Fransk/Grammatik

Hej - bonjour Du dejlig tu es bonne

Ordklasser

Kendeord (Artikler)

Det ubestemte kendeord

Det ubestemte kendeord

	hankøn	hunkøn
ental	un	une
flertal	des	des

Det bestemte kendeord

Det bestemte kendeord

	hankøn	hunkøn
ental	le	la
flertal	les	les lche

le og la bliver til l' foran en vokal
à + le sammentrækkes til au
à + les sammentrækkes til aux
de + le sammentrækkes til du
de + les sammentrækkes til des

Delingsartiklen

Delingsartiklen

	hankøn	hunkøn
ental	du, de l'	de la, de l'
flertal	des	des

Navneord (Substantiver)

Navneord betegner:

1. Konkrete ting og steder i virkeligheden og i fantasien
2. Levende væsener
3. Begreber

Køn

Navneord er sædvanligvis hunkøn når ordet betegner kvindelige væsner. Og som hovedregel når ordene ender på -e. la femme - kvinden

Når ordet betegner mandlige væsner er det som oftes hankøn. Og som regel når ordet ender på en konsonant. le garçon - drengen

Følgende endelser angiver navneordets køn som kan

Hankøn

Endelse	Eksempel
-ment	le sentiment - følelsen
-age	le mariage - ægteskabet
-al	le canal - kanalen
-isme	le tourisme - turismen
-teau	le couteau - kniven

Hunkøn

Endelse	Eksempel
-tion	la situation - situationen -sådan er det altid ved hunkøn
-esse	la tendresse - ømheden
-té	la gaité - munterheden
-ance	la puissance - styrken

Tal

Flertal dannes ved, at føje -s til begge køn:

le garçon - drengen, les garçons - drengene
la fille - pigen, les filles - pigerne

Endelsen -al bliver i flertal til -aux:

le journal - avisen, les journaux - aviserne

Ord på -au, -eu og -ou får i flertal tilføjet et -x

le chapeau - hatten, les chapeaux - hattene
le cheveu - håret, les cheveux - håret, hårene
le genou - knæet, les genoux - knæene

Ejefald

Ejefald dannes ved hjælp af forholdsordet de: le journal de Pierre - Pierres avis
le journal de la mère - Morens avis
le journal du père - Farens avis
le journal de l'éléve - Elevens avis
le journal les éléves - Elevernes avis

Udsagnsord (Verber)

Udsagnsord udtrykker en tilstand eller en handling.

Udsagnsord bøjes normalt med avoir som hjælpeverbum i passé composé. Der findes dog godt 10 udsagnsord, udover de refleksive udsagnsord, der bøjes med être. Derudover er der nogle udsagnord, hvor man bruger både avoir og être, f.eks.:

• Je suis rentré à la maison - Jeg er kommet hjem
• J'ai rentré la voiture dans la garage - Jeg har sat bilen tilbage i garagen

• Je suis descendu - jeg er gået ned
• J'ai descendu la poubelle - jeg har taget affalsspanden ned

Bemærk at de fleste kan bruges med re som præfix i betydningen at gøre det igen. F.eks.:

• entre - gå ind
• (r)entre - gå ind igen

Êtrehuset. Øverst verbet i infinitiv, nederst verbet i passé composé

Udsagnsord der bøjes med être

(re)venir	komme
arriver	ankomme
(re)monter	opstige
(r)entre	gå ind
rester	blive
sortir	gå ud
(re)tourner	vende om
(re)tomber	falde ned
(re)descendre	stige ned
(re)passer	gå
partie	forlade
aller	gå
naître	fødes
mourir	dø

Som hjælpemiddel anvendes huset på bakken til, at huske hvilke udsagnsord, det drejer sig om:

Biord (Adverbier)

Biord siger noget om tid, sted, måde, grad eller om hele sætningen.

Talord (Numeralier)

1	un, une
2	deux
3	trois
4	quatre
5	cinq
6	six
7	sept
8	huit
9	neuf
10	dix
11	onze
12	douze
13	treize
14	quatorze
15	quinze
16	seize
17	dix-sept
18	dix-huit
19	dix-neuf
20	vingt
21	vingt et un
22	vingt-deux
23	vingt-trois
30	trente
40	quarante
50	cinquante
60	soixante
70	soixante-dix, (septante)
80	quatre-vingt, (huitante)
90	quatre-vingt-dix, (neufnante)
91	quatre-vingt-onze
100	cent
1.000	mille
1792	mil sept cents quatre-vingt-douze
1965	mil neuf cents soixante-cinq

Stedord (Pronominer)

Stedord er ord, der kan stå istedet for substantiver og proprier.

Spørgeord

Dansk	Fransk
hvad	qu'est-ce qui (grundled) qu'est-ce que (gendstandsled) quoi (alene og efter forholdsord)
hvem	qui
hvilke	quels, quelles
hvor	où
hvordan	comment
hvorfor	pourquoi
hvormange	combien (de...)
hvornår/når	quand

Køn

Hankøn

En mand (un homme) er i hankøn. I hankøn sætter man enten "Un", "Le" eller (I flertal) "Les" foran mand ligesome l'homme, un homme eller les hommes.

Hunkøn

Det betyder at det er et hunkøns ord og at man derfor bruger hunkøns-artikler foran hunkønsord. Der er ikke en speciel regel for om et ord er et han- eller hunkøns ord, det lærer man efterhånden.

Ved hunkøns ord bruger man "La" (bestemt), og "Une" (ubestemt).

Et æble på fransk er pommeog det er et hunkøns ord, så derfor hedder det: Une pomme. Hvis man nu vil sige æblet hedder det: la pomme.

Kasus

Bøjningsformer i måde og tid

Tider på fransk

Nutid / Présent

Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid; = dansk "nutid".

Bøjning i nutid

Person		Verbum
		1. gruppe parler taler	2. gruppe finir ender	3. gruppe vendre sælger
Ental	1. person: je	parle	finis	vends
	2. person: tu	parles	finis	vends
	3. person: il/elle/on	parle	finit	vend
Flertal	1. person: nous	parlons	finissons	vendons
	2. person: vous	parlez	finissez	vendez
	3. person: ils/elles	parlent	finissent	vendent

Datid / Imparfait

(latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner noget der er foregået. På fransk vil man ofte bruge Passé composé i stedet for datid.

Kaldes også imperfektum efter forbillede fra latin, der har to datider, imperfektum og perfektum.

Bøjning i datid

Person		Verbum
		1. gruppe parler talte	2. gruppe finir endte	3. gruppe vendre solgte
Ental	1. person: je	parlais	finissais	vendais
	2. person: tu	parlais	finissais	vendaiss
	3. person: il/elle/on	parlait	finissait	vendait
Flertal	1. person: nous	parlions	finissions	vendions
	2. person: vous	parliez	finissiez	vendiez
	3. person: ils/elles	parlaient	finissaient	vendaient

Førnutid / Passé Composé

er den tid, man oftest bruger i dagligsproget til at beskrive noget der er foregået. Som hjælpeverbum bruges i langt de fleste tilfælde avoir. Normalt er det kun ved bevægelsesverber, at man bruger être som hjælpeverbum:

Bøjning i passé composé

Person		Verbum
		1. gruppe parler har talt	2. gruppe finir har (er) endt	3. gruppe vendre har solgt
Ental	1. person: j'ai	parlé	fini	vendu
	2. person: tu as	parlé	fini	vendu
	3. person: il/elle/on a	parlé	fini	vendu
Flertal	1. person: nous avons	parlé	fini	vendu
	2. person: vous avez	parlé	fini	vendu
	3. person: ils/elles ont	parlé	fini	vendu

Førdatid / Plusqueparfait

Bøjning i plusqueparfait

Person		Verbum
		1. gruppe parler havde talt	2. gruppe finir havde (var) endt	3. gruppe vendre havde solgt
Ental	1. person: j'avais	parlé	fini	vendu
	2. person: tu avais	parlé	fini	vendu
	3. person: il/elle/on avait	parlé	fini	vendu
Flertal	1. person: nous avions	parlé	fini	vendu
	2. person: vous aviez	parlé	fini	vendu
	3. person: ils/elles avaient	parlé	fini	vendu

Simpel datid/ Passé Simple

Passé Simple er en datidsform, der udelukkende bruges i litteratur. Det betegner en, normalt kortvarig, handling, der er sket i fortiden.

Bøjning i passé simple

Person		Verbum
		1. gruppe parler talte	2. gruppe finir endte	3. gruppe vendre solgte
Ental	1. person: je	parlai	finis	vendis
	2. person: tu	parlas	finis	vendis
	3. person: il/elle/on	parla	finit	vendit
Flertal	1. person: nous	parlâmes	finîmes'	vendîmes
	2. person: vous	parlâtes	finîtes	vendîtes
	3. person: ils/elles	parlèrent	finirent	vendirent