Digital Fotografering /Billedbehandling

Den digitale billeddannelse betyder den efterfølgende ændring af et eksisterende digitalt billede med programmer. Dette kan være optaget med et digitalt kamera såvel som et analogt kamera - i sidstnævnte tilfælde skal billedet dog digitaliseres inden behandling, f.eks. med en scanner.

Der er et antal programmer designet til billedbehandling på computeren. Du kan redigere fotos med enkle malings- og tegningsprogrammer, men specielle billedredigeringsprogrammer anbefales til krævende efterbehandling. Der er både "ikke-fri" (non-free) og frie gratis progammer på markedet.

Adobe Photoshop er et af de kendte betalte programmer og tilbyder et relativt stort udvalg af funktioner. Et af de gratis programmer er Gimp-programmet som et frit billedbehandling program som indeholder filtre til håndtering af fotos.

I dette afsnit præsenteres nogle muligheder for digital billedbehandling. Målet er altid at subjektivt forbedre et foto, det vil sige at optimere det efter dine egne kriterier. Eksponeringsfejl kan korrigeres til en vis grad, ridser kan fjernes og farvetoner kan justeres.

Målet med bogen er at holde den så generel som muligt og derfor ikke henvise til noget bestemt billedredigeringsprogram. Dog skal Gimp bruges som reference på dette tidspunkt, da dette program er tilgængeligt gratis, og dermed kan alle prøve de metoder, der præsenteres her. Hvis du arbejder med rådataformater, anbefales det at udføre de mulige efterbehandlingstrin med rådataprogrammet, før billedet sendes videre til Gimp eller et andet program, så det er muligt at udnytte den maksimalt tilgængelige information under efterbehandlingen, dvs. at opnå de bedste resultater.

Metoderne og værktøjerne, der bruges med Gimp, er også tilgængelige i de fleste andre behandlingsprogrammer, ofte endda under det samme navn, så den følgende korte beskrivelse betyder ikke nogen begrænsning af emnet af det program, der er nævnt som et eksempel.

Før efterbehandling

Før billeder kan efterbehandles, skal de overføres til computeren, og der skal installeres et passende billedbehandlingsprogram. I de fleste tilfælde kan hvert foto forbedres ved passende efterbehandling. Derudover har du den største kreative frihed i efterbehandlingen og kan også efterbehandle fotos på en prøvebasis - hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, afvises ændringerne.

Bemærk: Det anbefales at arbejde med kopier, dvs. ikke røre ved det originale foto. Ved længere behandling anbefales det midlertidigt at gemme det behandlede billede ind imellem for at få mindst muligt tab af arbejde, hvis programmet eller computeren går ned.

Hvis du fjerner et par lysstrimler, kan du kun fjerne tekniske fejl og endda komme tættere på det rigtige billede - men du kan også helt ændre et foto ved hjælp af digital billedbehandling, indtil intet overhovedet minder dig om det originale billede. Denne effekt er velkendt i portrætterne på de farvede forsider i adskillige magasiner - skildringen minder ofte mere om et billede, der er oprettet udelukkende med en computer end et fotografi.

Uanset om du redigerer dine fotos eller ej, er det i sidste ende en meget individuel beslutning. På dette tidspunkt skal der dog måske nævnes nogle få grunde, der taler for digital efterbehandling:

Efterbehandling

Efterbehandling vil give et bedre resultat i næsten alle tilfælde, hvis det bruges fornuftigt og diskret. Især enkle kameraer producerer næppe "ideelle" billeder (for eksempel med hensyn til skarphed og kontrast), uanset hvor godt eksponeringen og fokus er indstillet.

For eksempel er det muligt at oprette fotomontager, der samler motiver, der aldrig var sammen, da de blev taget. I portrætter, bumser, stubbe kan retoucheres, mave og hele kropsproportioner kan 'optimeres'. På denne måde kan der genereres et indtryk af de afbildede motiver, der slet ikke svarede til situationen i tilfælde af optagelserne. Seeren vildledes bevidst, hvis han antager, at det er et realistisk foto og ikke et rent kreativt kunstværk af den respektive forfatter.

Ved grænsen her er metoder, hvor forskellige forskellige eksponerede billeder af det samme motiv tages for enten at øge billedets dynamiske område eller gøre flere detaljer i lys og mørke synlige i kontrasterende motiver. I andre tilfælde bruges lignende kombinationer også for at undgå forstyrrende elementer, for eksempel personer, der passerer foran en bygning eller biler på gaden.

Ofte kompenseres faldende linjer også af efterfølgende forvrængning af billedet. Det skal bemærkes, at det originale billede faktisk er mere realistisk. Den efterfølgende 'korrektion' simulerer kun i et vist omfang, hvad øje og hjerne ville kompensere for i den samme observationsposition. Den korrekte procedure ville faktisk være ikke at vippe kameraet, dvs. i højere bygninger for at tage en højere position midt i bygningen eller bruge en speciel linse.