IndiensPortalens Fag/Klassiske fag

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle


Velkommen til Klassiske fag: græsk, latin og oldtidskundskab på IndiensPortalen!Rediger

Her kan du finde links om græsk og romersk kontakt med Indien m.v., eksempler på forfattere, der har skrevet om Indien på græsk og latin, samt forslag til undervisning i græsk, latin og oldtidskundskab.

Links om græsk og romersk kontakt med IndienRediger

Kort

Det ældst kendte kort over Indien er fremstillet af astronomen og geografen Claudius Ptolemeus/Klavdios Ptolemaios (90-150 e.v.t.) levede i Alexandria i Egypten. Ptolemeus` store værk Geografike hyfegesis består af flere kort og ca. 8000 stednavne, bl.a. Indien og det indiske hav, som Ptolemeus opfattede som en kæmpe lukket sø. Kortet er det første, der angiver længde- og breddegrader.Værket blev oversat til latin som Cosmographia i 1409 og var uhyre udbredt. Scroll ned ad siden og find side 32 med gengivelse af de to kort: http://viden.jp.dk/binaries/an/8162.pdf


Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper fx historical maps: http://www.mapsofindia.com/


Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s. Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas


Tidslinje om menneskets udvikling, en verdensoversigt: http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp

Tema: I abens fodspor på Videnskab.dk: http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_i_abens_fodspor Fra menneskeabe til menneske. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fra_menneskeabe_til_menneske Mennesket erobrede verden på rekordtid. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: Kort over verden, hvor generne viser vej - kortet er baseret på mtDNA: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/mennesket_erobrede_verden_pa_rekordtid Civilisationer opstår. Om landbrugets opståen. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/civilisationer_opstar


Alexander den Store (300-tallet f.v.t.) i Indien, kort m.v.: http://www.fordham.edu/halsall/ancient/asbook08.html#Alexander


"Alexander ved verdens ende", roman af professor i klassisk arkæologi Valerio Massimo Manfredi. Borgen 2007, 386 sider. Indiens guld omtales s. 132, 137. Drømmen om at nå Indien s. 182, igen s. 284-285 og s. 290. Det indiske felttog s. 300-343 ned. Man får også et indtryk af forholdet mellem Aristoteles og hans elev Alexander den Store. Bogen har fået flotte anmeldelser i aviserne.


Om Alexander den Store og grækere i Indien, scroll ned ad siden til du finder omtalen af dem, vær også opmærksom på landet Baktrien: http://www.friesian.com/sangoku.htm#india


Antikkens verden: Videnskab, kultur, myter, religion og de fremmede Redigeret af Ole Høiris og Birte Poulsen. Aarhus Universitets Forlag 2011. Gennemillustreret. 540 s. Se almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie (billedkunst, biologi, drama, filosofi, historie, klassiske fag/oldtidskundskab, matematik, naturgeografi og religion) Antikkens kultur havde sit udspring i Grækenland og Romerriget og påvirkede hele Middelhavsområdet, Mellemøsten og over til Indien. Bogen er også særdeles anvendelig som leksikon med de fyldige emneregister s. 523-530 (se Indien og kort s. 92) og personregister s. 531-536, samt tidens verdenskort på omslagets indersider. I 25 artikler på ca. 10-20 sider stiller forskere på Aarhus Universitet skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning og livsformer. Antikken dannede bl.a. grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år. A) Det ene idésystem havde som kerne, at verden skulle forstås verdsligt på baggrund af observation og tænkning eller logik. De fleste af nutidens videnskaber fører deres rødder tilbage til græske filosoffer som Herodot, Platon og Aristoteles. B) Den romerske statsforvaltning, som har dannet grundlag for statsret og generel lovgivning over store dele af verden. C) Kristendommen. Indholdsoversigt: Indledning 11-24, Prolog 26-57, Videnskab 58-156, Kunst og Kultur 158-241, Myter og Religion 242-364, De Fremmede 366-453, Antikken i Eftertiden 454-522, Billedoplysninger 537-538. Lektørudtalelsen siger: "Det er en overdådigt og mangfoldigt illustreret udgivelse med meget høj kvalitet både teknisk og i udvælgelsen." http://da.unipress.dk/udgivelser/a/antikkens-verden/ (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie (billedkunst, biologi, drama, filosofi, historie, klassiske fag/oldtidskundskab, matematik, naturgeografi og religion)


Arkitektur - kan den være inspireret fra det Antikke Grækenland og Rom? Se i Historiens fantastiske byer af John Julius Norwich (red), Nyt Nordisk Forlag, 2009 Agra – Byen ved Taj Mahal s. 168-171 New Delhi - symbol i sten s. 246-249 http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=635


Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie. http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)


Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


Du kan på engelsk læse en artikel om det historiske forhold mellem Indien og Grækenland med mange henvisninger på hjemmesiden Hindu Wisdom. siden inddrager også det romerske rige: http://www.hinduwisdom.info/India_and_Greece.htm


Indian History Sourcebook, Greek Reports of India & Aryavarta, tryk og læs om følgende på engelsk: From Herodotus. Herodotus (c.490-c.425 BCE): The Histories 440BCE [Full Text][Chapter length files][Book VII on the Persian War] Map: Alexander's Conquests to 323BCE Plutarch (c.46-c.120 CE): Life of Alexander Arrian: Anabasis Alexandri: Book VIII (Indica) Strabo: Geography: Book XV: On India Pliny: Natural History 6.96-111. (On India) The Periplus of the Erythraean Sea: Travel and Trade in the Indian Ocean by a Merchant of the First Century India and the Mediterranean: Bibliography http://www.fordham.edu/halsall/india/indiasbook.html#Greek and Chinese Sources


Indiske ideer i den græsk-romerske verden. Artikel af Subash Kak: http://www.infinityfoundation.com/mandala/h_es/h_es_kak-s_ideas_frameset.htm


Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra Jonien (Vest Tyrkiet), der blev sendt til Indien som første vestlige ambassadør (311-302 f.v.t.) ved Chandragupta Mauryas hof. Hans rapport "Ta Indika" om Indisk kultur, historie og religioner er en betydningsfuld kilde - men desværre kun bevaret i citater hos andre forfattere. Læs om ham her: http://www.mlahanas.de/Greeks/Bios/Megasthenes.html


Megasthanes Ta Indika efter Arrian, historiker, der citerer fra hans værk. Artikel af Tr. Iliff Robson 1933 med citaterne. Læs her. Nederst på siden er der ‘suggested further reading' (undlad at læse reklame-billede-indstik I artiklen): http://www.hinduwebsite.com/history/arrian.asp


Megasthenes Indica læs her: http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf


Læs her uddrag af artikel om Pythagoras (570-495 f.v.t.) og eventuel inspiration fra Indien, som Teosofien mener: http://books.google.dk/books?id=78NJb1vmlwIC&pg=PR5&lpg=PR5&dq=Teosofi+i+Indien&source=bl&ots=w2YbzHbdhh&sig=RwvOA9Qwu_g4VBGs0vAmYn6bpNQ&hl=da&sa=X&ei=fDA-T8vYKcSC4gTI9L2iCA&sqi=2&ved=0CDsQ6AEwAw#v=onepage&q=Teosofi%20i%20Indien&f=false


Malerkunst og skulptur

Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html


AndetRediger

Astronomi

Stjernedrømme - kosmologi fra Babylon til det ydre rum af Malene Flagga. Nyt Teknisk Forlag 2007. llustreret og med historiske 'Vidste du'-bokse.192 s. Nattehimlens mysterier har siden civilisationernes morgen været afgørende, når naturfilosoffer, astronomer og kosmologer drog på tankemæssige opdagelsesrejser i deres søgen efter at forstå det kosmos, der omgiver os. Græske filosoffer skaber de himmelske kugleskaller. Vores søgen efter at forstå Universet og vores plads i det har ført til viden om atomer, kvante-mekanik, tyngdekraft, relativitetsteorien og teorier om Big Bang, ormehuller og på et tidspunkt … måske … stjernerejser? Del I Den geometriske kosmologi: kapitel 1-6 s 7-43. Del II Den nye kosmologi: kapitel 7-16 s 45-110. Del III Den moderne kosmologi: kapitel 17-27 s. 111-186. Billedfortegnelse og referencer s 187. Stikord s. 188-192. Kp. 6 Indisk matematiker (Aryabhata år 500) indfører trigonometri, heliocentri og ellipser s 41-43. 'Vidste du'-bokse med Indien, indere s 14, 18, 28, 57, 78, 82, 110, 132, 148. http://nyttf.dk/?pagetype=book&vareid=64016-1 Uddrag af anmeldelse i Gymnasieskolen3-08 … et godt indblik i, hvordan fysikkens verdensbillede har udviklet sig … fyldt med inspiration … jeg vil helt sikkert fiske i den, næste gang jeg skal planlægge et nyt forløb i såvel AT som fysik …, (S) astronomi, fysik, matematik og filosofi


croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge. Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Rushdie, Salman: Det Gyldne Hus. Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord. Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder. 1. Del s. 9-149. Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14. Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20. Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30. Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44. Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51. Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69. Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86. Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92. Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96. Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106. Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117. Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121. Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147. 2. Del s. 151-328. Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156. Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177. Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186. Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182. Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212. Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217. Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235. Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245. Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258. Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268. Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274. Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295. Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308. Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301. Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326. 3. Del s. 329-405. Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332. Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351. Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372. Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379. Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387. Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396. Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404. Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.

Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.

Græsk og latinsprogede forfattereRediger

Her du en oversigt over nogle forfattere, der har skrevet om Indien på græsk og latin. Værker på græsk (G) eller latin (L), evt. med dansk (d) eller engelsk (e) oversættelse:

A-ZRediger

HRediger

Horats: Bog 1, Ode XII, linje 55 (L). Horats (65-8 f.v.t.) omtaler solopgangslandets serere og indere. Det latinske 'seres' sættes i forbindelse med det kinesiske ord for silke, her altså silkelandets beboere.

MRediger

Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra Jonien (Vest Tyrkiet), der blev sendt til Indien som første vestlige ambassadør (311-302 f.v.t.) ved Chandragupta Mauryas hof. Hans rapport "Ta Indika" om Indisk kultur, historie og religioner er en betydningsfuld kilde - men desværre kun bevaret i citater hos andre forfattere. Læs om ham her: http://www.mlahanas.de/Greeks/Bios/Megasthenes.html


Megasthanes Ta Indika efter Arrian, historiker, der citerer fra hans værk. Artikel af Tr. Iliff Robson 1933 med citaterne. Læs her. Nederst på siden er der ‘suggested further reading' (undlad at læse reklame-billede-indstik I artiklen): http://www.hinduwebsite.com/history/arrian.asp


Megasthenes Indica læs her: http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf

SRediger

Seneca, Lucius Annaeus: Thyestes. Oversat af Leo Hjortsø. Gyldendal 1977 (L+D). Seneca 4 f.v.t.- 65 e.v.t. I dette værk omtales inderne s. 47 v. 599-602 og Ganges flodens bred s. 53 v. 707.


Undervisningsforslag til græsk, latin og oldtidskundskabRediger

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til græsk, latin og oldtidskundskab. Forslag modtages gerne. Derfor, hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Indien eller indere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.


Atomlære og menneskesynRediger

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Om Demokrits atomlære har man hævdet, at den er inspireret fra Indien. På Demokrits tid var den indiske filosofi jainisme fra o. 700 f.v.t. ved at blive udbredt. Udover en verdensopfattelse, der bygger på en atomteori, har den også et individualistisk menneskesyn.

Tekster:

Demokrit baggrund og tekster i Mejer, Jørgen: Førsokratiske filosoffer - fra Parmenides til Demokrit. S. 117- 142. Hans Reitzels Forlag. København 1995.

'Sjæl og stof', s. 21-22, samt jainisme bagrundsstof, interviews og essays i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Læs om jainernes atomteori: http://www.angelfire.com/co/jainism/6substns.html

(S) filosofi og fysik


Har mennesket en sjæl?Rediger

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Jainerne mener, at mennesket har en sjæl, og at den bliver genfødt, når man dør. Hvordan opfattede de gamle grækere sjælen, fx filosoffen Platon? Hvad mener du med begrebet 'sjæl'? Hvem er det individuelle menneske? Hvem er det, der tænker - sjæl eller krop? Mener du også, at alle levende væsener har en sjæl ligesom jainerne?

Tekster:

Se afsnit 2.6 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) filosofi og religion.


Kunst, malerkunst og skulpturRediger

Hvordan har den klassiske græske kunst via buddhismen påvirket den indiske kunst? Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i det indiske samfund, i indiske religioner og indernes opfattelse af sig selv?

Bogen Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html Ja, Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie. http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)

(S) billedkunst, historie, psykologi. religion og samfundsfag


Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Forord s. 7, Om arkitektur – en kort indledende promenade s. 9-20.

A. Rum i arkitektur, by og have s. 21-70 ( Klassisk/renæssance ca. 1400-1600 21-28, Barok ca. 1600-1700 29-36, Moderne ca 1850-1950 37-46, Senmoderne 1960 og til idag 47-54, Opgaver 55-70).

B. Jagten på det perfekte – det klassiske i kunsten s. 71-82 (Spydbæreren af Polykleitos, Det klassiske landskab, Det klassiske portræt, Det klassiske i det moderne, nazismens og fascismens brug af det klassiske formsprog, Dialog med det klassiske i samtidskunsten, Opgaver til Det klassiske i kunsten).

C. Kunstens teater – det barokke i kunsten 83-104 (Barokkens opståen, Barokken og modreformationen, Cerasi-kapellet i Santa maria del Popolo, Barokken uden for kirkens mure, Barokken i samtidskunsten, Barokken og fortiden, Figur og rum i barokken, Opgaver – Kunstens teater).

D. En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm 105-130 (Det ekspressive udtryk i kunsten; Ekspressiv kultur; Dekoration, krig og storby: Kandinsky og inspirationene fra musikken; Fra følelse til fantasi og drøm; Salvador Dali; René Magritte; Joan Miró, Opgaver til En indre virkelighed).

E. Nu! – øjeblikket i kunsten 131-144 (Impressionisterne, Futuristerne, Jackson Pollock, Fluxus, opgaver til Nu! – øjeblikket i kunsten).

F. Fra museum til gade – tendenser i samtidskunsten 145-168 ( Banksy, Zevs, Invader og Shepard Fairy; Kunst på gadeplan – om graffiti og Street Art; Street Art – teknikker og metoder; Fra gade til galleri – angreb på kunsthistoriske værker, Om samtidskunsten og den relationelle æstetik; Relationel æstetik; Superflex; Social orienteret kunst i 1990erne; Kunsten i et udvidet felt; Opgaver til Fra museum til gade).

G. Visuelle virkemidler – fra naturen ind i byen 169-206 (Farvelæren 169-179; Rumlæren 180-188; Formlæren 189-195; Komposition og bevægelse 195-200; Opgaver til Visuelle virkemidler 201-206).

H. Picassos Guernica – metoder i brug 207-218 (Opgaver 217-218).

I. Tips til Analyse 219-224.

J. Oversigtskort 225; Litteraturliste 227; Ordforklaringer 229-231; Stikordsregister 232-237; Billedliste 238-243.


Opgaveforslag:

Sammenlign de forskellige perioders arkitektur og kunst med de tilsvarende i Indien og diskuter ligheder og forskelle.

(s) Billedkunst, historie og samfundsfag


Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra JonienRediger

Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra Jonien (Vest Tyrkiet), der blev sendt til Indien som første vestlige ambassadør (311-302 f.v.t.) ved Chandragupta Mauryas hof. Hans rapport "Ta Indika" om Indisk kultur, historie og religioner er en betydningsfuld kilde - men desværre kun bevaret i citater hos andre forfattere. Læs om ham her: http://www.mlahanas.de/Greeks/Bios/Megasthenes.html


Megasthenes Indica

Megasthenes (340-282 BC), was the Greek envoy to the court of Chandragupta Maurya, emperor of Magadha. He was sent by Seleucus Nicator (Seleucus I), who unsuccessfully defended the areas overrun by Alexander the Great from Chandragupta. The book Indica, the result of his travels around India of that time was one of the first accounts of the country available to the West. Indica does contain its share of errors and he substitutes terms of his own to record what he saw. Lord Krishna, for instance, is referred to as Heracles and Chandragupta is Sandrocottus. However, detailed description of the Magadhan capital of Pataliputra, the present Patna in Bihar, is noted for its accuracy. It also gives a reliable account of the administrative system then followed by the Mauryas. Indica also mentions quite a few philosophical issues related to Jainism. Megasthenes (311-302 f.v.t. ) Megasthenes was among the first foreigners to have visited India in historical times and given an eyewitness account of conditions prevailing in this country during the fourth century B.C. He was the ambassador of Seleucus Nicator at the court of Chandragupta Maurya and he had the opportunity to travel extensively in the country and observe closely the proceedings at the royal court, various aspects of military and civil administration, the geography of the country, the social and economic conditions of the people and the political institutions. http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf (S) historie


Megasthanes Ta Indika efter Arrian, historiker, der citerer fra hans værk. Artikel af Tr. Iliff Robson 1933 med citaterne. Læs her. Nederst på siden er der ‘suggested further reading' (undlad at læse reklame-billede-indstik I artiklen): http://www.hinduwebsite.com/history/arrian.asp


Megasthenes Indica læs her: http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf


Opgaveforslag: Vælg en sekretær og diskuter i grupper Megasthenes beskrivelse af Indien. Sekretæren fremlægger jeres overvejelser og resultater.


Olympiske Lege og Commonwealth GamesRediger

I 1900 deltog Indien for første gang i Olympiske Lege. The National Olympic Committee of India blev dannet og anerkendt I 1927. Ved sommer OL i 1928 kom Indien på en delt 24. plads med en guldmedalje i hockey. Læs lidt her http://da.wikipedia.org/wiki/Indien_ved_Sommer-OL_1928

Læs om de moderne Olympiske Leges baggrund i Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik af Jørn Hansen. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s. Bogen stiller skarpt på forbindelsen mellem idræt og politik og betoner det umulige i at adskille sport og politik i internationale relationer. Idræt/sport - skråstregen henviser til den hidsige danske diskussion i slutningen af 1800-årene om hvilket ord eller begreb, man skulle bruge om legemsøvelserne. Den engelske sport med konkurrence og 'højere-hurtigere-længere' over for den ægte danske gymnastik eller idræt, som defineredes som led i bøndernes kamp for demokrati. Hitlers olympiske lege i 1936 er det mest fremhævede eksempel på en kynisk udnyttelse af sporten i en politisk sags tjeneste.

Forord og indledning s. 9-12. Idræt som politik - det borgerlige samfund og industrisamfundet s. 13-45. Idræt og politik - idrætten mellem masserne og lerderne s. 47-102. Systemernes kamp - idræt og politik under den kolde krig s. 103-140. Idræt og politik i en kommerciel global verden s. 141-167: Kp. 9 Markedskræfter, idræt og politik - frem mod OL i Beijing, Kp. 10 Den moralske stedfortræder. Idræt og politik mellem diktatur og demokrati - en afrunding. Litteratur og kilder s. 169-178. Personindex s. 179-182. I afsnittet side 27-30 er Indien omtalt.

Jørn Hansen er forskningsleder ved Syddansk Universitets Institut for Idræt. En spændende, indsigtsfuld og væsentlig bog om et stort emne. Der er masser af stof til diskussioner og overvejelser. http://www.universitypress.dk/shop/den-moralske-stedfortraeder-1539p.html Læs den fine anmeldelse på historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/den_moralske.htm Eller Idrættens Analyseinstituts anmeldelse: http://www.idan.dk/Boganmeldelser/Bog34MoralskeStedfortraeder.aspx?/Home/Boganmeldelser.aspx?currentstart=25&ResultPrPage=5&Kortvisning=False


Få en forklaring om Indien her: Indien er til OL-grin I forgårs løftede Abhinav Bindra sin luftriffel og skød sig ind i verdenshistorien ved OL i Beijing 2008. Han vandt ikke bare guld ved OL; han var den første inder nogensinde, der ene mand har vundet en olympisk guldmedalje. http://avisen.dk/indien-er-til-ol-grin_96535.aspx Læs om Abhinav Bindra her: http://www.abhinavbindra.com/

Gifttragedie hjemsøger OL 2012. Boykot af næste års olympiske lege i London diskuteres i Indien, fordi en OL-sponsor vækker mindelser om en gammel ulykke med dødelig udgang i Bhopal. Læs artiklen i Jyllands-Posten 9. dec. 2011. Se emnet Bhopal på almen studieforberedelse og Tværfag


Inderne satser i stedet på Commonwealth Games. Legene blev arrangeret for første gang i 1930 under navnet British Empire Games. Indien deltog for første gang i 1934. De skiftede i 1978 navn til Commonwealth Games og er et multisportsarrangement for deltagere fra landene i Commonwwealth of Nations. Commonwealth Games har mange lighedstrek medDe Olympiske Lege; de holdes hvert fjerde år og har en lignende åbningsceremoni. Derudover dyrkes mange af de samme idrætsgrene, men man går særlig op i de konkurrencer, som har lange traditioner i Commonwealth. I 2010 fandt Legene sted i New Delhi, Indien. I 2014 i Glasgow i Skotland Deres motto er Humanity - equality - Destiny. Sammenlign og diskuter forskellen til De Olympiske Leges motto. Læs her på engelsk om Commonwealth Games: http://en.wikipedia.org/wiki/Commonwealth_Games

Specielt om Indien her: The Republic of India joined the Commonwealth during 1947 on attaining independence and have been to fourteen Commonwealth Games, their first Games being in the second edition in 1934. It is The National Olympic Committee of India that is responsible for organising India's participation in both the Commonwealth Games and Commonwealth Youth Games. India underpinned its status as an emerging power in world sport with an outstanding 69 medal haul in Manchester in 2002, 50 in Melbourne in 2006 and an incredible 101 medals when they hosted the XIX Commonwealth Games in Delhi between 3rd - 14th October 2010. Of these medals won on home soil, 39 were gold, 26 silver and 36 bronze. The Indian city of Pune hosted the Commonwealth Youth Games in 2008. http://www.thecgf.com/countries/intro.asp


Materialeforslag og ideer til undervisningsforløb: Definition af Civil religion - 'erstatningsreligion'. Begrebet stammer fra Jean-Jacques Rousseau's bog Den Sociale Kontrakt 1762. Forestillinger, der knytter et folk/befolkningsgruppe sammen i et fællesskab ved at give samfundet eller kulturen og dets værdier et moralsk og åndeligt fundament (en 'religiøs glorie'). Fx ærbødighed for tidligere politiske ledere eller soldater og fremhævelse af dem som moralske idealer; politikeres citater fra hellige bøger.

Kommentar: Olympiske Lege i fortid og nutid vil være særdeles velegnet sammen med fagets kunsthistoriske søjle, uanset om man vælger arkitektur, maleri eller statuer.

Arkitektur

Hvis man fx i den kunsthistoriske søjle har læst om arkitektur kan man kort perspektivere til sportsbygningerne i New Delhi 2010. Hver gruppe vælger 2 sportsanlæg og beskriver arkitekturen til en kort pæsentation for klassen. Se her: The official website of XIX Commonwealth Games New Delhi. http://d2010.thecgf.com/ http://en.wikipedia.org/wiki/2010_Commonwealth_Games Billeder af sportsbygninger i New Delhi http://www.boston.com/bigpicture/2010/10/the_xix_commonwealth_games.html http://www.google.dk/search?q=commonwealth+games+in+new+delhi&hl=da&rlz=1R2PRFB_enDK446&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=Wh80T7iDD43Ssgb3u4HdDA&sqi=2&ved=0CD4QsAQ&biw=1024&bih=567


Forslag til videre forløb fra nutid tilbage til fortiden:

Lektion A:

Forbered hjemme - Perspektivteksten: Olympiske ed år 2000. Fra http://www.ioapa.dk/wiki/ (0,2 ns) I timen skal I desuden anvende internettet til at besvare disse spørgsmål: a. Hvordan ser det olympiske flag ud? Hvad betyder symbolerne? b. Hvad er De Olympiske Leges motto og hvad betyder det? Sammenlign med commonwealth Games motto og diskuter forskellene. c. Hvornår deltog kvinder første gang i De Olympiske Lege? d. Hvordan ser Commonwealth Games symbol ud og hvad dækker det? e. Er der forskel på sportsgrenene, der er præsenteret ved de to forskellige Lege? http://en.wikipedia.org/wiki/2010_Commonwealth_Games Få hjælp her på dansk http://ioapa.dk De Olympiske Leges historie finder du på Danmarks Idræts Forbunds hjemmeside: http://www.dif.dk/da/OL/historie.aspx Commonwealth Games in New Delhi officielle hjemmeside: http://d2010.thecgf.com/ Find the latest news on Commonwealth Games in New Delhi - results http://in.reuters.com/subjects/commonwealth-games-2010

Lektion B.

Forbered hjemme: Perspektivmaterialet - uddrag fra Goscinny og Uderzo: Asterix - Olympisk mester. Gutenberghus Forlaget 1972: 1.Du skal kunne gøre rede for forløbet i uddraget og notere hovedpointer (husk at notere side og billedrække). 2.Hvad lærer du om det græske område i antikken gennem tegneserien? (husk igen at notere sidetal og billedrække).

Lektion C.

Forbered hjemme: baggrundsstoffet og Seneca-teksten om gladiatore i Rom: Bender og Hastrup: romerske billeder. Munksgaard 1994, s. 64 i uddrag: Teater og cirkus. Michael Gram: Romerriget fra 133 f. Kr. til 217 e. Kr. Jespersen og Pios Forlag 1963, s. 179-186 i uddrag: Gladiatorkampe. Basistekst: Seneca. Fra Michael Gram: Romerriget fra 133 f. Kr. til 217 e. Kr. Jespersen og Pios Forlag 1963, s. 183-84 (1,0 ns).

Lektion D.

Forbered hjemme: Se på kortet forrest (fra Margit Bendtsen mfl. Den græske olympiade. Tidsskriftet Sfinx 1980, s. 78-79 Kort over Olympia i 2. årh. e. Kr.) Forbered derefter det aftalte 5-10 minutters foredrag om et af disse emner: 1. Olympia som sportscentrum - Sportsanlæg s. 24-32. 2. Sportsgrene - Hestesport s. 33-38. 3. Sport på stadion - Pentathlon + diskoskast s. 39-41 4. Spydkast s. 41-42 med vasebillede 5. Spring s. 42-43 med billeder 6. Løb s. 44-46 med billeder 7. Brydning, nævekamp, pankration s. 46-51 8. Sejren s. 52-56 med billede af Panathenæisk amfora. 9. Administration s. 57-60 10. Olympia i romersk tid s. 61-63. Se bl.a. græske vasebilleder med idrætsfolk på denne amerikanske hjemmeside Perseus med hovedsæde på Tufts University: http://www.perseus.tufts.edu/Olympics/ Og på http://ancientolympics.arts.kuleuven.be/eng/TC024EN.html Få yderligere inspiration her http://www.emu.dk/gym/fag/kl/inspiration/materialer/ol.html I timen holder I foredragene.

Lektion E.

Forbered hjemme: Baggrundsstoffet Olympia, Helligdom og sportscentrum, s. 7-13 i uddrag (fra Margit Bendtsen mfl. Den græske olympiade. Tidsskriftet Sfinx 1980) I timen: De sidste foredrag holdes også. Til slut reciterer/oplæser forskellige elever fra Homer: Iliade v. Otto Steen Due. Gyldendal 1999, dele af sang XXIII om Patroklos' bålfærd og kamplegene.

Lektion F.

Forbered hjemme: Baggrundsstof: Olympia som helligdom, s. 14-23 uddrag (fra Margit Bendtsen mfl. Den græske olympiade. Tidsskriftet Sfinx 1980). Forbered en diskussion om Olympiske Lege og Commonwwealth Games som Civil Religion.

Lektion G.

Forbered hjemme: Baggrundsstof Thor Lange: Syv Oder af Pindar. Kleins Forlag 1900, s. 4-6: Pindar - græsk lyriker. Basistekster: Pindar: Den ellevte olympiske Ode. v/ Thor Lange: Syv Oder af Pindar. Kleins Forlag 1900, s. 23-25 (0,8 ns) + Den tolvte olympiske Ode s. 15-18 i uddrag. (0,5 ns)

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, idræt, historie og samfundsfag


Traditionel medicin i Indien og perspektiv til antikkens og arabisk medicinRediger

Ayurveda

Før muslimerne kom i det 700-tallet e.v.t., eksisterede der to fremherskende former for lægekunst i Indien: Ayurveda i Nordindien, i det centrale Indien og dele af Kerala i syd, og Siddha som hovedsageligt er fra Tamil Nadu. Begge har lange historier og bliver stadig praktiseret i deres respektive Indiske regioner. Man ved meget lidt om Siddha, fordi dens viden er blevet mundtligt overleveret fra lærer til student, så meget lidt er nedskrevet. Siddha bruger fx puls- diagnosticering. Kuren skabes primært af et system af medicinsk alkymi. Derimod er der skrevet meget omkring historien, udviklingen og praktiseringen af Ayurveda både på sanskrit og på hindi. Ayurveda (Sanskrit: आयुर्वेद Āyurveda, "the complete knowledge for long life") På Sanskrit, betyder ordene āyus lang levetid og veda betyder viden. Den tidligste litteratur om indisk medicinsk praksis stammer fra den vediske periode 1200-500 f.v.t. Susruta Samhita og Caraka Samhita er store medicinske samlinger fra mange kilder. Ayurveda bruger balancen fra tre basale kropsvæsker til at diagnosticere: luft, galde og slim. Balancen bliver genoprettet og vedligeholdt ved en kombination af urter, mineraler, livsstil og til tider kirurgi. Begge systemer hviler på en fundamental forståelse af forholdet imellem mennesker og deres miljø. Læs fx om ayurveda på engelsk og med illustrationer her: http://en.wikipedia.org/wiki/Ayurveda (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie, biologi, klassiske fag/oldtidskundskab

Perspektiver til: Blod, slim og galde - Hippokrates om sundhed og sygdom, miljø og klima i antikken. Tekster oversat og indledt af Anders Frøland og Simon Laursen. Forlaget systime 2011. Illustreret. 182 s. Hippokrates (ca 460-ca 375 f.v.t.). Indledning 5-25, Tids- og stedsbestemmelse i de hippokratiske skrifter 27-33, Epidemibog 1 31-63, Vind, vand og steder 65-95, Den hellige syge 97-115, Lægekunstens oprindelse og principper 117-140, Menneskets natur 143-164, Eden 167-173, Ordliste 174-177, Indeks 178-180, Litteratur og Billedliste 181-182. http://www.systime.dk/blod-slim-og-galde.html Læs den fine anmeldelse i gymnasieskolen her:

http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-663

(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie, biologi og (geografi)

og Arabisk medicin af Philippe Provençal. Aarhus Universitetsforlag 2007. 196 s Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i 700-800-tallene overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 1000-1100 tallene strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i 1400-tallet, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition. Side 18: i 713 blev området Sindh erobret af araberne (læs om det på engelsk her; http://en.wikipedia.org/wiki/Sindh) http://da.unipress.dk/udgivelser/a/arabisk-medicin/ Carsten Güllich-Nørby Lektørudtalelse: "Unikt og detaljeret kulturhistorisk værk …Henvender sig til kulturhistorisk interesserede læsere, især de som interesserer sig for den arabiske og islamiske kultur, og/eller lægevidenskab." (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie og biologi


SeksualitetRediger

Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/ Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm


Man kan fx diskutere seksualitetens betydning i Indien, Grækenland og Rom i fortiden. (S) billedkunst, historie, psykologi. religion og samfundsfag


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle