Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai

Velkommen til Billedkunst og Design på IndiensPortalen!

Her kan du læse om billedkunst og designs historie i Indien og indiske billedkunstnere og designere. Du får også en oversigt over billedkunst- og design emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Billedkunst og designs historie i Indien

Se de mange samlinger af indisk kunst fra Harappa kulturen i fortiden og til nutiden på National Museum of India: http://www.nationalmuseumindia.gov.in/

Developments in Indian Architecture and Art, læs artiklen her: http://web.archive.org/20010806014507/india_resource.tripod.com/art.html

Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie. http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)

Historisk oversigtsartikel over udviklingen i indisk kunst og arkitektur. God refenceliste. Har en on-line reference-liste til billeder, skulpturer og arkitektur: http://jigyasa0.tripod.com/art.html

Genveje til indisk samtidskunst, på Arkens hjemmeside http://www.arken.dk/content/dk/kunst/udstillinger/india_art_now/genveje_til_indisk_samtidskunst

Museer og andre institutioner

http://www.deviartfoundation.org/ http://www.nationalmuseumindia.gov.in/ http://www.knma.in/ http://kmomamuseum.org/ http://ngmaindia.gov.in/

Gallerier

http://www.aicongallery.com/ http://www.artmusings.net/ http://www.chatterjeeandlal.com/ http://www.gallerychemould.com/ http://www.exhibit320.com/ http://www.experimenter.in/ http://www.galeriems.com/ http://www.galerie88.in/ http://www.galleryske.com/ http://www.lakeerengallery.com/ http://www.naturemorte.com/ http://www.project88.in/ http://www.sakshigallery.com/ http://www.guildindia.com/ http://www.vadehraart.com/ http://www.volte.in/

Presse

http://www.asianartnewspaper.com/ http://www.artindiamag.com/ http://www.asianartnews.com/ http://www.c-artsmag.com/ http://www.indiaartjournal.com/ http://www.artanddealmagazine.com/ http://www.aapmag.com/

Andet

http://www.khojworkshop.org/ http://www.indiaartsummit.com/ http://www.1shanthiroad.com/ http://www.artscapeindia.org/ http://cema.srishti.ac.in/site/ http://www.ficart.org/Homepage.htm http://mohileparikhcenter.org/site/ http://www.diaf.in/index.htm

Du kan finde artikler om kunst og arkitektur på denne hjemmeside, der kalder sig The Postcolonial Web, altså efter den britiske kolonitid. Scroll ned ad siden, for at se, hvad den byder på: http://www.postcolonialweb.org/india/art/artov.html

Se National Gallery of Modern Art her: http://ngmaindia.gov.in/

Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik: Systime 2013. Gennemillustreret og med opgaver. 243 s.

Forord s. 7, Om arkitektur – en kort indledende promenade s. 9-20. A. Rum i arkitektur, by og have s. 21-70 ( Klassisk/renæssance ca. 1400-1600 21-28, Barok ca. 1600-1700 29-36, Moderne ca 1850-1950 37-46, Senmoderne 1960 og til idag 47-54, Opgaver 55-70). B. Jagten på det perfekte – det klassiske i kunsten s. 71-82 (Spydbæreren af Polykleitos, Det klassiske landskab, Det klassiske portræt, Det klassiske i det moderne, nazismens og fascismens brug af det klassiske formsprog, Dialog med det klassiske i samtidskunsten, Opgaver til Det klassiske i kunsten). C. Kunstens teater – det barokke i kunsten 83-104 (Barokkens opståen, Barokken og modreformationen, Cerasi-kapellet i Santa maria del Popolo, Barokken uden for kirkens mure, Barokken i samtidskunsten, Barokken og fortiden, Figur og rum i barokken, Opgaver – Kunstens teater). D. En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm 105-130 (Det ekspressive udtryk i kunsten; Ekspressiv kultur; Dekoration, krig og storby: Kandinsky og inspirationene fra musikken; Fra følelse til fantasi og drøm; Salvador Dali; René Magritte; Joan Miró, Opgaver til En indre virkelighed). E. Nu! – øjeblikket i kunsten 131-144 (Impressionisterne, Futuristerne, Jackson Pollock, Fluxus, opgaver til Nu! – øjeblikket i kunsten). F. Fra museum til gade – tendenser i samtidskunsten 145-168 ( Banksy, Zevs, Invader og Shepard Fairy; Kunst på gadeplan – om graffiti og Street Art; Street Art – teknikker og metoder; Fra gade til galleri – angreb på kunsthistoriske værker, Om samtidskunsten og den relationelle æstetik; Relationel æstetik; Superflex; Social orienteret kunst i 1990erne; Kunsten i et udvidet felt; Opgaver til Fra museum til gade). G. Visuelle virkemidler – fra naturen ind i byen 169-206 (Farvelæren 169-179; Rumlæren 180-188; Formlæren 189-195; Komposition og bevægelse 195-200; Opgaver til Visuelle virkemidler 201-206). H. Picassos Guernica – metoder i brug 207-218 (Opgaver 217-218). I. Tips til Analyse 219-224. J. Oversigtskort 225; Litteraturliste 227; Ordforklaringer 229-231; Stikordsregister 232-237; Billedliste 238-243.

Opgaveforslag: Sammenlign de forskellige perioders arkitektur og kunst med de tilsvarende i Indien og diskuter ligheder og forskelle.

(s) historie, samfundsfag og oldtidskundskab

Litteraturens veje af Johannes Fibiger og Gerd Lütken. Systime 2012. 3. udgave. Flot illustreret. 588 s.

En litteraturhistorisk fremstilling fra sagatiden til 2012 med fyldigt litteraturleksikon, analyseeksempler og mere end 200 farveillustrationer af billedkunst, skulptur, arkitektur og installationer fra de sidste 1000 års især europæiske historie. Opslagsværk og samlet fremstilling i ét greb. Litteraturens Veje viser Danmark og dansk litteratur som en del af en større verden og lægger derfor vægt på også at formidle idé- og verdenshistorie som en central reference for den danske. Umiddelbart Indiens-relevante sider i bogen er: 37, 503, 510, 520, 559. http://www.systime.dk/litteraturens-veje-4.html

Sammenlign de litterære perioder med tilsvarende i Indien, Den klassiske periode, fra det 18. århundrede f.v.t. til 400-tallet e.v.t. Den middelalderlige periode, fra 500-tallet til 1800-tallet Den engelske påvirkning fra 1870’erne Læs her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/indisk-litteraturhistorie History of Indian Literature. På denne hjemmeside Indiannetzone får du en kort oversigtsartikel og øverst adgang til artikler om mange perioder og emner indenfor indisk litteratur: http://www.indianetzone.com/2/history_indian_literature.htm Find selv billedkunst-paralleller i linkene ovenover: (S) almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst og dansk

Indiske billedkunstnere og designere

Her kan du finde både indiske arkitekter og kunstnere, gå ind i menupunktet 'contents' og find det du søger under 'Architecture' og 'Arts and Craft'. Samme sted kan du vælge punktet 'India's famous personalities' og finde berømte arkitekter, malere osv. http://www.culturopedia.com/

Læs om moderne indiske kunstnere her: http://www.vadehraart.com/artist

Kunstmuseet Arkens Kunstpris på 100.000 kr 2010 til den indiske kunstner Bharti Kher. Læs her om kunstneren: http://www.arken.dk/media(4776,1030)/Arken_kunstpris_2010.pdf Læs hendes CV her: http://www.arken.dk/media(4773,1030)/Bharti_Kher_CV.pdf Liste over hendes værktitler: http://www.arken.dk/media(4775,1030)/V%C3%A6rktitler_Bharti_Kher.pdf

Billedkunst- og design emner

Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496. Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html

INDIA: ART NOW (på dansk) af Hatje Cantz, Arken 2012. Gennemilllustreret, 156 s. (Koster 99 kr.). Indholdsoversigt: forord s. 7-11, Essays: Omvendt kannibalisme, introduktion til INDIA: ART NOW af Stine Høholt 13-53. Kalejdoskopiske Udsagn, Udviklingen i indisk samtidskunst af Ranjit Hoskote 54-62. Jeg, Mig og Du af Zehra Jumabhoy 64-81. Interviews med kunstnere: Rina Banerjee 85-87. Shilpa Gupta 89-91. Jitish Kallat 93-96. Maximum City: Personlig Geografi v. Suketu Mehta 97-119. Kunstnere (13 ialt): Kunstnerbiografier 121-151. Værkliste 153-155. Læs fx den flotte 6-stjerners anmeldelse af Tom Jørgensen i Jyllands-Posten/Kultur 19. august 2012. Se her og kontakt Arken: http://www.arken.dk/content/dk/kunst/udstillinger/india_art_now

Introduktion om indisk kunst, vælg de emner, du er interesseret i på Kamats fine hjemmeside: http://www.kamat.com/kalranga/art/index.htm

Se og læs her om nutidig indisk kunst på engelsk: http://www.indiskkunst.dk/Contemporary-Indian-Art.htm

Læs om moderne indiske kunstnere på engelsk her: http://www.experimenter.in/ac2011.pdf

Se indiske udstillinger på forskellige Gallerier her: http://www.aicongallery.com/ http://www.artmusings.net/ http://www.chatterjeeandlal.com/ http://www.gallerychemould.com/ http://www.galeriems.com/ http://www.galerie88.in/ http://www.galleryske.com/ http://www.lakeerengallery.com/ http://www.naturemorte.com/ http://www.project88.in/ http://www.guildindia.com/ http://www.1shanthiroad.com/

Se udstillinger på VOLTE i Mumbai her: http://www.volte.in/

Se National Gallery of Modern Art her: http://ngmaindia.gov.in/

Se de mange samlinger fra Harappa kulturen i fortiden og til nutiden på National Museum of India: http://www.nationalmuseumindia.gov.in/

Andre indiske kunstmuseer og andre institutioner http://www.deviartfoundation.org/ http://www.knma.in/ http://kmomamuseum.org/

Turen går til Nordindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx (S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, biologi, geografi, religion og samfundsfag

Turen går til Sydindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. Se Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi, religion og samfundsfag Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx (S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, biologi, geografi, religion, samfundsfag og Storby Mumbai

International Artists foundation based in India, se og læs her: http://www.khojworkshop.org/

Læs om og se India Art Fair her: http://www.indiaartsummit.com/

Arkitektur

Aschehougs bog om Arkitektur af Jonathan Glancey. 2007. Indien s. 135-49, 151, 190, 211-21, 451 med fine illustrationer.

Bogen handler om verdens arkitektur i 5.000 år, så du kan sammenligne med andre kulturer og deres bygningsværker. Ordforklaringer 496-499. http://www.lindhardtogringhof.dk/Default.aspx?ID=156&ProductID=1471636

Her kan du se billeder og læse kort om forskellige typer arkitektur i Indien. http://www.postcolonialweb.org/india/art/architecture/archov.html Developments in Indian Architecture and Art: artikel om Challenging Western constructs and stereotypes concerning the Indian legacy, læs den gode artikel her: http://web.archive.org/20010806014507/india_resource.tripod.com/art.html

http://jigyasa0.tripod.com/art.html

Buddhist Archaeological Sites, http://web.archive.org/20040404030218/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/buddhist.html

Bodh Gaya, Mahabodhi Temple, Bihar, se et eksempel på buddhistisk arkitektur her: http://web.archive.org/20130404180444/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/bodhgaya.html

Historiens fantastiske byer af John Julius Norwich (red), Nyt Nordisk Forlag, 2009:

Mohenjo-Daro – og Indus-civilisationen s. 22-23 Agra – Byen ved Taj Mahal s. 168-171 New Delhi - symbol i sten s. 246-249 http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=635

Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Aarhus Arkitektskole i international presse 21.05.14 Omtale af studieprojekter i indiske medier.

Studerende fra Arkitektskolen Aarhus befinder sig i øjeblikket i Indien, hvor de sammen med studerende fra Center for Environmental Planning and Technology, CEPT University, blandt andet undersøger to etniske områder i Calcutta: den gamle Chinatown og Territi Bazaar. I den forbindelse bringer Times of India en længere artikel om samarbejdet på sin hjemmeside – under overskriften ”Students to explore Kolkata's Chinese settlement and Anglo-Indian community”.

Lektor Thomas Hilbert fra Arkitektskolen Aarhus, der er medarrangør af fællesforløbet med CEPT University, udtaler blandt andet til Times of India: "It is extremely exciting for architecture students from Denmark to have the chance to experience two foreign cultures — Indian and Chinese — at the same time and learn how to benefit from the tremendous wisdom and richness embedded in both." Studerende Thea Dahl Orderud følger op: "The city's cultural heritage peeks out from the everyday life of citizens; a way of living where the physical borders of houses is extended by its social activities. Never before have I experienced anything like this." I kan læse hele artiklen her:

http://aarch.dk/skolen/aktuelt/nyheder/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=563&cHash=af4f3c5fcb25f040ac4ac008059ffce7

Se undervisningsforslag under ARKITEKTUR med indholdsoversigtoversigt og opgaveforslag

Design

Camilla Mehlsen og Filip Lau: Globalisterne - de gør din verden mindre. Gyldendal 2007. 213 sider. En inspirerende, systematisk og samtidig konkret beskrivelse af hvordan verden gennem globalisering påvirker Danmark og Danmark påvirker verden. Kapitlerne har underafsnit. Her bliver henvist til underafsnit, hvor Indien bliver omtalt i forbindelse med design. 2. Smagsdommerne: s. 105-108 Dansk design er international målestok - Mumbai/Milano.

På hjemmesiden Design in India får du især henvisninger til bøger om design, se her, om du kan få inspiration: http://www.designinindia.net/

Swastika

Ordet Swastika betyder "God Lykke" på sproget sanskrit. Tegnet er blevet gengivet med de fire streger til venstre eller fire streger mod højre, men da nazisterne i Tyskland brugte det til højre, valgte andre det til venstre. In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune. 卍 (left-facing or counterclockwise), In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.

Folk Art

Folk Art and Drawings: Jagdish and Kamla Mittal Museum of Indian Art, se et par fine illustrationer her: http://web.archive.org/20011218034600/india_resource.tripod.com/mittalmuseum.html Tegninger fra 1400-1800-tallet, se og læs her: http://web.archive.org/20020223192747/india_resource.tripod.com/folk.html http://jigyasa0.tripod.com/folkimages.html Indiske tegninger fra 1500-1800-tallet: http://jigyasa0.tripod.com/drawings.html

Adivasi Contributions to Indian Culture and Civilization: http://web.archive.org/20010615045611/india_resource.tripod.com/adivasi.html

fotografier

Under Indiens himmel - Særudstilling 23. nov. 2018 til 28. april 2019, fotografier fra det 19. århundrede. Davids Samling. www.DAVIDMUS.DK. Under Indiens himmel – Fotografier fra det 19. århundrede. Opfindelsen af fotografiet i 1839 revolutionerede den måde, rejsende dokumenterede og fortolkede den fremmede verden, de mødte. I Indien begyndte det britiske kolonistyre en stor fotografisk kortlægning af arkitektur og kultur i 1850erne, og efter de officielle fotografer fulgte snart amatørfotografer, som fotograferede det indiske dagligliv med alt fra fornemme maharajaer til slangetæmmere og elefanter, som bader i Ganges. Et udvalg af de flotte, gamle vintage-fotografier fra Indien kan lige nu ses på museet Davids Samling i København frem til 28. april 2019. Materialet stammer fra en engelsk privatsamling.

Malerier og tegninger

Her kan du få en kort introduktion med et par eksempler på de forskellige indiske traditionelle malerier: http://www.culturopedia.com/Painting/painting.html

Madhubani malerier af kvindelige malere, se her: http://www.southasianist.info/india/mithila/index.html

Du kan læse om traditionelle bengalske billedruller og se en prøve på dem på University of California of LA's hjemmeside: http://www.sscnet.ucla.edu/southasia/Culture/Art/Pats.html

Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.

Iqbal Farooq i Indien af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015. Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt. Indholdsoversigt: s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted). Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans. Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen. Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften. Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex. Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning. Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand. Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller. Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys. Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie. Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler. Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien. Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid. Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god … Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5000&item=34190

Se Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), religion og samfundsfag.

Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

Indholdsoversigt:

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm. Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt. Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed. Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske. Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København. Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger. Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København. Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice. Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge. Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen. Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé. Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt. Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel. Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far. s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Iqbal Farooq og jagten på Den lille Havfrue af Manu Sareen. Politikens Forlag 2013. Illustreret. 214 s.

Man tager et hemmeligt dokument og gemmer det inde i Den Lille Havfrue. Så lader man en russisk rigmand, en flok somaliske pirater og Iqbal med familie tonse rundt i København i jagten på Den Lilla Havfrue. På den måde får man endnu en rablende, sjov og bindegal bog om Iqbal og hans familie - og vil man vide, hvad der står i dokumentet, og hvorfor havfruen er lilla, må man få fingre i bogen.

Indholdsoversigt:

s. 4 Parlør om thai ord. s. 5-8 jeg stod og gloede på skiltet. Kp. 1 Ping og Pong s. 9-33 (Tariq og Iqbal med far til skole-hjem-samtale om brobygning s. 9. To thailandske damer giver thai-massage s. 26. Onkel Rafiq har købt 40 tuk-tuks og 20 longboats til Kbh. ved Nyhavn ”Rafiq Thaitrafik’’ s. 31. Lånte penge af somaliere i Mjølnerpark s. 32). Kp. 2 Den grimme Erling s. 34-47 (Hr. Wibrandt s. 34. Jeppe Mønsted i første time s. 37. H.C.Andersen s. 41. Den lille Havfrue s. 45). Kp. 3 Fingeren på pølsen s. 48-63 (Christian Visander Arun Burundi Jacobsen s. 48. Kobberstatue s. 54. Thailansk tigerbalsam s. 55. Kasper tjernobyl russisk rigmand s. 59. Bollywood rytmer s. 61). Kp. 4 Den lille Havfrue s. 64-81 (Hun er væk s. 65. Messi s. 66. Tanja Båtnakke s. 69. Muhammed Dame s. 71. 19 milliarder s. 77). Kp. 5 Verdens sygeste yacht s. 82-96 (Vagten s. 83. I det mørke rum s. 90. Kassem s. 94). Kp. 6 Næsekaffe s. 97-112 (Kokoshørm s. 97. TV Nyheder s. 99. PET s. 100. Landsforræder s. 104. Tariq s. 110). Kp. 7 Frokost i Tivoli s. 113-138 (Lørdag s. 113. Hr. Wibrandt s. 114. Kassem s. 116. Onkel Rafiq s. 118. Tivoli s. 121. Det kinesiske tårn s. 123. Khat s. 126. Abdi s. 128. Papiret s. 131. Rullestolen s. 133. Hr. Sharp s. 135). Kp. 8 Alla danska ut af min kiosk s. 139-154 (Tariq og mobilen s. 142. KGB er russisk s. 144. Hr. Wibrandt s. 145. Breaking News s. 146. Haps Haps Haps Holga Danska APS s. 149). Kp. 9 Den arabiske kioske s. 155-168 (Rantzausgade s. 155. Tjernobyl s. 156. Fri bane s. 161. Christian Visvander s. 162. Den sorte bil stoppede s. 164. Lemmen s. 166). Kp. 10 Frihedsmuseets tank s. 169-181 (Mega containere s. 170. Kæmpe hal s. 171. lille grøn lastbil s. 173. Den grå Lego-tank s. 175. Come to daddy s. 177. Missilet s. 180). Kp. 11 Landsforræderen s. 182-197 (Helikopter s. 182. Skraldespanden s. 183. En lille orm s. 185. Supersvømmer s. 189. Tuk-tuk s. 190. Den japanske kejser s. 196). Kp. 12 Archibald fra RUC s. 198-211 (Dronningen s. 198. Ejerbrevet s. 201. Iqbal Farooq s. 205. Det var ved at blive mørkt s. 209).

Jeg åbnede øjnene s. 212-214.

http://www.politikensforlag.dk/Iqbal_Farooq_og_jagten_paa_den_lille_havfrue(9788740008715).aspx Læs interview med forfatteren Manu Sareen her: http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/16769-koebenhavn-er-verdens-fedeste-by

(S) Billedkunst, dansk og samfundsfag

Iqbal Iqbal Farooq og den jyske forbandelse af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.

I denne bog om Iqbal, hans familie og naboer i Blågårdsgade på Nørrebro i København har onkel Rafiq igen kvajet sig. Denne gang går Iqbals tur til flere steder i Jylland, hvor onklen bliver holdt fanget. Han er en brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage (ps. Forfatteren Manu Sareen er i 2012 kirkeminister!). Indholdsoversigt: Jeanette Ølholm – skolepsykolog 5-7. Kp. 1 Skuret 8-23. Kp 2 Totalt syg hare 24-53. Kp. 3 Rejsen til jydernes land 54-76. Kp. 4 Den onde ostepølse 77-93. Kp. 5 Munkelatter på Himmelbjerget 94-104. Kp. 6 Grenen! 105-123. Kp. 7 Den begravede kirke 124-136. Kp. 8 Hånden på munken 137-149. Kp. 9 Den store Noia Mand 150-164. Kp. 10 Lys i mørket 165-173. Kp. 11 Fakkeltoget 174-191. Kp. 12 Boldferie 192-203. Kp. 13 Regnbuefarvet skur 204-212. Jeanette Ølholm sad igen i skrædderstilling 213-214.

http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Iqbal_Farooq_og_den_jyske_forbandelse(9788740003109).aspx Undervisningsforslag se ned under Iqbal.

Iqbal Farooq og den indiske superchip v. Manu Sareen, Roman, fra 10 år og op. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst! Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq. Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm) Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197.

Se ned under undervisningsforslag til bogen og få en oversættelse til de grønlandske sætninger.. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27961

Iqbal Farooq og den lede julestjerne v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. Egnet fra 5 år.

Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen. Søg under Manu Sareen her: http://www.carlsen.dk/

Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2006. Målgruppe 7-11 år. Illustreret. 188 s.

Manu Sareen debuterede her som børnebogsforfatter med en humoristisk hverdagsskilding fra en opgang på Nørrebro og med afsæt i indvandrermiljøet. Den 14-årige Iqbal Farooq er bogens hovedperson. Vi følger hans dagligdag med mor, far Nazem, storesøster Fatima på 16, lillebror Tariq på 11, Dindua på 9, den opportunistiske onkel Rafiq - og alle opgangens mere eller mindre skæve eksistenser. Historiens omdrejningspunkt bliver Dinduas ufrivillige møde med to skurke, der tilsyneladende har planer om at sprænge Tivoli i luften. Missionen er klar: Tivoli skal reddes. Derudover trænger mange andre småproblemer sig på: hvordan holder man egentlig dansk jul? Må man hænge sportstrømper og bestik på et juletræ m.m.? Indholdsoversigt: Kom ind, Iqbal! 5-6. Kp. 1 Juletræet 7-19. Kp. 2 Vores hus 20-33. Kp. 3 Kebabbimmeren 34-44. Kp. 4 Brylluppet 45-58. Kp. 5 Organiske bordbomber 59-74. Kp. 6 gårdfesten 75-87. Kp. 7 Raju 45 eller George W? 88-99. Kp. 8 De sendte en Fatwa 100-112. Kp. 9 Mokost 113-123. Kp. 10 Kebabser og campinghabitter 124-139. Kp. 11 Svinestregen 140-155. Kp. 12 Tivoli er åben 156-172. Kp. 13 For Gud, dronning og fædreland 173-184. Efterord: Jeanette Ølholm 185-188.

Den første Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, blev af Dagbladet Politiken kåret til Årets Børnebog 2006. Manu Sareen vandt i 2008 Orlaprisen for Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot. http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5000&item=26884 Iqbal og den sorte Pjerrot er en forkortet og bearbejdet udgave, så den er lettere at læse: 96 s. 7. klasse-10. klasse. http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5080&item=29742

(S) dansk, religion og samfundsfag

Iqbal Farooq og kronjuvelerne, v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2007. Målgruppe 7-11 år, egnet til højtlæsning. Illustreret. 208 s.

Så går det løs igen! Inden Iqbal Farooq får set sig om, er han endnu engang rodet ud i en vanvittig historie, fyldt med forviklinger, farverige personer og en hemmelige forbindelse mellem kronjuvelerne og Ungdomshuset. Iqbal Farooq og hans kammerater er på klassebesøg på Rosenborg, hvor den gamle kustode fortæller dem en utrolig historie: De udstillede kronjuveler er slet ikke ægte. De ægte juveler forsvandt lige omkring 2. verdenskrig og befinder sig et ukendt sted i byen. Det skal man ikke fortælle Iqbal to gange, så snart går den vilde skattejagt, der hurtigt peger mod Ungdomshuset. Det er nemlig blevet købt af den tvivlsomme religiøse sekt, Das Fhaterhaus. Ungdomshuset ligger derfor i krig med både politiet og Københavns politikere, og de unge lukker ikke hvem som helst inden for. Heldigvis har Iqbal en etnisk kulturged og et par burkaklædte assistenter til hjælp, og onkel Rafig stiller sig som altid også beredvilligt til rådighed, når han øjner chancen for lidt lusk. Men jagten på kronjuvelerne er bestemt ikke uden farer! Indholdsoversigt: Æhh, det er sgu da 5-6. Kp. 1 Dystre aber 7-21. Kp. 2 Jordlam 22-36. Kp. 3 Rosenborg Slot 37-51. Kp. 4 Aben Rafiq 52-65. Kp. 5 Ungdomshuset 66-82. Kp. 6 Juveler og horn 83-96. Kp. 7 Klasseged og Gravko 97-112. Kp. 8 Blodpenge 113-128. Kp. 9 Das Fhaterhaus 129-144. Kp. 10 Hubert og hnas Jagtbrødre 145-159. Kp. 11 AK 47 Ali 160-175. Kp. 12 Ilse von Wolf Trebuh 176-190. Kp. 13 Kongehuset 191-204. Efterord: Der var helt stille 205-208.

Iqbal Farooq og kronjuvelerne er vinder af BMF 2007 (Bog- og Papirbranchens pris) som Årets børnebog. http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5000&item=26883 I forkortet udgave, så den er lettere at læse: Iqbal og kronjuvelerne, 96 s: http://www.carlsen.dk/da-DK/Titler.aspx?c=Item&category=5080&item=29743

(S) dansk, religion og samfundsfag

Manu Sareen: Iqbal Farooq på Bornholm. Børne- og ungdomsbog (fra 7 år) og e-bog. Politikens Forlag 2011. Illustreret. 195 s.

Iqbals skole skal sælges til tyskeren Von Zwetllerswein Gehundden på grund af finanskrisen, og så sker der noget, ja meget. Men Iqbals klasse kommer faktisk til Bornholm. Kapiteloversigt: (Iqbal hos skolepsykologen) s. 5-9. Kp. 1 Numzi, Numzi 10-24. Kp. 2 Von Zwetllerswein Gehundden 24-39. Kp. 3 Von Herman G. Gehundden 40-53. Kp. 4 Khaten i sækken 54-69. Kp. 5 Nillerdrengen 70-83. Kp. 6 Christians Borg 84-98. Kp. 7 Danish dynamite 99-112. Kp. 8 ‘Bornholm, Bornholm, Bornholm' 113-124. Kp. Sol over Gudhjem 125-138. Kp. 10 Badehotellet 139-152. Kp. 11 Abdis drenge 153-164. Kp. 12 Grundloven 165-175. Kp. 13 Das Finale 176-189. S. 190-191 (psykolog besøget slut). Se ansigterne bagerst i bogen.

http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Skoenlitteratur_boern_712/Iqbal_Farooq_paa_Bornholm(9788740000047).aspx

(S) billedkunst, dansk og samfundsfag, se undervisningsforslag her under emnet Kulturmøde

Massemedier og meningsdannelse

Bladtegnere i et globalt minefelt af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s. Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt. Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien iøvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.

Medier NU - massemedier og meningsdannelse af Rune Valentin Gregersen. Systime 2011. Bog, eBog og iBog. Rigt illustreret og med figur bokse. 183 s. MedierNU er en aktuel og appetitlig introduktion til medier, magt og politisk meningsdannelse. Bogen er rettet mod samfundsfag på A-niveau, men er interessant for alle, der ønsker en introduktion til emnet. MedierNU består af kernetekster og tematekster, hvor temateksterne eksemplificerer den teori, der bliver gennemgået i kerneteksterne. Bogen gennemgår fx teorier om meningsdannelse og mediesociologi. Med afsæt heri behandles mediernes historiske udvikling og nyeste tendenser i det danske mediebillede, fx reality-tv. Indhold: Det globale mediebillede, Teorier om medier og meningsdannelse, Nyhedsmediernes historie, Tendenser og brudflader i moderne dansk reality-tv, Medierne og demokrati, Medier i krig, Medierne og den politiske kommunikation, Medierne i valgkampe, Mediesociologi, Stikord s. 182-183. For at kunne sammenligne danske forhold med kinesiske indiske se fx og læs kinesiske indiske aviser under kinesiske indiske medier. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Medier+Nu (S)Tryk her: Almen studieforberedelse og Tværfag og se mere materiale under emnet Massemedier og meningsdannelse.

Statuer

Verdens højeste statue blev indviet onsdag 31. oktober 2018 i Gujarat. Den 182 meter høje statue forestiller en af landets uafhængighedshelte, Sardar Vallabhbhai Patel. Han blev hyldet for evnen til at tænke strategisk, da han bragte det splittede land sammen efter uafhængigheden i 1947. Statuen har kostet over 2,6 mia. kr. Statuen er dobbelt så høj som Frihedsgudinden i New York og overgår den 128 m. høje Spring Temple Buddhastatue i Kina. (AFP). The Statue of Unity is a colossal statue of Indian statesman and independence activist Sardar Vallabhbhai Patel (1875–1950) who was the first Home minister of India and the chief adherent of Mahatma Gandhi during the non-violent Indian Independence movement; highly respected for his leadership in uniting the 562 princely states of India to form the single large Union of India. It is located in the state of Gujarat, India. It is the world's tallest statue with a height of 182 metres (597 ft). It is located on a river island facing the Sardar Sarovar Dam on river Narmada in Kevadiya colony, 100 kilometres (62 mi) southeast of the city of Vadodara. The project was first announced in 2010 and the construction of statue started in October 2013 by Larsen & Toubro, who received the contract for ₹2,989 crore (US$420 million). It was designed by Indian sculptor Ram V. Sutar, and was inaugurated by Indian Prime Minister Narendra Modi on 31 October 2018, the 143rd anniversary of Patel's birth. https://en.wikipedia.org/wiki/Statue_of_Unity Miljømyndigheder har indledt en massedeportation af 300 krokodiller for at bane vej for en vandfly-service for gæster til verdens højeste statue, Statue of Unity. Krokodillerne – de største er omkring tre meter lange – bliver lokket ind i metalkister og på lastbiler flyttet til den vestlige Gujarat-delstat. Ordren til flytningen kommer fra de centrale myndigheder af sikkerhedsmæssige grunde, efter at turisttilstrømningen til det ret øde område er taget til.

Billeder af statuer kan du finde på Kamats private store hjemmeside: http://www.kamat.com/kalranga/art/sculptures.htm

Her kan du se billeder og få en kort beskrivelse af forskellige statuer: http://www.postcolonialweb.org/india/art/sculpture/sculptureov.html

Indian Sculptures, http://web.archive.org/20040214162220/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/sculpture.html

Tegneserie - Illustrerede Graphic novels

Lyt til Løven – yogaremser for børn af Emmamaria Vincent, Lotte Salling. Illustreret af Lea Letén. Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.

Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. På samme tid er bogen en glimrende introduktion til yogaens forunderlige verden for de allermindste. Yoga har gennem tusinder af år været kendt for at skabe styrke, smidighed og mentalt velvære. Alle øvelserne er smukt illustreret af Lea Letén. Nogle af dem kan man se fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Indholdsoversigt:

S. 1 Hvorfor yogaremser til børn? Yoga til børn kan. S. 2 Sådan bruger du bogen.Mød børnene, hvor de er. Stemning og rum. Instruktion til hver yogaøvelse. S. 3 Forfatterintrodution. S. 4 Bogens forside. S. 5 Bjerget. Øvelsens fokus: Jordforbindelse og god holdning. S. 6 Vulkanen. Øvelsens fokus: At slippe af med overskydende energi. S.7 Løven. Øvelsens fokus: Fornemmelse for indre styrke, afspænder ansigt, nakke og krop. S. 8 Båden. Øvelsens fokus: Stabilitet og balance. S. 9 Træet. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 10 Telefonen. Øvelsens fokus: Koncentrration og stabilitet.

S. 11 Sandwichen. Øvelsens fokus: Ro, udstrækning og fordøjelse. S. 12 Bordet. Øvelsens fokus: Skulderstabilitet, styrke og udholdenhed. S. 13 Stolen. Øvelsens fokus: Styrker ben, ryg og udholdenhed. S. 14 Frøen. Øvelsens fokus: Stabilitet og mobilitet. S. 15 Sommerfuglen. Øvelsens fokus: Holdning og smidighed. S. 16 Havfruen. Øvelsens fokus: Holdning og indre ro. S. 17 Blomsten. Øvelsens fokus: Balance, fokus og styrke. S. 18 Skildpadden. Øvelsens fokus: Beroligelse og udstrækning af bagsiden af kroppen. S. 19 Kobraslangen. Øvelsens fokus: Ryg og åndedræt.

S. 20 Flyveren. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 21 Græshoppen. Øvelsens fokus: Stabilitet og styrke i ryg og lænd. S. 22 Krokodillen. Øvelsens fokus: Koncentration, balance og koordination. S. 23 Gyngehesten. Øvelsens fokus: Styrker skuldre, ryg, fordøjelse, åndedræt og giver energi. S. 24 Tigeren. Øvelsens fokus: Krydsmotorik, koordination og stabilitet. S. 25 Barnet. Øvelsens fokus: Beroligelse og afspænding af bagsiden af kroppen. S. 26 Koen og katten. Øvelsens fokus: Smidighed og koordination. S. 27 Hunden. Øvelsens fokus: Jordforbindelse, centrering, øger ilt til hjernen. S. 28 Halvmånen. Øvelsens fokus: Sidestræk og åndedræt. S. 29 Drager i vinden. Øvelsens fokus: Balance og koncentration.

S. 30 Søløven. Øvelsens fokus: Fokus, balance, ryg og mave. S. 31 Ørnen. Øvelsens fokus: Balance, krydsmotorik og koordination. S. 32 Krigeren. Øvelsens fokus: Styrke, kraft og selvtillid. S. 33 Trekanten. Øvelsens fokus: Styrke, energi og vedholdenhed. S. 34 Tekanden. Øvelsens fokus: Styrke, eneergi og vedholdenhed. S. 35 Storken. Øvelsens fokus: Åndedræt, balance og krydskoordination. S. 36 Vindmøllen. Øvelsens fokus: Rygsøjle og krydskoordination. S. 37 Elefanten. Øvelsens fokus: Energi, styrke og udstrækning. S. 38 Broen. Øvelsens fokus: Styrke, stabilitet og åndedræt. S. 39 Lyset. Øvelsens fokus: Ro, fokus og koncentration.

S. 40 Fisken. Øvelsens fokus: Dybt åndedræt, skuldre og ryg. S. 41 Billen. Øvelsens fokus: Balance, ro og afspænding af lænd. S. 42 Skovhugger. Øvelsens fokus: Styrke, jordforbindelse, bryst og skuldre. S. 43 Lotusblomsten. Øvelsens fokus: Ro og koncentration. S. 44 Sovende yogi. Øvelsens fokus: Afslapning og ro. S. 46 Gode råd til øvelserne og yoga generelt. S. 46 Her kan du finde mere information.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5030&item=34081

Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag

Sandet i Sarasvati af Petri Tolppanen og Jussi Kaakinen. Forlaget Turbine 2013. Illustreret graphic novel, 72 s. 1. Vand og sand s. 3-27: Indien, Mumbai 8-16. Bahamaøerne, Eleuthera 17. Bandra, Mumbai 18-25. Sydfinland 26-27. 2. Sand og is s. 28-45: Grønland, Nugssuaq forskningsstation 28-34. Lothal, Indien 35-37. Alberta, Canada 38-45. 3. Is og vand s. 46-68: Ishavet, Nordpolen 47-64. Ruslands Nordkyst 65-66. Finlands Sydkyst 66. Karis sommerhus, Nordfinland 67-68. Epilog s. 69-72: Europabugten 70-72.

http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/ungdomsboeger/ungdomsboeger/sandet-i-sarasvati/ Læs den fine anmeldelse i Politiken ’Finsk tegneserie tager på jagt efter Atlantis’ her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1906654/finsk-tegneserie-tager-paa-jagt-efter-atlantis/

Se billedkunst, dansk og naturgeografi

Andet

Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.

Welcome to Culturopedia.com a virtual encyclopaedia and a credible resource on India’s Art, Culture and Heritage. National Symbols, Architecture, Dance, Theatre, Music, Crafts, Painting, Cinema, Literature, Religions and Festivals, India Quiz etc.

http://www.culturopedia.com

19. april 2018 Danmark åbner i efteråret 2018 Dansk kulturinstitut i New Delhi. Det oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen efter et møde med Indiens premierminister Narendra Modi ved det nordisk-indiske topmøde i Stockholm. Oprettelsen af et kulturinstitut vil styrke Danmarks synlighed i Indien og være med til at give et løft til de kulturelle og mellemfolkelige forbindelser mellem Indien og Danmark. Danmark har hidtil i mange år haft mange problemer med Indien på grund af sagen om Niels Holcks flugt fra Indien efter at have smidt flere tons våben ned til indiske oprørere. Instituttet samarbejder med Carlsbergfondet om at etablere sig i Indien. (Ritzau).

croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge. Hvad med Gandhi eller Jainisme?

Rushdie, Salman: Det Gyldne Hus. Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord. Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder. 1. Del s. 9-149. Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14. Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20. Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30. Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44. Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51. Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69. Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86. Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92. Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96. Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106. Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117. Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121. Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147. 2. Del s. 151-328. Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156. Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177. Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186. Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182. Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212. Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217. Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235. Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245. Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258. Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268. Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274. Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295. Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308. Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301. Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326. 3. Del s. 329-405. Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332. Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351. Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372. Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379. Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387. Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396. Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404. Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.

Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.

Ubbesen, Thomas: Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år. Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser. Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13). 2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17). 3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25. 5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33). 6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34. 7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61). 8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67). 9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70). 10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74). 11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82. Kystbyen Samsun s. 82). 12. 1977: s. 84. Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88). 13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101). 14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111). 15. 2017: s. 111. Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127). 16. 1977: s. 129. Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135). 17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140. Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147). 18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152. 19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154. 20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157. 21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161). 22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200). 24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203. 25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219). 26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223. 27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226. 28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233). 29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238). 30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248). 31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255). 32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258. 33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269). 34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276). 35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278. 36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283). 37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288. 38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300). 39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305). 40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309). 41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311. 42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314. 43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag

Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.

New Delhi-Boraas - Den utrolige historie om inderen som cyklede til kærligheden i Sverige af Per J. Andersson. Roman. Gads Forlag 2014. Illustrationer s. 299-310. 310 s.

Pikej bliver født kasteløs og fattig i en landsby i det østlige Indien. Sædvanen tro tilkaldes en astrolog for at forudsige barnets fremtid: Han vil blive gift med en udenlandsk pige, som både er musikalsk, ejer jungle og er født i tyrens tegn. Profetien følger ham gennem livet, men sult, fattigdom og modgang får ham indimellem til at tvivle. Pikej kommer på kunstskole i New Delhi og tjener penge ved at tegne turisterne på Connaught Place. Da han en aften som sædvanlig står ved sit staffeli, kommer en ung, blond kvinde hen til ham. Lotta fra Borås. En betagende kærlighedshistorie begynder. Chancen for, at de to elskende får hinanden at se igen, når først Lotta er rejst hjem, er minimal. Men en dag i januar 1977, med længslen efter Lotta værkende i kroppen, begiver han sig af sted på en brugt cykel. Trods trængsler og tilbageslag tramper han stædigt mod vest. Mod Borås. En utrolig, men sand historie om kærlighedens styrke. Pikej og Lotta bor stadig i Borås, hvor hun er musiklærer, og han er tegnelærer.

Indholdsoversigt: Omslagets indersider viser et kort over turen.

1. Profetien s. 7-76 (Lige siden jeg blev født s. 9-11, Hans fulde navn er Jagat Ananda s. 13-16, Før Pikej begyndte i skolen s. 17-18, Lotta har ønsket sig at komme til Indien s. 19-20, Hans mor var den eneste s. 21-26, Kondh-folket og de andre stammer s. 27-33, Der er lavet masser af tv-serier s. 33-37, Boligen de flyttede til s. 38-43, Store og små myg summede s. 44-46, Blandt byens urørlige børn s. 47-49, Pikejs far trampede løs i pedalerne s. 50-53, Pikejs klasse fik tildelt en jordlod s. 54-59, Lottas længsel tog til s. 60-61, Indiens første premierminister s. 62-69, Hans eksamen i Chendipada s. 70-76).

2. Forvandlingen s. 77-89 (Sensommer, gærede nedfaldsfrugter s. 79-83, Da Lotta blev 18 s. 84-85, Da dagens sidste time var forbi s. 86-93, han begyndte at betale s. 94-103, Gæster fra Indiens Coffee House s. 104-109, Efter et sommerjob s. 110, Indien havde problemer s. 111-118, Lotta var ikke typen s. 119-120, De penge Pikej tjente s. 121-134, Han opsøgte en psykolog s. 135-137, Foråret 1975 var turbulent s. 138-144, Jeg tager til Østen s. 145-146, Det var en kold decembernat s. 147-148,Lottas mor havde sagt s. 149-150, Ved springvandet s. 152-159, Det var vinter i Delhi s. 160-162, Pikej og Lotta lå på bambusmåtten s. 163-171, I løbet af nætterne i Delhi s. 172-174, En dag tog Lotta så toget s. 175-177, Pikej vendte tilbage s. 178-181, Med sin kunst s. 182-184, Hvis der kom svenskere s. 185-187, Han var overbevist om s. 188-189).

3. Den lange rejse s. 191-269 (New Delhi-Panipat, Kurukshetra – Ludhiana – Amritsar (igen) – Kabul (endelig) s. 203-215, Kabul – Sheykhabad – Ghazni – Daman – Kandahar s. 215-218. Kandahar på et rygsækhotel s. 219-222, Kandahar s. 223-227, Delaram – Herat – Islam Qala s. 228-230, Islam Qala – Taybad – Farhadgerd – Mashad – Boynurd – Azadshahr – Sari s. 231-235, Sari – Amol – Teheran s. 236-238, Teheran – Qasvin s. 239-241, Qasvin – Zanjan – Tabriz s. 242-245, Tabriz – Marand – Dogubayazit – Erzerum – Ankara – Istanbul s. 246-252, Istanbul – Wien s. 253-256, Wien – Passau s. 257-260, Passau – München – Hamburg – Puttgarden - Rødby – København s. 262-265. Helsingborg – Göteborg – Borås s. 266-267, Han står i receptionen s. 268-269).

4. Hjemkomsten s. 271-298 (Lejligheden på Ulvens Gata s. 273-274, Der findes en mand s. 275-277, Han synes Sverige er et mærkeligt land s, 278-281, I løbet af sin første tid i Sverige s. 282-288, Gården i Kroksjöås s. 289-295, En bidende kold decembermorgen s. 279-278).

Forfatteren Per J. Andersson (f. 1962) er svensk journalist, en af grundlæggerne af rejsemagasinet Vagabond og forfatter til flere bøger om Indien. http://gad.dk/new-delhi-bor%C3%A5s

Du kan læse anmeldelser nederst på gad.dk siden om bogen.

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag (under Kampen for det gode liv), Billedkunst, Dansk, idræt og psykologi.

Botton, Alain de: Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for, at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende), at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme.

Indholdsfortegnelse – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

Kp. I Visdom uden doktrin s. 9-19 (5). Kp. II Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 (6) ii. Undskyldninger s. 53-57 (3) iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 (5)). Kp. III Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 (8) ii. En moralsk atmosfære 86-90 (3) iii. Rollemodeller s. 91-97 (5)). Kp. IV Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 (7) ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 (6) iii. Åndelige øvelser s. 142-158 (3) iv. Undervisning i visdom s. 159-162). Kp. V Ømhed s. 165-177 (4). Kp. VI Pessimisme s. 179-193 (7). Kp. VII Perspektiv s. 195-202 (3). Kp. VIII Kunst s. 204-245 (11). Kp. IX Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. (4)). Kp. X Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 (6) ii Auguste Comte s. 300-309 (3) iii Konklusion s. 310-312 (3)). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. Indeks s. 316-318.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag

Lær at se og læse auraen af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32 (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At skubbe og trække i auraen).

Kp. 2 At føle auraen s. 33-46 (s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier, 40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70 (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94 (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?, s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul).

Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119 (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113 At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155 (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 130 Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste. s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme). http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html

(S) billedkunst, biologi, fysik, psykologi, religion og samfundsfag.

Manu Sareen: Iqbal Farooq i krise. Carlsen 2018. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 151 s. 10. og sidste bind om Iqbal Farooq og hans bindegale familie. Ved et uheld havner alle i Nordkorea, hvor onkel Rafig kommer til at stjæle en kuffert med koden til alle Nordkoreas atombomber. En kuffert som han kommer til at sælge til somalierne fra Congo-kiosken. Panik, kaos og en hel opgang på spanden. Indholdsoversigt s. 9-16 Jeg stod og gloede på skiltet …(Psykolog Manu født i Punjab i Indien s. 12-13). Kp. 1 Fars nedtur s. 17-35 (Mohammed s. 17. Den pakistanske familieged er kidnappet s. 17. Lærer Jeppe Mønsted s. 17. Baba Ganus grønthandler s. 18.Mister Kahanga s. 19. Alle fra opgangen s. 19. Hr. Wibrandt s. 22. Onkel Rafiq s. 27. Christian Visvander s. 24). Kp. 2 Mors ædeflip s. 36-51 (Tariq s. 36. Samosa s. 36. Onkel Rafiq s. 39. Far Nassem s. 41. Rejsebrev s. 42. Mor Nasrin s. 43. Tjailand s. 43. Hr. Wibrandt s. 48). Kp. 3 Jeppes psykoklip s. 52-63 (Hr. Wibrandt s. 52. Sololie s. 55. Mohammed er skaldet s. 56. Jeppe Mønsted s. 59. Fåreklipper naufall i Pakistan s. 61). Kp. 4 Kong Kong Kim Air s. 64-74 (Lufthavnsterminalen s. 64. Et gammelt propelfly s. 66. Safariferie s. 67. Stewardessen s. 69). Kp. 5 Vores oh så store leder Kim Youngboy s. 75-85 (Ingen sikkerhedsseler s. 75. Stor sort limousine s. 77. Guide Kim Wilde s. 77. Nordkorea s. 78. Kim Youngboy s. 79. Paladset I hovedstaden s. 83. Drengen ved klaveret s. 84). Kp. 6 Vores land er jeres land og vil være det til evig tid s. 86-97 (I var fra Danmark s. 86. Fem soldater om hr. Wibrandt s. 87. Stort rundt middagsbord s. 89. I kommer i arbejdslejr i tre år s. 92. Tjener Kim er sydkoreaner Gangnam Man s. 93. I en celle med uniformer på s. 95). Kp. 7 Den store plan s. 98-110 (Gangnam Man har en flugtplan s. 98. Onkel har fyldt tasken med æbler s. 101. Gangnam kører bilen s. 104. Hr. Wibrandt i cockpittet s. 106). Kp. 8 Hjemme igen s. 111-122 (En faldskærm s. 111. Hr. Wibrandts fornavn s. 115. Flyet lander på Amager s. 119. Mor sover med tomme kageæsker s. 119. Nordkoreansk TV melder, at fremmede agenter har stjålet landets atomkoder s. 121). Kp. 9 Narko Evaristti og Abdi Krim s. 123-136 (Christian Visvander Arun Burundi Jakobsen og mister Katanga s. 123. Sjokos mor s. 124. Onkel bliver klippet af Mohammed s. 124. Musiklærer Kasper Bjørkøre s. 125. Onkel solgte tasken for 800 kr s. 128. Pengeskabet s. 131. Narko kommer s. 132. En sort limousine s. 135). Kp. 10 Sidste kapitel nogensinde s. 137-148 (Kim Wilde om tasken s. 137. Penalhuset s. 138. Et brag i hr. Wibrandts lejlighed s. 140. Kim Wilde og tre soldater i opgangen s. 141. Alle i opgangen kommer til Iqbals familie s. 145. Mor Nasrin er gravid s. 148). Epilog s. 149-150 (Hvordan er det at få en lille søster? s. 149. Hr. Wibrandts kæreste s. 149. Manu roser Iqbal s. 150).

Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? s. 151.

https://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-i-krise

Se den fine anmeldelse af Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen s. 7 no. 15 13. april 2018

Se fagene AT 2009 Opdagelser, rejser og ny viden, Billedkunst og design, dansk, samfunds- og kulturfag,

IndiensPortalens DVD indeholder tre undervisnings dokumentarfilm med emner af interesse for billedkunst- og design. Spørg om din skole allerede har den: 'Indisk klassisk dans' (12 min.) er en kort introduktion til den traditionelle Bharata Natyam dans. Filmen er optaget i 1987 og giver baggrund fx tempel-relieffer, viser stillinger der har inspireret statuekunst og et eksempel på en dans. 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 viser kurvemønstre og husbyggeri. Filmen kommer iøvrigt ind på forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbai. 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til en indisk millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens arkitektur, besøg på et statueværksted, hos en bill board painter til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner.(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk

MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s. Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige. Indere, foto eller omtale: Forsiden, 22-23, 24-25, 28, 29-30, 31, 32, 35, 40-41, 43, 63, 85-88, 115-118, 152-154, 156, 178, 183-186, 197, 199-201, 219, 225, 240, 253, 254, 256-257. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=548 Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen på SKODA's Infomedia. (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet MenneskeUdstilling.

Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/ Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm

Undervisningsforslag i billedkunst og design

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk billedkunst og design. Forslag modtages gerne. Hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk billedkunst eller indiske billedkunstnere og designere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

Arkitektur

Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Forord s. 7, Om arkitektur – en kort indledende promenade s. 9-20.

A. Rum i arkitektur, by og have s. 21-70 ( Klassisk/renæssance ca. 1400-1600 21-28, Barok ca. 1600-1700 29-36, Moderne ca 1850-1950 37-46, Senmoderne 1960 og til idag 47-54, Opgaver 55-70).

B. Jagten på det perfekte – det klassiske i kunsten s. 71-82 (Spydbæreren af Polykleitos, Det klassiske landskab, Det klassiske portræt, Det klassiske i det moderne, nazismens og fascismens brug af det klassiske formsprog, Dialog med det klassiske i samtidskunsten, Opgaver til Det klassiske i kunsten).

C. Kunstens teater – det barokke i kunsten 83-104 (Barokkens opståen, Barokken og modreformationen, Cerasi-kapellet i Santa maria del Popolo, Barokken uden for kirkens mure, Barokken i samtidskunsten, Barokken og fortiden, Figur og rum i barokken, Opgaver – Kunstens teater).

D. En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm 105-130 (Det ekspressive udtryk i kunsten; Ekspressiv kultur; Dekoration, krig og storby: Kandinsky og inspirationene fra musikken; Fra følelse til fantasi og drøm; Salvador Dali; René Magritte; Joan Miró, Opgaver til En indre virkelighed).

E. Nu! – øjeblikket i kunsten 131-144 (Impressionisterne, Futuristerne, Jackson Pollock, Fluxus, opgaver til Nu! – øjeblikket i kunsten).

F. Fra museum til gade – tendenser i samtidskunsten 145-168 ( Banksy, Zevs, Invader og Shepard Fairy; Kunst på gadeplan – om graffiti og Street Art; Street Art – teknikker og metoder; Fra gade til galleri – angreb på kunsthistoriske værker, Om samtidskunsten og den relationelle æstetik; Relationel æstetik; Superflex; Social orienteret kunst i 1990erne; Kunsten i et udvidet felt; Opgaver til Fra museum til gade).

G. Visuelle virkemidler – fra naturen ind i byen 169-206 (Farvelæren 169-179; Rumlæren 180-188; Formlæren 189-195; Komposition og bevægelse 195-200; Opgaver til Visuelle virkemidler 201-206).

H. Picassos Guernica – metoder i brug 207-218 (Opgaver 217-218).

I. Tips til Analyse 219-224.

J. Oversigtskort 225; Litteraturliste 227; Ordforklaringer 229-231; Stikordsregister 232-237; Billedliste 238-243.

Opgaveforslag:

Sammenlign de forskellige perioders arkitektur og kunst med de tilsvarende i Indien og diskuter ligheder og forskelle.

(s) Historie, samfundsfag og klassiske fag/oldtidskundskab

Jain tempel og statue

Forslag indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Religiøs-filosofisk kunst. Den indiske religiøse filosofi jainisme har haft en stor indflydelse på indisk kunst. Statuer, tempelarkitektur og kunstens betydning i hverdag og fest er emner dette emne lægger op til. Jainernes kunst kan sammenlignes med andre. De er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Materiale: Prædikentribune s.99-100. Beskrivelse af en statue afsnit 5.2 og et tempel afsnit 5.3 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) Filosofi, samfundsfag og Religion.

Kulturmøde

Iqbal Farooq og den indiske superchip v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s. En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst! Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq. Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm) Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197. Grønlandske sætninger (Grønlandsk er et "polysyntetisk" sprog, hvilket vil sige, at man danner ord ved en stamme, et eller flere tilhæng og en endelse. Et grønlandsk ord kan derfor blive meget langt og kan betyde, hvad der svarer til en hel sætning på andre sprog: Navnet Eqoq betyder bremsespor. s. 53 itit meqqunissooq = du får hår i røven (siges, hvis man tager af noget, man selv har givet), Paasiasakippoq = kyllingehjerne, s. 54 Peerit = skrid, iglo qaa iluamik, usuk = iglo kom nu du er ikke rigtig klog, tissemand, s. 60 Savaatitit aniapput = Dine får løber ud, s. 76 Sianiittutit, arnaq nilertoq, qaqqap qaavani kumak qarrakoq = du er dum, en pruttende kvinde, der er en lus på fjeldet som har tømmermænd, s. 154 iviangerssuitit kiserliorpaat, arnap salasup assinga = er dine store bryster ensomme, folde-ud-pige? s. 155 qaa iluamik = kom nu du er ikke rigtig klog, s. 159 itit. se s. 53, s. 161 iteq seernartoq = sure røv, s. 165 igguraarsuk = lækker steg, s. 168 iviangerssuitit tuutsippakka = jeg putter mig ind til dine store bryster, s. 182 qanga kingu? = hvornår har du sidst fået noget? s. 195 imerajuk = drukkenbolt, s. 196 una atisaajartartoq pisiniarpara = jeg vil gerne købe den stripper. (webmaster: Oversættelsen er hentet fra Den store grønlandske slangordbog). http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27961

Forslag til arbejdsspørgsmål fra 10 år og op (Gr og gym): a. Gør rede for, hvordan henholdsvis mænd og kvinder bliver fremstillet i bogen, og diskuter hvorfor.

b. Gør rede for, hvordan indisk kultur og traditioner bliver fremstillet i teksten - og i tegningerne.

c. Gør rede for, hvordan skolen, ledelsen og fysiklæreren bliver beskrevet.

d. Hvordan laver man egentlig et batteri?

e. Diskuter den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord, som især drengen Mohammed bruger.

f. Hvordan bliver politifolkene skildret?

(S) dansk, religion og samfundsfag

Iqbal Farooq og den lede julestjerne v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Manu Sareen er født i Indien. Søg under Manu Sareen her: http://www.carlsen.dk/ Undervisningsforslag (fra 10 år) Gruppearbejde: 8 lejligheder fordelt fx sådan: 1. gruppe 3.tv og st.tv., 2. gruppe 2. tv. og st.th., 3. gruppe 3.th. og 1.tv., 4. gruppe 2.th. og 1.th. a. Gør rede for, hvordan illustrator Lars-Ole Nejstgaard tegner/skildrer de forskellige beboere i ejendommen. b. Gør rede for, hvad jeres beboere har på væggene i deres lejligheder. Hvad fortæller det jer om dem? Er der særlige tegningsmæssige detaljer? c. Gør rede for, hvordan illustrator 'spiller på' kulturmøde i dobbeltsiden, hvor juletræet bliver kørt gennem byen. d. Gør rede for, hvordan billederne viser, hvordan ejendommens beboere opfatter julen. e. Gør kort rede for, hvordan udsmykningen er på et traditionelt dansk juletræ.

Til slut fremlæggelse, fordel fremlæggelsen sådan, at hvert gruppemedlem fremlægger en del af jeres resultater. Og en klassediskussion af bogens fremstilling af kulturmødet. (S) dansk, religion og samfundsfag.

Manu Sareen: Iqbal Farooq på Bornholm. Børne- og ungdomsbog (fra 7 år) og e-bog. Politikens Forlag 2011. 195 s. Iqbals skole skal sælges til tyskeren Von Zwetllerswein Gehundden på grund af finanskrisen, og så sker der noget, ja meget. Men Iqbals klasse kommer faktisk til Bornholm. Kapiteloversigt: (Iqbal hos skolepsykologen) s. 5-9. Kp. 1 Numzi, Numzi 10-24. Kp. 2 Von Zwetllerswein Gehundden 24-39. Kp. 3 Von Herman G. Gehundden 40-53. Kp. 4 Khaten i sækken 54-69. Kp. 5 Nillerdrengen 70-83. Kp. 6 Christians Borg 84-98. Kp. 7 Danish dynamite 99-112. Kp. 8 ‘Bornholm, Bornholm, Bornholm' 113-124. Kp. Sol over Gudhjem 125-138. Kp. 10 Badehotellet 139-152. Kp. 11 Abdis drenge 153-164. Kp. 12 Grundloven 165-175. Kp. 13 Das Finale 176-189. S. 190-191 (psykolog besøget slut). Se ansigterne bagerst i bogen. http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Skoenlitteratur_boern_712/Iqbal_Farooq_paa_Bornholm(9788740000047).aspx (S) dansk og samfundsfag

Arbejdsforslag: Del klassen op i par eller grupper, der skal præsentere hver deres kapitel. Alle i gruppen skal fremlægge en del. Hvordan bliver de forskellige kulturer skildret gennem de personer, der repræsenterer dem? Uddyb og diskuter det. Hvordan har tegneren Lars-Ole Nejstgaard skildret dem?

Kunst, malerkunst og skulptur

Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i det indiske samfund, i indiske religioner og indernes opfattelse af sig selv?

Bogen Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele. Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html

Ja, Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie. http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)

(S) historie, klassiske fag/oldtidskundskab, psykologi, religion og samfundsfag

Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Se detaljer og opgaveforslag ovenover under ARKITEKTUR

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle

Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai

IndiensPortalens Fag/Billedkunst og design

Velkommen til Billedkunst og Design på IndiensPortalen!

Billedkunst og designs historie i Indien

Indiske billedkunstnere og designere

Billedkunst- og design emner

Arkitektur

Design

Folk Art

fotografier

Malerier og tegninger

Massemedier og meningsdannelse

Statuer

Tegneserie - Illustrerede Graphic novels

Andet

Undervisningsforslag i billedkunst og design

Arkitektur

Kulturmøde

Kunst, malerkunst og skulptur