Dansk i læreruddannelsen/Nykritik
Den nykritiske analyse er en omhyggelig, systematisk og nuanceret analyse af tekstens mindste dele, dens ord, ordforbindelser, billeder og disse forhold til tekstens overordnede helhedsdannelser, motiv, holdning og ide.
Den bygger på en forestilling om teksten som fritstillet fra forfatteren, læseren og den tid den er blevet til i, handler om eller læses i. På den måde er det en ahistorisk læsning af teksten.
I dag er betydningen af den nykritiske læsning en understregning af vigtigheden af en nærlæsning af den tekst man analysere.
Til den nykritiske tradition er knyttet strukturelle værkmodeller, ofte i dansk tradition udfoldet i tekstlagmodellen. Den kan være enen hjælp til analyse af teksten forskellige elementer.
I en nykritisk analyse af en tekst skal man undgå følgende fejlgreb i forbindelse med analysen:
- Det intentionelle fejlgreb. Man skal ikke blande tekstens udsagn og forfatterens mening. Man kan ikke ud fra teksten afgøre hvilken hensigt eller mening forfatteren havde med at skrive værket.
- Det affektive fejlgreb. Man skal ikke forveksle værkets mening med den effekt værket har på læseren. Man skal ikke gøre sig selv (ens egen reaktion) til en del af værket. Derfor skal man ikke tage udgangspunkt i oplevelsen eller ens erfaring under læsningen, men gå direkte til teksten.
- ”Teksten har ikke mening, men er.” Det karakteristiske ved teksten er at den er med sin opbygning, struktur og indre spændinger. Der kan ikke udledes en entydig mening.
Tilbage til litteraturteorier
Tilbage til forsiden:
Dansk i læreruddannelsen