Førstehjælp

OBS: bogen indeholder forældede retningslinier .... At læse denne bog kan aldrig erstatte et førstehjælpskursus! Den er beregnet som opslagsværk over behandling af småskader og genopfriskning for dig der har gennemgået et kursus.

Førstehjælp er den hjælp almindelige mennesker (lægmand) kan give en tilskadekommen før fagfolk kan overtage behandlingen i ambulancen og på hospitalet.

Det hvide kors på grøn baggrund er et internationalt symbol for førstehjælp

Selv om du sikkert håber aldrig at opleve en ulykke, så er det vigtigt at vide hvad du skal gøre for at yde den bedste førstehjælp hvis det nu alligevel skulle ske. Det er i den forbindelse også lige så vigtigt at vide hvad du ikke må gøre.

Førstehjælp er også selvhjælp. Rigtig behandling af småskader, såsom små snitsår og vabler, medvirker til at man ikke behøver lægehjælp.

Førstehjælpens 4 hovedpunkter

1. Stands ulykken
2. Giv livreddende førstehjælp
3. Tilkald hjælp
4. Giv almindelig førstehjælp

Stands ulykken

Først og fremmest: Bevar roen og dan dig et overblik.

Formålet er at sikre at ulykken ikke udvikler sig.
Det vil sige, først at sikre dig selv og andre hjælpere/tilskuere mod at komme til skade. Derefter den/de tilskadekomne for yderligere skade.
Rationalet er simpelt: Man er ikke til megen hjælp, hvis man selv bliver involveret i ulykken.

Brand

• Sluk evt. ild i personens tøj.
• Træk den bevidstløse ud af røgfyldte rum -forudsat du sørger for ikke selv at indånde røg.
• Luk dører og vinduer i det brændende rum (jo mindre ilt der kommer ind til ilden jo langsommere brænder det).
• Sørg for at branddøre er lukket.
• Sluk selve branden hvis det er muligt.

Drukning

• Hiv den druknede op af vandet. Vær opmærksom på egen sikkerhed (strøm/kulde).

Elektricitet

• Sluk for strømmen inden du rører ved personen eller de omkringliggende ting.

Færdselsuheld

• Stands trafikken -havariblink/advarselstrekanter/vift med armene

Flytning af tilskadekomne:
Hvor der er sandsynlighed for skader på nakke/rygsøjlen, f.eks. ved fald fra højder og færdselsuheld, flyttes en tilskadekommen kun hvis vedkommende er i livsfare og ikke kan sikres på anden måde. Dette er for at mindske risikoen for at forværre skaden og påføre livsvarige lammelser.

Beskyt dig selv Det vigtigste af alt er at du beskytter dig selv. Er det ikke muligt for dig at redde en person uden at du kommer til skade så lad denne person være og forsøg at redde en anden. Bring ikke dig selv i fare.

Livreddende førstehjælp

Kroppen behøver 3 ting for at leve. Mad (energi, mineraler o.lign.), vand og ilt.
Vi kan klare os uger uden at spise, dage uden at drikke, men kun minutter uden at trække vejret.
Det vil sige, at det kroppen dør af i en ulykkessituation er iltmangel. Det meste væv i kroppen kan klare sig længe uden ilttilførsel. F.eks. kan muskler klare sig timer uden at tage skade ved anaerob forbrænding. Men nerveceller, og herunder hjerneceller, kan kun klare sig uden ilt ganske få minutter uden at tage uoprettelig skade.

Formålet er altså at sørge for at:

1. Der er ilt i omgivelserne (op af vandet/ud af røgfyldte rum).
2. Få ilten ned i lungerne.
3. Transportere det iltede blod op til hjernen.

Bevidstløshed

Tungen falder tilbage

Frie luftveje

Den bevidsløse ligger slapt hen, er ukontaktbar og kan ikke vækkes.
Bevidstløshed er af flere årsager livstruende. Dels kan skaden/sygdommen, der har medført bevidstløshed, være livstruende. Men når man er bevidstløs har man ingen kontrol over musklerne, dvs. ligger man på ryggen vil underkæben og tungen falde tilbage i svælget og kan på den måde blokere luftvejene. Desuden har man ingen hosterefleks og fremmedlegemer, løse tænder, blod, slim og opkast vil blive trukket med ned i luftvejene.
Førstehjælpen er: Trinvis førstehjælp til den bevidstløse

Ofte ser man kortvarige besvimelser pga. pludselig blodtryksfald. Især til selskaber eller f.eks. på restauranter, hvor der måske er lidt varmt. Andre besvimer hvis de oplever noget bestemt (ser blod, smerter, snakker om sygdom). Personen vågner hurtigt efter et par minutter når der igen er kommet blod til hjernen.
De tidlige symptomer er kold og bleg hud, svimmelhed og sortnen for øjnene.

Nedsat eller standset vejrtrækning

Der kan være flere årsager til nedsat eller standset vejrtrækning. F.eks. fremmedlegemer i luftvejene, skader (pneumothorax, brækkede ribben), sygdomme (astma) og forgiftning.

Shock

Der skelnes mellem psykisk chok (forskækkelse) og fysisk shock.
Shock kan (simpelt) defineres som utilstrækkeligt blodtryk. Dvs. kroppens celler ikke får tilført nok ilt.
Der kan være flere årsager til manglende blodtryk, f.eks. hjertestop og allergisk reaktion, men den hyppigste i ulykkessituationer er blodmangel.
Et voksent menneske indeholder ca. 5 liter blod. Hvis vi tapper noget af blodet af, falder 'vandstanden' og hovedet, som er øverst, vil kommer til at mangle blod/ilt, man bliver svimmel og besvimer. Mange kender fornemmelsen fra når man rejser sig for hurtigt fra sofaen og det sortner for øjnene fordi kroppen ikke når at omstille sig hurtigt nok.
Karbanen (blodårerne) kan kompensere for nedsat blodmængede ved at trække sig sammen og man kan, til en vis grad, tåle at miste en del blod uden at blive påvirket. F.eks. får bloddonorer tappet en halv liter (10%) uden problemer.
Symptomer på shock er: Bleg, kold og klamtsvedende hud (blodet trækkes ind til indre organer hvor der er mest brug for det), svimmelhed, sortnen for øjnene, bevidsthedspåvirkning, bevidstløshed.
Førstehjælpen er: Stands blødninger, læg personen ned (blod til hjernen), evt. trinvis førstehjælp til bevidstløs.

Tilkald hjælp

Tilkald den nødvendige hjælp, det er ikke altid nødvendigt med ambulance! F.eks. lægevagt/egen læge.

Er der brug for ambulance ring til alarmcentralen på telefonnummer 1-1-2 (opkaldet er gratis og kan også ringes i telefonbokse og fra mobiltelefoner uden taletid eller SIM-kort). Når du får fat i alarmcentralen er det vigtigt at have følgende oplysninger klar:

• Hvad der er sket
• Hvor det er sket (en præcis adresse, eller evt. hvor der vil stå en og vise vej)
• Hvor mange er kommet til skade
• Hvorfra der ringes -nummeret på telefonen (de har vis-nummer på alarmcentralen, men det er ikke alle numre der kommer frem).

Bliv, hvis muligt, ved telefonen så alarmcentralen kan ringe dig op igen, hvis de har brug for flere oplysninger. Send evt. en anden tilbage til ulykkesstedet for at sige at hjælpen er på vej.

Almindelig førstehjælp

• Fortsæt livreddende førstehjælp
• Tildæk læsioner
• Beskyt mod klimaet (kulde/varme)
• Tag imod ambulance

Psykisk førstehjælp

• Den bedste hjælp til en chokeret person er at yde god fysisk førstehjælp. Årsagen til man har brug for psykisk førstehjælp er, at man er havnet i en situation man ikke kan overskue/håndtere. Hvis du som førstehjælper overtager "ansvaret" for situationen kan den tilskadekomne/syge "slappe af". Det kan f.eks. være en der har stukket armen gennem en rude og bløder kraftigt. Den bedste psykiske hjælp er at standse blødningen, forbinde og evt. rengøre armen. Så er ulykken overstået og der er ikke mere at bekymre sig om.
• Vær hos den tilskadekomne. En let berøring (fysisk førstehjælp) virker beroligende. Vær forsigtig med børn, der kan være bange for fremmede. Tal til personen, fortæl hvad der sker omkring jer og hvad der kommer til at ske. Svar på spørgsmål -vær ærlig, men man behøver måske ikke fortælle hele sandheden. "Ja, jeg tror dit ben er brækket og det bløder noget, men vi har standset blødningen" er bedre end "det ser for sindssygt ud! Dit ben er sprættet helt op, det skal sikkert amputeres!" Forsøg at være i øjenhøjde med personen. Det er skræmmende at ligge på jorden og folk står omkring og kigger ned på dig.
• Hjælp med at ordne praktiske ting. Lås cyklen, saml indkøb/ejendele sammen, få navne/telefonnummer på vidner/andre implicerede. Kontakt pårørende/arbejdsplads.
• Bemærk! denne vil gå imod nummer 2. Tal med den der har brug for psykisk førstehælp. Han/hun vil være ved at gå i panik da han/hun vil tro at det er hans/hendes skyld der er sket noget. Få vedkommende væk hvis I er flere om det. På den måde får I den psykisk sårede væk fra ulykken og sørg for at tal om alt muligt andet. forsikrer ham/hende om at det ikke er deres skyld, at de andre har det fint og at det nok skal gå. Hvis man siger at det ser slemt ud kan det forværre situationen.

Trinvis førstehjælp til bevidstløs

1) Kontroller bevidsthed
Tal højt og rusk. Kan personen ikke vækkes, er han/hun bevidstløs. Vær opmærksom ved ulykker hvor der er mulighed for nakke- & rygskader, på ikke at rykke for meget i tilskadekomne!
Hvis man er flere hjælpere tilstede, alarmerer en allerede nu 1-1-2. Er du alene, råb på hjælp og gå videre til næste punkt.

Skab frie luftveje og undersøg vejrtrækning

2) Kontroller vejrtrækningen

Skab frie luftveje ved at fjerne alt der evt. strammer om halsen, fjern opkast og fremmedlegemer i munden (kun hvad der kan nås med en finger og uden at skubbe det længere ned i halsen), løft personens underkæbe frem- og opad og bøj hovedet let bagover (det løfter tungen fri af svælget).

Derefter lægger man øret ned til personens næse og ser om brystet/maven hæver sig, lytter om der er 'susen' fra næsen, føler om der pustes på kinden. Det gør man i op til 10 sekunder.

Normal vejrtrækning

Er der normal vejrtrækning lægges personen i stabilt sideleje, derved at undgås at evt. opkast løber ned i luftvejene og at tungen falder tilbage igen.
Er du alene alarmeres 1-1-2 nu, efter personen er lagt i stabilt sideleje.

Stabilt sideleje

Stabilt sideleje

Stabilt sideleje afløser "aflåst sideleje", der dog stadig sagtens kan benyttes.

Man sætter sig ved siden af den bevidstløse. Armen der er nærmest en selv lægges ud til siden og albuen bøjes 90 grader, så underarmen ligger 'opad' parallelt med kroppen.
Den bevidstløses fjerneste ben bøjes/løftes i knæet -så foden stadig støtter på underlaget og den fjerne hånd lægges på nærmeste skulder (højre hånd til venstre skulder og vice versa).
Rul personen om på siden mod dig selv, ved at trække forsigtigt i det bøjede knæ og skulderen.
Skab frie luftveje og kontroller at der stadig er normal vejrtrækning.

Ingen eller unormal vejrtrækning

Når man lige har fået hjertestop vil respirationscenteret i hjernen ofte stadig fungere et par minutter og nogle vil have "vejrtrækningsrefleks", f.eks. gispende eller snorkende vejrtrækninger med nogle sekunders pause. Tilstanden ses også ved svær hjerneskade.

Konstaterer du under kontrol af vejrtrækningen at personen har unormal, som ovenfor beskrevet, eller ingen vejrtrækning, har han/hun hjertestop, eller vil i hvert fald få det inden for meget kort tid pga. manglende iltning af hjertet.

Det typiske tilfælde af pludselig hjertestop starter med at hjertet flimrer. Dvs. der er stadig liv i muskelcellerne, men den elektriske styring er borte og de trækker sig sammen uafhængigt af hinanden. Der er ingen pumpefunktion i hjertet og efterhånden dør hjertecellerne (og resten af kroppen) af iltmangel.
Behandlingen af hjertestop er defibrillering (elektrisk stød) i fasen hvor der stadig er liv i cellerne, dvs. mens hjertet flimrer.
Førstehjælperens opgave er derfor at få alarmeret med det samme, så man kan få en hjertestarter frem og afgivet stød tidligst muligt. Det vil oftest være når ambulancen ankommer. Så snart der er alarmeret indledes hjerte- lungeredning for at opretholde iltforsyningen til cellerne så de overlever indtil der defibrilleres.

Hjertemassage

Hjerte- lungeredning (HLR)

• Man placerer den ene håndrod midt på personens brystben og den anden hånd ovenpå.
• Med strakte arme trykkes brystet ned 5-6 cm. eller ca. 1/3 af brystets tykkelse.
• Der trykkes med en frekvens på 100 tryk i minuttet.
  

Især ældre har så svage knogler at det ikke er unormalt at brække et par ribben. Det er ubehageligt, men må ikke forhindre fortsatte kompressioner!

Når der er givet 30 kompressioner, gives 2 indblæsninger mund til mund, eller mund til næse hvis det af en eller anden årsag (f.eks. skader) er umuligt at blæse i munden.

• Skab frie luftveje og klem personens næse sammen.
• Giv to rolige indblæsninger af ca. 1 sekunds varighed hver og kun til brystet/maven lige hæver sig.
  

Blæses der for kraftigt eller meget, kommer der luft ned i mavesækken, det kommer på et tidspunkt op igen, sammen med maveindholdet!

Mund til mund

Kommer der ikke luft i lungerne den ene eller begge gange, gøres der ikke flere forsøg, men man forstætter med 30 kompressioner og derefter to nye forsøg.

Således fortsættes kompressioner/indblæsninger 30:2 indtil professionelt personale eller en læge siger stop.
Er man to hjælpere, trykker den ene og den anden giver indblæsninger, stadig i forholdet 30:2, man kan bytte plads efterhånden som man bliver træt.

Det menneskelige hjerte er et ret robust organ og kan tåle en del. Så derfor; hellere 'komme til' at give HLR til en der har puls (det giver en del smerter i brystet når de vågner), end undlade HLR til en med hjertestop (de vågner slet ikke).

HLR til børn

• Trykstedet er nederste 1/3 af brystbenet.
• Afhængig af barnets størrelse/alder masseres med een hånd eller 2 fingre.
• Trykdybden er 1/3 af brystets tykkelse.
• På helt små børn kan der blæses i både næse og mund på en gang.
• Frekvens 100/min, 30:2.

AED Amsterdam lufthavn

Hjertestarter

De seneste år er der flere og flere stedet blevet ophængt hjertestartere (Automatisk Ekstern Defibrillator AED). Det er som regel steder hvor der færdes mange mennesker (lufthavne, togstationer, storcentre).
De er beregnet til brug af lægmand og man kan ikke udrette skade ved at bruge dem!
Der er udførlige anvisninger i form af piktogrammer på apparatet og når man tænder den, vil en stemme guide hjælperne gennem resten. Det er vigtigt at følge den indtalte stemmes anvisninger, for hurtigst og optimal defibrillering.
Apparatet analyserer om der er en stødbar hjerterytme og kan kun afgive stød hvis der er. Det er altså umuligt at støde på en person der ikke har hjertestop. Det er altid en person der skal trykke på "stød"-knappen for at afgive stødet. Det er for at sikre at der ikke er nogen der rører ved tilskadekomne idet der stødes, det kan give et ordentlig rap over fingrene! På nogle modeller skal man også trykke på en "oplad"-knap inden der kan stødes.

Amputation / udslåede tænder

Afrevne/afskårne legemsdele skal opbevares tørt og koldt. Det ideelle er at lægge delen i en plastikpose, der igen puttes i anden pose indeholdende is og lidt vand.

Udslåede tænder skal derimod opbevares lunt og fugtigt. Det bedste er at sætte tanden på plads i hullet igen og så søge tandlæge/skadestue. Alternativt kan tanden opbevares i munden f.eks. mellem underlæbe og nederste fortænder eller under tungen. Er det heller ikke muligt kommes tanden i vand tilsat lidt salt (ca. en teske pr. liter). Knækkede tandstumper kan også sættes på igen!

Blødninger

Blødninger opdeles i to typer:
Arterieblødning er blødning fra en arterie (pulsåre) som fører blodet fra hjertet og ud i kroppen. Blodet pumpes af hjertet gennem åren med hjertes slag, det kan mærkes som pulsslag ved at lægge fingrene på en arterie(nemmest på hals, håndled eller i lysken). Rives eller skæres en arterie over vil blodet sprøjte ud i takt med hjertes pumpen og der kan hurtigt mistets meget blod.

Veneblødning er blødning fra en vene (returåre) der fører blodet fra kroppen og tilbage til hjertet. Rives eller skæres en vene over flyder blodet i en jævn strøm og kan godt være kraftig så man i løbet af kort tid mister meget blod.

Standsning af større blødninger

Ved en større blødning trykkes med det samme en tommelfinger i såret på det blødende sted. Forebyg shock ved at lægge den tilskadekomne ned. Hæv det blødende sted for at mindske blodtrykket i såret mest muligt. Veneblødninger og arterieblødninger på underarme & -ben kan ofte standses med en stram forbinding. Bløder det igennem forbindingen anlægges endnu en stram forbinding ovenpå, men med en lille hård genstand (f.eks. en sten) lagt lige over såret for at øge trykket på det blødende sted.
Arterieblødninger på overarm & lår kan, pga. det højere blodtryk, sjældent standses med forbinding og det bør derfor ikke forsøges. Hold trykket på såret til lægehjælp/ambulancen når frem.

Brystkasselæsion

Lukket brystkasselæsion

Ved lukket brystkasselæsion ses tegn på ydre vold, så som hudafskrabninger og blå mærker på huden. Omfanget af skaden er oftest den samme som ved åben brystkasselæsion evt. med sammenklapning af lunge og påvirkning af hjertet. Ofte vil der være indvendig blødning ved alvorlig brystkasselæsion (hemothorax). Hvis hjertet beskadiges er der risiko for hjertestop.

Årsager

Slag, sammenstød og fald (højhastighedsulykker).

Symptomer

Smerte, åndedrætsbesvær, eventuelt hoste med blodigt lyserødt skummende opspyt, iltmangel og shock.

Førstehjælp ved lukket brystkasselæsion

Den vågne tilskadekomne bestemmer selv hvordan han vil lejres. Han kan bedst selv mærke hvordan han trækker vejret lettest og med færrest smerter. Hvis personen er bevidstløs med normal vejrtrækning, anbringes vedkommende i sideleje med den skadede side nedad.

Åben brystkasselæsion

Ved åben brystkasselæsion er der fare for at luft ved åndedræt bliver suget ind i brysthulen mellem brystkasse og lunge. Hvis der bliver ved med at komme luft ind i brysthulen, og luften ikke kan komme ud, vil der opstå et overtryk i brysthulen (tension pneumothorax), hvorved lungen kan klappe sammen. Overtrykket vil trykke på hjertet og den raske lunge med risiko for hjertestop. Virkningen kan opstå i løbet at få minutter.

Årsager

Slag, sammenstød, fald, stik- og skudsår.

Symptomer

Smerte, åndedrætsbesvær, hoste med blodigt lyserødt skummende opspyt, iltmangel, shock, lyserødt skummende blod i såret ved åben brystkasselæsion.

Førstehjælp ved åben brystkasselæsion

Læg en flad hånd direkte på såret. Fastgør et stykke lufttæt materiale på såret. Om muligt med ventilfunktion. Den vågne tilskadekomne bestemmer selv hvordan han vil lejres. Han kan bedst selv mærke hvordan han trækker vejret lettest og med færrest smerter. Hvis personen er bevidstløs med normal vejrtrækning, anbringes vedkommende i sideleje med den skadede side nedad.

Bughulelæsion

Kan være livstruende, da den kan indeholde ca. 5 L blod. Den vågne tilskadekomne bestemmer selv hvordan han vil lejres. Han kan bedst selv mærke hvordan han trækker vejret lettest og med færrest smerter. Den bevidstløse, med normal vejrtrækning, lejres i sideleje.

Forbrænding og ætsning

Man deler brandsår/skoldninger op i 3 typer:

• 1° hvor kun det øverste lag af huden (epidermis) er berørt. Huden er rød og øm -kendes fra f.eks. solskoldning.
• 2° der også berører læderhuden (dermis). Såret er rødt og vædskende og der opstår blærer eller huden skaller af.
• 3° når helt ned i underhuden (subcutis). Såret er tørt og brunt eller sort, der er ingen blærer og ingen smerter, da nerveenderne er brændt væk. Der vil være smerter fra omkringliggende hud der er 2°- eller 1°-forbrændt.

Førstehjælpen er: Sluk ild/fjern vådt tøj, skyl straks med rindende koldt vand indtil smerteophør og mindst en halv time. Til at starte med må vandet gerne være fra den kolde hane, men temperaturen bør reguleres så det er behageligt for den forbrændte (ca. 13-16°). Kom ikke is på! Is og for koldt vand standser blodtilførslen til de hudceller der stadig er intakte og har brug for ilt til at overleve. Rindende vand fra f.eks vandhane eller bruser har bedst kølende effekt.
Alternativt kan det forbrændte område nedsænkes i koldt vand, der kan skylles med en blomterforstøver eller brug et gennemvædet klæde. Diverse cremer og salver har ikke dokumenteret effekt.

Ved større forbrændinger (2°& 3°) er der fare for shock pga. væsketab fra læsionerne. Forebyg shock og ved bevidstløshed: trinvis førstehjælp til bevidstløs. Sørg for kun at køle det forbrændte område og hold resten af personen varm.

Elektriske forbrændinger
En elektrisk strøm kan forårsage en dybtliggende forbrænding, da strømmen vil vandre gennem kroppen ad ruten med mindst modstand, typisk blodbanen. Alle elektriske stød, der giver en forbrænding på huden skal ses af læge.

Ætsninger deles også op i 1°, 2° og 3° og skaden ligner forbrændingen. Førstehjælpen er den samme: Fjern det ætsende materiale/gennemvædet tøj (pas på dig selv!) og skyl med vand til smerteophør (det kan tage mange timer). Dog bør vandtemperaturen her være behagelig varm, da det drejer sig om at skylle ætsmidlet væk og ikke nedkøle.

Er æstmidlet drukket/spist skal du ikke fremkalde opkast, da det vil forårsage en ny ætsning af spiserøret! Fortynd istedet ved at give vand/mælk at drikke.

Forgiftninger

Forgiftning kan ske gennem huden, slimhinder (øjne, næse, mundhule), mave-tarm kanalen eller direkte i blodbanen (indsprøjtning).
Alt er giftigt indtaget i forkerte doser. Men ofte drejer det sig om medicin og narkotika.

Ved indtagelse af en gift (ikke ætsende) kan man, hvis personen er klar og vågen, forsøge opkast for at tømme maven, ved at stikke en finger i halsen. Giv evt. et glas mælk/vand at drikke først, så der er noget indhold at kaste op. Især børn kan have gavn af drikke. Er der gåer et par timer siden indtagelsen, er giften kommet videre i systemet og opkast er virkningsløs.

Bliver personen bevidstløs - trinvis førstehjælp til bevidstløs. Vær opmærksom på ved kunstig åndedræt om du selv kan blive forgiftet!

Søg læge eller, ved bevidstløshed, tilkald ambulance.
Husk: Medbring emballage og/eller stofrester.

Giftlinjen(Tlf. 82121212), er et nationalt rådgivningscenter, med døgnbemanding, beliggende på Bispebjerg Hospital i København. Her kan man altid søge vejledning i tvivlsspørgsmål.

Forfrysning

Ved stærk kuldepåvirkning af huden (fx ubeskyttede dele af ansigt, hænder og fødder) kan der opstå en forfrysning.

Ved forfrysninger bliver huden voksagtig, bleg og til sidst hård, samt følelsen forsvinder, så det gør ikke ondt. Faren ved forfrysninger er at ilttilførslen til cellerner ophører.

Efter optøning kan der udvikle sig blærer, der senere bliver til sorte og tørre skorper fordi vævet er dødt.

Forfrysninger kan opdeles i 3 grader:

1. grad: giver hvidt følelsesløst område i overhuden

2. grad: giver hvid og hårdere hud på mere udbredt område, der dannes ofte vebler under optøningen.

3. grad: giver hvidt og hårdt væv og hvis man banker på det lyder det i værste fald som at banke på et stykke træ. Vævet er dødt og bliver svampet ved optøning.

Behandlingen består i alle tre tilfælde af hurtig optøning. Da optøning, af især dybe forfrysninger, giver kraftige smerter, bør det foregå på hospital hvor der er mulighed for smertebehandling. Er huden ikke intakt lægges en steril forbinding på og bør ikke udsættes for tryk eller kulde før det er helt lægt igen.

Fremmedlegeme i luftvejene

Heimlichs manøvre

Er personens luftveje fuldstændig blokerede, dvs. der er ingen vejrtrækning eller hoste, gives 5 kraftige slag i ryggen. Hjælper det ikke, udføres "Heimlichs manøvre".

Heimlichs manøvre

• Stil dig bag personen.
• Knyt din ene hånd og grib om den med den anden, placer dem mellem personens navle og nederste ribbenskant.
• Tryk i et hårdt stød skråt op og ind. Målet er at presse så meget af indholdet i bughulen op i brystkassen for at skabe et overtryk, der kan 'poppe' fremmedlegemet fri.
• Bliv ved indtil fremmedlegemet er kommet løs.
• Bliver personen bevidstløs: HLR da der ikke er vejrtrækning. De 30 kompressioner kan, med lidt held, skabe så meget overtryk i brystet at fremmedlegemet løsnes. Se efter i munden om det er kommet løs inden der gives indblæsninger!
• Alle der har fået udført Heimlichs manøvre skal tjekkes på sygehus for eventuelle indre skader.

Knoglebrud

Brug tæpper/tørklæder til at støtte bruddet i findestillingen, så brudenderne på knoglerne ikke gnider mod hinanden (smerter) eller skærer blodkar og nerver over. Søg læge/skadestue.

Slag mod hovedet / hjernerystelse

Almindelige symptomer på hjernerystelse er,

• Hovedpine
• Træthed
• Svimmelhed
• Kvalme/opkast
• Hukommelsestab for hændelsen

En tilskadekommen med disse symptomer bør overvåges i 24 timer. Forværres symptomerne søges der læge.<br.> Bliver personen bevidsthedspåvirket eller bevidstløs søges skadestue/1-1-2.<br.> Når personen sover vækkes han med mellemrum -ca. 1-2 timer, for at konstatere evt. ændring i bevidsthedsniveauet.

Faren er at der kan stå en sivende blødning, som øger trykket på hjernen og give varige skader eller være direkte livstruende. Andre alvorlige symptomer er,

• Forskellige størrelse pupiller
• Lammelser/føleforstyrrelser

Småskader

Langt de fleste småskader kan man selv behandle, så det ikke bliver nødvendigt at søge lægehjælp.

Forstuvning og ledskred

Behandles efter 'RICE' konceptet.

• Rest -ro, lad være med at bruge leddet.
• Ice -is, nedkøling af leddet mindsker hævelse. Brug ikke is direkte på huden! Det kan give forfrysningsskader.
• Compression -anlæg en stram forbinding, det mindsker hævelse.
• Elevation -hæv det skadede sted for at mindske blodtrykket -mindsker hævelse.

Fremmedlegeme i øjet, øret og næsen

• Øjet. Sidder fremmedlegemet i det nederste øjenlåg er det relativt let at trække ud og fjerne fremmedlegemet med en fugtig vatpind. Det kan til gengæld være svært at komme til under det øvre øjenlåg. Nogen kan ved at trække det ned over det nedre øjenlåg - og derved bruge øjenvipperne som 'børste' - fjerne de fleste fremmedlegemer. Alternativt kan man lægge en tændstik el.lign. hen over øjenlåget og bukke det op over, så man vender indersiden ud. Nogen gange kan man skylle et fremmedlegeme ud med vand, saltvand er mindst irriterende i øjet. Ved mistanke om fremmedlegemet sidder fast f.eks. metalsplinter, søges der læge for ikke at forværre skaden.
• Næsen. Få personen til at blæse det ud hvis muligt. Fjern forsigtigt fremmedlegemet med en pincet, tryk næsen sammen over fremmedlegemet for at det ikke skal skubbes længere op. Ting uden skarpe kanter, f.eks. ærter og perler, er relativt ufarlige at få op i næsehulen, de vil ofte kunne "snøftes" bagud ned i mundhulen uden at gøre skade. Pas på ikke at få det i "den gale hals"! Fremmedlegemer med skarpe kanter, som sten og glasskår, kan lædere slimhinden i næsehulen eller sætte sig fast, søg derfør læge hvis ikke fremmedlegemet let kan tages ud.

Næseblod

Skyldes ofte en blødning fremme i næsen og kan stoppes med tryk på næseryggen på overgangen mellem det bløde og hårde. Sid op for at mindske blodtrykket i næsen.

Noget koldt hen over næsen eller en isterning i munden kan også hjælpe ved at få blodkarrene til at trække sig sammen og derved mindske blodtilførslen.

Læn hovedet frem over og undgå at sluge blodet da det kan give opkastninger.

Hvis blødningen ikke er stoppet efter 15 til 20 minutter skal du søge læge. Kontakt evt. øre-næse-halslæge eller lægevagten/skadestue.

Stik og bid

Det er næsten ikke til at undgå at få insektbid i løbet af sommeren, de fleste kan nøjes med de irriterende myggestik, mens andre også må døje med et hvepse/bi stik.

Bi- og hvepsesik

Kan være farlige for dem der er overfølsomme overfor giften. De ved det mange gange selv og medbringer ofte selv medicin imod giften, de skal dog hurtigst muligt til læge, hvis der skulle komme komplikationer.

Ved bistik skal man forsøge at få broden ud, da den bliver ved med at pumpe gift ind i huden. Dette gøres ved at tage fat om brodden så tæt på huden som muligt for at undgå at presse på giftkirtlen.

Ved stik i mund og hals skal man altid søge læge hurtigst muligt, da eventuelle hævelser kan hindre vejrtrækningen. Har man isklumper i nærheden så lad den stukne sutte på en da det mindsker hævelsen. Det kan være farligt at blive stukket i halsen da man kan dø en grusom død

Fjæsingestik

Fjæsingen (trachinus dracho) er en fisk der lever i danske farvande, i juli/august søger de ind til lavt vand ved kysterne, hvor de ligger nedgravede i sandet og derfor ikke er til at få øje på når man bader. Den har giftige pigge på rygfinnen og gællerne.

Bliver man stukket af en fjæsing skal man holde benet i ro og straks søge læge. Der opstår en kraftig hævelse på stikstedet og det kan være ret smertefuldt. Fjæsingens gift nedbrydes i varme og man kan begrænse virkningen ved at nedsænke foden i så varmt vand som muligt (40-45°).

Hugormebid

Forekommer kun sjældent og dens gift er ikke specielt farlig for raske voksne mennesker. Er man blevet bidt skal man dog søge læge med det samme og holde sig mest muligt i ro, specielt stedet omkring biddet skal holdes i ro.

Myggestik

Forsvinder forholdsvis hurtigt, men der findes mennesker der er overfølsomme og reagerer meget voldsomt med store hævelser, de er ubehagelige men sjældent farlige. Forebyggende og behandlende mod store hævelser kan anvendes antihistaminer. Kløe kan dæmpes med lokalbedøvende liniment.

Skovflåten

Bider sig fast steder hvor der er tynd hud, som i lysken og armhulen, for at suge blod. Den kan i sjældne tilfælde være bærer af f.eks. bakterien Borrelia burgdorferi. Bakterien overføres ikke til såret det første døgn!

Flåten fjernes ved at tage fat så tæt på hovedet som muligt med en pincet eller tægetang og den trækkes lige, evt. drejes, ud. Trykker man på kroppen kan man komme til at klemme maveindhold med bakterier/virus ind i såret. Af og til vil hovedet knække af og blive siddende i huden som en lille sort plet. Det er uskadeligt og kan sammenlignes med en splint, der til sidst vil komme ud af sig selv.

Bliver huden omkring biddet rød på et område større end en fem-krone, skal man søge læge.

Kanyler

Bliver man ved et uheld stukket på en kanyle som man ikke selv har åbnet fra en steril indpakning, kan man evt. prøve at presse lidt blod ud af stikstedet og afspritte eller vaske det. Søg læge og ved du hvem der har brugt nålen, så bed denne person om at tage med, for at få taget nogle blodprøver på sygehuset.

Sår

Blandt de sår man oftest kommer ud for at skulle behandle er følgende:

• Snitsår, Et skarpkantet sår, hvor sårkanterne passer sammen, er som regel let at rense.
• Stiksår, der er ofte kun et mindre sår i selve huden også selv om der er stukket dybt, er vanskeligt at rense.
• Hudafskrabninger, en afskabning af en del af overhuden, det er ofte meget snavset.
• Knusningssår, sårkanter og omkringliggende væv er beskadiget, det er vanskeligt at rense.

Er et sår mere end 5 mm dybt skal man søge lægebehandlig for at sikre at der ikke er sket skade på sener eller nerver, eller ved stiksår på indre organer.

Den vigtigste behandling af mindre sår er en korrekt og gundig sårrensning med det samme skaden er sket.
Først fjernes evt. større fremmedlegemer i såret med et pincet, hvorefter såret vaskes grundigt med vand og sæbe, er det en hudafskrabning bruges neglebørste til rensningen, så alle småsten m.v. kommer ud.
Når såret er rent skylles det i rindende koldt vand, duppes tørt og der lægges en steril forbinding eller sættes plaster på, alt efter størrelse. Ved hudafskrabninger skal man undlade at forbinde hvis muligt da det heler hurtigst i fri luft.
Sørg derfeter for at holde såret tørt og rent.

Vabler

Vabler opstår når huden bliver irriteret fordi noget gnaver på det samme sted i længere tid. Det mest almindelige er vabler på fødderne under vandreture, men de opstår også på bla. hænderne når man bruger værktøj.
Stop når du mærker noget er galt, ser huden irriteret ud uden vabeldannelse, så sæt et stykke plaster (uden gaze) på området, det fungerer som en slags ekstra lag hud. Er der først opsået en vabel behandles den efter følgende punkter:

1. Vask først vablen og den omkringliggende hud forsigtigt.
2. Stik (eller skær) hul på vablen med en spids, steril genstand.
3. Pres al væsken ud.
4. Sæt plaster (med gaze) på og sørg for at det ligger helt glat.
5. Skift plasteret 1-2 gange om dagen.
6. Vask grundigt hver gang der skiftes.

Forebyggelse
Vabler kan være særdeles generende, specielt under vandreture. Man skal derfor først og fremmest undgå at de opstår. Før længere vandreture bør man derfor:

• Gå flere småture iført det fodøj man vil bruge på selve turen, for at sikre at det er gået ordentligt til og ikke gnaver nogen steder.
• Brug altid fodtøj der sidder godt fast på foden, det forebygger også forstuvninger.
• Brug bomulds eller uldstrømper/sokker, der passer godt til foden og uden stopninger.
• Brug 2 par på hver fod så sker mange gnidninger mellem strømperne og ikke mellem strømpe og hud.

Sygdomme

Eksterne henvisninger

• Brandsår.dk
• Dansk Førstehjælpsråd
  • Hvor kan jeg få et førstehjælpskursus?
• Dansk Råd For Genoplivning
• Giftlinjen
• Lægevagten
• Netdokter.dk