-Sung, Jesper:Skolen – ungdomsbog. Roman. Forlaget Høst og Søn 2013. 139 s.

Inspektøren har lige givet alle fri, da tre sortklædte mænd kommer og meddeler, at ingen må forlade skolens område. Ingen ved hvorfor, men inden dagen er omme, er der sat et hegn op omkring skolen og pakker med mad, medicin og ligposer er smidt ned fra himlen. Herefter bliver intet som det var før.

I kp. 1 Skolens tegltag og edderkopper s. 5-11 (Historielærer syg. Benjamins far er skoleinspektør Johannes. Simon løb hjem efter skoletaske. Liam stor og stærk, Elias, Kate, Maja, bio-og fysiklærer Bernhard Abrahamsen). II kp. 2 Der var en, der var to s. 12-16 (Alle i gymnastiksalen i ”landsbyskolen”. Emilie dansklærerinde). III kp. 3 Var det varmere i dag end i går? s. 17-24 (Tror du at der findes en Gud? Påbud fra Indenrigsministeriet. Influenza epidemi i hovedstaden. Heidi tysklærerinde. Julie fra klasssen). IV kp. 4 Benjamin overvejede at gå hjem s. 25-28 (Thomas musiklærer). V kp. 5 Fordi skolen lå så lavt s. 29-34 (Hegnet). VI kp. 6 Ved fælles hjælp s. 35-37. VII kp. 7 Han vågnede i den tro s. 38-42 (Et mindre mekanisk fly over skolen). VIII kp. 8 Lærere og elever skyggede for solen s. 43-44 (Helikopter sender kasse ned med faldskærm). IX kp. 9 Heidi, tysklæreren s. 45. X kp. 10 I den panik, der opstod s. 46. XI kp. 11 De havde nærmest ikke s. 47-50. XII kp. 12 Det var en nådesløs sol s. 51-54 (Emilie kommer ind på kontoret: Stefan og Caroline).XIII kp. 13 De sendte en lille yndig pige s. 55 (En hvid sommerfugl). XIV kp. 14 Det hele var uklart s. 56-60 (Erik sløjdlæreren. Sygdomsforløbet. Nyt fra 9. klasse). XV kp. 15 Under et af fællesmøderne s. 61 (Hvad betyder én skole...?). XVI kp 16 De fire drenge fra 8. klasse s. 62. XVII kp. 17 Hver dag begyndte s. 63-64 (Morgensangen). XVIII kp. 18 Caroline var den første s. 65-67 (Kniven). XIX kp. 19 Katederet var tomt s. 68-70 (Emilie). XX kp. 20 Er der et vanvidspunkt s. 71-72 (En statue). XXI kp. 21 Boldbanen lignede s. 73. XXII kp. 22 De begyndte hver dag s. 74-75 (6 lærere). XXIII kp. 23 Benjamin fandt sin far s. 76-77. XXIV kp. 24 Skoleinspektøren s. 78. XXV kp. 25 Han lå s. 79. XXVI kp. 26 Hver morgen s. 80. XXVII kp. 27 Liam tog den ene skovl s. 81. XXVIII kp. 28 Eleverne, store som små s. 82-87. XXIX kp. 29 Så er det mig s. 88-92. XXX kp. 30 Det eneste vi kan gøre s. 93-95. XXXI kp. 31 Eleverne havde fordelt sig. XXXII kp. 32 En nat ledte Liam s. 99. XXXIII kp. 33 De blev vækket af larm s. 100-104. XXXIV kp. 34 De fik opsnappet nogle s. 102-103. XXXV kp. 35 Den anden gruppe s. 104-105. XXXVI kp. 36 Tre nætter efter s. 106. XXXVII kp. 37 Næste dag s. 107. XXXVIII kp. 38 Selv om Benjamin s. 108-109. XXXIX kp. 39 Laura 3 a. s. 110. XXXX kp. 40(PS: det romerske tal for 40 er XL) Der var tomt s. 111. XLI kp. 41 Det var på gangene s. 112. XLII kp. 42 0. Elias’ gruppe s. 113-115. XLIII kp. 43 De havde været s. 115-117. XLIV kp. 44 Skikkelsen kommer gående s. 118-119. XLV kp. 45 På en måde kunne han slet ikke s. 120-121. XLVI kp. 46 0. For sit indre blik s. 122-125. XLVII kp. 47 Der havde været døde s. 126-127. XLVIII kp. 48 Jeg er lidt anderledes s. 128-129. XLIX kp. 49 Benjamin vågnede s. 130-131. L kp. 50 Benjamin lagde pistolen s. 132. LI kp. 51 Når en tilfældig s. 138. LII kp. 52 Nogen siger noget s. 134. LIII kp. 53 Elias var den sidste s. 135-136. LIV kp. 54 Fordi vi gør, hvad vi gør s. 137-139. http://www.hoest.dk/Books/9788763831628.aspx

Læs anmeldelsen Der var en, der var to i Jyllands-Posten Kultur s. 21 6. okt. 2013: ...Skolen er en velskrevet gyser med tyngde ...

Læs om genom og epidemi på genom-forsker professor Lars Bolunds side her: http://pure.au.dk/portal/da/persons/lars-bolund(8226eb7a-8bb9-4ebd-91ca-4cb4ad570034).html

(S) biologi, dansk, filosofi, psykologi og samfundsfag.

Wung-Sung, Jesper: Tretten tynde teenagere, noveller, Dansklærerforeningen 2011. 120 s. Fra 7. klasse og ungdomsuddannelser

I en direkte tone beretter novellerne om kærlighedsrelationer og sociale relationer og om kampen om at få en plads blandt klassens populære.Wung-Sung har blik for det svære og groteske i relationerne. Det er blevet til tretten stærke og humoristiske beretninger, der i deres stil og sprog er genkendelige for den unge læser. http://www.dansklf.dk/page.dsp?tradepage=1&area=5&c=1228 http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1292420/polly-den-lille-maer-moeder-op-til-fest-med-panterhale/ http://www.wungsung.dk/Tretten%20tynde%20teenagere(anm).htm Dansklærerforeningen har lavet undervisningsmateriale til bogen, se og læs her: http://www.mit.dansklf.dk/~/media/PDF/Undervisningsforloeb/7%20-%2010%20klasse/Litteratur/Stjernebilleder%20laesninger/Tretten%20tynde%20teenagere.ashx http://www.wungsung.dk/ http://www.wungsung.dk/Portraet.htm http://www.litteratursiden.dk/forfattere/jesper-wung-sung

Læs fx om Jesper Wung-Sungs kinesiske oldefar i MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011, s. 264-268. Vær opmærksom på, at din skole kan få foredrag af forfatteren Jesper Wung-Sung, kontakt ham her: http://www.wungsung.dk/Adresse.htm

X

Xue, Xinran: Kinas vidner – Stemmer fra en tavs generation. Interviewbog. Rosinante 2009. 480 s.

Xinran Xue har rejst gennem Kina og talt med helt almindelige mennesker, der har levet med kommunismen i mere end et halvt århundrede – en periode med krig, borgerkrig, henrettelser, invasion, revolution, hungersnød og idag vesterniseringen. Hun har stillet de spørgsmål, ingen før har turdet stille offentligt. Man får et bevægende indblik i Kinas nyere historie. Og med KINAS VIDNER viser Xinran Xue et folk, der har udholdt det utroligste og alligevel trods vold og brutalitet har formået at klare sig. ”Hvis disse mennesker havde endt med at tage deres oplevelser og erfaringer med sig i graven, mener jeg, at vi havde gjort dem stor uret, også fordi de giver svar på nogle af de spørgsmål, som nutidens Kina rejser," siger Xinran Xue.

Indholdsoversigt: Kort over Kina og rejsen 8-9. Indledning 11-23. 1. Yao Popo eller medicinkvinden Gra Xingyi 25-38. 2. To generationer af familien Lin: en legendes forbandelse 39-53. 3. Nye opdagelser i Xinjiang – verdens største fængsel 55-94. Undervejs Mellemspil 1: Interview med en taxichaffør fra nord-vest 95-102. 4. Kinas oliepionerer: et enestående ægtepar 103-153. 5. Akrobat: en datter af en kontrarevolutionær, der vandt en medalje 155-184. Undervejs Mellemspil 2: Samtale med en kinesisk kollega om Tibet, folkekultur, tiger-ovne og kinesiske jøder 185-195. 6. Tehuse og nyhedssangere: tre tusinde år med anekdoter og underværker 197-225. 7. Videreførelse af en håndværkstradition: lampemagerne i Qin Huai 227-257. 8. Over bjerg og hen over sletter: et vidne til Den Lange March 259-287. 9. At nyde glæderne efter prøvelserne: den kvindelige general, der blev født i Amerika 289-339. Undervejs Mellemspil 3: Kærestebreve 341-368. Undervejs Mellemspil 4: Betragtninger mellem linjerne 369-370. 10. Politimanden: Han gik ind i politikorpset, da Folkerepublikken blev grundlagt 371-417. 11. Skomager-moderen: otte og tyve år i samme gade i al slags vejr 419-439. Undervejs Mellemspil 5: En batalje ved 4. maj-mindesmærket 441-445. Efterskrift: Billeder af mit moderland 447-467. Tak 468-471. Tak til mine kinesiske assistenter 472-474. Ordforklaringer 475-476. Register 477-479. ”Kommunistregimets rædselsstyre dokumenteres i Xinrans fantastiske interviewbog, KINAS VIDNER. Bevægende og tankevækkende.” - Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende ” Det er meget informativt og man efterlades med nogle skæbner på nethinden, som sent skal glemmes.” - Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad ” Det er en både god og vigtig historie. Og svimlende.” - Thomas Thurah, Politiken Forfatter og journalist Xinran Xue (f. 1958 i Beijing, fra 1989 radiostudievært i Kina, flyttede til England 1997) http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763811231.aspx (S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie og samfundsfag

Xue, Xinran: Tabte døtre - Beretninger om savn og kærlighed. Interviewbog. Forlaget Rosinante 2011. 224 s.

I "Tabte døtre" har Xinran samlet en række beretninger fra kinesiske kvinder, der er blevet tvunget til at afgive deres nyfødte døtre. Etbarnspolitik vedtaget 1979. Lov der tillader international adoption 1992.

Indholdsoversigt: En bog skrevet til adopterede døtre 9-15. Den første mor, jeg mødte, der havde mistet sin datter 16-36. "De mødre, der har fået piger, er alle sige om hjertet" 37-48. Jordemoderens fortælling 49-65. Opvaskeren, der to gange forsøgte at tage sit eget liv 66-87. Ekstrafødsel-guerillasoldater: en far på flugt 88-104. Røde Mary fra børnehjemmet 105-126. Moderen, der stadig venter i USA 127-143. En moralsk opsang til vor tid 144-162. Kærlighedsbånd: sten og blade 163-175. Lille Sne, hvor er du? 176-187. Efterord: to breve fra hjertet 188-193. Baggrund 194-201. Forfatterens tak 202-203. Flere breve fra adoptivmødre 204-208. Appendiks A: Kinesiske adoptionslove 209-226. Appendiks B: Selvmord blandt kvinder 227-228. Appendiks C: Chengdus atten vidundere 229- 231. Noter 232-236.

Forfatter og journalist Xinran Xue (f. 1958 i Beijing, fra 1989 radiostudievært i Kina, flyttede til England 1997) http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763816380.aspx Læs anmeldelsen på Bog.Guide, der giver 5 stjerner, læs her: http://bog.guide.dk/Fort%C3%A6llinger/Xinran/Politik/Samfund/Moral%20%26%20etik/Historie/Xinran_Xue_Tabte_d%C3%B8tre_2409988 Kina m/k - om ti år vil kina have et overskud på 24 mio. giftefærdige mænd på forgæves jagt efter en kone, anmeldelse af inderviewbogen Weekendavisen #14, 8. april 2011. Undervisningsforslag: Adoption som diskussionsemne - læs fx artiklen Min historie i Weekendavisen # 7, 17. feb. 2012 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag og samfundsfag

Y

Ya, Ding: Arvingerne til de syv kongeriger. Samleren, 1989. 202 sider.

Yan, Lianke: De Fire Bøger. Roman. Gyldendal 2018. e-bog og hæftet. 315 s. I Distrikt 99 i en kinesisk arbejdslejr gennemgår Forfatteren, Musikeren, Forskeren og Teologen – og hundreder andre som dem – et genopdragelsesprogram for at genskabe deres revolutionære iver. I spidsen for denne proces er Barnet, der excellerer i drakonisk regelmageri, overvågning og konfiskering af højt skattede bøger. Det er livet i Distrikt 99, og sådan har det været i lang tid. Men så rammer uvejret dem, og det efterfølges af de ”tre bitre år”. Staten overlader de indsatte til sig selv, og så starter kampen for overlevelse. Gennem fire skæbner fortæller De fire bøger - skrevet af den kinesiske forfatter Yan Lianke - historien om Den Store Hungersnød, en af de mest ødelæggende og kontroversielle perioder i kinesisk historie.

Indholdsoversigt: Underafsnit og så stikord eller sætning første gang de bliver nævnt. s. 5 Denne bog er dedikeret til den glemte historie og til dens millioner af intellektuelle, både afdøde og overlevende.

Kp. 1 s. 7-21 (1. Himlens Barn, s. 13-16. Han går på jorden. s.7-11, Husene i Genopdragelseszonen skilte himmel og jord. s. 7, Lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. s. 7, Barnet læste de ti befalinger, som var ti forbud s. 8, Diplom s. 9, De højerestående er i byen s. 9, Alle skal dyrke mindst tre til fem mu/1/15 hektar jord hver s. 9, Udbytte i jin/0,5 kilo s. 9, Smelte stål af jern s. 9, ”Hvis I vil flygte, har jeg/Barnet blot en bøn. … så hak mig midt over s. 10, Gud skabte to store lys s. 10, 2. Himlens Barn, s. 19-23. Menneskene opdyrkede jorden og såede hvede i kappestrid om det største udbytte s. 11, Den Gule Flods bredder s. 11, Dette var Zone99. s. 11, Uanset hvor de kommer fra og uanset hvad de er, så skal de alle uden undtagelse arbejde her i deres ansigts sved s. 12, På træstammen hang et billede af Jomfru Maria s. 13, ”Sig: Jeg er pervers.” s. 14, En kvinde havde blodsprængte vabler på hænderne. 15, 3. Himlens Barn, s. 39-43. Barnet stillede ikke høje krav s. 15, Mødet fandt sted i Barnets hus s. 16, Barnet tillod ikke Forfatteren at gå s. 16, De højerestående har allerede fundet en titel til dit værk. Optegnelser om kriminelle. s. 17, 4. Himlens Barn, s. 43-48. Ingen var på vej i marken med redskaber over skulderen. s. 18, Dokumentet var ganske kort, en bekendtgørelse om, hvilke bøger det var tilladt at læse i Genop-zonen. s. 19, De syv vismænd fra Wei og Jin. I Teologens seng fandt de Det Gamle Testamente. s. 19, Forfatterens tre trækasser fyldt med bøger også udenlandske romaner s. 20, Professoren har bl.a. Drømmen om det røde værelse s. 20, Musikeren har kun udenlandsk slik s. 20).

Kp. 2 s. 21-36 (1. Det gamle leje, s. 1-2. Som en båd, der flyder med strømmen, begyndte jeg/Forfatteren at skrive. s.21, Den berømte Forfatter skulle nedskrive hver eneste lille detalje om de kriminelle i Z99. s.21, 2. Det gamle leje, s. 7-10. Z99 lå på det centrale sletteland omtrent fyrre km. syd for Den Gule Flod. s. 23, Hovedkvarteret lå i en markedsby. s.24, I vores Z99 var der i alt et hundrede syv og tyve personer, hvoraf femoghalvfems procent var intellektuelle. s. 24, Li = 500 m. s. 24, Pågriber man en flygtning, får man tre måneders ferie s. 25, 3. Optegnelser om kriminelle, s. 9 (uddrag). Den smukke unge musiker havde et eksemplar af Kameliadamen i lommen, når hun gik i marken. s. 27, 4. Det gamle leje, s. 17-22. Jeg nedskrev alt, hvad jeg havde set og hørt s. 27, Visse dele gemte jeg i min skuffe, de øvrige indleverede jeg. s. 27, Jeg var den, Barnet havde størst tillid til i Z99. s. 28, Alle såede og trak i tovene. s. 29, Laboratorieassistenten på et universitet s. 30, 5. Det gamle leje, s. 29-32 (uddrag). Netop da smilte lykken til Laboranten, og han stod til sin store forbløffelse lige foran det par, han havde ledt efter. s. 33).

Kp. 3 s. 36-55 (1. Himlens Barn, s. 59-64. Hvad Barnet oplevede i byen var helt uforglemmeligt. s. 36, Amtslederen sagde, at om et øjeblik ville røde blomster dale ned fra loftet s. 38, 2. Himlens Barn, s. 91-97. I løbet af vinteren, hvor der ikke var noget at lave i Z99, var der nogle, som tog bøger med hen til Barnet og spurgte:”Må jeg læse denne bog?” s. 41, ”Er I alle fast besluttede på at levere femten tusinde jin per mu?”råbte Barnet. s. 43, 3. Det gamle leje, s. 43-51. I den første husrække var kvindernes fjerde deling indkvarteret. s. 46, Forfatteren havde allerede fået syv små blomster. s. 47, 4. Himlens Barn, s. 98-103. Barnet sad og varmede sig ved ilden og fodrede den med de bøger, han havde konfiskeret, da døren røg op, og Teologen trådte ind. s.49, Hymer var en bog i stort format på blankt papir og med farveillustrationer på hver side. s.50, Teologen modtog 15 blomster. s. 51, 5. Himlens Barn, s. 105-111. Barnet rejste til distriktsbyen. s. 51, Det var egentlig ikke meningen at Z99 skulle inddrages i stålproduktionen. s. 51).

Kp. 4 s. 55-59 (1. Optegnelser om kriminelle, s. 53. Siden folk havde været vidne til Professorens henrettelse, var der faktisk ingen, der havde sagt noget som helst. s. 55, Det gjaldt især Humanisten. s. 55, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 64 (uddrag). Laboranten havde oprindelig kun elleve blomster s. 56. 3. Optegnelser om kriminelle, s. 66 (uddrag). Det er en lægesaks, og hun er læge, så medmindre hun har misbrugt sin stilling og taget den med, hvor kommer den så fra? s. 57, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 70-71. Musikerens borgerlige tankegang er ved at ændre sig til en korrekt tankegang, s. 58).

Kp. 5 s. 59-79 (1. Det gamle leje, s. 69-81 (uddrag). Således sendte stålkampagnen under bulder og brag chokbølger gennem landet. s. 59, To uger senere ankom en hestevogn fra hovedkvarteret for at hente stålet, og Z99 blev belønnet med halvtreds jin fedt svinekød og tredive jin okse- og lammekød. s.60, Laboranten til Forfatteren ”Kommer du, eller kommer du ikke?” s. 63, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 129-130 (uddrag). Humanisten og Musikeren har et illegitimt forhold til hinanden. s. 64, 3. Himlens Barn, s. 111-113. Laboranten fik aldrig grebet de to syndere i hor. s. 65, Disse to kugler var, hvad seks ovne kunne levere. s. 66, Humanisten og Musikeren blev arresteret. s. 66, Musikeren var ”klavervirtuos” s. 67, 4. Det gamle leje, s. 100-108 og s. 133-139. Da Laboranten hørte, at de var blevet pågrebet, forlod han sin post ved ovnen s. 69, Laboranten råbte: ”Jeg ved, hvor jeg kan finde råjern! Hvad får jeg til gengæld, hvis jeg finder det?” s. 74, 5. Det gamle leje, s. 139-145. En fuldstændig forbløffende begivenhed fandt sted i Z99, s. 74).

Kp. 6 s. 79-80 (Optegnelser om kriminelle s. 140-141 (uddrag). Laborantens afrejse blev en fordel for Z99. s. 79).

Kp. 7 s. 80-104 (1. Det gamle leje, s. 187-197. Alle livede op og kastede sig ud i alle slags gøremål s. 80, Magnetjernsten s. 84, Barnet og Laborantens opdagelse af kunsten at smelte sort sand til stål kunne løse vores problemer s. 84, En hestevogn med en sækfuld magneter og Humansiten og Musikeren med papirhatte på hovedet, hvor der stod Kriminel s. 85, 2. Det gamle leje, s. 198. Næste morgen stod alle i Z99 op før daggry og begav sig af sted til Den Gule Flod. s. 88, 3. Himlens Barn, s. 181-183. Humanisten forblev tavs. s. 89, 4. Det gamle leje, s. 199-210 (uddrag). Z99 lå godt firs li fra Den Gule Flod s. 91, Sletten var et dække af hvidt alkalisk salt. s. 92, 5. Himlens Barn, s. 200-205 (uddrag). Således skete det s. 95, Klumper af stål blev stablet op foran Barnets telt. s. 95, ”Du har begået en forbrydelse”, sagde Barnet til Teologen. ”For det første har du smuglæst Bibelen … ” s. 98, 6. Himlens Barn, s. 209-214. Stålet skulle udstilles i hovedstaden s. 100, Laboranten havde studeret fysik og metalurgi. s. 102, Barnet sad i kærren, og Teologen trak den. ”Jeg har ikke brændt din Bibel. Jeg har kun givet dig en bøde … s. 104).

Kp. 8 s. 105-114 (1. det gamle leje, s. 300-309. Hvem blev benådet? s. 105, I tiden op mod nytårsfestivalen kom der flere og flere smelteovne på begge sider af floden. s. 105, Barnets telt var fyldt med røde blomster, diplomer og røde stjerner. s. 106, 2. Himlens Barn, s. 261-262 (uddrag). ”jamen, så lad mig da dø her!”” sagde Humanisten hovmodigt og forlod det røde værelse med et koldt smil. s. 109, 3. Himlens Barn, s. 263-269 (uddrag). Barnet råbte højt: ”Det sneer … Vi går glip af en kæmpe chance … Z99 har endelig smeltet et hundrede tons stål! s. 111, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 181-183 (uddrag). Barn, du må ikke under nogen omstændigheder lade dem forlade Genop-zonen s. 114). Kp. 9 s. 115-135 (1. Himlens Barn, s. 270-275. Bogholderen vejede af …”I er de første, der har leveret et hundrede tons!” s. 115, 2. Det gamle leje, s. 317-327. ”De højerestående har meldt klart ud, at nogle af jer vil få tilladelse til at tage hjem i forbindelse med nytårsfestlighederne” s. 119, Alle vidste, at hvis man skulle omsmelte de fem segl til stål … skulle de bruge det hårdeste træ, de kunne skaffe s. 123, Humanisten tænkte, at man i støbeformen burde indgravere navnet på zonen og Barnet samt måned og dato s. 129, 3. Himlens barn, s. 275-281. Teologen trækker kærren med den tunge femtakkede stjerne s. 1331, Han valgte at fortælle Barnet den smukkeste historie fra Bibelen. Historien om Jesus fødsel s. 132).

Kp. 10 s. 135-147 (1. Himlens Barn, s. 280-300. En provinshovedstad er større end en distriktsby. En distrikstsby er større end en amtsby, og en amtsby er mere livlig end en markedsby. s. 135, ”Har du nogensinde været i hovedstaden?” Barnet rystede på hovedet. s. 140, Næste dag tog de til Kaifeng. Byen havde været hovedstad under Song-dynastiet … s. 142, ”Guvernøren har allerede besluttet, at det er stålet med Loyalitet indgraveret, der skal præsenteres i hovestaden.” s. 143, Guvernøren:”… Kan du overbevise dine folk om at anlægge en forsøgsmark, der giver titusinde jin hvede per mu? … så skal jeg ledsage dig til Beijing og … i Zhongnanhai”. s. 146).

Kp. 11 s. 147-169 (1. Himlens Barn, s. 305-311 (uddrag). Barnet aflagde beretning i hovedkvarteret i markedsbyen om mødet i provinshovedstaden. s. 147, De to uger, han havde været væk, føltes som en evighed. s. 148, 2. Det gamle leje, s. 340-347 (uddrag). Barnets telt var brændt ned. s. 150, 3. Himlens Barn, s. 312-320. I skumringen begyndte de at rejse et nyt telt til Barnet. s. 153, Humanisten sagde: ”Jeg ved, hvem der har løjet for dig. Jeg kunne give dig mindst tyve navne, men jeg vil ikke.” s. 157, Guvernørens egen Mauserpistol s. 159, 4. Det gamle leje, s. 350-359. Jeg/Forfatteren ville endelig være en fri mand… jeg kunne for evigt vende hjem til min kone og mine børn. s. 161, Vagten, jeg skulle afløse, var projektingeniør fra nationalinstituttet for byggeteknik og planlægning … havde vundet priser i Vesten. s. 163, Rædselsslagen så Forfatteren fire maskerede personer komme gående imod ham s. 167).

Kp. 12 s. 170-202 ( 1. Det gamle leje, s. 381-386. Da foråret kom, forlod vi lejren ved Den Gule Flod og vendte tilbage til zonen for at luge og gøde hvedemarkerne. s. 170, Jeg/Forfatteren gik hen og bankede på Barnets dør s. 172, 2. Det gamle leje, s. 386-411. Jeg forlod zonen… og byggede en hytte s. 174, Barnet kom her … ”Hvis du ikke kan dyrke hvede med aks større end hirse, så skal du skyde mig og bagefter begrave mig her …” s. 177, 3. Det gamle leje, s. 392-400. Siden da besøgte Barnet kun sjældent den tilsandede gravhøj. s. 179, Jeg havde besluttet, at titlen skulle være ”Det gamle leje”. s. 180, ” En Genop-zone er et enestående fænomen i dette land og har sin egen helt specielle historie. s. 181, Jeg/Forfatteren hældte to skålfulde blodvand ned i hullerne omkring rødderne …s. 182, Så fra den dag af skrev jeg hver dag om væksten og udviklingen af mine et hundrede tyve hvedeplanter. s. 183, 4. Det gamle leje, s. 401-419. Min hvede voksede med en rasende fart … s. 186, Forstenet stod jeg og så, hvad jeg havde frygtet. Min hvede – lå knækket … s. 190, For disse otte og fyrre hvedeplanters skyld snittede jeg mig i alt to og fyrre gange i fingre osv. s. 196).

Kp. 13 s. 202-221 (1. Himlens Barn, s. 340-350. Uden røde blomster og diplomer blev Barnet dybt ulykkelig. s. 203, en højerestående: ”Vil I ikke gerne dyrke majs for fædrelandet med kolber så store som hammere?” s. 205, 2. Himlens Barn, s. 391-396. Alle troede på, at blod kunne give en helt usædvanlig afgrøde. s. 208, Så alle gav blod. Majsskuddene på forsøgsmarken voksede hurtigt. s. 208, ”Hvorfor er der ingen kolber?” s. 211, 3. Himlens Barn, s. 397-406. Det regnede i 40 dage s. 212, Nu kom hungersnøden s. 213, De højerestående hævdede, at landets problemer skyldtes udlændinge, det vil sige vesterlændinge … s. 216, En gav Barnet Kopernikus’ Teori om himmellegemernes bevægelser … s. 218, ”Lad mig/Forfatteren leve, jeg vil igen begynde at skrive mine optegnelser om kriminelle. s. 220).

Kp. 14 s. 221-286 (1.Det gamle leje, s. 425-431. Når han/Humanisten kom til en seng, trak han vattæppet væk og spurgte: ”Er du stadig i live?” s. 221, ”Når alt kommer til alt, har nationen stadig brug for veluddannede mennesker!” s. 223, Den højerestående sagde:”Nationen har svigtet jer og beder om forladelse.” s. 225, Humanisten udbrød henrykt: ”Minsandten om ikke han er kommet helt fra Beijing for at se til os!” s. 225, 2. Det gamle leje, s. 431-438. Vi nåede ind i begyndelsen af den tolvte måned efter månekalenderen, før en af os bukkede under af sult. s. 227, Folk var i smug begyndt at spise menneskekød. s. 228, Efter at have spist sig mætte i menneskekød havde de kræfter nok til at slynge to reb op over loftsbjælken og hænge sig ved siden af hinanden/to højtstående kadrer. s. 229, Barnet læste stadig i den illustrerede udgave af fortællinger fra Bibelen. s. 232, 3. Det gamle leje, s. 439-457. Da den ottende i Z99 døde af sult, var hele området … ryddet for urter, rødder … s. 233, Ingen i Z99 havde nogen kræfter tilbage. alle led af ødemer og kunne dø når som helst, men jeg/Forfatteren fik dog noget at spise, om end det kun var ganske lidt. s. 235, Musikeren og den højerestående i uniform i Z98 har sex s. 238, Jeg/forfatteren trak sig tilbage fra glughullet og blev siddende i solen s. 238, Musikeren hos Barnet og pistolen ”så du vil altså ikke have mig? … s. 249. 4. Det gamle leje, s. 464-475. I det varme lys lå Musikeren død henne ved den østlige væg. s. 263, 6. Det gamle leje, s. 476-487. Om det skyldtes et øjebliks elskov med en død kvinde eller posen fyldt med svitsede sojabønner, der er blevet min, ved jeg ikke. s. 265, Så dukkede Humanisten op, som jeg havde forventet. s. 275, 7. Det gamle leje, s. 487-493. Da vi i skumringens forlod Musikerens grav, måtte han/Humanisten støtte sig til mig. s. 281, Lægen sagde stille: ”Vi spiser menneskekød.” s. 282, Humanisten viskede: ”Der er to og halvtreds lig i alt, men ikke et eneste af dem er helt …s. 286).

Kp. 15 s. 286-308 (1. Himlens Barn, s. 416-419. Humanisten rakte Barnet sit halvfærdige manuskript, der var pakket ind i et stykke stof. s. 288, 2. Himlens Barn s. 423-427. Kvinden var lægen …, men nu var hun død s. 290, Humanisten … gjorde samtidig opmærksom på risikoen: ”Flugt har kun en retning. Væk. Men hvem ved, om vejen er farbar!” s. 292, 3. Himlens Barn, s. 427-433. De var udmattede, men begejstringen manglede ikke, for de var med på den store flugt. s. 293, ”Vi må dele os i to grupper og snige os rundt om byen fra hver side”, sagde Forfatteren eftertænksomt. s. 295, ” Der er grave overalt …” sagde den ene ”spejder”. s. 296, 4. Himlens Barn, s. 434-440. Ni var døde undervejs. s. 299, ”I må gerne tage hjem, alle sammen”. s. 301, Barnet var naglet til Korset iført en lang blå kjortel med et bomuldsbælte om livet. s. 303, ”Gå ind i mit hus og tag de bøger med, I har brug for…” s. 304).

Kp. 16 s. 308-315. (En ny myte om Sisyfos, s. 13-21. [Optegnelser om kriminelle … s. 308]. Den straf, guderne pålagde Sisyfos, var som … s. 309, Sisyfos fik øje på et barn … Barnet stod på stien og betragtede stenen, der rullede ned, og Sisyfos, der fulgte efter. s. 310. Zeus kunne ikke tillade Sisyfos at finde mening og tilfredshed med sin straf. s. 311, Sisyfos trodsede gudernes straf og nød synet af det buddhistiske tempel og ildstederne fra menneskenes verden. s. 314).

https://www.gyldendal.dk/produkter/yan-lianke/de-fire-bøger-43108/hæftet-9788702212525

Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #42. 19. okt. 2018 s. 6. Et brutalt og bevægende mesterværk, intet mindre. Emnet er hungerkatastrofen under Det Store Spring Fremad, formand Maos vanvidsreformer 1958-62, hvor op mod 45 millioner mennesker døde af anstrengelse, henrettelse eller sult. Romanen udkom i 2010 i Taiwan.

Se Almen Kina fra 1840, Astronomi, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, musik, klassiske fag, naturgeografi, religion, samfundsfag, teknologi.

Yan Lianke: Folkets tjener. Lindhardt og Ringhof 2008, roman, 207 sider.

Læs de fine anmeldelser på SKODAs infomedia (få kodeord på din skole). Forlagets beskrivelse giver dig et indtryk: »At tjene divisionskommandanten og hans familie er at tjene folket.« Året er 1967, og Maos kulturrevolution er på sit højeste. Mønstersoldaten Wu Dawang har fået den ære at blive betroet hvervet som personlig tjener for en højtstående divisionskommandant og dennes unge og smukke hustru Liu Lian. Liu Lian er alt for ofte overladt til sig selv mens hendes mand er travlt beskæftiget med revolutionen. I sin kedsomhed og længsel efter nærvær lokker hun Wu Dawang op i soveværelset på den forbudte førstesal under befalingen: ´Husk at du skal tjene folket.´ Inden længe indleder Liu Lian og Wu Dawang et heftigt, erotisk forhold. De opdager at det øger deres lyst til hinanden at vandalisere Mao-ikoner, og snart bliver det en seksuel besættelse at konkurrere om hvem der kan udvise den mest revolutionsfjendske adfærd.- En altopslugende leg indtil virkeligheden en dag melder sin ankomst.

Da Yan Lianke i 2005 skrev Folkets tjener blev den straks forbudt af Kommunistpartiets propagandafdeling i Kina. Men i undergrundsmiljøet og på internettet fattedes der interesse for Liankes statsfjendtlige kritik af kulturrevolutionens hykleri og vanvid, og mange kritikere verden over har siden kaldt Yan Lianke for en af Kinas vigtigste nulevende forfattere.Folkets tjener er en satirisk og skarpsindig fortælling om en kærlighed der udvikler sig under groteske forhold. http://www.lindhardtogringhof.dk/Default.aspx?ID=156&ProductID=1502872 kort her: http://www.litteratursiden.dk/boeger/folkets-tjener

Yan Lianke: Landsbyens blod. Roman. Forlaget Tiderne Skifter 2011. 306 s.

Landsbyens blod foregår i en landsby i det moderne Kina og bygger på den uhyggelige – og sande – historie om, hvordan millioner af uvidende bønder i provinsen Henan og i Kinas landdistrikter blev smittet med HIV-virus på grund af organiseret køb og salg af blod. ”Feberen” kaldte de lokale bønder den epidemi, som gjorde deres by til en dødens skueplads. Senere fandt de ud af feberens egentlige navn – Aids.

Indholdsoversigt: s. 6 Mundskænkens drøm. Kp. 1: 1. s 7-13 Det var skumring. 2. s 13-18 Landsbyen befandt sig. 3. s 18-22 Da bedstefar havde sagt farvel. Kp. 2: 1. s 23-30 Lad mig lige fortælle lidt om vores landsby. 2. s 30-35 Det var over midnat. 3. s 35-37 Og så begyndte blodsalget. 4. s 37-38 Men blomstringen varede ikke ved. Kp. 3: 1. s 39-41 Det var en morgen i det sene efterår. 2. s 42-51 Da aftenen kom. 3. s 52 Sådan døde ma Xianglin. Kp. 4: 1. s 53-60 Efter ma Xianglins begravelse. 2. s 60-69 Nogle dage senere var sneen smeltet. 3. s 69-80 Ding badede sig i solens. 4. s 81-93 bedstefar var ikke sikker på. 5. s 93-998 Livet gik sin vante gang. 6. s 98-99 Ved Li Sanrens begravelse. Kp. 5: 1. s 100-101 lad mig fortælle lidt. 2. s 101-102 Min far var født til noget stort. 3. s 102-108 Bedstefar vidste, at han drømte. Kp. 6: 1 s 109-111 Nytåret kom. Kp. 7: 1. s 112-116 Nytåret var forbi. 2. s 116-122 Før de syge. 3. s 122-128 En nat tre uger senere. Kp. 8: 1 s 129-136 Ding Yuejin og Jia Genzhu. 2. s 136-139 Bedstefar adlød. 3. s 139-146 Men det der nu skete. 4. s 146-149 Det var forår. 5. s 149-152 Kort efter kom Jia Genzhu. Kp. 9: 1. s 153-158 Det skete nøjagtigt. 2. s 158-163 Om natten skinnede månen. 3. s 163-166 Bedstefar havde ikke set. 4. s 166-171 Den nat kunne bedstefar ikke sove. Kp. 10: 1. s 172-175 Det var nat igen. 2. s 175-180 Bedstefar gik ud. 3. s 180 Træerne i ding. 4. s 181 Zhao Dequan døde. Kp. 11: 1. s 182-191 Min onkel og Lingling flyttede sammen. 2. s 191-193 En dag da bedstefar havde travlt. 3. s 193 Så Lingling kom. Kp. 12: 1. s 194-199 Det var en sen aften. 2. s 200-201 Solen stod højt. Kp. 13: 1. s 202-203 Onkel bad Tingting om skilsmisse. 2. s 203-209 Bedstefar gik hen. 3. s 209-210 Længst borte. 4. s 210-211 jeg, Ding Liang. 5. s 211 Onkel gik hen til Ding Xiaoming. Kp. 14: 1. s 212-218 Min onkel og Lingling blev gift. 2. s 218-220 Min far lod hverken. 3. s 220-232 Det var virkelig meget mærkeligt. 4. s 232-233 Onkels snorken lød. Kp. 15: 1. s 234-237 Da bedstefar ankom. 2. s 237-238 En begravelse er en begivenhed. 3. s 239-246 Mere skete der ikke den nat. Kp. 16: 1.s 247-249 Onkel og Lingling. 2. s 249-251 Med den besked. Kp. 17: 1. s 252-253 Tørken kom. 2. s 254-259 Feberudbrudene eksploderede. 3. s 259-264 Bedstefar havde ganske vist. Kp. 18: 1. s 265-272 Det lykkedes endelig. 2. s 272-279 Den aften tog bedstefar. 3. s 279-280 Så bedstefar sov. Kp. 19: 1. s 281-288 Det var et rent tilfælde. 2. s 289-290 Far kom allerede. 3. s 290-299 Den dag blæste der. Kp. 20: 1. s 300-301 Da far lå død. Kp. 21: 1. s 302-305 Sommeren gik. Yan Lianke (født 1958 og bosat i Beijing) er en af Kinas absolut allerbedste forfattere i dag. Han debuterede i 1978 og har udgivet flere romaner og novellesamlinger. Landsbyens drøm er den anden roman af Yan Lianke på dansk. Den første, Folkets tjener, udkom i 2008. Lianke har modtaget flere prestigefyldte priser for sit forfatterskab, men netop Landsbyens blod – oversat til en lang række sprog – har givet ham problemer i sit hjemland. Bogen blev først forbudt, så tilladt og så på ny nægtet udgivelse i Kina. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=561 Læs fx den flotte anmeldelse på BogGuide her: http://bog.guide.dk/Roman/Yan%20Lianke/Socialrealisme/Samfund/Drama/Yan_Lianke_Landsbyens_blod_2695282

Yan Lianke: Lenins Kys. Roman. Forlaget Tiderne Skifter 2015. 440 s. En hovedfigur er den 70-årige kvinde Mao Zhi, der var soldat under borgerkrigen på de rødes side og siden bliver en uformel leder af landsbyen. De viser, at de revolutionære idealer om at yde efter evne og nyde efter behov blev kompromitteret i historiens malstrøm; det store spring fremad 1959-61, hvor folk sultede ihjel. Og Kulturrevolutionen 1966-76, hvor folk blev pint og plaget af rødgardister, fordi øvrigheden var fraværende. Pointen er, at Mao Zhi i disse år loyalt følger partilinjen og dermed kommer til at ofre de konkrete mennesker i landsbyen til fordel for den vildfarne ideologi. Det bruger hun årtier på at fortryde, og hendes livsmål ved romanens start er da også at få landsbyen »meldt ud af samfundet«.

En fattig, glemt landsby ved en bjergkæde med 197 invalide, krøblinge, døve, blinde og lamme kaldet »Lykken« får Kinas kapitalistiske boom i 1990erne at føle. Særligt i 1990erne blev markedet i stigende grad sat frit, med både velstand og grådighed som sideeffekter – kapitalisme på kinesisk. Trygt omfavnet af Balou-bjergene – og i det store og hele overset af systemets vagtsomme øje – kan landsbyen Lykkens beboere nyde harmoniske dage med både rigelig mad og fritid til at stille alle tilfreds. Men da deres afgrøder bliver ødelagt af en utidige snestorm – og dermed deres levebrød – kommer en amtsbureaukrat til byen. Med sig har han en lukrativ plan for både at skaffe penge til området og at sætte gang i hans egen karriere. 67 af landsbyboerne bliver sendt rundt i Kina som kunstnertrup bestående af krøblinger, blinde og døve,, der skal opføre alverdens utrolige kunster af en magt- og pengegrådig amtsdirektør.

Han har hørt, at russerne ikke ved, hvad de skal stille op med Lenins balsamerede lig. Planen er, at gøglertruppen nu skal rejse rundt i hele landet og skaffe penge til at købe liget. Det skal så anbringes i et prægtigt mausoleum på toppen af et bjerg. Dette storslåede spring fremad skulle nok kunne tiltrække turisterne og alle deres penge.

Indholdsoversigt: Vær opmærksom på, at lige tal (2,4,6,8,10,12,14) ikke indgår i oversigterne Bog og kapitler. Mange kapitler slutter med sidebemærkninger – om sproglige dialektord, her er de angivet efter / (NB. Der er også kapitler, der har overskriften Sidebemærkninger.

Bog 1: Rodtrevler s. 7-31 (Kp. 1 Hede, sne, en syg tid s. 9-15/10-15. Kp. 3 Beboerne i Lykken får travlt igen s. 16-23. Kp. 5 Sidebemærkninger – kadaverkold s. 24-31/28-31). Bog 3: Rødder s. 33-106 (Kp. 1 Lad os se nærmere på dette menneske, denne embedsmand, denne amtsdirektør Liu s. 35-46/45-46. Kp. 3 Et gevær brager, skyer spreder sig, og solen kommer frem s. 47-59/59. Kp. 5 Lykkefestival i den femte måned i skudåret tigerens år s. 60-92/91-92. Kp. 7 Cao’er forlader festivalen, og tilskuerne vender deres opmærksomhed mod amtsdirektøren s. 93-99/99. Kp. 9 En hønsefjer bliver uventet til et himmelhøjt træ s. 100-106). Bog 5: Stamme s. 107-154 (Kp. 1 Tumult bryder løs, som om nogen ramler ind i et træ uden for sit hus s. 109-118/117-118. Kp. 3 Mao Zhi falder om som en bunke strå s. 119-127. Kp. 5 Sidebemærkninger – Træde ind i samfundet s. 128-136. Kp. 7 Sidebemærkning – Røde Fjerde s. 137-145. Kp. 9 Sidebemærkninger – Himmeldage s. 146-149. Kp. 11 Sidebemærkninger – Jernkatastrofen s. 150-154/154). Bog 7: Grene s. 155-228 (Kp. 1 Imidlertid skete der pludselig noget s. 157-167/167. Kp. 3 Bifaldet har langt om længe lagt sig, og brændevinen er drukket s. 168-178. Kp. 5 foran indgangen hænger der cykler i træerne s. 179-192/192. Kp. 7 Deer dannes to specialkunstnertrupper, og på ingen tid er alle huse beklædt med hvide klinker s. 193-201. Kp. 9 Sidebemærkninger – Ærbødighedshallen s. 202-212/211-212. Kp. 11 Ansigt til ansigt med portrætter af store mænd og med faderens portræt bag sig s. 213-224/224. Kp. 13 Hvem er det, der lige forlod vores hus? S. 225-228). Bog 9: Blade s. 229-314 (Kp. Der rejser sig en skov af hænder s. 231-245. Kp. 3 Sidebemærkninger – Den Store Katastrofe s. 246-266/266. Kp. 5 Alle knæler for hende, og hele verden fyldes af tårer s. 267-277. Kp. 7 Lenins Mindehal står færdig og indvies med pomp og pragt s. 278-284/284. Kp. 9 Utallige sindrige symboler og et skinnende, purpur lys s. 285-298/298. Kp. 11 Vejret bliver varmere og varmere, og vinter bliver til ætsende sommer s. 299-314). Bog 11: Blomster s. 313-378 (Kp. 1 Et kridhvidt klæde dækket af små røde pletter s. 317-325. Kp. 3 Sidebemærkninger - Sort Katastrofe, Rød Kval, Sort Straf, Rød Straf s. 326-340/340. Kp. 5 Sommeren er kommet rullende forbi vinter og forår s. 341-373. Kp. 7 Døren er åben … Døren er åben s. 374-378). Bog 13: Frugt s. 379-416 (Kp. 1 Kort før tusmørke kommer amtsdirektør Liu tilbage til Shuanghuai s. 381-399. Kp. 3 På knæ for amtsdirektøren s. 400-403. Kp. 5 Hele verden knæler s. 404-414/414. Kp. 7 Alle som er uenige i, at Lykken træder ud af samfundet, bedes række højre hånd op s. 415-416). Bog 15: Frø s. 417-440 (Kp. 1 Hvad siden sker, sker siden s. 419-430. Kp. 3 Sidebemærkninger – Søster Huas Li, festdage og Lykkensang s. 431-440).

Yan Lianke født i 1958 er en satirisk sværvægter. Yan Lianke regnes i Kina for kæmpestor – og til tider kontroversiel. Han ser litteratur som kollektiv bearbejdelse, som renselse. F.eks. er den erotisk-lavkomiske roman »Folkets tjener« oversat til dansk, men strøget af censuren bortset fra i Hongkong. Han har nu udsendt sin tredje roman på dansk og deltog samtidig i Louisiana Litteraturfestival nord for København i en weekend i august 2015. ”Lenins kys” er undsluppet hjemlandets censur i modsætning til flere af forfatterens andre bøger, for eksempel de to tidligere bøger på dansk, ”Folkets tjener” (2008) og ”Landsbyens blod” (2012).

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=729

Udvalgte anmeldercitater: ”Er man interesseret i anderledes fortælleformer – og vil man samtidig gerne blive klogere på Kina – er Yan Liankes nyoversatte roman ’Lenins kys’ lige sagen … Det er sjovt, sørgeligt og absurd. Lidt som livet.” - Politiken, ♥♥♥♥♥

”Fremragende fortælling om (magt)grådighed og menneskelighedens kår i det ny Kina … Yan Lianke har en veludviklet sans for at tvinge læseren ned i tempo, hvor der skal reflekteres over gruen, og til at øge farten i hidsige, humoristiske scener … Det er stærk og sansemættet læsning, helt ufattelig skønne og grimme billeder side om side.” - Berlingske, ★★★★★ Læs fx anmeldelsen i Berlingske http://www.b.dk/boeger/sjov-og-chokerende-kinesisk-roman

”Lenins kys” er et uforligneligt mesterværk, som slår sin læser med rædselsslagen betagelse. Yan Lianke går endnu en gang til grænsen – og et par meter over – når han i ”Lenins kys” vender bagsiden ud på det kinesiske samfund i en syrligt munter fabel om det lille menneske over for det store system.” - Jyllands-Posten, ★★★★★★

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.

Yu Hua: Brødre. Forlaget Klim 2019. Oversætter Sidse Laugesen. 587 sider. Dette er Yu Huas hovedværk. Udgivet i Kina 2015. Det er beretningen om Song Gang og Glatskalle Li, om hvordan de blev brødre og om deres respektive skæbner.

Vor by Liustad befolkes som så mange andre byer af en bred vifte af personligheder, og som i så mange andre byer kan én mand sidde på et guldtoilet, selvom hans far bogstaveligt talt druknede i lort.

Det er et hidtil uset perspektiv på Kina, et land som på godt og ondt befinder sig på overgangen til kapitalisme. For nok kan man være sin egen lykkes smed, men hvad er prisen?

“Imponerende … en familiehistorie, der dokumenterer fire årtier med dyb social og kulturel forandring i Kina … et respektløst favntag med alt fra Kulturrevolutionen til det kapitalistiske boom … et ubønhørligt underholdende episk værk.” The New Yorker Første del s. 5-197. Kp. 1 s. 7-15 Den stenrige Glatskalle Li fra vor by Liustad var en mand med himmelhøjeambitioner, der agtede at bruge tyve millioner amerikanske dollars på en tur ud i rummet med en russisk Soyuz. ( Glatskalle Li sad på sit vidt berømte guldtoilet med lukkede øjne … s. 7, … og en bror ved navn Song Gang, der var godt et år ældre … havde væreet død i tre år … s. 7, … Glatskalle Li fyldte fjorten og blev pågrebet, mens han hang og lurede på fem kvinderøve inde fra mændenes lokum. s. 7, For Glatskalle Lis far var ved et uheld faldet ned i latrinen og druknet en dag, da han lurede på kvinderøve inde fra mændenes lokum. s. 7, Mænd og kvinder, unge som gamle, morede sig kosteligt her i Liustad, og overalt hørtes sætningen ”Som fader, så søn”. s. 8, Det var en mand ved navn Zhao Shengli, altså Zhao Sejr, som kom løbende ind på lokummet lige i rette tid. Den gang var Zhao Shengli kun knap tyve år, men han havde dog allerede fået trykt et fire linjer langt digt til amtskulturforvaltningen … derfor gik han under navnet digter Zhao. s. 9, Liu Chenggong (Liu Succes) var også godt tyve år og havde også allerede publiceret et værk i amtskulturforvaltningens duplikerede tidsskrift. s. 10, Men det var en novelle … forfatter Liu. s. 10, Manden med det stålgrå ansigt hed Tong og var smed her i Liustad. s. 12, Stationens fem betjente kom strømmende til for at tage Glatskalle Li i forhør. s. 13, … hans mor hed Li Lan og arbejdede på silkefabrikken … s. 14). Kp. 2 s. 15-27 I en alder af fjorten handlede Glatskalle Li med Lin Hongs røv, og han forstod at få en god pris for den. s. 16, Forfatter Liu besluttede sig for at dumpe kæresten, men kæresten var bestemt ikke tabt bag en vogn, hun nægtede at lade sig hægte af og hagede sig af alle kræfter fast til sin succesfulde forfatter Liu. s. 17, Derefter var den faste pris for fortællingen om Lin Hongs røv en portion årstidens nudelsuppe. s. 22, Skråt over for smedjen lå et skærsliberi, der blev drevet af far og søn, Sakse-Guan og lille Sakse-Guan. s. 23, ”Der findes kun én i hele Kina, som har spist mere nudelsuppe end mig.” ”Hvem da?” spurgte digter Zhao. ”Formand Mao,” svarede Glatskalle Li fromt. s. 24, Men netop som historien nåede sit klimaks, opdagede digter Zhao til sin store fortrydelse, at Glatskalle Li var blevet tavs. s. 27). Kp. 3 s. 27-31 Glatskalle Li hed egentlig Li Guang, eller Li stråleglans. s. 27, Manden som udstødte det skingre skrig, var Song Gangs far Song Fanping, ham, som siden blev Glatskalle Lis stedfar. s. 29). Kp. 4 s. 31-38 Li Lans langvarige migræne begyndte samme dag Glatskalle Li blev født. s. 31, Glatskalle Li huskede, at han var fem år gammel, da Song Fanpings kone blev syg og døde. s. 35). Kp. 5 s. 38-41 Glatskalle Li vidste ikke, hvordan Song Fanping endte sammen med hans mor, og han var syv år gammel, før han fandt ud af, hvad manden egentlig hed. s. 38, Det var her Glatskalle Li talte med Song Gang for første gang. s. 38, ”Det her er din storebror. Han hedder Song Gang”, råbte Li Lan og pegede over på Song Gang. s. 39). Kp. 6 s. 41-52 Hverken Glatskalle Li eller Song Gang var klar over, at deres forældre skulle giftes to dage senere. s. 41, … høns og haner … s. 42). Kp. 7 s. 53-61 Song Fanping var en glad og lykkelig mand. s.53, … issælger Wang Pindis, skrædder Zhang … s. 59, … tandtrækker Yu s. 60). Kp. 8 s. 62.65 Da de stormbruste hvedebrødsdage var ovre, flød livet videre i en lind strøm af lykke for Song Fanping og Li Lan. s. 62). Kp. 9 s. 65-75 Da Li Lan var rejst, nåede Kulturrevolutionen her til Liustad. s. 65 … Mama Su, snackbar ejer s. 66, Også de tre store skoledrenge Sun Wei, Zhao Shengli og Liu Chenggong var ude. s. 71). Kp. 10 s. 75-81 Før de nåede afsted til havet næste morgen, fik de besøg af ti mand fra skolen, der kom med røde bind om armen og krabbede sig vej ind gennem døren. s. 75). Kp. 11 s. 81-88 Der blev flere og flere offentlige kritikmøder i vores by, og fra det blev lyst, til det blev mørkt, var skolens sportsplads så livlig og proppet som til en tempelfest. s. 81). Kp. 12 s. 89-95 Da man havde slået Song Fanping til plukfisk, førte man ham væk og låste ham inde i et stort rum, der lignede et pakhus. s. 89). Kp. 13 s. 95-105 Glatskalle Li dryssede omkring i gaderne uden en klink på lommen. s. 95). Kp. 14 s. 105-111 Glatskalle Li og Song Gang levede som forældreløse brødre, og det gik faktisk slet ikke dårligt. s. 105). Kp. 15 s. 112-115 Når Glatskalle Li sådan skulle beskrive sin stedfar, var det altid med tomlen i vejret og ordene: ”Han var en stor mand.” s. 112) Kp. 16 s. 15-118 Song Fanping gik hen til rutebilstationen, der lå i den østlige ende af byen. s. 115). Kp. 17 s. 118-129 I mens lå Glatskalle Li og Song Gang hjemme i sengen og drømte om, hvor vidunderligt alting ville være, når Li Lan vendte tilbage. s. 118, … Tao Qing (der slæbte kærren med døde Song Fanping) … find mig i Fanestræde … s. 127). Kp. 18 s. 129-135 Allerede i det tidligste daggry stod Li Lan og ventede ved hospitalets hovedindgang. s. 129). Kp. 19 s. 135-142 Der stod Li Lan uden at røre sig, mens Glatskalle Li og Song Gang græd og råbte, at far var død. s. 135). Kp. 20 s. 142-146 Glatskalle Li og Song Gang kom aldrig til at forstå, hvordan Li Lan kunne være så stærk. s. 142). Kp. 21 s. 146-150 På fjerdedagen kom en ældre bonde trækkende med en gammel vakkelvorn kærre. s. 146, … det var Song Gangs farfar … s. 146). Kp. 22 s. 150-163 Nu var Glatskalle Li alene. s. 150. … Mama Sus datter Su Mei … s. 150). Kp. 23 s. 164-170 Liustads gader blev mere og mere kaotiske, og næsten hver eneste dag var der kampe mellem de revolutionære folkemasser. s. 164). Kp. 24 s. 171-177 Tyst og stille gled tiden afsted her i Liustad og med ét var syv år passeret. s. 171). Kp. 25 s. 177-190 Li Lan nåede hjem, så sig i spejlet og blev selv helt forskrækket over, hvor ældet hun var. s. 177 … Liu Shanfeng … s. 189). Kp. 26 s. 190-197 Li Lan nåede hjem efter at have fejet Song Fanpings grav, og da hun havde ligget i sengen og gennemtænkt alt, nåede hun frem til, at det hele var på plads. s. 190). Anden del s. 199-587. Kp. 1 s. 201-207 De døde går bort for altid, mens de levende bliver tilbage. s. 201, Da var kulturrevolutionen forbi og reformperioden begyndt s. 204, Tao Qing var blevet forfremmet til viceforvaltningschef i amtets socialforvaltning … s. 204, og Tao Qing tog Glatskalle Li under sin vinge og ansatte ham som arbejder på Velfærdsfabrikken, der hørte ind under amtets socialforvaltning. s. 204, De to brødre fik deres første løn udbetalt på samme dag, og da metalfabrikken lå tættest på hjemmet, nåede Song Gang først tilbage og stod i døren og ventede på Glatskalle Li. s. 204, Glatskalle Li var klar over, at Song Gang var voldsomt nærsynet, og han insisterede derfor på, at de skulle videre hen til optikeren og købe briller. s. 206 … den ædle og hjælpeløse buddhistiske munk Tang Tripitaka … s. 207). Kp. 2 s. 207-218 Song Gang havde i al hemmelighed forelsket sig i litteraturen, og derfor beundrede han også metalfabrikkens afdelingsleder for salg og marketing, forfatter Liu. s. 207, … forfattere Lu Xun og Ba Jin … s. 209). Kp. 3 s. 218-226 Der gik et halvt år, uden Glatskalle Li fandt en mulighed for at tæske arbejdernes sande karakter frem i digter Zhao. s. 218). Kp. 4 s. 226-245 Som fabriksbestyrer skulle Glatskalle Li ofte til møde med andre fabriksbestyrere. s. 226). Kp. 5 s. 245-252 Hver gang Lin Hong nåede hjem, kastede hun sig på sengen, knugede om puden og græd. s. 245). Kp. 6 s. 252-262 Song Gang var dengang det udtrykte billede på en smuk, ung mand. s. 252). Kp. 7 s. 262-275 Glatskalle Li forsøgte stadig at gøre Lin Hong mør, men nu fulgtes han ikke længere med Song Gang. s. 262). Kp. 8 s. 275-279 Song Gang forlod Lin Hong med tårerne strømmende ned over kinderne, og mens aftenslyset svandt, gik han ulykkelig gennem Liustads gader. s. 275). Kp. 9 s. 279-284 Det blev en turbulent aften for Lin Hongs forældre. s. 279). Kp. 10 s. 284-291 Song Gang flyttede væk fra Glatskalle Li. s. 284). Kp. 11 s. 291-298 Lin Hong ville fejre brylluppet i restaurant Folket sammen med vennerne og den nærmeste familie. s. 291). Kp. 12 s. 298-302 Glatskalle Lis BNP-eventyr tog sin begyndelse ved Liustads Velfærdsfabrik. s. 298, Det var efter Deng Xiaopings reformer … s. 298). Kp. 13 s. 302-311 Alt imens Tao Qing arbejdede på at ekskludere Glatskalle Li, sad Glatskalle Li inde på Mama Sus snackbar ved siden af rutebilstationen og gestikulerede ivrigt med en billet til Shanghai i den ene hånd og en baozi med kød i den anden. s. 302). Kp. 14 s. 311-318 Glatskalle Li spredte sine vinger og svævede som fabelfuglen Kunpeng afsted mod Shanghai, mens Tong Smed, skrædder Zhang, Sakse-Guan, tandtrækker Yu og Wang Pindis løftede blikket, strakte hals og spejdede efter ham. s. 311). Kp. 15 s. 318-327 Først da de seks kompagnoner havde mistet ethvert håb, vendte Glatskalle Li tilbage til Liustad dækket fra top til tå af støv fra rejsen. s. 318). Kp. 16 s. 327-333 Tong, Zhang, Guan og Yu holdt ord, og hver gang de mødte Glatskalle Li i gaderne, fik han en gang prygl. s. 327). Kp. 17 s. 333-337 Song Gang og Lin Hong havde levet som ægtefolk i over et år, og gennem to år havde deres Evig-cykel lynet skinnende blank gennem gaderne. s. 333). Kp. 18 s. 337-347 Den dag pryglede Glatskalle Li stolt og stateligt digter Zhao og skræmte livet af forfatter Liu, hvorpå han satte sig under parasoltræet og lyttede til massernes højlydte diskussioner, mens han selv sank sit spyt for at dulme sin sult.s. 337). Kp. 19 s. 347-352 Lin Hong var dybt beruset af lykke. s. 347). Kp. 20 s. 352-362 Da havde Glatskalle Li allerede samlet et helt llille bjerg af skrald foran amtsregeringens domicil, og nu satte han sig kun i indgangen, når folk kom på arbejde eller fik fri. s. 352). Kp. 21 s. 363-368 Glatskalle Li fortsatte sin protestaktion foran indgangen til amtsregeringens hovedkvarter, men hver eneste dag væltede det ind med skrald fra øst og fra vest, hver dag lå der et helt lille bjerg, og efterhånden havde Glatskalle Li ikke længere tid til at sidde ned, men vandrede frem og tilbage og sorterede skraldet i bunker, der via forskellige kanaler blev solgt til alle egne af landet. s. 363). Kp. 22 s. 368-376 Glatskalle Lis klunseforretning voksede med lynets hast, og til sidst kunne amtets ledere ikke længere holde det ud. s. 368). Kp. 23 s. 376-381 Glatskalle Lis skraldevirksomhed boomede, og året efter havde han skaffe sig både et pas og et visum til Japan, nu ville han på forretningsrejse til Japan og sætte gang i en international skraldekarriere. s. 376). Kp. 24 s. 381-383 Glatskalle Fabelfugl-Kunpang-Li svævede ind over Japans Tokyo, Osaka, Kobe med mere, og han undlod heller ikke at passere gennem Hokkaido og Okinawa. s. 381). Kp. 25 s. 383-390 Enhver respektabel og agtværdig mand i vor by gik nu klædt i Glatskalle Lis skodhabitter, og det gjorde de urespektable og uagtværdige også. s. 383). Kp. 26 s. 390-400 Da Glatskalle Li var blevet rig på at sælge japanske skodhabitter, tænkte han som det første på Song Gang. s. 390). Kp. 27 s. 400-404 Himmel og jord byttede plads i ubændig triumf i vor by, for magnaten Glatskalle Li og amtsborgmester Tao Qing var som snydt ud af næsen på hinanden. s. 400). Kp. 28 s. 404-408 Da var Song Gang og Lin Hongs hus revet ned, og de boede nu i stueetagen ud mod gaden. s. 404). Kp. 29 s. 408-418 Kort før arbejdsdagen sluttede, fandt Lin Hong ud af, at Song Gang var kommet til skade. s. 408). Kp. 30 s. 418-424 Glatskalle Li havde ikke tid til Song Gang. s. 418). Kp. 31 s. 425-430 Den dag var den ene af vor bys to store litterater, forfatter Liu, til stede i retssalen. s. 425). Kp. 32 s. 430-434 Mens Glatskalle Li steg som middagssolen op over himlen, vandrede Song Gang ynkeligt afsted med mundbind under parasoltræerne i Liustads gader på jagt efter vikarstillinger. s. 430). Kp. 33 s. 434-439 Knap to måneder gik der, før forfatter Liu opdagede, at han atter var fortid. s. 434, … Presse – Liu … s. 437). Kp. 34 s. 439-447 Som tidevandet strømmede journalisterne ind, og som tidevandet trak de sig atter tilbage. s. 439). Kp. 35 s. 447-464 Det var på dette tidspunkt, den omvandrende plattenslager Zhou Flakkerman kom her til byen. s. 447). Kp. 36 s. 464-468 De næste tre dage spiste Zhou Flakkerman gratis sugerørsbaozi i Mama Sus snackbar. s. 464). Kp. 37 s. 469-474 Tæppet gik for den sensationelle Første Nationale Jomfruskønhedskonkurrence, og da konkurrencen skulle afholdes ude på gaden under brændende sol, der kunne skade de deltagende jomfruelige skønheders sarte hud, besluttede konkurrencekomiteen at afholde de indledende runder ud på eftermiddagen. s. 469). Kp. 38 s. 474-488 Semifinalerne i Den Første Nationale Jomfruskønhedskonkurrence løb af staben hen under aften to dage senere. s. 474). Kp. 39 s. 488-494 Zhou Flakkerman meldte udsolgt af kunstige jomfruhinder, endnu inden jomfruskønhedskonkurrenden var slut, og netop som den allersidste finalerunde gik i gang, vinkede den omvandrende plattenslager farvel til vor by, til de mange sugerørsbaozi i Su Meis snackbar og til de jomfruelige skønheder, der købte hans kunstige jomfruhinder. s. 488, … Su Meis nyfødte datter Su Zhou … s. 494). Kp. 40 s. 494-503 Efter drømmesalget af kunstige jomfruhinder her i byen drog den omvandrende plattenslager og Song Gang videre til Shanghai og sydover langs jernbanenettet, mens de ihærdigt forsøgte at sælge penisforstørrende piller. s. 494-495). Kp. 41 s. 503-516 Zhou Flakkerman og Song Gang fortsatte med at sælge penispiller på badeanstalterne rundt i Fujian. s. 503). Kp. 42 s. 516-523 Ti måneder efter Song Gang var rejst bort med Zhou Flakkerman, skete der atter noget ekstraordinært her i Liustad. s. 516). Kp. 43 s. 524-528 Den hvide BMW og den sorte Mercedes kørte langsomt ned gennem vor bys gader, og da strålerne fra den synkende sol svandt i vest, holdt BMW’en ind til siden. s. 524). Kp. 44 s. 528-533 Glatskalle Li holdt sig fra Lin Hong i fire dage. s. 528). Kp. 45 s. 533-542 Det efterår fortsatte Song Gang sin strejfende tilværelse i Hainan. s. 533). Kp. 46 s. 542-549 Ved solopgang på Hainan vinkede Song Gang farvel til ægteparret Sakse-Guan, hvorpå han igen ensom og forladt stillede sig ud på den plads, hvor han havde mødt lille Sakse-Guan s. 542). Kp. 47 s. 549-553 Song Gang tilbragte seks dage i vor by uden for alvor at give sig til kende. s. 549). Kp. 48 s. 553-557 Glatskalle Li og Lin Hong kørte fra Shanghai i den hvide BMW. s. 553). Kp. 49 s. 557-561 Efter aftenens historiske orgasme var det, som om Lin Hongs krop gik op i limningen. s. 557). Kp. 50 s. 561-568 Det blev et tyst og lydløst daggry for Lin Hong. s. 561). Epilog s. 56 8-587 Tre år svandt som dug for solen, og nogle gik bort, mens andre blev født, - gamle Sakse-Guan gik bort, det samme gjorde skrædder Zhang. s. 568)

http://klim.dk/bog/broedre_9.htm

Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag.

Anmeldelser: Kinabladet, nr. 80, 2019 s. 5-6; Brødre – Af Yu Hua, anmeldt af Pia Sindbjerg. Brødre er et hovedværk og er solgt i 100 mio. eksemplarer i Kina. Endnu er Yu Hua ikke blevet censureret, selvom han kan være meget grov og satirisk i sen personskildringer. Weekendavisen, Bøger, 30. august 2019 s. 1, af Markus Bernsen: Den uendelige revolution.

Yu Hua: Den syvende dag. Roman. Forlaget Klim 2017, e-bog, mp3 udgave, bog 229 s.

Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet. I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv. Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden. Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Hua's position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.

Om forfatteren Yu Hua: Yu Hua (余华) (1960) er født i Hangzhou i provinsen Zhejiang. Han voksede op under Kulturrevolutionen, som er en væsentlig medspiller i flere af hans værker. Yu Hua har modtaget adskillige priser som forfatter. I 1998 modtog han Grinzane Cavour Award i Italien for ’At Leve’. I 2002 fik han James Joyce Foundation Award, og i 2004 modtog han den franske Æreslegions orden i litteratur.

Indholdsoversigt: Mest stikord første gang de bliver nævnt. s. 6 På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført (1. Mosebog 2:2). Kp. 1 Den første dag s. 7-33 (s. 8 Det slår mig, at dette er en vigtig dag: min første dag i døden. s.9 Så ringer min mobil … *Er det Yang Fei?’ spørger stemmen i røret. ’Ja, det er mig.’ ’Jeg ringer fra krematoriet. Hvor er du?’ s. 11 Krematoriets sofaområde og området med plastikstolene. s. 16 Borgmesteren bliver brændt. s. 18 Kammerat Li Feng. Gravsteder. s. 19 Prisen på gravsteder. s. 22 Tvangsnedrivninger. s. 24 Shenghgade. s. 24 Skoleelev Zheng Xiaomin. s. 27 Demonstration. s. 30 Tan Jiaxin restaurantens vært og ejer. s. 31 Li Qing, multimillionøse begår selvmord). Kp. 2 Den anden dag s. 35-65 ( s. 35 Li Qing er Yang Fei’s ekskone. s. 52 Skilsmisse). Kp. 3 Den tredje dag s. 67-117 (s. 67 Yang Jinbiao, sporskifter bliver Fei’s far. s. 68 Hans mor og fødslen i toget. s. 69 Hao Qiangsheng togkollega. s. 70 Li Yuezhen, kollega Han’s kone, havde født en datter kort før. s. 74 En kvinde med fletninger møder Yans’s far. s. 75 Hao Xia, Li Yuezhen’s datter. s. 77 Børnehjem. s. 85 Min biologiske mor leder efter mig. s. 87 Byens største indkøbscenter. s. 91 Hans biologiske far, vicedirektør. s. 91 Pornomiljøet. s. 91 Yang Fei nu afdelingsleder i et firma. s. 101 Lymfekræft. s. 104 Brand i et shoppingcenter. s. 105 Bystyret. s. 109 Buddhistiske munke. s. 110 døde spædbørn i floden. s. 114 Jordfaldshullet med hospitalets lighus). Kp. 4 Den fjerde dag s. 119-143 (s. 119 Kærresteparret, der boede til leje. s. 124 Kvinden Liu Meu Muselille begår selvmord. s. 127 Pengfei Palads. s. 136 Zhang Gang politibetjent og Li ’Nosserne’, manden der klædte sig ud som kvinde og solgte seksuelle ydelser). Kp. 5 Den femte dag s. 145-184 (s. 165 Manden med sørgebind gift med en psykisk syg kvinde). Kp. 6 Den sjette dag s. 185-205 (s.186 Den bil overkørte Xiao Qing ved busstoppested 203. s. 188 Wu Chao, Liu Mei’s kæreste). Kp. 7 Den syvende dag s. 207-229 (s. 214 Fengshui. s. 212 ’Far’.

http://klim.dk/bog/den_syvende_dag_2.htm

Anmeldelser: 6 stjerner af Tor Tolstrup i JyllandsPosten 1. aug. 2017. Mette Holm i Weekendavisen: ’Et elegant snapshot af Kina lige nu, lige under overfladen. Det er skarpe samtidsbilleder som dette, kineserne kender og elsker ham for.'

Se Almen og Tværfag 2013, biologi, dansk, kinesisk, psykologi, religion, samt samfundsfag og kultur.

Yu Hua: Fortællingen om dengang Xu Sanguang solgte sit blod. Youth and Adult Roman. Forlaget Klim 2016/skrevet i Kina 1995. Bog og e-bog. 265 s.

Beskrivelse: Xu Sanguan supplerer sin beskedne løn fra silkefabrikken ved at sælge blod. I kampen for at forsørge sin familie besøger han alt for ofte blodformanden, og da hans privatliv udstilles, står ydmygelserne i kø. Fortællingen om Xu Sanguan er på en gang et menneskeligt portræt og på samme tid en håndfast skildring af livet under Formand Mao. Xu Sanguan må bogstaveligt talt sælge ud af sit hjerteblod. Det er ironisk, at det netop er i blodets bånd, han finder sin styrke. ”Denne bog er en folkevise, hvis puls skabes af erindringen. En melodi i rolige spring, hvor pauserne skjules af rimet.” Yu Hua, fra forfatterens forord.

Yu Hua født 3. april 1960 er en kinesisk forfatter. Han blev født i Hangzhou i provinsen Zhejiang, men senere flyttede hans familie til Haiyan-amtet i Zhejiang. Yu Hua færdiggjorde en mellemskoleuddannelse, og derefter gik han i lære som tandlæge. Han har selv sagt at det man ser i folks mund er et skræksceneri, hvilket gjorde at han gerne ville lave noget andet. Yu Hua voksede op under Kulturrevolutionen og dette er med i flere af hans værker blandt andre At Leve (den på listen over Nye Bøger) og Brødre ikke på dansk. I begyndelsen af 1980'erne mødte han nogle skribenter, der gik og "nød livet". Det fik ham til at overveje en at skifte arbejde og blive forfatter, hvilket han realiserede i 1983. Han var oprindelig på det kinesiske styres sortliste. Nu er han accepteret, hans bøger er blandt de mest indflydelsesrige i Kina. De tidlige værker af Yu Hua hører til avantgarde stilarten. Omkring 1993 gik Yu Hua over til at skrive realisme. Flere af hans værker skiller sig ud fra kinesiske forfattere ved at være humoristiske og let forståelige. Yu Hua bruger også tit kropsvæsker i sine beskrivelser af folk og også de lyde folk laver i de forskellige situationer, som for eksempel når man er på toilet og har forstoppelse. Yu Hua har modtaget flere priser som forfatter. I 1998 modtog han Grinzane Cavour Award i Italien for sit værk At Leve. I 2002 fik han James Joyce Foundation Award og i 2004 modtog han den franske Æreslegions orden i litteratur.

Indholdsoversigt: Oversætterens forord s. 5-7. Forfatterens forord s. 9-10. Kp. 1 s. 13-27 Xu Sanguan var puppeuddeler på silkefabrikken inde i byen. Kp. 2 s. 28-30 Xu Sanguan sad i melonmarken og spiste vandmelon. Kp. 3 s. 31-40 Xu Sanguans arbejde bestod i at skubbe rundt med de bløde hvide silkelarvepupper på en vogn. Kp. 4 s. 41-43 ”Det værste er ikke engang begyndt endnu, og alligevel skriger du som en stukket gris”, sagde fødselslægen. Kp. 5 s. 44-51 De, der kendte Xu Sanguan, kunne se, at Erle havde hans næse og Sanle hans øjne. Kp. 6 s. 52-53 Xu Sanguan lå i kurvesofaen med fødderne på en skammel, da Xu Yulan kom over til ham. Kp. 7 s. 54-66 Der var en fordel ved at arbejde som puppeuddeler på silkefabrikken, og det var, at man fik udleveret et par nye hvide silkehandsker hver måned. Kp. 8 s. 67-69 ”Silkearbejder Xu Sanguans søn har smadret hovedet på smedens søn.” Kp. 9 s. 70-79 Xu Yulan fortalte Xu Sanguan, at hun ville gå til He Xiaoyong. Kp. 10 s. 80-84 Smeden besøgte Xu Sanguan og bad ham om at betale regningen til hospitalet med det samme. Kp. 11 s. 85-89 Næste dag kaldte Xu Sanguan på Erle og Sanle. Kp. 12 s. 90-92 Xu Sanguan gik ikke direkte hen til smeden, da han havde solgt blod. Kp. 13 s. 93-96 ”Hvem har lånt dig penge?” Kp. 14 s. 97-102 Xu Sanguan begyndte igen at tænke på Lin Fenfang. Kp. 15 s. 103-107 Da Xu Sanguan forlod Lin Fenfang, følte han det, som om han kom ud fra badeanstalten. Kp. 16 s. 108-113 en mand med briller kom gående hjem til Xu Yulan. Kp. 17 s. 114-116 Xu Yulan brugte enogtyve yuan af de tredive yuan, hun havde snuppet ud af hånden på Xu Sanguan, til nyt tøj. Kp. 18 s. 117-119 ”I år skriver vi 1958”, sagde Xu Sanguan til Xu Yulan. Kp. 19 s. 120-133 Xu Yulan havde været gift med Xu Sanguan i ti år. Kp. 20 s. 134-137 Den næste morgen talte Xu Sanguan på fingrene. Kp. 21 s. 138-145 Den aften gik hele familien hen på restaurant Sejr og spiste. Kp. 22 s. 146-154 Næste morgen forlod Yile huset ligeså snart han havde drukket sin vælling. Kp. 23 s. 155-165 To år senere blev He Xiaoyong ramt af en lastbil fra Shanghai. Kp. 24 s. 166-171 Der var mange, som havde hørt, at Xu Sanguans Yile ville kravle op på He Xiaoyongs tag, sætte sig på skorstenen og kalde He Xiaoyongs sjal tilbage. Kp. 25 s. 172-190 En sommerdag kom Xu Sanguan ind ad døren. Kp. 26 s. 191-211. Der gik nogle år. Kp. 27 s. 212-220 Ude på landet blev Yile svagere og svagere. Kp. 28 s. 221-256 Xu Sanguan sagde til Erle, at han skulle blive i sengen og bad Sanle om at passe på Erle. Kp. 29 s. 257-265 Xu Sanguan kom gående hen ad gaden.

http://klim.dk/bog/fortaellingen_om_dengang_xu_sanguang_solgte_sit_blod.htm

Anmeldelse af Tor Tolstrup: Puppefordelerens blod. Mesterværk: Tak til forlaget for endnu en fremragende roman af den kinesiske stjerneforfatter Yu Hua. 6 stjerner i JyllandsPosten 9. oktober 2016, Kultur s. 22.

(S) AT 2013 og Tværfag, biologi, dansk, historie, samfundsfag.

Yu Hua: At leve. Roman. Forlaget Klim. 234 s.

’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet. Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre. Det er en bog fuld af enestående skildringer, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.

Indholdsoversigt:

s. 5-8 Oversætteren Anne Wedell-Wedellsborgs forord om forfatteren Yu Hua. s. 11-16 Da jeg var ti år yngre end i dag, fik jeg det perfekte sommerjob, som gik ud på at drage rundt på landet og indsamle folkeviser. (Jeg-fortælleren). s. 16-49 For fyrre år siden vandrede min far tit omkring på disse jorder. (Oksens ejer Fugui Xu fortæller sin historie om sin rige jordejende familie, 1 mu = 666m2 , s. 17 Fuguis datter Fengxia er 3-4 år, s. 17 hans kone Jiazhen er datter af byens velhavende riskøbmand Chen Ji, s. 18 tjeneren Changgen, s. 19 Fuguis ufødte søn Youging Xu, s. 21 Den fede luder, s. 22 Chiang Kai-shek nationalist, s. 26 Hr. Shen spiller hasard i Lystens Pavillon, s. 26 Long Er kommer og spiller, s. 44 Wang Xi landarbejder). s. 49-51 Da Fugui var nået så langt ind i sin fortælling, så han smilende på mig. s. 51-90 Efter Jiazhen havde forladt os, sad mor ofte for sig selv og skjulte sine tårer. (s. 64 doktor Lin, s. 65 Kompagnichef, s. 68 Den ældre nationalistsoldat Quan, s. 69 Barnesoldaten Chungsheng, s. 81 den kommunistiske befrielseshær, s. 83 Regimentschef). s. 90-91 Her afbrød Fugui sin beretning. s. 91- 163 Tilværelsen efter min hjemkomst var barsk, men alligevel rar og fredelig. (s. 104 i 1958 blev folkekommunerne oprettet med holdleder, s. 109 Fengshui-mesteren Wang, s. 132 Gymnastiklæreren, s. 134 Amtslederen, s. 141 Den unge mand Wang Si stjæler en kartoffel fra Fengxia, s. 151 Lederen på Youqings skole er amtslederen Chunshengs kone). s. 163-164 Jeg tilbragte hele formiddagen med den gamle mand. s. 164-211 Jeg troede egentlig ikke, at Jiazhen ville leve ret længe, nu hvor Youqing var død. (s. 170 Amtslederen hedder nu Liu Jiefang = Befriede Liu, s. 171 Kulturrevolutionen, s. 171 Formand Mao, s. 176 Fragtmand Wan Erxi, s. 192 Rødgardister, s. 204 Fengxia på fødestuen, s. 210 Den nyfødte dreng skal hedde Kugen = Bitter Rod, s. 222 Kontraktsystemet, s. 230 Fugui køber en gammel okse, som han kalder Fugui). s. 211-212 ”Jiazhen fik en god død,” sagde Fugui. s. 212-233 Efter Jiazhen var død, havde jeg kun Erxi og Kugen tilbage. s. 233-234 Den gamle rejste sig, endnu mens han talte, børstede støvet af buksebagen og kaldte på oksen, der græssede ved dammens bred.

Om forfatteren: Yu Hua (余华) (1960) er født i Hangzhou i provinsen Zhejiang. Han voksede op under Kulturrevolutionen, som er en væsentlig medspiller i flere af hans værker. Yu Hua er en af Kinas største og mest omdiskuterede forfattere, og hans mesterværk ”At leve” fra 1993 er med god grund blevet en moderne klassiker. Mange kender titlen fra Zhang Yimous filmatisering, som blev gjort ulovlig i Kina, til trods for at den er mindre kritisk end romanen. Yu Hua har modtaget adskillige priser som forfatter. I 1998 modtog han Grinzane Cavour Award i Italien for ’At Leve’. I 2002 fik han James Joyce Foundation Award, og i 2004 modtog han den franske Æreslegions orden i litteratur.

http://klim.dk/bog/at_leve_1.htm

Eksempler på anmeldelser: "Kinesisk mesterværk for første gang på dansk ... og det er en fængslende og virkelighedsnær beretning om de store lidelser i Kina før og efter etableringen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949." ***** Christina Boutrup, Kristeligt Dagblad. "Grusomheden og armoden beskrives i klinisk skarp prosa ... 'At leve' har i dag status som en af Kinas mest populære samtidsromaner. Den fortjener også et stort dansk publikum." ***** Jesper Beinov, Berlingske. "Virkelig god roman. Anbefales." Tina Schmidt, Lektørudtalelse.

Se almen studieforberedelse, biologi, dansk, historie, psykologi og samfundsfag.

Yu Hua: Kina i ti ord. Forlaget Klim 2019. 258 s. Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag. Yu Hua er en af verdens mest anerkendte forfattere, og også herhjemme har hans romaner fået en overstrømmende modtagelse.

I 'Kina i ti ord' er pennen hvæsset, for at give et særdeles skarpt indblik i det store land i midten – fra Kulturrevolutionen til i dag. Med indsigt, kløgt, masser af humor og ikke mindst mod skildrer Yu Hua 'det kinesiske mirakel' og dets konsekvenser.

Det er oplysende og tankevækkende læsning, som både introducerer til Yu Huas litterære forfatterskab, og som samtidig er en enestående indgang til forståelsen af det moderne Kina.

s. 5 Indhold, s. 7-8, Oversætterens forord, s. 9-10 Redaktørens forord, s. 11-14 Forfatterens forord.

s. 15-27 kp. 1 Folket ( Når jeg skriver dette ord, synes jeg altid, det ser forkert ud, eller at det, jeg har skrevet, ikke ligner ”folket”. s. 15, … da jeg skulle lære at læse og skrive, var det de første ord, jeg kunne. s. 15, ”Formand Mao er folket, folket er Formand Mao”, mente jeg som barn. s. 15, Jeg begyndte at ærgre mig, ja, bitterligt fortryde, at jeg havde offentliggjort min opfindelse. s. 17, Historiske vendepunkter markeres ofte af en symbolsk begivenhed, og Tiananmen 1989 var en sådan. Beijings studenter … samledes på Den Himmelske Freds Plads… krævede demokrati og frihed, og de protesterede mod korruptionen. s. 17, Mens vi ventede på Yan Jiaqi (prominent forsker), et fremstående medlem af den reformvenlige premierminister Zhao Ziyangs tænketank … s. 20, Først da (Zhao) døde … i Beijing den 17. januar (2005) i en alder af 85 år. s. 21, Jeg blev i Shijiazhuang i over en måned … s. 24, Speakeren (i fjernsynet), som den ene dag med lidenskabelig stemme havde fordømt de pågrebne studenter for alskens forbrydelser, priste næste dag nationens strålende fremskridt i et muntert tonefald. s. 24, Her mere end tyve år senere er det et bekymrende faktum, at blandt den unge generation af kinesere er det meget få, som ved noget om 1989. s. 25, Endelig gik det op for mig, hvad ordet ’folket’ egentlig betyder. s. 27, 15. april 2009).

s. 29-50 kp. 2 Leder ( Den leder, jeg her tænker på, har et ganske særligt privilegium: Han er den eneste, som må vinke til menneskemasserne, når han på nationaldagen står på podiet over Den Himmelske Freds Port og skuer ud over paraderne. De øvrige ledere … må stå ved siden af og klappe i hænderne. s. 29, Men Maos mest glamourøse vinken var nok, da han efter sin lange svømmetur (med 5000 andre svømmere) i Yangzi floden stillede sig forrest i båden og kun iført badebukser hilste vinkende på folket (i Wuhan). s. 29,I begyndelsen af Kulturrevolutionen (1966-1976) dukkede stortegnsplakater og vægaviser op. s. 29, Det blev måske den mest storstilede kalligrafi udstilling i Kinas historie. s. 29, Efter Kulturrevolutionen var skudt i gang, fortsatte Mao med at vinke, men de partiledere, som omgav ham … vinkede … let med den højre hånd. I den holdt de nemlig Citater fra Formand Mao, med tilnavnet Den lille røde bog. s. 32 (Citater fra Formand Mao Tse-Tung. Forlaget Futura 1967. 3 oplag i 1967 i alt 15.000 eksemplarer), i dag, i 2009, har Kina en kollektiv ledelse, og når de ni medlemmer af politbureauets stående komité deltager i en pressekonference, vinker de samtidig til journalisterne, løfter hånden lige højt … s. 32, … 1990’erne … ledere af enhver art dukker op i alle samfundslag. Ungdomsledere mm. … it-ledere, medieledere … s. 33, med så mange ledere … stiger … også antallet af topmøder – businessleder-topmøder … s. 33, ja, sådan er forholdene i det postmaoistiske Kina, at selv elevatorførerne har en leder. s. 33, Maos hustru … Jiang Qing … mænd i vore dages Kina kan have både sidehustruer og elskerinder, s. 35, I mit klasseværelse i første klasse hang portrættet af Mao foran tavlen, og på væggen bagved hang portrætterne af Marx, Engels, Lenin og Stalin – de første udlændinge, jeg nogensinde så. s. 35, Ved hjælp af personlig autoritet gennemførte Deng Xiaoping efter Maos død sin politik med reform og åbning udadtil. s. 39, I november 2008 besøgte jeg Nepal som medlem af en forfatterdelegation. s. 42, Under Kulturrevolutionen lavede man hvert år en film om Mao og Tiananmen på nationaldagen den 1. oktober. s. 46, en morgen i september 1976, da jeg gik på andet år i gymnasiet, stod vi som sædvanlig opstillet før timerne begyndte og hilste i kor på det officielle Mao-portræt, der hang foran tavlen … s. 48, Endelig fulgte så budskabet, at Formand Mao var død efter lang tids sygdom …”i en alder af 83 år”, lød højlydt hulken overalt i salen. s. 49, 10. juni 2009).

s. 51-78 kp. 3 Læse ( Jeg voksede op i en tid uden bøger, så jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg egentlig kom i gang med at læse. s. 51, Det første indtraf i sommerferien det år, jeg blev færdig med grundskolen … 1973. s. 51, Kulturrevolutionen var på sit syvende år … s. 51. På det tidspunkt var byens bibliotek endelig blevet genåbnet. s. 51, Eftersom store mængder af bøger var blevet brændt som giftigt ukrudt …. På hylden med skønlitteratur står der et par og tyve værker, alle såkaldte socialistiske revolutionære titler af kinesisk herkomst. s. 52, Efter Kulturrevolutionen vendte litteraturen tilbage. Boghylderne bugnede af nye bøger, og jeg købte … Et liv af den franske forfatter Maupassant. s. 58, … Dumas’ Kameliadamen. s. 58, Jeg kan huske, at tegningen (vægavis) var klodset og forestillede en seng, hvorpå der sad en mand og en kvinde i (i vores lille by), det hele stærkt farvelagt. s. 64, (Forældrene var læger) Jeg var ved at arbejde mig gennem den menneskelige anatomi, da vidunderet pludselig åbenbaredes for mig: en gengivelse i farver af de kvindelige kønsorganer. s. 69, Den fjerde fase i min læsning begyndte i 1977. s. 69, I dag udgives der årligt over 200.000 titler, s. 72, Vores hus havde ikke noget badeværelse, kun et offentligt toilet på den anden side af gaden. Det lå lige ved siden af lighuset. s. 76, 27. juni 2009).

s. 79-114 kp. 4 Skrive ( New York Times Magazine bad Pankaj Mishra om at skrive en artikel om mig. I november 2008 ankom så denne, min indiske kollega, til Beijing. s. 79, Min fars navn stod i overskriften med store aggressive skrifttegn sammen med smædebetegnelserne ’undsluppen godsejer’ og ’kapitalist’. s. 81, Jeg fortsatte med at skrive, så længe Kulturrevolutionen varede, og jeg gik i gymnasiet, men tabte pludselig interessen for vægaviser. I stedet forsøgte jeg mig med et skuespil, hvilket må regnes for mit første litterære værk. s. 91, For tredive år siden var jeg tandlæge på et hospital i en lille by i Sydkina. s. 96, Jeg fortalte Pankaj Mishra, at jeg havde arbejdet der i fem år og trukket mere end 10.000 tænder ud. s. 96, Det var da jeg besluttede mig for at blive forfatter. s. 96, I Kina på den tid kunne man ikke selv vælge arbejde, det var staten, som bestemte. s. 97, Min skæbne ændrede sig takket være et telefonopkald i november 1983. s. 101, I 1983 kom jeg så til Beijing for første gang. Jeg blev næsten en måned. Zhou Yanru ville have mig til at ændre slutningen på en af novellerne, som endte lidt dystert. s. 104, Mellem 1986-1989 skrev jeg pludselig en masse blodige og voldelige fortællinger. s. 109, Et par gange gættede vi rigtigt, og oplevede henrettelserne fra første parket. s, 112, … her i mit hjem i Beijing ved mine fulde fem og skrive disse ord. s. 114, 16. juli 2009).

s. 115-133 kp. 5 Lu Xun ( En dag i maj 2006 sad jeg i afgangshallen i Københavns velordnede lufthavn og ventede på min transit til Oslo. s. 115, … et Norwegian-fly, hvis haleparti var prydet af et kæmpestort portræt. s. 115, Det selvsamme portræt havde jeg set på en kinesisk udgave af Peer Gynt. Det var Ibsen. s. 115, Første gang Ibsens navn fremtrådte i kinesisk sprogdragt var i to essays af Lu Xun, skrevet på klassisk kinesisk. De stod at læse i månedsmagasinet Henan i 1908, to år efter Ibsens død. s. 117, Lu Xun var død i 1936, og den første atombombe var smidt over Hiroshima i 1945. s. 124, 1984 arbejdede jeg på et kulturcenter i en amtsby i det sydlige Kina og var selv begyndt at skrive. s. 129, I 1996 fik jeg så lejlighed til at genlæse Lun Xun. s. 130, 4. maj 2009).

s. 135-158 kp. 6 Forskelle ( Sommetider kan afstanden mellem fejhed og vovemod være ganske kort – det erfarede jeg for længe siden gennem en ung fyr. s. 135, … vi fik navnet Kom-an-banden. s. 136, I dag, mange år senere, føler gymnasieelever ingen hæmninger i forhold til at tale åbent om kærlighed og sex, og det diskuteres offentligt. s. 139, Se bare på Kina i dag. I byerne er skove af højhuse skudt op … et tæt væv af motorveje … s. 140, For tredive år siden, før vi gjorde dette store spring, så vi ingen højhuse … s. 141, Det er med tungt hjerte og dyb skam, jeg i dag fortæller om den episode. s. 145, Efter Mao kom Den Xiaoping, og han sagde noget, som præcis rammer tidsånden i dag: ”Det er lige meget, om katten er sort eller hvid, hvis den fanger en mus, er et en god kat.” s. 147, … til Deng Xiaopings brogede tidsalder, hvor økonomien er i højsædet. s. 148, Men kløften mellem land og by er ikke blevet mindre, den er tværtimod øget. s. 149, Første maj 2006 begyndte min ven, Cui Yongyan, som er vært på CCTV, en vandring i fodsporene på Den Røde Hærs såkaldt lange march … s. 150, Denne historie fra virkeligheden fandt sted i sommeren 2006, da mere end hundrede millioner kinesere fulgte verdensmesterskaberne i fjernsynet. s. 151, En tidsforskel på ti år mellem de rige og fattige dele af Kina. s. 152, Under Olympiaden i Beijing i 2008 drømte mange økonomisk betrængte kinesere om at de to symboler på det nye Kina: stadionet Fuglereden og svømmestadionet Vandkuben. s. 152, … berømte luksusmærker som Louis Vuitton, Gucci … s. 153, Endnu mere alarmerende er en undersøgelse, som anslår, at godt 250 mio. kinesere har råd til at købe dyre internationale mærkevarer. s. 154, ”Kan I ikke bare lade dem gå? De er så fattige.” s. 158, 28. aug. 2009).

s. 159-191 kp. 7 Revolution ( I 2008 havde Kina en produktionsevne på 660 mio. ton stål, ud af hvilke de 460 blev forbrugt og de 200 var overkapacitet. Under Det Store Spring i 1958 mobiliseredes hele befolkningen til at smelte stål …. s. 160, Fra august 1958 begyndte man at afskaffe de administrative enheder på landet og erstattede dem over en kam med folkekommuner. s. 163, I 2006 … var der 25 mio. indskrevne (på de højere læreanstalter). s. 165, ’Hvad angår omfanget af højere uddannelse har Kina nu overgået Rusland, Indien og USA og er blevet nummer et i verden. s. 165, (1967) ’Den der havde erobret stemplet, havde den egentlige magt. Sådan var det dengang. s. 168, Stemplet, der var lavet af træ, sank ikke straks til bunds, men blev ført vestpå af strømmen. s. 169, Men stemplernes status som symboler på politisk og økonomisk magt er (i dag 2009) stadig den samme. s. 170, Se bare på urbaniseringen, hvor store områder med ældre bygninger hurtigt bliver udraderet, og skyskrabere og højhuse rejser sig på ingen tid. s. 174 (Mao) En revolution er et oprør … en voldshandling. s.179, Mange år senere, da jeg sad i mit hjem i Beijing og skrev Brødre, blev jeg ved med for mit indre blik at se den hjertegribende scene med faderen og sønnen, som vandrer af sted i skumringen. s.187, Min storebror (Hua Xu) var den fødte revolutionær. s. 187, 28. dec. 2009).

s. 193-212 kp. 8 Græsrødder ( I min roman Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod fra 1995 skabte jeg den fiktive karakter, Blodformand Li, baseret på erindringer fra min barndom ved sygehuset. s. 193, … ’grassroots’ … blev udvidet til at blive brugt om de nedre lag af befolkningen … s. 193, (skraldekongen) ”Jeg gjorde bare det, som ingen andre ville”. s. 197, Kigger man på de seneste års lister over Kinas rigeste, kommer de næsten alle fra græsrødderne. s. 199, Hans navn var Wang Hongwen, og ved Kulturrevolutionens start var han bare en sikkerhedsvagt på en bomuldsfabrik i Shanghai. s. 201, …Firebanden: Jiang Qing, Zhang Chunqiao og Yao Wenyuan. s. 201, I min lille by var der adskillige sådanne, og lad mig her fortælle om en af dem. s. 205, 22.dec. 2009).

s. 213-234 kp. 9 Kopi ( Her vælger jeg at gøre det ud fra begrebet shanzhai, fordi det er en national myte med et folkeligt perspektiv. s. 213, Man kan roligt sige, at shanzhai er det mest anarkistiske ord i det nutidskinesiske sprog. s. 213, Piratkopiering af mobiltelefoner begyndte med, at man efterlignede funktioner og design hos mærker som Nokia, Samsung, Sony Ericsson osv. s. 213, En af disse falske nyhedsudsendelser på nettet handlede om mælkepulverskandalen i 2008. s. 218, På grund af Vestens vedholdende kritik af Kinas miljøproblemer, gjorde den kinesiske regering meget ud af at erklære olympiaden i Beijing for en grøn olympiade. s. 222, Yang Chenning, nobelpristager i fysik, har været et populært emne for falske nyheder, siden han i 2004 som 82-årig giftede sig med den 28-årige Weng Fan. s. 226, Til afslutning kommer her historien om, hvordan jeg selv blev en kopi. s. 230, Min oplæring (som tandlæge) blev varetaget af mester Shen. s. 231, 18. nov. 2009).

s. 235-258 kp. 10 Bluff ( Hvad betyder det kinesiske ord huyou? Oprindeligt i retning af at svinge usikkert … s. 235, Huyous popularitet skyldtes derimod en enkelt heroisk person, nemlig Kinas mest indflydelsesrige komiker, Zhao Benshan … s. 235, Ordet bluff kan fungere både negativt og positivt. Hvis man er i det nostalgiske hjørne, kan det tjene som en mere positiv erstatning for det nedsættende ord bedrag. s. 236, Min far boede dengang i den smukke by Hangzhou, hvor han arbejdede i Zhejiang-provinsens epidemiforebyggende helsecenter. s. 237, Sammen med sine to børn steg hun (min mor) på langdistancebussen til Haiyan og begav sig ud på en rejse uden mulighed for fortrydelse. s. 2230, ”Det var dig (min far), der bluffede os til at komme til Haiyan.”s. 239, Verdens rigeste mand, Bill Gates, havde brugt 100 mio. yuan på at leje taglejligheden under De Olympiske Lege. s. 240, De kinesiske medier er fuld af den slags falske nyheder, for der er sjældent noget, som får retslige følger. s. 242, Det jeg fik ud af den historie, var at indse, hvor stor en effekt bluff kan have. s. 242, Det var først, da min egen søn begyndte i gymnasiet, at jeg blev klar over den uendelige mængde prøver, der hærger det kinesiske undervisningssystem. s. 247, Reglen, om at enker, enkemænd og fraskilte med børn kunne slippe for at blive testet, var lige, hvad de (lærerne) manglede til at bluffe undervisningsstyrelsen. s. 247, (I 1980’erne) Bøndernes folkeregisterstatus ændredes fra land, til noget man kalder ’skift til ikke-land’. s. 248, ’Markedstilpasning’ er i de senere år blevet mange lokale embedsmænds yndlingsudtryk … s. 250, Kineserne er meget overtroiske, når det gælder tal … 6 betyder, at alting går godt, og 8, at man bliver rig. s. 251, Mange år senere spurgte jeg min far, om han – da han havde skåret mig op – virkelig mente, at blindtarmen burde fjernes. s.257, 28. nov. 2009).

http://klim.dk/bog/kina_i_ti_ord.htm

Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag.

Z

Zhang, Xianliang: Halvdelen af os. Tiden, 1990. 269 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/halvdelen-af-os

Zhang, Xianliang: Vant til at dø. Centrum, 1992. 257 sider. Læs en kort omtale af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/boeger/vant-til-d%C3%B8

Andre bøger af interesse for dansk

A New Dynasty – Created in China. Udstillingskatalog udgivet af ARoS Aarhus Kunstmuseum 2015. Tekst på dansk, kinesisk og engelsk. Gennemillustreret. 240 sider + fotos af samtlige kunstnere på de bagerste sider af bogomslaget.

ARoS har håndplukket 24 kinesiske samtidskunstnere, som viser en broget buket af maleri, installationskunst, video, skulptur og fotografi til særudstillingen A New Dynasty – Created in China. Udstillingen bryder med Vestens klichéprægede opfattelse af Kina som en Made in China-kultur ved at præsentere de deltagerende kinesiske kunstneres syn på Kina. Det er store temaer som kinesernes nationalfølelse og ytringsfrihed, der løber som understrømme gennem de spektakulære kunstværker. Kunstværkerne giver unikke nøgler til forståelsen af en verden, som på én gang er os bekendt og fremmed; det komplekse og nuancerede fænomen Kina. Med udstillingen fremhæver ARoS de udvalgte kunstneres arbejdsmetoder og skæve indfaldsvinkler til den kinesiske virkelighed og betoner de politiske og samfundsmæssige misforhold, som præger Kina: samfundseliten kontra masserne og den kommunistiske ideologi kontra landets hastigt voksende markedsøkonomi.

Indholdsoversigt:

Kina uden grænser af Erlend G. Høyersten (ARoS museumsdirektør) s. 8-13, Så langt væk – Vejen til A New Dynasty – Created in China af Feng Boyi (Ekstern kurator og direktør på He Xiangning Art Museum) s. 18-27, En cyklus af dynastier af Bjørn Inge Follevaag (Freelance kurator) s. 30-35, Virkelighed og fantasi, velkendt og fremmedartet af Wang Dong (Kurator på på He Xiangning Art Museum) s. 38-46, Kunstens sprudlende slagmark i Kina af Mette Holm (Journalist og forfatter) s. 48-77.

Kunstnere ( fødselsår og bor i 2015 i )

s. 82- 87 Ai Weiwei (f.1957, Beijing og nu Berlin) Kunstner og systemkritiker. I sin installation Yu Yi, 2015 forbinder Ai Weiwei fortid og nutid. Kunstværket er en 12 meter lang figur, der - flettet i bambus - svæver i 8 meters højde over publikum. Figuren er en reference til en særlig begravelsesdragt udført i jade fra Han Dynastiet (ca. 2000 år siden). Yu Yi er samtidig en flyvende supermand med klare referencer til Kina som den ultimative supermagt på verdenshimmelen.

s. 88-93 Chen Danqing (f. 1953, Beijing) Billedkunstner og forfatter, kunst- og litteraturkritiker. Mixer kinesisk kulturarv med vestlige værker fx ”Ming Pornografy and Rubens”, 2015.

s. 94-97 Chen Fei (f. 1983, Beijing) Tidligere storyboardtegner i filmbranchen. Hans malerier fx ”The North”, 2012, fortæller om, hvordan en moderne mand og kvinde kan have det sammen som modsætning til Kinas traditionelle stærkt patriarkalske samfund.

s. 98-105 Chen Xiaodan ( f. 1962, Shanghai) Uddannet keramiker. Installationen ”Bloom – The Great Wall”, 2010-2012, består af porcelænsmursten med knogler og planter i hulrum. Det symboliserer bl.a. de menneskelige omkostninger ved nationalsymbolet Den Kinesiske Mur.

s. 106-111 Feng Feng (f. 1967, Shenzhen) Direktør for OCT Art and Design Gallery. Hans totalinstallation af familieborde med flag ”The World”, 2012, illustrerer befolkningsbevægelser.

s. 112-115 Guan Fengdong ( f. 1985, Beijing) Maler abstrakte psykedeliske mønstre, der aktiverer synssansen, fx ”Origin of Vision”, 2012.

s. 116-121 Lam Laam Jaffa ( f. 1973, Hong Kong) Hendes installation ”The Sound of ”Daughters of the Air”” 2015, er faldskærme af genbrugsstof. Inspireret af H. C. andersens “Den lille havfrue” i troen på det gode.

s. 122-127 Ji Wenyu ( f. 1959) og Zhu Weibing ( f. 1971) Shanghai kunstnerparret arbejder med tekstilinstallationer som ”Holidays”, 2012, og ”Grab, Help”, 2010, der humoristisk fremstiller kineseres forhold til naturen.

s. 128-133 Jing Kewen (f.1965, Beijing) Maler oliemalerier inspireret af gamle sort/hvide fotografier som ”Cloudless no. 7”, 2009.

s. 134-139 Li Songsong (f. 1973, Beijing) Maler store oliemalerier ud fra fotografier i blade og på TV af store begivenheder fx ”Sashimi” 2015.

s. 140-145 Liu Jianhua (f. 1962, Shanghai) Porcelænskunstner. Hans ”Square”, 2014, består af stålplader med store og små porcelænsdråber belagt med guld som refererer til samfundets kompleksitet.

s. 146-153 Maleonn (f. 1972, Shanghai) Har arbejdet med film og teater. I ”Mobile Photo Studio”, 2012, har modellerne helt selv valgt kostume og omgivelser. I selviscenesættelsen præsenterer de Kina som en række af kreative, fantasifulde og humoristiske enkeltindivider, hvis drømme, tanker og forestillingsevner er af universel karakter. Projektets demokratiske karakter annullerer det klasseinddelte Kina og lader høj som lav mødes i fiktionen.

s. 154-159 Mao Tongqiang (f. 1960, Yinchuan) arbejder med ‘fundne genstande’ og laver installationer som fx “Commemoration. Death for Whom”, 2015, = Mindehøjtidelighed for Hvem?: repræsenterer en skarp kritik af den globale krigskultur, hvortil Kina bl.a. leverer missiler.

s. 160-165 Miao Xiaochun (f. 1964, Beijing) Hans 14 min. 22 sek. video ”Restart”, 2008-2010, 3 D computer animation, der repræsenterer livets gang i landskab og menneskeliv. Musikken er Beethovens Missa Solemnis.

s. 166-173 Peng Wei (f.1974, Beijing) Hendes installation “Letters from a Distance”, 2012 består bl.a. af udsmykkede papirruller og fint udskårne trææsker med mønstre fra Kina og digte af vesterlændinge skrevet med kinesiske skrifttegn.

s. 174-179 Shao Fan (f. 1964, Beijing) Skulptør og og kunstmaler genfortolker her kinesiske kunstraditioner bl.a. i ”Ming Beard”, 2010, = et armlæn fra en klassisk Ming stol og ”Portrait, 2013, af en kanin formet af 200.000 ensartede blækstrøg på rispapir a la kinesisk kalligrafi = skønskrift siden Han-dynastiet.

s. 180-185 Song Dong (f. 1966, Beijing) spænder bredt kunstnerisk fra performance til video, fotografi og skulptur. ”Big Brother”, 2015, er en 5 m. høj lysekrone med genbrugsplastikflasker, der indeholder overvågningskameraer. En dobbeltsidet kritik af systematisk kontrol og forbrugskultur over hele jordkloden.

s. 186-191 Sui Jianguo (f. 1956, Beijing) Professor I skulptur. Værket ”Motion and Tention”, 2009, = Bevægelse og Spænding i form af to kæmpestore kugler fremstår som et udtryk for at de store kræfter overmander enkeltindivider.

s. 192-199 Wang Yuanzheng (f. 1984, Beijing) Hans oliemalerier er hverdagsskildringer, ofte af familiemedlemmer som “The Old Man and The Flowers”, 2012 og “They”, 2015, der udtrykker nutidens ensomhed.

s. 200-205 Xu Bing (f. 1955, Beijing) Vicedirektør for China Central Academy of Fine Arts og installationskunstner. Hans “1st Class”, 2011, består af 500.000 filtercigaretter placeret oprejste i et mønster som et tigerskind. Tigeren er et positivt symbol i kinesisk kultur, her sat i modsætning til de sundhedsfarlige cigaretter. Kina er verdens største forbruger og producent af tobak. 43 procent af alle klodens cigaretter bliver produceret i Kina. Hertil kommer at over 300 millioner kinesere, på tværs af samfundsklasser, er rygere.

s. 206-211 Yin Xiuzhen (f. 1963, Beijing) Hun er skulptør og kunstinstallatør, der i “Portable Cities”, 2008->, viser åbne kufferter med panorama overblik i 3 D-installationer af nogle af de største byer i verden, hun har besøgt, og nu også Aarhus. Værkerne er syet i lokalbefolkningens aflagte klædestykker. Hun opfatter personlig hukommelse hukommelse for at være menneskets væsentligste rødder i den moderne verden.

s. 212-217 Zhang Dali (f. 1963, Beijing) Graffitikunstner og skulptør. ”Man and the Beast”, 2008, er en grotesk skulptur af et menneskeansigt forvredet i smerte, fordi det er i gang med at æde et panisk æsel. I Kina er æslet symbol på dumhed.

s. 218-223 Zhang Xiaogang (f. 1958, Beijing) Skulptør og oliemaler. Temaerne er indadvendte mimikløse ansigter, der afspejler Maos kulturrevolution med undertrykkelse af befolkningen.

s. 224-229 Zhang Xiaotao (f. 1970, Chongqing og Beijing) Foto-, maler- og videokunstner. I animationsfilmen 11 min. 47 sek. er figuren tegnet af Zhangs 11-årige søn. ”The Adventure of Liang Liang”, 2013, viser en dannelsesrejse fra himmel til helvede. Videofilmen ”Sakya”, 2010-2011, 11 min. 47 sek. omhandler rekonstruktionen af det buddhistiske tempel Sakya (Gautama Buddha = Sakyamuni = den vise af Sakya slægten) i Tibet, ødelagt under kulturrevolutionen og hankinesernes indvandring, der har gjort tibetanerne til et undertrykt mindretal i deres eget land.

Besøg i Kina s. 230-237 fotos af 7 dage, 7 flyveture, 3 byer, 22 studiobesøg med Udstillingsansvarlig: Pernille Taagaard Dinesen, Museumsinspektør, ARoS. Værkliste s. 238-239. Kolofon (= oplysninger om trykkested m.v.) s. 240

http://www.aros.dk/besoeg-aros/udstillinger/2015/a-new-dynasty-%E2%80%93-created-in-china/

Se fx den fine anmeldelse Kunst af en anden verden af Lars Svanholm i JyllandsPosten Kultur s. 26 lørdag 21. nov. 2015.

Se Almen studieforberedelse og Tværfag, Billedkunst og design, engelsk, kinesisk, mediefag, psykologi og samfundsfag. Læs også på Opslagstavlen om udstillingen, der varer fra 21. okt. 2015 til 22. maj 2016.

Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.

Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.

FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.

Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.

NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Kina: 18 Sun Tzu, 19, 42 Tibet, 49 Kim, 142 Hong Kong, 146 Chen Zhue, 167, 180 Greenport Shanghai, 193, 199, 208, 231, 237, 246 islam, 266 Sun Tzu, 269, 270, 272 Mao, 274 Sun Tzu, 275 Sun Tzu, 279 Sun Tzu, 292 Sun Tzu, 296, 298, 307, 335 muslim, 340, 341 muslimer, 343, 351 Taiwan, 358, 359, 360, 361, 363, 364, 384, 390. http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/ Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Undervisningsforslag

At skrive - relevant for alle fag

Ny skriftlighed – en brugsbog af Marlene Ballebye, Sidse Selsing og Søren Drejer, Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med opgaver i dansk og på tværs af fag. 89 s. Se detaljer ovenover under afsnittet: Andre hjælpemidler til dansk.

Den ny skriftlighed - skriv i alle fag af Mette Jørgensen og Ole Schou Hansen. Forlaget Systime 2012.1. udgave (Bog og eBog). Fint illustreret. 154 s. Ny skriftlighed i alle fag på over 100 inspirerende måder. Øvelser i at komme i gang, i at komme videre og i at komme i mål med skrivning i alle genrer. Inddrag selv kinesiske eksempler. Bogen er en praktisk brugsbog, der opfordrer til at åbne for skriftligheden som en del af læringsprocessen og til at skrive på mange forskellige måder og niveauer med henblik på at blive bedre til både at skrive i al almindelighed og til at skrive fagligt. Bogens skriveøvelser er henvendt direkte til eleverne og er formuleret med udgangspunkt i, at det er både lærerigt og sjovt at skrive. er udviklet til brug på de gymnasiale uddannelser - i timerne i enkelte fag, ved skrivekurser og -dage, i fler- og tværfaglig skrivning m.v. Bogens ikoner og deklarationer ved alle øvelserne gør det let for lærerne at identificere dem, der passer til anledningen, de ønskede arbejdsformer og fx. de tidsmæssige rammer. http://www.systime.dk/den-ny-skriftlighed-skriv-i-alle-fag.html (S) Relevant for alle fag

Se ovenover bogen: Playground af Lars Kepler. Spændingsroman. Politikens Forlag 2016. 423 s. og anvend den til undervisningsemnerne:

A. Er der et liv efter døden?

B. Krigsveteraners problemer: Sammenlign fx med danske Lars Kraghs problemer. Lars Kragh lider af posttraumatisk stress syndrom efter tidligere udsendelse som soldat til Bosnien under krigen i det tidligere Jugoslavien i slutningen af 1990'erne. Efter tre døgns eftersøgning blev 42-årig krigsveteran tirsdag anholdt. Hans døde forældre var i bilen 12. juli 2016. (S) Biologi, dansk, historie, kemi, psykologi og samfundsfag.

At digte

Materiale:

Nye kinesiske digte. red. Sidse F. Laugesen. Forlaget Arena 2004, 155 s. http://www.smartcms.dk/user/arena/index.php

Litteratursiden anmelder bogen her: http://www.litteratursiden.dk/temaer/underkroppen-det-nye-kinas-poesi Læs en kort anmeldelse i Politiken ’Samtlige digtere deltog i Dansk-kinesisk Poesifestival i 2004’ her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE84481/kineserne-kommer/ Digterne er introduceret af professor Anne Wedell-Wedelsborg, og der er eksempler på deres digte under overskriften Kineserne kom! s. 54-58, læs her: http://www.hum.au.dk/cek/kontur/pdf/kontur_14/anne_wedell-wedellsborg.pdf Det kan være godt at vide, hvilken idé der knytter sig til et tal i Kina. Vær opmærksom på kinesiske lykketal 6, 8, 9. Og ulykketallene 4 og 7. Få en kort forklaring på her: http://www.travelchinaguide.com/intro/social_customs/lucky_number.htm

Indholdsoversigt over bogen med yderligere oplysninger: s. 7-10 Forord. s. 11-26 Bei Dao. S. 13 Sort kort; s. 14 Juni; s. 15 Rekviem til Shanshan; s. 16 Efter krigen; s. 17 Nathimmel; s. 18 Forvandling; s. 19 På Vej hjem; s. 20 Opgave; s. 21-22 Det gamle slot; s. 23 Uden titel; s. 24 Håndbog for lærere; s. 25 Ramallah. Zhao Zhenkai blev født 2. august 1949 i Beijing. Hans pseudonym Bei Dao betyder bogstaveligt "Nordlig Ø," og blev foreslået af en ven, som reference til at han kom fra den nordlige del af Kina og hans generelle ensomhedsfølelse. Dao var en af de ‘Dunkle Poeter’, og hans tidlige digte var en kilde til inspiration under 5. April Demokrati Bevægelse 1976 en fredelig demonstration på Tiananmen Plads/Den Himmelske Freds Plads. Han har levet i eksil Århus 1990-1991 og derefter i USA siden Tiananmen 1989. Bei Dao var bl.a. Stanford Presidential lecturer. I 2006 fik Bei Dao tilladelse til at komme tilbage til Kina. Læs den fine artikel om ham og hans digtning på Litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/temaer/bei-dao-og-den-kinesiske-modernisme

s. 27-40 Jun Feng. S. 29-30 jeg sidder i et lille værelse og forestiller mig (1998); s. 31 Uanset stemning og ordvalg; s. 33-34 Lad mig skrive digte igen; s. 35 Et lille digt i brevet fra templet i Thailand; s. 36 Natlys træder ind i hånden; s. 37 Et digt fra Xishuangbanna i det sydlige Kina (1988); s. 38 Et digt fra 1993 Da Jimbut var på Rønde Højskole; s. 39 Stemmen hinsides liv og død. Født i 1965 i Shanghai i Kina. Bachelor i matematik i 1986 Under pseudonymet Jimbut blev Jun Feng en kendt undergrundsdigter i 1980’ernes Kina. Flygtede til Thailand i 1989 og levede som buddhistisk munk: "Buddhisme er ikke en religion for, men en filosofi, der giver mig en forklaring på livet"; sad fængslet i Laos. Kom til Danmark i 1992og er fastboende her. Magisterkonferens i 2002. Modtog den svenske Tucholskypris i 2003. Har udgivet selvbiografien Tiden er til fest og digtsamlingen Mod Nord; Læs mere om ham her: http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=70

s. 41-58 Ouyang Yu. S. 45 Fra digtsamlingen Moon over Melbourne and other Poems: Og fodnoter – in Australia; s. 46 Kvælning (Translating myself); s. 47 Uden titel [Min lille unge]; s. 48 Uden titel [Jeg foragter mig selv som digter]. Fra digtsamlingen Songs of the Last Chinese Poet: s. 51 14 [efterladt]; s. 52 23 [At være navnløs]; s. 53 74 [verden har aldrig]; s. 54 75 [hvis vi tillader]; s. 55 87 [foråret]; s. 56 97 [prøveindsamleren] Født 1955 i Kina. Kinesisk-australsk forfatter, oversætter og akademiker. Han ankom til Australien i 1991 og blev Ph. D. på La Trobe University i 1995. Læs om ham her: http://www.ouyangyu.com.au/ Læs hans bog New and Selected Poems på engelsk her: http://books.google.dk/books?id=-qPGjZNir2cC&printsec=frontcover&dq=Ouyang+Yu&source=bl&ots=2zdDoPCiXH&sig=-_gcynmfo0gbXCvOJqb6BHkjg3Q&hl=da&ei=f-z0TJyJHIWVOpvdqecI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CDkQ6AEwBQ#v=onepage&q&f=false

s. 59-72 Shengxing. S. 61 forårets vinde; s. 62 Her hvor vi er (20. maj 1999); s. 63 Skønhedens styrke (1. juli 1998); s. 64 Alle betjente er mine sønner (15. marts 1999); s. 65 Vandet i baljen (16. oktober 1998); s. 66 Stormen kan ikke blæse de vigtige ting bort; s. 67 En forbryder tager flugten; s. 68 Foråret i år; s. 69 Svaner har ingen øjne; s. 70 Minder fra et træs død. Født 1978, medlem af kunstnergruppen ’Underkroppen’. www.litteratursiden.dk/temaer/underkroppen-det-nye-kinas-poesi Læs 10 af Sheng Xings digte på engelsk her: http://china.poetryinternationalweb.org/piw_cms/cms/cms_module/index.php?obj_id=971

s. 73-88 Shen Haobo. S. 75 Selvportræt; s. 76 Oliemalernes løgne; s. 77 vi skider; s. 78 Kærlighedsliv; s. 79 Hård og blød; s. 80 At flyve eller ikke at flyve; s. 81 Kender du et firbens sorger; s. 82-83 Det seneste dødsfald; s. 84 Voldtægtsforbryder; s. 85 Jeg siger skyd; s. 86 Kragerede. Født 1976, medlem af kunstnergruppen ’Underkroppen’ og har et forlag.

s. 89-102 Xi Chuan. Ørnens tale. S. 91-92 Et: om tænkning som både er skadelig og skræmmende 1) - 12); s. 92-93 To: Om ensomheden som utilfredsstillet begær 13) – 25); s. 93-94 Tre: Om falsk kausalitet og virkelige tilfælde i det mørke rum 26) – 39); s. 94-95 Fire: Om kedelig godhed og stridbar ondskab 40) – 52); s. 96-97 Fem: Om mine intime oplevelser af ting 53) – 63); s. 97-98 Seks: Om kamp, riven og biden og døden 64) – 75); s. 98-99 Syv: Om sandhedens fremkomst 76) – 87); s. 99-100 Otte: Om mit meningsløse liv 88) – 99). Født 1963, officielt navn Liu Jun er både klassisk kinesisk og vesterlandsk orienteret. Han modtog i 2002 Lu Xun Prisen,som er Kinas fornemste llitterære pris.

s. 103-116 Yang Lian. S. S. 105 Sne, upersonligt (1); s. 106 Sne, upersonligt (2) Sils-Maria; s. 107 Sne, upersonligt (3); s. 108 Sne, upersonligt (4) Sils-Maria; s. 109 Sne, upersonligt (5); s. 110 Sne, upersonligt (6) Sils-Maria. S. 111 Moder; s. 112 Mørkerne 1; s. 113 Mørkerne 2; s. 114 Mørkerne 3; s. 115 Mørkerne 4. Født 1955; med i gruppen af ’dunkle poeter’, forlod Kina i 1989, bor i London, men kan frit rejse i Kina.

s. 117-128 Yin Lichuan. S. 119 Pensionerede arbejder Zhang (18. juni 2000); s. 120 Legepladsen (16. jan. 2001); s. 121 Utroskab afsløres (7. jan. 2000); s. 122 Smukke drømme (13. august 2002); s. 123 Nymalet - til tre navnløse venner (27. juni 2001); s. 124 Jeg har kun været i Stockholm om sommeren (5. sept. 2002); s. 125 Byens tyv (30. sept. 2000); s. 126 Hvorfor ikke gøre det lidt mere behageligt? (31. jan. 2000); s. 127 Årsag og virkning. Født i 1973. Hun er medlem af kunstnergruppen ’Underkroppen’, filmstudier i Frankrig, bor i Beijing. www.litteratursiden.dk/temaer/underkroppen-det-nye-kinas-poesi

s. 129-144 Yu Jian. S. 131 188 [snart kommer]; s. 132 143 [torden og lyn]; s. 133 134 [i dette værelse]; s. 134 129 [bag templet]; s. 135 126 [hvem kan]; 136 112 [kragen kredser]; s. 137 102 [bilen suser]; s. 138 100 [eftermiddagens sollys]; s. 139 71 [dødens vej]; s. 140 87 [et sted i Yunnan]; s. 141 68 [rød stråleglans]; s. 142 Møde med en svane i Danmark; s. 143 En sen nat Et fjernt sted i Yunnan. Født 1954, repræsentant for ’den jordnære poesi’ og producerer dokumentarfilm.

s.145-155 Zhai Yongmin. S. 147 Den nye svanesø (19.5.2001); s. 148 Opstigning på dobbelt ni - - - - til minde om de døde (besteg Qixia bjerget i Nanjing om morgenen d. 9.9.1999); s. 149-150 Hjemstavn; s. 151 Et ord; s. 152-153 Lady Macbeth; s. 154-155 Undervandsbådens sorger. Født i 1955. 1974-76 forvist til opdragelse blandt bønder under kulturrevolutionen. Hun er siden 1980’erne en af Kinas kendteste kvindelige lyrikere.

Undervisningsforslag:

Enkeltvis, par-samarbejde eller gruppearbejde: 1. hvilken situation beskriver digteren i sit digt? 2. Hvilke billeder anvender digteren - uddyb /diskuter deres betydning 3. Vælg et digt til fremlæggelse i klassen (sørg for at alle i jeres gruppe kommer til at fremlægge).

Dao de Jing (Tao Te King ) – visdommens bog

Oversat af Peter Eliot Juhl (Piao Yu-suen). Sphinx Forlag 2010. 2. udgave, 3. oplag, 96 s. Denne klassiske kinesiske visdomsbog rummer kernen i den kinesiske filosofi om yin og yang og skildrer, hvordan energierne forvandles. En bog der på samme tid er let at forstå og meget dyb. Oversætteren har valgt at følge originaltekstens enkle formuleringer, der lægger op til, at læseren selv opnår en dybere forståelse ved at relatere teksten til sin egen aktuelle erkendelsesmæssige situation. Indholdsfortegnelse s. 6-8 og oversigt med Begyndelsesord i alfabetisk orden s. 91-92. http://www.sphinxforlag.dk/?%26Oslash%3Bstens_visdom:Tao_Te_king Forlagets forside tryk her: http://www.detukendtes.dk

Forslag: Brug 1-2 timer på at læse og diskutere det oldkinesiske hovedværk, fx hvilken betydning kan bogen have i dag i Danmark og i Kina.

Julekalender

Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år) v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s. At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne …

1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247. Kina, kinesere indgår i fortællingens plot. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960

Undervisningsforslag:

1. Karakteriser familien Farooqs medlemmer. 2. Karakteriser naboerne, unge som gamle. 3. Beskriv og karakteriser skolen, ledlesen og lærerne. 4. Karakteriser tyvene og politiet. 5. Hvilke danske juleaktiviteter foregår der de enkelte kalenderdage. (S) religion og samfundsfag

Kinas nationalsang

(Gr)

Forslag indsendt af Kirsten Kjeldgaard kk@aalborg-stu.dk

Teksten til nationalsangen finder du på http://www.kina-portal.dk/samfund/nationalsang.php Både teksten og en note om den historiske baggrund.

Tian Han: Nationalhymnen (1935)

Arbejdsspørgsmål.

1. Søg oplysninger på nettet om Tian Han. Læs også note 1 og note 2. 2. Forklar hvad en nationalsang/fædrelandsang er.- Hvad er karakterristisk for genren? 3. Hvad er karakteristisk for sprogets stil? (Kig f. eks. på verbernes form, hvilke pronominer findes der i digtet?) 4. Hvem er "I" i digtet? - Hvem er vi / "vores"? 5. Hvad menes der med "nye store mur"? 6. Forklar hvad der menes med "hjerter af samme sindelag" 7. Gør rede for billedsprog i digtet 8. Hvad menes der med "marcher fremad"? 9. Hvilke værdier og holdninger findes der i sangen? 10. Sammenlign Kinas nationalhymne med f.eks. den danske nationalsang. Hvilke forskelle og ligheder er der?

Det nye Kina efter Mao

Efter tusind års fromme bønner. Noveller af Yiyun Li. Gyldendal 2013. 191 s.

EFTER TUSIND ÅRS FROMME BØNNER beskriver et Kina efter Mao, efter Den Himmelske Freds Plads. Et land præget af sin historie og sin enorme størrelse, og hvor hvert menneske må finde nye måder at håndtere gamle traditioner på. ...Yiyun Li’s prisbelønnede novelledebutsamling er ti bevægende fortællinger fra et moderne Kina – de små liv i den store verden fra Beijing over Mongoliet til Chicago, præget af Kinas lange, sammensatte historie, hvor mytologi, politik og kultur betyder mere end den enkeltes liv.

Indholdsoversigt:

Tilovers s. 7-24 (Tante Wang og Bedstemor Lin, Gamle Tang, Mei-Mei, akademiet, Kang 6 år gammel, pigesokker).

Efter et liv s. 25-43 (Hr. Og fru Su, datter Beibei, søn Jian, hr. Og fru Fong, børsen).

Udødelighed s. 44-65 (Eunukker = Store Fædre, 49 dage, 64 buddhistiske munke og Taomestre, 1904, 1990’erne, kommunisme, sønnen, befolkningseksplosion, spurve, film, rygtet).

Prinsessen af Nebraska s. 66-87( Sosha, Boshen, Chicago, homoseksualitet, Yang, Peking Opera, Procession).

Kærlighed på markedspladsen s. 88-105 (Sansan, Casablanca, mor, Tu, Min, Beijing 1989, USA, markedspladsen, Gongs Urtekræmmeri, kniven).

Søn s. 106-119 (Hung, zuan shi-wanglaowu = en diamant-ungkarl, mor, Jesusbarnet, tiggerbørn, biler).

Arrangementet s. 120-136 (Onkel Bing, Ruolan 13 år, far terepræsentant, mor, fortælliger, cementfabrikken, soveværelset, skilsmisse, i landsbyen, tilbuddet).

Døden er ikke nogen dårlig vittighed, hvis bare den fortælles godt s. 137-160 (Hr. Og fru Pang, Lille Rosenknop, Chen Chong, Song-knægtene, Kulturrevolutionen, 1979, Liu Shaoqi, Instituttet, kernekraft, hr. Du, universitetet, hanen, orkideer, Sinken, murstenen, lærebogsforlag, 16 år senere).

Daddelblommer s. 161-173 (Bønder, Lao Da, rettergang, Statens Fødselskontrol, sønnen, vandreservoir).

Efter tusind års fromme bønner s. 174-189 ( Hr. Shi pensioneret raketforsker, datter i Midtvesten i USA, den iranske dame på 77, madlavningskursus, rumæner). Forfatterens tak s. 191.

Om forfatteren: Yiyun Li, født 1972, er opvokset i Beijing. Hun flyttede til USA i midten af 1990'erne for at tage en ph.d. i immunologi, men skiftede hurtigt medicinen ud med et kursus i creative writing. I 2005 debuterede hun med novellesamlingen A THOUSAND YEARS of GOOD PRAYERS, der er skrevet på engelsk og blev hædret med flere priser. Gulddreng , smaragdpige, skæbnefortællinger Gyldendal 2011 og De hjemløse, Gyldendal 2010 www.yiyunli.com http://www.gyldendal.dk/yiyun-li

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702075663/efter-tusind-aars-fromme-boenner

Læs de fine anmeldelser i Jyllands-Posten 11/1 2014 Kina bag facaden og Weekendavisen 24. januar 2014 Magtesløshed i Riget i Midten.

(S) Almen studieforberedelse, dansk, historie, psykologi og samfundsfag.

Hvidløgsballaderne af Mo Yan. Forlaget Batzer og Co 2013. 440 sider. Indbundet. 298 kr.