Fremmedarbejder

En gæstearbejder, udenlandsk arbejder eller fremmedarbejder er en person, som arbejder i et andet land end, hvor vedkommende er statsborger. En migrantarbejder kan desuden også arbejde i sit eget hjemland eller mellem landegrænser alt efter, hvilken definition der benyttes.

Udenlandsk jordbrugsarbejder i New York
Gæstearbejdere i Californien i 1935

Nogle gæstearbejdere er tilstede midlertidigt og legalt gennem et gæstearbejderprogram i lande med mere foretrukne jobmuligheder end i deres hjemlande. Andre er der som illegale udlændinge. Gæstearbejdere bor midlertidigt i det land, hvor de arbejder og sender ofte en stor del af deres løn til deres hjemlande.

Gæstearbejdere efter landRediger

DanmarkRediger

Gæstearbejdere i Danmark er gæstearbejdere, der arbejder eller har arbejdet i Danmark. Betegnelsen gæstearbejder bruges især om de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 1960'erne og starten af 1970'erne, selvom der også både før og efter denne periode har været betydelige grupper af udenlandsk arbejdskraftindvandring.

Tidligere brugtes normalt ordet "fremmedarbejder" som udtryk for de udenlandske arbejdere, der kom til Danmark i 1960'erne og 1970'erne. I dag betragtes dette ord imidlertid i vid udstrækning som nedladende trods sin neutrale grundbetydning. Når man omtaler denne gruppe i dag, bruges typisk udtrykket gæstearbejder, som altså oprindelig er en eufemisme.

Gæstearbejde i Danmark kan bl.a. foregå via en greencard-ordning.

PolakkerRediger

I perioden 1893-1929 kom mange polakker til Danmark for at udføre gæstearbejde, især ved landbruget (de såkaldte roepolakker). Ikke mindst i roekampagnerneLolland-Falster, men også som høstkarle og piger rundt om i landet. Beslutningen om at rejse til Danmark for at arbejde i en sæson var derfor en ikke særlig afgørende eller alvorlig beslutning for en ung polak: Han eller hun skulle jo hjem til jul!

Antallet var højest i 1914, hvor der var 14.000 polske landarbejdere i Danmark. Med 1. verdenskrig faldt tallet kraftigt. De fleste polakker rejste tilbage til Polen igen, men det skønnes, at ca. 3.-4.000 blev permanent i Danmark.[1]

Gæstearbejdere i 1960'erne og 1970'erneRediger

Gæstearbejderne, der især kom fra Tyrkiet, men også fra bl.a. Jugoslavien og Pakistan, blev kaldt sådan, fordi man forventede, at de kun skulle arbejde en periode i Danmark og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft for derefter at vende tilbage til deres oprindelseslande. I mange tilfælde blev disse personer dog i Danmark, eftersom de var blevet integreret på arbejdsmarkedet og typisk fik børn, der gik i dansk skole osv.

StatistikRediger

Udviklingen i antallet af gæstearbejdere med arbejdstilladelse og samlet var for Danmarks vedkommende[2]:

År Med arbejdstilladelse I alt udlændinge År Med arbejdstilladelse I alt udlændinge
1962 8.497 14.199 1967 12.970 22.885
1963 9.268 15.131 1968 14.245 22.659
1964 9.364 15.758 1969 14.604 23.336
1965 10.703 17.572 1970 17.893 27.252
1966 11.703 18.994 1971 24.852 34.484

Udviklingen i antallet af gæstearbejdere fra 1966 til 1971 efter vigtigste lande:

Hjemsted/År: 1966 1971
Vesttyskland 7.801 9.028
Tyrkiet 156 6.073
Jugoslavien 261 4.591
Storbritannien 3.192 4.524
USA 2.702 3.685

Andre områder med mere end 1.000 gæstearbejdere i Danmark i 1971 var Benelux, Italien, Polen, og Schweiz.[3] I 1970 blev der indført stop for tilgang af nye gæstearbejdere.[4]

USARediger

I USA eksister begrebet Green card workers, hvor personer som ansøger om Green Card, kan få lovlig permanent arbejds- og opholdstilladelse.

AsienRediger

Gæstearbejde er relativt udbredt i nogle lande i Asien og Mellemøsten.

NoterRediger

  1. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 23.
  2. Aagesen, 1968 og 1971
  3. Indbyggere fra de nordiske lande benævnes som regel ikke gæstearbejdere.
  4. kilde: Aagesen, s. 5

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger